BEU alm. del - svar på spm. 331 om ”Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft”, som Regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL indgik i oktober 2021
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 331)
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Victoria Velasquez
Svar på BEU alm. del spm. 331.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/beu/bilag/0/2772853.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Victoria Velasquez (EL) Victoria.Velasquez@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 31. oktober 2023 J.nr. 2023 - 6018 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 331 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic- toria Velasquez (EL). Spørgsmål nr. 331: ”Regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL indgik i oktober 2021 ”Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft”. Som en del af aftalen var der særlig fokus på hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft. Blandt initiativerne var bl.a. 1) en styrket indsats for rekruttering af europæisk faglært arbejdskraft i Wor- kindenmark, 2) samarbejde i Øresundsregionen/Sydsverige om rekruttering af svenske ledige til brancher i Danmark med mangel på arbejdskraft, og 3) indsats til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer, der er iværksat som udmøntning på trepartsaftalen fsva. ovenstående aftaleelementer? Vil ministe- ren videre redegøre for, hvilke resultater, der er høstet for hvert af de tre initiativer og herunder beskrive, hvilke erfaringer der er opnået med initiativ 1 og 2, som der med fordel kan arbejdes videre med i forhold til yderligere rekruttering af europæ- isk arbejdskraft?” Svar: Manglen på arbejdskraft er en dagsorden, som fortsat er aktuel og vigtig. Med ”Trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft” blev der iværksat en række initiativer med det overordnede formål at afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet. Jeg vil nedenfor gennemgå de initiativer, der spørges til. 1.Styrket indsats for rekruttering af europæisk faglært arbejdskraft i Workinden- mark Som en del af aftalen blev der iværksat en række initiativer til at styrke rekrutterin- gen af europæisk arbejdskraft. Workindenmarks arbejdsområde blev udvidet til også at omfatte rekruttering af faglært arbejdskraft, hvor de forud for aftalen ude- lukkende havde arbejdet med højtkvalificeret arbejdskraft. Initiativet har betydet, at Offentligt BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331 Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Workindenmark har kunne lave en fokuseret indsats på faglærte brancher inden for områder med mangel på arbejdskraft. Derudover er samarbejdet med de relevante arbejdsgiver- og brancheorganisationer blevet styrket med henblik på at kvalificere arbejdet i Workindenmark yderligere, bl.a. gennem fælles kampagner og deltagelse i jobmesser. Konkret har Workindenmark deltaget i knap 50 jobmesser og rekrutteringsevents, på det faglige område. Her har de præsenteret danske faglærte stillinger og haft dia- log med interesserede kandidater. Workindenmark har kontaktet 975 faglærte pro- filer via EURES CV-portal, og opfordret dem til at søge konkrete stillingsopslag i Danmark. Workindenmark har afholdt 25 webinarer for brancheorganisationer, arbejdsgivere samt jobcentre med fokus på viden og muligheder for hjælp til rekruttering af fag- lærte profiler via EURES netværket. Workindenmark har produceret film for at styrke viden blandt virksomheder om, hvordan de annoncerer deres faglærte job på EURES portalen, samt film med historier om vellykkede internationale rekrutterin- ger inden for det faglærte område. Der er etableret samarbejder om rekrutteringsindsatser med bl.a. Horesta om hotel- og restaurationspersonale, med Semco Maritime om rekruttering af smede og med Lollands kommune om rekruttering af SOSU-medarbejdere. Lolland Kommune har haft 2 rekrutteringsforløb, som er endt med ansættelser af 30 SOSU-medarbejdere. Det 3. rekrutteringsforløb pågår aktuelt. 2. Samarbejde i Øresundsregionen/Sydsverige om rekruttering af svenske ledige til brancher i Danmark med mangel på arbejdskraft Der er iværksat og gennemført en række initiativer og indsatser i 2022/2023 i et samarbejde mellem Greater Copenhagen og myndigheder på begge sider af Øre- sund, herunder: Københavns Kommune, Arbetsförmedlingen i Malmø og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering herunder Workindenmark. Af konkrete initiativer kan nævnes afholdelse af dansk-svenske jobmesser og infor- mationsmøder for virksomheder og jobsøgere. Der har indtil videre været afholdt 5 velbesøgte jobmesser i København og Malmø til målrettet rekruttering af arbejds- kraft fra Sverige med deltagelse af både danske og svenske virksomheder samt ca. 6.200 jobsøgere. 3. Indsats til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for International Re- kruttering og Integration (SIRI). Jeg har bedt udlændinge- og integrationsministeren om bidrag. Han oplyser føl- gende: ”I sammenhæng med tilførslen af ekstra ressourcer iværksatte SIRI i slutningen af 2021 og i løbet af 2022 en handlingsplan, der bl.a. indeholdt initiativer vedr. styr- 3 kede sagsgange på erhvervsområdet, tilførsel af flere medarbejdere, over- og mer- arbejde i de sagsbehandlende kontorer, øget kommunikation til ansøgere om kor- rekt dokumentation og fuld sagsoplysning ved ansøgning samt en organisationsom- lægning og interne rokeringer til de sagsområder, der særligt var udfordrede. Som følge af handlingsplanen og tilførslen af ekstra ressourcer i 2022, sænkede SIRI i perioden fra efteråret 2021 til udgangen af 2022 antallet af verserende sager betydeligt. På nuværende tidspunkt er status, at SIRI som udgangspunkt påbegyn- der behandlingen af alle nye sager inden for 14 dage, således at sager på erhvervs- området kan afgøres inden for 1 måned i de tilfælde, hvor SIRI ikke skal indhente ekstra dokumentation ved ansøger eller have sager i høring hos andre myndigheder. I perioden fra oktober 2021 til september 2023 har SIRI sænket den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for førstegangsansøgninger på de største erhvervsordninger fra 132 til 50 dage på beløbsordningen, 40 til 23 dage på fast track-ordningen, 36 til 29 dage på landbrugsordningen og 86 til 61 dage på positivlisterne. Årsagen til for- skelle i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid mellem ordningerne kan altoverve- jende tilskrives en større kompleksitet i sagsbehandlingen for sager inden for be- løbsordningen og positivlisterne, end hvad der gør sig gældende for fast-track-ord- ningen og landbrugsordningen. Det indebærer, at der i en højere andel af sagerne er behov for indhentning af yderligere dokumentation og/eller høring hos andre myn- digheder, førend der kan træffes afgørelse.” Det skal herudover bemærkes, at der med Aftale om styrket international rekrutte- ring fra 29. juni 2022 blev afsat midler til en styrket rekrutteringsindsats i EU/EØS-lande. Formålet var at skaffe europæisk arbejdskraft til offentlige og pri- vate virksomheder og bygge videre på eksisterende indsatser i Workindenmark, heriblandt en målrettet pop-up rekrutteringsindsats. Her trækker Workindenmark naturligvis på de erfaringer, der allerede er gjort via initiativerne fra Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister