UFU alm. del - svar på spm. 219 om beregningerne bag ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark” (2023)

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
30. oktober 2023
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 219
(Alm. del) af 28. august 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe
(RV)
Spørgsmål
Af svar på Finansudvalgets alm. del spørgsmål 185, Folketingsåret 2022-23 (2.
samling), fremgår det, at Finansministeriets metode til beregning af saldoeffekten
af en stigning i den strukturelle beskæftigelse afhænger af, om der er tale om et
mere generelt tiltag eller et tiltag, der flytter specifikke grupper i beskæftigelse. Så-
ledes medregner ministeren alene såkaldte makroeffekter, dvs. stigningen i virk-
somhedsskatter (herunder selskabsskat) og andre skatter og afgifter knyttet til pro-
duktionen og virksomhedsejernes forbrug, hvis der er tale om et mere generelt til-
tag. I svaret begrunder ministeren metodeforskellen med, at der dels anvendes
forskellige økonomiske modeller i de to tilfælde, samt at Finansministeriet alene
tager stilling til, hvor beskæftigelsen opstår i forbindelse med mere generelle tiltag.
I faktaarket ”Velstandsvirkninger af Forberedt på Fremtiden I”, jf. UFU alm. del
spørgsmål 110, Folketingsåret 2022-23 (2. samling), foretager ministeriet imidler-
tid en beregning af BNP-effekten af en stigning i den strukturelle beskæftigelse
som følge af omlægning af kandidatuddannelsespladserne.
a. Vil ministeren redegøre uddybende for denne BNP-beregning, herunder
om den indebærer en stillingtagen til, hvor beskæftigelsen opstår, herunder
om den opstår i den private eller den offentlige sektor? Vil ministeren vi-
dere redegøre for, om der er saglige grunde til ikke at medregne makroef-
fekter i forbindelse med tiltag, der flytter specifikke grupper i beskæfti-
gelse, og hvad betydningen er for de økonomiske skøn, når det ikke gøres
(f.eks. for uddannelsesreformen)?
Svar
Finansministeriet har opgjort BNP-virkningen af en stigning i den strukturelle be-
skæftigelse, som følge af omlægning af kandidatuddannelsespladserne, som en fast
faktor på 2,2 gange den skønnede afledte lønsumsændring (ekskl. pension mv.).
Her er de samme lønforudsætninger som i saldovirkningsberegningerne lagt til
grund, jf. besvarelsen af Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål 216 (alm. del) af 28.
august 2023. Baggrunden for de enkelte faktorer til opregning af lønsumsændring
til BNP-virkning er uddybet i boks 2.3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023. Der er så-
ledes taget stilling til hvor i indkomstfordelingen, beskæftigelsen opstår. Ligeledes
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
er det lagt til grund, at den strukturelle beskæftigelsesvirkning vil opstå i den pri-
vate sektor, idet den offentlige beskæftigelse ikke påvirkes direkte af det øgede
strukturelle arbejdsudbud.
Når de økonomiske konsekvenser af tiltag, der fx øger arbejdsudbuddet, opgøres
på baggrund af registerdata og for overgange fra bestemte overførselsgrupper til
beskæftigelse med anslåede typiske lønniveauer for de pågældende grupper, er sal-
dovirkningen af det øgede arbejdsudbud baseret på indkomstskat af arbejdsind-
komsten, sparede udgifter til overførselsindkomst og tilbageløb i form af moms
og afgifter på det forbrug, der følger af øget disponibel indkomst ved arbejdsind-
komst frem for overførselsindkomst.
Eventuelle afledte virkninger fra øget selskabsskat eller som følge af afledt virk-
ning på den opgjorte gennemsnitlige lønstigningstakt, der ligger til grund for regu-
lering af beløbsgrænser efter personskattelovens § 20 samt regulering af indkomst-
overførsler, indgår således ikke umiddelbart i disse opgørelser af de økonomiske
konsekvenser af et givet tiltag.
Finansministeriet har i tidligere svar til Finansudvalget og Skatteudvalget opgjort
et groft skøn for, hvor meget der potentielt skal lægges til den umiddelbart op-
gjorte afledte adfærdsvirkning, hvis denne opgøres inklusive afledte virkninger på
selskabsskat og satsregulering. Konkret er det i de tidligere svar beregningsteknisk
skønnet, at der kan opgøres en ”korrigeret saldovirkning” inkl. virkninger på sel-
skabsskat og satsregulering ved at tillægge 20 pct. til den umiddelbart opgjorte sal-
dovirkning, jf. svaret på Skatteudvalgets spørgsmål 344 (alm. del) af 23. februar 2022 samt
Finansudvalgets spørgsmål 105 (alm. del) af 11. november 2016. Det bemærkes, at sel-
skabsskattevirkningen kan være mindre end anslået, hvis der er større renteudgif-
ter knyttet til finansieringen af de øgede investeringer end det, som indgår i bereg-
ningen.
Det skal understreges, at det ”korrigerede” bidrag til den offentlige saldo som
nævnt ikke afspejler den vurdering, Finansministeriet normalt lægger til grund for
vurdering af saldovirkningen af øget arbejdsudbud for konkrete overførselsgrup-
per. Det skyldes dels, at der er tale om en afledt virkning (selskabsskat og satsre-
gulering) af en afledt virkning (arbejdsudbud), hvilket i sig selv gør virkningen
mere usikker. Dels at ”den generelle makrokorrektion” er baseret på en relativ
grov gennemsnitsbetragtning, der ikke tager højde for de konkrete løn- og over-
førselsniveauer og de præcise opgørelsesmetoder for satsreguleringsprocenten.
Hertil kommer usikkerhed om, hvor stor en del af det ekstra selskabsskattepro-
venu, der måtte blive modgået af højere finansieringsomkostninger i forbindelse
med øget kapitalapparat i virksomhederne.
Med venlig hilsen
Side 3 af 3
Nicolai Wammen
Finansminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
30. marts 2022
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 344 (Alm. del) af 23.
februar 2022 stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren udvide besvarelsen af SAU (2019-20) alm. del – spørgsmål 504, så
de skønnede bidrag til offentlig saldo i tabel 2 også oplyses korrigeret for virknin-
gen af øget beskæftigelse på virksomhedsskatter (herunder selskabsskat) og andre
skatter og afgifter knyttet til produktionen og virksomhedsejernes forbrug samt
korrigeret for virkninger på satsregulering m.v. af, at en stigning i andelen af be-
skæftigede med lavere lønniveau kan bidrage til lidt lavere opgjort gennemsnitlig
lønstigningstakt?
Svar
Når de økonomiske konsekvenser af tiltag, der fx øger arbejdsudbuddet, opgøres
på baggrund af registerdata og for overgange fra bestemte overførselsgrupper til
beskæftigelse med anslåede typiske lønniveauer for de pågældende grupper, er sal-
dovirkningen af det øgede arbejdsudbud baseret på indkomstskat af arbejdsind-
komsten, sparede udgifter til overførselsindkomst og tilbageløb i form af moms
og afgifter på det forbrug, der følger af øget disponibel indkomst ved arbejdsind-
komst frem for overførselsindkomst.
Eventuelle afledte virkninger fra øget selskabsskat eller som følge af afledt virk-
ning på den opgjorte gennemsnitlige lønstigningstakt, der ligger til grund for regu-
lering af beløbsgrænser efter personskattelovens paragraf 20 samt regulering af
indkomstoverførsler, indgår således ikke umiddelbart i disse opgørelser af de øko-
nomiske konsekvenser af et givet tiltag.
Finansministeriet har i tidligere svar til finansudvalget opgjort et groft skøn for,
hvor meget der potentielt skal lægges til den umiddelbart opgjorte afledte adfærds-
virkning, hvis denne opgøres inklusive afledte virkninger på selskabsskat og satsre-
gulering. Konkret er det i det tidligere svar beregningsteknisk skønnet, at der kan
opgøres en ”korrigeret saldovirkning” inkl. virkninger på selskabsskat og satsregu-
lering ved at tillægge 20 pct. til den umiddelbart opgjorte saldovirkning, jf. svaret på
finansudvalgets spørgsmål 105 (alm. del) af 11. november 2016. Det bemærkes, at sel-
skabsskattevirkningen kan være mindre end anslået, hvis der er større renteudgif-
ter knyttet til finansieringen af de øgede investeringer end det, som indgår i bereg-
ningen.
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 344
Skatteudvalget 2021-22
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Tabel 1 gentager tabel 2 fra svaret på SAU 504 af 22. juni 2020 med tilføjelse af en
ekstra kolonne med den ”korrigerede saldovirkning” opgjort efter princippet i
svaret på FIU 105.
Tabel 1
Gennemsnitlig årlig indkomst, skat og afgiftsbetaling mv. for gennemsnitlige dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere og studerende – faktisk situation og efter overgang til fuld beskæftigelse
Overfør-
selsind-
komst
Lønind-
komst
Samlet
indkomst
Ind-
komst-
skat
For-
brugs-
afgifter
Bidrag til
off.
saldo
”Korrigeret”
bidrag til
off. saldo
Kr. årligt, 2020-niveau
Gennemsnitlig dagpengemodtager1)
193.000 10.600 205.200 53.300 39.000 -100.600 -100.600
Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse*)
5.000 378.800 385.400 135.400 61.600 192.100 250.500
Ændring -188.000 368.200 180.200 82.100 22.600 292.600 351.100
Gennemsnitlig kontanthjælpsmodta-
ger2) 147.100 6.600 153.800 38.700 30.700 -77.800 -77.800
Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse 900 326.500 327.400 111.400 53.900 164.400 212.800
Ændring -146.200 319.900 173.600 72.800 23.200 242.200 290.600
Gennemsnitlig studerende3)
67.500 94.000 163.700 43.300 29.200 4.900 4.900
Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse 700 390.400 393.200 139.400 59.900 198.600 227.500
Ændring -66.900 296.400 229.500 96.100 30.700 193.700 232.400
Anm.: Lønindkomsten er opgjort før AM-bidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.
Den samlede indkomst omfatter personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og positiv aktieindkomst.
Indkomstskatten er opgjort inkl. AM-bidrag af pensionsindbetalinger, der afregnes på
indbetalingstidspunktet. AM-bidraget fratrækkes dog ikke indkomsten ved opgørelse af den disponible
indkomst, idet det fraregnes i pensionsindbetalingen. Det ”korrigerede” bidrag til den offentlige saldo er
beregningsteknisk opjort ved at tillægge 20 pct. til det umiddelbart opgjorte saldobidrag. De 20 pct. i tillæg er
udtryk for en makrokorrektionsfaktor indeholdende forskellen på den normalt opgjorte saldovirkning og den
virkning, der fremkommer ved at flytte personer fra overførselsindkomst til beskæftigelsen i ADAM-
modellen, suppleret med et groft skøn for virkningen på satsreguleringsprocenten mv. via virkningen på
gennemsnitslønnen. Makrokorrektionsfaktoren gælder således for saldobidraget af den samlede ændring fra
overførsel til beskæftigelse. De opgjorte virkninger er afrundet til nærmeste 100 kr., hvilket indebærer, at
summen af elementerne i tabellen ikke nødvendigvis stemmer med de anførte totaler.
1) Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har modtaget dagpenge,
feriedagpenge eller dagpengeydelser i forbindelse med aktivering (dog ekskl. perioder i løntilskud idet ydelsen
i disse tilfælde er registreret som løn hos dagpengemodtageren).
2) Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har modtaget kontanthjælp
eller kontanthjælpsydelser i forbindelse med aktivering. Omfatter ikke uddannelseshjælp og
integrationsydelse.
3) Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har været under uddannelse og
som i det efterfølgende år har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse og har opnået
fuldtidsbeskæftigelse efter endt uddannelse, dvs. har et registreret antal betalte løntimer i 4. kvartal i året,
hvor uddannelsen er opnået, på mindst 0,9*37*53/4 =433 timer, svarende til 33,3 timer pr. uge.
*) Ved fuldtidsbeskæftigelse er de modtagne ydelser sat til nul og personen er tildelt en årlig lønindkomst
baseret på en individuelt beregnet/estimeret timeløn og en arbejdstid på 37 timer i 52 uger. Dertil kommer
en beregnet/estimeret indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning. For dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagerene er timelønningerne baseret på de såkaldte skyggelønninger i
forskelsbeløbsmodellen. Derved tages der højde for, at ledige i gennemsnit har et lavere indkomstpotentiale
end de, som er i beskæftigelse, fx som følge af lavere gennemsnitligt uddannelses- og kvalifikationsniveau.
Opgørelsesmetoderne for skyggeløn er nærmere beskrevet i notatet
fm.dk/media/13911/arbejdspapir_22_2010_panelmodel_for_timeloen_i_DK.pdf. For de studerende
anvendes samme tilgang, blot er timelønnen her baseret på personernes observerede arbejdsindkomst og
løntimer i 4. kvartal i året, hvor uddannelsen er opnået.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
Side 3 af 3
Det skal understreges, at det ”korrigerede” bidrag til den offentlige saldo som
nævnt ikke afspejler den vurdering finansministeriet normalt lægger til grund for
vurdering af saldovirkningen af øget arbejdsudbud for konkrete overførselsgrup-
per. Det skyldes dels, at der er tale om en afledt virkning (selskabsskat og satsre-
gulering) af en afledt virkning (arbejdsudbud), hvilket i sig selv gør virkningen
mere usikker. Dels at ”den generelle makrokorrektion” er baseret på en relativ
grov gennemsnitsbetragtning, der ikke tager højde for de konkrete løn- og over-
førselsniveauer og de præcise opgørelsesmetoder for satsreguleringsprocenten.
Hertil kommer usikkerhed om, hvor stor en del af det ekstra selskabsskattepro-
venu, der måtte blive modgået af højere finansieringsomkostninger i forbindelse
med øget kapitalapparat i virksomhederne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg 22. februar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm. del) af 11.
november 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og
efterkommere, fordelt på vestlige og ikke-vestlige, skal forøges for at opnå en for-
bedring af de offentlige finanser på 13 mia. kr. årligt svarende til Nye Borgerliges
forslag?
Svar
Der er betydelige forskelle i beskæftigelsesfrekvensen på tværs af befolknings-
grupper, herunder på tværs af herkomst. I 2014 spændte beskæftigelsesfrekven-
serne fra ca. 72 pct. for 15-64-årige med dansk herkomst til ca. 48 pct. for ikke-
vestlige indvandrere, jf. tabel 1.
Beskæftigelsesfrekvenser varierer også på tværs af alder, fx som følge af unge, der
er under uddannelse, og at nogle lidt ældre har trukket sig tilbage fra arbejdsmar-
kedet. Beskæftigelsesfrekvenserne for 30-59-årige er derfor generelt højere end for
15-64-årige, navnlig for efterkommere (både vestlige og ikke-vestlige), jf. tabel.
Alderssammensætningen på tværs af herkomstgrupper kan således have betydning
for den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens. Standardiserede beskæftigelsesfre-
kvenser, som korrigerer for forskelle i alderssammensætningen, sikrer en mere
sammenlignelig opgørelse af de enkelte gruppers beskæftigelsesomfang.1
1 De standardiserede beskæftigelsesfrekvenser nedenfor er beregnet ved at forudsætte, at alderssammensætningen for alle
herkomstgrupper svarer til alderssammensætningen for personer med dansk herkomst.
Tabel 1
Beskæftigelsesfrekvenser fordelt på herkomst (2014)
Pct. 15-64-årige 30-59-årige Forskel (pct.point)
Dansk herkomst 72 82 10
Vestlige indvandrere 62 72 10
Vestlige efterkommere 63 77 13
Ikke-vestlige indvandrere 48 51 3
Ikke-vestlige efterkommere 49 65 16
I alt 70 79 9
Anm.: De rapporterede tal er afrundet til nærmeste hele tal. Forskelle i pct.point kan afvige grundet afrunding.
Kilde: Danmarks Statistisks registerbaserede arbejdsstyrkestatistisk (RAS) behandlet af DREAM.
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105
Offentligt
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 5
De standardiserede herkomstfordelte beskæftigelsesfrekvenser for 15-64-årige er i
2014 opgjort til ca. 45 pct. for ikke-vestlige indvandrere, ca. 61 pct. for indvandre-
re fra vestlige lande og ca. 72 pct. for personer med dansk herkomst, jf. figur 1.
Mens den umiddelbare beskæftigelsesfrekvens for efterkommere – både vestlige
og ikke-vestlige – holdes nede af, at der er relativt mange unge blandt efterkom-
merne, er de standardiserede frekvenser tættere på, men fortsat lavere end for
personer af dansk herkomst. For gruppen af indvandrere og efterkommere under
ét er den standardiserede beskæftigelsesfrekvens opgjort til ca. 52 pct.
Den konkrete virkning på de offentlige finanser af at øge beskæftigelsen for be-
stemte grupper vil afhænge af, hvilken indkomst de personer, som kommer i be-
skæftigelse, vil få, og hvilken overførselsindkomst, det offentlige sparer, når per-
sonerne kommer i beskæftigelse.
