Høringsnotat og høringssvar til miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby, fra transportministeren

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transportudvalget
Folketinget
27. oktober 2023
2023-1351
Miljøkonsekvensvurdering af bevarelse af
tunnelelementfabrikken i Rødby
Hermed fremsendes resumé af miljøkonsekvensvurderingen for
bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn, høringsnotat fra
Trafikstyrelsen samt høringssvar.
Miljøkonsekvensvurderingen har været i høring fra den 23. juni
2023 til den 18. august 2023.
Der henvises endvidere til Trafikstyrelsens hjemmeside for yderli-
gere baggrundsmateriale og vurderinger i forbindelse med miljø-
konsekvensvurderingen på Miljøkonsekvensrapport for bevarelse
af produktionsområdet ved Rødbyhavn (trafikstyrelsen.dk).
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
L 57 - Bilag 2
Transportudvalget 2023-24


24. august 2023
Sag
Titel: Femern - permanentgørelse af tunnelelementfabrik
Sagsbehandler: Tobias Marinus Søgaard Jensen, TMSJ
Sagsnummer: 2022-096653
Oprettet: 28-09-2022 00:00:00
Opdateret: 21-08-2023 00:00:00
Sagparter
FEMERN BÆLT A/S , J-28986564 Sagspart
Dokumenter
Titel Tilstand Type Aktnr.
Høringssvar Søfartsstyrelsen ARK, Arkiveret I, Indgående 37
Høringssvar Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse
ARK, Arkiveret I, Indgående 38
Høringssvar vedrørende
miljøkonsekvensvurdering for
bevarelse af... (D769997)
ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringssvar organisationerne ARK, Arkiveret I, Indgående 40
Høringssvar tunnelelementfabrik
Anlægslov Sund og Bælt 2023
V1.0
ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringsvar organisationerne 2 ARK, Arkiveret I, Indgående 41
Spørgsmål til forslag om
Anlægslov Tunnelelementfabrik
Sund og Bælt 2023 V1.0
ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringssvar Østersøbadet ARK, Arkiveret I, Indgående 43
bemærkning til bevarelse af
tunnelfabrik
ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringssvar borger ARK, Arkiveret I, Indgående 45
Høringssvar Kystdirektoratet ARK, Arkiveret I, Indgående 47
Høringssvar borger 2 ARK, Arkiveret I, Indgående 49
Høringssvar_tunnelfabrik ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Offentligt
L 57 - Bilag 2
Transportudvalget 2023-24
24. august 2023
Høringssvar Erhvervshus Sjælland ARK, Arkiveret I, Indgående 51
Høringssvar vedrørende
miljøkonsekvensrapport for
bevarelse af produktionsområdet
ved Rødby Havn
ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringssvar Lolland Kommune ARK, Arkiveret I, Indgående 53
Høringssvar vedr.
Miljøkonsekvensvurdering af
bevarelse af tunnelabrik ved
Rødbyhavn
ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringssvar Region Sjælland ARK, Arkiveret I, Indgående 55
Høringssvar vedr.
miljøkonsekvensvurdering af
bevaring af tunnelfabrik v...
ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringssvar MST ARK, Arkiveret I, Indgående 56
Høringssvar fra Erhverv ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringssvar fra Arter og
Naturbeskyttelse
ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringssvar - Miljøstyrelsen ARK, Arkiveret I, Indgående 0
Høringssvar fra Hav- og
Vandmiljø vedr. afgrænsning af
MKR for bevarelse af
produktonsområde ved Rødby
Havn
ARK, Arkiveret I, Indgående 0
From: Sikre farvande <sifa@dma.dk>
Sent: 04-07-2023 13:18:55 (UTC +02)
To: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>; VVM-Sager
<VVM@trafikstyrelsen.dk>
Subject: Svar på høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn (TS j.nr 2022-096653)
SFS sagsnr. 2023117941
Kære Tobias
Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til afgrænsningsnotatet for bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn.
Med venlig hilsen
Flemming S. Sørensen
Nautisk konsulent
Søfartsstyrelsen
Sikre farvande
Dir. tlf.: 72 19 61 78
E-mail: fss@dma.dk
Tlf.: 72 19 60 00
Web:
www.soefartsstyrelsen.dk
Følg os:
Søfartsstyrelsen
…………….
Hvis du er en fysisk person eller en enkeltmandsvirksomhed, kan de oplysninger, som du sender til os, være personhenførbar
data. Søfartsstyrelsen bliver dataansvarlig, når vi f.eks. behandler personhenførbar data i forbindelse med konkret
sagsbehandling. Vi har ret og pligt til at indsamle, behandle og journalisere sagsrelevante data og kan alene slette oplysninger
efter reglerne i offentlighedsloven og arkivloven. Du kan se Søfartsstyrelsens og vores datarådgivers kontaktoplysninger samt
læse mere om behandling af persondata i Søfartsstyrelsen, dine rettigheder og klageadgang i Søfartsstyrelsens persondata- og
privatlivspolitik.
Hvis du ikke er den tilsigtede modtager af denne mail fra Søfartsstyrelsen, bedes du straks underrette afsenderen ved at
besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi gøre klart, at enhver
form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>
Sendt: 23. juni 2023 11:39
Til: Sikre farvande <sifa@dma.dk>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <nst@nst.dk>; SLKS FP Center for
Kulturarv <cfk@slks.dk>; $Kystdirektoratet (kdi) <kdi@kyst.dk>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse
<MST@MST.DK>; Energistyrelsens officielle postkasse <ENS@ENS.DK>; Danmarks Naturfredningsforening
<dn@dn.dk>; fr@friluftsraadet.dk; Planloven <planloven@plst.dk>; Mail (FST) <mail@fiskeristyrelsen.dk>;
dof@dof.dk; fes-myn@mil.dk; ledningsinfo@energinet.dk; 3.parter@energinet.dk; lolland@lolland.dk;
marin-ark@vikingeskibsmuseet.dk; post@museumlollandfalster.dk
Cc: Maria Bøje Petersen <mabp@femern.dk>; Sidsel Greven Rasmussen <sgr@femern.dk>; Christian
Henriksen <che@femern.dk>
Emne: SV: Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Til hørings- og orienteringsparter
Denne høring fremsendes igen uden vedhæftning, da flere parter ikke kan modtage mailen
med de vedhæftet filer:
Femern A/S ønsker på baggrund af infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 at bevare
produktionsområdet ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af
Femern Bæltforbindelsen er gennemført.
I Femern Bælt-projektet som er vedtaget af lov nr. 575 af 4. maj 2015 forudsættes
etableringen af et produktionsområde ved Rødby-havn, herunder en elementfabrik og en
arbejdshavn, hvor produktionen af tunnelelementerne til sænketunnelen mellem Rødbyhavn
og Puttgarden på Femern foregår. I samme anlægslov forudsættes at dette område nedtages
når produktionen er færdiggjort.
For at kunne bevare produktionsområdet ved Rødbyhavn med henblik på produktion af
betonelementer til fremtidige infrastrukturprojekter, er det nødvendigt at udføre en
miljøkonsekvensvurdering.
Trafikstyrelsen varetager miljøvurderingsproces jf. Bekendtgørelse nr. 309 af 16/03/2023 om
delegation af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Femern A/S. Projektet
skal vedtages endeligt vedtages ved anlægslov.
Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som hermed sendes i
myndighedshøring, samt offentlig høring i otte uger. Materialet kan tilgås via følgende link:
https://filkassen.statens-it.dk/u/vZ3m8tud5uSvnebu/6fc4522d-e440-4c3a-8c19-
7302ed4590cd?l eller findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Eventuelle bemærkninger til rapporten bedes indsendt senest den 18. august 2023 til
vvm@trafikstyrelsen.dk cc tmsj@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2022-
096653.
Venlig hilsen
Tobias Marinus Søgaard Jensen
Fuldmægtig
Plan og Klima
Trafikstyrelsen
Danish Civil Aviation and Railway Authority
Carsten Niebuhrs Gade 43
DK-1577 København V
Tlf.: +45 41780351
Tlf.: +45 7221 8800
tmsj@trafikstyrelsen.dk
www.tbst.dk
Fra: Tobias Marinus Søgaard Jensen
Sendt: 23. juni 2023 11:32
Til: Sikre farvande <sifa@dma.dk>; 'nst@nst.dk' <nst@nst.dk>; 'cfk@slks.dk' <cfk@slks.dk>; 'kdi@kyst.dk'
<kdi@kyst.dk>; 'mst@mst.dk' <mst@mst.dk>; 'ens@ens.dk' <ens@ens.dk>; 'dn@dn.dk' <dn@dn.dk>;
'fr@friluftsraadet.dk' <fr@friluftsraadet.dk>; 'planloven@bpst.dk' <planloven@bpst.dk>;
'mail@fiskeristyrelsen.dk' <mail@fiskeristyrelsen.dk>; 'dof@dof.dk' <dof@dof.dk>; 'fes-myn@mil.dk' <fes-
myn@mil.dk>; 'ledningsinfo@energinet.dk' <ledningsinfo@energinet.dk>; '3.parter@energinet.dk'
<3.parter@energinet.dk>; 'lolland@lolland.dk' <lolland@lolland.dk>; 'marin-ark@vikingeskibsmuseet.dk'
<marin-ark@vikingeskibsmuseet.dk>; 'post@museumlollandfalster.dk' <post@museumlollandfalster.dk>
Cc: 'Maria Bøje Petersen' <mabp@femern.dk>; 'Sidsel Greven Rasmussen' <sgr@femern.dk>; Christian
Henriksen <che@femern.dk>
Emne: Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Til hørings- og orienteringsparter
Femern A/S ønsker på baggrund af infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 at bevare produktionsområdet
ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af Femern Bæltforbindelsen er
gennemført.
I Femern Bælt-projektet som er vedtaget af lov nr. 575 af 4. maj 2015 forudsættes etableringen af et
produktionsområde ved Rødby-havn, herunder en elementfabrik og en arbejdshavn, hvor produktionen af
tunnelelementerne til sænketunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden på Femern foregår. I samme
anlægslov forudsættes at dette område nedtages når produktionen er færdiggjort.
For at kunne bevare produktionsområdet ved Rødbyhavn med henblik på produktion af betonelementer til
fremtidige infrastrukturprojekter, er det nødvendigt at udføre en miljøkonsekvensvurdering.
Trafikstyrelsen varetager miljøvurderingsproces jf. Bekendtgørelse nr. 309 af 16/03/2023 om delegation af
kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Femern A/S. Projektet skal vedtages endeligt
vedtages ved anlægslov.
Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som hermed sendes i myndighedshøring, samt
offentlig høring i otte uger. Materialet findes vedhæftet og kan også tilgås via følgende link:
https://filkassen.statens-it.dk/u/vZ3m8tud5uSvnebu/6fc4522d-e440-4c3a-8c19-7302ed4590cd?l eller
findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Eventuelle bemærkninger til rapporten bedes indsendt senest den 18. august 2023 til
vvm@trafikstyrelsen.dk cc tmsj@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2022-096653.
Venlig hilsen
Tobias Marinus Søgaard Jensen
Fuldmægtig
From: FES-MYN-Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse <FES-MYN@mil.dk>
Sent: 11-07-2023 11:41:39 (UTC +02)
To: VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>
Cc: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>; FES-CHFVA Kjemtrup,
Ann <FES-CHFVA@mil.dk>; FES-CHNPS Bech, Jane <FES-CHNPS@mil.dk>
Subject: Høringssvar vedrørende miljøkonsekvensvurdering for bevarelse af
produktionsområdet ved Rødbyhavn, journalnummer 2022-096653 [RELEASABLE TO INTERNET
TRANSMISSION]
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Trafikstyrelsen
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sender hermed høringssvar vedrørende
miljøkonsekvensvurdering for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn,
journalnummer 2022-096653.
Venlig hilsen
Marianne Ellersgaard
Landinspektør
Chefkonsulent
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Natur- og Plansektionen
Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Telefon + 45 72813121 / Mobil 61381059
E-mail: fes-nps21@mil.dk
www.ejendomsstyrelsen.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Side 1 af 1
Dato: 11. juli 2023
Enhed: Forvaltningsafdelingen
Sagsbeh.: FES-NPS21
Sagsnr.: 2023/006963
Dok.nr.: 769997
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse
Arsenalvej 55
9800 Hjørring
Tlf.: +45 7281 3000
Fax: +45 7281 3005
E-mail: fes@mil.dk
www.forsvaret.dk/fes
EAN: 5798000201286
CVR: 16 28 71 80
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: +45 7281 3121
E-mail: fes-nps21@mil.dk
Til:
Trafikstyrelsen (vvm@trafikstyrelsen.dk, cc tmsj@trafikstyrelsen.dk)
Høringssvar vedrørende miljøkonsekvensvurdering for beva-
relse af produktionsområdet ved Rødbyhavn, journalnummer
2022-096653
Ejendomsstyrelsen har modtaget høring vedrørende bevarelse af pro-
duktionsområdet ved Rødbyhavn efter anlæg af Femern Bæltforbindel-
sen er gennemført. I den forbindelse er der udarbejdet en miljøkonse-
kvensvurdering for bevarelse af produktionsområdet.
Ejendomsstyrelsen har ingen bemærkninger til miljøkonsekvensvurde-
ringen.
Med venlig hilsen
Jane Fuglsang Bech
Chefkonsulent
Chef for Natur- og Plansektionen
Intern fordeling: CHFVA; CHNPS
From: Lars Bagge Hommel-Nielsen <larsbagge@hotmail.com>
Sent: 23-07-2023 07:11:06 (UTC +02)
To: Transportministeriet <trm@trm.dk>; VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>;
Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>
Cc: jacob@bregnballe.com <jacob@bregnballe.com>; Søren Stockmarr
<soeren.stockmarr@privat.dk>; 'Helle Lokdam' <helle@lokdam.dk>
Subject: Høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en
fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding
A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af e
Kære rette vedkommende
Høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af
produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Pågældende høringssvar fremfører argumenter for at Tunnelelementfabrikken skal nedrives og IKKE
bevares:
1. Løftebrud – Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nulløsning for
saltvandsindstrømningen til Østersøen og en nedtagning af tunnelelementfabrikken med
gendannelse af de områder, som fabrikken ødelægger.
2. Anlægslov og Infrastrukturaftale 2035 er to særskilte ting – Anlægsloven for Femern er besluttet
af Folketinget. Forslag til ny anlægslov med bevarelse af Tunnelelementfabrikken er kommet i
stand blandt forligspartierne bag Infrastrukturaftalen 2035. Infrastrukturaftalen og anlægsloven for
Femern har intet med hinanden at gøre.
3. Anlægslov og VVM-vurdering, hvad tysk VVM-vurdering – Der er udarbejdet en VVM –
Miljøkonsekvensvurdering – til forslag om ny anlægslov, men kun i Danmark. Der er ikke på tysk
side fortaget en lignende vurdering og det på trods af at tunnelelementfabrikken vil påvirke
søterritoriet på dansk og tysk side.
4. Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget? – Aftalen er baseret på en
nulløsning og nedtagning af tunnelelementfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU skal
spørges og give godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet spurgt. Desuden nævner aftalen
at miljøforhold skal besluttes i samarbejde, men vurderes nationalt.
5. Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern) anparter – Ifølge Artikel 6 stk. 4
i Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern
Bælt af 13/04/2010 skal "en overdragelse eller en anden disposition over selskabets anparter, hvor
50 pct. eller mere af aktierne overdrages til ikke-statsligt kontrollerede enheder, skal
Forbundsrepublikken Tysklands samtykke til hovedvilkårene dog foreligge inden overdragelsen. Ved
overdragelse af mindre end 50 pct. af aktierne skal Forbundsrepublikken Tyskland høres." Forslag til
anlægslov indebærer "at der indføres en hjemmel i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund &
Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter
transportministerens beslutning, at stifte et selskab, som har til formål at indtræde som den
fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8." Er
den tyske stat blevet spurgt og hvad var dets kommentar?
6. Er Fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 20 i Bekendtgørelse af traktat af
3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af 13/04/2010 skal der
nedsættes et fællesudvalg til varetagelse af artikel 2, stk. 3 og er dette udvalg nedsat og har det
diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om aktindsigt i
forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for udvalget, hvem udvalgets medlemmer er
og eventuelle referater fra møder hvor bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
7. Er Konsultationsorganet i statstraktaten nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 19 i Bekendtgørelse af
traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af 13/04/2010
skal der nedsættes et Konsultationsorgan "til formål at drøfte spørgsmål af regional interesse" og
en bevarelse af tunnelelementfabrikken med begrænsning af saltvandsindstrømningen, påvirkning
af bundfauna og vandkvalitet i Femern Bælt, må betegnes som af regional interesse. Er dette
Konsultationsorgan nedsat og har det diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken?
Vi anmoder herved om aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for
Konsultationsorganet, hvem Konsultationsorganets medlemmer er og eventuelle referater fra
møder hvor bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
8. Er der et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken – Det er fremført at begrundelsen for
en bevaring af tunnelelementfabrikken er understøttelse af andre infrastrukturprojekter, bl.a.
Kattegatforbindelsen og Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge disse projekter og især en
eventuel Kattegatforbindelse, er yderst tvivlsomme og endnu ikke godkendte.
9. Ikke en bevaring men et helt nyt projekt – Høringsmaterialet og forslag til anlægslov nævner
forskellige ændringer og kalder disse for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1) Ændringen af
adgangskanalens retning på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkelret indfaldene"; 2) hævning af
bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland; 3) afkortning af det vestlige
landvindingsområde på 500 m; og 4) de bevarede ydermoler for arbejdshavnen ved Lolland. Der er
tale om et helt nyt projekt og ikke en bevarelse af tunnelelementfabrikken. Det er således
misinformation at kalde det en bevarelse. Desuden skal et projekt igennem en særskilt proces,
inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske stat.
10. Den danske stat som elementproducent – Hverken anlægsloven for Femern-forbindelsen eller
Infrastrukturplanen 2035, eller nogen andre tiltag, har en forventning om at den danske stat skal
producere betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigmeskift i dansk politik
og forvaltning.
11. Statsstøtte og konkurrenceforvridning – Formålet med bevarelse af tunnelelementfabrikken er "at
sikre et fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne" og "at
muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter", og "at
produktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan komme det private marked til
gavn." Det er statsstøtte og minder om statsstøtteordninger for skibsværfter i 1970'erne. Andre
producenter af elementer vil have højere priser, hvorved anlægsloven er konkurrenceforvridende.
De omtalte eventuelle anlægsprojekter vil opnå fordele af billigere elementer, hvorved andre
projekter, det være sig private eller offentlige, forholdsvis fordyres. Projekter der kan opnå fordele
af elementer fra den statsejede elementfabrik vil opnå støtte fra politisk side på bekostning af
andre projekter, der ikke kan, f.eks. projekter til grøn omstilling.
12. Statsstøtte og EU Kommissions kendelse fra 2020 – EU Kommissionens kendelse om statsstøtte fra
2020 understreger at statsstøtte ikke er accepteret af kommissionen. Kendelsen sætter en
forventning op for tilbagebetaling af statslånene. Tunnelelementfabrikken er en integreret del af
budgetterne for Femernforbindelsen og det er ikke klart, hvordan en bevarelse af
tunnelelementfabrikken opfattes i forhold til denne kendelse. Elementfabrikken tænkes anvendt i
20-30 år, hvilket går ud over de 16 år for tilbagebetaling, kendelsen fra EU Kommissionen opererer
med.
13. Giver EU Kommissionen statsstøtte - Europa-Kommissionen har givet støtte ad flere omgang til
Femern-forbindelsen: 1.351 mio. kr. til projektets projekteringsfase og forberedende
anlægsarbejder 2007-2015; 4,4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2017-2023; 4 mia. kr. til
projektets anlægsarbejde 2022-2025; 266 mio. kr. til projektering af udbygningen af de danske
jernbanelandanlæg; 875 mio. kr. til det igangværende anlægsarbejde mellem Ringsted og Nykøbing
Falster; og 29 mio. kr. til detailprojektering af udbygning af jernbanen mellem Nykøbing Falster og
syd for Holeby. Vil bevarelsen af tunnelelementfabrikken modtage støtte, direkte eller indirekte, fra
EU Kommissionen? Og i tilfælde af at EU Kommissionen støtter tunnelelementfabrikken er der tale
og statsstøtte fra EU Kommissionen?
14. Begrænsning af saltvandsindstrømning – Miljøkonsekvensrapporten beregner en begrænsning af
saltvandsindstømning på 0,05%, som med usikkerhed på 30%, som anvendt for Øresund, medfører
et interval på mellem 0,017 og 0,067%, der akkumuleres hvert eneste år. Kumulativt vil denne
begrænsning sammen med begrænsningen for Lynetteholm have uoprettelige konsekvenser.
Overvejes en eventuel Kattegatforbindelse med meget store begrænsninger i indstrømningen vil
Østersøen tage uoprettelig skade.
15. Anlægsloven vil ikke efterleve EU’s Havstrategidirektiv - Forslag til ny anlægslov nævner at "Det er
som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at projektet ikke vil være til hinder
for opnåelse af en god miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres, at projektet ikke vil være
uforeneligt med opnåelse af de fastsatte miljømål i havstrategien." Vi mener denne vurdering er
forkert, at der over 20-30 år vil være en beviselig påvirkning og at der er behov for en uvildig
vurdering. Endvidere mener vi, at Danmark ved begrænsning af saltvandsindstrømningen ikke
efterlever EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at fastholde eller etablere ”God miljøtilstand”
i alle europæiske havområder.
16. Forudsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede - En af forudsætningerne
for bevarelse af tunnelelementfabrikken er levering af elementer til en eventuel
Kattegatforbindelse og da en Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet ødelæggende effekt
på Østersøen, er grundlaget for en bevarelse af tunnelelementfabrikken ikke til stede.
17. Espoo direktivet er ikke overholdt – Anlægslov af 2014/1 LSF 141, artikel 7, grænseoverskridende
miljøeffekter, samt dansk og internationale aftaler foreskriver at grænseoverskridende påvirkninger
eller projekter skal i høring blandt de påvirkede lande. En begrænsnings af
saltvandsindstrømningen vil påvirke alle lande omkring Østersøen. Sediments transport, forringet
vandkvalitet og ændring af bundfauna vil påvirke tysk territorie, hvor Tyskland specifikt skal
kontaktes. Der er ikke afholdt en Espoo høring eller udarbejdet en Espoo rapport.
18. Manglende økonomiske beregninger – Høringsmaterialet er uden en rapport eller andet over
økonomisk forhold ved det nye projekt. Forslag til anlægslov nævner at "Femern A/S vil således
økonomisk blive stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og selskabet vil
således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt
omkostninger herved." Hvem skal betale for eventuelle omkostninger og hvad viser beregningerne
/ estimaterne?
19. Vil en bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC) – Femern A/S har lavet en
aftale med FLC "om, at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive produktionsfaciliteterne." Har
eller vil denne aftale medføre betaling til FLC?
20. Hvem finansierer Projektændringerne –Det fremgår ikke hvem der skal betale for
projektændringerne eller hvad projektændringerne koster. Hvad koster f.eks. en hævning af
bunden, etc. og er disse ændringer indregnet i anlægsarbejdet for Femern?
21. Vand til cement – Høringssvarene fremførte at grundvand ikke kan anvendes til produktion af
cement for elementer og hvor Lollands Kommune klart fremførte, at der ikke er grundvand til
rådighed. Vandrammedirektivet vil pålægge staten ikke at anvende grundvand til produktion af
elementer. Femern A/S tiltænker derfor at anvende en af 3 alternative måder til at levere vand: 1)
Spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg; 2) Overfladevand (regnvand) fra Strandholm Pumpestation
og 3) Havvand fra Femern Bælt, hvor saltet fjernes. Saltvand ses som den bedste løsning, da mest
stabil, men også den dyreste. Høringsmaterialet opererer med 250.000 M³ vand per år.
