L 130 - svar på spm. 20 om, hvad det maksimale finanspolitiske råderum, Danmark vil kunne tillade i 2030, vil være, hvis det offentlige forbrug beregningsteknisk (og dermed råderummet) stiger i 2030 svarende til hele overholdbarheden

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 20 (L 130) af 14.
september 2023 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad det maksimale finanspolitiske råderum, Dan-
mark vil kunne tillade i 2030, vil være, hvis det offentlige forbrug beregningstek-
nisk (og dermed råderummet) stiger i 2030 svarende til hele overholdbarheden?
Ministerens bedes endvidere bekræfte, at lempelserne ikke overtræder det nye fi-
nanspolitiske regelsæt, som EU kommissionen foreslår i udspillet: Forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådet Forordning om effektiv koordinering af økonomiske
politikker og multilateral budgetovervågning. Brussels, 26.4.2023 COM(2023) 240
final. 2023/0138 (COD), såfremt EU kommissionens forslag til nye finanspoliti-
ske regler træder i kraft i en udgave, hvor finanspolitisk holdbarhed bliver det af-
gørende styringsmål?
Svar
Finanspolitikken tilrettelægges inden for den danske budgetlovs rammer – herun-
der underskudsgrænsen for den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP og lovfastsatte
fireårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner – samt kravene i EU’s fi-
nanspolitiske regler.
I forhold til EU-Kommissionens forslag til en reform af de finanspolitiske regler i
EU bemærkes det, at EU-traktatens grænser for underskud på den faktiske offent-
lige saldo på 3 pct. af BNP og ØMU-gæld på 60 pct. af BNP vil være uændrede, jf.
også svar på Finansudvalgets spørgsmål 256 (alm. del) af 30. juni 2030.
Et helt centralt kriterie i fastlæggelsen af budgetlovens underskudsgrænse for den
strukturelle saldo på 1 pct. af BNP er netop hensynet til at overholde EU’s under-
skudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP under en lavkonjunktur (dvs.
der skal være en sikkerhedsmargin til at lade de automatiske stabilisatorer virke
under en normal lavkonjunktur og samtidig overholde EU-grænsen på 3 pct. af
BNP, jf. også Erfaringer med budgetloven 2014-2020, Finansministeriet, april 2022).
I årene frem mod 2030 er finanspolitikken planlagt med en gradvist aftagende
profil for den strukturelle saldo frem mod balancekravet på -0,5 pct. af BNP i
2030, jf. 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023.
Offentligt
L 130 - endeligt svar på spørgsmål 20
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Hvis det mellemfristede mål for den strukturelle saldo i 2030 lempes med 1,5 pct.
af BNP1
relativt til 2030-planforløbet ville det svare til et saldomål på -2,0 pct. af
BNP i 2030. Det vil indebære en overskridelse af budgetlovens underskudsgrænse
for den strukturelle saldo, og dermed også betyde at der ikke sikres en tilstrækkelig
sikkerhedsmargin til at overholde EU’s underskudsgrænse for den faktiske saldo
på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten under en normal lavkonjunktur. En
lempelse frem mod et strukturelt underskud på 2 pct. af BNP vil således under en
normal lavkonjunktur kunne være i strid med kravet om faktiske underskud på
maksimalt 3 pct. af BNP, som både indgår i EU’s eksisterende finanspolitiske reg-
ler og Kommissionens forslag til nye finanspolitiske regler i EU.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1 Svarende til det seneste skøn for den finanspolitiske holdbarhed fra 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter
2027.


Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail oem@oem.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
06. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 (alm. del) af 30.
juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at den værdi af den strukturelle primære saldo, som Kom-
missionen forventes at oplyse lande som Danmark på baggrund af Kommissio-
nens forslag til en reform af EU’s finanspolitiske regler fra 26. april 2023, vil være
mindre restriktivt end det krav, der stilles i budgetloven til den strukturelle saldo
på -1 pct. af BNP, idet Kommissionen ikke vil tage højde for en sikkerhedsmargin,
som skal sikre, at det faktiske underskud holder sig under 3 pct. af BNP i forbin-
delse med normale konjunkturudsving?
Svar
Kommissionens forslag indebærer, at landene skal sikre, at det faktiske
underskud holder sig under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter en 4-7 årig
finanspolitisk tilpasningperiode.
For lande som Danmark, der aktuelt ikke har underskud over 3 pct. af BNP eller
eller gæld over 60 pct. af BNP, vil Kommissionen ifølge forslaget oplyse en værdi
for den primære strukturelle saldo, der som udgangspunkt sikrer, at
underskuddet udgør maksimalt 3 pct. af BNP i de 10 år efter tilpasningsperioden
i en konjunkturneutral situation uden yderligere politiske tiltag, samtidigt med at
der tages højde for det demografiske træk (højere udgifter til pensionsudbeta-
linger, sundhedsudgifter, beskatning af pensioner mv.). Den oplyste værdi for den
primære strukturelle saldo er alene indikativ for lavgældslande som Danmark,
der opfylder kriterierne for underskud (3 pct. af BNP) og gæld (60 pct. af BNP).
Den oplyste værdi af den primære strukturelle saldo indebærer ikke en
sikkerhedsmargin ift. at sikre, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 256
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
L 130 - endeligt svar på spørgsmål 20
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
BNP i en lavkonjunktur. Det vil dog fortsat gøre sig gældende, at EU’s grænse for
underskuddet på den faktiske offenltige saldo på 3 pct. af BNP vil skulle
overholdes. En sådan sikkerhedsmargin er derfor også en indbygget del af den
danske budgetlov, der løbende skal overholdes.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det i forhandlingerne om en reform af EU’s
finanspolitiske regler er centralt for regeringen, at udgifts- og finanspolitikken i
Danmark også fremadrettet kan tilrettelægges inden for rammerne af den danske
budgetlov.
Med venlig hilsen
Jakob Ellemann-Jensen
Økonomiminister