Samlenotat om direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 23/00248 EKN 2. november 2023
SAMLENOTAT
Etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for
personer med handicap
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. november
2023 vedlægges Social- og Boligministeriets samlenotat vedrørende direk-
tivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet
for personer med handicap, KOM (2023) 0512.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0512 - Bilag 4
Europaudvalget 2023


1
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg angående
direktivforslag om etableringen af EU-handicapkortet og
EU-parkeringskortet for personer med handicap
- Nyt notat
- KOM (2023)512
- Dansk sprogversion af forslaget er modtaget den 18. september 2023
1. Resume
Kommissionen har den 6. september 2023 fremsat forslag til direktiv om
etableringen af et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort for personer med
handicap. Direktivet har til formål at etablere et særligt EU-handicapkort og et
uniformt EU-parkeringskort for personer med handicap. Formålet med EU-
handicapkortet er at give personer med handicap adgang til særlige betingelser
eller positiv særbehandling med hensyn til tjenester, aktiviteter eller faciliteter,
der tilbydes eller forbeholdes personer med handicap eller personer, der
ledsager eller assisterer dem, herunder deres personlige assistenter. Formålet
med etableringen af et EU-parkeringskort til personer med handicap er, at sikre
et ensartet og gensidigt anerkendt handicapparkeringskort på tværs af
medlemslandene, som sikrer indehaveren adgang til parkeringsbetingelser og
faciliteter for personer med handicap.
Regeringen støtter generelt op om formålet med, at gøre det lettere for
personer med handicap, at rejse i EU. Det er dog vigtigt for regeringen, at
direktivet ikke omfatter ydelser, som bevilges på baggrund af individuelle
behov, da det potentielt vil kunne medføre store udgifter, på bl. a. transport- og
kulturområdet.
2. Baggrund
I mange medlemslande har borgere med handicap, og et nationalt bevis herpå,
adgang til særlige fordele og handicapkompenserende ordninger. Dette er fx
særlige ordninger i forbindelse med deltagelse i kulturelle aktiviteter,
sportsbegivenheder, forlystelsesparker samt i offentlig transport og ved
parkering.
Personer med handicap møder imidlertid udfordringer med at få deres
handicapstatus anerkendt i andre EU-medlemsstater. Dette udgør sammen
med fysiske barrierer og høje rejseomkostninger en barriere for personer med
handicap i forhold til at rejse i EU.
Der eksisterer allerede et fælles europæisk parkeringskort for personer med
handicap. Dog oplever flere brugere af kortet, ifølge forslaget, at kortet ikke
altid anerkendes i andre medlemslande, grundet forskellige formater for kortet i
forskellige lande.
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Oscar Hermund
Olsen / Eva Ejdrup
Winther
Sagsnr.
2021 - 8130
Doknr.
743817
Dato
31-10-2023
Offentligt
KOM (2023) 0512 - Bilag 4
Europaudvalget 2023
2
3. Formål og indhold
Formålet med direktivforslaget er at fastsætte regler for udstedelse af
henholdsvis EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med
handicap:
 Formålet med EU-handicapkortet er at give personer med handicap
adgang til særlige betingelser eller positiv særbehandling med hensyn til
tjenester, aktiviteter eller faciliteter, der tilbydes eller forbeholdes personer
med handicap eller personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder
deres personlige assistenter.
 Formålet med EU-parkeringskortet for personer med handicap er at give
personer med handicap adgang til parkeringsbetingelser og faciliteter, der
tilbydes eller forbeholdes personer med handicap.
Direktivforslaget lægger op til, at der også skal udvikles digitale versioner af
disse to kort, som personer med handicap kan bruge sammen med eller i
stedet for de fysiske kort. Disse digitale kort skal fungere i samspil med de
europæiske digitale identitetstegnebøger, der er blevet introduceret med
revisionen af eIDAS-forordningen1.
Etableringen af de to kort sigter mod at lette kortvarige ophold for personer
med handicap i andre EU-medlemslande end det land, som de bor i.
Direktivet omfatter ikke sociale ydelser, og vurderes ikke at omfatte ordninger
på beskæftigelsesområdet.
Det fremgår af seneste kompromisudkast, at ydelser, som bevilges på
baggrund af individuel visitation, undtages fra direktivet. Direktivet vurderes
således ikke at omfatte ydelser, der ydes til langsigtet integration, inklusion,
habilitering eller rehabilitering af personer med handicap.
Medlemsstaternes kompetence angående tildeling af handicapstatus, særlige
ydelser til personer med handicap eller disses ledsagere, adgang til særlige
parkeringsfaciliteter eller udstedelse af dokumentation for handicapstatus,
berøres heller ikke.
Endelig vedrører direktivet ikke medlemsstaters eller private aktørers ret til at
definere, hvilke ydelser, fordele eller specifikke gunstige betingelser, som ydes
til personer med handicap i det enkelte land.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig, da
forslagets målsætninger ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne
individuelt. De identificerede problemer har en grænseoverskridende
dimension, hvorfor der vurderes at være behov for at sikre en koordineret
tilgang blandt medlemsstaterne.
Det er med forslaget op til den enkelte medlemsstat at træffe afgørelse om,
hvem handicapkortet og handicapparkeringskortet udstedes til. Derudover har
en besøgende borger, fra et andet EU-land, kun ret til de samme fordele, som
tilbydes til personer med handicapkort og handicapparkeringskort i den
pågældende medlemsstat.
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette kan
regeringen tilslutte sig.
1
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for
elektroniske transaktioner på det indre marked (eIDAS). KOM (281/2021)
3
6. Gældende dansk ret
Social-, Bolig- og Ældreministeriets område
På Social-, Bolig- og Ældreministeriets område bevilges hjælp og støtte til
personer med handicap efter lov om social service og efter d. 1. januar 2024
også efter barnets lov, til alle personer som opholder sig lovligt i landet.
Bevilling sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den
enkeltes behov, og der bevilges ikke ydelser, som følge af en generel
handicapstatus. Personer der modtager handicapkompenserende ydelser får
ikke en formel handicapstatus.
Danske Handicaporganisationer (DH) administrerer og udsteder to forskellige
typer af kort til personer med handicap: Et ledsagerkort, som udstedes til
personer med handicap, som har brug for en ledsager til at færdes i det
offentlige rum, samt et handicapparkeringskort.
En formel status er ikke et krav for at få bevilget et ledsagekort eller et
parkeringskort til personer med handicap. Dog opfylder man automatisk
betingelserne for, at få et ledsagekort, hvis man er visiteret til et botilbud, et
handicapparkeringskort, en ledsageordning, støtte til køb af bil, hvis man er
godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel, eller hvis man er
medlem af Dansk Blindesamfund.
Hvis man ikke opfylder en af ovenstående betingelser, skal der kunne
fremvises lægeerklæring, der dokumenterer ledsagebehovet for at få bevilget
et af ovenstående kort. Betingelserne for bevilling af et ledsagerkort er ikke
lovbestemt, men fastsat af DH.
Betingelserne for bevilling af et handicapparkeringskort er fastsat i § 5 i
bekendtgørelse nr. 782 af 7. august 2019 om parkeringskort for personer med
handicap og institutionskort.
Transportministeriets område
Individuel handicapkørsel
Individuel handicapkørsel er for personer med handicap, som i lov om
trafikselskaber er defineret som svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt
svagsynede på 18 år og derover, jf. § 11, stk. 1. I lovens § 11, stk. 2, nr. 1,
hjemles et retskrav på minimum 104 enkeltture om året og individuel
handicapkørsel er dermed et alternativ for de borgere, som ikke har mulighed
for at benytte den almindelige kollektive transport.
Kommunen skal visitere den enkelte til individuel handicapkørsel. Visitationen
skal bero på en konkret og individuel vurdering. De regionale trafikselskaber er,
i henhold til lovgivningen, ansvarlige for at koordinere og udbyde individuel
handicapkørsel for kommunerne.
Reglerne for den øvrige kollektive transport – assistance og ledsagerordning
Reglerne for tilgængelighed i den øvrige kollektive transport, reguleres af
trafikvirksomhederne selv, og er beskrevet i de fælles landsdækkende
rejseregler.
Kørestolsbrugere og personer med permanent eller midlertidigt handicap kan
få assistance til at stige på og af toget og til medtagning af kørestol efter det
enkelte selskabs nærmere vilkår.
Er man indehaver af enten Ledsagerkort Danmark, medlemskort til Dansk
Blindesamfund eller medlemskort til Synscenter Refnæs, giver dette en person
med handicap mulighed for at medtage en ledsager gratis eller til en reduceret
pris i den kollektive transport.
4
Kulturministeriets område
I henhold til Folkeoplysningslovens § 44 stk. 2 yder kulturministeren ”tilskud til
handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed”. Der er på
Finansloven 2023 afsat 4 mio. kr. (FL §21.51.01.30) til dette formål.
I henhold til Bibliotekslovens § 15 skal Danmarks Blindebibliotek fremskaffe
materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til
blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af
stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst.
7. Konsekvenser
Fri bevægelighed
Forslaget vurderes at forbedre mulighederne for fri bevægelighed for
mennesker med handicap. Danske borgere med handicap opnår ved kortere
besøg i andre EU-lande, samme fordele som borgere fra disse lande. Dette
vurderes at forbedre danske borgere med handicaps muligheder for kortere
rejser og ophold i andre EU-lande, herunder vores nabolande.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vurderes at kræve en lovændring, hvis en bestemt myndighed eller
organisation vil skulle gives bemyndigelse til at udstede EU-handicapkortet.
Det er vurderingen, at store dele af de krav, der fastsættes i forslaget til
direktivet vedr. EU-parkeringskortet, allerede er imødekommet i eksisterende
bekendtgørelse om det danske parkeringskort, men der vil muligvis skulle
foretages mindre tilpasninger.
Det undersøges, hvorvidt der er behov for at fastsætte i dansk ret, at et EU-
parkeringskort fra et andet medlemsland skal anerkendes på lige fod med et
kort udstedt i Danmark, ved parkering underlagt privatretlig regulering.
Det er vurderingen, at såfremt individuel handicapkørsel ikke undtages fra
direktivets anvendelsesområde, hvilket det er i seneste kompromisforslag, da
vil Lov om trafikselskaber vedrørende individuel handicapkørsel, formentlig
skulle ændres.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Udstedelse af kort
DH opkræver gebyr for de nuværende danske parkerings- og ledsagerkort.
Udstedelse af et parkeringskort koster 425 kr., fornyelse koster 250 kr., mens
et ledsagerkort koster 200 kr. Dette dækker de løbende driftsomkostninger.
I det omfang det endelige direktiv rummer mulighed for opkrævning af gebyrer
for hhv. et fremtidigt EU-handicapkort og EU-parkeringskort, lægges det til
grund, at driftsomkostninger kan dækkes derigennem. Såfremt udstedelse af et
EU-parkeringskort viser sig dyrere end det danske handicapparkeringskort i
dag, og et EU-handicapkort viser sig dyrere end det danske ledsagekort i dag,
vil merudgifterne falde over på borgeren.
Transport
Antallet af borgere i EU med handicapstatus og fremtidige rejsemønstre
kendes ikke. Derfor er det svært at give et estimat på de økonomiske
konsekvenser for den kollektive transport, både for så vidt angår rejser til
reduceret pris og udgifter til assistance.
Dog vurderer kommissionen at der på EU-plan vil være tale om udgifter til
rabatter i offentlig transport eller i museer mv. på mellem 116 og 161 mio. EUR.
5
Turisme
Forslaget har potentiale til at have en positiv samfundsøkonomisk betydning,
idet en styrkelse af mobiliteten for personer med handicap kan tiltrække flere
turister med handicap samt deres medrejsende til Danmark, hvilket kan
medføre øgede indtægter for erhvervslivet.
Det vurderes ikke muligt at foretage et konkret skøn over de potentielle positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med EU-handicapkortet. Samlet
set er det derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt de positive
samfundsøkonomiske konsekvenser vil opveje udgifterne, der netop er
tilknyttet formålet med forslaget som er, at personer med handicap opnår
særlige fordele.