Femernforbindelsen vil forbruge 1.350.000 m3 vand i byggeperioden, hvor der i
spidsbelastningsperioden skal anvendes maksimalt 450.000 m3/år, heraf 270.000 m3/år som
betonvand og resten som sanitært vand. Der er tale om rent grundvand. Større
infrastrukturprojekter som f.eks. en eventuel Kattegatforbindelse vil forbruge langt mere vand, end
hvad elementfabrikken i Miljøkonsekvensrapporten og forslag til anlægslov, er dimensioneret til.
Det medfører flere overvejelser: A) Er der en udvælgelse af infrastrukturprojekter som ikke
inkluderer en eventuel Kattegatforbindelse? B) Er der tale om en "salamimetode", hvor Femern
løbende vil udvide produktionsfaciliteterne, herunder faciliteter til betonvand eller C) Femern vil
forbruge rent grundvand i stedet for havvand til betonvand? Prisen varierer voldsomt med mere
end 100% og nærmer sig gætteri med den dyreste pris på 14-25 DKK/m³ for havvand.
Anlægsomkostningerne varierer også med pris på 30-60 millioner.
22. CO₂ udledning – Danmark er udfordret på evnen til at nå klimamålene i 2030. Elementfabrikken vil
udlede en stor mængde CO₂, hvor CO₂ mængden varierer og er op til 106.000 kg per år.
Udfordringerne er så store, at det er forventeligt, at flere infrastrukturprojekter skrinlægges for at
sikre målene, hvorfor behovet for en fabrik yderligere begrænses. Konkret vil det medføre at
Lollands Kommune ikke kan nå de kommunale opstillede mål i 2030.
23. Tilbagebetalingstid for CO₂ udledning for Femern – Tænketankene Kraka og Concito beskriver i en
ny rapport den "politiske skandale", at Femern-forbindelsen "først vil have indhentet anlægsfasens
CO2-udledning på knap 2 mio. ton 34 år efter færdiggørelsen – i det oprindelige klimaregnskab fra
2013 lød forventningen på klimaneutralitet 10 år efter færdiggørelsen gennem trafikale ændringer,
skriver Finans." En bevarelse af tunnelelementfabrikken bidrager til og forlænger
tilbagebetalingstiden for CO₂ udledning i anlægsfasen, og forøger den samlede mængde af CO₂
udledning.
24. Manglende råstoffer – Danmark mangler allerede råstoffer og vil mangle endnu flere med en
elementfabrik. Hvor skal disse råstoffer komme fra?
25. Støj og trafik i 20+ år i Rødby Havn – Selve produktionen af elementer vil skabe et støj-helvede i
Rødby Havn, der vil gøre mange syge. Miljøkonsekvensrapporten nævner at "Støjniveauet forventes
at kunne overholde aktuelle støjkrav til driften på 70 dB om dagen og 40 dB om natten." WHO
mener at 53dB er det maksimale støjniveau mennesker kan klare uden at blive syge. Transport af
råstoffer, cement og andet til elementfabrikken vil skabe støj, støv og partikelforurening i Rødby
Havn.
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en
fast forbindelse over Femern Bælt - https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov -
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258v1YgZ
h7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
Advokat Helle Lokdam Søren Stockmarr Jacob
Bregnballe
medlem af bestyrelsen for ”NEJ
til Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for "STOP
motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej tak”
Formand
for
bestyrelse
n for "Nej
tak til
motorvej
på Asnæs"
Kære rette vedkommende
Høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
(bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Pågældende høringssvar fremfører argumenter for at Tunnelelementfabrikken skal nedrives og IKKE
bevares:
1. Løftebrud – Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nulløsning for
saltvandsindstrømningen til Østersøen og en nedtagning af tunnelelementfabrikken med
gendannelse af de områder, som fabrikken ødelægger.
2. Anlægslov og Infrastrukturaftale 2035 er to særskilte ting – Anlægsloven for Femern er
besluttet af Folketinget. Forslag til ny anlægslov med bevarelse af Tunnelelementfabrikken er
kommet i stand blandt forligspartierne bag Infrastrukturaftalen 2035. Infrastrukturaftalen og
anlægsloven for Femern har intet med hinanden at gøre.
3. Anlægslov og VVM-vurdering, hvad tysk VVM-vurdering – Der er udarbejdet en VVM –
Miljøkonsekvensvurdering – til forslag om ny anlægslov, men kun i Danmark. Der er ikke på
tysk side fortaget en lignende vurdering og det på trods af at tunnelelementfabrikken vil
påvirke søterritoriet på dansk og tysk side.
4. Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget? – Aftalen er baseret på en
nulløsning og nedtagning af tunnelelementfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU
skal spørges og give godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet spurgt. Desuden
nævner aftalen at miljøforhold skal besluttes i samarbejde, men vurderes nationalt.
5. Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern) anparter – Ifølge Artikel 6
stk. 4 i Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse
over Femern Bælt af 13/04/2010 skal "en overdragelse eller en anden disposition over
selskabets anparter, hvor 50 pct. eller mere af aktierne overdrages til ikke-statsligt
kontrollerede enheder, skal Forbundsrepublikken Tysklands samtykke til hovedvilkårene dog
foreligge inden overdragelsen. Ved overdragelse af mindre end 50 pct. af aktierne skal
Forbundsrepublikken Tyskland høres." Forslag til anlægslov indebærer "at der indføres en
hjemmel i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab
ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at
stifte et selskab, som har til formål at indtræde som den fremadrettede ejer af
tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8." Er den tyske stat
blevet spurgt og hvad var dets kommentar?
6. Er Fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 20 i Bekendtgørelse af
traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af
13/04/2010 skal der nedsættes et fællesudvalg til varetagelse af artikel 2, stk. 3 og er dette
udvalg nedsat og har det diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi
anmoder herved om aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for
udvalget, hvem udvalgets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor bevarelse af
tunnelelementfabrikken er fremlagt.
Transportministeriet
trm@trm.dk; vvm@trafikstyrelsen.dk;
tmsj@trafikstyrelsen.dk
23 juli 2023
7. Er Konsultationsorganet i statstraktaten nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 19 i
Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over
Femern Bælt af 13/04/2010 skal der nedsættes et Konsultationsorgan "til formål at drøfte
spørgsmål af regional interesse" og en bevarelse af tunnelelementfabrikken med
begrænsning af saltvandsindstrømningen, påvirkning af bundfauna og vandkvalitet i Femern
Bælt, må betegnes som af regional interesse. Er dette Konsultationsorgan nedsat og har det
diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om
aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for Konsultationsorganet,
hvem Konsultationsorganets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor
bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
8. Er der et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken – Det er fremført at
begrundelsen for en bevaring af tunnelelementfabrikken er understøttelse af andre
infrastrukturprojekter, bl.a. Kattegatforbindelsen og Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge
disse projekter og især en eventuel Kattegatforbindelse, er yderst tvivlsomme og endnu ikke
godkendte.
9. Ikke en bevaring men et helt nyt projekt – Høringsmaterialet og forslag til anlægslov nævner
forskellige ændringer og kalder disse for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1)
Ændringen af adgangskanalens retning på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkelret
indfaldene"; 2) hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland; 3)
afkortning af det vestlige landvindingsområde på 500 m; og 4) de bevarede ydermoler for
arbejdshavnen ved Lolland. Der er tale om et helt nyt projekt og ikke en bevarelse af
tunnelelementfabrikken. Det er således misinformation at kalde det en bevarelse. Desuden
skal et projekt igennem en særskilt proces, inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske
stat.
10. Den danske stat som elementproducent – Hverken anlægsloven for Femern-forbindelsen
eller Infrastrukturplanen 2035, eller nogen andre tiltag, har en forventning om at den danske
stat skal producere betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigmeskift i
dansk politik og forvaltning.
11. Statsstøtte og konkurrenceforvridning – Formålet med bevarelse af tunnelelementfabrikken
er "at sikre et fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne"
og "at muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter", og "at
produktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan komme det private marked
til gavn." Det er statsstøtte og minder om statsstøtteordninger for skibsværfter i 1970'erne.
Andre producenter af elementer vil have højere priser, hvorved anlægsloven er
konkurrenceforvridende. De omtalte eventuelle anlægsprojekter vil opnå fordele af billigere
elementer, hvorved andre projekter, det være sig private eller offentlige, forholdsvis
fordyres. Projekter der kan opnå fordele af elementer fra den statsejede elementfabrik vil
opnå støtte fra politisk side på bekostning af andre projekter, der ikke kan, f.eks. projekter til
grøn omstilling.
12. Statsstøtte og EU Kommissions kendelse fra 2020 – EU Kommissionens kendelse om
statsstøtte fra 2020 understreger at statsstøtte ikke er accepteret af kommissionen.
Kendelsen sætter en forventning op for tilbagebetaling af statslånene.
Tunnelelementfabrikken er en integreret del af budgetterne for Femernforbindelsen og det
er ikke klart, hvordan en bevarelse af tunnelelementfabrikken opfattes i forhold til denne
kendelse. Elementfabrikken tænkes anvendt i 20-30 år, hvilket går ud over de 16 år for
tilbagebetaling, kendelsen fra EU Kommissionen opererer med.
13. Giver EU Kommissionen statsstøtte - Europa-Kommissionen har givet støtte ad flere omgang
til Femern-forbindelsen: 1.351 mio. kr. til projektets projekteringsfase og forberedende
anlægsarbejder 2007-2015; 4,4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2017-2023; 4 mia. kr. til
projektets anlægsarbejde 2022-2025; 266 mio. kr. til projektering af udbygningen af de
danske jernbanelandanlæg; 875 mio. kr. til det igangværende anlægsarbejde mellem
Ringsted og Nykøbing Falster; og 29 mio. kr. til detailprojektering af udbygning af jernbanen
mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby. Vil bevarelsen af tunnelelementfabrikken
modtage støtte, direkte eller indirekte, fra EU Kommissionen? Og i tilfælde af at EU
Kommissionen støtter tunnelelementfabrikken er der tale og statsstøtte fra EU
Kommissionen?
14. Begrænsning af saltvandsindstrømning – Miljøkonsekvensrapporten beregner en
begrænsning af saltvandsindstømning på 0,05%, som med usikkerhed på 30%, som anvendt
for Øresund, medfører et interval på mellem 0,017 og 0,067%, der akkumuleres hvert eneste
år. Kumulativt vil denne begrænsning sammen med begrænsningen for Lynetteholm have
uoprettelige konsekvenser. Overvejes en eventuel Kattegatforbindelse med meget store
begrænsninger i indstrømningen vil Østersøen tage uoprettelig skade.
15. Anlægsloven vil ikke efterleve EU’s Havstrategidirektiv - Forslag til ny anlægslov nævner at
"Det er som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at projektet ikke vil
være til hinder for opnåelse af en god miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres, at
projektet ikke vil være uforeneligt med opnåelse af de fastsatte miljømål i havstrategien." Vi
mener denne vurdering er forkert, at der over 20-30 år vil være en beviselig påvirkning og at
der er behov for en uvildig vurdering. Endvidere mener vi, at Danmark ved begrænsning af
saltvandsindstrømningen ikke efterlever EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at
fastholde eller etablere ”God miljøtilstand” i alle europæiske havområder.
16. Forudsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede - En af
forudsætningerne for bevarelse af tunnelelementfabrikken er levering af elementer til en
eventuel Kattegatforbindelse og da en Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet
ødelæggende effekt på Østersøen, er grundlaget for en bevarelse af tunnelelementfabrikken
ikke til stede.
17. Espoo direktivet er ikke overholdt – Anlægslov af 2014/1 LSF 141, artikel 7,
grænseoverskridende miljøeffekter, samt dansk og internationale aftaler foreskriver at
grænseoverskridende påvirkninger eller projekter skal i høring blandt de påvirkede lande. En
begrænsnings af saltvandsindstrømningen vil påvirke alle lande omkring Østersøen.
Sediments transport, forringet vandkvalitet og ændring af bundfauna vil påvirke tysk
territorie, hvor Tyskland specifikt skal kontaktes. Der er ikke afholdt en Espoo høring eller
udarbejdet en Espoo rapport.
18. Manglende økonomiske beregninger – Høringsmaterialet er uden en rapport eller andet
over økonomisk forhold ved det nye projekt. Forslag til anlægslov nævner at "Femern A/S vil
således økonomisk blive stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet,
og selskabet vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne
eller blive pålagt omkostninger herved." Hvem skal betale for eventuelle omkostninger og
hvad viser beregningerne / estimaterne?
19. Vil en bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC) – Femern A/S har lavet
en aftale med FLC "om, at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive
produktionsfaciliteterne." Har eller vil denne aftale medføre betaling til FLC?
20. Hvem finansierer Projektændringerne –Det fremgår ikke hvem der skal betale for
projektændringerne eller hvad projektændringerne koster. Hvad koster f.eks. en hævning af
bunden, etc. og er disse ændringer indregnet i anlægsarbejdet for Femern?
21. Vand til cement – Høringssvarene fremførte at grundvand ikke kan anvendes til produktion
af cement for elementer og hvor Lollands Kommune klart fremførte, at der ikke er grundvand
til rådighed. Vandrammedirektivet vil pålægge staten ikke at anvende grundvand til
produktion af elementer. Femern A/S tiltænker derfor at anvende en af 3 alternative måder
til at levere vand: 1) Spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg; 2) Overfladevand (regnvand) fra
Strandholm Pumpestation og 3) Havvand fra Femern Bælt, hvor saltet fjernes. Saltvand ses
som den bedste løsning, da mest stabil, men også den dyreste. Høringsmaterialet opererer
med 250.000 M³ vand per år. Femernforbindelsen vil forbruge 1.350.000 m3 vand i
byggeperioden, hvor der i spidsbelastningsperioden skal anvendes maksimalt 450.000 m3/år,
heraf 270.000 m3/år som betonvand og resten som sanitært vand. Der er tale om rent
grundvand. Større infrastrukturprojekter som f.eks. en eventuel Kattegatforbindelse vil
forbruge langt mere vand, end hvad elementfabrikken i Miljøkonsekvensrapporten og forslag
til anlægslov, er dimensioneret til. Det medfører flere overvejelser: A) Er der en udvælgelse
af infrastrukturprojekter som ikke inkluderer en eventuel Kattegatforbindelse? B) Er der tale
om en "salamimetode", hvor Femern løbende vil udvide produktionsfaciliteterne, herunder
faciliteter til betonvand eller C) Femern vil forbruge rent grundvand i stedet for havvand til
betonvand? Prisen varierer voldsomt med mere end 100% og nærmer sig gætteri med den
dyreste pris på 14-25 DKK/m³ for havvand. Anlægsomkostningerne varierer også med pris på
30-60 millioner.
22. CO₂ udledning – Danmark er udfordret på evnen til at nå klimamålene i 2030.
Elementfabrikken vil udlede en stor mængde CO₂, hvor CO₂ mængden varierer og er op til
106.000 kg per år. Udfordringerne er så store, at det er forventeligt, at flere
infrastrukturprojekter skrinlægges for at sikre målene, hvorfor behovet for en fabrik
yderligere begrænses. Konkret vil det medføre at Lollands Kommune ikke kan nå de
kommunale opstillede mål i 2030.
23. Tilbagebetalingstid for CO₂ udledning for Femern – Tænketankene Kraka og Concito
beskriver i en ny rapport den "politiske skandale", at Femern-forbindelsen "først vil have
indhentet anlægsfasens CO2-udledning på knap 2 mio. ton 34 år efter færdiggørelsen – i det
oprindelige klimaregnskab fra 2013 lød forventningen på klimaneutralitet 10 år efter
færdiggørelsen gennem trafikale ændringer, skriver Finans." En bevarelse af
tunnelelementfabrikken bidrager til og forlænger tilbagebetalingstiden for CO₂ udledning i
anlægsfasen, og forøger den samlede mængde af CO₂ udledning.
24. Manglende råstoffer – Danmark mangler allerede råstoffer og vil mangle endnu flere med en
elementfabrik. Hvor skal disse råstoffer komme fra?
25. Støj og trafik i 20+ år i Rødby Havn – Selve produktionen af elementer vil skabe et støj-
helvede i Rødby Havn, der vil gøre mange syge. Miljøkonsekvensrapporten nævner at
"Støjniveauet forventes at kunne overholde aktuelle støjkrav til driften på 70 dB om dagen og
40 dB om natten." WHO mener at 53dB er det maksimale støjniveau mennesker kan klare
uden at blive syge. Transport af råstoffer, cement og andet til elementfabrikken vil skabe
støj, støv og partikelforurening i Rødby Havn.
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland
om en fast forbindelse over Femern Bælt - https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov -
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258
v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
Advokat Helle Lokdam Søren Stockmarr Jacob Bregnballe
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til
Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej
tak”
Formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
From: Lars Bagge Hommel-Nielsen <larsbagge@hotmail.com>
Sent: 27-07-2023 19:54:20 (UTC +02)
To: Transportministeriet <trm@trm.dk>; VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>;
Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>
Cc: jacob@bregnballe.com <jacob@bregnballe.com>; 'Helle Lokdam'
<helle@lokdam.dk>; Søren Stockmarr <soeren.stockmarr@privat.dk>
Subject: Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov
om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om
Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødb
Kære rette vedkommende
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt
Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Med dette brev vil vi gerne stille en række spørgsmål til forslag til anlægslov og tilknyttede
høringsdokumenter, især i forhold til de forslåede "projektændringer", samt indsende høringssvar (nr. 2).
1. Adgangskanalens retning – Anlægsloven foreslår at retningen af adgangskanalen ændres fra en
"skråt indfaldene" vinkel til en "vinkelret indfaldene" adgang.
Sp. 1.1 Hvad er begrundelsen for denne ændring?
Sp. 1.2 Har den ændrede adgang konsekvenser for tilsanding af Rødby Havn og
"tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 1.3 Har den ændrede adgang konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
2. Bevarede ydermoler – Ydermolerne omkring "tunnelelementfabrikshavnen" foreslås bevaret,
antagelig for at beskytte "tunnelelementfabrikshavnen".
Sp. 2.1 Har bevarelsen af ydermolerne konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
3. Afkortning af det vestlige landvindingsområde – Afkortning af det vestlige landvindingsområde er
foreslået, grundet en mindre mængde materiale til rådighed efter ændret graveprogram, hvorfor
arealet for landindvinding gøres mindre - Side 9 i Baggrundsrapport for marine forhold ved
bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet "Landvindingen vest for Rødbyhavn er afkortet i
den vestlige ende som følge af et ændret graveprogram i forhold til FEHY (2013b), som har medført
mindre mængder materiale tilgængeligt til indbygning".
Sp. 3.1 Hvilke ændrede forhold, herunder hvad skal ikke udgraves, er skyld i det ændrede
graveprogram?
Sp. 3.2 Skaber afkortningen en ændret kystnær transport af sedimenter?
Sp. 3.3 Har afkortningen indvirkning på tilsanding af Rødby Havn og eller områder nær de bevarede
ydermoler for "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 3.4 Påvirkes Femern-sænketunnellen eller nærområdet til Femern sænketunnellen af
afkortningen, herunder ændrede sedimentaflejringen nær eller på Femern sænketunnellen?
Sp. 3.5 Kan skibe komme tættere under land med afkortningen?
4. Hævning af bunden med 1 m på det kystnære beskyttelsesrev – Miljøkonsekvensrapport
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet og
Miljøkonsekvensrapporten nævner kun med meget få ord den ekstra projektændring, der
gennemgås på mindre end én side.
Områderne, der skal hæves, fremgår ikke klart af rapporterne, der nævner "en mindre hævning af
bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern". Ligeledes er kortgrundlaget
yderst mangelfuldt og i en ringe opløsning. "Figur 4.8 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra
definitions tegninger fra november 2014" indikerer i "Crosssections A-A, B-B, C-C og D-D", at
hævning af bunden skal ske både på den tyske og danske side.
Sp. 4.1 Er hævningen af bunden udelukkende ved kysten ud for Lolland eller også på den tyske side
ved Femern?
Figuren viser, at sænketunnellen ca. 400 m inden den rammer kysten ved Lolland er 1m over
havbunden. Ovenover sænketunnellen placeres et 1m beskyttelseslag. Forslag til anlægslov vil
udvide dette beskyttelseslag med yderligere 1m. Det fremgår ikke hvorfor der er behov for at hæve
beskyttelseslaget med yderligere 1m, eller for hvilken længde eller om 2m måske er bedre?
Forundersøgelserne til en eventuel Kattegatforbindelse opererer med et 10 m beskyttelseslag oven
på en sænketunnel.
Figur 4.7 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra konceptdesignet fra marts 2011, der er
"referencescenarie", viser en problematik ved grundstødning af skibe, hvor beskyttelseslaget på 1m
skal afhjælpe dette. Det er sandsynligt at hævningen af beskyttelseslaget med yderligere 1m
ligeledes er for at afværge grundstødning.
Sp. 4.2 Hvad har forårsaget behovet for at hæve bunden med yderligere 1m?
Sp. 4.3 Er hævningen af bunden med 1m tilstrækkeligt for at undgå grundstødning af skibe?
Sp. 4.4 Hvad er omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.5 Hvem betaler for omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.6 Hvad er konsekvensen af IKKE at hæve bunden med 1m?
Sp. 4.7 Hvorfor er denne hævning slet ikke nævnt i forslaget til anlægslov?
Sænketunnellen er 1m over havbunden for ca. 400m, beskyttet af et 1-1,5m beskyttelseslag, og skal
nu yderligere beskyttes med 1m. Samlet en "dæmning" på mindst 3m over havbunden.
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er lavet med kravet om en nul-løsning for
saltvandsindstrømningen til Østersøen med en række afværgeforanstaltninger, herunder
kompensationsafgravninger. Og ligeledes er der et krav om en nul-løsning for Femernforbindelsen.
Sp. 4.8 Hvilke konsekvenser har hævning af bunden med 1m på saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
Sp. 4.9 Er der foretaget beregninger af blokeringseffekt på saltvandsindstrømningen ved hævning af
bunden med 1m på den tyske side ved Femern?
Sp. 4.10 Er der lavet en Miljøkonsekvensvurdering i Tyskland, der inkluderer en hævning af bunden
med 1m ved Femern?
Der er en omkostning ved at sikre tunnelen mod grundstødning, hvilket en hævning af bunden
måske tænkes af afhjælpe. Der er ligeledes en omkostning for saltvandsindstrømning ved at hæve
bunden, og der er ingen afværgeforanstaltning forslået i forslag til anlægslov eller i
Miljøkonsekvensrapporten.
Sp. 4.11 Hvilke afværgeforanstaltninger tænker ministeriet implementeret?
Sp. 4.12 Er "løsningen" i stedet at begynde tunnelen 400-1000 m tidligere på land ved Rødby, sænke
sænketunnellen de 400m så tunnelen ligger i dybde med havbunden?
5. Er de 4 projektændringer i høringsmaterialet en del af forslag til anlægslov? – Høringsmaterialet,
herunder Miljøkonsekvensvurdering, nævner 4 projektændringer – adgangskanalens retning,
bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden med 1 m
på det kystnære beskyttelsesrev.
Forslag til anlægslov og noterne til forslaget, f.eks. Introduktion, nævner IKKE disse 4 ændringer.
Forslag til anlægslov nævner udelukkende "produktionsfaciliteter for tunnelelementfabrikken",
hvor de 4 projektændringer ikke præsenteres, som del af produktionsfacelifterne eller kan
opfattes/betegnes som del af produktionsfacelifterne. En bevarelse af tunnelelementfabrikken vil
kræve bevarelse af ydermolerne for at beskytte "tunnelelementfabrikshavnen" og en ændring af
adgangskanalen kan give god mening for at få elementerne ud til havs. Afkortning af det vestlige
landvindingsområde og hævning af bunden med 1m på det kystnære beskyttelsesrev er ikke
nødvendig for at bevare tunnelelementfabrikken eller har noget med dennes bevarelse at gøre.
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet nævner projektændringerne Adgangskanalens retning og Bevarede ydermoler,
mens at "I tillæg hertil er der, som tidligere nævnt, indført mindre ændringer af Femern Bælt-
projektet i forhold til den oprindelige VVM-redegørelse (Femern A/S 2013). Disse ændringer
omfatter en afkortning af det vestlige landvindingsområde på 500 m samt en mindre hævning af
bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern."
Sp. 5.1 Skal vi forstå det på den måde, at projektændringerne (adgangskanalens retning, bevarede
ydermoler, afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden med 1m på det
kystnære beskyttelsesrev) IKKE er en del af anlægsloven?
Sp. 5.2 Hvis projektændringerne er en del af forslaget til anlægslov, skal de så ikke nævnes i
forslaget til anlægslov og med uddybende beskrivelse i noterne?
6. Høringsmateriale og forslag til anlægslov utilstrækkelig – Vores holdning, er at høringsmaterialet,
de udfærdigede rapporter, kortgrundlag og selve forslaget til anlægslov, er utilstrækkeligt
gennemarbejdet til at danne grundlag for en lov, der omhandler elementer af stor vigtighed og
bevågenhed, hvorfor vi indstiller at forslaget trækkes tilbage. Der er reel usikkerhed om, hvorvidt
sikkerheden i verdens længste sænketunnel er tilstrækkeligt varetaget. Konsekvenser på
saltvandsindstrømningen er ikke tilstrækkeligt belyst.
Sp. 6.1 Vil ministeren trække forslaget tilbage?
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en
fast forbindelse over Femern Bælt - https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258v1YgZ
h7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet og Miljøkonsekvensrapporten -
https://sundogbaelt.dk/media/2gol15r2/baggrundsrapport-for-marine-
forhold.pdf?fbclid=IwAR3ZgmDBV_4JxfHn0uDGuhq3Re9WWLhKotuDkpQ6YhtbswGHbJfoZchZmBM
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
Advokat Helle Lokdam Søren Stockmarr Cand.
Scient.
Jacob
Bregnballe
medlem af bestyrelsen for ”NEJ
til Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for "STOP
motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej tak”
formand
for
bestyrelse
n for "Nej
tak til
motorvej
på Asnæs"
Kære rette vedkommende
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund
og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af
elforsyningsloven)"
Med dette brev vil vi gerne stille en række spørgsmål til forslag til anlægslov og tilknyttede
høringsdokumenter, især i forhold til de forslåede "projektændringer", samt indsende høringssvar
(nr. 2).
1. Adgangskanalens retning – Anlægsloven foreslår at retningen af adgangskanalen ændres fra
en "skråt indfaldene" vinkel til en "vinkelret indfaldene" adgang.
Sp. 1.1 Hvad er begrundelsen for denne ændring?
Sp. 1.2 Har den ændrede adgang konsekvenser for tilsanding af Rødby Havn og
"tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 1.3 Har den ændrede adgang konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
2. Bevarede ydermoler – Ydermolerne omkring "tunnelelementfabrikshavnen" foreslås
bevaret, antagelig for at beskytte "tunnelelementfabrikshavnen".
Sp. 2.1 Har bevarelsen af ydermolerne konsekvenser for saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
3. Afkortning af det vestlige landvindingsområde – Afkortning af det vestlige
landvindingsområde er foreslået, grundet en mindre mængde materiale til rådighed efter
ændret graveprogram, hvorfor arealet for landindvinding gøres mindre - Side 9 i
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
"Landvindingen vest for Rødbyhavn er afkortet i den vestlige ende som følge af et ændret
graveprogram i forhold til FEHY (2013b), som har medført mindre mængder materiale
tilgængeligt til indbygning".
Sp. 3.1 Hvilke ændrede forhold, herunder hvad skal ikke udgraves, er skyld i det ændrede
graveprogram?
Sp. 3.2 Skaber afkortningen en ændret kystnær transport af sedimenter?
Sp. 3.3 Har afkortningen indvirkning på tilsanding af Rødby Havn og eller områder nær de
bevarede ydermoler for "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 3.4 Påvirkes Femern-sænketunnellen eller nærområdet til Femern sænketunnellen af
afkortningen, herunder ændrede sedimentaflejringen nær eller på Femern sænketunnellen?
Sp. 3.5 Kan skibe komme tættere under land med afkortningen?
4. Hævning af bunden med 1 m på det kystnære beskyttelsesrev – Miljøkonsekvensrapport
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet og
Miljøkonsekvensrapporten nævner kun med meget få ord den ekstra projektændring, der
gennemgås på mindre end én side.
Områderne, der skal hæves, fremgår ikke klart af rapporterne, der nævner "en mindre
hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern". Ligeledes
er kortgrundlaget yderst mangelfuldt og i en ringe opløsning. "Figur 4.8 Skitser af kystnært
Transportministeriet
trm@trm.dk; vvm@trafikstyrelsen.dk;
tmsj@trafikstyrelsen.dk
27 juli 2023
beskyttelsesrev fra definitions tegninger fra november 2014" indikerer i "Crosssections A-A, B-
B, C-C og D-D", at hævning af bunden skal ske både på den tyske og danske side.
Sp. 4.1 Er hævningen af bunden udelukkende ved kysten ud for Lolland eller også på den tyske
side ved Femern?
Figuren viser, at sænketunnellen ca. 400 m inden den rammer kysten ved Lolland er 1m over
havbunden. Ovenover sænketunnellen placeres et 1m beskyttelseslag. Forslag til anlægslov
vil udvide dette beskyttelseslag med yderligere 1m. Det fremgår ikke hvorfor der er behov
for at hæve beskyttelseslaget med yderligere 1m, eller for hvilken længde eller om 2m måske
er bedre? Forundersøgelserne til en eventuel Kattegatforbindelse opererer med et 10 m
beskyttelseslag oven på en sænketunnel.
Figur 4.7 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra konceptdesignet fra marts 2011, der er
"referencescenarie", viser en problematik ved grundstødning af skibe, hvor beskyttelseslaget
på 1m skal afhjælpe dette. Det er sandsynligt at hævningen af beskyttelseslaget med
yderligere 1m ligeledes er for at afværge grundstødning.
Sp. 4.2 Hvad har forårsaget behovet for at hæve bunden med yderligere 1m?
Sp. 4.3 Er hævningen af bunden med 1m tilstrækkeligt for at undgå grundstødning af skibe?
Sp. 4.4 Hvad er omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.5 Hvem betaler for omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.6 Hvad er konsekvensen af IKKE at hæve bunden med 1m?
Sp. 4.7 Hvorfor er denne hævning slet ikke nævnt i forslaget til anlægslov?
Sænketunnellen er 1m over havbunden for ca. 400m, beskyttet af et 1-1,5m beskyttelseslag,
og skal nu yderligere beskyttes med 1m. Samlet en "dæmning" på mindst 3m over
havbunden. Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er lavet med kravet om en nul-
løsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen med en række afværgeforanstaltninger,
herunder kompensationsafgravninger. Og ligeledes er der et krav om en nul-løsning for
Femernforbindelsen.
Sp. 4.8 Hvilke konsekvenser har hævning af bunden med 1m på saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
Sp. 4.9 Er der foretaget beregninger af blokeringseffekt på saltvandsindstrømningen ved
hævning af bunden med 1m på den tyske side ved Femern?
Sp. 4.10 Er der lavet en Miljøkonsekvensvurdering i Tyskland, der inkluderer en hævning af
bunden med 1m ved Femern?
Der er en omkostning ved at sikre tunnelen mod grundstødning, hvilket en hævning af
bunden måske tænkes af afhjælpe. Der er ligeledes en omkostning for saltvandsindstrømning
ved at hæve bunden, og der er ingen afværgeforanstaltning forslået i forslag til anlægslov
eller i Miljøkonsekvensrapporten.
Sp. 4.11 Hvilke afværgeforanstaltninger tænker ministeriet implementeret?
Sp. 4.12 Er "løsningen" i stedet at begynde tunnelen 400-1000 m tidligere på land ved Rødby,
sænke sænketunnellen de 400m så tunnelen ligger i dybde med havbunden?
5. Er de 4 projektændringer i høringsmaterialet en del af forslag til anlægslov? –
Høringsmaterialet, herunder Miljøkonsekvensvurdering, nævner 4 projektændringer –
adgangskanalens retning, bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige
landvindingsområde og hævning af bunden med 1 m på det kystnære beskyttelsesrev.
Forslag til anlægslov og noterne til forslaget, f.eks. Introduktion, nævner IKKE disse 4
ændringer. Forslag til anlægslov nævner udelukkende "produktionsfaciliteter for
tunnelelementfabrikken", hvor de 4 projektændringer ikke præsenteres, som del af
produktionsfacelifterne eller kan opfattes/betegnes som del af produktionsfacelifterne. En
bevarelse af tunnelelementfabrikken vil kræve bevarelse af ydermolerne for at beskytte
"tunnelelementfabrikshavnen" og en ændring af adgangskanalen kan give god mening for at
få elementerne ud til havs. Afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af
bunden med 1m på det kystnære beskyttelsesrev er ikke nødvendig for at bevare
tunnelelementfabrikken eller har noget med dennes bevarelse at gøre.
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift
af produktionsområdet nævner projektændringerne Adgangskanalens retning og Bevarede
ydermoler, mens at "I tillæg hertil er der, som tidligere nævnt, indført mindre ændringer af
Femern Bælt-projektet i forhold til den oprindelige VVM-redegørelse (Femern A/S 2013).
Disse ændringer omfatter en afkortning af det vestlige landvindingsområde på 500 m samt
en mindre hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern."
Sp. 5.1 Skal vi forstå det på den måde, at projektændringerne (adgangskanalens retning,
bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden
med 1m på det kystnære beskyttelsesrev) IKKE er en del af anlægsloven?
Sp. 5.2 Hvis projektændringerne er en del af forslaget til anlægslov, skal de så ikke nævnes i
forslaget til anlægslov og med uddybende beskrivelse i noterne?
6. Høringsmateriale og forslag til anlægslov utilstrækkelig – Vores holdning, er at
høringsmaterialet, de udfærdigede rapporter, kortgrundlag og selve forslaget til anlægslov,
er utilstrækkeligt gennemarbejdet til at danne grundlag for en lov, der omhandler elementer
af stor vigtighed og bevågenhed, hvorfor vi indstiller at forslaget trækkes tilbage. Der er reel
usikkerhed om, hvorvidt sikkerheden i verdens længste sænketunnel er tilstrækkeligt
varetaget. Konsekvenser på saltvandsindstrømningen er ikke tilstrækkeligt belyst.
Sp. 6.1 Vil ministeren trække forslaget tilbage?
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland
om en fast forbindelse over Femern Bælt - https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258
v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet og Miljøkonsekvensrapporten -
https://sundogbaelt.dk/media/2gol15r2/baggrundsrapport-for-marine-
forhold.pdf?fbclid=IwAR3ZgmDBV_4JxfHn0uDGuhq3Re9WWLhKotuDkpQ6YhtbswGHbJfoZchZmBM
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
Advokat Helle Lokdam Søren Stockmarr Cand. Scient.
Jacob Bregnballe
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til
Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej
tak”
formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
From: formand østersøbadet <formand@hyldtofteoestersoebadet.dk>
Sent: 16-08-2023 11:21:49 (UTC +02)
To: VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>
Cc: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>
Subject: journalnummer 2022-096653
Importance: Normal
Hermed vedhæftet vore bemærkninger vedr. bevarelse af tunnelfabrikken.
Mvh
Verner Christoffersen
Vedr. bevarelse af elementfabrikken ved Østersøbadet.
Som nærmeste nabo har vi som Grundejerforening med 399 medlemmer et par bemærkninger.
Vi har jo nu i en årrække levet med en del larm og til tider støvgener fra byggeriet. Det har som
udgangspunkt været tåleligt, og vi kvitterer også for, at der er og bliver taget hensyn til os her i byggefasen.
Bestyrelsen i Grundejerforeningen Østersøbadet, mener af miljømæssige årsager, at det er rimeligt, at
fabrikken fortsætter sit virke, når tunnelen står færdig.
Det kræver dog, at nogle betingelser bliver opfyldt.
Efter endt tunnelbyggeri, må fabrikken ikke stå hen til forfald,
Eksisterende afspærringer skal minimeres, men sikkerheden skal naturligvis bevares.
Da vi på nuværende tidspunkt ikke kender omfanget af støj, når det kun er fabrikken som arbejder, har vi
svært ved at kommentere dette, men vi forventer, at der ikke på nogen måde bliver støjgener ift. Vores
område.
Vi er klar over, at der i forbindelse med fabrikken vil blive aktivitet på den nye havn. Også her forventer vi,
at støj- og støvgener bliver minimeret, og der i planlægning tages hensyn til, at vi er et sommerhusområde,
hvor der i weekender og ferier forventes ro.
Endelig kunne vi godt tænke os, at både siloer og fabrik på sigt kan falde lidt mere ind i området, både ved
beplantning og maling, som enten kan være mere neutral end hvid eller at man på nogle steder udsmykker
bygning eller siloer
Pbv.
Verner Christoffersen
From: Birthe Lauridsen <kontakt@birthelauridsen.dk>
Sent: 17-08-2023 11:19:24 (UTC +02)
To: VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>
Cc: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>
Subject: Høringssvar Tunnelelementfabrikken i Rødby Havn j.nr. 2022-096653
Hej
Jeg vil gerne kommentere følgende på MiljøVurderingsRapporten vedr. permanentgørelse af
Tunnelelementfabrikken i Rødby Havn.
Vandhuller og natur
På side 21 i bemærkninger til loven står der:
“Den natur, som det oprindeligt var planlagt etableret inden for produktionsområdet, bliver i stedet
etableret på andre egnede steder i nærheden. Det skal sikre, at områdets biologiske sammenhæng og
funktion bliver opretholdt, som det oprindeligt var planlagt. Overvågningen af erstatningsnaturen vil
fortsætte, når produktionsområdet og produktionsfaciliteterne bliver bevaret.”
Og på side 30 er nævnt vandhuller til tudser og frøer.
Hvor vil den natur blive etableret? Hvilke garantier er der?
I MVR side 40 står der bl.a.:
• “Arealet med ny lysåbne natur og nye vandhuller reduceres i størrelse
…
• Kystbeskyttelsen mellem tunnel-portalen og arbejdshavnen reduceres til en længde på 700 m indtil
nedtagningen
• Ca. 190 ha landområde nord for det kulturhistoriske dige kan ikke reetableres før en nedtagning “
I VVM redegørelsen fra Femernprojekter (2015) er det beskrevet at kysten skal genetableres og der i
kystområdet skal være vandhuller bl.a. til frøer og salamandere.
“Genskabelsen af diget og de omkringliggende arealer er en væsentlig del af at afværge projektets
langsigtede virkninger på kystlandskabet, herunder dets betydning for områdets plante- og dyreliv.“
I det grafiske materiale på borgermødet blev det beskrevet at nogle af vandhullerne skal placeres nord for
fabrikken.
På borgermødet forklarede en af direktørerne at det var vanskeligt at finde plads til træer nord for
fabrikken der kunne skærme borgernes udsigt. Det var pga. dige - cykel/gangsti - vej og så kommer
vindmøllerne. Hvis der ikke er plads til en række træer så tænker jeg at vandhullerne ikke bliver ret store.
Jeg vil foreslå at naturetableringen bliver ændret til et sammenhængende stykke strand-natur længere
henne på kysten (vest for Rødby Havn) hvor placeringen er defineret i loven.
Sandtilførsel / kystmorfologien
På side 157 er beskrevet 2 forhold som vil påvirke kystmorfologien:
 Bevarelse af ydermolerne for arbejdshavn
 Afkortelse af kystklinten fra ca. 1500 m til ca. 1000 m
Konsekvensen er en reduktion af sandtilførslen mod øst.
Der står at det er irreversibelt og dermed væsentligt, men der står intet om hvad så!
Det mener jeg der skal tages stilling til.
Transport
Transport af elementer fra Rødby til XX er slet ikke vurderet i MVR. I bemærkninger til loven står der blot at
det forventes “medføre en reduktion af miljø - og klimapåvirkning” (side 7 nederst). Der henvises til
besparelser for miljø og økonomi ved at der ikke skal etableres fabrikker ved andre projekter. Det lyder
tilforladeligt, men vi VED det jo ikke. Vi tror.
Da det er hele grundlaget for at bevare fabrikken mener jeg at påvirkningen af transporten skal undersøges.
F.eks. hvis de skal sejles så en miljøvurdering af hvordan havmiljøet bliver påvirket.
Lokal transport
Det skal skrives ind at man ikke må køre via Havnegade til fabrikken således at fabrikken bliver ansvarlig for
at sikre at det ikke kan lade sig gøre / sker.
Visuelle gener
På borgermødet forstod jeg at der bliver taget hensyn til den visuelle gener for sommerhusejerne øst for
fabrikken med naturområde og træer.
Det samme lød ikke til at være tilfældet mod nord hvor de fastboende borgere bor.
Det mener jeg ikke er rimeligt. Der skal også tages hensyn til fastboende.
Støj og støv
Fastboende nord for fabrikken har været meget generet af støj og støv i byggefasen. Da høringsfristen
ligger inden fabrikken går endelig i drift er vi nød til at tage udgangspunkt i hvad der er sket indtil nu.
I følge bemærkninger til lovforslaget snakker vi om 20-30 år ud over Femern-byggeriet så der skal være
strammere regler end der er nu med lavere max uden gennemsnit.
Begrænset MVR
MVR er begrænset til det tilfælde hvor fabrikken fortsætter som tunnelelementfabrik. Det er ikke sikkert at
det sker ligesom det ikke er sikkert at anden anvendelse er i samme scope som tunnelelementfabrikken.
Jeg mener derfor at der skal tages højde for at MVR skal “genbesøges” når fabrikken skal bruges til noget
andet.
Med venlig hilsen
Birthe Lauridsen
Bresemanns Alle 7, 4900 Nakskov
3026 3212
From: Hanne Rungø Hilligsøe <hrh@kyst.dk>
Sent: 17-08-2023 13:53:01 (UTC +02)
To: VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>
Cc: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>
Subject: Vedr. høring - miljøkonsekvensrapport for bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn (journalnummer 2022-096653)
Til Trafikstyrelsen
Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten.
Med venlig hilsen
Hanne Rungø Hilligsøe
Fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
+45 20 85 56 17 l hrh@kyst.dk
Miljøministeriet
Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf. +45 99 63 63 63 l kdi@kyst.dk l www.kyst.dk
Se Kystdirektoratets kortlægning af risiko for oversvømmelse og erosion frem til 2120
Naturstyrelsens persondatapolitik
Fra: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>
Sendt: 23. juni 2023 11:32
Til: Sikre farvande <sifa@dma.dk>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <nst@nst.dk>; SLKS FP Center for
Kulturarv <cfk@slks.dk>; $Kystdirektoratet (kdi) <kdi@kyst.dk>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse
<MST@MST.DK>; Energistyrelsens officielle postkasse <ENS@ENS.DK>; Danmarks Naturfredningsforening
<dn@dn.dk>; fr@friluftsraadet.dk; Planloven <planloven@plst.dk>; Mail (FST) <mail@fiskeristyrelsen.dk>;
dof@dof.dk; fes-myn@mil.dk; ledningsinfo@energinet.dk; 3.parter@energinet.dk; lolland@lolland.dk;
marin-ark@vikingeskibsmuseet.dk; post@museumlollandfalster.dk
Cc: Maria Bøje Petersen <mabp@femern.dk>; Sidsel Greven Rasmussen <sgr@femern.dk>; Christian
Henriksen <che@femern.dk>
Emne: Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Til hørings- og orienteringsparter
Femern A/S ønsker på baggrund af infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 at bevare produktionsområdet
ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af Femern Bæltforbindelsen er
gennemført.
I Femern Bælt-projektet som er vedtaget af lov nr. 575 af 4. maj 2015 forudsættes etableringen af et
produktionsområde ved Rødby-havn, herunder en elementfabrik og en arbejdshavn, hvor produktionen af
tunnelelementerne til sænketunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden på Femern foregår. I samme
anlægslov forudsættes at dette område nedtages når produktionen er færdiggjort.
For at kunne bevare produktionsområdet ved Rødbyhavn med henblik på produktion af betonelementer til
fremtidige infrastrukturprojekter, er det nødvendigt at udføre en miljøkonsekvensvurdering.
Trafikstyrelsen varetager miljøvurderingsproces jf. Bekendtgørelse nr. 309 af 16/03/2023 om delegation af
kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Femern A/S. Projektet skal vedtages endeligt
vedtages ved anlægslov.
Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som hermed sendes i myndighedshøring, samt
offentlig høring i otte uger. Materialet findes vedhæftet og kan også tilgås via følgende link:
https://filkassen.statens-it.dk/u/vZ3m8tud5uSvnebu/6fc4522d-e440-4c3a-8c19-7302ed4590cd?l eller
findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Eventuelle bemærkninger til rapporten bedes indsendt senest den 18. august 2023 til
vvm@trafikstyrelsen.dk cc tmsj@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2022-096653.
Venlig hilsen
Tobias Marinus Søgaard Jensen
Fuldmægtig
From: Anders Jørn Jensen <a.joern.jensen@gmail.com>
Sent: 17-08-2023 22:22:16 (UTC +02)
To: VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>
Cc: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>; Klimarådets Postkasse
<mail@klimaraadet.dk>
Subject: Høringssvar permanent tunnelfabrik Femern 2022-096653
Høringssvar
Der er tilsyneladende uoverenstemmelse mellem lovudkastet (10. juli, 2023) og denne nye MKV
for permanentliggørelse af tunnelfabrikken. I lovudkastet fremgår det, at fabrikken vil have en
positiv klimaeffekt, da man sparer opførelsen af nye tænkte tunnelelementfabrikker andre steder i
landet.
I denne rapport fremgår det, at permanentgørelse af fabrikken vil føre til store udledninger af CO2e
fra byggematerialerne. Det vil føre til udledninger af ca. 10 mio. ton CO2e (500.000 om året nu og
330.000 ton om året fra 2030), hvis man godtager rapportens antagelse om, at den skal stå i 20-30 år
ekstra (side 237). Det ses i tabel side 238. Jeg er enig i, at fabrikken vil producere alle årene, da den
ikke kan lukkes ned uden at forfalde meget hurtigt.
Formodentlig vil det derfor binde Danmark til at producere og opføre store tunnel- og broprojekter i
de vigtige kommende årtier, der afgør om Danmark lever op til Parisaftalen og Klimaloven.
Danmark er ifølge Klimarådet ikke tæt på at leve op til Klimaloven. At binde sig til en enkelt fabrik,
der i 2030 vil stå for 9% af udledningerne i bygge- og anlægssektoren, sår yderligere tvivl om
Danmarks muligheder for at leve op til Klimaloven og Parisaftalen.
Klimarådet har tidligere udtalt følgende om gennemsigtighed i CO2-udledninger fra infrastruktur:
Der bør derfor laves en liste med hvad 10 mio. ton CO2 svarer til i antal sygehuse, skoler, cykelstier
o.a., som man så ikke har mulighed for at bygge, hvis man skal leve op til Klimaloven og
Parisaftalen.
Uddybet høringssvar med forslag vedhæftet.
Venlig hilsen
Anders Jensen
Høringssvar
Jeg vil gøre opmærksom på et par uoverenstemmelser mellem denne nye rapport og tidligere
Femern Bælt VVM:
I Femern Bælt VVM fremgår det (s. 13) at:
"Genskabelsen af diget og de omkringliggende arealer er en væsentlig del af at afværge
projektets langsigtede virkninger på kystlandskabet, herunder dets betydning for områdets
plante og dyreliv."
I denne nye rapport går man tilsyneladende helt væk fra tidligere miljøanalyser og lovgivning og
konkluderer lige modsat, at det ikke vil have en væsentlig påvirkning og at det dermed ikke længere
er nødvendigt at genskabe naturen. Det er meget uheldigt og er egnet til at undergrave tilliden til
hele systemet med afværgeforanstaltninger og erstatningsnatur.
