Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2023)
Tilhører sager:
Aktører:
DG686
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l57/20231_l57_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2023) Transportministeren (Thomas Danielsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (Bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven) (Lovforslag nr. L 57) Formålet med lovforslaget er at etablere det retlige grundlag for bevarelse af produktionsområdet og produkti- onsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunne- lelementer til kyst til kyst-delen af Femern Bælt-projektet er afsluttet, samt at sikre et fortsat statsligt ejerskab af produk- tionsområdet og produktionsfaciliteterne. Herudover bemyndiges Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet heraf, efter transportministerens beslutning, til at indtræde som den fremadrettede ejer af tunnelelement- fabrikken, arbejdshavn m.v. ved Rødbyhavn. Endvidere vil lovforslaget sikre, at Femern A/S som in- frastrukturejer bliver ligestillet med Banedanmark ved en undtagelse fra elforsyningslovens krav om netvirksomheds- bevilling til brug for levering af strøm til jernbanen i tunne- len under Femern Bælt, og at transportministeren bemyndi- ges til at fastsætte nærmere regler for Femern A/S’ elforsy- ningsvirksomhed. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Infrastruk- turplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemo- kratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borger- lige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fra juni 2021, hvor partierne bag aftalen om fremtidens veje tilkendegav, at de ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt Holding A/S bevarer den kommende tunnelelementfabrik, som etab- leres ved Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med anlæg af den faste forbindelse over Femern Bælt. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 57 Folketinget 2023-24 Transportmin., j.nr. 2023-1351 DG000686