Med udgangspunkt i lovmodellens såkaldte forskelsbeløbsmodel udgør skønnet
for den gennemsnitlige potentielle årsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag for en
ledig, som kommer i beskæftigelse, ca. 325.000 kr. for personer med dansk her-
komst og ca. 305.000 kr. for ledige indvandrere og efterkommere under ét, jf. figur
2. Der er i beregningen taget højde for, at ledige i gennemsnit har et lavere ind-
komstpotentiale end de, som allerede er i beskæftigelse, fx som følge af lavere
gennemsnitligt uddannelses- og kvalifikationsniveau. Det medvirker til, at den løn,
ledige kan opnå i beskæftigelse generelt er lavere end gennemsnitslønnen for be-
skæftigede.
Figur 1
Faktiske og alderskorrigerede beskæftigelses-
frekvenser fordelt på herkomst (2014)
Figur 2
Gennemsnitlig forventet årsindkomst for ledige,
der overgår til beskæftigelse (2017-niveau)
Anm.: Grundet smalt datagrundlag beregnes der aldersgrupperede beskæftigelsesfrekvenser frem for en
beskæftigelsesfrekvens på hvert alderstrin. De standardiserede beskæftigelsesfrekvenser anvender identisk
alderssammensætning på tværs af herkomst, med udgangspunkt i befolkningssammensætningen for
personer med dansk oprindelse, hvorfor de faktiske og alderskorrigerede beskæftigelsesfrekvenser for
personer med dansk herkomst er identiske.
De forventede årsindkomster i figur 2 er skønnede potentielle årsindkomster (såkaldte skyggelønninger) for
personer, der ikke er i beskæftigelse, og er behæftet med usikkerhed.
Kilde: Danmarks Statistisks registerbaserede arbejdsstyrkestatistisk (RAS), egne beregninger på lovmodellen baseret
på en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen (2013-data).
Side 3 af 5
For efterkommere af vestlige indvandrere har de (relativt få) ledige i gennemsnit
udsigt til at kunne tjene mere i job end de danskere, som er ledige. Denne forskel
kan afspejle forskelle i uddannelses- og kvalifikationsniveau blandt de ledige.
Med udgangspunkt i de herkomstopdelte forventede årslønninger og de gennem-
snitlige herkomstfordelte overførselsindkomster ved ledighed (primært dagpenge
og kontanthjælp) kan der ved hjælp af lovmodellen skønnes over virkningen på
den offentlige saldo, ved at en gennemsnitlig ledig kommer i beskæftigelse. Heri
indgår øgede personskatter, sparede udgifter til overførsler samt tilbageløb heraf.
Gevinsten skønnes umiddelbart til ca. 245.000 kr. for en ledig med dansk her-
komst, der kommer i beskæftigelse, og til ca. 235.000 kr. for indvandrere og efter-
kommere under ét.
Virkningen af øget beskæftigelse på virksomhedsskatter (herunder selskabsskat)
og andre skatter og afgifter knyttet til produktionen og til virksomhedsejeres for-
brug indgår ikke i lovmodelberegningen. Tilsvarende indgår ikke virkninger på
satsreguleringen af lidt lavere gennemsnitlig lønstigningstakt, når personer med
løn under gennemsnittet kommer i beskæftigelse. Baseret på en sammenligning
med makroeffekter beregnet på ADAM-modellen, tillægges en generel makrokor-
rektion på 20 pct. til de beregnede saldovirkninger i lovmodellen, jf. tabel 2.
Når saldovirkningen ved at ledige personer med dansk eller vestlig herkomst
kommer i beskæftigelse generelt kun er lidt større end for personer med ikke-
vestlig herkomst hænger det blandt andet sammen med, at der er taget højde for
de lediges uddannelses- og kvalifikationsniveau og dermed den forventede lønind-
komst i beskæftigelse. Den lønindkomst, som forventes til ledige personer med
dansk eller vestlig herkomst, er således kun lidt højere end for ledige med ikke-
vestlig herkomst.
Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger vil en forbedring af de offentlige
finanser på 13 mia. kr. kræve, at ca. 45.000 personer i den erhvervsaktive alder (på
tværs af alle herkomstgrupper) skulle skifte fra offentlig forsørgelse til beskæftigel-
Tabel 2
Beregning af saldovirkning ved at en gennemsnitsledig kommer i beskæftigelse, herkomstfordelt
Kr. (2017-niveau) Årsløn Saldovirkning
Korrigeret
saldovirkning
Dansk herkomst 325.000 245.000 295.000
Vestlige indvandrere 310.000 240.000 285.000
Vestlige efterkommere 355.000 255.000 305.000
Ikke-vestlige indvandrere 300.000 235.000 280.000
Ikke-vestlige efterkommere 300.000 230.000 275.000
Gennemsnit 320.000 245.000 290.000
Anm.: De rapporterede tal er afrundet til nærmeste 5.000.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen baseret på en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Side 4 af 5
se. Det svarer til at hæve beskæftigelsesfrekvensen for hele befolkningen i de er-
hvervsaktive aldre med ca. 1,2 pct.point. For indvandrere og efterkommere under
ét, hvor saldovirkningen ved skift fra ledighed til beskæftigelse er lidt mindre, er
den krævede beskæftigelsesstigning på ca. 46.000 personer, svarende til en stigning
i gruppens beskæftigelsesfrekvens på ca. 9 pct.point, jf. tabel 3. Det vil svare til, at
den standardiserede beskæftigelsesfrekvens for 15-64-årige i gruppen øges fra ca.
52 til ca. 62 pct. Det bemærkes, at der i 2014 var ca. 7.000 arbejdsmarkedsparate
indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund og ca. 69.000 ikke-
beskæftigede i alt (15-64-årige). For gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efter-
kommere var der tilsvarende ca. 17.000 arbejdsmarkedsparate og samlet set ca.
162.000 personer udenfor beskæftigelse.
Det bemærkes at ovenstående er beregnet som et hypotetisk krav til øget beskæf-
tigelse. Selvom der er potentiale for at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt ind-
vandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder, vil det være vanskeligt at
pege på tiltag, der målrettet kan løfte beskæftigelsen for disse grupper i det be-
skrevne omfang. I samspil med mindstelønninger og ydelsesniveauer i Danmark
kan der være både kvalifikations- og uddannelsesrelaterede grunde, sprogmæssige
barrierer samt kulturelle og helbredsmæssige årsager (fx for flygtninge med trau-
mer), som medvirker til en lavere beskæftigelsesfrekvens blandt disse grupper end
for personer af dansk oprindelse. Desuden vil en del indvandrere fra fx vestlige
lande være medfølgende ægtefæller, som ikke har planer eller ønsker om at arbejde
i deres tid i Danmark.
Indvandrere og efterkommere er som udgangspunkt underlagt de samme regler
som personer med dansk herkomst på tilsvarende offentlige ydelser, om fx rådig-
hedskrav, ret og pligt til aktivering mv. Der er i de senere år gennemført reformer
af blandt andet førtidspension og fleksjob og kontanthjælpen med kontanthjælps-
reformen fra 2011 og JobReform I fra 2015. Disse reformer ventes at reducere
antallet af personer i de berørte ordninger og at øge beskæftigelsen, herunder
blandt indvandrere og efterkommere.
Tabel 3
Krav til øget beskæftigelse for at opnå saldovirkning på 13 mia. kr.
Beskæftigelse
Stigning i gruppens beskæfti-
gelsesfrekvens (15-64 årige)
(pct. point)
Befolkningen i alt 45.000 1,2
Indvandrere og efterkommere i alt 46.000 9,4
Vestlige indvandrere og efterkommere 45.000 24,9
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 47.000 14,9
Anm.: Beskæftigelseseffekten er afrundet til nærmeste 1.000.
Kilde: Danmarks Statistisks registerbaserede arbejdsstyrkestatistisk (RAS), Finansministeriets lovmodel baseret på
en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen, samt egne beregninger.
Side 5 af 5
For så vidt angår flygtninge er det regeringens ambition, at hver anden nyankom-
met flygtning skal i beskæftigelse efter tre år i Danmark. For at opfylde denne
ambition, er der med to- og trepartsaftalerne igangsat en række initiativer i 2016,
herunder en mere jobrettet integrationsindsats samt IGU, der muliggør ansættelse
inkl. uddannelsesforløb til løn under den almindelige mindsteløn på det danske
arbejdsmarked. Dette har bl.a. medført en stigning i antallet af indvandrere, der
kommer i virksomhedspraktik. Endvidere er der en positiv udvikling i, hvor man-
ge personer, der kommer i beskæftigelse via IGU.
Det er fortsat en central opgave at forbedre integrationen på det danske arbejds-
marked og hæve beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
30. oktober 2023
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 216
(Alm. del) af 28. august 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe
(RV)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i
Danmark (2023) forventes at medføre en stigning i den strukturelle beskæftigelse
på 4.600 fuldtidsbeskæftigede i 2030, og et indirekte finansieringsbidrag på 1.110
mio. kr. i 2030, hvilket betyder, at ministeren regner med et merprovenu på 0,24
mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget? Ministeren bedes dekomponere beregningen af de
0,24 mio. kr. på samme måde, som ministeren har dekomponeret beregningen for
én dagpengemodtager og én kontanthjælpsmodtager, der skifter til fuldtidsbeskæf-
tigelse i tabel 2 i svar på Finansudvalgets alm. del spørgsmål 185, Folketingsåret
2022-23 (2. samling).
