L 29 - svar på spm. 15 om, at ”Regeringen vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker" m.v.
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
Svar på spm. 15.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l29/bilag/0/2776147.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: +45 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 7. november 2023 Sagsnr.: 23/21043 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på L 29 – spørgsmål 15 I brev af 30. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: L 29 – spørgsmål 15: "Det følger af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker.” Vil ministeren oplyse, hvordan det hænger sammen med regerin- gens finanslovsforslag for 2024, hvor man sløjfer det forhøjede udkants- tilskud til de almene gymnasier, som medfører, at de 32 gymnasier, der er berettiget til udkantstilskud, hver må vinke farvel til 0,5 mio. kr. efter nytår?" Svar: Det er vigtigt for regeringen at sikre, at uddannelsesinstitutioner i tyndt befolkede områder ikke lukker, så alle har adgang til en ungdomsuddan- nelse af høj kvalitet. På den baggrund har regeringen på forslaget for fi- nansloven for 2024 prioriteret 30,6 mio. kr. i 2024 til udkantstilskud til almene gymnasier for at bevillingen kan dække, at alle gymnasier, der op- fylder kriterierne, kan få udkantstilskud. Derudover har der været afsat en midlertidig forhøjelse af udkantstilskud- det på ca. 15 mio. kr. årligt. Forhøjelsen gjaldt for perioden 2019-2022, hvorfor tilskuddet udløb i 2023. Med Aftale om Løft af FGU, VEU og ung- domsuddannelser i udkantsområder i 2023 af oktober 2022 blev tilskuddet étårigt forlænget i 2023. Generelt mener jeg ikke, at det er en god idé at forlænge en midlertidig ordning år efter år. Jeg mener i stedet, at det er vigtigt at lave en varig løsning frem for, at institutioner skal håbe på forlængelser af midlertidige forhøjelser. Offentligt L 29 - endeligt svar på spørgsmål 15 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 2 Regeringen vil derfor arbejde for at sikre, at der findes en permanent hold- bar økonomisk model, der understøtter gymnasier i tyndt befolkede om- råder såvel som alle øvrige institutioner. Her vil regeringen se på de øko- nomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem f.eks. de almene gymna- sier og erhvervsskolerne. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye