Fremsat den 25. oktober 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 25. oktober 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding
A/S
(Bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)
§ 1
I lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en
fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg
i Danmark, som ændret ved lov nr. 792 af 4. maj 2021,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Sund & Bælt Holding A/S kan bevare produkti-
onsområdet og de produktionsfaciliteter, der er opført til
brug for fremstilling af tunnelelementer til den faste forbin-
delse over Femern Bælt, efter at fremstillingen af sådanne
tunnelelementer er afsluttet, samt foretage de disposition-
er, som er nødvendige med henblik herpå. Kort over områ-
det med angivelse af de omhandlede produktionsfaciliteter
fremgår af lovens bilag 8.
Stk. 2. Femern A/S skal foretage de dispositioner, som
er nødvendige for, at Sund & Bælt Holding A/S kan beva-
re produktionsområdet og de opførte produktionsfaciliteter
som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Bevarelse af produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter efter stk. 1 skal ske inden for rammer-
ne af de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger af beva-
relse af produktionsområdet og de opførte produktionsfacili-
teter.
Stk. 4. Ved bevarelsen af produktionsområdet og de opfør-
te produktionsfaciliteter efter stk. 1 udfører Sund & Bælt
Holding A/S afværgeforanstaltninger i henhold til de gen-
nemførte miljøkonsekvensvurderinger af bevarelse af pro-
duktionsområdet og de opførte produktionsfaciliteter.«
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 50 og« til: »§ 50,«, og », jf.
kapitel 2,« ændres til: »og § 65 b, stk. 1,«.
3. I § 12 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Byggelovens § 16, stk. 1, om byggetilladelse og
bygningsreglementet finder ikke anvendelse i forhold til det
produktionsområde og de produktionsfaciliteter, der opføres
til etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt,
samt i forbindelse med de nødvendige aktiviteter til bevarel-
se af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne efter
§§ 1 og 1 a.
Stk. 5. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på
Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter til jernbanedrift.
Stk. 6. Transportministeren fastsætter nærmere regler for
Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter.«
4. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Arbejder efter § 1 a kræver ikke dispensation
eller tilladelse efter regler nævnt i § 12, stk. 1.
Stk. 2. Regler nævnt i § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse
ved udførelse af arbejder efter § 1 a.«
5. I § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. §§ 1 og 2,«: »og bevarel-
se af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, jf. § 1
a,« og efter »jf. dog stk. 2«: »og 3«.
6. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til de
i stk. 1 nævnte love kan påklages til transportministeren.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
7. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »anlægspro-
jektet«: »eller bevarelse af produktionsområdet og produkti-
onsfaciliteterne«.
8. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«:
»og 3«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
Lovforslag nr. L 57 Folketinget 2023-24
Transportmin., j.nr. 2023-1351
DG000685
9. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-4«.
10. I § 27 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Transportministeren bemyndiges til ved ekspro-
priation at erhverve de arealer og rettigheder, der er nød-
vendige for bevarelse af produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter, jf. § 1 a.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
11. Som bilag 8 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2
I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding
A/S, som ændret ved blandt andet lov nr. 1739 af 27.
december 2016 og senest ved lov nr. 808 af 9. juni 2020
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Transportministeren kan bemyndige Sund & Bælt
Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding
A/S til at stifte et selskab, som har til formål at indtræde
som ejer af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne
ved Rødbyhavn, jf. § 1 a, stk. 1.«
2. I § 10, stk. 5, indsættes efter »§§ 5-7«: »og 8 a«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 3, i lov nr.
575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark,
som ændret ved lov nr. 792 af 4. maj 2021, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §
13, stk. 4, i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. denne
lovs § 1, nr. 7.
2
Bilag 1
Bilag 8
Camp/beboelsesfaciliteter, betonelementfabrik (tunnelelementfabrik), oplagsplads og arbejdshavn er be-
liggende inden for den rødstiplede linje. Sejlrenden til arbejdshavnen er beliggende inden for den blåstip-
lede linje.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne
3.2. Fravigelse af anden lovgivning
3.2.1. Gældende ret - Byggeloven
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.3. Gældende ret – Fravigelse af elforsyningsloven
3.2.4. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.5. Gældende ret – Planloven, naturbeskyttelsesloven, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, skovloven, museums-
loven, landbrugsloven og kystbeskyttelsesloven
3.2.6. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Ekspropriation
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Ejerskabet af produktionsfaciliteterne
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.1. Indledning og baggrund
8.2. Samfundsmæssige forhold
8.2.1. Landskab
8.2.2. Friluftsliv
8.2.3. Arealinddragelse
8.2.3.1. Fysisk og visuel barrierevirkning og fragmentering
8.2.3.2. Adgang og forbindelsesforhold
8.2.3.3. Bevægelsesmuligheder i naturen
8.2.3.4. Naturoplevelser
8.2.3.5. Kulturobservationer
8.2.3.6. Forringelse af planer om kommunal udvikling af friluftslivet
4
8.2.4. Materielle goder
8.2.5. Befolkning og sundhed
8.2.6. Trafik
8.3. Natur- og biodiversitet
8.3.1. Planter og dyr
8.3.1.1. Bundplanter og -dyr
8.3.1.2. Havpattedyr og fugle på havet
8.3.2. Natura 2000
8.3.3. Bilag IV-arter
8.4. Overflade- og grundvand og vandkvalitet
8.4.1. Overfladevand
8.4.1.1. Vandløb
8.4.1.2. Søer
8.4.2. Grundvand
8.4.3. Vandkvalitet
8.5. Emissioner
8.5.1. Luft
8.5.2. Støj og vibrationer
8.6. Hydrografi og kystmorfologi
8.6.1. Hydrografi
8.6.2. Kystmorfologi
8.7. Stormflodssikring
8.8. Kumulative påvirkninger
9. Forholdet til EU-retten
9.1. VVM-direktivet
9.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
9.3. Århus-konventionen
9.4. Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark (herefter: anlægsloven) bemyndigede Folketinget
Femern A/S til at anlægge og drive en sænketunnel under
Femern Bælt. Som led i anlægsarbejdet er der etableret en
arbejdshavn øst for Rødbyhavn på Lollands sydkyst, og der
er i tilknytning hertil udlagt et område til produktion af
tunnelelementer til sænketunnelen under Femern Bælt. Der
er i den forbindelse etableret produktionsfaciliteter.
Lovforslaget har navnlig til formål at sikre det fornødne
retlige grundlag for bevarelse af produktionsområdet og pro-
duktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af
tunnelelementer til kyst til kyst-delen af Femern Bælt-for-
bindelsen er afsluttet, samt at sikre et fortsat statsligt ejer-
skab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.
Folketingets meddelelse om vedtagelse samt stadfæstelse og
ikrafttrædelse af lovforslaget vil udgøre godkendelsen af de
udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Det foreslås, at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til
5
at bevare produktionsområdet og produktionsfaciliteterne,
når fremstillingen af tunnelelementer til anlægget af kyst til
kyst-delen af Femern Bælt-forbindelsen er afsluttet. Produk-
tionsområdet og produktionsfaciliteterne bevares med hen-
blik på anvendelse for fremtidige anlægsprojekter. Femern
A/S ejer på nuværende tidspunkt produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne og har indgået en aftale med det
entreprenørkonsortium, der har ansvaret for at opføre bl.a.
tunnelelementfabrikken – Femern Link Contractors (FLC)
– om, at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive
produktionsfaciliteterne. Det er en betingelse for aftalens
gennemførelse, at lovforslaget vedtages.
Genanvendelse af produktionsfaciliteterne forventes at mu-
liggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige
anlægsprojekter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af
de kompetencer på Lolland, som er kommet til med anlæg-
gelsen af Femern Bælt-forbindelsen. Bygningsværkerne og
arbejdshavnen mv. vurderes at have en teknisk restlevetid
på cirka 25 år efter afslutningen af produktionen af tunnele-
lementer til Femern Bælt-forbindelsen.
Genanvendelse forventes desuden at medføre en reduktion
af miljø- og klimapåvirkningerne, da der ikke skal bruges
ressourcer på at etablere produktionsfaciliteter til fremstil-
ling af betonkonstruktioner eller lignende til fremtidige an-
lægsprojekter andre steder. De i dette lovforslag omhandle-
de produktionsfaciliteter og arbejdshavn kan dog tænkes
at skulle fjernes efter den forventede tekniske levetid på
cirka 25 år, efter produktionen af tunnelelementer til Femern
Bælt-forbindelsen er afsluttet.
De produktionsfaciliteter, som Sund & Bælt Holding A/S
bemyndiges til at bevare som følge af de ændringer, der
foreslås, omfatter navnlig følgende:
– Tunnelelementfabrikken. Dette omfatter alle de facilite-
ter, der anvendes til selve produktionen af tunnelelemen-
ter, herunder navnlig de tre fabrikshaller, udendørsfacili-
teter til produktion af specialtunnelelementer, faciliteter
til udrustning og søsætning af tunnelelementer, eventuel-
le betonblandeanlæg inklusive siloer og øvrige faciliteter
til intern oplagring og transport af støbematerialer, lager-
haller, lagerarealer, værksteder, kontorbygninger, mand-
skabsfaciliteter, elforsyningsanlæg og vandrensningsan-
læg.
