ERU alm. del - svar på spm. 272 om, hvordan eksporten fordeler sig på de enkelte brancher inden for erhvervsklyngerne, og herunder oplyse, hvad der indgår i tallene, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU Alm. del - svar på spm. 272.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/eru/spm/272/svar/1990895/2770201.pdf

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 272 alm. del stillet af udvalget den 29. sep-
tember 2023 efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af ERU alm. del – spørgs-
mål 238 give udvalget et overblik over, hvordan eksporten fordeler sig på
de enkelte brancher inden for erhvervsklyngerne, og herunder oplyse,
hvad der indgår i tallene?
Svar:
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sekretariatsbetjenes af Erhvervssty-
relsen, og jeg har derfor indhentet bidrag fra styrelsen, der oplyser føl-
gende:
”I Erhvervsfremmebestyrelsens udpegning af erhvervs- og teknologiom-
råder til offentligt finansierede klyngeindsatser lægger bestyrelsen vægt
på, hvorvidt områderne er karakteriseret ved:
• International konkurrencekraft
• Vækst- og udviklingspotentiale
• Stærke forsknings-, viden- og teknologimiljøer
• Samfundsmæssig betydning i lyset af globale makrotenden-
ser
Her indgår eksport som én blandt flere indikatorer. Der foreligger ikke
pålidelige tal for virksomhedernes eksportomsætning opgjort på et til-
strækkelig detaljeret brancheniveau til, at de kan anvendes til at belyse
eksportomsætningen inden for erhvervs- og teknologiområderne. Dan-
marks Statistik opgør eksportomsætningen fordelt på et mere overordnet
brancheniveau på baggrund af virksomhedernes indrapportering af moms,
men disse tal kan ikke uden videre overføres til de pågældende erhvervs-
og teknologiområder. Eksportomsætningen beregnes som forskellen på
virksomhedernes samlede omsætning og deres momspligtige omsætning.
Denne opgørelse er dog forbundet med betydelig usikkerhed, jf. Dan-
marks Statistiks statistikdokumentation:
https://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/times/generel-
firmastatistik/gf-eksp
ERHVERVSMINISTEREN
26. oktober 2023
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 272
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Som følge af usikkerheden ved statistikken konkluderer Danmarks Stati-
stik følgende: ”På baggrund af denne usikkerhed bør der derfor tages
forbehold ved anvendelse af eksportvariablen i analyser, der baserer sig
på mikrodata. Variablen vil for mange virksomheder vise en retvisende
størrelse af eksporten, men for andre virksomheder vil værdien være for
høj, jf. de førnævnte årsager. Eksportvariablen anvendes derfor bedst,
når det ønskes at belyse, hvorvidt en virksomhed har eksport eller ej, og i
mindre grad når der ønskes en valid indikator for dennes præcise størrel-
se.”
På den baggrund er omfanget af eksport inden for erhvervs- og teknolo-
giområderne til Erhvervsfremmebestyrelsens beslutningsgrundlag alene
belyst ved hjælp af andelen af eksporterende virksomheder og ikke den
faktiske eksportomsætning. Til brug for Erhvervsfremmebestyrelsen har
Erhvervsstyrelsen opgjort andelen af eksporterende virksomheder inden
for erhvervs- og teknologiområderne. Resultatet heraf er offentliggjort på
Erhvervsfremmebestyrelsens hjemmeside
(https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/sites/default/files/2023-
06/Bilag%206.1.4%20-%20Dashboard.pdf).”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov