SAU alm. del - svar på spm. 355 om at redegøre for status for indsatsen mod illegal handel med cigaretter, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 355 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sau/bilag/0/2772236.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 355 (Alm. del) fra Folketingets
Skatteudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 355 (Alm. del), som
Folketingets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. oktober 2023
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Lukas Alexander
Schomacker
Sagsnr.: 2023-05623
Dok.: 2974866
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 355
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 355 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Vil ministeren foranlediget af Tobaksproducenternes foretræde
for udvalget den 6. september 2023 redegøre for status for
indsatsen mod illegal handel med cigaretter, herunder redegøre
for, om og i givet fald hvilke af de tiltag om bl.a. skærpet straf i
sager om illegal handel med cigaretter og bedre muligheder for
politiet til at udføre styrket kontrolindsats, som et flertal i
Folketinget stemte for den 4. juni 2018, jf. 2. (sidste) behandling
af B 123 (2017-18), der er gennemført? I det omfang tiltag ikke
er gennemført, bedes ministeren redegøre for årsagen.”
Svar:
Dansk Folkeparti fremsatte den 23. marts 2018 beslutningsforslag nr. B 123
om illegal handel med cigaretter. Et flertal i Folketinget vedtog den 4. juni
2018 beslutningsforslaget, som pålagde den daværende regering at
gennemføre nedenstående tiltag senest den 1. januar 2019:
1) Skærpelse af straffen for illegal handel med cigaretter, herunder som
minimum at politiet kan udstede en straksbøde i beslaglæggelsesøje-
blikket, selv om politiet og SKAT efterfølgende behandler sagen,
2) Politiet skal foretage en specifik registrering af sager om illegale
cigaretter i politiets sagsstyringssystem (POLSAS),
3) Oprettelse af en taskforce, der kan efterforske området med fokus på
organiseret kriminalitet og evaluering af myndighedsindsatsen.
Justitsministeriet har for så vidt angår tiltaget om skærpelse af straffen for
illegal handel med cigaretter (nr. 1) indhentet en udtalelse fra
Skatteministeriet, der har oplyst følgende:
”I oktober 2023 forventes skatteministeren at fremsætte et
lovforslag om gennemførelse af aftalen ”Hårdere straf.
Hurtigere konsekvens. Seks tiltag til at styrke indsatsen mod
skatteøkonomisk kriminalitet”, som blev indgået den 13. juni
2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye
Borgerlige. I aftalen indgår et initiativ om skærpede sanktioner
i smuglerisager, der – som også anført i høringsudgaven af
lovforslaget – vurderes at imødekomme et ønske fra
beslutningsforslag B 123 (folketingsåret 2017-18) om
indførelse af skærpet straf i sager om illegal handel med
Side 3/3
cigaretter. Konkret går initiativet ud på at indføre tillægsbøder i
sager om smugleri, hvorved der i tillæg til en fængselsstraf gives
en bøde svarende til det dobbelte af det, den pågældende har
unddraget i forbindelse med smugleriet.”
Justitsministeriet har ved brev af 5. februar 2019 orienteret Folketingets
Retsudvalg om, at politiet er gået i gang med implementeringen af de dele
af beslutningsforslaget, der omhandler registrering af sager om illegale
cigaretter og oprettelse af en task force. Justitsministeriet oplyste i den
forbindelse, at Rigspolitiet i regi af det samarbejde, der er med
Toldstyrelsen, har oprettet taskforcen, der skal sikre en effektiv indsats for
at bekæmpe cigaretsmugling.
Justitsministeriet har for så vidt angår tiltagene om sagsregistrering i
POLSAS (nr. 2) og oprettelse af en task force (nr. 3) indhentet en udtalelse
fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der i politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) den 21. december 2018 er oprettet en søgenøgle
vedrørende ”Tobakssmugling” med mulighed for yderligere at
differentiere på søgenøglerne: ”Cigaretter”, ”Råtobak”,
”Vandpibetobak” og ”Andet”.
Rigspolitiet kan derudover oplyse, at taskforcen i dag fungerer
som en ad hoc taskforce med relevante
myndighedskompetencer i konkrete sager, hvor myndighederne
samarbejder og bistår hinanden med specialviden på det
pågældende kriminalitetsområde.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK), der blev etableret den 1. januar 2022,
forestår efterforskning og strafforfølgning af den mest
komplekse og organiserede kriminalitet. NSK har i den
forbindelse i samarbejde med relevante myndigheder, herunder
Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, øvrige politikredse og
udenlandske politimyndigheder, bl.a. efterforsket og
strafforfulgt kriminelle netværk, der forestod organiseret
produktion og distribution af illegale cigaretter.”


REU alm. del (2018-19) - Bilag 172.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sau/bilag/0/2772237.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Vedrørende beslutningsforslag nr. B 123 om illegal handel med cigaret-
ter.
Dansk Folkeparti fremsatte den 23. marts 2018 beslutningsforslag nr. B 123
om illegal handel med cigaretter. Folketinget vedtog den 4. juni 2018 be-
slutningsforslaget, som pålægger regeringen at gennemføre nedenstående
tiltag, der skal træde i kraft den 1. januar 2019:
1) Skærpelse af straffen for illegal handel med cigaretter, herunder som
minimum at politiet kan udstede en straksbøde i beslaglæggelsesøje-
blikket, selv om politiet og SKAT efterfølgende behandler sagen,
2) Politiet skal foretage en specifik registrering af sager om illegale ci-
garetter i politiets sagsstyringssystem (POLSAS),
3) Oprettelse af en taskforce, der kan efterforske området med fokus på
organiseret kriminalitet og evaluering af myndighedsindsatsen.
Justitsministeriet kan oplyse, at politiet er gået i gang med implementerin-
gen af de dele af beslutningsforslaget, der omhandler registrering af sager
om illegale cigaretter og oprettelse af en taskforce. Politiet har således etab-
leret en ny indretning af IT-registreringen af sager vedrørende illegal handel
med cigaretter i form af en søgenøgle i politiets sagsstyringssystem POL-
SAS, så politiet fremover bedre kan identificere sager på området. Rigspo-
litiet har ligeledes i regi af det samarbejde, der er med Toldstyrelsen, opret-
tet taskforcen, der skal sikre en effektiv indsats for at bekæmpe cigaret-
smugling. Taskforcen afholder inden for kort tid sit første møde.
Beslutningsforslaget vil imidlertid ikke kunne gennemføres for så vidt angår
straksbøder i beslaglæggelsesøjeblikket. Hvis politiet (eller Skattestyrelsen)
skal kunne pålægge en bøde og opkræve betaling på stedet, er der således
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. februar 2019
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Simon Eriksen
Sagsnr.: 2018-0040-0032
Dok.: 980194
Retsudvalget 2018-19
REU Alm.del - Bilag 172
Offentligt
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 355
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
2
tale om såkaldte administrative bøder. Sådanne bøder giver imidlertid an-
ledning til væsentlige betænkeligheder i forhold til grundlovens § 3 om mag-
tens tredeling, da det i disse tilfælde vil være den udøvende magt – dvs.
myndighederne – og ikke den dømmende magt – dvs. domstolene – som
pålægger en bøde. Regeringen mener på den baggrund ikke, at der bør frem-
sættes et lovforslag, som indfører administrative bøder.
Der findes imidlertid allerede andre sanktioner i dansk ret, som kan minde
om administrative bøder. Det gælder bl.a. administrative bødeforelæg. Ad-
ministrative bødeforelæg anvendes i mange tilfælde, herunder i sager om
indsmugling af cigaretter, og betyder, at en sigtet – som erkender sit straf-
ansvar, og som accepterer at betale bøden – kan undgå at skulle igennem en
almindelig straffesag. Hvis den sigtede ikke accepterer bødeforelægget, skal
sagen indbringes for domstolene, som tager stilling til spørgsmålet om straf-
ansvar og i givet fald idømmer en bøde.
Justitsministeriet arbejder derfor i samarbejde med Skatteministeriet på at
finde en alternativ løsning, der i overensstemmelse med beslutningsforsla-
get vil medføre en skærpelse på området uden at give anledning til forfat-
ningsretlige betænkeligheder.
Justitsministeriet skal beklage, at Folketinget ikke inden udgangen af 2018
blev orienteret om status for gennemførelsen af tiltagene i beslutningsfor-
slaget, herunder at tiltaget om straksbøder giver væsentlige betænkeligheder
i forhold til grundloven, og at skærpelsen derfor vil blive gennemført på
anden vis.
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen