ÆLU alm. del - svar på spm. 61 om, hvilken hjælp der gives til borgere med hjemmehjælp, når det gælder rengøring i henholdsvis 2012, 2017 og 2022
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ÆLU alm. del (Spørgsmål 61)
Aktører:
Svar på ÆLU alm. del spm. 61.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ælu/spm/61/svar/1991231/2770696.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Ældreudvalg Folketingets Ældreudvalg har d. 28. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 61 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Norman Andersen (SF). Spørgsmål nr. 61: ” Vil ministeren fordelt på kommuner give et overblik over, hvilken hjælp der gives til borgere med hjemmehjælp, når det gælder rengøring i henholdsvis 2012, 2017 og 2022? Er det hver uge, hver anden- eller hver tredje uge eller mindre der ydes hjælp i ovennævnte kommuner?” Svar: Det er i svaret forudsat, at der spørges ind til den hjælp kommunerne skal tilbyde efter servicelovens § 83. Kommunerne skal efter §83 i serviceloven tilbyde praktisk hjælp og personlig pleje til personer, som ikke selv kan udføre disse opgaver. Praktisk hjælp kan omfatte forskellige former for hjælp, herunder eksempelvis rengøring, tøjvask eller hjælp til indkøb. Ministeriet har ikke kendskab til data, der kan understøtte en opgørelse af, hvor stor en andel rengøring udgør af den visiterede praktiske hjælp. Ministeriet har derfor ikke mulighed for at oplyse, hvor ofte borgere, der modtager hjemmehjælp, tilbydes rengøring. For en oversigt over udviklingen i andelen af ældre over hhv. 70 og 80 år der er visiteret til praktisk hjælp i årene 2012, 2017 og 2022 henvises til samtidig besvarelse af ÆLU alm. del spm. 59. For en oversigt over udviklingen i det gennemsnitligt antal visiterede timers hjemmehjælp i årene 2012, 2017 og 2022 henvises til samtidig besvarelse af ÆLU alm. del spm. 60. Med venlig hilsen Mette Kierkgaard Ældreminister Sagsnr. 2023 - 7485 Doknr. 760735 Dato 26-10-2023 Offentligt ÆLU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 61 Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)