Kopi af KEF alm. del (20222) - svar på spm. 454, 455 og 456 om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

Side 1 | 1
Europaudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 31. oktober 2023
KOM (2021) 0802
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energi-
mæssige ydeevne
Kopi af KEF alm. del (20222) - svar på spm. 454, 455 og 456 om forslag
til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne
Til orientering fremsendes klima-, energi- og forsyningsministerens svar på
spørgsmål stillet i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om forslag til direk-
tiv om bygningers energimæssige ydeevne:
KEF alm. del (20222) - svar på spm. 454 om ministeren finder Rådets gene-
relle indstilling til minimumskrav til eksisterende bygninger under bygningsdi-
rektivet tilfredsstillende og tilstrækkelig
KEF alm. del (20222) - svar på spm. 455 om, hvilket energimærke Danmark
har ønsket som minimumskrav, og hvilket årstal Danmark har ønsket, at mi-
nimumskravet skulle være indfriet for de enkelte bygningssegmenter
KEF alm. del (20222) - svar på spm. 456 om Danmark, jf. sit forhandlings-
mandat fra Europaudvalget, har arbejdet aktivt for, at Rådets position blev
tilpasset, så den dårligste del af bygningsmassen løftes først
Med venlig hilsen
Europaudvalgets sekretariat
Offentligt
KOM (2021) 0802 - Bilag 5
Europaudvalget 2021


Side 1/2
Ministeren
Dato
20. oktober 2023
J nr. 2022 - 584
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 454 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 454
Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf.
Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketings-
året 2022-23, 1. samling, at: » Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde
ambitiøse krav for at få løfte den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et
højere niveau.« Mandatet er meget bredt og tager ikke konkret stilling til ambitions-
niveau og indfasningstid for minimumskrav til bygninger. Det er på den baggrund
vanskeligt at vurdere, om Rådets position for navnlig minimumskrav til eksisterende
bygninger er landet tilfredsstillende set i forhold til det danske mandat, som er afgi-
vet i Europaudvalget den 13. oktober 2022. Vil ministeren derfor oplyse, om mini-
steren finder Rådets generelle indstilling til minimumskrav til eksisterende bygnin-
ger under bygningsdirektivet tilfredsstillende og tilstrækkelige?
Svar
Fra dansk side har vi i overensstemmelse med forhandlingsoplægget arbejdet aktivt
for at præge indholdet af forslaget i en ambitiøs og balanceret retning med henblik
på at sikre, at kravene til bygningsmassen ikke alene blev ambitiøse, men også at
kravene tog højde for de forskelligartede niveauer af bygningsmasser, der er i med-
lemsstaterne.
Det er korrekt, at forhandlingsoplægget ikke indeholder specifikke måltal eller indfas-
ningstider, men er formuleret mere bredt. Dette sikrer mest mulig fleksibilitet i for-
handlingerne i forhold til at sikre, at hovedformålet er at sikre en sundere bygnings-
masse uanset, hvilke mekanismer der vælges til at imødekomme dette.
Vurderingen af Rådets generelle indstilling for så vidt angår minimumskrav til eksi-
sterende bygninger er, at den er i overensstemmelse med den danske position. Der
er dog stadig rum for mere ambition, og en gruppe af EU-lande, inklusive Danmark,
arbejder derfor på at få forslaget gjort endnu mere ambitiøst og grønt. Det kan bl.a.
ske ved, at der i forhold til minimumskrav til eksisterende bygninger fastsættes nogle
højere delmål, og at man sikrer en tidligere opfølgning på delmålene. Dette arbejdes
der bl.a. på i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet. Trilog-
forhandlingerne pågår stadig, og udformningen af minimumskrav til eksisterende
bygninger er et centralt element i disse forhandlinger.
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 454
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
KOM (2021) 0802 - Bilag 5
Europaudvalget 2021
Side 2/2
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 1/2
Ministeren
Dato
20. oktober 2023
J nr. 2022 - 584
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig følgende
spørgsmål 455 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 455
Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf.
Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketingsåret
2022-23, 1. samling, at: » Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde am-
bitiøse krav for at få løfte den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et højere
niveau.« Forhandlingsoplægget tager ikke konkret stilling til hverken ambitionsni-
veau eller indfasningstider for eventuelle minimumskrav til bygninger. Vil ministeren
på den baggrund oplyse, hvilke konkrete krav til boliger samt offentlige og øvrige
bygninger som Danmark har arbejder for i forhandlingerne om Rådet position? Det
ønskes oplyst, hvilket energimærke Danmark har ønsket som minimumskrav, og hvil-
ket årstal Danmark har ønsket, at minimumskravet skulle være indfriet for de enkelte
bygningssegmenter.