Jeg skal derfor på det kraftigste opfordre til, at den tabte natur genskabes på et egnet areal.
Ligeledes bør påvirkningen af mennesker, som er dokumenteret i Femern Bælt VVM, afværges
med nye tiltag. Fx ved at gå væk fra fossile drivmidler og brændstoffer på fabrikken (disse støjer og
forurener typisk).
Der er tilsyneladende også uoverenstemmelse mellem lovudkastet (10. juli, 2023) og denne nye
MKV for permanentliggørelse af tunnelfabrikken. I lovudkastet fremgår det, at fabrikken vil have
en positiv klimaeffekt, da man sparer opførslen af mange nye tænkte tunnelelementfabrikker andre
steder i landet.
Men I skal have ros for, at det i denne rapport fremgår klart, at fabrikken vil føre til store
udledninger af CO2e. Det vil føre til udledninger af ca. 10 mio. ton ekstra CO2e (500.000 om året
nu og 330.000 ton om året i 2030), hvis man antager jeres forventning om, at den skal stå i 20-30 år
ekstra (side 237). Det ses i tabel side 238. Jeg er enig i, at fabrikken vil producere alle årene, da den
ikke kan lukkes ned uden at forfalde meget hurtigt.
Reelt vil det derfor binde Danmark til at producere og opføre store infrastrukturprojekter i de
vigtige kommende årtier, der afgør om Danmark lever op til Parisaftalen og Klimaloven. Dette er
også antaget i rapporten, da referencescenariet er:
”12.1.2 Referencescenarie
Referencescenariet er beskrevet som et scenarie, hvor produktionsområdet er nedtaget efter
fremstillingen af tunnelelementer til den faste forbindelse over Femern Bælt. Der er således
behov for en ny produktionsfacilitet til fremstillingen af betonelementer for nye godkendte
projekter. ”
På den måde får rapporten det i nedenstående figur 12.3 det til at fremstå som om, det er
klimavenligt at forlænge fabrikken i 20-30 år og udlede 10 mio. ton CO2e ekstra for at bygge
tunneller.
Jeg anser ikke fabrikken som egnet eller realistisk at benytte til havvindfundamenter i Nordsøen, da
alle elementer skal sejles meget langt og under Storebæltsbroen, hvor der hver gang er en risiko for
ulykker (der er mere egnede havne til dette). Derfor må det antages, at fabrikken skal levere
tunnelelementer til tunneller og ikke til den grønne omstilling i Nordsøen.
Det er en meget alvorlig mangel, at der ikke er beskrevet et scenarie, hvor man tager fabrikken ned
og ikke bygger en anden fabrik. For at sagen kan siges at være sagligt oplyst, bør et retvisende 0-
scenarie uden tunnelfabrikker inkluderes.
Klimarådet har specifikt udtalt, at man ikke må maskere udledningen fra foreslåede og planlagte
infrastrukturprojekter, men at det skal fremgå tydeligt meget tidligt for beslutningstagerne, inklusiv
hvad der skal til for at offsette udledningen:
Jeg vil derfor foreslå, at der laves en tabel med hvor mange skoler, supersygehuse, cykelstier mm.,
der skal undlades, for at tilsvare de 10 mio. ton CO2, som dette projekt vil tage i CO2-budgettet vi
har tilbage jf. Parisaftalen.
From: Thomas Trøster Højfeldt <tth@ehsj.dk>
Sent: 18-08-2023 11:16:59 (UTC +02)
To: VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>
Cc: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>; Stefan Poulsen
<sp@ehsj.dk>
Subject: Bemærkninger til miljøkonsekvensrapport - journalnummer 2022-096653
Kære I
Hermed bemærkninger fra Erhvervshus Sjællands bestyrelse.
Gode hilsner
Thomas
Venlig hilsen
Thomas Trøster Højfeldt
Chefkonsulent
Mobil 6188 5603
Hovednr. 5553 3035
E-mail tth@ehsj.dk
Web www.ehsj.dk
Erhvervshus Sjælland
Fulbyvej 15
4180 Sorø
18. august 2023
Høringssvar vedrørende miljøkonsekvensrapport for bevarelse af produktionsområdet ved Rødby Havn
vedrørende Miljøkonsekvensrapport for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
(trafikstyrelsen.dk)
Opsummering
Ud fra en faglig vurdering på det erhvervsudviklingsmæssige område spiller permanentgørelsen af
tunnelelementfabrikken i Rødby en meget central rolle i udviklingen af en af de mest udfordrede dele af
Danmark. Følgende hovedelementer er afgørende
• Tunnelelementfabrikken kan være med til at skabe en reel specialisering i en region, som mangler
specialisering ift. at løfte produktiviteten
• Tunnelelementfabrikken tiltrækker vidensinstitutioner, som kan være med til at løfte det generelle
videns- og innovationsniveau i Region Sjælland
• Tunnelelementfabrikken kan spille en central rolle i den grønne omstilling på flere niveauer, og en
bevarelse vil sikre en stærkere lokal udvikling på et af de store vækstområder.
Høringssvar
Når man gennemlæser den udarbejdede miljøkonsekvensrapport, står det efter vores mening klart, at der
kan findes løsninger på de fleste af de udfordringer, der behandles og beskrives i rapporten. Der er blandt
andet i perioden siden opstarten af fabrikken blevet arbejdet intensivt med problematikkerne omkring
teknisk vand, og rapporten tydeliggør muligheden for at finde en god løsning på dette.
Det er ikke Erhvervshusets opgave at tage fagligt stilling til de beskrevne miljømæssige aspekter ved
bevarelsen af produktionsområdet. Men dette høringssvars baggrund findes i, at det er vigtigt at forstå,
hvor stor en betydning bevarelsen af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn kan have for
erhvervsudviklingen i lokalområdet. Og hvad det er for en konkret erhvervsmæssig virkelighed, som
tunnelelementfabrikken er placeret i, både lokalt og regionalt.
Region Sjælland er i geografiske fagtermer en såkaldt peri-urban region. Den konkrete betydning af, at man
udgør det geografiske opland til en stor urban geografi, i dette tilfælde København og Region Hovedstaden.
Generelt er det sådan, at også på globalt plan, så har en geografi som Region Sjælland det ekstra svært, da
attraktionskraft og den globale trend omkring urbanisering i høj grad suger viden, udvikling og innovation
ind mod hovedstaden og væk fra landområder (rural) i geografien rundt om storbyen.
Ser man på erhvervslivet i Region Sjælland viser alle tal, at regionen er udfordret ift. de øvrige regioner i
landet. Produktiviteten er lavere i sjælandsgeografien end i resten af landet, og eksporten er præget af
både færre eksporterende virksomheder, og at de eksporterende virksomheder, eksporterer mindre end i
de øvrige landsdele. Ser vi på baggrunden for dette er det tydeligt, at et generelt lavere uddannelsesniveau
i arbejdsstyrken er en af de vigtige forklaringer.
Region Sjælland er inddelt i to landsdele, hvor landsdel Østsjælland (det gamle Roskilde amt) generelt
klarer sig udmærket, på grund af den umiddelbare geografiske nærhed til Hovedstaden. Den anden
landsdel, Vest- og Sydsjælland, er i langt højere grad udfordret, og ligger markant under resten af landet på
de fleste parametre. Og netop dette understreger vigtigheden af bevarelsen af produktionsområdet ved
Rødby Havn.
I den sydlige del af Sjælland er der ikke nogen meget store virksomheder til stede, som driver udviklingen.
Og det er en stor regional og lokal udfordring, da der ikke er en virksomhed, som skubber innovationen
18. august 2023
fremad og har behov for at være aktiv ift. at tiltrække arbejdskraft, skubbe til uddannelserne, sikre lokal
udvikling hos underleverandører som store virksomheder og særligt specialiseringer skaber.
Tunnelelementfabrikken kan derfor være den gamechanger, der tager et af Danmarks mest udfordrede
lokalområder både ift. socioøkonomi og erhvervsliv og løfter det op på niveau med resten af landet.
Femern-forbindelsen skaber i sig selv en positiv udvikling, som begynder at skabe aftryk i hele regionen, ved
en øget attraktivitet ved transportkorridoren mellem syd og nord. Men skal der skabes forandring i den
sjællandske geografi, er der brug for en større lokal ”virksomhed”, som kan trække innovation, viden og
udvikling med sig. Det potentiale har tunnelelementfabrikken allerede vist. I regi af Femern-fyrtårnet er der
startet et lokalt videns- og læringscenter, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er yderst aktiv i for at
bruge udviklingen på tunnelelementfabrikken som springbræt til ny innovation og viden ift.
megainfrastruktur, vandrensning, biodiversitet i havet og flere øvrige emner. Teknologisk Institut er til
stede som en stor del af arbejdet på tunnelelementfabrikken ift. bl.a. testning og sikring af kvalitet. Begge
to store danske videntunge institutioner, som uden tunnelelementfabrikken ikke ville være til stede i denne
del af den danske geografi.
Tunnnelelementfabrikken er altså ud fra et fagligt erhvervsudviklingsmæssigt perspektiv en unik
gamechanger, der ikke bør gives slip på efter færdiggørelsen af tunnelelementer til Femern Forbindelsen.
Eksperter vurderer, at sitet omkring tunnelelementfabrikken har et stort potentiale i at drive en mere grøn
udvikling inden for byggeriet i partnerskab med verdensførende danske virksomheder inden for byggeriet,
særligt med tanke på de store milliardbeløb der skal investeres i den grønne omstilling de kommende år.
Sitet ved Rødby Havn er ideelt sted at producere og udskibe store elementer, ikke kun tunnelelementer,
men også dele til havvindmøller fx. Den grønne omstilling er et af de store vækstområder, og at kunne have
en stor virksomhed inden for netop dette område lokalt i landsdelen vil være en stor gevinst, som naturligt
vil drive udvikling fremad lokalt, og dermed sikre at Lolland også lokalt får en blivende gevinst af Femern
Bælt forbindelsen – i stedet for blot at blive et område man kører igennem.
Dette høringssvar er en klar opbakning til, at man fortsætter arbejdet henimod en permanentgørelse, da
dette er afgørende for den fremtidige udvikling i en af landets mest udfordrede geografier. Det er
afgørende og vigtigt for at kunne se en fremtid for et lokalt erhvervsliv som på en række områder har været
meget udfordret i de seneste år.
Med venlig hilsen
Mette Jorsø
bestyrelsesformand for Erhvervshus Sjælland
From: Lars Kroer <lakr@lolland.dk>
Sent: 18-08-2023 11:59:15 (UTC +02)
To: VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>
Cc: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>
Subject: Høringssvar vedr. Miljøkonsekvensvurdering ved bevarelse af tunnelfabrik ved
Rødbyhavn - journalnummer 2022-096653
Til Trafikstyrelsen:
Vedlagt Lolland Kommunes høringssvar vedr. Miljøkonsekvensvurdering ved bevarelse af
tunnelfabrik ved Rødbyhavn.
Med venlig hilsen
Lars Kroer
Projektleder
Femern Bælt
lakr@lolland.dk | Tlf. 54 67 64 13
Lolland Kommune
Teknik og Miljømyndighed
Fruegade 7, 4970 Rødby
www.lolland.dk | Tlf. 54 67 67 67
1/8
Trafikstyrelsen,
Carsten Niebuhrs Gade 43,
1577 København V
vvm@trafikstyrelsen, jnr. 2022-096653
Høringssvar vedr. miljøkonsekvensvurdering af
bevaring af tunnelfabrik ved Rødbyhavn
Lolland Kommune modtog fra Trafikstyrelsen den 23. juni 2023 en
miljøkonsekvensrapport, som blev sendt i myndighedshøring frem til
den 18. august 2023.
Lolland Kommune har en række konkrete bemærkninger til den
fremsendte miljøkonsekvensvurdering. Disse bemærkninger ændrer
ikke på kommunens overordnede vurdering af planerne om at bevare
elementfabrikken. Lolland Kommune er at den klare overbevisning, at
en bevarelse af elementfabrikken og arbejdshavnen vil medføre store
samfundsmæssige gevinster.
Lokalt vil en bevarelse af elementfabrikken understøtte
beskæftigelsen og fastholde den positive udvikling, som området
oplever under den igangværende anlægsfase. Det drejer sig både om
jobs på selve fabrikken og om afledt beskæftigelse blandt
underleverandører inden for bygge/anlæg, virksomhedsservice mv.
Samtidig vil en bevarelse have store samfundsøkonomiske gevinster
for det danske samfund i bredere forstand. Investeringen i
elementfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges
faciliteterne ved kommende infrastrukturprojekter, kan de realiseres
væsentligt billigere. Tilsvarende vil elementfabrikken og
arbejdshavnen være oplagte faciliteter i forhold til den voldsomme
udbygning af vedvarende energi i Nordsøen og Østersøen, der
planlægges i de kommende år.
Endelig er det værd at fremhæve de miljømæssige gevinster ved at
bevare fabrikken. Ny infrastruktur og udbygning af den vedvarende
energiproduktion vil under alle omstændigheder kræve
produktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil
der være behov for at inddrage nye arealer og eksisterende
naturressourcer.
Planforhold:
Lolland Kommune har ikke nogen bemærkninger til
konsekvensvurderingens beskrivelse af projektet i forhold til
gældende planforhold i nærområdet.
Dato: 18. august 2023
Sags ID: 945179
Lolland Kommune
Teknik- og Miljømyndighed
Fruegade 7
4970 Rødby
Tlf.: 54 67 67 67
www.lolland.dk
Kontaktperson
Lars Kroer
Teknisk Sekretariat
2/8
Kommunen har dog en bemærkning til kapitel 4 Referencescenarie, hvor der på s. 61
afsnit 9 der starter med ” Der er ikke planer for reetablering…” står:
” Det er uvist, hvorvidt der vil ske en byudvikling øst for Rødbyhavn, og om der for
eksempel igen etableres erhverv og opsættes flere vindmøller i området. Der er ikke i
den aktuelle kommuneplan for 2021-2033 konkrete planer om det, men i
kommuneplanrammerne er anvendelsen udlagt til erhverv, rekreation og tekniske anlæg
(Lolland Kommune 2021a).”
Det er jo grundlæggende korrekt, men Kommuneplan 2021-2033 fastlægger et
perspektivområde for store vindmøller i området/nord for området. Desuden indeholder
den i november 2022 af byrådet vedtagne Grønne Erhvervspolitik principperne for
placering af VE-anlæg (Vedvarende Energianlæg som f.eks. vindmøller og solceller) og
PtX virksomheder samt andre energiforbrugene virksomheder, og her forudsættes en
byudvikling øst for Rødbyhavn samt fortsat forventeligt etableringen af VE-anlæg. Det
forventes derfor, at en del af de eksisterende rekreative rammer øst for Rødbyhavn
udlægges som erhvervsrammer i den kommende Kommuneplan 2025-2037.
3/8
I kapitel 6.1 har man forholdt sig til kommuneplanens landskabsudpegninger og
retningslinjer og kommunen er enige i beskrivelse og vurderinger.
Virksomhedsforhold:
Miljøgodkendelse
Det forventes, at der skal ansøges om tillæg til miljøgodkendelse, når Femern-projektet
er afsluttet, og der er klarhed over, hvad den endelige produktion på stedet bliver. Dette
begrundes i, at der nedtages udstyr fra FLC. Dermed er forudsætningerne til gældende
miljøgodkendelse ikke længere til stede, da der kan blive indsat andet udstyr og ske en
anden produktion, som kan give en anden belastning og dermed skal reguleres på anden
vis i en miljøgodkendelse.
Der skal uanset de kommende aktiviteter dog søges om tillæg, så de vilkår, som
omhandler afvikling af tunnelelementfabrikken ophører/tilrettes, og evt. erstattes af
mere standardiserede ophørsvilkår normalt uden udløbsdato.
Ifølge konsekvensvurderingen er der indtegnet arealer, som ikke indgår i den gældende
miljøgodkendelse. Hvis aktiviteterne på disse arealer i sig selv er godkendelsespligtige
eller bliver teknisk og forureningsmæssigt forbundet med tunnelelementfabrikken, skal
der ansøges om tillæg til miljøgodkendelsen.
Vandbehandlingsanlægget vil være teknisk og forureningsmæssigt forbundet til den
godkendelsespligtige aktivitet. Dette begrundes i, at vandbehandlingsanlægget kun
opsættes for at forsyne betonfabrikken og tilsvarende er betonfabrikken afhængig af
4/8
vand fra vandbehandlingsanlægget. Det må desuden forventes, at der vil være en
rørføring fra vandbehandlingsanlægget til fabrikken, hvorfor der også er en fysisk
forbindelse. Det skal derfor fremgå af et tillæg til miljøgodkendelsen, da den foreslåede
placering i delområde 1 og/eller 3 er udenfor det eksisterende miljøgodkendte areal.
Det fremgår ikke af konsekvensvurderingen om ”koncentrat” fra
vandbehandlingsanlægget, som ønskes udledt til Femern Bælt indeholder andre
forurenende komponenter f.eks. fra tilsatte flokkuleringsmidler og lignende. Umiddelbart
er salt, den eneste parameter, som der er vurderet på.
Støj
I gældende miljøgodkendelse fremgår, at jordvolde er forhøjelse af diger i forhold til
stormflodsbeskyttelse, og at der i en vis udstrækning også er en funktion som støjvold.
Hovedformålet har derfor været dige. Der er ikke tidligere eller i nuværende
konsekvensvurdering foretaget en vurdering af hvilken støjdæmpende effekt, som
jordvoldene rundt om fabriksområdet har. Derfor vurderer Lolland Kommune, at der i
stedet skal anvendes termen ”jordvold” fremfor støjvold, for ikke at få det indtryk, at der
er tale om en fuldstændig støjdæmpende foranstaltning. Det betyder også, at der ikke er
regnet på, hvordan jordvoldene støjdæmpning overfor Camp-området er.
I forhold til gældende vilkår om støj fremgår, at støjgrænserne for virksomheden er op til
70 dB. Disse støjgrænser er højere end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Det blev
vurderet i den tidligere VVM-proces, at støjgrænserne skulle være lempeligere grundet
projektets nationale vigtighed samt den midlertidige karakter. Lolland Kommune har på
nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om støjgrænserne ved en permanentliggørelse
nedsættes til de vejledende støjgrænser, som normalt anvendes på betonfabrikker.
Det fremgår af konsekvensvurderingen, at der er moderat og mindre påvirkninger med
støj til nærmeste naboer. Der er dog ikke beskrevet yderligere omkring
afværgeforanstaltninger i forhold til støj. Er vurderingen af, at støjen er moderat, fastsat
ud fra støjgrænser i gældende miljøgodkendelse eller ud fra vejledende støjgrænser?
Støj fra nedknusningsanlæg vurderes ikke at give anledning til væsentlig støj hos naboer.
Støj fra denne aktivitet kan forventes at blive vilkårssat med lempeligere støjgrænser
med et maksimalt antal knusedage om året i stedet.
Der henvises på s. 127 i konsekvensvurderingen om nedtagning af produktionsområdet
til, at ingen boliger vil blive udsat for støj over 70 dB målt på facaden. Der gøres
opmærksom på, at der i gældende miljøgodkendelse gælder støjgrænser målt ved
virksomhedens skel i 1,5 meter over terræn. Derfor er der ikke overensstemmelse
mellem miljøgodkendelsens støjvilkår og konsekvensvurderingen.
Støv
Det fremgår, at der kan foretages støvbekæmpelse af interne veje og lignende med
vanding. Det må forventes, at vand til støvbekæmpelse skal være fra
vandbehandlingsanlægget og ikke grundvand.
Naturforhold:
Lolland Kommune har følgende bemærkninger til konsekvensrapporten og notatet om
afværgetiltag for natur ved bevarelse af produktionsområdet.
5/8
Kommune ser bevarelsen af elementfabrikken, som et projekt, hvor det er nødvendigt at
tænke nyt omkring både erstatningsnatur og afværgetiltag i forhold til tidligere projekt,
hvor fabrikken skulle nedtages efter endt brug. Meget af den natur som skulle erstattes i
forbindelse med opførelsen af elementfabrikken, havn osv., var planlagt til at kunne
etableres, samme sted efter nedtagelsen af fabrikken. Dette er ikke længere muligt ved
permanentliggørelsen.
Ved bevarelse af elementfabrikken er det Lolland Kommunes vurdering, at man vil opnå
en betydelig og varig barriereeffekt for især dyr og i særdeleshed padder herunder
padder opført på habitatdirektivets bilag IV. For andre bilag IV arter har vi vurderet, at
barriereeffekten ikke vil være til væsentlig gene.
For padderne vil bevarelsen af elementfabrikken, efter Lolland Kommunes vurdering, få
den langsigtede effekt, at bestandene vest for elementfabrikken og øst for
elementfabrikken, vil få markant sværere ved at udveksle gener, da de ikke umiddelbart
kan komme i kontakt med hinanden, og derfor vil bevarelsen medføre en væsentlig
forringelse af områdets økologiske funktionalitet for strengt beskyttede bilag IV arter, i
forhold til tiden inden man påbegyndte opførelsen af elementfabrikken.
I henhold til konsekvensvurderingen vurderes det ikke nødvendigt at foretage yderligere
afværgetiltag i forhold til det tidligere projekt, men kommunen vurderer, at der bør
foretages yderligere tiltag for at sikre de samme spredningsmuligheder for især faunaen,
som inden man påbegyndte tunnelprojektet, hvor naturen havde gode muligheder for at
sprede sig i området ude på diget og på de brakarealer, søer og vandhuller som lå i
direkte tilknytning til diget.
De erstatningsvandhuller der allerede er etableret i området, viser for langt de flestes
vedkommende, hvor svært det kan være for padderne at kolonisere dem og sprede sig til
dem. Faktisk er det lidt bekymrende, at man endnu ikke har vist i nogen af de vandhuller
der er gravet specifikt til f.eks. grønbroget tudse, at man er lykkedes med at få dem
koloniseret på trods af, at man har haft et hot spot for grønbroget tudse lige vest for
elementfabrikken, og på trods af at netop grønbroget tudse er specialist i at kolonisere
nyanlagte vandhuller. Med den viden i baghånden, om hvor svært det faktisk er at lave
velegnede erstatningsvandhuller til især grønbroget tudse, og få dem til at bruge dem,
bør man gøre mere for at sikre opretholdelsen af områdets økologiske funktionalitet, og
få skabt en stærk spredningskorridor nord om fabriksområdet på lige fod med dem man
har på øst- og vestsiden af fabriksområdet, så man får noget der erstatter de
spredningsforhold, der var inden projektet blev startet op.
De afværge- og erstatningstiltag man havde indarbejdet i implementeringsredegørelsen
ved en midlertidig elementfabrik, vurderede Lolland Kommune dengang som værende
tilstrækkelige til at sikre områdets økologiske funktionalitet, da de opformerede bestande
af padder øst og vest for elementfabriksområdet, ville kunne udveksles efter
nedtagningen af fabrikken. Dette er ikke længere muligt, hvorfor man bliver nødt til at
kigge på denne problemstilling igen, i forhold til den nye virkelighed, hvor fabrikken
ønskes bevaret.
Kommunen konstaterer, at man i det tilsendte materiale for bevarelsen af
elementfabrikken, også kommer frem til, at barriereeffekten, vil være varig og markant,
og at der derfor skal laves nogen afværgetiltag.
6/8
Man konkluderer, at de vandhuller der skulle være etableret på den vestlige side af
østlige forland for grønbroget tudse, fortsat kan etableres og være med til at sikre en
spredning syd om tunnelportalen. Lolland Kommune er enig i denne vurdering.
Derudover har man vurderet, at de 6 vandhuller, som skulle have været etableret inde
på produktionsområdet efter nedtagningen af fabrikken, nu skal placeres udenfor, blandt
andet med det formål, at sikre en spredning af de bestande man opformerer ved at
lægge vandhuller ude på det østlige forland. De 2 af vandhullerne etableres lige vest for
elementfabrikken som skal sikre, at padderne kan sprede sig mod nord. 1 vandhul
placeres lige nordøst for elementfabrikken, og de sidste 3 placeres på den østligste del af
det østlige forland.
Denne vurdering er kommunen også enig i, da dette er med til at understøtte nogle ret
robuste spredningskorridorer i nord-syd gående retninger på begge sider af
fabriksområdet.
Til gengæld vurderer kommunen, at man ikke i tilstrækkelig grad har sikret spredningen
nord om fabriksområdet. Her etableres ikke noget, som kan sikre spredningen yderligere.
Man antager, at det er tilstrækkeligt med et paddehegn rundt om fabriksområdet samt 3
eksisterende vandhuller, som ligger inde på intensivt dyrket landbrugsjord samt 2
vandhuller der ligger inde på et fabriksområde. Selvom padderne holder sig i direkte
tilknytning til paddehegnet, er der mere end 1 kilometer imellem erstatningsvandhullerne
rundt langs med hegnet, som vil være på kanten af de fleste padders spredningsafstand.
Vandhullet inde på den intensive landbrugsjord er vurderet til at være et egnet
paddevandhul, og det er de to vandhuller inde på industriområdet også, selv om de har
meget stejle brinker. Lolland Kommune har ikke gode erfaringer med vandhuller inde i
intensivt dyrkede marker eller vandhuller med stejle brinker, som så også ligger inde på
et industriområde, så kommunens vurdering er, at man med denne løsning ikke har
sikret en robust spredningskorridor nord om fabriksområdet, når man sammenligner med
spredningskorridorerne på begge sider af fabriksområdet.
En god spredningskorridor for padder bør efter kommunes vurdering bestå af flere
vandhuller, engarealer, brakarealer eller tilsvarende, overvintringssteder, levende hegn
o. lign., og gerne i en mosaik, som vil gøre det nemmere for padderne at vandre
igennem landskabet. Ligesom man har gjort det i nord-syd gående retning på øst- og
vestsiden af fabriksområdet. Det er muligt at lave en sådan korridor nord om
fabriksområdet, som efter kommunens vurdering absolut er proportional med projektets
størrelse for at sikre området økologiske funktionalitet. Nogen af strukturerne er allerede
i landskabet, mens andre skal etableres. Kommunen er dog samtidig klar over, at
ejerforholdene nord om fabriksområdet skal afklares yderligere for at implementere
sådanne tiltag.
I forhold til ovenstående ser Lolland Kommune frem til yderligere dialog og samarbejde
omkring de anførte udfordringer og vurderer, at det er muligt at finde hensigtsmæssige
og lokale løsninger.
7/8
Spildevandsforhold:
Elementfabrikken
Hvis der i forbindelse med bevarelsen af elementfabrikken ændres på de eksisterende
spildevandsforhold i forbindelse med produktionen, (udledt vandmængde, stofindhold,
renseforanstaltninger, udledningssteder/tilslutningspunkt mv.) skal det vurderes, om
ændringen vil medføre en ændring af miljøgodkendelsens krav til udledning af
spildevand, eller evt. en ændring af tilslutningstilladelsen til offentligt spildevandssystem.
Det samme gælder for afledningen af tag – og overfladevand, hvis der ændres på de
eksisterende forhold, skal det ligeledes vurderes om ændringen vil kræve en ændring af
spildevandsdelen i miljøgodkendelsen.
I forbindelse med revisionen af miljøgodkendelsens krav til udledning af spildevand,
herunder tag- og overfladevand, skal der muligvis foretages en ny vurdering af
udledningen af tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer. Årsagen er, at der er kommet
nye vandområdeplaner, hvor der er større fokus på vandområdernes kemiske tilstand.
Desuden er der kommet en afgørelse fra Miljø og Fødevareklagenævnet1, der lægger op
til en skærpet praksis for udledningen af tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer.
Vandbehandlingsanlæg
Det påtænkes at etablere et vandbehandlingsanlæg til rensning af havvand,
vandløbsvand eller spildevand (renset spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg).
Ved vandbehandlingen opkoncentreres stofferne fra havvand, vandløbsvand eller
spildevand i retentat. Selv om retentat indeholder de samme stoffer som, uden
vandbehandling, ville blive udledt til Femern Bælt, så vil retentat blive betragtet som
spildevand – også ved behandling af havvand og vandløbsvand.
Udledning af spildevand/retentat fra et vandbehandlingsanlæg, vil derfor kræve en
tilladelse. Det forventes, at et vandbehandlingsanlæg placeret i forbindelse med
tunnelelementfabrikken, vil blive omfattet af fabrikkens miljøgodkendelse. Kravene til
udledning af spildevand/retentat til Femern Bælt fra vandbehandlingsanlægget skal i så
fald stilles i miljøgodkendelsen.
Tilladelse til udledning af retentat skal behandles efter de regler, som gælder for
udledning af spildevand, herunder skal der foretages en vurdering af stofferne i
spildevandet/retentat, inkl. koncentrationer af tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer.
Hvis det er spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg, der skal anvendes til ny
vandforsyning, så må udledningen af retentat fra vandbehandlingen, samlet set, ikke
medføre en forøget stofudledning til Femern Bælt. Spildevand, der leveres til
vandbehandlingsanlægget fra renseanlægget, skal derfor være renset lige så godt, som
hvis spildevandet blev udledt direkte. Alternativt skal retentat renses inden udledning.
1 Afgørelse af 23. feb. 2023 Miljø- og Fødevareklagenævnet - vedr. bl.a. Påvirkning af målsatte
overfladevandområder
8/8
Vandindvindingsforhold:
I konsekvensvurderingen er der ingen beskrivelse af back up i forhold til forsyning af
vand til produktionen, såfremt der er svigt på vandbehandlingsanlægget til rensning af
havvand, vandløbsvand eller spildevand. Det bør derfor undersøges nærmere, om Lolland
Vand kan levere vand i tilfælde af kortere svigt eller nedbrud på
vandbehandlingsanlægget.
Det skal undersøges nærmere, om det kræver nogen tilladelser udover
spildevandstilladelse at etablere et vandbehandlingsanlæg til produktion af teknisk vand.
Stormflodssikring:
Lolland Kommune forventer, at der til enhver tid vil være et beredskab, som kan agere i
tilfælde af stormflod og sikre, at de nødvendige tiltag som er nærmære beskrevet i
konsekvensvurderingen udføres i praksis og således sikrer, at Lolland ikke oversvømmes
ved en stormflodshændelse. Ansvaret for dette beredskab skal afklares i den kommende
proces vedr. organisering af ejer- og driftsforhold.
Med venlig hilsen
Holger Schou Rasmussen
Borgmester
From: Peter Talarek-Andersen <ptal@regionsjaelland.dk>
Sent: 18-08-2023 15:53:58 (UTC +02)
To: VVM-Sager <VVM@trafikstyrelsen.dk>
Cc: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>; Carsten Krabbe
<cakra@regionsjaelland.dk>
Subject: Høringssvar til miljøkonsekvensrapport j.nr. 2022-096653
Til rette vedkommende
Vedlagt er Region Sjællands høringssvar til miljøkonsekvensrapporten knyttet til bevaring af
produktionsområdet ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af Femern
Bæltforbindelsen er gennemført.
Venlig hilsen
Peter Talarek-Andersen
Chefkonsulent
Region Sjælland
Regional Udvikling
Alleen 15
4180 Sorø
Mobil +45 4033 0649
Mail ptal@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
Læs om Region Sjællands håndtering af personoplysninger
Region Sjælland anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside
Region Sjælland
Side 1
Trafikstyrelsen,
Carsten Niebuhrs Gade 43,
1577 København V
Journalnummer 2022-096653
vvm@trafikstyrelsen.dk cc: tmsj@trafikstyrelsen.dk
Høringssvar vedr. miljøkonsekvensvurdering af
bevaring af tunnelfabrik ved Rødbyhavn
Region Sjælland ser med stor tilfredshed på, at der er udarbejdet
lovforslag med henblik på at bevare produktionsfaciliteterne koblet til
konstruktionen af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Bevaringen af produktionsfaciliteterne vil understøtte Regeringens
ønske om et Danmark i geografisk balance ved at skabe arbejdspladser,
vækst og udvikling i et område udenfor de største byer og skabe de bedre
vilkår for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i hele landet.
Med Regionsrådets strategi ’Region Sjælland for borgerne’ vil vi skabe
bedre muligheder og rammer for borgerne i Region Sjælland. Derfor vil
vi drage nytte af synergi og potentialer i Region Sjællands geografi på
vejen mod målet om at skabe de rammer, der gør vores region sundere,
grønnere og mere lige for alle.
Region Sjælland er fortaler for at drage nytte af den økonomiske
investering og de ressourcer, som er bundet i produktionsfaciliteterne til
tunnelelementfabrikken til den faste Femern Bælt-forbindelse. Region
Sjælland er af den klare overbevisning, at en bevarelse af
produktionsfaciliteterne vil medføre store samfundsmæssige gevinster,
som kan bidrage til et langt større samfundsmæssigt afkast af Femern
Bælt-forbindelsen end oprindeligt beregnet.
Bevarelsen af produktionsfaciliteterne vil medvirke til at fastholde den
positive udvikling, som området allerede nu begynder at se konturerne af
i anlægsfasen. Beslutningen om at fastholde produktionsfaciliteterne vil
gøre de midlertidige perspektiver og potentialer permanente. Det vil
sikre jobs knyttet til produktionsfaciliteterne samt indirekte og afledt
beskæftigelse blandt underleverandører og servicefag i lokalområdet.
Dato: 17. august 2023
Sags ID: EMN-2020-37181
Dokument ID: 11036567
Regional Udvikling
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70155000
ptal@regionsjaelland.dk
E-mail: ptal@regionsjaelland.dk
Side 2
Samtidigt vil det sikre langsigtede udviklingsperspektiver for:
• Arbejdstagere og virksomheder, der leverer ind til produktionsfaciliteterne og kan se sig
selv som en del af økosystemet der skabes i området,
• Viden- og uddannelsesinstitutioner, som vil uddanne unge mennesker, opkvalificere
arbejdsstyrken samt opsamle og udvikle innovationer og videnmiljøer,
• Borgere og særligt unge mennesker, der kan se en idé i at uddanne sig og etablere sig i
området.
Udviklingsperspektiverne understøttes af, at geografien i 2029 bliver landfast med Tyskland.
Her arbejder Region Sjælland for at skabe et integreret arbejdsmarked i grænsegeografien, som
skal øge adgangen til uddannelse, kompetencer, virksomheder og investeringer.
Sidst, men ikke mindst, er der oplagte miljømæssige gevinster ved at bevare fabrikken.
Investeringen i elementfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges faciliteterne
ved kommende anlægsprojekter, så kan disse realiseres både billigere og grønnere. Ny
infrastruktur og udbygning af den vedvarende energiproduktion vil under alle omstændigheder
kræve produktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil der være behov for at
inddrage nye arealer og eksisterende naturressourcer. Derfor understøtter genanvendelsen af
produktionsfaciliteterne både direkte og indirekte Regeringens grønne ambitioner i ’Et
grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030’. Tilsvarende kan produktionsfaciliteterne og
arbejdshavnen oplagt være centrum for udbygningen af vedvarende energi i Nordsøen og
Østersøen, der planlægges i de kommende år. En udvikling som vil kunne understøtte
STRING/Nordeuropas position, som et verdensledende centrum for grønne løsninger.
Region Sjællands vurderer fra en udviklingsmæssig, samfundsøkonomisk og en
bæredygtighedsbetragtning, at bevarelsen af produktionsfaciliteterne i Rødby vil medvirke til at
cementere og bygge ovenpå midlertidige effekter som skabes med anlægget af den faste Femern
Bælt-forbindelse.
Venlig hilsen
Heino Knudsen Christian Wedell-Neergaard
Regionsrådsformand Udvalgsformand
Region Sjælland Region Sjælland
From: Rebecah I. M. Petersen <salar@mst.dk>
Sent: 18-08-2023 15:12:10 (UTC +02)
To: Tobias Marinus Søgaard Jensen <tmsj@trafikstyrelsen.dk>
Subject: Sv: Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn (MST Id nr.: 8153640)
Til Trafikstyrelsen
ATT.: Tobias Marinus Søgaard Jensen
Tak for jeres henvendelse til Miljøstyrelsen den 23.06-2023 vedr. afgrænsningsnotat for bevarelse
af produktionsområdet ved Rødbyhavn. Høringssvarene er vedhæftet som yderligere bilag til
denne mail.
Venlig hilsen
Rebecah I. M. Petersen
Kontorfunktionær | Landskab & Skov
| +45 20 63 03 79 | salar@mst.dk
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen | Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 | mst@mst.dk | www.mst.dk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
Til: Sikre farvande (sifa@dma.dk), Marianne Mørk (nst@nst.dk), Kystdirektoratet (KDI) (kdi@kyst.dk),
Hovedpostkasse (mst@mst.dk), Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK), Danmarks
Naturfredningsforening (dn@dn.dk), Friluftsrådet (fr@friluftsraadet.dk), Planloven
(planloven@plst.dk), Mail (FST (mail@fiskeristyrelsen.dk), Hovedforeningen Dansk Ornitologisk
Forening (dof@dof.dk (dof@dof.dk), FES-MYN-FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
(FES-MYN@mil.dk), ledningsinfo@energinet.dk (ledningsinfo@energinet.dk), 3.parter@energinet.dk
(3.parter@energinet.dk), marin-ark@vikingeskibsmuseet.dk (marin-ark@vikingeskibsmuseet.dk),
post@museumlollandfalster.dk (post@museumlollandfalster.dk), Lolland Kommune, Rødby
Trafikhavn (kontaktpersoner) (lolland@lolland.dk), cfk@slks.dk (cfk@slks.dk)
Cc: Maria Bøje Petersen (mabp@femern.dk), Sidsel Greven Rasmussen (sgr@femern.dk), Christian
Henriksen (che@femern.dk)
Fra: Tobias Marinus Søgaard Jensen (tmsj@trafikstyrelsen.dk)
Titel: Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Sendt
:
23-06-2023 11:31
Til hørings- og orienteringsparter
Femern A/S ønsker på baggrund af infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 at bevare
produktionsområdet ved Rødbyhavn (elementfabrik og arbejdshavn mv.) efter anlæg af Femern
Bæltforbindelsen er gennemført.
I Femern Bælt-projektet som er vedtaget af lov nr. 575 af 4. maj 2015 forudsættes etableringen af
et produktionsområde ved Rødby-havn, herunder en elementfabrik og en arbejdshavn, hvor
produktionen af tunnelelementerne til sænketunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden på
Femern foregår. I samme anlægslov forudsættes at dette område nedtages når produktionen er
færdiggjort.
For at kunne bevare produktionsområdet ved Rødbyhavn med henblik på produktion af
betonelementer til fremtidige infrastrukturprojekter, er det nødvendigt at udføre en
miljøkonsekvensvurdering.
Trafikstyrelsen varetager miljøvurderingsproces jf. Bekendtgørelse nr. 309 af 16/03/2023 om
delegation af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Femern A/S. Projektet skal
vedtages endeligt vedtages ved anlægslov.
Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som hermed sendes i myndighedshøring,
samt offentlig høring i otte uger. Materialet findes vedhæftet og kan også tilgås via følgende link:
https://filkassen.statens-it.dk/u/vZ3m8tud5uSvnebu/6fc4522d-e440-4c3a-8c19-7302ed4590cd?l
eller findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Eventuelle bemærkninger til rapporten bedes indsendt senest den 18. august 2023 til
vvm@trafikstyrelsen.dk cc tmsj@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2022-
096653.
Venlig hilsen
Tobias Marinus Søgaard Jensen
Fuldmægtig
Mil jøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tl f. 7 2 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Erhverv
J.nr.
Ref.
Den
Høringssvar fra Erhverv vedr. høring: Afgrænsningsnotat for
bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Erhverv haringen bemærkninger fsa. støj eller råstofinteresser.
A ngående klapning bemærker Miljøstyrelsen følgende:
Bevarelsen af produktionsfaciliteterne til tunnelelementerne til Femern Bælt, som
inkluderer udskibningsfaciliteter, vil medfører behov for løbende oprensning.
Oprensningen vil værenødvindig for vedligeholdelse afsejldybden i
arbejdshavnens søsætningsbassiner,adgangskanaler og sejlrenden ind til disse, da
den naturlige sedimenttransport medfører ophobning af havbundsmateriale.
Klapteamet gør opmærksom på at genplacering afhavbundsmaterialer i
forbindelse med fremtidig drift afproduktionsfacilitetens arbejdshavn, som følge
af nyanlæg eller vedligehold af sejldybden, vil kræve løbende meddelelse af
tilladelsetil klapning,nyttiggørelse eller anden genplacering. Forureningsgraden
af oprensningsmaterialet skal undersøges i hver enkelt sag om oprensning ved
analyse afrelevante miljøfarligeforurenendestoffer og miljøpåvirkningen af
oprensningsaktiviteten vil ligeledes vurderes fra sag til sag i forholdtil mængden
og sammensætningen af materialet,samt ønskede genplacering. Både i forbindelse
med oprensning og eventuel klapaktivitet vil bl.a. sedimentspredningens
potentielle påvirkning på ålegræsforekomster, bunddyr,fugle og fisk vurderes og
væsentligepåvirkninger af dissemiljøkvalitetselementer vil i kke tillades jf.
Klapbekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Kristian Gram Sloth
Mil jøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tl f. 7 2 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Arter og Naturbeskyttelse
J.nr.
Ref.:
Den
Høringssvar fra Arter og Naturbeskyttelse
Afgrænsningsnotathar tidligere været i høring.
MKR er kommet i høring.
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Landskab og Skov
J. nr. 2023-17170
Ref. salar
Den 18. august 2023
Til Trafikstyrelsen
Høringssvar vedr. Høring: Afgrænsningsnotat for bevarelse af
produktionsområdet ved Rødbyhavn
Tak for din henvendelse til Miljøstyrelsen af d. 23. juni 2023.
Efter modtagelsen af din henvendelse, har denne været sendt i intern høring i
Miljøstyrelsen ved flere enheder og teams.
Der er indkommet høringssvar fra følgende enheder/teams der har deltaget i
høringen. Høringssvarene er vedhæftet som yderligere bilag til dette dokument:
- Hav og Vandmiljø
- Erhverv
- Arter og naturbeskyttelse
Hvis du/I har nogle spørgsmål, er du/I velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Rebecah I. M. Petersen
Enhedssekretær
salar@mst.dk
Mil jøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tl f. 7 2 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Hav- og Vandmiljø
J.nr. 2023-17170
Ref. sowin
Den 10-08-2023
Høringssvar fra Hav- og Vandmiljø vedr. afgrænsning af
miljøkonsekvensrapport for bevarelse af produktionsområde
ved Rødby Havn
Tilladelse til bevarelse afproduktionsområde ved Rødbyhavn skal værei
overensstemmelse med vandplanlægningen for berørte målsattevandforekomster
(søer, vandløb, kystvand og territorialvand samt grundvandsforekomster) og
havstrategien for berørtehavområder. Vurdering af projektets overensstemmelse
med vandplanlægningen og havstrategien er bindendeog gælder uanset, om det
fremgår afafgrænsningsudtalelsen og skal fremgå afmiljøkonsekvensrapporten
for projektet.
Foruden de forhold, der er beskrevet i det fremsendte afgrænsningsnotat vurderer
Miljøstyrelsen at miljøkonsekvensrapporten for bevarelseafproduktionsområdet
ved Rødbyhavn også skal indeholde en vurdering afproduktområdets påvirkning
af berørte målsattegrundvandsforekomsterog påvirkning af berørtemålsatte
overfladevandforekomster med miljøfarlige forurenende stoffersamt en vurdering
af overensstemmelse med den danske havstrategi.Bemærkningerne er uddybet i
skemaet nedenfor.
Formålet med bemærkningerne er at beskrive, hvorvidt den forestående
miljøkonsekvensrapport vil omfatterelevantlovgivning og miljøfaktorermed
henblik på at miljøkonsekvensrapporten for produktionsområdet ved Rødbyhavn
kan danne grundlag for en vurdering afom produktionsområdet:
- kan indebære direkteellerindirekte påvirkning afvandforekomster, der
medfører, at aktuel tilstand forringes, ellerat fastlagte miljømål ikke kan
opnås, jf. lov om vandplanlægning med tilhørendebekendtgørelseri ,
- kan indebære påvirkning afhavets økosystemerog miljømål, der medfører
at god miljøtilstand ikke kan opnås eller opretholdes,jf. lov om
havstrategii i .
Bemærkninger
Dokument Sidetal Bemærkning
Svardokument -
afgrænsning af
MKR - Rødbyhavn
produktionsområde
8 I den forståendeafgrænsning afmiljøkonsekvensrapport
skal der indgå vurdering afprojektets overensstemmelse
med den danske havstrategis gældendemiljømål og
2
indsatsprogrammerfor de danske havområder, herunder
de forventede påvirkninger som følgeafprojektet.
Vurderingen skal omfatteredegørelsefor påvirkning (og
begrundet redegørelse for ikke-påvirkning) afhver afde 11
deskriptorer, der konstituerer godmiljøtilstand i
havområdet/havområderne.
Det følger af § 18 i lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse
nr.1161 af25. november 2019, at "statslige, regionale og
kommunale myndigheder er ved udøvelse afbeføjelser i
medfør aflovgivningen bundet afde miljømål og
indsatsprogrammer, der fastsættes efter §§12 og 13."En
vurdering afprojektets overensstemmelse med den danske
havstrategis gældende miljømål og indsatsprogrammer, og
at projektet faktisk er i overensstemmelse med miljømål og
indsatsprogram, er således forudsætningerfor at kunne
vedtage et projekt.
Afgrænsning-VVM-
bevaret
tunnelfabrik
19 Det fremgår af afgrænsningsnotatet at:
” Beskrivelse og vurdering afpotentielleændringer af
substraternepå havbunden, forårsaget afændringer i
sedimenttransportmønstre og evt. miljøfremmede stoffer i
havnesediment, vil dogi et vist omfang indgå i
vurderingen afindvirkningernepå havbundens flora og
fauna.”.
Der skal foretages en konkretvurdering afalle projektets
påvirkninger med miljøfarligeforurenende stoffer,
herunder graveaktitiviteter, afberørtemålsatte
vandområder.
Afgrænsning-VVM-
bevaret
tunnelfabrik
21 Det fremgår af afgrænsningsnotatet at påvirkning af
grundvand ikke vil indgå i den kommende miljøvurdering.
Der skal foretages en vurdering afprojektets påvirkninger
af målsatte grundvandsforekomsters tilstand, herunder
kemisk og kvantitativ tilstand.
i Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af26/01/2017) fastsætterbl.a.
miljømål og indsatsprogrammermed henblik på at forebygge forringelse afog
opnå god tilstand for overfladevandområderog grundvandsforekomster. Det følger
af § 8 i indsatsbekendtgørelsen (BEK 449 af 11/04/2019om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter), at offentlige myndighederikke må træffe afgørelser,
3
hvis afgørelsen kan medføre at aktuel tilstand forringes, ellerat fastlagte miljømål
ikke kan opnås for målsatte overfladevandområder eller grundvandsforekomster.
i i Lov om havstrategi (lovbekendtgørelse1161 af25/11/2019) fastsætter bl.a.
miljømål og indsatsprogrammermed henblik på at opnå eller fastholde god
miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøreen bæredygtig udnyttelseaf
havets ressourcer. Det følger afhavstrategilovens §18, at offentlige myndigheder
er bundet afde miljømål og indsatsprogrammer der fastsættes i havstrategien.


