UFU alm. del - svar på spm. 220 om at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger, at et lavere uddannelsesniveau vil svække den økonomiske velstand (målt ved BNP)

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
30. oktober 2023
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 220
(Alm. del) af 28. august 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe
(RV)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger,
at et lavere uddannelsesniveau vil svække den økonomiske velstand (målt ved
BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på længere sigt er omtrent neu-
tral, og at dette f.eks. må forventes at ville være gældende hvis man afkortede uni-
versitetsuddannelserne ved at halvdelen af dem, der i dag tager en 3+2-universi-
tetsuddannelse i stedet tog en 4-årig akademisk bacheloruddannelse?
Svar
Det bekræftes, at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger, at et lavere
uddannelsesniveau på lang sigt vil svække den økonomiske velstand (målt ved
BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på længere sigt er omtrent neu-
tral.
På kort sigt vil et lavere uddannelsesniveau dog alt andet lige styrke de offentlige
finanser i form af lavere udgifter til uddannelse og SU-stipendier og indebære en
midlertidig forøgelse af arbejdsudbuddet. Velstanden vil ligeledes på kort sigt
stige, fordi færre personer er under uddannelse og tilsvarende flere er i beskæfti-
gelse.
På langt sigt vil et lavere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken føre til lavere vel-
stand. Det skyldes, at både arbejdsudbuddet og produktiviteten (lønafkastet) gene-
relt er faldende med uddannelsesniveauet. På langt sigt er den reducerede produk-
tivitet omtrent neutralt for de offentlige finanser, givet de normale beregningstek-
niske principper i holdbarhedsberegningen for det offentlige forbrug efter plan-
lægningshorisonten, og lavere offentlige udgifter til uddannelse skønnes at blive
omtrent modsvaret af faldende skatteindtægter fra en lavere beskæftigelse efter
endt uddannelse, jf. Finansredegørelse 2014, kapitel 6.
Hvis universitetsuddannelserne afkortes ved at halvdelen af dem, der i dag tager
3+2-universitetsuddannelser i stedet tog en 4-årig akademisk bacheloruddannelse,
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 220
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
vil de gældende regneprincipper således umiddelbart tilsige en negativ velstands-
virkning på lang sigt (målt ved BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på
længere sigt er omtrent neutral.
Det skal imidlertid hertil bemærkes, at Finansministeriets regneprincipper ikke
uden videre kan overføres til virkninger af større strukturelle ændringer eller skift
mellem uddannelser inden for samme uddannelsesniveau, herunder skift mellem
uddannelser med forskellig længde inden for samme niveau.
Således differentieres der fx ikke i dag mellem arbejdsudbuddet for lærer og syge-
plejerske, som er hhv. en 4-årig og en 3½-årig professionsbacheloruddannelse.
Det skal i høj grad ses i lyset af, at der er tale om gennemsnitsbetragtninger, samt
at der ikke umiddelbart kan laves en direkte kobling fra uddannelsens længde til
uddannelsens kvalitet og de opnåede kompetencer og kvalifikationer.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister