Grund-og nærhedsnotat om forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2023
Tilhører sager:
Aktører:
FMs grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2023=C KOM (2023) 0530.doc
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0530/bilag/1/2771035.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 1 2023-1 EKN 26. oktober 2023 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2023 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansmini- steriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2023, KOM (2023) 0530. Lars Løkke Rasmussen Offentligt KOM (2023) 0530 - Bilag 1 Europaudvalget 2023
GNN - Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2023.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0530/bilag/1/2771036.pdf
Grund- og nærhedsnotat 26. oktober 2023 Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2023 KOM (2023) 0530 Nyt notat 1. Resume Kommissionen præsenterede d. 11. oktober forslag til ændringsbudget 4 til EU’s 2023-budget. Forslaget vedrører nedjusteringer af primært teknisk karakter af forpligtelses- og betalingsni- veauet for en række programmer, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond Plus samt EU’s landdistriktsprogram, navnlig som følge af imple- menteringsforsinkelser. Herudover opjusteres både forpligtelser og betalinger til administrations- området, som primært kan henføres til udgiftsstigninger som følge af lovbundne pensions- og løn- justeringer samt stigende energipriser. Ændringsbudgettet medfører samlet set en nedjustering på 247,5 mio. euro i forpligtelsesbevillin- ger og 3.254,8 mio. euro i betalingsbevillinger. Vedtages forslag til ændringsbudget 4 uændret, skønnes det danske EU-bidrag i 2023 isoleret set reduceret med ca. 560 mio. kr. sfa. reduktionerne i det BNI-baserede bidrag. Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til 2023- budgettet, men finder det beklageligt, at Kommissionen ikke tidligere foretager mere realistiske estimater for implementeringsgraden, idet særligt EU’s regionaludviklingsfond og landdistrikts- program har en væsentligt grad af underimplementering. 2. Baggrund Kommissionen har fremlagt forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2023 (KOM (2023) 0530). Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU) art. 314 vedrørende beslutningspro- ceduren for budgettet, finansforordningens art. 441 og ordningen for Den Euro- pæiske Unions egne indtægter2 . 3. Formål og indhold Forslaget vedrører justeringer på udgiftssiden af EU’s 2023-budget samt en række mindre tekniske tilpasninger. Samlet er der tale om en nedjustering af udgiftsni- veauet på 247,5 mio. euro i forpligtigelser og 3.254,8 mio. i betalinger. Eftersom 1 Forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018 2 Rådets afgørelse (EU, Euratom) nr. 2020/2053 af 14. december 2020. Offentligt KOM (2023) 0530 - Bilag 1 Europaudvalget 2023 Side 2 af 5 BNI-bidraget udgør en residual, der skal sikre, at EU’s budget balancerer, medfø- rer justeringen af betalingsbevillingerne en tilsvarende reduktion af EU-landenes BNI-bidrag på 3.254,8 mio. euro, jf. tabel 1. De foreslåede nedjusteringer i forpligtelsesbevillinger følger generelt af et reduce- ret behov svarende til 280,0 mio. euro under budgetkategori 1 – Det indre marked, in- novation og det digitale område samt et øget behov svarende til 32,5 mio. euro under budgetkategori 7 – administration. Det nedjusterede betalingsniveau kan overordnet henføres til mindreudgifter under budgetkategorierne 1-4, som delvist modgås af øgede betalinger under budgetkategori 7, jf. tabel 2. Budgetkategori 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område Under budgetkategori 1 foreslås en nedjustering på 280,0 mio. euro i forpligtelser og 264,0 mio. euro i betalinger sfa. implementeringsforsinkelser for den Internati- onale Termonukleare Forsøgsreaktor (ITER). Dertil kommer en nedjustering på 348,6 mio. euro i betalinger sfa. underimplementering under programmet Digitalt Europa (DEP). Fsva. ITER, forklarer Kommissionen justeringen