BEU alm. del - svar på MFU spm. 320 om en opgørelse over de samlede administrative udgifter hos Udbetaling Danmark, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og ATP inkl. skriftlige og telefoniske henvendelser fra borgere, når for meget udbetalt pension under kr. 1.000. konstateres, og hvor rettelse samt opkrævning iværksættes

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BEU alm. del spm. nr. 320.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/beu/bilag/0/2772578.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Christina Olumeko
christina.olumeko@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
30. oktober 2023
J.nr. 23/10979
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
320 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 320:
”Vil ministeren oversende en opgørelse over de samlede administrative udgifter
hos Udbetaling Danmark, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og ATP inkl. skrift-
lige og telefoniske henvendelser fra borgere, når for meget udbetalt pension un-
der kr. 1.000. konstateres, og hvor rettelse samt opkrævning iværksættes? Op-
gørelsen ønskes opgjort inkl. ændringer af årsopgørelser, registrering hos
Gældsstyrelsen, tilbageførsel af indbetalinger til Obligatorisk Pensionsordning
og administrationen forbundet med endelig opkrævning eller betalingsordning.”
Svar:
I dag beregnes, opgøres og efterreguleres pension efter den såkaldte kalenderårs-
model. Reglerne herom trådte i kraft den 1. januar 2015. Reglerne blev netop ind-
ført med det formål at muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af
social pension ved at genbruge data fra skatteforvaltningens forskudsopgørelse og
årsopgørelse. Reglerne betyder, at pensionisterne selv har ansvaret for at forskuds-
opgøre korrekt, da de løbende pensionsudbetalinger blandt andet beregnes på bag-
grund af forskudsopgørelsen. Når årsopgørelsen foreligger opgøres pensionen en-
deligt. Hvis pensionisten har fået for meget udbetalt pension kan der opstå et tilba-
gebetalingskrav.
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Skatteministeriet, der oplyser
følgende:
”Skatteministeriet har indhentet bidrag fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen til be-
svarelse af spørgsmålet:
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 320
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Borgernes årsopgørelse dannes i høj grad på baggrund af tredjepartsindberetninger
fra fx arbejdsgivere, pensionskasser og banker. Skattestyrelsen modtager løbende
nye indberetninger fra tredjeparter, og disse kan resultere i en ny årsopgørelse for
borgeren.
Hvis oplysninger om for meget udbetalt pension indberettes til Skattestyrelsen, ef-
ter den første årsopgørelse er udsendt, kan dette resultere i en ny årsopgørelse, så-
fremt fristen for genoptagelse ikke er overskredet. Udsendelsen af en ny årsopgø-
relse sker for størstedelen af borgerne helt automatisk og uden ekstra nævnevær-
dige administrative udgifter.
Borgere, der er fritaget for Digital Post, får den nye årsopgørelse tilsendt med et fy-
sisk brev. Det er ikke muligt ved simple dataudtræk at opgøre, hvor mange borgere
der har fået udbetalt under 1.000 kr. for meget i pension, og som har fået tilsendt
den nye årsopgørelse pr. post. En sådan opgørelse vil kræve, at alle sager med fy-
sisk udsendte årsopgørelser bliver gennemgået manuelt.
Det er desuden ikke muligt at opgøre de administrative omkostninger ved skriftlige
og telefoniske henvendelser som følge af sager, hvor der er udbetalt under 1.000 kr.
for meget i pension. Det skyldes, at der ikke foretages en generel registrering af,
hvilke beløbsstørrelser mv., som den enkelte henvendelse fra borgeren vedrører.
Det kan dog oplyses, at der i 2022 var 2.713 henvendelser på baggrund af breve om
pension. Tallet dækker over alle beløbsstørrelser og vedrører således ikke alene
henvendelser om rettelser til under 1.000 kr. Tallet er dog behæftet med væsentlig
usikkerhed, da der er tale om manuelle registreringer. Der findes ikke tilsvarende
registrering af emnet på skriftlige henvendelser.
Det gør sig gældende på tværs af Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, at sager ved-
rørende for meget udbetalt pension på under 1.000 kr. oftest bliver behandlet i sty-
relsernes automatiske sagsbehandling. Derfor kræver sager om for meget udbetalt
pension ikke et særligt ressourcetræk, medmindre der er tale om undtagelsesvise
sager med særlige omstændigheder.
Det er Gældsstyrelsens vurdering, at inddrivelsen af for meget udbetalt pension un-
der 1.000 kr. ikke medfører væsentlige administrative omkostninger for styrelsen,
da mængden af denne type sager udgør en begrænset andel af den samlede inddri-
velse og optages i den løbende drift. Inddrivelsen af denne gæld indgår således som
udgangspunkt i den automatiske inddrivelsesproces, og manuel sagsbehandling
sker i udgangspunktet kun ved en evt. blokering i den automatiske proces (såsom
anmodning om individuel betalingsevnevurdering i borgerens sag, eller hvis borge-
ren har spørgsmål i forbindelse med en varsling/afgørelse).