zv
z
Høringsnotat for
bevarelse af
produktionsområdet ved
Rødbyhavn
Behandling af høringssvar fra den offentlige høring
23. juni til 18. august 2023
Høringsnotat │ Miljøvurdering │ okt. 2023
Offentligt
L 57 - Bilag 2
Transportudvalget 2023-24
Høringsnotat for bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn
Oktober 2023
Layout: Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf. 7221 8800
www.trafikstyrelsen.dk
Indhold
Indhold.................................................................................................................................................3
1. Baggrund ........................................................................................................................................4
1.1 Retsgrundlag ...........................................................................................................................................4
2. Behandling af indkommende høringssvar ........................................................................................6
Høringssvar fra Søfartsstyrelsen .........................................................................................................................6
Høringssvar fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse......................................................................................6
Høringssvar fra medlemmer af: ”NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland”, ”STOP
motorvej over Samsø”, ”Kattegatforbindelse – nej tak” og ”Nej tak til motorvej på Asnæs”................................6
Spørgsmål og yderligere høringssvar fra medlemmer af: ”NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i
Vestsjælland”, ”STOP motorvej over Samsø”, ”Kattegatforbindelse – nej tak” og ”Nej tak til motorvej på
Asnæs”...............................................................................................................................................................10
Høringssvar fra Grundejerforeningen Østersøbadet .........................................................................................11
Høringssvar fra Birthe Lauridsen .......................................................................................................................13
Høringssvar fra Kystdirektoratet ........................................................................................................................15
Høringssvar fra Anders Jørn Jensen .................................................................................................................15
Høringssvar fra Erhvervshus Sjælland ..............................................................................................................17
Høringssvar fra Lolland Kommune ....................................................................................................................18
Høringssvar fra Region Sjælland .......................................................................................................................20
Høringssvar fra Miljøstyrelsen ...........................................................................................................................20
1. Baggrund
I sommeren 2020 startede etableringen af en fast motorvejs- og jernbaneforbindelse mellem
Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på Fehmarn i form af en sænketunnel under Femern Bælt.
Sænketunnellen skal forbinde Danmark og Tyskland og forventes at stå færdig i 2029.
Tunnelelementerne produceres i et produktionsområde med en produktionsfacilitet (elementfabrik,
arbejdshavn med sejlrende til arbejdshavnen og oplagsområder) og en camp til medarbejdere.
Produktionsområdet er etableret øst for Rødbyhavn.
Femern Bælt-projektet er vedtaget ved en anlægs- og driftslov med den forudsætning, at
produktionsområdet, herunder elementfabrik, nedtages og at arbejdshavnen opfyldes i slutningen
af anlægsfasen for Femern Bælt-forbindelsen. Området skulle desuden rømmes dels til bar mark,
dels til erstatningsnatur og nye naturinitiativer.
Af Infrastrukturplan 2035 fremgår det, at forligspartierne ser positivt på, at Sund & Bælt (Femern A/S)
bevarer produktionsområdet. På denne baggrund har Sund & Bælt udarbejdet en
miljøkonsekvensrapport for bevarelsen af produktionsområdet, som har til formål at vurdere i hvilket
omfang bevarelsen kan påvirke miljøet væsentligt. Den førnævnte miljøkonsekvensrapport har været
sendt i offentlig høring af Trafikstyrelsen og nærværende notat er en opsamling og behandling af de
indkommende høringssvar.
Bevarelsen af produktionsområdet ved Rødbyhavn vil kræve en ændringslov til den oprindelige
anlægslov for Femern-projektet, hvilket skal vedtages af Folketinget. Trafikstyrelsen udsteder derfor
ikke en administrativ tilladelse, men afslutter derimod miljøvurderingsprocessen i kraft af dette notat.
På denne baggrund fremgår af notatet et afsnit om ”afværgeforanstaltninger og overvågning” som
oplister konklusionerne fra miljøvurderingsprocessen, som skal medtages i det videre arbejde iht. til
ændringslovens §1a stk. 3 og stk. 4.
1.1 Retsgrundlag
Bevarelsen af produktionsområdet og den tilhørende miljøvurderingsproces er påbegyndt på
baggrund af infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021, hvori forligspartierne ser positivt på en bevarelse.
Da anlægsloven, lov nr. 575 af 4. maj 2015, forudsætter at produktionsområdet nedtages efter
opførelse af sænketunnel under Femern Bælt, kræver bevarelsen en lovændring. Denne lovændring
har været i høring i perioden 10. juli til 18. august 2023. Denne proces administreres af
Transportministeriet.
I bekendtgørelse nr. 309 af 16/03/2023 bemyndiges Femern A/S til at udøve de beføjelser som
Vejdirektoratet er tillagt efter kapitel 2a i lov om offentlige veje m.v. i forbindelse med bevarelse af
tunnelelementfabrikken. I samme delegationsbekendtgørelse bemyndiges Trafikstyrelsen til at
varetage de nødvendige myndighedsopgaver i forbindelse med projekter der skal tillades ved
anlægslov.
Femern A/S har iht. til vejlovens §17 b, stk. 3 anmodet om at projektændringen undergår en
miljøkonsekvensvurdering uden screeningsafgørelse.
Femern A/S har forud for udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen anmodet Trafikstyrelsen
om at afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som skal fremlægges
i rapporten, skal være. Afgrænsningsudtalelsen tager hensyn til de oplysninger, som Femern A/S
har fremlagt i et udarbejdet afgrænsningsnotat om bl.a. projektændringens særlige karakteristika,
herunder placering og teknisk kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet.
Som led i Trafikstyrelsens afgrænsningsudtalelse har styrelsen i overensstemmelse med vejlovens
§ 17 h, stk. 4, foretaget en høring af berørte myndigheder. Myndighedshøringen blev afholdt i
perioden den 24. marts til 21. april 2023, og Trafikstyrelsen afgav efter høringens afslutning en
afgrænsningsudtalelse den 28. april 2023.
Miljøkonsekvensrapporten har efterfølgende været i 8 ugers offentlig høring. Høringsperioden forløb
fra den 23. juni til den 18. august 2023.
Nærværende miljøvurderingsproces er en del af en lovændring til den nuværende anlægslov. På
dette grundlag udsteder Trafikstyrelsen ikke en administrativ tilladelse til det miljøvurderede projekt.
På denne baggrund er dette dokument afslutningen på miljøvurderingsprocessen.
2. Behandling af indkommende
høringssvar
Der er i offentlighedsfasen indkommet 12 høringssvar til miljøkonsekvensrapporten. Flere af disse
høringssvar indeholder bemærkninger til både miljøkonsekvensrapporten og til høringen for
ændringsloven. Bemærkninger som omhandler ændringsloven behandles ikke i dette notat og der
refereres til processen i Transportministeriet.
De indkommende høringssvar behandles enkeltvis i nedenstående. De indkommende høringssvar
opsummeres i notatet og vedlægges i deres helhed som bilag. Trafikstyrelsens bemærkninger til hvert
høringssvar fremgår og bemærkninger fra Sund & Bælt fremgår ligeledes i det omfang som er
relevant.
Høringssvar fra Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen har ikke haft bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten.
Høringssvar fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ikke haft bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten.
Høringssvar fra medlemmer af: ”NEJ til Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i Vestsjælland”, ”STOP motorvej over Samsø”,
”Kattegatforbindelse – nej tak” og ”Nej tak til motorvej på Asnæs”
Nærværende høringssvar indeholder en række delpunkter som kort opsummeres i overskrifter
nedenfor. Punkterne og tilhørende overskrifter er tilsvarende opstillingen i høringssvaret. For det fulde
høringssvar henvises til bilaget med høringssvarene.
1. Projektet er et løftebrud iht. til den oprindelige aftale for Femern forbindelsen.
2. Anlægsloven og Infrastrukturplan 2035 er to særskilte ting vedtaget af hhv. Folketinget og
forligspartierne bag infrastrukturplan 2035.
3. Der er ikke udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for projektet fra tysk side af.
4. Er Tyskland blevet inddraget i henhold til statsaftalen mellem Tyskland og Danmark.
5. Tyskland skal høres ved anden disposition af Femerns anparter.
6. Er fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt.
7. Er konsulationsorganet i statstraktaten nedsat og hørt.
8. Er der behov for bevaring af tunnelelementfabrikken.
9. Projektet er ikke en bevaring, men et nyt projekt.
10. Den danske stat som elementproducent.
11. Statsstøtte og konkurrenceforvridning.
12. EU Kommissionens kendelse fra 2020.
13. Giver EU Kommissionen statsstøtte.
14. Begrænsning af saltvandsindstrømning.
15. Efterlevelse af EU´s Havstrategidirektiv.
16. Manglende forudsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken.
17. ESPOO-direktivet er ikke overholdt.
18. Manglende økonomiske beregninger.
19. Medfører bevarelsen betaling til Femern Link Contractors.
20. Hvem finansierer projektændringerne.
21. Hvordan skaffes vand til cement.
22. CO2 udledninger fra tunnelelementfabrikken.
23. Tilbagebetalingstid for CO2 udledning fra Femern.
24. Manglende råstoffer.
25. Støj og trafik i Rødbyhavn.
Trafikstyrelsens overordnede bemærkninger: Det er styrelsens vurdering at punkt 1-8, 10-13, 16, og
18-20 ikke vedrører miljøvurderingsprocessen, herunder indholdet af miljøkonsekvensrapporten.
Disse emner behandles derfor ikke i nærværende notat, men der henvises til høringsnotatet for
ændringsloven.
Punkt 9: Projektet er ikke en bevaring, men et nyt projekt.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Det foreliggende forslag til anlægslov for bevarelsen af tunnelelementfabrikken på Lolland tager afsæt
i det foreliggende projekt, den dertil udarbejdede VVM-redegørelse, som er sammenfattet i en
implementeringsredegørelse, og de projektændringer, som løbende forelægges, vurderes og afgøres
af de kompetente myndigheder i takt med udviklingen af projektets detaljerede design og udførelse.
Adgangskanalens udformning og afkortningen af det vestlige landområde er således godkendte dele
af det foreliggende projekt og indgår som sådan i den samlede vurdering af de projektændringer i det
marine område, som behandles i MKV for bevarelsen af tunnelelementfabrikken.
De kompetente tyske myndigheder er orienteret om forslag til anlægslov for bevarelsen af
tunnelelementfabrikken, og at projektændringerne ikke vurderes at medføre væsentlige
grænseoverskridende virkninger.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Det er Trafikstyrelsens opfattelse, at projektet drejer sig om en bevarelse da det miljøvurderede
projekt omhandler eventuelle påvirkninger ved at bibeholde den godkendte fabrik sammenlignet med
de påvirkninger der er godkendt som følge af det oprindelige projekt.
Trafikstyrelsen vurderer, at projektet ikke har grænseoverskridende påvirkning, der kræver en
ESPOO-høring.
Punkt 14: Begrænsning af saltvandsindstrømning.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Der henvises til MKV’ens sammenfattende vurdering af de nævnte hydrografiske og
havmiljømæssige forhold (afsnit 7.1.5):
“Virkningen af projektændringen på vandudvekslingen med Østersøen (opgjort ved Darss-tærsklen)
er beregnet til 0,00% for vandudvekslingen og -0,05% for saltudvekslingen. Resultaterne er indenfor
eller sammenlignelig med den usikkerhed, en virkning på vand- og saltudveksling kan beregnes med,
og der kan derfor ikke påvises en virkning. Bevarelsen af arbejdshavnen, det lidt højere kystnære
beskyttelsesrev og den ændrede orientering af sejlrenden til arbejdshavnen vil resultere i en mindre
påvirkning af de lokale strømforhold omkring de nævnte strukturer uden betydning for den samlede
hydrografi i farvandet. På baggrund af ovenstående vurderinger konkluderes det, at projektændringen
ikke vil give anledning til egentlige påvirkninger af hydrografien eller følgevirkninger på de
vandkemiske og biologiske forhold i Østersøen.”
Det følger heraf, at der ikke er anledning til at vurdere kumulative hydrografiske virkninger i
Østersøen.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Det er styrelsens vurdering at miljøkonsekvensrapporten og dertilhørende bilag belyser projektets
påvirkninger på saltvandindstrømning tilstrækkeligt.
Punkt 15: Efterlevelse af EU´s Havstrategidirektiv.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Det er styrelsens vurdering at forholdene vedr. Havstrategidirektivet er tilstrækkeligt belyst.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed for sagen og ser ikke behov for, at emnet gennemgår yderligere
uvildig vurdering.
Punkt 17: ESPOO-direktivet er ikke overholdt.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Projektet vurderes ikke at have grænseoverskridende effekter, som kræver en ESPOO-høring af
Tyskland eller andre nabolande. Vedr. saltvandsindstrømning henvises til behandling af punkt 14.
Punkt 21: Hvordan skaffes vand til cement.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
A) Det danske samfund har behov for, at der er produktions- og udskibningsfaciliteter til blandt andet
fremtidige infrastrukturprojekter, der blev aftalt i Infrastrukturplanen 2035 eller til andre store
anlægsprojekter. Der er ikke udvalgt specifikke fremtidige anlægsprojekter der kan anvende
produktionsfaciliteterne.
B) Som beskrevet i miljøkonsekvensrapporten tages der udgangspunkt i en produktions-intensitet
svarende til Femern Bælt-projektets. Hvis der i forbindelse med et kommende projekt er behov for en
højere produktionsintensitet, vil dette skulle vurderes på ny. Det vurderes dog ikke sandsynligt, at det
nuværende anlæg, som er genstand for udkastet til lovforslag og miljøkonsekvensrapport, vil kunne
rumme en højere produktionsintensitet end den beskrevne.
C) Femern Bælt-projektet har tilladelse til at anvende vand fra Lolland Forsyning til produktionen på
elementfabrikken. Det er selskabets og entreprenørens mål, at forbruget holdes på et minimum,
hvorfor eksempelvis vand fra rengøring efter støbning opsamles og genbruges flere gange og
suppleres med opsamlet regnvand.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen bemærker at fremtidige anlægsprojekter skal miljøvurderes og i denne proces skal
effekterne vedrørende vandforbrug vurderes. Styrelsen vurderer at miljøkonsekvensrapporten
behandler emnet i tilstrækkeligt omfang.
Punkt 22: CO2 udledninger fra tunnelelementfabrikken.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Der henvises til kapitel 12 i miljøkonsekvensrapporten hvor emnet er behandlet, herunder
klimamålene for Lolland Kommune.
Punkt 23:Tilbagebetalingstid for CO2 udledning fra Femern.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Bevarelsen af tunnelelementfabrikken medfører en estimeret årlig udledning på 6.400 t CO2e for drift
og vedligehold i 2020. Dette estimat forventes faldet til 300 t CO2e i 2030. Overordnet forventes en
positiv effekt da bevarelsen indebærer, at der ikke er behov for opførelse af nye produktionsfaciliteter
til evt. kommende store anlægsprojekter.
Punkt 24: Manglende råstoffer.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Miljøvurderingen vedrører bevarelse af fabrikken og ikke tilvejebringelse af råstoffer til evt. kommende
projekter.
Punkt 25: Støj og trafik i Rødbyhavn.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Støjen fra produktionsområdet er vurderet ud fra de samme kriterier som er anvendt ved de tidligere
vurderinger af støj fra byggeriet af Femern-forbindelsen, herunder den nuværende miljøgodkendelse
af tunnelelementfabrikken. Det fremgår endvidere af Miljøkonsekvensrapport – Bevarelse af
produktionsområdet, side 123, ”…at boliger i Rødbyhavn ikke vil blive udsat for støj fra
produktionsområdet, der udenfor normal arbejdstid overstiger 40 dB. På grund af afstanden vurderes
det, at støjen fra produktionsområdet vil være lavere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier
for støj fra permanente virksomheder, jf. tabel 6.3.”. Det er således kun indenfor normal arbejdstid, at
støjen kan være højere, jævnfør rapporten side 125: ”Når produktionsområdet er i drift, vil der være
tale om døgndrift. Støjforholdene vil derfor være ens eller næsten ens døgnet rundt i driftsperioden.
Det må dog forventes, at der inden for normal arbejdstid, det vil sige i dagperioden på hverdage og
eventuelt lørdag formiddag, kan forekomme støj med højere niveauer end i øvrige tidsrum.”
Det er derfor, som anført i rapporten side 126, den samlede vurdering, at en bevarelse af
produktionsområdet vil medføre en ubetydelig negativ støjpåvirkning af Rødbyhavn.
WHO’s anbefaling om 53 dB vedrører kun støj fra vejtrafik. Den kan ikke uden videre overføres til støj
fra en virksomhed, fordi støjen fra de to støjkilder opgøres på forskellige måder. Vejstøj opgøres
således som en vægtet døgnmiddelværdi for perioderne dag, aften og nat. Et trafikstøjniveau på 53
dB for hele døgnet svarer således typisk til et trafikstøjniveau i natperioden på ca. 45 dB. Der er i
rapporten side 125 redegjort for, hvordan anbefalinger fra WHO kan være relevante for støj fra
produktionsområdet. WHO anbefaler således, at støj om natten generelt ikke overstiger 40 dB. Som
nævnt ovenfor vil støjen fra produktionsområdet ikke overstige dette niveau i Rødbyhavn og heller
ikke ved alle andre boliger og sommerhuse i området.
Med hensyn til transport til og fra produktionsområdet, vil det ske ad motorvejen og Færgevej.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Miljøkonsekvensrapporten indeholder tilstrækkelige vurderinger vedr. støj. Revision af den
nuværende miljøgodkendelse for fabrikken, samt fremtidige miljøgodkendelser er ikke under
Trafikstyrelsen ressortområde. Det er Lolland Kommune som er myndighed for disse og tilhørende
regler for driftstøj.
Spørgsmål og yderligere høringssvar fra medlemmer af: ”NEJ til
Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland”, ”STOP
motorvej over Samsø”, ”Kattegatforbindelse – nej tak” og ”Nej tak til
motorvej på Asnæs”
Nærværende høringssvar indeholder en række delpunkter som kort opsummeres i overskrifter
nedenfor. Punkterne og tilhørende overskrifter er tilsvarende opstillingen i høringssvaret. For det fulde
høringssvar henvises til bilaget med høringssvarene.
1. Adgangskanalens retning.
2. Bevarede ydermoler.
3. Afkortning af det vestlige landvindingsområde.
4. Hævning af bunden på det kystnære beskyttelsesrev.
5. Er de fire projektændringer i høringsmaterialet en del af forslaget til anlægsloven.
6. Høringsmaterialet og forslaget til anlægsloven er utilstrækkeligt.
Trafikstyrelsens overordnet bemærkninger: Det er styrelsens vurdering at punkt 5 og 6 ikke vedrører
miljøvurderingsprocessen, herunder indholdet af miljøkonsekvensrapporten. Disse emner behandles
derfor ikke i nærværende notat, men der henvises til høringsnotatet for ændringsloven.
Punkt 1: Adgangskanalens retning.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Det foreliggende forslag til anlægslov for bevarelsen tunnelelementfabrikken på Lolland tager afsæt i
det oprindelige projekt, den dertil udarbejdede VVM-redegørelse, som er sammenfattet i en
implementeringsredegørelse. De projektændringer, som løbende forelægges, vurderes og afgøres af
de kompetente myndigheder i takt med udviklingen af projektets detaljerede design og udførelse.
Adgangskanalens etablerede udformning vinkelret på kysten udgør således en allerede godkendt del
af det foreliggende projekt og indgår i den samlede vurdering af de projektændringer i det marine
område, som behandles i MKV for bevarelsen af tunnelelementfabrikken.
Adgangskanalens etablerede udformning er udtryk for en designoptimering knyttet til arbejdshavnens
funktion og indfaldsvinklen har ingen væsentlig betydning for de nævnte tilsandingsforhold eller for
saltvandsindstrømningen til Østersøen.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Styrelsen har ikke yderlige bemærkninger da Sund & Bælts bemærkninger besvarer spørgsmålet.
Punkt 2: Bevarede ydermoler.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Der henvises til behandlingen af punkt 14 i forrige høringssvar. Det er styrelsens vurdering at
miljøkonsekvensrapporten og dertilhørende bilag tilstrækkeligt belyser projekts påvirkninger på
saltvandindstrømning.
Punkt 3: Afkortning af det vestlige landvindingsområde.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Afkortningen/reduktionen af det vestlige landområde udgør en del af det foreliggende projekt.
Der henvises til Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsens afgørelse d. 10/12 2020: Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen meddeler hermed tilladelse til ændringsprojektet, jf. femernlovens § 8, stk. 1 og VVM-
bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2). Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har efter en screening af sagen
afgjort, at projektet ikke kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM) og dermed ikke er VVM-pligtigt,
jf. femernlovens § 8, stk. 2, og VVM-bekendtgørelsens § 5, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
har endvidere vurderet, at det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter
1 Lov 575 af 04/05/2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende
landanlæg i Danmark 2 Bekendtgørelse nr. 106 af 02/02/2016 om vurdering af virkningerne på miljøet
(VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og
plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark Side 2 (4) antages at kunne påvirke udpeg-
ningsgrundlaget for Natura 2000-områder væsentligt. Styrelsen afgør således, at projektet ikke
kræver en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder, femernlovens § 9, jf. VVM-
bekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsens har med afgørelsen af 10. december 2020 tilladt reduktionen af det vestlige
landområde.
Punkt 4: Hævning af bunden på det kystnære beskyttelsesrev.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Det omtalte kystnære beskyttelsesrev ved Lolland har i lighed med det tilsvarende beskyttelsesrev
ved Fehmarn altid været en del af projektet.
Det opdaterede design er udtryk for en optimering af beskyttelsesrevets funktion. Det ændrede design
har ligget til grund for den ansøgning, som Femern A/S indgav til de tyske myndigheder i 2015/2016
og er lagt til grund for de præsenterede beregningerne og vurderingen af det kommende anlægs
samlede blokkeringseffekt på vand- og saltudvekslingen (opgjort ved Darss-tærsklen).
Det er konceptuelt ikke korrekt og derfor ikke meningsfuldt at foretage en isoleret beregning og
vurdering af de enkelte projektelementers andele af den samlede påvirkning af vand-og
saltudveklingen i Femern Bælt. Med hensyn til det samlede projekts virkning på hydrografien og
saltvandsindstrømningen til Østersøen henvises til besvarelsen af pkt. 14, at projektændringen ikke vil
give anledning til egentlige påvirkninger af hydrografien eller følgevirkninger på de vandkemiske og
biologiske forhold i Østersøen.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Sund & Bælts bemærkninger vurderes tilstrækkelige som besvarelse.
Høringssvar fra Grundejerforeningen Østersøbadet
Grundejerforeningen Østersøbadet er nærmeste sommerhusområde til tunnelelementfabrikken.
Grundejerforeningen Østersøbadets høringssvar kan deles op i følgende fire bemærkninger:
1. Fabrikken må ikke stå hen til forfald.
2. Eksisterende afspærringer skal minimeres, men sikkerheden skal bevares.
3. Forventning om ingen støv- og støjgener i sommerhusområdet og ro i weekend og ferier.
4. Ønske om at fabrikken og siloerne fader bedre ind i området.
Høringssvaret i sin helhed kan læses i bilaget med høringssvarene. Høringssvaret behandles
punktvist i det følgende:
Punkt 1: Fabrikken må ikke stå hen til forfald.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Der kan være stilstandsperioder efter endt produktion af Femern-tunnelen samt mellem fremtidige
projekter, hvor produktionsområdet ikke er i drift. Der vil i eventuelle stilstandsperioder være behov for
løbende overvågning og vedligeholdelse m.m. af bygninger og installationer. Dette er nærmere
beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen i kapitel 3.5.
Det præcise tidspunkt for nedtagning af produktionsområdet er ikke kendt, men det vil først ske efter
en langvarig driftsperiode. Nedtagning af produktionsområdet sker på samme måde som beskrevet i
den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern-projektet, bare tidsforskudt.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
Punkt 2: Eksisterende afspærringer skal minimeres, men sikkerheden skal bevares.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
En del af afspærringerne af projektområdet under anlægsarbejdet for Femern-projektet vil blive fjernet
i den videre drift af produktionsområdet, således at der bliver adgang til det nye landområde vest for
Femern Bælt-forbindelsens portalområde og øst og vest for produktionsområdet. Afspærringen rundt
om selve produktionsområdet vil forblive som den er i dag af sikkerhedsmæssige årsager.
