SOU alm. del - svar på spm. 447 om, hvor nidkære kommunerne må være, når de skal udmåle hjælp til borgere med handicap

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 28. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 447 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 447:
”Vil ministeren redegøre for, hvor nidkære kommunerne må være, når de skal
udmåle hjælp til borgere med handicap, når det i artiklen ”Jens kan ikke
bevæge sig fra halsen og ned. Kommunen vil have ham til at tage tid på, hvor
lang tid det tager”, bragt på politiken.dk den 26. sep. 2023, f.eks. beskrives, at
hans kone skal redegøre for, hvor lang tid det tager denne at made ham, pudse
hans næse og tørre hans øjne?”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvis gøre det helt klart, at borgerne i mødet med det
offentlige skal behandles ordentligt og med en grundlæggende respekt for den
enkeltes værdighed. Dette gælder naturligvis også i forbindelse med
kommunens sagsoplysning forud for en afgørelse om hjælp efter serviceloven
eller ved revurdering af hjælpebehovet.
Ifølge lovgivningen har kommunen ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt
til, at der kan træffes afgørelse. Dette følger af den forvaltningsretlige
officialmaksime (undersøgelsesprincippet) og fremgår udtrykkeligt af § 10 i
retssikkerhedsloven. Det vil afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag,
hvornår sagen er oplyst tilstrækkeligt til, at der kan træffes en afgørelse.
Lovgivningen indeholder ikke regler om, hvilken fremgangsmåde kommunen
kan eller skal anvende i forbindelse med tilvejebringelse af oplysninger i en
sag.
Rammerne for sagsoplysningen er imidlertid begrænset af de almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet. Det
betyder for det første, at kommunen skal have et sagligt formål med at
indhente eller tilvejebringe bestemte oplysninger. Kommunen må altså ikke
indhente irrelevante oplysninger. For det andet betyder det, at det ”indgreb”
eller besvær, det udgør for borgeren, at oplysningen indhentes eller
tilvejebringes skal være proportionalt, dvs. stå mål med, hvad kommunen kan
få ud af oplysningen.
Herudover kan Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt den
europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention, også
begrænse rammerne for sagsoplysningen. Det er bl.a. hensynet til borgerens
privatliv.
Sagsnr.
2023 - 7493
Doknr.
766222
Dato
25-10-2023
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 447
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Der er således intet i lovgivningen, der forpligter kommunerne til at anvende
stopursundersøgelser, hvor der tages tid på de enkelte hjælpeopgaver. Noget
sådant kan ikke generelt anses som nødvendigt for, at en sag er tilstrækkeligt
oplyst til, at der kan træffes afgørelse om hjælp, eller at et hjælpebehov kan
revurderes.
Kommunerne har pligt til at følge op i de enkelte sager for at sikre, at den
bevilgede hjælp fortsat opfylder sit formål. Jeg vil gerne gøre det klart, at
revurderinger af hjælpebehovet ikke skal ses som en øvelse i at finde mulige
besparelser, som artiklen giver udtryk for. Jeg forventer generelt, at
kommunerne anvender ressourcerne hensigtsmæssigt ud fra en vurdering af
tilstrækkelig belysning af sagerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister