SOU alm. del - svar på spm. 448 om kommunerne kan betjene sig af tro og love erklæringer i stedet for at kræve så detaljerede udredninger, som det beskrives i artiklen ”Jens kan ikke bevæge sig fra halsen og ned. Kommunen vil have ham til at tage tid på, hvor lang tid det tager”
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 448)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Charlotte Broman Mølbæk
SOU alm. del – svar på spm 448.docm
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sou/spm/448/svar/1990906/2770215.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 28. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 448 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF). Spørgsmål nr. 448: ”Vil ministeren redegøre for, om kommunerne kan betjene sig af tro og love erklæringer i stedet for at kræve så detaljerede udredninger, som det beskrives i artiklen ”Jens kan ikke bevæge sig fra halsen og ned. Kommunen vil have ham til at tage tid på, hvor lang tid det tager”, bragt på politiken.dk den 26. sep. 2023?” Svar: Der findes i dag en række regler om brug af tro- og loveerklæringer. Det er min vurdering, at tro- og loveerklæringer ikke derudover generelt kan anvendes af kommunerne i forbindelse med sagsoplysning forud for afgørelser om hjælp eller ved revurdering af et hjælpebehov. Dette skyldes, at kommunerne har pligt til at træffe den indholdsmæssigt korrekte afgørelse på baggrund af den nødvendige oplysning af den enkelte sag. Men omvendt vurderer jeg ikke, at der i lovgivningen er noget til hinder for, at en kommune i en konkret sag vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved en tro- og loveerklæring. Det kunne f.eks. være en sag om revurdering af hjælpebehovet, hvor borgeren afgiver en tro- og love-erklæring om, at der ikke er sket ændringer i hjælpebehovet. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister Sagsnr. 2023 - 7493 Doknr. 766222 Dato 25-10-2023 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 448 Socialudvalget 2022-23 (2. samling)