Svar
I løbet af forhandlingerne i Rådet om bygningsdirektivet arbejdede man fra dansk
side på at præge direktivet i en ambitiøs og balanceret retning, der skulle være me-
ningsfuld ift. de forskelligartede bygningsmasser, der er i de respektive medlemssta-
ter. Det betød bl.a., at der var behov for at se nærmere på den foreslåede reskalering
af energimærkningsskalaen, som Kommissionen oprindeligt foreslog, da den i en
dansk sammenhæng ikke anses for at være den mest omkostningseffektive løsning.
Det er derfor positivt, at reskalering ikke indgår i Rådets generelle indstilling, men at
det i stedet er gjort muligt at sætte nogle højere minimumskrav for bygningers per-
formance.
Fra dansk side har man fsva. minimumskrav arbejdet for nogle ambitiøse krav, der
fokuserer på at løfte den samlede bygningsmasse. Det er således muligt at øge am-
bitionerne ved, at der i stedet ses på det samlede billede, hvor man sikrer bedre
bygninger i form af renoveringer på tværs af bygningsmassen. Fra dansk side har
man bakket op om en opdeling af de to boligtyper hhv. beboelse og ikke-beboelse,
da det skaber bedre fleksibilitet ift. at sætte nogle højere delmål i form af højere krav
til boligmassens samlede energimærke.
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 455
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Danmark indgår desuden i en gruppe af ligesindede lande, som i regi af trilogfor-
handlingerne med Europa-Parlamentet arbejder for et mere ambitiøst og grønnere
forslag end Rådets position.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 1/2
Ministeren
Dato
20. oktober 2023
J nr. 2022 - 584
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 456 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 456
Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf.
Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketingsåret
2022-23, 1. samling, at: » Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde am-
bitiøse krav for at få løfte den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et højere
niveau.« Rådets position vedrørende minimumskrav til eksisterende boliger under
bygningsdirektivet er imidlertid, at den samlede bestand af boliger ud fra en gennem-
snitsbetragtning skal opnå energimærke D i 2034. Denne position tillader, at med-
lemsstaterne kan indfri kravene ved at hæve den bedste del af bygningsmassen. Vil
ministeren derfor oplyse, om Danmark, jf. sit forhandlingsmandat fra Europaudval-
get, har arbejdet aktivt for, at Rådets position blev tilpasset, så den dårligste del af
bygningsmassen løftes først?
Svar
Fra dansk side har man arbejdet på et ambitiøst og balanceret direktiv, da der er
forskellige nationale hensyn at varetage i forbindelse med fastsættelse af minimums-
krav til den europæiske bygningsmasse. Medlemsstaterne kommer fra forskellige
udgangspunkter, og det har derfor fra dansk side været vigtigt at sikre, at minimums-
kravene til bygningsmassen tager højde for, at f.eks. Danmark har en forholdsvis
sund bygningsmasse sammenlignet med andre europæiske lande.
I Rådets position fastsættes kravene med henblik at sikre trinvise forbedringer ud fra
en gennemsnitsbetragtning af bygningsmassen. Det er centralt at få fastsat trinvise
forbedringer i form af minimumskrav til energiperformancestandarder (MEPS) for at
sikre, at EU når klimaneutralitet i senest 2050. Set ud fra et klimamæssigt perspektiv
er det dog ikke nødvendigvis mest hensigtsmæssigt udelukkende at kigge på de dår-
ligste bygninger, men der vil unægtelig være store gevinster at hente i den del af
bygningsmassen. En gennemsnitlig opgørelse sikrer fleksibilitet, da der også vil være
nogle bygninger, som ikke er meningsfulde at renovere og derfor potentielt vil skulle
rives ned og erstattes af nye. Dette giver ikke nødvendigvis en klimamæssig gevinst.
Det vil både være nødvendigt at forbedre store dele af de dårligst performende byg-
ninger, samtidig med at vi sikrer et helhedsperspektiv. Vi arbejder for, at denne ba-
lancerede tilgang bliver fastholdt i trilogforhandlingerne.
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 456
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Med venlig hilsen
Lars Aagaard