Svar
I faktaarket Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af univer-
sitetsuddannelserne i Danmark af 27. juni 2023 redegøres for Aftale om rammerne for Re-
form af universitetsuddannelserne i Danmark (2023) virkning på den strukturelle beskæf-
tigelse og det indirekte finansieringsbidrag. Det bekræftes, at aftalen skønnes at
medføre en stigning i den strukturelle beskæftigelse på 4.600 fuldtidspersoner i
2030. Det indirekte finansieringsbidrag er på 1.170 mio. kr. i 2030, når det indi-
rekte provenu knyttet til flere internationale studerende også medregnes, jf. tabel 1.
Medregnes det indirekte provenu knyttet til flere internationale studerende ikke,
skønnes det indirekte finansieringsbidrag at være 1.110 mio. kr. i 2030.
Det indirekte provenu på 1.170 mio. kr. består af bidrag fra strukturel beskæfti-
gelse (ca. 1.190 mio. kr.) og ledighed (ca. -30 mio. kr.) fra fire forskellige tiltag:
sektordimensionering, omlægning af kandidatuddannelser, fremrykket studiestart
og flere internationale studerende, jf. tabel 1.
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 4
Det gennemsnitlige merprovenu pr. fuldtidsbeskæftiget for de samlede tiltag kan
opgøres som:
1.170 mio. kr. / 4.600 fuldtidsbeskæftigede = 0,25 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
Gennemsnittet dækker over flere forudsatte saldovirkninger anvendt specifikt til
beregningen af de fire forskellige tiltag, jf. tabel 2.
Tabel 1
Beregnede virkninger på offentlige finanser i 2030, mio. kr., 2023-pl
Strukturel beskæftigelse Arbejdsløshed Total
1. Sektordimensionering 360 -10 360
2. Omlægning af kandidatuddannelser 550 -10 540
3. Fremrykket studiestart 220 -10 220
4. Flere internationale studerende 60 0 60
Total 1.190 -30 1.170
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 10 mio., hvorfor totalen kan afvige fra summen af enkeltelementerne.
Kilde: Egne beregninger.
Tabel 2
Anvendte saldovirkninger til beregning af provenuvirkninger af Aftale om rammerne for Reform af
universitetsuddannelserne i Danmark (2023)
Nr.
Saldovirkning per fuldtidsperson
(mio. kr. 2023-niveau)
Anvendt til beregninger af tiltag
Efter studiet
1
Dimittend fra kandidatuddannel-
ser på 120 ECTS (i beskæfti-
gelse i første år efter studiet)
0,240
Sektordimensionering
Fremrykket studiestart
2
Dimittend fra kandidatuddan-
nelse på 75 ECTS i beskæfti-
gelse første år efter studiet (al-
ternativ til ét år længere kandi-
datuddannelse).
0,225 Omlægning af kandidatuddannelser
3
Dimittend fra kandidatuddan-
nelse på 75 ECTS i ledighed ef-
ter studiet
-0,125
Sektordimensionering
Omlægning af kandidatuddannelser
Fremrykket studiestart
Under studiet
4
Kandidatstuderende, under stu-
diet (opregnet til fuldtidsbeskæfti-
gelse)
0,150
Sektordimensionering
Omlægning af kandidatuddannelser
Fremrykket studiestart
Flere internationale studerende
Anm.: Saldovirkninger er afrundet til nærmeste 5.000 kr. Saldovirkningerne er beregnet på baggrund af de opgjorte
fuldtidslønninger og den dertilhørende skattebetaling og afgiftsbetaling af øget forbrug baseret på simple
typeberegninger. Det er implicit antaget, at typepersonenen er enlig, uden børn og ikke har et rentefradrag.
Det er antaget, at ledige modtager maks. dagpengesats. Der er anvendt 2023-skatteregler. Årslønnen ved
fuldtidsbeskæftigelse er opgjort med udgangspunkt i en beregnet gennemsnitlig timeløn blandt de relevante
personers registrerede arbejdstimer og løn i Danmarks Statistiks E-Indkomstregister (BFL).
Kilde: Faktaarket Opdaterede skøn på arbejdsudbud og virkning på den offentlige saldo i Forberedt på fremtiden I af 2. marts
2023.
Side 3 af 4
Dekomponering af merprovenu pr. fuldtidsbeskæftiget
Der er i det følgende taget udgangspunkt i en kandidatstuderende, som er opreg-
net til fuldtidsbeskæftiget for bedre sammenligningsgrundlag.
Derefter kan der for hvert tiltag beregnes et samlet provenu ved at gange hver sal-
dovirkning med den skønnede beskæftigelsesvirkning i fuldtidspersoner og sum-
mere. Dette er vist som samlet provenu i tabel 4. Den samlede beskæftigelsesvirk-
ning for hvert tiltag opgjort i antal fuldtidspersoner i 2030 fås ved at summere be-
skæftigelsesvirkningen fra ’fuldtidsarbejde under studiet’ og ’ved skift til fuldtids-
beskæftigelse’. Dernæst kan der for hvert tiltag og samlet beregnes et merprovenu
pr. fuldtidsbeskæftiget, jf. tabel 4.
Tabel 3
Ændringer i den offentlige saldo samt beskæftigelsesvirkningen i fuldtidspersoner sfa. tiltag i Aftale
om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023), 2023-niveau.
Overfør-
selsind-
komst
Lønind-
komst
Samlet ind-
komst
Indkomst-
skat
Forbrugs-
afgifter
Bidrag til
off. saldo
(saldovirk-
ning)
Antal fuld-
tidsperso-
ner
1. Sektordimensionering
Fuldtidsarbejde under
studiet
0 340.000 340.000 95.000 55.000 150.000 -500
Ved skift til fuldtidsbe-
skæftigelse
0 470.000 470.000 170.000 70.000 240.000 1.850
Ved skift til ledighed 235.000 0 235.000 70.000 40.000 -125.000 50
2. Omlægning af kandidatuddannelser
Fuldtidsarbejde under
studiet
0 340.000 340.000 95.000 55.000 150.000 -1.000
Ved skift til fuldtidsbe-
skæftigelse
0 450.000 450.000 160.000 65.000 225.000 3.100
Ved skift til ledighed 235.000 0 235.000 70.000 40.000 -125.000 100
3. Fremrykket studiestart
Fuldtidsarbejde under
studiet
0 340.000 340.000 95.000 55.000 150.000 -350
Ved skift til fuldtidsbe-
skæftigelse
0 470.000 470.000 170.000 70.000 240.000 1.150
Ved skift til ledighed 235.000 0 235.000 70.000 40.000 -125.000 50
4. Flere internationale studerende
Fuldtidsarbejde under
studiet
0 340.000 340.000 95.000 55.000 150.000 400
Ved skift til fuldtidsbe-
skæftigelse
0 0 0 0 0 0 0
Ved skift til ledighed 0 0 0 0 0 0 0
Anm.: Saldovirkninger, årslønninger mv. er afrundet til nærmeste 5.000 kr., antal fuldtidspersoner er afrundet til
nærmeste 50. Det er lagt til grund, at den studerende gennemfører uddannelsen, således at taxameterudgifter
er upåvirkede, og at personen opnår løn som en gennemsnitlig kandidatuddannet. Der er set bort fra øvrige
offentlige indkomstoverførsler, som antages at være upåvirket af overgangen til beskæftigelse. Der er ligele-
des set bort fra kapital- og aktieindkomst. Virkningerne er opgjort efter samme principper som udspillet For-
beredt på fremtiden I, nærmere beskrevet i faktaarket Opdaterede skøn på arbejdsudbud og virkning på den offentlige saldo
i Forberedt på fremtiden I.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 4
Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af
universitetsuddannelserne i Danmark (2023), i 2030, opdelt på tiltag
Samlet provenu
(mio. kr.)
Samlet beskæftigelses-
virkning
(fuldtidspersoner)
Merprovenu pr.
fuldtidsbeskæftiget
(mio. kr.)
1. Sektordimensionering 360 1.350 0,27
2. Omlægning af kandidatuddannelser 540 2.100 0,26
3. Fremrykket studiestart 220 800 0,27
4. Flere internationale studerende 60 400 0,15
Samlet 1.170 4.600 0,25
Anm.: Tal er afrundet til hhv. nærmeste 10 mio. kr. og 50 fuldtidspersoner.
Kilde: Egne beregninger.