Samlenotat vedr. kørekortdirektivet

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 26. oktober 2023
SAMLENOTAT
Kørekortdirektivet
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. november
2023 vedlægges Transportministeriets samlenotat vedrørende Europa-
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
kørekort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 383/2012, KOM
(2023) 0127.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0127 - Bilag 5
Europaudvalget 2023


SAMLENOTAT
Oktober 2023
2022-1526
Indhold
Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om kørekort, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2022/2561 og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2018/1724 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF og Kommissionens
forordning (EU) nr. 383/2012
- Generel indstilling
KOM (2023) 127.............................................................................. 2
Offentligt
KOM (2023) 0127 - Bilag 5
Europaudvalget 2023
Side 2/18
Europa-Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2022/2561 og Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1724 og om ophævelse af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF og
Kommissionens forordning (EU) nr. 383/2012
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
KOM (2023) 127
1. Resumé
Kommissionen har den 1. marts 2023 fremsat forslag om direktiv
til ændring af det eksisterende direktiv 2006/126/EF om køre-
kort.
Kommissionens forslag har til formål at forbedre trafiksikkerhe-
den og lette den frie bevægelighed for borgerne i EU. Forslaget ta-
ger højde for nye udfordringer for mobiliteten, navnlig på det di-
gitale område, og vil bidrage til målene for EU's strategi for intel-
ligent og bæredygtig mobilitet.
Af væsentlige elementer i forslaget kan nævnes:
- etablering af et digitalt mobilkørekort med henblik på
gensidig anerkendelse,
- forkortelsen af gyldighedstiden for kørekort til fem år for
personer over 70 år og krav om foranstaltninger til vur-
dering af føreregnethed,
- indførelse af krav om udfyldelse af selverklæring om hel-
bred ved ansøgning og fornyelse af kørekort til køretøjer i
kategori A og B (motorcykel og almindelig bil),
- indførelse af krav om ledsaget kørsel som forudsætning
for udstedelse af kørekort til 17-årige, samt
- indførelse af alkoholpromillegrænse på 0,0 for første-
gangserhververe af førerret i de første 2 år.
Direktivforslaget opdaterer endvidere regler og krav for udste-
delse, fornyelse og gyldighedsperiode, herunder i forhold til krav
til en køreprøve og vilkår om fysisk og mentalt helbred. Endelig
fjerner eller ændrer direktivforslaget utidssvarende eller unødigt
bebyrdende regler og krav relateret til kørekort.
Side 3/18
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, der in-
deholder en nødvendig modernisering af de fælleseuropæiske reg-
ler om kørekort.
Regeringen finder dog, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt det er
nødvendigt at regulere en prøveperiode for nye førere på EU-ni-
veau, herunder indførelse af en alkoholpromillegrænse i prøvepe-
rioden, og dermed hvorvidt denne del af forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen er endvidere forbeholden over for forkortelsen af gyl-
dighedstiden for kørekort til fem år for personer over 70 år og
dertil knyttede krav om vurdering af føreregnethed, kravet om
udfyldelse af en selverklæring om helbred ved ansøgning om ud-
stedelse og fornyelse samt forslaget om ledsaget lastbilkørsel for
17-årige.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslag om ind-
førelse af rammerne for gensidig anerkendelse af digitalt køre-
kort, men finder direktivets tidsramme for medlemsstaternes
etablering af et mobilkørekort indenfor 4 år fra vedtagelse for op-
timistisk.
Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige implemente-
ringskonsekvenser for blandt andet færdselsloven. Forslaget for-
ventes endvidere at have betydelige statsfinansielle konsekvenser.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (transport) den 4. de-
cember 2023 med henblik på en generel indstilling.
2. Baggrund
Kommissionen har den 1. marts 2023 ved KOM (2023) 127 fremsat
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr.
383/2012. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 91, stk. 1. For-
slaget blev oversendt til Rådet i den danske sprogversion den 11.
april 2023.
Kørekortdirektivet blev første gang indført i 1980 og har efterføl-
gende gennemgået to revisioner i henholdsvis 1991 og 2006. Det
nugældende kørekortdirektiv, som stammer fra 2006 indeholder
Side 4/18
fælleseuropæiske regler for kørekort, der er gældende for mere end
250 millioner førere.
Baggrunden for denne revision af kørekortdirektivet er dels ønsket
om øget harmonisering, dels behovet for at tilpasse reguleringen til
den teknologiske udvikling og tilpasning af direktivet i forhold til
den grønne omstilling af transportsektoren.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med det reviderede kørekortdirektiv byg-
ger videre på formålet med det eksisterende direktiv, nemlig at for-
bedre færdselssikkerheden og lette den frie bevægelighed i EU.
Desuden skal det bidrage til at øge ensartetheden og gennemsigtig-
heden i kørekortreglerne på tværs af EU’s medlemslande.
Revisionen har endvidere til formål at understøtte den digitale
transformation med indførelse af digitale kørekort i EU. Endelig
skal det bidrage til at gøre vejtransporten mere bæredygtig.
For at understøtte ovennævnte formål lægger direktivet op til føl-
gende ændringer af væsentlig betydning:
Indførelse af ”mobilkørekort” (forslagets artikel 3 og 5)
Det foreslås, at medlemsstaterne senest fire år fra vedtagelse af di-
rektivet skal indføre digitale kørekortbeviser (i direktivet benævnt
”mobilkørekort”), og at disse skal indføres som primær udstedel-
sesform. Det skal dog fortsat være muligt at få udstedt et fysisk kø-
rekort, hvis man anmoder om det. De nærmere tekniske standar-
der for mobilkørekort baseres på den såkaldte europæiske digitale
identitetstegnebog (”European Digital Identity Wallet”) i henhold
til revisionen af eIDAS-forordningen1. Kommissionen får beføjelse
til at ændre de tekniske standarder via delegerede retsakter.
Fremrykket ombytning af kørekort (forslagets artikel 4, stk.4)
Direktivet lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at fristen
for, hvornår alle fysiske kørekort, der udstedes eller er i omløb,
opfylder alle direktivets krav, fremrykkes med tre år til 19. januar
2030.
Lempelse af reglerne om trinvis erhvervelse af kørekort (forsla-
gets artikel 9, stk. 1)
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om
elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det
indre marked.
Side 5/18
Direktivet lægger op til, at der kan erhverves kørekort til kategori
CE2 uden forudgående erhvervelse af kørekort til kategori C3. Det
samme gør sig gældende for kategori DE4-kørekort, som kan er-
hverves uden at erhverve D5 først. Formålet hermed er at lette ad-
gangen til kategorierne og chaufførerhvervet med henblik på at af-
bøde chaufførmanglen på markedet.
Øget vægtgrænse for el-drevne køretøjer i kategori B (forslagets
artikel 9, stk. 2, litra h)
Der stilles forslag til øget tilladt vægtgrænse for kategori B-køretø-
jer fra 3.500 kg. til 4.250 kg, såfremt de er drevet af alternative
brændstoffer, med henblik på at understøtte den grønne omstil-
ling.
Ændringer i gyldighedstid for kørekort (forslagets artikel 10, stk.
2)
Med forslagets artikel 10, stk. 2 forkortes gyldighedstiden til 5 år
på kørekort, efter man er fyldt 70 år. Forslaget indebærer, at bor-
gere, der er fyldt 70 år, skal forny kørekortet hvert 5. år, med hen-
blik på at indføre hyppigere lægeundersøgelser eller andre særlige
foranstaltninger, herunder genopfriskningskurser.
Selverklæring om helbred (forslagets artikel 10, stk. 3 og bilag III)
For at sikre, at førere vedblivende lever op til kravene til fysisk og
mentalt helbred, som er defineret i direktivets bilag III, indføres
med direktivet i artikel 10, stk. 3, et krav om, at der udfyldes en
selverklæring om helbred ved udstedelse af kørekort i gruppe 1 (al-
mindelig bil, motorcykel mv.) og ved enhver administrativ forny-
else af kørekortet.
Lempelse af varighedsbegrænsning for diabetikere i gruppe 1
(forslagets bilag III)
Direktivet lægger op til at udvide varighedsbegrænsningen for an-
søgere til gruppe 1-køretøjer med diabetes fra 5 år til 10 år.
2 Et trækkende køretøj af kategori C og en påhængs- eller sættevogn med en tilladt total-
masse på over 750 kg.
3 (Last)bil med totalmasse på over 3500 kg.
4 Et trækkende køretøj af kategori D og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på
over 750 kg.
5 Køretøj konstrueret til befordring af 8 personer eller derover (bus)
Side 6/18
Ombytning af kørekort udstedt af tredjelande (forslagets artikel
12)
Med forslagets artikel 12 ændres reglerne om ombytning af køre-
kort fra tredjelande. Der lægges op til, at Kommissionen ved gen-
nemførelsesretsakt kan fravige kravet om, at der skal påføres en
særlig kode på kørekort, der er ombyttet på baggrund af et køre-
kort udstedt af et tredjeland, hvis Kommissionen vurderer, at tred-
jelandet har indført rammer for vejtransport, som helt eller delvist
garanterer et trafiksikkerhedsniveau, der svarer til Unionens.
I forslagets artikel 12, stk. 6, opstilles en række elementer, som
Kommissionen som minimum skal tage hensyn til ved vurderingen
af, om et tredjeland har indført rammer for vejtransport, som helt
eller delvist garanterer et trafiksikkerhedsniveau, der svarer til
Unionens. Samtidig lægges der op til, at der skal ske en regelmæs-
sig revision, mindst hvert fjerde år, af trafiksikkerhedssituationen i
det pågældende land.
Ledsaget kørsel for førere under 18 år (forslagets artikel 14)
Med forslagets artikel 14 gøres erhvervelse af B-kørekort for 17-
årige betinget af, at kørsel indtil det fyldte 18. år ledsages af en ruti-
neret fører, der lever op til følgende krav:
a) er mindst 25 år gammel,
b) har kørekort til den relevante køretøjskategori udstedt
mere end fem år forinden,
c) ikke har fået frataget førerretten inden for de seneste fem
år,
d) ikke er strafferetligt dømt som følge af en færdselsrelateret
forseelse.
Artikel 14 udvider også muligheden for at lade 17-årige føre kate-
gori C (lastbil over 3.500 kg), hvis det sker under ledsagelse af en
person, der opfylder de ovenfor nævnte kriterier samt at den 17-
årige har erhvervet et kvalifikationsbevis i overensstemmelse med
direktiv 2022/2561 om grundlæggende kvalifikationskrav og efter-
uddannelseskrav for chauffører af visse køretøjer, der benyttes til
godstransport eller personbefordring ad vej. Herefter vil føreren
fra det 18. år kunne føre lastbil (kategori C) uden en ledsager. For-
målet er at gøre erhvervet som lastbilchauffør mere tilgængeligt og
attraktivt for yngre personer med henblik på at bidrage til at af-
hjælpe chaufførmanglen i Unionen.
Indførelse af alkoholpromillegrænse på 0,0 for førstegangser-
hververe i de første to år (forslagets artikel 15)
Artikel 15 fastsætter bestemmelser, der forpligter medlemsstaterne
Side 7/18
til at indføre regler, hvorefter alkoholpromillegrænsen for spiritus-
kørsel skal fastsættes til 0,0 for førstegangserhververe af førerret i
de første 2 år.
Mere fleksible krav om sædvanlig bopæl (forslagets artikel 17, stk.
4)
For at afhjælpe administrative hindringer for den fri bevægelighed
stilles der i direktivet forslag til at indføre visse undtagelser til bo-
pælskravet, som er et grundlæggende krav om, at man skal være
bosiddende i det land, som man erhverver kørekort i.
Delegerede retsakter (forslagets artikel 21)
Med forslagets artikel 21 tildeles Kommissionen en ny generel be-
føjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de tekniske
og nærmere detaljerede krav, særligt vedrørende fysiske og digitale
kørekort og koder, udstedelse, fornyelse og gyldighed af kørekort,
køreundervisning og helbredskrav, samt krav til køreprøvesagkyn-
dige. Formålet med artiklen er at sikre, at regelgrundlaget for køre-
kort i EU kan følge med den teknologiske, videnskabelige og admi-
nistrative udvikling.
Ændringer i indholdet af køreprøven (forslagets Bilag II)
Direktivforslaget indeholder en opdatering af bilag II, som omfat-
ter mindstekrav til køreprøver og viden, færdigheder og adfærd for
at kunne føre et motorkøretøj, således at disse krav opdateres i for-
hold til køretøjers teknologiske udvikling, eksempelvis avancerede
førersystemer og køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, og
de sikkerhedsmæssige aspekter forbundet hermed.
Der lægges endvidere op til, at eleverne skal testes i at kunne rea-
gere og forudse farlige situationer ved at anvende ny teknologi i
form af simulatorer, hvor trafikfarlige situationer kan simuleres på
en levende og virkelighedstro måde.
Med forslagets bilag II, pkt. B, 5 (1) lægges der op til, at en be-
grænsning af førerretten (”kode 78”), som skyldes, at førerretten er
erhvervet på baggrund af en køreprøve bestået i et køretøj med au-
tomatgear, kan ophæves, hvis indehaveren består en specifik prøve
eller gennemfører timer i et køretøj med manuel gear. Formålet
med forslaget er at fremme omstillingen til fossilfri køretøjer.
Side 8/18
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings-
procedure (TEUF art. 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentet har afgivet rapport over Kommissionens di-
rektivforslag af 1. marts 2023. Rapporten indeholder et oplæg til
ændringsforslag. Europa-Parlamentets forslag er under behandling
i Europa-Parlamentets udvalg om transport og turisme (TRAN-ud-
valget). Karima Delli (The Greens) er udpeget som ordfører.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at Unionen allerede har kompetence på
kørekortområdet i medfør af direktiv 2006/126/EF, og at spørgs-
mål vedrørende kørekort indeholder tværnationale aspekter, som
ikke kan dækkes af de enkelte medlemsstater alene. De nye regler,
der indføres med forslaget, ligger efter Kommissionens vurdering
fortsat inden for de beføjelser, der er tillagt Unionen ved anven-
delse af artikel 91, stk. 1, i TEUF, og kan i betragtning af deres for-
bindelse til de allerede eksisterende rammer for kørekort kun i til-
strækkelig grad opfyldes på EU-plan.
I lyset af EU's mål for trafiksikkerhed og de forventede utilstrække-
lige fremskridt med hensyn til at nedbringe antallet af trafikdræbte
og alvorligt kvæstede, er det Kommissionens opfattelse, at der er
behov for en yderligere EU-indsats for at nå de fastsatte mål.
Ifølge Kommissionen er der også behov for en yderligere indsats på
EU-plan for at fjerne unødvendige og uberettigede hindringer for
den frie bevægelighed for personer, som skyldes suboptimale pro-
cedurer for udstedelse og fornyelse af kørekort. Kommissionen an-
fører, at hvad angår det specifikke tilfælde med mobilkørekort, kan
disse kun anerkendes gensidigt i hele EU, hvis de løsninger, der
anvendes af medlemsstaterne, er harmoniserede og har tilstrække-
lig interoperationalitet.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at harmonise-
ring af reglerne om kørekort, gensidig anerkendelse af kørekort på
tværs af medlemsstaterne og fjernelse af unødvendige og uberetti-
gede hindringer for den frie bevægelighed bedst opnås på EU-plan
og derfor ligger inden for rammerne af nærhedsprincippet.
Side 9/18
Dette gør sig efter regeringens vurdering gældende for den store
del af direktivet, der regulerer betingelser for erhvervelse, udste-
delse, fornyelse, ombytning, erstatning, inddragelse, gyldighedspe-
rioder, udveksling af oplysninger i RESPER og øvrige bestemmel-
ser vedrørende kørekort.
Forslaget indeholder imidlertid i artikel 15 bestemmelser, der for-
pligter medlemsstaterne til at indføre regler, hvorefter alkoholpro-
millegrænsen for spirituskørsel skal fastsættes til 0,0 for første-
gangserhververe af førerret i de første 2 år.
Det er regeringens opfattelse at fastsættelse af almindelige færd-
selsregler af adfærdsmæssig karakter er et nationalt anliggende, da
der er væsentlige hensyn at tage til de nationale forskelle i infra-
struktur, trafikadfærd og kulturelle forhold, især på områder, hvor
der ikke er hensyn til grænseoverskridende forhold.
Formålet med reguleringen af fælles alkoholpromillegrænser for
førstegangserhververe er bekæmpelse af farlig adfærd i trafikken
og dermed nedbringelse af antallet af trafikdræbte og alvorligt
kvæstede. Det er regeringens vurdering, at dette formål i tilstræk-
kelig grad kan opnås på medlemsstatsniveau. Der er således ikke
noget, der taler for, at regulering af alkoholpromillegrænser for før-
stegangserhververe reguleres bedre på EU-plan. Regeringen vurde-
rer således, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt forslagets artikel
15 er i strid med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Det gældende kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort) er im-
plementeret i dansk ret i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
168 af 14. februar 2023, i bekendtgørelse nr. 1843 af 22. september
2021 (kørekortbekendtgørelsen) og cirkulære nr. 9163 af 25. marts
2015.
For så vidt angår de væsentligste elementer i det foreslåede direk-
tiv, kan anføres følgende:
Det følger af kørekortbekendtgørelsens § 78, stk. 2, at kørekort ud-
stedes som EU-model i overensstemmelse med bestemmelserne i
bekendtgørelsens bilag I, der indeholder bestemmelser om (det fy-
siske) kørekorts udseende og indhold mv. Efter kørekortbekendt-
Side 10/18
gørelsens § 6, kan indehaveren af et dansk kørekort som supple-
ment til sit kørekort være indehaver af et digitalt kørekort via en
IT-løsning, som ejes og administreres af Digitaliseringsstyrelsen.
De gældende regler om kørekorts gyldighed fremgår af færdselslo-
vens § 59 og §§ 82-86 i kørekortbekendtgørelsen. Efter færdselslo-
vens § 59, stk. 1, udstedes kørekort med en gyldighedstid på 15 år
(uanset alder). For kørekort til visse motorkøretøjer kan dette dog
fraviges. Dette er tilfældet for kørekort til tunge køretøjer, såsom
lastbil og bus med/uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E,
C, C/E, D1, D1/E, D og D/E) samt kørekort til erhvervsmæssig per-
sonbefordring.
Efter bekendtgørelse nr. 1594 af 15. december 2016 om forsøgsord-
ning med udstedelse af kørekort til 17-årige, kan der udstedes køre-
kort til kategori B til 17-årige på betingelse af, at de indtil det fyldte
18. år har en ledsager med under kørslen.
Efter bekendtgørelsens § 8 skal ledsageren opfylde følgende betin-
gelser:
• være fyldt 30 år,
• have haft førerret til kategori B i mindst 10 år på baggrund
af et kørekort udstedt i Danmark,
• have gyldigt kørekort til kategori B, som er udstedt i Dan-
mark, og
• må ikke have været frakendt betinget eller ubetinget i de
seneste 10 år.
De danske promillegrænser for spirituskørsel er reguleret i færd-
selsloven § 53 til 0,50 promille eller 0,25 mg pr. liter luft i udån-
dingsluften.
En fører vil endvidere – uanset alkoholpromillens størrelse –
kunne straffes for spirituskørsel efter færdselsloven, hvis føreren
har indtaget spiritus i et sådant omfang, at vedkommende ikke kan
føre køretøjet på betryggende måde. Spirituskørsel straffes med
bøde (indkomstafhængig) eller fængsel, afhængig af promillens
størrelse, og om der er tale om gentagelsestilfælde. Spirituskørsel
sanktioneres endvidere med betinget eller ubetinget frakendelses
af førerretten. Føreren skal gennemføre et kursus i alkohol, narko
og trafik (ANT-kursus), hvis førerretten har været frakendt som
følge af spirituskørsel. I grove tilfælde af spirituskørsel og i visse
gentagelsestilfælde skal køretøjet konfiskeres.
Side 11/18
Der er i Danmark ikke fastsat særlige adfærdsregler for unge eller
førstegangserhververe af kørekort, men der gælder dog særlige
sanktionsregler for førstegangserhververe. Førstegangserhverver er
alle, uanset alder, der for første gang får udstedt kørekort til mo-
torkøretøj (bil/motorcykel).
Efter færdselslovens § 127 vil spirituskørsel, der foretages af en fø-
rer inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af kørekort,
medføre et kørselsforbud frem for en betinget frakendelse af fører-
retten. Et kørselsforbud indebærer, at førerretten inddrages indtil
særlig køreundervisning eller ANT-kursus er gennemført og en
kontrollerende køreprøve er bestået.
Førstegangserhververe af kørekort sanktioneres også hårdere i den
såkaldte klippekortordning. For førstegangserhververe vil 2 klip i
kørekortet inden for de første 3 år efter erhvervelse af kørekortet
medføre et kørselsforbud.
Reglerne for muligheden for fritagelse for kontrollerende køre-
prøve ved ombytning af et udenlandsk kørekort til et dansk køre-
kort er endvidere fastsat i bekendtgørelse nr. 203 af 4. marts 2016
om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort uden
kontrollerende køreprøve.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, her-
under bestemmelserne i færdselsloven, blandt andet for så vidt an-
går alkoholpromillegrænser for spirituskørsel og gyldighedstid for
kørekort. Endvidere skal der indføres lovgivning, der sikrer gyldig-
heden af mobilkørekort, der er udstedt i overensstemmelse med di-
rektivet.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at medføre både positive og negative statsfi-
nansielle konsekvenser. Det er ikke på foreliggende grundlag mu-
ligt at præsentere et skøn over de statsfinansielle konsekvenser.
Side 12/18
Negative statsfinansielle konsekvenser
Indførelse af et mobilkørekort som det primære kørekort i stedet
for det fysiske vurderes at have væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser i kraft af udgifter til udvikling af nye systemintegrationer
og komponenter som eksempelvis et bevisudstedelsesmodul for
mobile kørekort.
I direktivets bestemmelse antages, at revisionen af eIDAS-forord-
ningen6 er gennemført og implementeret i en udgave, som under-
støtter digitale kørekort. Dette er forbundet med væsentlig usikker-
hed, da forordningen stadig forhandles.
Som et led i indførelsen af det mobile kørekort stiller direktivet
endvidere krav om, at indehavere af mobile kørekort skal have mu-
lighed for at forny, erstatte eller ombytte deres kørekort via en ap-
plikation eller en særlig portal for digitale tjenester, som medlems-
staterne skal stille til rådighed. Idet ansøgningsproceduren for kø-
rekort ikke er digitaliseret i Danmark, kan krav om udvikling af en
digitaliseret portalløsning for ansøgning og udstedelse af kørekort
være forbundet med væsentlige omkostninger.
At Danmark allerede har et eksisterende system for mobile køre-
kort vurderes ikke at kunne reducere omkostningerne til udvikling
af det europæiske mobilkørekort, idet den eksisterende nationale
løsning ikke lever op til direktivets krav, herunder kravet om, at det
skal kunne indgå i den kommende europæiske digitale identitets-
tegnebog, samt kravet om at følge ISO-18013-5 standarden for mo-
bile kørekort.
Direktivforslaget forudsætter endvidere, at kontrolpersonale har
adgang til andre medlemsstaters nationale registre til brug for kon-
trol med førerret. Det er endnu uvist, hvilke systemændringer og
administrative procedurer denne forpligtelse vil medføre. Omkost-
ninger til IT-udgifter og administrative omkostninger hertil kan
derfor ikke estimeres på nuværende tidspunkt.
Indførelse af en obligatorisk selverklæring om helbred, der skal ud-
fyldes ved hver fornyelse, vil forøge den administrative byrde for
myndighederne, hvilket tilsvarende er tilfældet i forhold til forsla-
get om indførelse af en aldersbetinget forkortelse af kørekortets
gyldighed for personer over 70 år, der vurderes at medføre en stig-
ning i antallet af ansøgninger om fornyelse af kørekort.
6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om
elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det
indre marked.
Side 13/18
Andre dele, som alle forventes at medføre mindre statsfinansielle
konsekvenser i form af øget administration, er lempeligere regler
for opfyldelse af kravet om sædvanlig bopæl, forslaget om ledsaget
kørsel for 17-årige lastbilchauffører samt fremrykning af datoen for
det tidspunkt, hvor alle kørekort skal opfylde kravene til EU-mo-
dellen.
Indførelse af regler om en alkoholpromillegrænse på 0,0 for første-
gangserhververe vurderes at medføre meromkostninger for køre-
kortmyndighederne og for politi, anklagemyndighed og domsto-
lene. Der må således forventes en stigning i antallet af sigtelser og
straffesager med et ressourcetræk i den samlede straffesagskæde,
ligesom der må påregnes et øget ressourceforbrug hos kørekort-
myndighederne til administration af ordningen.
Positive statsfinansielle konsekvenser
På sigt vil en digital ansøgningsform kunne reducere de admini-
strative omkostninger og forkorte sagsbehandlingstiden markant.
Indførelse af et mobilt kørekort, der er gældende i hele EU, forven-
tes endvidere at lette politiets kontrol med gyldigheden af kørekort.
Den foreslåede ændring af den tidsmæssige begrænsning af køre-
kortet fra 5 til 10 år for gruppe 1-førere med diabetes vil indebære
en reduktion i antallet af ansøgninger om fornyelse af kørekort for
diabetikere.
Det bemærkes, at statsfinansielle udgifter som følge af EU-retsak-
ter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-
lingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Det skal i øvrigt generelt bemærkes, at kørekortområdet i udgangs-
punktet er gebyrfinansieret, hvorfor ovenstående statsfinansielle
konsekvenser i form af administrative omkostninger eller gevin-
ster, herunder omkostninger til etablering af IT-systemer mv., kan
få betydning for kørekortgebyrenes størrelse og dermed blive ”væl-
tet over på” forbrugerne.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivet vurderes overordnet set at medvirke til en nedbringelse
af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med deraf føl-
gende positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Side 14/18
Den foreslåede mulighed for at udstede kørekort til kategori C til
17-årige bilister betinget af ledsaget kørsel kan have positiv sam-
fundsøkonomisk effekt, i det omfang det imødekommer chauffør-
manglen i vejtransportbranchen. Den forventede effekt bør dog
holdes op mod den forøgede trafiksikkerhedsrisiko, der følger af at
lade 17-årige føre et tungt køretøj i kategori C, hvor aldersgrænsen i
øvrigt er 21 år.
Den foreslåede ændring af den tidsmæssige begrænsning af køre-
kortet fra 5 til 10 år for gruppe 1-førere med diabetes vil indebære
en økonomisk og administrativ lettelse for diabetespatienter.
Forslaget om ændring af reglerne for anvendelse af kode 78 vurde-
res at have en positiv miljø- og klimamæssig effekt, idet det forven-
tes, at køreskolerne i højere grad vil anskaffe køretøjer med alter-
native drivmidler til brug for deres undervisning.
Direktivets forslag om forkortelse af kørekortets gyldighedstid til
fem år for personer over 70 år indebærer administrative og økono-
miske konsekvenser for ældre borgere, herunder som følge af en
forventet kraftig stigning i antal helbredstjek blandt ældre bilister.
Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at præsentere et skøn
over de samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om at fjerne kravet om erhvervelse af kørekort til kate-
gori C og D før der kan erhverves kørekort til CE og DE, vil kunne
udgøre en besparelse for erhvervschauffører ved erhvervelse af kø-
rekort til de tunge køretøjer inkl. påhængsvogne (CE og DE), idet
forslaget giver mulighed for fremover kun at gennemføre én køre-
uddannelse og bestå én køreprøve mod i dag to uddannelser og
prøver. Som udgangspunkt vil ændringen således indebære, at der
kun skal betales gebyr for afvikling af én køreprøve. Det forelig-
gende forslag betyder dog ikke, at erhvervelse af kørekort til kate-
gori CE samtidig giver kørekort til kategori C, hvorfor det kan være
tvivlsomt, i hvilken udstrækning erhvervet vil gøre brug af ordnin-
gen. Omfanget af yderligere besparelserne vil også afhænge af den
nærmere tilrettelæggelse af en ny køreuddannelse til kategori CE
og DE.
For landets køreskoler vurderes forslaget at medføre konsekvenser
i form af omstillingsomkostninger til opdatering af undervisnings-
materiale som følge af ændringer i indholdet af køreprøven.
Side 15/18
For så vidt angår problematikken om chaufførmangel for indeha-
vere af kørekort til kategori C, vurderes ledsaget kørsel for 17-årige
ikke at medføre mærkbare gevinster. Det skyldes, at den ledsa-
gende chauffør selv skal opfylde de EU-bestemte krav om kvalifika-
tionsbevis og efteruddannelse, som gør sig gældende for erhvervs-
mæssig kørsel. Den ledsagende chauffør vil derfor alt andet lige
være en aktiv erhvervschauffør, som også skal aflønnes.
Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at præsentere et skøn
over de erhvervsmæssige konsekvenser.
Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Overgangen fra fysisk til mobilt kørekort kan have positiv indvirk-
ning på miljøet, idet forbruget af plastik (polycarbonat) til produk-
tion af fysiske kørekort må forventes at blive reduceret.
Forenkling og lempelse af reglerne for kørsel med køretøjer, der
anvender alternative brændstoffer, forventes at understøtte den
grønne omstilling og overgangen til køretøjer, der anvender alter-
native brændstoffer.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesni-
veauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for Transport den
9. marts 2023 med frist for bemærkninger den 20. marts 2023.
Transportministeriet har modtaget høringssvar fra Dansk Person-
Transport, De Danske Bilimportører, Dansk Industri Transport,
ITD, Dansk Erhverv og AutoCamperRådet i Danmark. Der henvi-
ses til Grund- og nærhedsnotatet af 21. juni 2023, hvor høringssva-
rene indgår.
9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-
ger
Det vurderes, at der blandt de øvrige medlemsstater generelt er op-
bakning til forslaget, men at mange medlemsstater ser behov for
justeringer. Særligt ses der at være bred enighed mellem medlems-
staterne om, at tidsplanen for implementering af mobilkørekort er
for ambitiøs, mens der er delte meninger i forhold til kontrol af
helbredskrav.
Side 16/18
Det spanske formandskab forventer at kunne nå en generel indstil-
ling på sagen på rådsmødet for Transport, Telekommunikation og
Energi (TTE-rådet) den 4. december 2023.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser overordnet set direktivforslaget velkomment og
ser meget positivt på Kommissionens formål og hensigt med et nyt
kørekortdirektiv. Regeringen bifalder initiativer som indførelse af
mobilkørekort til gensidig anerkendelse på tværs af medlemslan-
dene og ser positivt på initiativer som ledsaget øvelseskørsel samt
initiativer på kørekortområdet, der skal medvirke til at støtte den
grønne omstilling og bidrage til at modernisere helbredskravene og
mindske den økonomiske og administrative byrde for kørekortin-
dehavere.
Regeringen finder, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt det er nød-
vendigt at regulere en prøveperiode for nye førere på EU-niveau,
og dermed hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Det er regeringens opfattelse, at fastsættelse af almin-
delige færdselsregler af adfærdsmæssig karakter bør fastlægges na-
tionalt, da der er væsentlige hensyn at tage til nationale forskelle
ift. infrastruktur, trafikadfærd og kulturelle forhold.
Regeringen er skeptisk over for direktivets forslag om at indføre en
forkortet gyldighedstid for kørekort til personer over 70 år, hvor-
ved den aldersbetingede gyldighedstid, som Folketinget fjernede
med ændring af færdselsloven i 2017, genindføres delvist. Det vur-
deres ikke, at der til grund for forslaget er fremlagt validt empirisk
belæg for, at det har en signifikant effekt for færdselssikkerheden
at forkorte gyldighedstiden for kørekort baseret på alder alene.
Regeringen forholder sig i forlængelse af ovenstående skeptisk til
direktivets foreslåede krav om, at der skal knyttes særlige foran-
staltninger til fornyelsesprocessen for borgere over 70 år, som skal
sikre, at denne gruppe lever op til de helbredsmæssige krav til kø-
rekort, da der er begrænset evidens for fordele herved i dansk kon-
tekst.
Regeringen hilser forslaget om en udvidelse af varighedsbegræns-
ningen for ansøgere til gruppe 1-køretøjer med diabetes til 10 år i
stedet for 5 år velkomment og ser i den forbindelse gerne, at forsla-
get bliver endnu mere ambitiøst.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslag om indfø-
relse af rammerne for gensidig anerkendelse af digitalt kørekort,
Side 17/18
men finder direktivets tidsramme for medlemsstaternes etablering
af et mobilkørekort indenfor 4 år fra vedtagelse for optimistisk. Re-
geringen vil særligt have fokus på dels de økonomiske og admini-
strative byrder forbundet med indførslen af mobilkørekort, dels
overensstemmelsen med revisionen af eIDAS-forordningen og ISO
standarden 18013-5. Hertil er regeringen skeptisk overfor at kon-
trolpersonale skal have direkte adgang til andre medlemsstaters
nationale registre til brug for kontrol med førerret, da det vurderes
komplekst og udgiftsdrivende at indføre, samt at det digitale køre-
kortbevis i sig selv bør indeholde tilstrækkelig information.
Regeringen finder, at direktivets tidsramme for, hvornår medlems-
staterne skal erstatte udstedelsen af fysiske kørekort med mobilkø-
rekort for optimistisk og bør udskydes. Regeringen finder det end-
videre problematisk, hvis direktivet skal regulere selve ansøgnings-
proceduren for det digitale kørekort i medlemslandene, da dette
vurderes at være et primært nationalt anliggende.
Regeringen er positiv i forhold til forslaget om at øge vægtgrænsen
for kategori B-køretøjer.
Regeringen er betænkelig ved forslaget om at indføre ledsaget kør-
sel for 17-årige, der erhverver kørekort til lastbil, idet der er tale om
meget tunge køretøjer, som kan forårsage større skader end almin-
delige personbiler. Regeringen mener dertil, at der bør kunne stil-
les større krav til ledsagerens kvalifikationer, der sikrer ledsageren
de bedste forudsætninger for forudseenhed, konsekvensberegning
og indgriben.
Kommissionens ønske om brug af delegerede retsakter med hen-
blik på at vedligeholde direktivet og holde det opdateret kan i ud-
gangspunktet støttes. Regeringen er dog skeptisk over for, at der
delegeres beføjelser til Kommissionen til at fastsætte tekniske krav
til mobilkørekort, krav til køreprøver og helbredskrav i delegerede
retsakter.
Forslaget forventes samlet set at medføre betydelige statsfinan-
sielle konsekvenser. Regeringen finder det centralt at afklare,
hvilke tekniske specifikationer mobilkørekort omfattes af og sam-
menhængen med den europæiske digitale identitetstegnebog samt
de omkostninger, der er forbundet hermed. Regeringen vil i den
forbindelse have fokus på, at de statsfinansielle og erhvervsøkono-
miske konsekvenser er proportionelle i forhold til fordelene.
Side 18/18
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-
paudvalg
Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på
møde den 26. maj 2023 til orientering.
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 10. maj 2023, og et samlenotat blev oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg den 17. maj 2023.