I perioden den 1. januar til den 31. december 2022 vedrørte den samlede mængde
af inddrivelse af for meget udbetalt pension under 1.000 kr. under 1 pct. af den
samlede inddrivelse i styrelsen.”
3
Der spørges derudover ind til administrative udgifter hos Udbetaling Danmark. Jeg
har derfor bedt Udbetaling Danmark om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet.
Jeg henholder mig til Udbetaling Danmarks svar og opgørelse i vedlagte bilag.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister


Bilag - UDKs bidrag til BEU spm 320.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/beu/bilag/0/2772579.pdf

2
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
29. september 2023
Henvendelse vedrørende BEU-spørgsmål 320
STAR har ved mail af 28. august 2023 bedt Udbetaling Danmark om at bidrage til svar på BEU-
spørgsmål 320, der lyder som følger:
”Vil ministeren oversende en opgørelse over de samlede administrative udgifter hos Udbetaling Danmark,
Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og ATP inkl. skriftlige og telefoniske henvendelser fra borgere, når for
meget udbetalt pension under kr. 1.000. konstateres, og hvor rettelse samt opkrævning iværksættes?
Opgørelsen ønskes opgjort inkl. ændringer af årsopgørelser, registrering hos Gældsstyrelsen,
tilbageførsel af indbetalinger til Obligatorisk Pensionsordning og administrationen forbundet med endelig
opkrævning eller betalingsordning.”
Bidrag til BEU-spørgsmål 320
Afgrænsning
Vurderingen af de administrative omkostninger nedenfor i tabel 1 vedrører kun krav ifm. ydelserne folke-
, førtids- og seniorpension i 2022.
I spørgsmålet nævnes Obligatorisk Pensionsopsparing (OP). Det er dog ikke muligt for ATP særskilt at
opgøre omkostningerne vedrørende tilbageførsel af indbetalinger til OP. Afsluttende i dette notat
redegøres dog for, hvornår der opstår krav vedrørende OP, samt antallet af medlemmer, hvor der har
været tilbagebetalingskrav på OP i 2022.
Krav vedrørende folke-, førtids- og seniorpension
Nedenfor beskrives hvornår der opstår krav ifm. ydelserne folke-, førtids- og seniorpension.
Efterreguleringen
Generelt kan Udbetaling Danmark oplyse, at pensionen som udgangspunkt beregnes og udbetales i løbet
af året på baggrund af forskudsopgørelsen for pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle/samlever.
Hvis forskudsopgørelsen ændres i løbet af året, omregnes pensionen på baggrund af de nye
indkomstoplysninger, hvis ændringen har betydning for pensionen. Herved tilpasses årets berettigede
pension løbende på baggrund af den eller de ændrede forskudsopgørelser. Når årsopgørelsen foreligger,
opgøres pensionen for året endeligt, og her kan det vise sig, at pensionisten har fået for lidt eller for meget
pension udbetalt, fordi de faktiske indkomster, som pensionisten og dennes eventuelle
ægtefælle/samlever har haft, ikke svarer til de indkomster, som de forskudsregistrerede. I denne
forbindelse opstår der derfor tilbagebetalingskrav. Derfor vil efterreguleringskrav som udgangspunkt
skyldes, at der er forskel mellem indkomster opgjort på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Udbetaling
Danmark kan ikke specificere nærmere, hvorvidt de enkelte krav alene skyldes pensionistens egen
indkomst, samleverens/ægtefællens indkomst eller begges indkomst.
Andre tilfælde, hvor der gøres krav gældende
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 320
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Ud over efterreguleringen vil der også i en række andre scenarier rejses krav mod pensionister. Det er
særligt scenarier, hvor der er sket ændringer, og hvor opgørelsen af kravet ikke afventer
efterreguleringen, fordi opgørelsen ikke afhænger af den pågældendes indkomster.
Det er fx tilfældet, hvis borgeren frakendes pensionstillægget med tilbagevirkende kraft, fordi de ikke har
oplyst om flytning til et tredjeland. Da kravet kan opgøres umiddelbart som det beløb, borgeren har
modtaget i perioden med bopæl i tredjeland, gøres kravet gældende med det samme. Det samme gælder,
hvis det fx konstateres, at en ældrechecksmodtager ikke har været berettiget til ældrechecken som følge
af for høj formue, idet formueopgørelsen ikke er en del af efterreguleringen, og idet det kan konstateres,
borgeren ikke har været berettiget til at modtage ældrechecken.
Derudover er det også praksis, at der ved fx brøkændringer (i nedadgående retning) med tilbagevirkende
kraft gøres krav gældende med det samme.
Der dannes også i nogle tilfælde krav, når pensionisten afgår ved døden, og der er udbetalt pension for
en periode efter dødsfaldsdagen.
Skøn over administrative omkostninger som følge af krav under 1000 kr. vedr. folke-, førtids- og
seniorpension
Udbetaling Danmark kan i forhold til de administrative omkostninger (herunder henvendelser fra borgere,
drift og IT) oplyse, at omkostningerne til administration og opkrævning af for meget udbetalt ydelse i 2022
er opgjort til ca. 53 mio. kr., hvor ca. 16 mio. kr. er tilskrevet ydelserne folke-, førtids- og seniorpension.
Omkostningerne omfatter bl.a. besvarelse af henvendelser, sagsbehandling, herunder udarbejdelse af
betalingsevnevurderinger, oprettelse af afdragsordninger, håndtere krav og tilgodehavender mod
dødsboer og oversendelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, samt IT-omkostninger. Det skal bemærkes,
at det ikke er muligt at opgøre de administrative omkostninger præcist for de enkelte ydelsesområder, og
derfor er der tale om en skønsmæssig opgørelse.
Udbetaling Danmark har opgjort antallet af krav i 2022 vedrørende ydelserne folke-, førtids- og
seniorpension til ca. 320.000 krav.
I henhold til pensionsloven opkræves krav under 250 kr. der er opstået i forbindelse med efterreguleringen
af folke-, førtids- og seniorpension ikke. Det samlede antal krav vedrørende ydelserne folke-, førtids- og
seniorpension, der i 2022 er sendt til opkrævning, er derfor ca. 282.000 krav. Af disse krav var ca. 109.000
under 1000 kr., svarende til ca. 39 pct. af de krav vedrørende folke-, førtids- og seniorpension, der i 2022
blev sendt til opkrævning.
Det er ikke muligt for Udbetaling Danmark at opgøre, om administrationsomkostningerne varierer alt efter
kravenes størrelse. Såfremt det antages, at den gennemsnitlige administrationsomkostning ikke varierer
efter kravets størrelse, kan administrationsomkostningerne forbundet med krav under 1.000 kr. med
betydelig usikkerhed skønnes til ca. 39 pct. af de samlede omkostninger til administration og opkrævning
af for meget udbetalt folke-, førtids- og seniorpension, hvilket svarede til en omkostning på ca. 6 mio. kr.
i 2022.
Nedenstående tabel opsummerer fordelingen af krav og administrative omkostninger. Af tabellen fremgår
antal krav i 2022 der er sendt til opkrævning, og som vedrører pensionsydelser. I tabellen er kravene
fordelt på krav under 1.000 kr. og krav over 1.000 kr. Tabellen indeholder kun krav der opkræves.
Tabel 1: Fordeling af pensionskrav samt skønnede administrative omkostninger i 2022
Antal krav
(hele tusinder)
Andel (pct.) Skønnet adm. omk.
(mio.kr. ex moms)
Under 1.000 kr. 109.000 39 6
Over 1.000 kr. 173.000 61 10
I alt 282.000 100 16
Anm. Tabellen indeholder kun krav der opkræves. Tabellen summer ikke nødvendigvis grundet afrunding.
2
Obligatorisk Pensionsordning
ATP Livslang Pension administrerer Obligatorisk Pensionsordning (OP) og står bl.a. for udbetaling og
tilbagesøgning. OP-bidrag bliver en del af ATP Livslang Pension, og bliver derfor udbetalt i kombination
med ATP og/eller Supplerende Arbejdsmarkedspension (SUPP). Opstår der et tilbagebetalingskrav af
OP for et medlem, vil der blive sendt en negativ indberetning fra UDK til ATP Livslang Pension. Herefter
varierer tilbagesøgningsprocessen baseret på, om medlemmet modtager en månedlig pension, har
modtaget et engangsbeløb eller ved dødsfald.
Månedlig Pension
Ved medlemmer der modtager en månedlig pension, vil der ikke ske en direkte tilbagesøgning. I stedet
bliver pensionen genberegnet, og tilbagebetalingsbeløbet vil blive modregnet i udbetalingen måneden
efter. Dette sker maskinelt, og er den primære proces for tilbagebetalingskrav på OP.
Engangsbeløb
Hvis medlemmer har modtaget deres pension som et engangsbeløb, skal kravet tilbagesøges og vil blive
sendt til manuel behandling hos kundeservice. Er tilbagebetalingskravet på under 200 kr., vil beløbet blive
afskrevet maskinelt, og bliver derfor ikke sendt til manuel behandling.
Ved dødsfald
Opstår der et tilbagebetalingskrav efter et medlem er død, vil kravet blive anmeldt i boet maskinelt. Ved
tilbagebetalingskrav på under 600 kr., vil beløbet blive afskrevet.
Tabel 2: Antal medlemmer, hvor der har været tilbagebetalingskrav på OP i 2022
Antal Krav
(hele hundreder)
Under 1.000 kr. 144.600
Over 1.000 kr. 700
I alt 145.400
Anm. Tabellen summer ikke nødvendigvis grundet afrunding.