Statsfinansielle konsekvenser
Etableringsomkostninger
Indførelse af digitale formater til et EU-handicapkort og parkeringskort er ikke
omfattet af it-projektet for en dansk version af en europæisk digital
identitetstegnebog.
Forslaget vurderes derfor at have statsfinansielle konsekvenser i kraft af
engangsudgifter til udvikling af nye systemintegrationer og logikkomponenter,
såfremt der træffes beslutning om at udvikle et digitalt bevis for henholdsvis
handicap-kortet og parkeringskortet. Det er endnu ikke muligt at give et estimat
herfor.
Formkrav til kortenes udseende formodes at medføre en mindre engangsudgift
til udvikling og en mindre forøgelse af omkostninger til print.
Løbende drift
DH opkræver gebyr for de nuværende danske parkerings- og ledsagerkort,
hvilket dækker de løbende driftsomkostninger.
Såfremt det endelige direktiv rummer mulighed for opkrævning af gebyrer for
hhv. et fremtidigt EU-handicapkort og EU-parkeringskort, lægges det til grund,
at driftsomkostninger kan dækkes derigennem.
Såfremt et EU-handicap og EU-parkeringskort evt. fremadrettet skal være
gratis at få udstedt som borger, vil det medføre statslige udgifter. Der vil skulle
tages nærmere stilling til omfanget af borgere, som omfattes af de fremtidige
EU-handicapkort og EU-parkeringskort for at kunne beregne de statslige
udgifter hertil. Herunder også om der forventes en øget efterspørgsel på
kortene som følge af, at de kan anvendes i EU, samt hvis de bliver gratis.
Såfremt et EU-parkeringskort og EU-handicapkort (det nuværende
ledsagekort) fremadrettet skal være gratis for borgeren, forventes de statslige
udgifter til løbende driftsomkostninger at være ca. 6,0-7,0 mio. kr. årligt,
såfremt udgiften pr. kort er på niveau med de danske kort i dag og
modtagerkredsen er af tilsvarende størrelse som i dag.
Øvrigt
Det fremgår af seneste kompromisudkast, at ydelser, som bevilges på
baggrund af individuel visitation, undtages fra direktivet. Såfremt dette ikke
undtages og personer med EU-handicapkort på kortere besøg dermed opnår
adgang til disse, vil det fsva. kollektiv transport formentlig udgøre en
uforholdsmæssig administrativ og økonomisk byrde for kommunerne samt de
regionale trafikselskaber. Det vil dermed forventeligt udløse DUT-krav fra
lokale parter.
Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som følge af
EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for
eksisterende ramme.
6
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have beskedne erhvervsøkonomiske konsekvenser i
form af ’øvrige efterlevelseskonsekvenser’. Direktivforslaget stiller ikke krav til,
hvilke konkrete services og særlige forhold, den enkelte private operatør
udbyder, blot at disse også tilbydes borgere fra andre EU-lande. Det betyder,
at det står den enkelte operatør frit for eventuelt at tilpasse eller begrænse
udbudte services.
Kommissionen vurderer, at den øgede rejseaktivitet for personer med
handicap, som følge af implementeringen, vil føre til øget omsætning for
tjenesteudbydere, fra betaling af de personer som ledsager personer med
handicap, samt fra øgede turismeindtægter. Kommissionen vurderer, at
indtægterne på europæisk plan, vil være på mellem 2,1 og 3,1 mia. EUR.
8. Høring
Forslaget er 8. september sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet
og Sociale Forhold og Specialudvalget for Transport. Der er modtaget
høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH), Forbrugerrådet Tænk,
samt DSB
Forslaget er desuden sendt i høring blandt relevante interessenter på
Kulturministeriets område med frist 2. oktober. Disse høringssvar tilgår derfor
først herefter.
Danske Handicaporganisationer (DH)
DH tager positivt imod forslaget, da det vil give personer som rejser med
handicap i EU, adgang til de samme fordele, som statsborgere i landet, på en
lang række punkter.
DH mener forslaget vil forbedre mulighederne for fri bevægelighed for
mennesker med handicap og kvitterer ligeledes for, at der er tale om en
retsakt, som forpligter medlemslandene juridisk, til at etablere de to nye kort.
For at mennesker med handicap, der rejser til en anden medlemsstat, kan
finde frem til handicapparkeringspladser i det pågældende land, mener DH, at
der skal oprettes en finansieret central EU-database over
handicapparkeringspladser.
DH mener også, at der er behov for en finansieret centraliseret database på
EU-niveau på alle EU-sprog, en udpeget EU-finansiering af udstedelse af
kortene, som i pilotprojektet, og en oplysningskampagne på EU-niveau rettet
mod borgere og tjenesteudbydere.
DH giver udtryk for, at det er problematisk, at direktivet ikke omfatter
mennesker med handicap, der ønsker at flytte til et andet land for at studere
eller arbejde. DH gør opmærksom på, at det vil være på linje med EU’s strategi
for rettigheder for personer med handicap, der nævner personer med
handicap, der flytter til en anden medlemsstat for at arbejde, studere eller
andre årsager i punkt 3.1 om det europæiske handicapkort.
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at man støtter forslaget, som vil forbedre
situationen for rejsende personer med handicap. Herudover henvises til DH’s
høringssvar, som Forbrugerrådet Tænk kan tilslutte sig.
DSB
DSB byder velkommen, at EU-Kommissionen ønsker at gøre det lettere for
handicappede at rejse med kollektiv transport på tværs af landegrænser. Det er
således positivt, at der introduceres et fælles europæisk handicapbevis.
7
DSB vil sikre, at rejsende som viser det nye handicapbevis, får de samme
rabatmuligheder som de danske PRM-kunder (personer med reduceret
mobilitet). På nuværende tidspunkt accepterer DSB andre europæiske landes
handicapbeviser ved togrejser i Danmark. Det nye fælles europæiske
handicapbevis vil således supplere de nationale handicapbeviser.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes at flertallet af lande tager positivt imod forslaget. Et antal
medlemslande vurderes dog at have behov for yderligere afklaring af såvel
direktivets anvendelsesområde, samt mere tekniske og administrative detaljer,
før forslaget kan støttes.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen bakker op om formålet med direktivet, som sigter mod, at gøre det
lettere for personer med handicap at rejse i EU.
Regeringen bakker op om, at direktivet ikke omfatter sociale ydelser eller
ordninger på hverken social- eller beskæftigelsesområdet, samt ydelser som
bevilges på baggrund af visitation, dvs. på baggrund af en konkret og individuel
vurdering, men kun ordninger og særlige fordele, som følger af den mere
generelle handicapstatus, som opnås gennem et eventuelt EU-handicapkort.
Regeringen vil på den baggrund arbejde for, at det fremgår klarest muligt af
direktivforslaget, at alle ydelser som gives efter en konkret og individuel
vurdering (visitation) er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.
Det vil herunder være vigtigt for Danmark, at EU-borgere på kortere ophold
ikke opnår ret til blandt andet individuel handicapkørsel eller dyre
hjælpeordninger på biblioteksområdet.
Da bemyndigelsen til at udstede et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort
vurderes at kræve en dansk lovændring, vil regeringen arbejde for at
direktivforslagets tidsfrister for myndighedsudnævnelse samt endelig
implementering imødekommer danske behov.
Regeringen støtter generelt ambitionen om at indføre digitale formater til de to
kort. Det er centralt, at disse dokumenter vil blive udstedt i overensstemmelse
med de europæiske digitale identitetstegnebøger, som er reguleret i den
reviderede eIDAS-forordning.
Regeringen vil arbejde for, at medlemsstaterne har mulighed for opkrævning af
gebyrer for hhv. EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet, således at
driftsomkostninger kan dækkes derigennem.
I forslaget fremgår det, at kommissionen vil have bemyndigelse til, at udstede
delegerede retsakter mhp. at fastlægge digitale formater for kortet. Det er
regeringens holdning, at væsentlige elementer vedr. forslaget generelt bør
fastlægges i direktivet, og alene tekniske og mindre væsentlige elementer bør
fastlægges i delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen.
Endelig er det vigtigt, at alle borgere tilbydes mulighed for at vælge mellem
digitalt eller fysisk kort eller begge dele.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 6. oktober
2023.