Ved bevarelsen af produktionsområdet vil færdsel til fods eller på cykel være begrænset i perioder
med aktiv drift og produktion, da det vurderes, at det ikke kan accepteres at have krydsende bløde
trafikanter ved indgangen til elementfabrikken i perioder, hvor den er i drift. Det vil kræve en
omlægning af de nuværende cykelstier. I eventuelle stilstandsperioder, hvor produktionen afventer
igangsættelse af nye aktiviteter, vil det være muligt at etablere offentlig cykel/gangsti nord om
elementfabrikken, med adgang til kysten mellem elementfabrikken og Femern Bælt-forbindelsens
portalområde, samt at opretholde den nyanlagte cykel/gangsti langs Færgevej.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
Punkt 3: Forventning om ingen støv- og støjgener i sommerhusområdet og ro i weekend og ferier.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Støv og støjgener i forbindelse med etableringen af elementfabrikken og produktionsområdet vil være
afsluttet, når fabrikken er i fuld drift i 2024. På det tidspunkt vil køreveje have fast belægning og
jordarbejder på produktionsområdet vil være afsluttet.
Når elementfabrikken er i drift, vil der ikke være væsentlige støvgener. De fleste støvende aktiviteter
vil foregå i lukkede systemer. Støv fra håndtering, oplag og nedknusning af materialer samt fra kørsel
på grusveje vil kunne forekomme inde på arbejdsområdet og forventes at kunne reduceres
betragteligt ved god planlægning samt brug af nødvendige afværgeforanstaltninger såsom rengøring,
vanding og overdækning.
Støjniveauet vil være reguleret af Lolland Kommunes miljøgodkendelse og et krav om altid at
anvende bedste teknologi for at reducere støj fra produktionen. Det betyder, at mens
elementfabrikken producerer tunnelelementer til Femern-tunnelen, skal produktionen optimeres i
forhold til eventuelle støjkilder. Dermed er elementfabrikken optimeret, når produktionen fortsætter
efter endt produktion til Femern-projektet.
Støjgrænserne er differentierede, så der i dagtimerne på hverdage (inden for normal arbejdstid) er
tilladt et højere støjniveau end om aftenen og natten samt weekender og helligdage (uden for normal
arbejdstid).
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger og gør opmærksom på, at revision af den nuværende
miljøgodkendelse for fabrikken, samt fremtidige miljøgodkendelser er ikke under Trafikstyrelsen
ressortområde. Det er Lolland Kommune som er myndighed for disse og tilhørende regler for driftstøj.
Punkt 4: Ønske om at fabrikken og siloerne fader bedre ind i området.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Bevarelsen af produktionsområdet, med produktionshaller og siloer omgivet af en høj vold og med
den tilknyttede arbejdshavn, vil udgøre et markant landskabselement i det kystnære landskab. Det
vurderes i miljøkonsekvensvurderingen som en væsentlig påvirkning af landskabet. For at imødegå
denne påvirkning vil der ske en beplantning i området mellem Hyldtofte Østersøbad og
produktionsområdet samt nord for produktionsområdet for at skærme for visuelle forstyrrelser. Sund &
Bælt vil undersøge muligheden for at siloer og elementfabrik får en mere neutral farve end hvid, når
ejerskab af disse overgår fra entreprenøren til Sund & Bælt efter anlægsperioden for Femern-
tunnelen.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
Høringssvar fra Birthe Lauridsen
Nærværende høringssvar fra en borger indeholder temaer som også er fremsendt til ændringsloven. I
dette høringsnotat behandles høringssvaret fremsendt til Trafikstyrelsen i sin helhed. Høringssvaret
kan opsummeres i følgende temaer:
1. Vandhuller og natur.
- Borgeren spørg ind til hvor erstatningsvandhullerne vil blive placeret og hvilken garanti der er
for disse. Ydermere forslås at naturetableringen bliver ændret til et sammenhængende stykke
strand-natur.
2. Sandtilførsel/kystmorfologien.
- Borgeren bemærker der skal tages stilling til den irreversible effekt fra bevarelsen af
ydermolerne.
3. Transport.
- Borgeren bemærker transporten af elementer fra Rødby til kommende projekter bør
miljøvurderes.
4. Lokal transport.
- Borgeren bemærker at man bør indskrive at kørsel via Havnegade til fabrikken ikke er tilladt.
5. Visuelle gener.
- borgeren bemærker der bør tages hensyn til de visuelle gener for fastboende mod nord.
6. Støj og støv.
- Borgeren bemærker der bør være strammere regler for støj og støv.
7. Begrænset MVR.
- Borgeren bemærker at miljøvurdering bør genbesøges hvis fabrikken ændrer formål.
Høringssvaret i sin helhed kan læses i bilaget med høringssvarene. Høringssvaret behandles
punktvist i det følgende:
Punkt 1: Vandhuller og natur.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
En bevarelse af produktionsområdet vil medføre, at de seks vandhuller, der er oprindeligt, var planlagt
placeret på produktionsområdet først kan etableres på et senere tidspunkt end oprindeligt forudsat,
men forventningen er at vandhullerne etableres i løbet af et par år. For at afværge for den væsentlige
påvirkning af bilag IV-padderne grønbroget tudse og spidssnudet frø er det nødvendigt at etablere
seks erstatningsvandhuller på områder beliggende udenfor produktionsområdet.
Erstatningsvandhullerne placeres strategisk for at sikre spredningen af arterne og etableres inden for
samme tidsperiode, som oprindeligt planlagt. Placeringen vil desuden understøtte bestanden af
springfrø.
Tre af vandhullerne placeres på det nye landområde øst for arbejdshavnen. To af de resterende tre
vandhuller placeres mellem nedkørslen til tunnelportalen og produktionsområdet, mens det tredje
vandhul placeres umiddelbart nord for produktionsområdets østlige afgrænsning.
Vandhullernes størrelse vil i udgangspunktet være i gennemsnit 400 m2.
Mulighederne for at forskønne voldene med beplantning og for at øge biodiversitet i området er
igangsat og der indledes i efteråret en række testforsøg med lokale frøblandinger bl.a. med sigte på
at øge biodiversiteten.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen behandler det konkrete projekt og kan derfor ikke kommentere på andre løsninger for
naturetablering. Derudover har styrelsen ikke yderligere bemærkninger.
Punkt 2: Sandtilførsel/kystmorfologien.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Der henvises til Miljøkonsekvensvurderingen side 273:
1.1.1 Kystmorfologi
I forhold til referencescenariet vil projektændringen give langvarige påvirkninger af såvel det samlede
sedimentbudget øst for landvindingsområdet, som den afledte fordeling af et sedimentunderskud på
kyststrækningen øst for landvindingsområdet. Påvirkningerne af projektændringen vil dog kunne
afværges fuldstændigt ved at den allerede planlagte og påbegyndte sandfodring øges fra 14.000
m3/år til 15.700 m3/år og eventuelt placeres anderledes. Den allerede planlagte og påbegyndte
monitering af kyststrækningen øst for landindvindingen vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at
kontrollere, at sandfodringen har den ønskede effekt og om nødvendigt for at tilrettelægge de
nødvendige justeringer af sandfodringer. Overvågningen vil blive udført hvert andet år og består af
opmåling af 25 kystprofiler fordelt langs den påvirkede kyst samt af kystlinjen langs samme
strækning.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Det er Trafikstyrelsens vurdering, at de fremsatte afværgetiltag er tilstrækkelige for at afværge
eventuelle negative påvirkning på kystmorfologien.
Punkt 3: Transport.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Kommende anlægsprojekter hvortil elementer skal produceres på fabrikken vil skulle gennemgå en
miljøvurderingsproces. Det er i miljøvurderingen af det konkrete projekt effekterne ved transporten
skal vurderes.
Punkt 4: Lokal transport.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Det er forudsat i miljøkonsekvensvurderingen, at de fleste materialer til produktionen leveres med
skibe, der anløber arbejdshavnen og losses ved de kajanlæg og pierer, der er etableret i havnen. Det
er ligeledes forudsat i miljøkonsekvensvurderingen at vejtrafikken til projektområdet er begrænset til
mindre leverancer og personalekørsel. Leverancer vil ske via motorvejen og via Færgevej. På
Femern-projektet er dette krav skrevet ind i kontrakterne med entreprenørerne, der videregiver kravet
til deres underentreprenører og leverandører. Fremtidige projekter, der anvender elementfabrikken,
skal ligeledes sikre at dette krav overholdes via kontrakter med entreprenører. Lolland Kommune,
Politiet og Femern A/S har et løbende samarbejde om tiltag, der yderligere kan mindske trafikken
gennem Rødbyhavn med fokus på Havnegade. Dette samarbejde vil Sund & Bælt fortsætte med en
videre drift af elementfabrikken.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Styrelsen vurderer ikke, der er grundlag for at sætte vilkår vedr. lokale kørselsforhold. Styrelsen
henviser til de trafikale forhold håndteres af vejmyndigheden i evt. dialog med Sund & Bælt.
Punkt 5: Visuelle gener.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Bevarelsen af produktionsområdet med produktionshaller og siloer omgivet af en høj vold og med den
tilknyttede arbejdshavn, vil udgøre et markant landskabselement i det kystnære landskab. Dette
vurderes i miljøkonsekvensvurderingen som en væsentlig påvirkning af landskabet. For at imødegå
denne påvirkning vil der ske en beplantning i området mellem Hyldtofte Østersøbad og
produktionsområdet. Højere beplantning vil blive forsøgt etableret i området nordøst og øst for
fabrikken for at afværge de visuelle gener for beboerne i sommerhusområdet Hyldtofte Østersøbad.
På området umiddelbart nord for produktionsområdet vil der også ske en beplantning. Mellem diget,
der omkranser produktionsområdet og hovedkanalen er der en ca. 3 meters bræmme. Her er der
mulighed for at etablere en grøn korridor ved tilsåning med specielle frøblandinger, beplantning i form
af f.eks. træer, buske og krat, samt udlæg af sten. Dette vil understøtte spredningen af arter og
mindske barriereeffekten fra produktionsområdet. Ud over dette vil en grøn korridor kunne bidrage til
at reducere påvirkningerne fra elementfabrikkens fortsatte drift og understøtte det unikke og
egnsspecifikke landskabselement, som diget udgør. Den grønne korridor herunder en højere
beplantning vil være omfattet af de restriktive regler, der gælder for beplantning af diget og således
være betinget af, at digets funktion kan opretholdes.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen noterer sig at de landskabelige påvirkninger er af væsentlig karakter. På baggrund af
dette planlægger Sund & Bælt tiltag for at mindske denne påvirkning i det omfang som det er rimeligt
muligt. Styrelsen har på denne baggrund ikke yderlige bemærkninger.
Punkt 6: Støj og støv.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Støv og støjgener fra etablering af fabrikken vil ophøre, når fabrikken er fuldt etableret i 2024.
Når fabrikken er i drift vil der ikke være støvgener og støjniveauet vil være reguleret af Lolland
Kommunes miljøgodkendelse og et krav om altid at anvende bedste teknologi for at reducere støj fra
produktionen. Det betyder at fabrikken, mens der produceres tunnelelementer til Femern Bælt-
projektet, skal optimere på eventuelle støjkilder, hvilket betyder at fabrikken er optimeret, når
produktionen fortsættes efter afslutning af Femern-projektet.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen bemærker, at miljøgodkendelsen for driften af fabrikken, ikke er indenfor styrelsens
ressortområde. Styrelsen har derudover ikke yderligere bemærkninger.
Punkt 7: Begrænset MVR.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Miljøvurderingsprocessen omhandler en bevarelse af fabrikken med en tilsvarende efterfølgende
driftssituation. Hvis fabrikkens formål senere skal omlægges til en ny produktion som væsentlig
varierer den nuværende,
vil det bero på en konkret vurdering om en ny miljøvurderingsproces skal gennemføres.
Høringssvar fra Kystdirektoratet
Kystdirektoratet har ikke haft bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten.
Høringssvar fra Anders Jørn Jensen
Nærværende høringssvar fra en borger indledes i følgende temaer:
1. Uoverensstemmelse mellem ny miljøvurdering og den oprindelige miljøvurdering.
- Borgeren bemærker at der er uoverensstemmelse mellem den oprindelig miljøvurdering for
Femern Bælt forbindelsen og den nye miljøkonsekvensvurdering for bevarelsen af
produktionsområdet. Uoverensstemmelsen ses iht. til påvirkningen på natur og den tilhørende
erstatningsnatur.
2. Uoverensstemmelse mellem miljøkonsekvensrapporten og lovforslaget.
- Borgeren bemærker en uoverensstemmelse mellem klimaeffekterne i lovforslaget og
miljøkonsekvensrapporten. Ydermere ønskes et 0-scenarie hvor en ny fabrik ikke opføres.
Endeligt forslås det at CO2-udledningen fra projektet sammenlignes med andre
byggeprojekter, såsom skoler og hospitaler.
Høringssvaret i sin helhed kan læses i bilaget med høringssvarene. Høringssvaret behandles
punktvist i det følgende:
Punkt 1: Uoverensstemmelse mellem ny miljøvurdering og den oprindelige miljøvurdering.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Med hensyn til fabriksbevarelsens påvirkning af landskabet, konkluderes det på side 73 i
miljøkonsekvensrapporten, at fabrik mv. “vil fortsætte med at udgøre et markant landskabselement i
det kystnære landskab”. “Dette vurderes som en væsentlig påvirkning af landskabet.” Der vurderes
derfor ikke at være uoverensstemmelse mellem den oprindelige Miljøkonsekvensrapport for Femern
Bælt-projektet og miljøkonsekvensvurderingen af elementfabrikkens bevarelse.
I miljøkonsekvensvurderingen for Femern Bælt-projektet er det beskrevet, at der etableres en række
erstatningsbiotoper som erstatning for den natur der nedlægges som konsekvens af Femern Bælt-
projektet. Som det er beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen for elementfabrikkens bevarelse, vil fa-
briksbevarelsen ikke hindre etablering af disse erstatningsbiotoper, bortset fra 6 vandhuller, som der
derfor er foreslået en ny placering af i miljøkonsekvensvurderingen for elementfabrikkens bevarelse.
Lolland Kommune vil i forbindelse med miljøgodkendelsen af fabrikkens drift, efter Femern Bælt-
projektet, kunne stille krav til fabrikkens drift og påvirkning af naboer.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen noter at Sund & Bælt foretager tiltag med henblik på at mindske de landskabelige
påvirkninger, samt etablering af erstatningsbiotoper. Styrelsen har ikke yderlige bemærkninger.
Punkt 2: Uoverensstemmelse mellem miljøkonsekvensrapporten og lovforslaget.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Miljøkonsekvensrapportens kapitel 12 indeholder vurderinger af, hvordan bevarelse af
produktionsområdet vil påvirke udledningen af drivhusgasser lokalt og regional. Med udgangspunkt i
en produktion som svarer til Femern Bælt-projektet vurderes det, at den årlige udledning i 2023 vil
være 330.000 t CO2e, svarende til 9 % af de forventede udledninger fra fremstillingserhverv og
bygge- og anlægssektoren i 2030.
Som det også fremgår af miljøkonsekvensrapporten, vil bevarelsen af fabrikken medføre en
besparelse for kommende projekter på ca. 153.000 t, hvorfor der ikke vurderes at være
uoverensstemmelsen mellem Miljøkonsekvensrapporten og udkastet til lovforslag.
Det efterspurgte 0-scenarie svarer til det scenarie, som er beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen af
Femern Bælt-projektet og udgør samtidig referencescenariet i miljøkonsekvensvurderingen for
elementfabrikkens bevarelse. Scenariet, hvor fabrikken nedtages og en ny fabrik ikke opføres,
medfører ikke en klima- og miljøpåvirkning, der ligger udover Femern Bælt-projektets påvirkninger, og
giver derfor ikke mening af vurdere.
I miljøkonsekvensvurderingen for bevarelse af elementfabrikken vurderes bevarelsens
klimapåvirkning op imod de forventede udledninger fra fremstillingserhverv og bygge- anlægssektoren
i 2030, hvilket er i overensstemmelse med almindelig praksis ved udarbejdelse af
miljøkonsekvensvurderinger.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen vurderer, det er udenfor miljøkonsekvensrapporten rammer at beregne hvor mange
skoler, supersygehuse og cykelstier som er tilsvarende 10 mio. ton Co2, da dette er afsendes egen
fremskrivning og inkluderer en række fremtidige potentielle projekter, som ikke skal vurderes i denne
miljøvurdering.
Høringssvar fra Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland har fremsendt et høringssvar angående fordelene for bevarelsen af
tunnelelementfabrikken. Høringssvaret kan opsummeres som følgende:
- Tunnelelementfabrikken kan være med til at skabe en reel specialisering i en region, som
mangler specialisering ift. at løfte produktiviteten.
- Tunnelelementfabrikken tiltrækker vidensinstitutioner, som kan være med til at løfte det
generelle videns- og innovationsniveau i Region Sjælland.
- Tunnelelementfabrikken kan spille en central rolle i den grønne omstilling på flere niveauer, og
en bevarelse vil sikre en stærkere lokal udvikling på et af de store vækstområder.
Høringssvaret giver ikke anledning til yderlig behandling.
Høringssvaret kan findes i sin helhed i bilaget med høringssvarene.
Høringssvar fra Lolland Kommune
Lolland Kommune har fremsendt et høringssvar med konkrete bemærkninger til en række punkter i
miljøkonsekvensrapporten som opsummeres i punktform nedenfor. Det skal bemærkes at Lolland
Kommune overordnet vurdering af projektet er, at bevarelsen er en samfundsmæssig gevinst.
1. Planforhold
- Kommunen har ikke nogen bemærkninger i forhold til vurderingen af de nuværende
planforhold, men oplyser om en række fremtidige planer.
2. Miljøgodkendelse
- Kommunen gør opmærksom på at de forventer deres ansøges om tillæg til den nuværende
miljøgodkendelse.
3. Støj
- Kommunen bemærker at man bør referere til ”jordvold” fremfor ”støjvold” som anvendes i
miljøkonsekvensrapporten. Kommunen bemærker endvidere der endnu ikke er taget stilling til
hvilken støjkrav vil blive sat i forbindelse med en ny miljøgodkendelse for driften af fabrikken.
4. Støv
- Kommunen bemærker at det forventes at der ikke anvendes grundvand til støvbekæmpelse.
5. Naturforhold
-Kommunen bemærker fabrikken er en væsentlig barriere for padder. Hertil vurderes det at
fabrikken kan få langsigtet effekter på genudvekslingen mellem paddebestandene øst og vest
for fabrikken.
6. Vandbehandlingsanlæg
- Kommunen bemærker at udledningen af spildevand fra vandbehandlingsanlægget vil kræve
en tilladelse fra kommunen. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på regler for udledning
af spildevand.
7. Stormflodssikring
- Kommunen forventer at der vil være beredskab tilstede som kan agere i tilfælde af stormflod.
Høringssvaret kan læses i sin helhed i bilaget med høringssvarene. Behandlingen af høringssvaret
gøres i punktform i følgende:
Punkt 1: Planforhold.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Lolland Kommune gør opmærksom på fremtidige planer for kommunalplanlægning i området nær
tunnelelementfabrikken. Høringssvaret er fremsendt til Sund & Bælt til orientering. Styrelsen har ikke
yderligere bemærkninger.
Punkt 2: Miljøgodkendelse.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen har videresendt høringssvaret til Sund & Bælt. Styrelsen er ikke myndighed for
miljøgodkendelse af fabrikkens drift og forventer dette håndteres mellem Lolland Kommune og Sund
& Bælt i det omfang som er nødvendigt.
Punkt 3: Støj.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Jordvoldene har flere funktioner, herunder som dige og støjvold. Igennem miljøkonsekvensrapporten
benævnes voldene både som jordvolde og støjvolde.
Jordvoldenes støjdæmpende virkning indgår i den samlede håndtering af støj fra produktionsområdet.
Vurderingen af støj fra produktionsområdet og påvirkningen af omgivelserne herfra tager
udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder. Der indgår en
samlet vurdering af den forventede støj i og uden for normal arbejdstid.
Miljøkonsekvensrapporten indgår i Lolland Kommunes vurdering af støj ved meddelelse af
miljøgodkendelse af den fremtidige drift af produktionsområdet. Det er imidlertid Lolland Kommune,
der fastsætter de præcise vilkår om støj fra produktionsområdet, herunder grænseværdier, driftsvilkår
og afgrænsnings af de områder, hvor grænseværdierne skal være overholdt.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
Punkt 4: Støv.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Bemærkningen er af opklarende karakter. Trafikstyrelsen har ikke bemærkninger til dette.
Punkt 5: Naturforhold.
I kapitel 9 om bilag IV-arter er påvirkningen af bilag IV-padder som følge af denne projektændring
vurderet til at være væsentlig.
Sund & Bælt noterer sig, Lolland Kommunes vurdering af placering af vandhuller og vil afsøge
alternative placeringer. Det bemærkes dog, at det med udgangspunkt i de undersøgelser, der er
foretaget i forbindelse med MKV’en af projektændringen, er vurderet, at det er muligt at afværge de
væsentlige påvirkninger gennem etablering af paddeegnede erstatningsvandhuller på udvalgte
lokaliteter, der sikrer et vest-øst gående bælte af vandhuller nord om produktionsområdet, som
beskrevet i MKV. Placeringen af erstatningsvandhullerne skal sikre den økologiske funktionalitet for
bilag IV-paddearterne grønbroget tudse og spidssnudet frø paddearterne
For at understøtte bestanden af padder omkring produktionsområdet skal der etableres seks
erstatningsvandhuller. Vandhullerne placeres for at sikre spredningen af arterne og for at mindske
barriereeffekten fra produktionsområdet.
Erstatningsvandhullerne placeres strategisk i forhold til kendte ynglevandhuller og eksisterende
egnede paddevandhuller, så de inden for arternes vandringsafstand danner et netværk omkring
produktionsområdet, hvilket vurderes at sikre spredningen af arten.
Herudover afsøger Sund & Bælt mulighederne for at etablere en grøn korridor umiddelbart nord for
produktionsområdet, hvor der løber en kanal på en strækning af ca. 1.300 meter. Kanalen er placeret
mellem diget, som omkranser produktionsområdet, og oplandet nord for produktionsområdet. En
opgradering af diget og arealerne langs diget og kanalen via tilsåning med frøblandinge, hvori
repræsenterende lokale arter, højere beplantning af træer, buske og krat samt udlæg af sten vil kunne
understøtte spredningen af arter og mindske barriereeffekten fra produktionsområdet
For så vidt angår bemærkning vedr. behovet for yderligere afværgetiltag for at sikre
spredningsmuligheder for især faunaen skal det bemærkes, at den erstatningsnatur, der var planlagt
– med undtagelse af de seks vandhuller fortsat kan etableres, og vurderingen er således, at der ikke
er behov for yderligere tiltag for at oprette spredningsmuligheder.
Det er korrekt, at erstatningsvandhullerne vest for fabrikken er etableret for at understøtte bestanden
af grønbroget tudse. Grønbroget tudse er registreret i erstatningsvandhullerne 8 og 9 i 2018 og 2019,
hvor vandhullerne var nyanlagte. Ved overvågningen i 2023 er der registreret grønbroget tudse
nordvest for fabrikken – ligeledes i et nyanlagte vandhul fra 2022.
Femern A/S overvåger erstatningsnaturens udvikling og kvalitet, så effekten af plejetiltag og behov for
eventuelle supplerende tiltag løbende kan vurderes.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
Punkt 6: Vandbehandlingsanlæg.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Når vandbehandlingsanlægget renser hav- og overfladevand er der i retentionsvandet en
opkoncentrering af natriumklorid, som i miljøkonsekvensrapporten er vurderet som ubetydelig, når det
udledes til Femern Bælt. Der henvises til rapportens side 153.
Når der renses spildevand til produktionsvand, vil retentionsvandet indeholde en række stoffer, som
opkoncentreres. Derfor vil dette vand ikke blive udledt til Femern Bælt. Det vil blive pumpet tilbage til
rensningsanlægget og indgå i en ny rensning.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen har ikke yderlige bemærkninger.
Punkt 7: Stormflodssikring.
Bemærkninger fra Sund & Bælt:
Sund & Bælt kan bekræfte, at det nødvendige beredskab skal etableres, således at Lolland sikres ved
kommende højvandshændelser. Selskabet vil tage kontakt til kommunen og digelaget med henblik på
afklaring af det fremtidige beredskab.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger.
Høringssvar fra Region Sjælland
Region Sjælland har indsendt et høringssvar som ser positivt på bevarelsen af
tunnelelementfabrikken. Høringssvaret indeholder blandt andet temaer om udviklingsperspektiver for
- Arbejdstagere og virksomheder, der leverer ind til produktionsfaciliteterne og kan se sig selv
som en del af økosystemet der skabes i området,
- Viden- og uddannelsesinstitutioner, som vil uddanne unge mennesker, opkvalificere
arbejdsstyrken samt opsamle og udvikle innovationer og videnmiljøer,
- Borgere og særligt unge mennesker, der kan se en idé i at uddanne sig og etablere sig i
området.
Høringssvaret i sin helhed kan findes i bilaget med høringssvarene. Høringssvaret giver ikke
anledning til yderlig behandling.
Høringssvar fra Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har fremsendt høringssvar fra afdelingerne: Erhverv, Arter og Naturbeskyttelse samt
Hav og Vandmiljø.
Erhverv orienterer om reglerne i klapbekendtgørelsen som vil kunne blive relevant i forbindelse med
oprensning af sejlrenden til tunnelelementfabrikken. Arter og Naturbeskyttelse orienterer om at
miljøkonsekvensrapporten er i høring. Hav og Vandmiljø har fremsendt bemærkninger til punkter som
bør fremgå af miljøkonsekvensrapporten. Disse er tidligere modtaget og indarbejdet.
Høringssvarene kan læses i deres helhed i bilaget for høringssvar.
Trafikstyrelsens bemærkninger:
Trafikstyrelsen vurderer bemærkningerne indgår i den nuværende miljøkonsekvensrapport og har
ikke yderligere at bemærke.


1
Resumé af Miljøkonsekvensvurdering
Juni 2023
Bevarelse af
elementfabrikken
Offentligt
L 57 - Bilag 2
Transportudvalget 2023-24
3
Høring
Politisk
behandling
Miljøkonsekvens-
vurdering
Idéfase
Kære læser,
Når produktionen af tunnelelementerne til Femern
Bælt-byggeriet er færdiggjort, er tunnelelement-
fabrikken ved Rødbyhavn på Lolland planlagt til
at skulle rives ned.
I 2021 tilkendegav et politisk flertal i Folketinget,
at man så positivt på, at elementfabrikken kan
bevares og bidrage med elementer til fremtidige
infrastrukturprojekter efter færdiggørelsen af
Femern Bælt-forbindelsen. Sund & Bælt har
derfor i samarbejde med eksterne rådgivere
undersøgt, hvordan elementfabrikken kan beva-
res, og hvad effekterne vil være. Dette arbejde har
nu udmøntet sig i en miljøkonsekvensrapport.  
Som en del af denne proces afholdt Sund & Bælt i
efteråret 2022 en offentlig idéfasehøring, hvor
offentlig­
heden kunne komme med input til, hvad
der skulle behandles i miljøkonsekvensvurderin-
gen, der indgår i det endelige politiske beslut-
ningsgrundlag for projektet.  
Resultaterne af undersøgelserne i miljøkonse-
kvensvurderingen foreligger nu og er udførligt
beskrevet i den samlede miljøkonsekvensrapport,
der sammen med de underliggende rapporter
beskriver bevarelsen af elementfabrikken og de
miljømæssige virkninger heraf.
Meningen med denne publikation er at give et
lettilgængeligt og ikke-teknisk resumé af de
mange undersøgelser og analyser, der ligger til
grund for den endelige rapport. Ambitionen er, at
du relativt nemt og overskueligt kan danne dig et
indtryk af projektet og dets konsekvenser.  
Da det er et sammendrag, er der flere steder i
publikationen henvisning til den samlede miljø­
konsekvensrapport. Denne og alle de underlig-
gende arbejdsrapporter er tilgængelige på Sund
& Bælts hjemmeside
God læselyst.
Miljøkonsekvensvurderingen kaldtes tidligere VVM-undersøgelse. VVM stod for:
Vurdering af Virkninger på Miljøet.
Miljøkonsekvensvurderingen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere,
virksomheder og borgere kan vurdere projektets virkninger på miljøet og sam-
menligne forskellige løsningsforslag.
Miljøkonsekvensvurderingen skal desuden sikre, at projektet bliver bedst muligt
tilpasset omgivelserne, og at miljøet ikke påvirkes unødvendigt.
Miljøkonsekvensvurderingen
2
5
Forord – Bevarelse af elementfabrikken 3
Elementfabrikken nu og i fremtiden 6
Den politiske aftale bag miljøkonsekvensvurderingen 8
Effekter og gevinster 9
Sammenhæng med andre projekter 9
Bevarelse af elementfabrikken – hvordan? 10
Miljø 12
Støj 14
Trafik 14
Natur 15
Klima 16
Vand 16
Hvad sker der lige nu? 17
Hvad sker der efter høringen? 18
Indholdsfortegnelse
Femern Bælt
Rødbyhavn
Nakskov
LOLLAND
FALSTER
Vordingborg
Næstved
FEMERN
4
7
I sommeren 2020 begyndte anlægsarbejdet til
Femern Bælt-forbindelsen. Forbindelsen opføres
som en sænketunnel bestående af betonelemen-
ter. Disse elementer skal produceres på en
elementfabrik, der er ved at blive etableret øst
for Rødbyhavn Havn. Elementfabrikken udgør
sammen med den dertilhørende arbejdshavn,
kontor og administrationsfaciliteter, beboelses­
faciliteter mv. ét stort, samlet produktionsområde.
•	
Generelt vil produktionsområdet optage plads i
længere tid. Derfor skal der findes andre steder
til den natur og det friluftsliv, der var planlagt
etableret i området efter det oprindelige
nedtagningstidspunkt.
•	
Der vil blive brugt ’teknisk vand’, som er renset
saltvand fra Femern Bælt eller andre vand­
ressourcer i stedet for grundvand til produk­
tionen af betonelementer.
•	
Der vil være færre medarbejdere, end produkti-
onsområdet oprindeligt var godkendt til, da der
ikke vil være andre aktiviteter end produktion
af betonelementer.
•	
I eventuelle perioder hvor produktionsområdet
ikke bliver brugt, vil området blive vedligeholdt
og være under opsyn.
Bevares elementfabrikken efter færdiggørelsen af
elementer til Femern Bælt-forbindelsen medfører
det ændringer i produktionsområdet. F.eks.:
•	
Driften vil fortsætte i længere tid end beskre-
vet i Femern Bælt-projektets VVM-redegørelse
fra 2013.
•	
Det vil medføre støj og udledninger til
omgi­
velserne i længere tid, men inden for
gældende regler og tilladelser.
•	
Når produktionsområdet ikke skal bruges mere,
bliver det taget ned. Det vil ske på samme
måde, som det er beskrevet i den oprindelige
VVM-vurdering af Femern Bælt-forbindelsen.
Elementfabrikken nu
og i fremtiden
Elementfabrikken er cirka 100 ha.
Fabrikken skal producere 79 standar-
delementer og 10 specialelementer til
Femern Bælt-forbindelsen.
Det vil tage ca. 3,5 år.
Elementfabrikken
Camp-
område
Ydre areal
Ydre areal
Arbejdshavn
Adgangskanal
Rødbyhavn
Tunnelforbindelse
6
9
Den 28. juni 2021 indgik et flertal i Folketinget en
politisk aftale om ”Infrastrukturplan 2035”. Af
aftalen fremgår følgende om tunnelelement­
fabrikken ved Rødbyhavn:
”Parterne ser positivt på muligheden for, at Sund
& Bælt bevarer den kommende tunnelelement­
fabrik, som etableres ved Rødbyhavn på Lolland i
forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Det
vil fastholde lokale arbejdspladser på Lolland
samtidig med, at tunnelelementfabrikken kan
bidrage til at billiggøre kommende projekter, da
der ikke vil være behov for at etablere nye pro-
duktionsfaciliteter til projekterne.”
Femern Bælt-forbindelsen etableres af Femern
A/S, der er et datterselskab til Sund & Bælt.
Derfor er det også Sund & Bælt, som politikerne
har givet opgaven med at undersøge muligheder
og konsekvenser ved en bevarelse af element­
fabrikken.
Der er mange samfundsmæssige fordele ved at
bevare elementfabrikken – bl.a. økonomiske-,
miljømæssige- og tidsmæssige fordele samt ikke
mindst muligheden for at bevare arbejdspladser
på Lolland.
• 	
Øget bæredygtighed: Genbrug af element­
fabrikken
• 	
Billiggørelse af fremtidige megaprojekter
gennem f.eks. kortere anlægsfaser og færre
risici
• 	
Infrastrukturen til elementfabrikken eksisterer
og vil blive videreudviklet (vand- og energi­
forsyning, havn og veje)
• 	
Potentiale for erhvervsliv
• 	
Fastholdelse af lokale - og regionale
kompetencer.
Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet
beslutning om konkrete projekter, der i fremtiden
vil kunne anvende elementfabrikken. Udover at
levere betonelementer til fremtidige statslige
infrastrukturprojekter, som f.eks. Østlig Ringvej,
vil fabrikken også kunne bruges til andre statslige
(og ikke statslige) projekter, som kræver en
industriel produktionsmetode og udskibningsfa-
ciliteter. Det kunne f.eks. være betonfundamenter
til store havvindmøller eller andre vedvarende
energianlæg, der skal etableres i fremtiden som
led i den grønne omstilling.
Den politiske aftale bag
­miljøkonsekvensvurderingen
Effekter og gevinster
ved en bevarelse
Sammenhæng med andre
projekter
Infrastrukturplan 2035 omfatter en
række kommende infrastrukturprojekter
i Danmark i perioden 2022-2035. Der er
tale om en meget omfattende infra­
struktur­
plan, hvor der afsættes mere
end 160 mia. kr. til nye infrastruktur­
investeringer over hele landet.
Statslige infrastrukturprojekter
under undersøgelse:
Østlig Ringvej
3. Limfjordsforbindelse
Als-Fyn
2035
8
11
Miljøkonsekvensvurderingen tager udgangspunkt
i et projektløsningsforslag, der indebærer bevarel-
se og fortsat drift af hele produktionsområdet til
produktion af betonelementer. Produktionsområ-
det udgør ca. 190 ha på land og ca. 110 ha på
havet.
Produktionsområdet dækker over:
Bevarelse af
elementfabrikken – hvordan?
Du kan læse den oprindelige VVM-­
redegørelse fra 2013 af Femern
Bælt-projektet og efterfølgende tillæg
til VVM-redegørelsen her
Kystdiger der beskytter produktionsområdet mod over­
svømmelse. Digerne vil også afskærme omgivelserne til
fabrikken mod støj og visuelle forstyrrelser. Når produktions-
området bliver taget ned, bliver materialet fra diget anvendt
til opfyldning af arbejdshavnen.
Øvrige arealer til oplag af materialer.
Arbejdshavnen hvor materialer til produk-
tionen primært leveres med skibe, og de
færdige betonelementer bliver bugseret ud.
Elementfabrikken hvor betonelementerne
produceres. Der er tre haller med fem produk-
tionslinjer og en udendørs produktionslinje til
specialelementer. Desuden faciliteter til lager,
værksteder, laboratorium, betonknuseanlæg
og tre slusesystemer, hvorfra betonelementer
kan søsættes og gøres klar til transport.
Camp/beboelsesområdet hvor mange af arbejderne
på kommende projekter vil kunne bo. Dette vil blive
rømmet af den nuværende entreprenør, når Femern
Bælt-forbindelsen er færdig. Fremtidige entreprenø-
rer på andre projekter, vil kunne stille boligmoduler
op på området.
10
13
Miljø
Bevarelsen af produktionsområdet inkl. element-
fabrikken vil påvirke miljøet. I den udarbejdede
miljøkonsekvensrapport indgår alle miljøpå­
virkninger – både de direkte, indirekte, afledte
og kumulative effekter under både anlæg og drift.
Vurderingerne af bevarelsens eventuelle påvirk-
ninger omfatter en række faktorer og samspillet
imellem dem:
• Mennesker, fauna og flora
• Jordbund, vand, luft, klima og landskab
• Materielle goder og kulturarv.
0-alternativ eller projektløsningsforslag?
I en miljøkonsekvensvurdering er 0-alternativ
betegnelsen for, hvordan verden vil se ud, hvis vi
ikke foretager tilrettelser eller udvikling af status
quo. Projektløsningsforslaget er derimod beteg-
nelsen for dét projektforslag, der vurderes til
samlet set at have den mest positive påvirkning
af den problemstilling, som man undersøger at
løse.
0-alternativet for miljøkonsekvensvurderingen
af en bevarelse af produktionsområdet er dét
forslag til nedrivning og naturgenoprettelse,
der lå i den oprindelige plan for nedtagning af
elementfabrikken:
Hvad har vi undersøgt?
Miljøkonsekvensrapporten bygger på data og informationer fra miljø­
konsekvensvurderingen i den oprindelige VVM-redegørelse fra 2013 af
Femern Bælt-projektet og efterfølgende tillæg til VVM-redegørelsen.
Den bygger også på nye data fra overvågningen af naturen i området,
fra myndighedernes databaser, fra offentlige hjemmesider og fra nye
modelleringer af hydrografien.
Da der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til den fremtidige
udnyttelse af produktionsområdet, tager miljøkonsekvensvurderinger-
ne udgangspunkt i en produktion, der svarer til fremstillingen af tunnel­
elementer til Femern Bælt-forbindelsen med hensyn til produktions­
metoder og forbrug af materialer.
Hydrografi er videnskab, der beskæftiger
sig med den fysiske og kemiske tilstand af
vandet i oceaner, have, kystområder, søer
og floder samt kortlægningen af dem
Læs den samlede miljøkonsekvens­
rapport på vores hjemmeside
www.sundogbaelt.dk/elementfabrik
Der er udført ekstern kvalitetssikring af
materialet for miljøkonsekvensvurderin-
gen, herunder af tekniske-, miljømæssi-
ge samt trafikale forhold og af risiko-
analysen og anlægsoverslag. Det er
konkluderet, at materialet er af en sådan
kvalitet, at der kan træffes politisk
beslutning om bevarelsen af element­
fabrikken med udgangspunkt i miljø­
konsekvensvurderingen.
12
15
Støj og vibrationer Natur
Trafik
Bevarelsen af produktionsområdet vil medføre, at
støjen fra området vil pågå i længere tid end
oprindeligt planlagt. Det vil påvirke naboerne i
varierende grad på samme måde som beskrevet i
den oprindelige VVM for Femern Bælt-forbindel-
sen. De oprindelige afværgeforanstaltninger, som
f.eks. støjvolden omkring produktionsområdet, vil
blive bevaret.
Til lands
Hvis produktionsområdet bliver bevaret, vil det
fortsætte med at præge det lokale landskab
væsentligt. De øverste dele af produktionshaller
og siloer vil være synlige i landskabet. Det vil stå i
kontrast til Lollands historiske flade kyst- og
landbrugslandskab.
Produktionsområdet er under Femern Bælt-­
projektet udformet, så der bliver taget en række
hensyn til landskabet. De hensyn vil fortsætte
under bevarelsen.
I den oprindelige plan for nedtagning af element-
fabrikken fremgår det, at der skal etableres natur
på dele af produktionsområdet. Ved bevarelse af
produktionsområdet, er der fortsat plads til at
etablere 58,4 ha planlagt lysåben natur og tre
planlagte vandhuller på de nye landområder
beliggende hhv. øst og vest for arbejdshavnen.
Imidlertid forhindrer en bevarelse anlæg af seks
øvrige vandhuller på produktionsområdet, som
derfor skal etableres andre steder i nærområderne.
Til vands
Modelberegninger viser, at hvis produktions­
området og derved ydermolerne og sejlrenden til
havnen bliver bevaret, vil påvirkningen af både de
lokale strømforhold omkring havnen og vand- og
saltud­
vekslingen mellem Østersøen og ­
Nordsøen
være ubetydelig og ikke væsentlig.
Der vurderes heller ikke at være nogen væsentlig
påvirkning af vandkvaliteten, havbund eller
bundplanter som følge af hverken bevarelse, drift
eller den tidsforskudte nedtagning af produk­
tionsområdet.
Både pattedyr og fugle i og omkring Femern Bælt
vil opleve, at den støj fra transport af materialer
og udskibning fra produktionsområdet vil fort-
sætte udover det oprindeligt planlagte nedtag-
ningstidspunkt. Der vil dog være tale om få
sejladser, som er ubetydelige i forhold til den
øvrige støj fra andre transportskibe og rekreativ
sejlads.
Det forventes at trafik til og fra produktions­
området vil fortsætte i samme mønster som i
dag. I forbindelse med Femern Bælt-projektet
blev vejnettet omkring produktionsområdet
forbedret. En bevarelse af produktionsområdet
vil medføre, at den ekstra kapacitet på vejene
fortsat vil blive brugt til transport til og fra
området. Når Lolland Kommune i fremtiden
planlægger nye projekter omkring Rødbyhavn, der
kan give ekstra trafik, skal trafikken fra produkti-
onsområdet tænkes ind i trafikafviklingen.
Det er samtidig vurderet, at der ikke vil være en
påvirkning på grund af vibrationer, da afstandene
mellem produktionsområdets maskiner og udstyr
til boliger og andre bygninger i omgivelserne giver
sikkerhed for, at der ikke vil være en påvirkning
under drift og omstilling af elementfabrikken til
nye opgaver.
Friluftsliv
En bevarelse kan have indflydelse på
Lol­
land Kommunes muligheder for som
planlagt at udvikle friluftslivet langs
kysten øst for Rødbyhavn.
Derfor er der planlagt en række nye
initiativer, der skal erstatte de ellers
planlagte tiltag og sikre, at friluftslivet i
området alligevel bliver udviklet. Der
bliver blandt andet etableret ny natur
og stier.
Natura 2000
Produktionsområdet ligger ca. 800
meter vest fra grænsen til Natura
2000-område nr. 173, ”Små­
lands­
farvandet nord for Lolland, Guldborgs-
und, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand”.
Natura 2000-området er især udpeget
for at beskytte forskellige naturtyper i
havet og langs kysten. Miljøkonsekvens­
vurderingen peger på, at hverken
bevarelse, fortsat drift eller en senere
nedtagning vil påvirke Natura 2000-
området væsentligt.
Erstatningsnatur
Den natur, som det var planlagt at
etablere inden for produktionsområdet,
bliver i stedet etableret på andre egnede
steder i nærheden, hvis produktions­
området bevares. Det skal sikre, at
områdets biologiske sammenhæng og
funktion bliver opretholdt, som det
oprindeligt var planlagt. Overvågningen
af erstatningsnaturen vil fortsætte, når
produk­
tionsområdet bliver bevaret.
14
17
Vand
Klima
Produktion af betonelementer kræver masser
af vand. Betonproduktionen til Femern Bælt-­
forbindelsen er baseret på grundvand. Dette vil
ændre sig i forbindelse med en bevarelse af
produktionsområdet. Ved fremtidig betonproduk-
tion vil der blive anvendt teknisk vand. Grundvand
vil kun blive anvendt til såkaldte sanitære formål
som f.eks. drikkevand og håndvask.
Til produktion af det tekniske vand opføres et
rensningsanlæg. Der er fundet tre muligheder for
alternative vandkilder: Havvand – den mest sikre
men også mest ressourcetunge løsning, spilde-
vand fra Rødbyhavn Renseanlæg - hvorfra det i
dag udledes i Femern Bælt og overfladevand fra
Strandholm Pumpestation – der i dag pumpes ud
i Femern Bælt.
Klimapåvirkningen ved en bevarelse og forsat
drift af produktionsområdet er vurderet på
baggrund af projektets udledning af drivhus­
gasser i forbindelse med elektricitetsforbrug.
Udledningen fra driften vil, i værste fald, lokalt
kunne have en mindre betydning for Lolland
Kommunes mulighed for at nå deres reduktions-
mål i 2030. Samlet set vil en bevarelse af produk-
tionsområdet have en positiv klimaeffekt, da vi
derved undgår at opføre og nedtage et nyt,
tilsvarende produktionsområde et andet sted.
Miljøkonsekvensvurderingen tager udgangspunkt
i anvendelse af havvand, da den er den mest
forsyningssikre, men også den mest ressource-
krævende af de tre muligheder, men den endelige
alternative vandkilde vil først blive besluttet på
et senere tidspunkt. Uagtet hvilken af de tre
kilder, der vælges, vil en fortsat drift af produk­
tionsområdet ikke medføre en væsentlig på­
virkning af hverken vandforsyningen eller
grundvandet.
Teknisk vand
Teknisk vand er renset vand fra alternati-
ve kilder. Det kan f.eks. være spildevand
fra det lokale rensningsanlæg, overflade-
vand eller havvand.
Hvad sker der lige nu?
Høring
Miljøkonsekvensvurderingen sendes i offentlig
høring. Her får borgere, myndigheder, virksomhe-
der og interesseorganisationer m.fl. igen mulighed
for at bidrage med forslag og synspunkter, der
kan indgå i det videre arbejde med projektet.
Du kender lokalområdet, og kan måske bidrage
med vigtig viden eller indsigt til behandlingen af
miljøkonsekvensvurderingen i et høringssvar.
Eventuelle bemærkninger til
­
rapporten bedes indsendt
senest den 18. august 2023 til ­
vvm@trafikstyrelsen.dk cc
tmsj@trafikstyrelsen.dk med
henvisning til journalnummer
2022-096653.
Høringsperioden er fra den
23. juni 2023 til og med den
18. august 2023.
Efter høringen behandler Sund & Bælt de hørings-
svar, der er modtaget. Vi samler det hele op i et
høringsnotat, som du vil kunne finde på vores
hjemmeside, når det er offentliggjort.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen og
høringssvarene udarbejdes der derefter en
indstilling til Transportministeren med henblik på
politiske drøftelser og stillingtagen.
Vi holder borgermøde:
Onsdag den 9. august 2023 kl. 17.00
i Rødbyhavn
Det vil være muligt at følge borger-
mødet online
Se tidligere høringssvar
I forbindelse med den indledende høring af projektet i 2022 gen-
nemførte vi en idéfase, der bl.a. inkluderede to borgermøder i no-
vember 2022. Under idéfasen modtog vi 10 forslag og idéer, der alle
er behandlet. Du kan læse alle de tidligere høringssvar og se en
optagelse af borgermødet her.
2035
16
19
Hvad sker der
efter høringen?
Politisk behandling
Gennemførelse af projektet
forudsætter, at Folketinget
vedtager en lovændring til den
gældende anlægslov efter den
offentlige hørings afslutning.
Miljøkonsekvensvurderingen vil
indgå i Folke­
tingets beslutnings-
grundlag. Hvis Folketinget ved­
tager forslaget til lovændringen,
gives der derved tilladelse til
bevarelse af det samlede produk-
tionsområde.
Høring
Politisk
behandling
Miljøkonsekvens-
vurdering
Idéfase
Læs mere og følg med online
Læs mere om projektet og
miljøkonsekvens­vurderingen her.
18
Sund & Bælt løfter samfundets største trafikale anlægsinvesteringer og binder Danmark bedre sammen
nationalt og internationalt. Til gavn for borgerne, erhvervslivet og forsyningssikkerheden. Som statsejet
aktieselskab arbejder vi altid langsigtet og helhedsorienteret.
Telefon 3393 5200
info@sbf.dk
sundogbaelt.dk
Find mere information på
sundogbaelt.dk
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V