med, at projek- tet gennemgår en grundlæggende opdatering og desuden har været udsat for im- plementeringsudfordringer navnlig sfa. væsentlige reparationsbehov. Fsva. DEP, forklares mindreforbruget bl.a. med langsom indfasning, idet programmet er nyt og målrettet støttemodtagere, der er mindre bekendte med EU-støtteregler, lige- som der er tilsagnsforsinkelser i visse EU-lande. Tabel 1 Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til EU’s 2023-budget Mio. euro, 2023-priser Justeringer af forpligtelsesbevillinger -247,5 Justeringer af betalingsbevillingerne -3.254,8 Samlet nedjustering af EU-landenes BNI-bidrag -3.254,8 Kilde: Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til EU’s 2023-budget (KOM (2023) 530). Tabel 2 Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til EU’s 2023-budget Mio. euro, 2023-priser Forpligtelser Betalinger H1 – Det indre marked, innovation og det digitale område -280,0 -612,6 H2 - Samhørighed, resiliens og værdier - -1.730,8 H3 - Naturressourcer og miljø - -685,0 H4 – Migration og grænseforvaltning - -259,0 H7 – Administration 32,5 32,5 Udgiftsændringer i alt -247,5 -3.254,8 Kilde: Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 for EU’s 2023-budget KOM (2023) 530). Side 3 af 5 Budgetkategori 2 - Samhørighed, resiliens og værdier Kommissionen foreslår samlet at nedjustere budgetkategori 2 med 1.730,8 mio. euro i betalinger, sfa. forsinkelse i implementeringen under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF) og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Kommissionen henfører forsinkelserne til den sene vedtagelse af fondenes retsak- ter og underprogrammer for 2021-2027. Kommissionen foreslår ligeledes en mindre opjustering på 0,5 mio. euro af både forpligtelses- og betalingsbevillingerne til Den Europæiske Anklagemyndigheds bygnings- og IT-sikkerhedssystemer. Opjusteringen af forpligtelsesbevillinger fi- nansieres ved en intern omprioritering fra en budgetlinje vedr. støtteudgifter til analytiske studier. Budgetkategori 3 - Naturressourcer og miljø Kommissionen oplyser, at EU-landenes seneste skøn for betalinger under EU’s landdistriktssprogram medfører et forventet mindreforbrug i 2023. Kommissio- nen foreslår på den baggrund at sænke betalingsniveauet med 685,0 mio. euro. Kommissionen forklarer underimplementeringen dels ved, at EU-landene fokuse- rer på færdiggørelsen af programmerne fra den forrige programperiode 2014- 2022, og dels ved, at medlemsstaterne prioriterer implementering af projekter un- der EU’s genopretningsplan (NGEU). Ydermere foreslår Kommissionen at foretage en udgiftsneutral overførsel af 2,3 mio. euro i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra reserven til Det Europæiske Miljøagentur (EAA) til LIFE-programmet. Kommissionen forklarer dette med, at der endnu pågår inter-institutionelle forhandlinger om EU’s Naturgenopretnings- pakke, hvorfor det foreslås at returnere de 2,3 mio. euro fra EAA-reserven til LIFE-programmet. Budgetkategori 4 - Migration og grænseforvaltning Kommissionen forslår at nedjustere budgetkategori 4 med 259,0 mio. euro i beta- linger, eftersom det samlede betalingsbehov under Asyl-, Migrations- og Integrati- onsfonden er lavere end oprindeligt anslået. Det skyldes bl.a. et lavere regnskabs- niveau end forventet, samt at man afventer supplerende dokumentation ifm. be- talinger af betydelige fakturaer, hvorfor visse betalinger forsinkes til 2024. Budgetkategori 7 – Administration Kommissionen foreslår en stigning på 32,5 mio. euro i både forpligtelser og beta- linger til administrative udgifter under budgetkategori 7. Stigningen kan henføres til et øget betalingsbehov for pensioner samt lønstigninger og ikke-lønrelaterede merudgifter. Fsva. lønudgifterne følger det af personalevedtægtsforordningen, at disse skal ju- steres automatisk ud fra bl.a. årlig inflation samt løn- og købekraftsudviklingen for embedsmænd i en række referencelande. Den forventede sats til justering af løn- udgifter er opjusteret til 2,7 pct. i stedet for 2,6 pct., som det oprindeligt forvente- des i budgettet for 2023. Kommissionen oplyser, at omprioriteringer i institutio- Side 4 af 5 nerne samt reduktioner i ikke-lønrelaterede udgifter har mindsket bevillingsbeho- vet for Kommissionen med 27,6 mio. euro. Dertil foreslås bevillingsniveauet øget bl.a. sfa. lønstigningerne for Det Europæiske Regionsudvalg (CoR), EU-Udenrigs- tjenesten (EEAS) og Europaskolerne. Fsva. pensionsudgifterne øges forpligtelses- og betalingsniveauet med samlet 49,1 mio. euro. Kommissionen forklarer hovedsagligt dette med, at antallet af pensi- onsmodtagere i slutningen af 2023forventes at overgå det budgetterede for året. Fsva. ikke-lønrelaterede merudgifter henfører Kommissionen særligt disse til sti- gende energipriser, der på trods af videst mulig finansiering via budgetmæssige omplaceringer ifølge Kommissionen kræver øgede bevillinger til Regionsudvalget og Europaskolerne. Kommissionen foreslår endvidere at øge antallet af sekunderede nationale militær- eksperter (SNE’er) i EEAS med 20 positioner sfa. Rådets vedtagelse af tilføjelse til EU’s Militærstab (EUMS). Kommissionen oplyser, at udgifterne afholdes over EEAS budget. 4. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. 5. Nærhedsprincippet Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet et for- slag vedrørende EU’s budget kun kan behandles på EU-niveau. 6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. 7. Økonomiske konsekvenser Statsfinansielle konsekvenser For et givent finansår er det alene ændringer i betalingsniveauet i EU-budgettet, der påvirker det danske EU-bidrag. Vedtages Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 uændret skønnes det isole- ret set at reducere det samlede danske EU-bidrag i 2023 med ca. 560 mio. kr. sfa. en reduktion i det BNI-baserede bidrag. Øvrige konsekvenser Ændringsbudgettet forventes ikke at have erhvervsøkonomiske eller samfunds- økonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for mil- jøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Ej relevant. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der ventes generel opbakning til Kommissionens forslag til ændringsbudget 4. Side 5 af 5 10. Regeringens generelle holdning Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til EU’s 2023- budget, idet der er tale om tekniske tilpasninger på EU’s udgiftsside henført til mindreforbrug, som medfører en reduktion af det danske EU-bidrag. Regeringen anerkender de lovbundne krav forbundet med lønudgifter, men fin- der, at der generelt for budgetkategori 7 (administration) bør anlægges en stram og budgetansvarlig linje, herunder at antallet af ansatte stabiliseres, og at stigende løn- omkostninger adresseres. Dertil kommer, at regeringen finder, at udgifter sfa. sti- gende energipriser bør finansieres via omprioriteringer. Regeringen noterer sig det betydelige mindreforbrug under budgetkategori 1-4 som følge af underimplementering. Regeringen finder, at Kommissionen bør fore- tage mere realistiske estimater for implementering af EU-programmer mhp. at sikre forudsigelighed i EU-bidraget. Tilsvarende finder regeringen det beklageligt, at Kommissionen ikke tidligere har været opmærksom herpå, hvilket særligt skal ses i lyset af, at regeringen løbende har fremført synspunkt om behov for omprio- riteringer ifm. forhandlingerne om EU’s 2023-budget samt ved tidligere forslag til ændringsbudgetter. Regeringen anerkender, at merudgifterne i forslaget til ændringsbudget 4 delvist modgås ved omprioriteringer og mindreforbrug inden for de i 2023-budgettets fastsatte bevillinger. Regeringen er dog skeptisk overfor, at mindreforbruget for- mentlig skubbes til senere år i indeværende MFF-periode, og dermed vanskeliggør den udgiftspolitiske planlægning nationalt. I lyset af forslaget til ændringsbudget 4 til EU’s 2023-budget foreslår regeringen, at Kommissionen overvejer den generelle implementeringsgrad af programmer i forbindelse med revisionen af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-2027. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.