Fremsat den 27. oktober 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 27. oktober 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at pålægge regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem Færøerne
og EU
Den nuværende handelsaftale stiller ikke EU og Færøerne
lige. Den stiller EU bedre end Færøerne i handelsrelatio-
nen. Der er derfor behov for at indgå en regulær frihandels-
aftale mellem EU og Færøerne, som kan sikre en mere stabil
og forudsigelig ramme omkring samhandelen mellem EU og
Færøerne. Det vil samtidig betyde, at toldbarrierer internt i
det danske rige vil kunne fjernes. Samtidig vil aftalen give
Færøerne bedre mulighed for at udvikle sin økonomi. Fol-
ketinget pålægger derfor regeringen at arbejde for en frihan-
delsaftale mellem EU og Færøerne.
Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2023-24
AX029065
Bemærkninger til forslaget
Færøerne er en del af det danske rige. Historisk har Fær-
øerne haft en speciel relation til EU, idet Færøerne valgte
ikke at blive medlem, da Danmark tiltrådte det daværende
EF i 1973. Siden da har Færøerne haft en form for associeret
status, der har tilladt dem at handle med EU-landene på
særlige vilkår.
Den gældende handelsaftale mellem Færøerne og EU,
som stammer fra 1997, er imidlertid begrænset og ubalan-
ceret. Der er frihandel i varetrafikken fra EU inklusive Dan-
mark til Færøerne, mens Færøerne modsat kan eksportere
en betydelig del af sine fisk toldfrit til EU, men har most
favoured nations-toldsatser (MFN-toldsatser) på forædlede
fiskevarer og andre varer.
Det betyder eksempelvis, at selv om Færøerne er en del af
det danske rige, så bliver mange færøske varer belagt med
told, når de bliver importeret til Danmark. Færøerne bliver
altså i handelsmæssig henseende behandlet som et tredje-
land af Danmark. Dette finder Dansk Folkeparti grundlæg-
gende forkert. Handel mellem de forskellige dele af det
danske rige burde være lige så frit som at handle mellem
Jylland og Sjælland.
Det er et stort ønske på Færøerne – og har været det
gennem flere år for skiftende færøske regeringer – at der bli-
ver etableret en egentlig frihandelsaftale som erstatning for
handelsaftalen fra 1997. Færøske regeringer har peget på, at
det er afgørende vigtigt, at den danske regering engagerer
sig helhjertet i sagen, for at fremtidige forhandlinger kan
krones med held (se. f.eks. Rigsombudsmandens orientering
nr. 03/2023 af 23. februar 2023, FÆU alm. del – bilag 18,
folketingsåret 2022-23, 2. samling, »EU positiv overfor en
bedre handelsaftale med Færøerne«, fonyhedsbureau.dk, den
10. oktober 2020 og § 20-spørgsmål US 3 om Færøernes
handel med EU og Rusland, folketingsåret 2019-20).
Siden 2005 er Færøernes eksport til EU (uden Danmark)
reduceret fra at udgøre ca. 66,2 pct. i 2005 til 53,7 pct. i
2022 af den samlede eksportvolume, og eksporten til Dan-
mark er i samme periode reduceret fra 14,4 pct. til 13,3 pct
(jf. »Export of goods«, Statistics Faroe Islands, hagstova.fo).
På grund af vanskeligheder med at afsætte forarbejdede
varer på det europæiske marked har Færøerne blandt andet
tyet til Rusland som afsætningsmarked. Færøerne har siden
1977 haft en fiskeriaftale med Rusland. I perioden fra 2021
til 2022 er andelen af Færøernes samlede eksport, der er
gået til Rusland, imidlertid reduceret fra 25 pct. til 8 pct.
(jf. Hagstova, Færøernes statistik). Færøerne har frivilligt
tiltrådt de europæiske sanktioner mod Rusland efter den rus-
siske invasion af Ukraine, selv om landet – som tredjeland –
ikke er forpligtet hertil.
Over de senere år har EU forhandlet om og indgået en
række nye frihandelsaftaler, der potentielt udfordrer færin-
gerne. I 2016 indgik EU f.eks. den såkaldte CETA-aftale
med Canada, der giver mulighed for, at Canada kan ekspor-
tere alle sine fiskevarer toldfrit til EU. Canada og Færøerne
er konkurrenter, når det handler om produktion og eksport
af fiskevarer – og EU har dermed valgt at prioritere et nord-
amerikansk land frem for en del af det danske rige. Det
finder forslagsstillerne besynderligt.
Færøerne kan ikke med sin størrelse og sin eksportvolu-
men udgøre nogen reel trussel mod det europæiske marked
for forarbejdet fisk. Foruden fisk eksporterer Færøerne også
i begrænset omfang skind, uld og kød. Heller ikke eksporten
af disse produkter kan udgøre en risiko for det indre marked.
Indgåelse af en reel frihandelsaftale mellem EU på den
ene side og Færøerne på den anden vil medvirke til større
symmetri i samhandelen mellem de to områder. Den gæl-
dende handelsaftale er præget af stor asymmetri og af at
være forholdsvis ensidigt til gavn for EU.
En regulær frihandelsaftale mellem EU og Færøerne vil
sikre en mere stabil og forudsigelig ramme omkring sam-
handelen mellem EU og Færøerne. Den vil også potentielt
sikre, at toldbarrierer internt i det danske rige vil kunne
fjernes. Ligeledes vil aftalen give Færøerne bedre mulighed
for at udvikle sin økonomi.
Forslagsstillerne mener f.eks., at Færøerne vil få bedre
mulighed for at afsætte forarbejdede fiskeprodukter og indu-
strivarer på det europæiske marked. Erfaringen er desuden,
at samhandelen mellem EU og lande, som EU indgår frihan-
delsaftaler med, stiger helt generelt. Forslagsstillerne mener
derudover, at det er vigtigt, at man kan handle frit uden
toldbarrierer internt i riget. Alle disse forhold vil være til
gavn for Færøernes udvikling.
Folketinget pålægger på den baggrund regeringen at ar-
bejde for indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og
Færøerne.
2
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge
regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem
Færøerne og EU.
(Beslutningsforslag nr. B 25)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3