DIU alm. del - svar på spm. 109 om, hvor den retlige standard i Databeskyttelsesforordningen er præciseret i dansk lovgivning

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 109 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 109 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 5. juli 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. oktober 2023
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Luna Amelia Pedersen
Eggert
Sagsnr.: 2023-04679
Dok.: 2914234
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 109
Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Spørgsmål nr. 109 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”»Passende foranstaltninger« i Databeskyttelsesforordningen
har karakter af en retlig standard. Hvor er denne standard
præciseret i dansk lovgivning?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 107 (Alm. del)
fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It.


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 107 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 107 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 5. juli 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. oktober 2023
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Luna Amelia Pedersen
Eggert
Sagsnr.: 2023-04676
Dok.: 2914222
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 109
Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 107 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke lovbestemmelser eller klare
udtalelser i lovforarbejderne, der udtrykkeligt forholder sig til
fuldautomatiseret sagsbehandling inden for den offentlige
forvaltning?”
Svar:
1. Databeskyttelsesforordningens artikel 22 regulerer automatiske
individuelle afgørelser, herunder profilering. Ved afgørelser, der alene er
baseret på automatisk behandling forstås afgørelser, der er truffet uden
nogen form for menneskelig indgriben. Det følger af artikel 22, stk. 1, at den
registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er
baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har
retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.
Det følger af forordningens artikel 22, stk. 2, litra b, at udgangspunktet om,
at man har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret
på automatisk behandling, kan fraviges, hvis afgørelsen er hjemlet i EU-ret
eller national ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter
passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder samt legitime interesser. I præambelbetragtning 41 er det
angivet, at et sådant retsgrundlag eller en sådan lovgivningsmæssig
foranstaltning bør være klar(t) og præcis(t), og at anvendelse heraf bør være
forudsigelig for personer, der er omfattet af dets/dens anvendelsesområde.
Det er desuden angivet i præambelbetragtning 71, at afgørelser der alene
bygger på automatisk behandling bør være tilladt, når EU-ret eller
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt,
udtrykkeligt tillader det. Forordningen stiller således krav til retsgrundlagets
klarhed, præcision og forudsigelighed.
For så vidt angår passende foranstaltninger fremgår det af betænkning
1565/2017, side 380 ff., at det kan anses for en passende garanti, hvis
borgeren f.eks. kan påklage den automatiske afgørelse til en overordnet
myndighed, hvor klagesagen behandles ved menneskelig indblanding.
Som eksempler fremhæves i betænkning 1565/2017, at der i SU-loven, lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, skattekontrolloven og
kildeskatteloven er hjemmel til at træffe afgørelse baseret på automatisk
Side 3/3
behandling, og at der i den forbindelse er fastsat passende foranstaltninger.
Den nævnte lovgivning hører ikke under Justitsministeriets ressort.
2. Det fremgår af betænkning 1565/2017, side 375, at artikel 22 – ligesom
den tidligere persondatalovs § 39, som blev fastsat på baggrund af
persondatadirektivets artikel 15 – skal anses som en indsigelsesret for den
registrerede. Det vil sige, at artikel 22 er en rettighed, der skal aktiveres af
den registrerede. I Thea Wisborgs afhandling: Fuldautomatiske afgørelser i
dansk forvaltning – en retlig analyse med udgangspunkt i
databeskyttelsesforordningens artikel 22, 1. udgave, 2023, lægges det til
grund, at artikel 22 bør anses som et forbud.
Det vil i sidste ende være op til EU-Domstolen at vurdere, om artikel 22,
stk. 1, skal anses som et forbud eller en rettighed. Sagen C-634/21, SCHUFA
Holding and Others (Scoring) verserer på nuværende tidspunkt ved EU-
Domstolen og vedrører bl.a. anvendelsesområdet for artikel 22, stk. 1, og
det nationale råderum i forordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Justitsministeriet kan oplyse, at Danmark har afgivet indlæg i sagen i
forhold til spørgsmålet om det nationale råderum i forordningens artikel 6,
stk. 2 og 3. Justitsministeriet vil i den forbindelse selvsagt også tage bestik
af EU-Domstolens eventuelle bemærkninger vedrørende artikel 22.
Det er naturligvis vigtigt, at retsgrundlaget vedr. fuldautomatiske afgørelser
i den offentlige forvaltning er i overensstemmelse med
databeskyttelsesreglerne.
Databeskyttelsesretten er et retsområde under stadig udvikling, hvor praksis
udgør et vigtigt bidrag til afklaring af tvivlsspørgsmål. Udviklingen på
området følges af myndighederne, og hvis afgørelser fra eksempelvis EU-
Domstolen har betydning for dansk praksis i relation til automatiske
individuelle afgørelser, forventer jeg selvfølgelig, at myndighederne tager
det til efterretning.