ERU alm. del - svar på spm. 271 om, hvem der har kompetencen til at beslutte erhvervsklyngernes sammensætning under det danske klyngelandskab 2023, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Spørgsmål 271)
Aktører:
ERU Almdel endeligt svar på spørgsmål 238 ERU alm del svar på spm 238.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/eru/spm/271/svar/1990894/2770199.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 238 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 31. august 2023 Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29/8-23 fra Danish Sound Cluster om de udfordringer, der relaterer sig til Danmarks Erhvervsfrem- mebestyrelses aktuelle arbejde vedr. sanering af erhvervsstøtte, jf. ERU alm. del – bilag 245? Svar: I henvendelsen fra Danish Sound Cluster fremføres argumenter, der ved- rører Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (DEB). Bestyrelsen har bl.a. til opgave at udpege de erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke der kan finansieres klyngeindsatser. Med afsæt i aftale mellem daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om forenkling af er- hvervsfremmesystemet af 24. maj 2018 vedtog folketinget i 2018 en æn- dring af lov om erhvervsfremme med det formål at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en sammenhængende, konsolideret og forenklet erhvervsfremmeindsats i Danmark. Lovændringen tog afsæt i et omfat- tende analysearbejde og anbefalinger fra ekspertgruppen ”Forenklingsud- valget for Erhvervsfremme”. Her identificerede ekspertgruppen over 60 danske klyngelignende organisationer med store overlap og konkurrerende offentligt støttede tilbud. Ekspertgruppen anbefalede på den baggrund en væsentlig reduktion i antallet af klyngeorganisationer og en samling af res- sourcerne i færre, men større nationale klyngeorganisationer for at få større effekt af de offentligt finansierede midler og for at undgå overlappende indsatser. Med lovændringen blev Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse oprettet og fik til opgave at formulere en strategi, der bl.a. udpeger de erhvervs- og teknologiområder, der danner grundlag for den offentligt finansierede klyngeindsats. Herefter indstilles de udpegede erhvervs- og teknologiom- råder til uddannelses- og forskningsministeren, der efter ansøgning udpe- ger én landsdækkende klyngeorganisation inden for hvert af de udpegede erhvervs- og teknologiområder. Klyngeindsatsen finansieres således aktuelt i samarbejde mellem Dan- marks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsministe- riet i perioden 2021-2024. ERHVERVSMINISTEREN 27. september 2023 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 238 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling) Offentligt ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 271 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Da spørgsmålet vedrører Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses igangvæ- rende strategiarbejde har jeg indhentet en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, der er sekretariat for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Erhvervssty- relsen oplyser følgende: ”Det fremgår af referatet fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse møde den 8. juni 2023, at bestyrelsen i udpegningen af erhvervs- og teknologi- områder har lagt vægt på at videreføre sit fokus på at forenkle og konsoli- dere klyngeindsatsen. Som led i en prioritering af bestyrelsens midler frem- går det af referatet, at bestyrelsen som udgangspunkt ikke lægger op til at arbejde videre med at udpege lydteknologi til en klyngeindsats i sin kom- mende strategi. Prioriteringen skal ses i lyset af, at bestyrelsen har begræn- sede ressourcer og at det følger af erhvervsfremmereformen, at klyngear- bejdet skal fokuseres i få og effektive klyngeindsatser Bestyrelsens strategiproces sker med inddragelse af mere end 750 interes- senter, herunder alle klyngeorganisationer og dermed også Danish Sound Cluster. Derudover baserer bestyrelsens strategi på omfattende analysear- bejde, herunder en analyse af forsknings- og teknologiområders potentiale. Bl.a. viser analyserne, at lydteknologi i Danmark er et område præget af enkelte store internationale virksomheder, men forholdsvis få SMV’er. Klyngeindsatsens formål er netop på innovation i SMV’er, da der er størst potentiale for øget værdiskabelse for SMV’erne, mens de større virksom- heder i udgangspunktet må forventes at have tilstrækkelige egne ressourcer til at arbejde med teknologioverførsel og innovation. Sekretariatets opgørelser af klyngeorganisationernes performance siden 2020 baseret på klyngeorganisationernes egne data viser herudover bl.a., at andelen af deltagervirksomhederne som tilkendegiver, at organisatio- nens aktiviteter har ført til innovation i virksomheden, er under gennem- snittet i Danish Sound Cluster sammenholdt med de øvrige klyngeindsat- ser, samt at klyngeorganisationen har det laveste antal private medlems- virksomheder. Bestyrelsen forventes at træffe endelig beslutning om sin strategi på besty- relsens møde i november. Strategien skal træder i kraft fra 2024. Det bemærkes endeligt, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses udpeg- ning af erhvervs- og teknologiområder ikke har sammenhæng til Ekspert- gruppe for fremtidens erhvervsstøtte og sanering af erhvervsstøtten.” Med venlig hilsen Morten Bødskov
ERU Alm. del - svar på spm. 271.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/eru/spm/271/svar/1990894/2770198.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 271 alm. del stillet af udvalget den 29. sep- tember 2023 efter ønske fra Hans Andersen (V). Spørgsmål: Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af ERU alm. del – spørgs- mål 238 oplyse, hvem der har kompetencen til at beslutte erhvervsklyn- gernes sammensætning under det danske klyngelandskab 2023 samt op- lyse, hvem der definerer de enkelte brancher og om der findes en generel definition på brancherne? Svar: Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 238 alm. del fra Er- hvervsudvalget, kan jeg oplyse, at lov om erhvervsfremme fastsætter, at det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som formulerer strategien for decentral erhvervsfremme, herunder udpegning af erhvervs- og tekno- logiområder for klyngeindsatser, der fremmer innovation. Til brug for besvarelsen, har jeg indhentet oplysning fra bestyrelsens se- kretariat hos Erhvervsstyrelsen, som oplyser følgende: ”Erhvervsfremmebestyrelsens opgave inkluderer også definitionen af områderne. De gældende definitioner fremgår af den gældende strategi for decentral erhvervsfremme og vil også fremgå af den kommende stra- tegi fra 2024. Det bemærkes, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har genoptaget drøftelsen af en klyngeindsats for lydteknologi i sin kommende strategi den 27. september 2023. Bestyrelsens sekretariatet oplyser, at bestyrelsen har valgt at inkludere lydteknologi som et udpeget område i strategien, idet bestyrelsen understreger, at valget hviler på en forudsætning om, at det demonstrerede engagement fra nøgleinteressenter vedr. bl.a. lydteknologi frem- adrettet omsættes til konkret støtte til og medansvar for klyngeindsatsen” Med venlig hilsen Morten Bødskov ERHVERVSMINISTEREN 25. oktober 2023 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 271 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)