– Arbejdshavnen. Dette omfatter hele arbejdshavnen, som
anvendes til modtagelse af materialer og bugsering af de
færdige tunnelelementer, herunder havnebassinet.
– Oplagspladser. Oplagene tjener til opbevaring af jord og
virker samtidigt støjafskærmende.
– Campområde. Campområdet muliggør etablering af bo-
liger for de medarbejdere på tunnelelementfabrikken,
der ikke har mulighed for at overnatte i eget hjem.
Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne er vist i lov-
forslagets bilag 1.
Lovforslaget vil endvidere indebære, at Femern A/S, lige-
som Banedanmark, undtages for elforsyningsloven, for så
vidt angår Femern A/S’ elforsyningsvirksomhed i forbindel-
se med Femern Bælt-forbindelsen, og at transportministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for Femern A/S’
elforsyningsvirksomhed.
Endelig vil lovforslaget indebære, at der indføres hjemmel
i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Hol-
ding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S
bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at stif-
te et selskab, som har til formål at indtræde som den frem-
adrettede ejer af tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen
mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8. Bestyrelsen i Sund & Bælt
Holding A/S skal godkende stiftelsen af selskabet. Bestyrel-
sen i Sund & Bælt Holding A/S skal også godkende det
stiftede selskabs vedtægter, herunder ændringer i disse. Væ-
sentlige beslutninger i relation til ejerskabet, organiseringen
og lignende af det stiftede selskab skal ligeledes forelæg-
ges og godkendes af bestyrelsen i Sund & Bælt Holding
A/S. Når lovforslaget er vedtaget, vil der kunne arbejdes
videre med en model og analyseres nærmere for det fremti-
dige ejerskab og organisering, herunder i dialog med marke-
det. En mulig model kan være, at Sund & Bælt Holding A/S
ikke har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i forret-
ningsmæssige beslutninger, men at Sund & Bælt Holding
A/S udbyder en koncession på driften eller på anden måde
udbyder driften. Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter
transportministeren hurtigst muligt, gennem vedtægterne for
Sund & Bælt Holding A/S, den præcise organisering på
baggrund af en aftale i forligskredsen herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel påvirkning
af Femern Bælt-projektets økonomi vil blive neutraliseret
ved overdragelsen. Femern A/S vil således økonomisk blive
stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt
besluttet, og selskabet vil således hverken opnå en gevinst
ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt
omkostninger herved.
2. Lovforslagets baggrund
Med anlægsloven blev Femern A/S bemyndiget til at an-
lægge, finansiere og drive en fast forbindelse over Femern
Bælt. Den faste forbindelse over Femern Bælt anlægges
som en sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Putt-
garden på Fehmarn i Tyskland som en kombineret vej- og
jernbaneforbindelse bestående af en firesporet motorvej med
nødspor og en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane.
Af anlægslovens § 7 fremgår det, at anlægsprojektet skal
gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger
af indvirkninger på miljøet, jf. dog §§ 8 og 9. Ifølge §§ 8
og 9 kan ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som
kan være til skade for miljøet, ikke påbegyndes uden tilla-
delse fra Trafikstyrelsen. Af forarbejderne til § 7 fremgår
det, at Femern A/S med Folketingets vedtagelse af anlægs-
loven blev bemyndiget til at gennemføre anlægsprojektet i
overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets §§
6
1 og 2. Der henvises til Folketingstidende 2014-15 (1. sam-
ling), tillæg A, L 141 som fremsat, side 26.
Det følger heraf, at det har været en grundlæggende forud-
sætning for projektet, at tunnelelementfabrikken og arbejds-
havnen mv. var midlertidige anlæg, som skulle nedtages
efter anlægsfasens afslutning. Dette vilkår for projektet er
bl.a. afspejlet i miljøgodkendelsen af tunnelelementfabrik-
ken samt i de foretagne miljøvurderinger for hele anlægs-
projektet, som lå til grund for anlægslovens vedtagelse. Om-
rådet skulle herefter retableres til bar mark og erstatningsna-
tur.
I den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni
2021 fremgår det, at ”parterne ser positivt på muligheden
for, at Sund & Bælt bevarer den kommende tunnelelement-
fabrik, som etableres ved Rødbyhavn på Lolland i forbindel-
se med Femern Bælt-forbindelsen”.
Den 23. juni 2022 godkendte forligskredsen, at Femern A/S
kunne indgå en betinget tillægsaftale med FLC om at bevare
og overtage produktionsfaciliteterne og produktionsområdet,
når produktionen af tunnelelementer til Femern Bælt-forbin-
delsen er afsluttet. Femern A/S indgik den 30. juni 2022 en
betinget tillægsaftale med FLC. Tillægsaftalen er betinget
af, at der opnås lovhjemmel til, at Femern A/S bevarer pro-
duktionsfaciliteterne og produktionsområdet.
Det foreslås med dette lovforslag, at produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn bevares efter afslut-
ningen af anlægsfasen for den faste forbindelse over Femern
Bælt. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i anlægslovens
regler vedrørende driften af den faste forbindelse over Fe-
mern Bælt efter anlægsfasens afslutning.
Femern Bælt-forbindelsens virkninger på miljøet er beskre-
vet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet
’VVM-redegørelse for den faste forbindelse over Femern
Bælt (kyst-kyst), herunder vurderingen af anlægsprojektets
indvirkning på Natura 2000-områder’.
Indvirkningerne på miljøet som følge af bevarelse af pro-
duktionsområdet og produktionsfaciliteterne er beskrevet og
vurderet i den supplerende miljøkonsekvensrapport. Indhol-
det heraf er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit 8.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne
Produktionsområdet indeholder som hovedelementer tunne-
lelementfabrikken, arbejdshavnen, oplagspladserne og cam-
pområdet. Området og produktionsfaciliteterne er vist i lov-
forslagets bilag 1. Det er disse produktionsfaciliteter, som
ændringsloven vil give Sund & Bælt Holding A/S mulighed
for at bevare efter afslutningen af anlægsfasen for Femern
Bælt-forbindelsen.
Til brug for anlæg af Femern Bælt-forbindelsen er eller
vil navnlig følgende bygninger og anlæg blive opført, som
ifølge lovforslaget kan bevares:
– Haller til præfabrikation af armering
– Haller til støbning af betonelementer
– Cementsiloer
– Lagerhaller
– Oplag af materialer til betonfremstilling
– Kontorbygninger
– Parkeringspladser
– Mandskabsfaciliteter
Foran støbehallerne er der etableret lave og dybe søsæt-
ningsbassiner, hvorfra der er adgang til Femern Bælt gen-
nem flydeporte og adgangskanaler. Foran de ydre søsæt-
ningsbassiner er der blevet etableret moler, der beskytter ar-
bejdshavnen og søsætningsbassinerne mod bølgepåvirknin-
ger.
I forbindelse med arbejdshavnen er der etableret ca. 1.000
meter kajstrækning til de skibe, der leverer byggematerialer,
samt de fartøjer, der anvendes i forbindelse med de marine
operationer. Alle disse dele af arbejdshavnen ved Rødby-
havn indgår også som en del af produktionsområdet og kan
ifølge lovforslaget bevares.
Produktionsområdet indeholder også oplagspladser med
støjvold udenom, som virker støjafskærmende og tjener til
opbevaring af navnlig opgravede havbundsmaterialer, inden
de oprindeligt skulle finde endelig anvendelse i kyst til kyst-
projektet f.eks. til opfyldning af arbejdshavnen.
I anlægsfasen er der blevet anlagt og opgraderet i alt ca. fem
kilometer asfalteret vej med tilhørende fællessti til tunnele-
lementfabrikken og midlertidige beboelsesfaciliteter. Der er
etableret en adgangsvej til campområdet fra Færgevej, der
er forlagt øst for Strandholm i forhold til den eksisterende
adgangsvej til gården. Adgangsvej til Strandholm fra Øster-
søvej er forlagt mod vest og hedder Strandholmsøvej. Det
foreslås, at disse adgangsveje i produktionsområdet bevares.
Der er desuden etableret en midlertidig sti langs den forlagte
hovedkanal, som giver en direkte vej fra campområdet til
indgangen for produktionsområdet. Derudover er der etable-
ret en fællessti fra Færgevej øst/adgang til produktionsom-
rådet og øst om produktionsområdet til diget for at opret-
holde den regionale stiforbindelse samt en adgangsvej til
arbejdshavnen. Det foreslås ligeledes, at disse stier og denne
adgangsvej bevares, således at adgangen til produktionsom-
rådet og arbejdshavnen kan bevares.
I hvilket omfang, det vil være hensigtsmæssigt at bevare
de forskellige faciliteter, afhænger af behovet i forbindelse
med kommende projekter. Loven giver således mulighed for
bevarelse, men forpligter ikke Sund & Bælt Holding A/S til
at bevare alle dele af produktionsfaciliteterne.
7
3.2. Fravigelse af anden lovgivning
Byggeloven
3.2.1. Gældende ret
Efter bygningsreglementets (BR18) § 4, nr. 1, gælder byg-
ningsreglementet ikke for bl.a. tunneler samt midlertidige
konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for i dette tilfæl-
de tunnelbyggeriet.
Det fremgår af bemærkningerne til anlægsloven, at den-
ne undtagelse i bygningsreglementet i forhold til kyst til
kyst-projektet skal fortolkes sådan, at den omfatter enhver
konstruktion, anlæg eller bygning, som midlertidigt opfø-
res udelukkende til brug for anlæg af kyst til kyst-projek-
tet. Det fremgår i den sammenhæng, at det indebærer, at
de midlertidige konstruktioner, anlæg og bygninger, der
opføres i projektområdet, og som er nødvendige for at
gennemføre tunnelbyggeriet, herunder tunnelelementfabrik-
ken og arbejdshavnen med tilhørende produktionsfacilite-
ter, ikke er omfattet af bygningsreglementet. Dette omfat-
ter eksempelvis skure til vagter ved indgangen, skure til
entreprenørens administrative personale, kantinebygninger,
mandskabsskure, betonstationer, værksteder, lagerfaciliteter,
kontrolcentre, bygningsfaciliteter til førstehjælps- og brand-
beredskab samt faciliteter til indkvartering og rekreative
aktiviteter. Der henvises til Folketingstidende (1. samling),
2014-15, tillæg A, L 141 som fremsat, side 64.
Byggelovens øvrige regler finder fortsat anvendelse i forbin-
delse med anlægsprojektet, herunder § 4, stk. 1, litra d, om
brandsikkerhed, som suppleres af beredskabslovens regler,
der heller ikke er fraveget.
Efter byggelovens § 2, stk. 1, litra a og b, finder byggeloven
anvendelse ved tilbygning til bebyggelse og ved ombygning
af eller andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige
i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven
udfærdigede bestemmelser.
Efter byggelovens § 2, stk. 1, litra c, finder byggeloven
anvendelse ved ændringer i benyttelse af bebyggelse, som
er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de
i medfør af loven udfærdigede bestemmelser. Efter § 16,
stk. 1, 1. pkt., må arbejder omfattet af § 2 ikke påbegyn-
des uden byggetilladelse. Hvis bygninger og konstruktioner,
som er opført som midlertidige og dermed undtaget fra
bygningsreglementets krav, skal bevares efter anlægsfasens
afslutning, vil der efter ministeriets opfattelse være tale om
en væsentlig ændring i benyttelsen, jf. § 2, stk. 1, litra c,
som udløser krav om byggetilladelse, jf. § 16, og opfyldelse
af bygningsreglementets krav.
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at byggelovens § 16, stk. 1, og bygningsreg-
lementet ikke finder anvendelse i forhold til det produkti-
onsområde og de produktionsfaciliteter, der opføres til etab-
leringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, efter
fremstillingen af tunnelelementer er afsluttet, samt i forbin-
delse med nødvendige aktiviteter til bevarelse af produkti-
onsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn.
Ændringen vil indebære, at produktionsfaciliteterne, der er
opført som midlertidige anlæg med henblik på nedrivning
efter anlægsfasens afslutning og dermed undtaget fra bygge-
tilladelseskravet og bygningsreglementet, kan bevares efter
afslutningen af anlægsfasen af den faste forbindelse over
Femern Bælt uden byggetilladelse og uden fremadrettet at
skulle leve op til reglerne i bygningsreglementet, herunder
ved fremtidige ændringer i de produktionsfaciliteter, der er
opført som midlertidige anlæg. Byggelovens øvrige regler
finder fortsat anvendelse, herunder i forhold til brandsikker-
hed.
Det foreslås, at ombygninger af de anlæg, der er opført som
midlertidige til brug for anlæg af den faste forbindelse over
Femern Bælt (kyst til kyst-projektet), også fremadrettet kan
ske uden byggetilladelse, efter byggelovens § 16, stk. 1, og
uden at byggeriet skal leve op til reglerne i bygningsregle-
mentet. Det vurderes således ikke at være hensigtsmæssigt,
hvis f.eks. tunnelelementfabrikken, som er under opførelse
uden byggetilladelse som et midlertidigt anlæg, som følge
af en beslutning om bevarelse af anlægget fremadrettet kan
være omfattet af bygningsreglementet og krav om byggetil-
ladelse i forbindelse med eventuelle ombygninger mv. til
brug for andre infrastrukturprojekter. Beslutningen om beva-
relse påvirker derved ikke vilkårene for gennemførelsen af
Femern Bælt-forbindelsen.
Hvis der efter Femern Bælt-forbindelsens afslutning måtte
blive behov for opførelse af ny bebyggelse, tilbygninger
mv., vil der skulle indhentes byggetilladelse hertil, og de vil
skulle overholde bygningsreglementet.
Fravigelse af elforsyningsloven
3.2.3. Gældende ret
Det følger af anlægslovens § 40, stk. 1, at Femern A/S er
infrastrukturforvalter for jernbaneforbindelsen på den faste
forbindelse over Femern Bælt. Det indebærer bl.a., at Fe-
mern A/S leverer kørestrøm til jernbanevirksomheder, der
benytter de jernbaneanlæg, som Femern A/S ejer og driver.
Et eldistributionsnet er i elforsyningslovens § 5, nr. 9, defi-
neret som et kollektivt elforsyningsnet, der har til formål
at levere elektricitet til en ubestemt kreds af elforbrugere,
samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed,
og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med
transmissionsnettet.
Elforsyningsloven fastsætter særlige krav til eldistributions-
virksomheders ejerskab og drift af eldistributionsnet, herun-
der selskabskrav og krav om forbrugerindflydelse i elforsy-
8
ningslovens kapitel 7 og bevillingsmæssige krav i elforsy-
ningslovens kapitel 8.
Af jernbanelovens § 22, stk. 1, følger at lov om elforsyning
finder ikke anvendelse på Banedanmarks elforsyningsaktivi-
teter. Det følger af stk. 2, at Banedanmark forsyner jernba-
nevirksomhederne med kørestrøm. Transportministeren fast-
sætter nærmere regler herfor. I medfør af § 22, stk. 2, er
udstedt bekendtgørelse nr. 2514 af 13. december 2021 om
Banedanmarks levering af kørestrøm.
Femern A/S aftager strøm fra Energinets transmissionsnet
til brug for Femern Bælt-forbindelsens kørestrømsforsyning
mv. og vil derfor normalt være omfattet af elforsyningslo-
vens krav til eldistributionsvirksomheder.
3.2.4. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Elforsyningslovens krav til eldistributionsvirksomheder tag-
er ikke sigte på en virksomhed som Femern A/S, og det
vil være vanskeligt for Femern A/S at efterleve kravene i
elforsyningsloven. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at
undtage Femern A/S fra elforsyningslovens anvendelsesom-
råde og i stedet bemyndige transportministeren til at fastsæt-
te nærmere regler for denne del af Femern A/S’ virksomhed.
Det foreslås på denne baggrund, at Femern A/S i sin egen-
skab af infrastrukturforvalter for jernbaneforbindelsen på
den faste forbindelse over Femern Bælt undtages fra regler-
ne i elforsyningsloven på samme måde som Banedanmark,
og at transportministeren tilsvarende bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler for Femern A/S’ eldistributionsaktivi-
teter til jernbanedrift i denne sammenhæng.
Planloven, naturbeskyttelsesloven, herunder artsfred-
ningsbekendtgørelsen, skovloven, museumsloven, land-
brugsloven og kystbeskyttelsesloven
3.2.5. Gældende ret
Efter anlægslovens § 12, stk. 1, kræver udførelse af arbejder
efter §§ 1, 2 og 11 ikke dispensation eller tilladelse efter §
50 og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse
og § 35, stk. 1, i lov om planlægning. Det følger desuden
af stk. 2, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om
planlægning, §§ 20, 22 og 26 a i lov om naturbeskyttelse,
kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og
plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og
26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven,
lov om landbrugsejendomme og kapitel 1 a-4 i lov om kyst-
beskyttelse ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder
efter §§ 1, 2 og 11 i anlægsloven.
De nævnte regler er således fraveget i forhold til den faste
forbindelse over Femern Bælt.
3.2.6. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at arbejder efter § 1 a i anlægsloven ikke
kræver dispensation eller tilladelse efter de i § 12, stk. 1,
nævnte regler. Det foreslås også, at de nævnte regler i § 12,
stk. 2, ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder efter
§ 1 a i denne lov. Det fremgår således, at de i § 12, stk.
1 og 2, nævnte regler også er fraveget, for så vidt angår be-
varelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne,
sådan som de er opført til brug for anlæggelsen af den
faste forbindelse over Femern Bælt. Det betyder f.eks., at
bevarelse af produktionsfaciliteterne ikke udløser krav om
plangrundlag eller tilladelse eller dispensation mv. i henhold
til de nævnte lovbestemmelser. Fravigelsen indebærer, at
selve den fysiske bevarelse af produktionsfaciliteterne med
placeringen ved Rødbyhavn efter anlægsfasens afslutning
ikke forudsætter yderligere administrative tilladelser i hen-
hold til den omhandlede lovgivning.
Hvis der efter afslutning af anlægsarbejdet med Femern
Bælt-forbindelsen måtte blive behov for tilbygning eller
andre fysiske ændringer i forbindelse med det bevarede pro-
duktionsanlæg, vil der være krav om tilladelse eller dispen-
sation mv. i henhold til de omhandlede regler alt efter de
nærmere omstændigheder. Yderligere drift af produktionsfa-
ciliteterne ud over driften til brug for den faste forbindelse
over Femern Bælt, som har opnået miljøgodkendelse, vil og-
så kræve en ny miljøgodkendelse mv., jf. nærmere nedenfor
om miljøbeskyttelseslovens regler.
Den øvrige natur- og miljølovgivning gælder fortsat, i det
omfang disse love og bestemmelser ikke udtrykkeligt er
fraveget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov. Det
gælder bestemmelser i lov om jagt og vildtforvaltning, lov
om naturbeskyttelse, lov om vandløb, lov om skove, lov
om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse og regler
udstedt i medfør af disse love.
Det foreslås, at det også, for så vidt angår eventuelle afgø-
relser angående bevarelse af produktionsfaciliteterne, gæl-
der, at afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Dog vil kommunalbestyrelsens afgørelser ved-
rørende bevarelse af produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne kunne påklages til transportministeren.
3.3. Ekspropriation
3.3.1. Gældende ret
Anlægslovens kapitel 6 regulerer transportministerens ad-
gang til ved ekspropriation at erhverve arealer og rettigheder
og i øvrigt på forskellig vis råde over arealer til brug for
anlæg og drift af anlægsprojektet.
Ved anlægslovens § 27 er transportministeren bemyndiget
til ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder,
der er nødvendige for anlæg og drift af anlægsprojektet eller
ændringer heraf. Der er erhvervet en række arealer og rettig-
9
heder ved ekspropriation af hensyn til gennemførelsen af
anlægsprojektet af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Ved anlægslovens § 29 har transportministeren fået adkomst
til hele matr. nr. 244ed og en del af matr. nr. 244k og 244ø
Rødby Markjorder, som er markeret på anlægslovens bilag
6.
Derudover har ministeren ved anlægslovens §§ 30-32 fået
ret til midlertidigt at råde over en række andre matrikler. Be-
stemmelserne indebærer, at ministeren har ret til at råde
over arealer som markeret på bilag 5, 6 og 7 til anlægs-
loven indtil den 31. december 2023. Ifølge bemærkninger
til anlægsloven, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling),
tillæg A, L 141 som fremsat, side 96, kræver fortsat råden
herefter, at der træffes ekspropriationsbeslutning, jf. anlægs-
lovens § 27. Ejeren kan på ethvert tidspunkt inden den 31.
december 2023 kræve, at transportministeren overtager area-
let permanent mod fuld erstatning.
Femern A/S ejer ikke hele produktionsområdet, men råder
over arealer i henhold til ovennævnte bestemmelser.
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med de foreslåede ændringer skabes i overensstemmelse
med grundlovens § 73 en lovhjemmel til, ved ekspropria-
tion, at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendi-
ge for bevarelse af produktionsområdet, herunder tunnelele-
mentfabrikken og arbejdshavnen mv. ved Rødbyhavn. Der
henvises herudover til afsnit 3.1, som indeholder en beskri-
velse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.
De under afsnit 3.3.1. nævnte arealer, som transportministe-
ren har adkomst til efter anlægslovens § 29, eller har fået
ret til midlertidigt at råde over efter anlægslovens §§ 30-32,
vil være nødvendige at ekspropriere for at kunne bevare
produktionsområdet, da ministerens adgang til områderne
bortfalder den 31. december 2023.
Idet transportministeren efter den nugældende § 27 alene er
bemyndiget til ved ekspropriation at erhverve de arealer og
rettigheder, der er nødvendige for anlæg og drift af anlægs-
projektet eller ændringer heraf, er det nødvendigt at udvide
den gældende ekspropriationshjemmel for at kunne erhverve
ovennævnte arealer til brug for bevarelse af produktionsom-
rådet.
Det foreslås derfor med § 27, stk. 4, at transportministeren
desuden bemyndiges til at foretage ekspropriation til brug
for bevarelse af produktionsområdet og produktionsfacilite-
terne efter anlægsfasens afslutning.
Ekspropriation til brug for bevarelse af produktionsområdet
og produktionsfaciliteterne vil i øvrigt som med ekspropria-
tion efter den nugældende § 27, stk. 1, skulle ske efter reg-
lerne herom i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom, jf. anlægslovens § 27, stk. 4.
3.4. Ejerskabet af produktionsfaciliteterne
3.4.1. Gældende ret
Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødby-
havn ejes i dag af Femern A/S som en del af Femern Bælt-
forbindelsen, jf. anlægsloven. Organisatorisk er Femern A/S
en del af Sund & Bælt-koncernen og stiftet med det formål
at projektere, anlægge og drive den kommende faste forbin-
delse over Femern Bælt.
Sund & Bælt-koncernen består af en række selskaber, som
på vegne af staten varetager opgaver inden for transport
og infrastruktur. Koncernen reguleres af lov om Sund og
Bælt Holding A/S, som fastlægger rammen for koncernens
virksomhed, herunder de enkelte selskabers formål og op-
gaver. Dette omfatter bl.a. drift mv. af Storebæltsforbindel-
sen, de danske landanlæg til Øresundsforbindelsen og de
danske landanlæg til den kommende Femern Bælt-forbin-
delse. Derudover ejer selskabet tre kommercielle selskaber,
BroBizz A/S, BroBizz Operatør A/S og Sund og Bælt Part-
ner A/S. For de tre sidstnævnte selskaber fremgår det af lov
om Sund og Bælt Holding A/S, at der ikke må udstedes
garantier til disse selskaber fra de selskaber, der har adgang
til at optage statsgaranterede lån og benytte statslige genud-
lån. På samme vis hæfter staten ikke for disse selskabers
forpligtelser. De øvrige af koncernens selskaber har derimod
adgang til under visse betingelser at optage statsgaranterede
lån og benytte statslige genudlån. Disse selskaber er yderli-
gere karakteriseret ved, at den almindelige selskabsret er
fraveget ved, at transportministeren kan pålægge selskaber-
ne generelle og specielle instrukser for deres virksomhed,
ligesom selskabernes vedtægter og ændringer heri skal god-
kendes af transportministeren.
I praksis varetages alle koncernens aktiviteter via modersel-
skabet Sund & Bælt Holding A/S. I kraft af koncernens
aktiviteter med drift og vedligehold af kritisk infrastruktur
og gennemførelse af megaprojekter med tætte grænseflader
til den øvrige transportinfrastruktur i Danmark har selska-
bet tæt kontakt og samarbejde med Transportministeriet på
linje med f.eks. Vejdirektoratet og Banedanmark. Ud over
den almindelige daglige kontakt med Transportministeriets
departement afholder selskabets centrale ledelsesorgan bl.a.
kvartalsmøder med transportministeren, ligesom transport-
ministeren optræder som statens eneaktionær på selskabets
generalforsamlinger.
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det danske samfund har behov for, at der er produktions- og
udskibningsfaciliteter til blandt andet fremtidige infrastruk-
turprojekter, der blev aftalt i Infrastrukturplanen 2035 eller
til andre store anlægsprojekter. Det er Transportministeriets
vurdering, at ejerskabet af produktionsfaciliteterne bør for-
blive i statsligt regi med henblik på at sikre, at adgangen til
produktionsfaciliteterne bevares, samt at fremtidige statslige
infrastrukturprojekter får adgang hertil. Samtidig skal det
10
sikres, at produktionsfaciliteternes eventuelle overskudska-
pacitet også kan komme det private marked til gavn.
Sund & Bælt Holding A/S har stor erfaring med at gen-
nemføre store anlægsprojekter og at drive kritisk infrastruk-
tur. Transportministeriet vurderer derfor, at ejerskabet af
produktionsfaciliteterne mest hensigtsmæssigt bør forblive i
Sund & Bælt-koncernen. Ejerskab i Sund & Bælt-koncernen
sikrer endvidere, at produktionsfaciliteterne er under statslig
kontrol og kan stilles til rådighed i forbindelse med gennem-
førelse af statslige projekter.
Det foreslås derfor, at Sund & Bælt Holding A/S eller et sel-
skab ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter
transportministerens beslutning, at stifte et selskab, som har
til formål at indtræde som den fremadrettede ejer af tunnele-
lementfabrikken, arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn. Ejerska-
bet af produktionsfaciliteterne foreslås dermed udskilt i et
selvstændigt selskab på linje med selskabets øvrige aktivite-
ter, men uden statsgaranti svarende til koncernens kommer-
cielle selskaber. Den nærmere selskabsretlige organisering
vil ske inden for selskabslovens almindelige regler og vil
således kunne ske ved spaltning, aktivoverdragelse, fusion,
apportindskud eller på anden vis. Der vil med den foreslå-
ede bestemmelse kunne ske koncernintern overdragelse af
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn.
Når lovforslaget er vedtaget, stadfæstet og trådt i kraft, vil
der blive analyseret en konkret organiseringsmodel. En mu-
lig model kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke
har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i forretnings-
mæssige beslutninger, men at Sund & Bælt Holding A/S
udbyder en koncession på driften, indgår lejeaftaler eller
tilsvarende. Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter trans-
portministeren gennem vedtægterne for Sund & Bælt Hol-
ding A/S, den præcise organisering på baggrund af en aftale
i forligskredsen herom, hvori blandt andet en businesscase
for bevarelse af tunnelelementfabrikken indgår.
Overdragelse af ejerskabet af produktionsfaciliteterne fra
Sund & Bælt Holding A/S til et nyt selskab vil først blive
effektueret, når transportministeren træffer beslutning her-
om. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal godkende
stiftelsen af det nye selskab.
Staten vil - via Sund & Bælt Holding A/S - bevare kon-
trollen over produktionsområdet og produktionsfaciliteterne,
og staten kan gøre sin indflydelse gældende i forhold til
ejerskabet, organiseringen mv. via selskabets generalforsam-
ling. Det foreslås i forlængelse heraf, at vedtægterne for
selskabet, og ændringer heri, skal godkendes af Sund &
Bælt Holding A/S.
Derudover foreslås det, at væsentlige beslutninger i relation
til ejerskabet, organiseringen og lignende af tunnelelement-
fabrikken skal godkendes af Sund & Bælt Holding A/S. Be-
slutninger af denne karakter skal i medfør af lovforslaget
forelægges til Sund & Bælt Holding A/S’ beslutning, even-
tuelt på en generalforsamling, inden den effektueres. Det
bemærkes hertil, at vedtægterne for Sund & Bælt Holding
A/S tilsvarende skal tilpasses, således at det heraf fremgår,
hvordan Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af
Sund & Bælt Holding A/S fremadrettet skal varetage ejer-
skabet af tunnelelementfabrikken, arbejdshavnen mv. ved
Rødbyhavn.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne
indebærer, at fabrikken med tilhørende faciliteter kan gen-
bruges til nye projekter og aktiviteter efter afslutning af
anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen. Eventuelle
positive og/eller negative konsekvenser vil blive kvantifice-
ret i forbindelse med de konkrete projekter og aktiviteter,
som i fremtiden vil finde sted i produktionsområdet.
Det er forventningen, at genbrug af produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne kan medføre positive konsekvenser
for staten ved at billiggøre fremtidige statslige anlægspro-
jekter. En bevarelse af produktionsområdet vil derudover
potentielt medføre lavere risici ved – og hurtigere færdiggø-
relse af – fremtidige projekter.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
staten.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
regionerne.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for kommunerne.
Afhængig af hvilke konkrete projekter, der skal udføres på
fabrikken, kan Lolland Kommune få en række administrati-
ve opgaver i forbindelse med myndighedsbehandling mv.
Dette vil blive vurderet i forbindelse med de konkrete pro-
jekters anlægslove.
Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet. Når der er truffet beslut-
ning om det fremtidig ejerskab og den fremtidige anvendel-
se af produktionsområdet, er det forventningen, at bevarel-
se af produktionsfaciliteterne vil have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet ved at bidrage til en øget
11
økonomisk aktivitet og lokalisering i nærområdet og i regio-
nen.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Udledningen af drivhusgasser fra driften af produktionsom-
rådet vil lokalt kunne have en mindre betydning for Lol-
lands Kommunes mulighed for at nå deres reduktionsmål i
2030.
Den maksimale årlige udledning fra drift og vedligehold
fra produktionsområdet er opgjort til ca. 6.400 ton CO2E
i 2020. Det vil i mindre omfang kunne påvirke Lolland
Kommunes mulighed for at nå reduktionsmålene på 70 pct.
i 2030. Denne påvirkning forventes dog at blive kraftigt
reduceret hen mod 2030 (til ca. 300 ton årligt).
Det er relevant at notere, at en bevarelse af produktionsom-
rådet vil spare op til 150.000 ton CO2E ved ikke at skulle
anlægge nye produktionsfaciliteter til kommende projekter
i Danmark et andet sted. Derudover vil 3.100 ton CO2E
kunne spares ved kun at skulle nedrive ét produktionsanlæg
og ikke to.
Der vil endvidere skulle foretages vedligeholdelsesarbejde,
der vil udlede ca. 300 ton CO2E, så den totale besparelse for
kommende projekter vil blive ca. 153.000 ton eller ca. 4 pct.
af fremstillingserhverv og bygge-anlægssektorens udlednin-
ger i 2030. Denne væsentlige besparelse taler for en løsning,
der bevarer produktionsområdet på Lolland, da det vil have
en positiv effekt på det nationale CO2-regnskab.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.1. Indledning og baggrund
Konklusionerne nedenfor bygger på en fornyet miljøkonse-
kvensvurdering, som har været i høring fra den 23. juni
2023 til den 18. august 2023.
Formålet med lovforslaget er at bevare det produktionsom-
råde og de produktionsfaciliteter, som etableres i forbindelse
med fremstillingen af tunnelelementerne til den faste forbin-
delse over Femern Bælt. Produktionsområdet og produkti-
onsfaciliteterne består af en elementfabrik med tre haller og
seks produktionslinjer, kontor- og administrationsbygninger,
oplagsområder, et camp-område til beboelsesfaciliteter og
en arbejdshavn med tilhørende udgravet adgangskanal. Pro-
duktionsområdet beslaglægger et areal på ca. 190 ha på land
og ca. 110 ha på havet. Produktionsområdets placering øst
for Rødbyhavn på Lolland fremgår af bilag 1, som foreslås
indsat som bilag 8 i anlægsloven.
Bevarelse af produktionsområdet medfører som udgangs-
punkt væsentlige påvirkninger af landskab, kystmorfologi,
friluftsliv og af bilag IV-arter. For at undgå eller minime-
re de væsentlige påvirkninger af miljøet er der behov for
afværgeforanstaltninger. De forskellige tiltag er beskrevet
sammen med påvirkningen under de enkelte emner.
Den natur, som oprindeligt var planlagt etableret inden for
produktionsområdet, bliver i stedet etableret på andre egne-
de steder i nærheden. Det skal sikre, at områdets biologiske
sammenhæng og funktion bliver opretholdt, som det oprin-
deligt var planlagt. Overvågningen af erstatningsnaturen vil
fortsætte, når produktionsområdet og produktionsfaciliteter-
ne bliver bevaret.
8.2. Samfundsmæssige forhold
8.2.1. Landskab
Produktionsområdet vil fortsat præge det lokale landskab
væsentligt, sammen med de eksisterende anlæg herunder
motorvej, jernbane, færge- og trafikhavn. Påvirkningen af
landskabet ved bevarelse og fortsat drift af produktionsom-
rådet vurderes at modsvare påvirkningen under etableringen
af Femern Bælt-forbindelsen, og det er således primært æn-
dringen i tidsperspektivet, der er afgørende for vurderingen
af projektændringen. En bevarelse af produktionsområdet
vil betyde, at det markante produktionsanlæg omgivet af
jordvolde, men med synlige høje produktionshaller, siloer
og arbejdshavnen, vil udgøre en langvarig visuel påvirkning.
Produktionsområdet vil skabe en permanent fragmentering
af landskabet. Det sker særligt ved, at arbejdshavnen gen-
nemskærer det nye landindvindingsområde. Det kulturhisto-
riske dige kan ikke længere følge hele kyststrækningen og
reetableres ikke på en 1 kilometer lang strækning, før pro-
duktionsområdet nedtages. Forstyrrelser af landskabet gen-
nem produktionsaktiviteter, trafik, sejlads, støj og lys vil
ligeledes blive et langvarigt karaktertræk i landskabet.
Grundet afstanden til særlig Saksfjed Inddæmning og Hylle-
krog vurderes projektændringen ikke at føre til en væsentlig
påvirkning af de landskabsværdier, som de øvrige landska-
belige planmæssige bindinger skal beskytte. Der vil være et
kumulativt landskabeligt samspil med øvrige tekniske anlæg
i området så som vindmøller og Femern Bælt-forbindelsen. I
større afstand vurderes produktionsområdet i højere grad at
indgå i landskabet i samme skala med de øvrige landskab-
selementer. Påvirkningen af landbrugslandskabet nord for
produktionsområdet vurderes ligesom under etableringen af
Femern Bælt-forbindelsen ikke at være væsentlig.
Den væsentlige påvirkning af landskabet kan ikke undgås. I
forbindelse med etableringen af produktionsområdet som
12
en del af Femern Bælt-projektet er der indarbejdet en ræk-
ke landskabelige hensyn, som minimerer den landskabeli-
ge påvirkning. Hertil tæller for eksempel begrænsning af
lysforurening og støj til omgivelserne samt en vold rundt
om produktionsområdet, som skærmer omgivelserne visuelt
mod det mere tekniske præg af produktionsområdet i land-
skabet. Ved at tilplante en bræmme foran diget etableres
en grøn korridor, som bidrager til at reducere de landskabs-
mæssige påvirkninger fra elementfabrikken og understøtter
det unikke og egnsspecifikke landskabselement, som diget
udgør.
8.2.2. Friluftsliv
I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern
Bælt-projektet blev produktionsområdets påvirkning af fri-
luftslivet vurderet som væsentlig. En bevarelse af produkti-
onsområdet vil medføre en fortsat væsentlig påvirkning af
friluftslivet.
Mange af påvirkningerne vil være sammenlignelige med
påvirkningerne fra anlægsfasen af sænketunnelen, men med
længerevarende negativ effekt for friluftslivet grundet en
forlænget varighed af påvirkningen og et ændret reference-
scenarie. Bevarelsen af produktionsområdet kan således for-
årsage påvirkninger af friluftslivet gennem arealinddragelse
og -ændring, fysisk og visuel barrierevirkning og fragmen-
tering, ændring af adgangs- og forbindelsesforhold, påvirk-
ning af naturoplevelser, påvirkning af bevægelsesmulighe-
der i naturen samt forringelse af implementeringsmuligheder
for aktuelle planer om kommunal udvikling af friluftslivet.
Den største påvirkning af friluftslivet sker som følge af den
langvarige arealinddragelse, som indskrænker og fragmente-
rer arealet til friluftslivet væsentligt. For at afværge eller
kompensere for denne væsentlige påvirkning har Femern
A/S en række tiltag, der vil gavne friluftslivet i lokalområ-
det. Flere af tiltagene vil både styrke naturen og adgangen
hertil. De afværgende tiltag for friluftslivet planlægges etab-
leret i to områder. I området mellem produktionsområdet
og sommerhusområdet Hyldtofte Østersøbad findes en §
3-beskyttet eng, som mod nord afgrænses af en drænkanal
i nordvest-sydøstlig retning. Nord for drænkanalen er etab-
leret lysåben natur og tre vandhuller som en del af de
afværgende foranstaltninger for naturen på det oprindelige
projekt. For at forbedre både naturen og friluftslivet i områ-
det vil drænkanalen blive genslynget, og der vil blive etable-
ret vandrestier igennem området. Øst for rangerterrænet og
fredskoven vil de eksisterende vandhuller, der ikke ejes eller
er etableret af Femern A/S, blive plejet, og der etableres
en grøn korridor nordvest om fabriksområdet, der får forbin-
delse til klimaskoven og vandløbet Næsbæk. Mod øst og
gennem fredskoven samt forbi vandhullerne etableres der et
stisystem til Gl. Badevej.
Samlet set er det vurderingen, at med de ovennævnte tiltag
vil bevarelsen af produktionsområdet ikke medføre væsent-
lige ændringer af påvirkningen af friluftslivet.
8.2.3. Arealinddragelse
Bevarelsen af produktionsarealet medfører en fortsat areal-
inddragelse af det østlige landområde. Nord for det kulturhi-
storiske kystdige, som fungerer som rekreativ sti, vil ca. 190
ha landområde ikke kunne reetableres, hvoraf ca. 115 ha er
øremærket rekreation i Kommuneplan 2021-2033. Havnen
vil fortsat inddrage 96 ha af det oprindeligt planlagte nye
landområde øst for Rødbyhavn, og landområdet vil dermed
udgøre et mindre areal på 41 ha i forhold til ca. 130 ha
i referencescenariet. I alt reduceres det areal med 209 ha,
hvilket svarer til en reduktion på omkring 60 pct. Denne
fortsatte arealinddragelse er lokal, men langvarig og af høj
intensitet og vurderes derfor som væsentlig.
Samlet set vurderes påvirkningen af arealinddragelse ved
bevarelsen af produktionsområdet at være væsentlig.
8.2.3.1. Fysisk og visuel barrierevirkning og fragmentering
Bevarelsen af produktionsområdet vil medføre en langvarig
fysisk og visuel barriere i det rekreative landskab, som vil
forringe friluftsoplevelsen af området og give en øget barrie-
revirkning kumulativt sammen med industri- og færgehavn
samt Femern Bælt-forbindelsen. Påvirkningen af det østlige
landområdes visuelle friluftsoplevelse vurderes som væsent-
lig, idet den vil være langvarig, og idet den med sin nærhed
til produktionsområdet vil have høj intensitet. Den visuelle
påvirkning af det vestlige landområde vurderes til at være
ubetydelig grundet afstanden og mellemliggende andre tek-
niske landskabselementer, så som færgehavnen, Rødbyhavn
by og Femern Bælt-forbindelsen.
Fragmenteringen af det østlige landområde påvirker både de
enkelte delområders direkte værdi som rekreative rum og
det samlede nye landområdes værdi for friluftslivet. Opde-
lingen af det østlige landområde vil blandt andet medføre,
at Fælled Øst ikke fungerer som rekreativ forbindelse mel-
lem Hyldtofte Østersøbad og Hirbosøerne samt Rødbyhavn
baneterræn.
Den langvarige påvirkning af sammenhængen af de friluft-
smæssigt værdifulde arealer vurderes at være væsentlig.
8.2.3.2. Adgang og forbindelsesforhold
Bevarelsen af produktionsområdet vil også medføre ændrin-
ger af adgangsveje til kysten, forbindelser mellem rekreative
arealer, mellem landområde vest og øst samt forbindelser
mellem større rekreative arealer vest og øst for Femern
Bælt-forbindelsen. Ved bevarelsen af produktionsområdet
vil færdsel til fods eller på cykel være begrænset i perio-
der med aktiv drift og produktion, da det vurderes, at det
ikke kan accepteres at have krydsende bløde trafikanter ved
indgangen til elementfabrikken i perioder, hvor fabrikken
er i drift. I eventuelle stilstandsperioder, hvor produktionen
afventer igangsættelse af nye driftsperioder, vil det være
muligt at etablere offentlig cykelsti/gangsti nord om fabrik-
13
ken med adgang til kysten mellem elementfabrikken og Fe-
mern Bælt-forbindelsens portalområde. Adgangen til kysten
er forringet, idet en strækning på ca. 1,6 kilometer er inddra-
get til arbejdshavnen. Den direkte kystnære cykel- og gang-
rute mellem Rødbyhavn og Hyldtofte Østersøbad kan ikke
etableres, før produktionsområdet nedtages. Stiforbindelsen
mellem de to områder vil med bevarelsen af produktionsom-
rådet ikke opleves som et rekreativt rum i sig selv, men som
transportkorridor mellem to adskilte rekreative arealer.
Derudover forlænges ruten mellem Rødbyhavn og Hyldtofte
Østersøbad både i aktive driftsperioder og i stilstandsperio-
der. Denne cykel- og gangrute vurderes at have høj lokal
værdi for friluftslivet, og da ændringerne af denne rute er
af høj intensitet og langvarig, vurderes påvirkningen som
væsentlig.
Påvirkningen af de begrænsede adgangs- og forbindelsesfor-
hold, samt stisystemer, vurderes samlet til at være væsentlig.
8.2.3.3. Bevægelsesmuligheder i naturen
Arealtabet i det nye landområde øst på 94 ha samt arealtabet
af friluftsarealerne på det eksisterende landareal nord for det
kulturhistoriske dige påvirker mulighederne for bevægelse
i naturen langvarigt og af høj intensitet og dermed væsent-
ligt. Der er stort fokus på at minimere påvirkningen af be-
vægelsesmuligheder i naturen. Der er foreslået mulige ruter
i området fra rangerterræn til den kommende tunnelportal,
men stiforbindelsernes præcise placering og forløb vil blive
fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen i dialog med
ejere af arealerne.
8.2.3.4. Naturoplevelser
Påvirkningen af de rekreative områder fra visuelle barrierer,
lys og støj fra produktionsaktiviteter og øget trafik vil påvir-
ke naturoplevelserne under driften af produktionsområdet,
herunder udsigtsmuligheder, fiskeri, naturobservationer og
uforstyrrethed.
For så vidt angår fiskeri, vil reduktion i adgangen til kysten
samt fortsat arealinddragelse af 1.600 meter kystlinje i sig
selv påvirke mulighederne for lystfiskeri i mindre grad. Li-
geledes vurderes støj og visuelle barrierer at have en mindre
påvirkning på lystfiskeriet.
For så vidt angår naturobservationer, forbliver de våde lys-
åbne naturtyper reduceret, når landområdet fortsat er inddra-
get til arbejdshavnen. Påvirkningen vurderes at være lokal,
af høj intensitet og langvarig, og den vurderes på denne
baggrund væsentlig.
Støjpåvirkningerne fra drift af produktionsområdet forventes
kun at påvirke naturoplevelsen i mindre grad, da afværgende
støjvolde er etableret.
Den ekstra vejtrafik i forbindelse med bevarelse af produk-
tionsområdet vil generelt være jævnt fordelt over hele døg-
net på alle ugens dage og over hele året. Den yderligere
trafikstøj i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen vil
kumulativt også påvirke naturoplevelsen. Det vurderes, at
ændringen i trafikken i forbindelse med bevarelsen af pro-
duktionsområdet vil påvirke naturoplevelsen i mindre grad.
Lyspåvirkningen fra produktionsområdet inklusive arbejds-
havnen og relateret trafik må forventes at påvirke nattemør-
ket og sløre stjernehimlen. Lyspåvirkningen sker dog i nær-
heden af den nærliggende færge- og industrihavn, Femern
Bælt-forbindelsen og Rødbyhavn generelt. Da påvirkningen
fra projektændringen er langvarig, men forventes at have lav
intensitet, vurderes den som moderat.
Samlet set vurderes påvirkningen på naturoplevelsen at være
væsentlig.
8.2.3.5. Kulturobservationer
Udskydelsen af retableringen af det 1.600 meter kulturhisto-
riske dige forringer muligheden for at opleve denne stræk-
ning som del af det 63 kilometer lange dige, som vurderes at
være af stor betydning for kulturhistorien. Denne påvirkning
vurderes som lokal, men af høj intensitet og langvarig, og
derfor væsentlig.
8.2.3.6. Forringelse af planer om kommunal udvikling af
friluftslivet
De samlede påvirkninger kan have betydning for den frem-
tidige udvikling af friluftslivet samt rekreative faciliteter
langs hele kyststrækningen, som er planlagt i Lolland Kom-
munes kommunalplan for 2021-2033. Denne påvirkning vil
være negativ og kan have effekt på hele lokalområdets sam-
lede værdi som rekreativt landskab. Effekten af ændringen
påvirker et friluftsareal af stor lokal og regional værdi. Æn-
dringen vurderes som lokal, men kompleks og af middel
intensitet samt langvarig, men ikke reversibel, og den vurde-
res derfor som væsentlig.
8.2.4. Materielle goder
Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne
medfører en moderat negativ påvirkning i forhold til Syl-
tholm, der ikke kan reetableres. Det nye landområde søværts
fabrikken og arealer i det åbne land bliver ikke tilgængelige
som arealer i det åbne land, hvilket vurderes at medføre en
mindre negativ påvirkning. Til gengæld udgør produktions-
området i sig selv et væsentligt materielt gode og kan være
med til at styrke områdets materielle værdi.
Projektændringen vurderes dermed ikke at have væsentlige
påvirkninger af materielle goder. Da produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne vil kunne bidrage til at gennemføre
projekter af regional og national betydning, er det vurderet,
at bevarelsen udgør en væsentlig positiv påvirkning af mate-
rielle goder.
14
8.2.5. Befolkning og sundhed
En bevarelse af produktionsområdet medfører, at der fortsat
vil være en visuel og fysisk barriere for befolkningen og be-
søgende langs kysten mellem Rødbyhavn og sommerhusom-
rådet Hyldtofte Østersøbad. Sommerhusområdet vil desuden
blive påvirket af en begrænset og lav, men blivende støj,
fra tunnelelementfabrikken. Denne støj er vurderet som mo-
derat påvirkning for sommerhusområdets brugere og dermed
ikke væsentlig.
En bevarelse af produktionsområdet må forventes at føre til
nye arbejdspladser og vurderes således positivt for beskæfti-
gelsen. Det er derudover vurderet, at der ikke vil være en
væsentlig miljømæssig afledt påvirkning af den eksisterende
turisme i området. Faciliteterne for turismen ligger primært i
god afstand fra produktionsområdet.
8.2.6. Trafik
I forbindelse med Femern Bælt-projektet er vejnettet fra
motorvejen til produktionsområdet og camp-området omlagt
og forbedret. En del af den ekstra kapacitet på vejene vil
med bevarelsen af produktionsområdet fortsat blive brugt til
transport til og fra området.
Den anslåede maksimale mertrafik i driftsfasen til produkti-
onsområdet er 350-400 personbiler pr. døgn, 100-120 lastbi-
ler pr. døgn og 10 busser pr. uge til produktionsområdet
samt 250-300 personbiler pr. døgn, 15 lastbiler pr. døgn og
50 busser pr. uge til camp-området.
I forhold til påvirkning af trafikafviklingen kan det dermed
ud fra de givne forudsætninger og datagrundlag konklude-
res, at der ikke er risiko for kapacitetsproblemer på influen-
svejnettet. Påvirkningen vurderes således i forhold til den
oprindeligt besluttede fjernelse af produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne at være mindre negativ. Det baseres
på, at trafikmængden fra produktionsområdet vil optage en
markant del af restkapaciteten på influensvejnettet. Påvirk-
ningen er dog lokalt afgrænset og uden irreversible effek-
ter. Trafikken til og fra produktionsområdet vurderes ikke
at have en mærkbar effekt på fremkommeligheden på E47
Sydmotorvejen.
8.3. Natur- og biodiversitet
8.3.1. Planter og dyr
I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern
Bælt-forbindelsen var det planlagt at etablere 58,4 ha lyså-
ben natur og tre vandhuller på de nye landområder, samt
seks vandhuller inden for produktionsområdet efter nedtag-
ningen. Selv om produktionsområdet bevares, vil det fortsat
være muligt at etablere denne erstatningsnatur.
En bevarelse af produktionsområdet medfører dog, at de
seks vandhuller, der skulle være etableret på fabriksarealet,
ikke kan etableres som planlagt. Der etableres derfor seks
erstatningsvandhuller uden for, men i nærheden af produkti-
onsområdet.
Bevarelse af produktionsområdet vurderes ikke at medføre
en væsentlig påvirkning af hverken § 3-beskyttede naturty-
per, maj-gøgeurt, fugle eller de almindelige arter af frøer,
tudser og firben.
8.3.1.1. Bundplanter og -dyr
Øst for Rødbyhavn er gaffeltang og blåmuslinger udbredt på
den flade havbund. Når produktionsområdet bliver bevaret,
vil gaffeltang ikke kunne vokse der, hvor de 500 meter lange
moler og adgangskanalen er etableret. I stedet vil molerne,
når de bevares, fungere som nye, kunstige stenrev. Stenrev
er karakteriseret ved at medvirke til at fremme den biologi-
ske mangfoldighed, idet de udgør opvækst- og levesteder for
marine dyr og planter. På produktionsområdets molesten vil
der vokse blæretang, savtang og andre tangarter, og bevarel-
sen vurderes derfor ikke at have væsentlige påvirkninger på
bundplanter og -dyr.
8.3.1.2. Havpattedyr og fugle på havet
Ved en bevarelse af produktionsområdet vil der være støj
fra ind- og udskibning af materialer mv. via arbejdshavnen i
produktionsområdet. Støj fra de relativt få sejladser vil dog
være ubetydelig i forhold til den øvrige støj og undervands-
støj fra erhvervsskibstrafik og rekreativ sejlads i området.
Det er derfor vurderet, at der ikke vil være væsentlige for-
styrrelser eller barriereeffekter for havpattedyr og fugle på
havet som følge af støj og undervandsstøj, og der vil heller
ikke være tab af levesteder, fødegrundlag eller påvirkning
fra forurenende stoffer af havpattedyrene og fuglene på ha-
vet.
8.3.2. Natura 2000
Der er gennemført en Natura 2000-væsentlighedsvurdering,
idet produktionsområdet er beliggende ca. 800 meter vest
fra grænsen til Natura 2000-område nr. 173 ’Smålandsfar-
vandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hylle-
krog-Rødsand’. Natura 2000-området er især udpeget for at
beskytte forskellige naturtyper i havet og langs kysten. Det
er også udpeget for at beskytte de arter af vandfugle, der
søger føde i området på deres nord-sydgående trækruter,
samt sæler og marsvin.
Ingen af naturtyperne på udpegningsgrundlaget overlapper
fysisk med produktionsområdet. Bevarelse og den fortsatte
drift af produktionsområdet vil derfor ikke påvirke målsæt-
ningen om at sikre det samlede areal af naturtyperne. Under
den fortsatte drift af produktionsområdet vil der kunne blive
tilført næringsstoffer, primært kvælstof, via luften til natur-
typer på land. En fortsat drift af produktionsfaciliteterne
medfører, at der vil ske tilførsel af næringsstoffer til naturty-
perne. Tilførslen vurderes dog som ubetydelig og vil således
15
ikke forhindre, at naturtyperne opnår gunstig bevaringssta-
tus.
For fugle på udpegningsgrundlaget er det vurderet, at beva-
relse og drift af produktionsområdet ikke medfører en væ-
sentlig påvirkning af fuglene. Ændringer i fødegrundlag og
ændringer i vandkvalitet ved fortsat drift af produktionsom-
rådet er vurderet som ubetydelige.
8.3.3. Bilag IV-arter
Med bevarelsen af produktionsområdet vil seks vandhuller,
der oprindeligt skulle etableres på arealet, ikke kunne etab-
leres. Tre af disse vandhuller skulle have været etableret og
udformet specifikt til grønbroget tudse. De sidste tre vand-
huller skulle have været etableret til spidssnudet frø som
afhjælpende tiltag for påvirkninger fra Femern Bælt-forbin-
delsen. For at imødegå denne væsentlige påvirkning skal
der etableres seks vandhuller uden for produktionsområdet
som levested for henholdsvis grønbroget tudse, springfrø og
spidssnudet frø.
Træk af migrerende flagermus i området sker over en bred
front, idet der ikke er observeret en specifik migrationskorri-
dor over Femern Bælt. Den nærmeste større kystnære lokali-
tet, hvor der er registreret mange flagermus, er Hyllekrog ca.
5 kilometer øst for produktionsområdet.
De seks erstatningsvandhuller, der vil blive etableret i umid-
delbar nærhed af produktionsområdet, vil udgøre nye foura-
geringsområder for flagermus og således opveje den potenti-
elle negative påvirkning af produktionsområdet.
Det er vurderingen, at påvirkningen af migrerende flager-
mus er begrænset ved bevarelse af produktionsområdet, og
at den økologiske funktionalitet for migrerende flagermus
kan opretholdes. Støj og lys fra den fortsatte drift af produk-
tionsområdet vil ikke forstyrre flagermus væsentligt.
Den marine del af produktionsområdet er begrænset til ar-
bejdshavnen og udgør en ubetydelig del af sælers og mar-
svins fourageringsområde. Det vurderes derfor, at tab af
habitat, habitatændringer og ændringer i fødegrundlag ikke
medfører en væsentlig påvirkning af de marine pattedyr.
Undervandsstøj fra den fortsatte drift vil ikke forstyrre sæler
(gråsæl og spættet sæl) og marsvin væsentligt.
Samlet set er påvirkningen af marine pattedyr vurderet som
ikke væsentlig.
8.4. Overflade- og grundvand og vandkvalitet
8.4.1. Overfladevand
8.4.1.1. Vandløb
I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern
Bælt-forbindelsen var det planlagt, at pumpestationen og
de vandløb, som omlagdes i forbindelse med etablerin-
gen af produktionsområdet, skulle bevares efter nedtagnin-
gen. Når produktionsområdet bliver bevaret, forbliver vand-
løbet langs den nordlige og igennem den østlige side af
produktionsområdet således uændret og vil sikre afvanding
af sit opland, ligesom det også ville have gjort ved fjernelse
af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne. Dog vil
der være den forskel, at dele af produktionsområdet efter
renseforanstaltninger fortsætter med at aflede overfladevand
fra befæstede arealer til arbejdshavnen og ikke som oprinde-
ligt besluttet til pumpestationen, som derved modtager min-
dre overfladevand. Mængden af vand i vandløbet, som ledes
til pumpestationen, vil i stedet være sammenlignelig med
driftssituationen af produktionsområdet under etablering af
Femern Bælt-forbindelsen, om end det sker i en længere
periode. Mængden af nedsivning vurderes desuden at være
reduceret i projektændringen i forhold til den oprindelige
beslutning som følge af, at de befæstede arealer bevares.
Muligheden for genaktivering af oprindelige grøftestruktu-
rer og/eller udlægning af drænrør inden for produktionsom-
rådet sker dermed ikke, idet det dog skal bemærkes, at der
i forbindelse med anlæg af Femern Bælt-forbindelsen blev
etableret kompensation for de oprindelige grøfter i produkti-
onsområdet. Der vurderes derfor ikke at være tale om en
væsentlig påvirkning.
Samlet set vurderes forslaget ikke at påvirke vandløb i
området væsentligt. Pumpestationen er dimensioneret til
at kunne håndtere begge situationer, dvs. en bevarelse af
produktionsområdet og en fjernelse heraf. Der vurderes så-
ledes ikke at være en væsentlig påvirkning som følge af
projektændringen. Driften af produktionsområdet vil foregå
efter meget strenge forholdsregler og beredskabsplaner, som
under driften af Femern Bælt-forbindelsen er formuleret i
projektets miljøgodkendelse, og som afløses af vilkår i de
nye miljøgodkendelser. Nedbør, der falder på de befæstede
arealer i projektområdet, løber via nedløbsbrønde til forsin-
kelsesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller. Her
bundfældes jordpartikler og miljøfremmede stoffer, inden
vandet kontrolleret ledes til vandløb. Der vurderes derfor
ikke at være en risiko for væsentlig påvirkning af overflade-
vand.
Der vil ikke være behov for afværge af påvirkninger af
overfladevand ud over de integrerende tiltag. Udledning fra
overfladearealer med afløb til grøfter vil ske gennem afløbs-
brønde, sandfang og olieudskillere, som skal kontrolleres og
tømmes med regelmæssige mellemrum.
8.4.1.2. Søer
Der vil ikke være forskelle i Stengård Søs opland som følge
af en bevarelse af produktionsområdet og produktionsfacili-
teterne, og der sker ikke udledninger til søen. Det vurderes
derfor, at der ikke er en påvirkning af Stengård Sø, og der-
med vil der heller ikke være nogen påvirkning af søens mu-
lighed for målopfyldelse i henhold til vandområdeplanerne.
I produktionsområdet er der ingen naturlige vandløb eller
16
søer, men kun drængrøfter, der i forbindelse med anlæg
af Femern Bælt-forbindelsen er omlagt til afvanding af
produktionsområdet. Overfladevand fra produktionsområdet
renses, idet det ledes via sandfang og olieudskiller etableret i
regnvandsbassiner, der også fungerer som forsinkelsesbassi-
ner, til arbejdshavnen/Femern Bælt.
8.4.2. Grundvand
I dag sker betonproduktionen på tunnelelementfabrikken
ved anvendelse af grundvand. Med en bevarelse af produk-
tionsområdet vil vandforsyningen til fremstilling af beton
ikke været baseret på anvendelse af grundvand. Ved fremti-
dig betonproduktion vil der i stedet skulle anvendes teknisk
vand, som er renset vand fra alternative kilder, f.eks. spilde-
vand, overfladevand eller havvand fra Femern Bælt. Der vil
således kun være tale om anvendelse af grundvand til drik-
kevand og sanitære formål ved bevarelse af produktionsom-
rådet og produktionsfaciliteterne.
Grundvand til disse formål kan leveres fra forsyningsselska-
bet Lolland Vand inden for rammerne af eksisterende pro-
duktionsanlæg og tilladelser.
Der vurderes ikke at være nogen væsentlig risiko for for-
ureninger af grundvandet under produktionsområdet ved en
bevarelse af produktionsområdet.
Det vurderes således, at en bevarelse af produktionsområdet
ikke vil forringe god tilstand eller forhindre, at vandområ-
deplanernes målsætninger, jf. bekendtgørelse om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster, kan
opfyldes.
8.4.3. Vandkvalitet
Ved en bevarelse af produktionsområdet vil spildevand fra
produktion af f.eks. tunnelelementer eller tilsvarende beton-
konstruktioner blive genanvendt eller ledt til Rødbyhavn
Renseanlæg, hvorfra det udledes til Femern Bælt. Overfla-
devand fra produktionsområdet genanvendes eller udledes
via regnvandsbassiner, der via sandfang og olieudskillere
tilbageholder partikler.
Indholdet af miljøfremmede stoffer, der potentielt kan for-
urene havet, vil være meget lavt, og påvirkningen af vand-
kvaliteten i Femern Bælt, vil være ubetydelig.
Der vil blive udledt renset vand fra produktionen af betone-
lementerne, som indeholder lidt mere salt end havvandet i
Femern Bælt. Det udledte saltholdige vand vil dog hurtigt
blive opblandet med havvandet uden at påvirke vandkvalite-
ten i Femern Bælt.
For at opretholde den nødvendige vanddybde i adgangska-
nalen til arbejdshavnen skal den oprenses med års mellem-
rum. Oprensningsmaterialet vurderes at være ikke-forurenet
sediment fra Femern Bælt, hvorfor sedimentspredning i for-
bindelse med oprensningen vurderes at udgøre en ubetydelig
påvirkning af vandkvaliteten eller bundfaunaen i Femern
Bælt.
8.5. Emissioner
8.5.1. Luft
Emissioner fra den nuværende drift af tunnelelementfabrik-
ken er reguleret af Lolland Kommune, hvor kommunen
også er tilsynsmyndighed for virksomheden. Godkendelsen
er umiddelbart tidsbegrænset til det tidspunkt, hvor anlægs-
fasen for den faste forbindelse over Femern Bælt afslut-
tes. Samlet set er følgende aktiviteter på fabrikken omfattet
af miljøgodkendelsen:
– Betonproduktion
– Betonknusning
– Emissioner fra energianlæg
Derudover er øvrige aktiviteters miljøforhold reguleret ved
bekendtgørelser:
– Maskinværksted (Maskinværkstedsbekendtgørelsen)
– Energianlæg på 1,8 MW (MCP-bekendtgørelsen)
Der er stillet standardvilkår, som i sig selv er udtryk for
bedste tilgængelige teknik, som dermed opfyldes. Samlet set
vurderes alle de fastsatte vilkår i miljøgodkendelsen at være
et udtryk for bedste tilgængelige teknik, som er suppleret
med vilkår i relevante bekendtgørelser.
Samlet set vil langt de fleste af de støvende og forurenende
aktiviteter i forbindelse med bevarelsen af produktionsom-
rådet (herunder driften af tunnelelementfabrikken) foregå i
lukkede systemer, og ventilationsafkast vil blive begrænset
ved filtre. Vilkår sikrer, at de forureningsbegrænsende foran-
staltninger vedligeholdes og serviceres, så driften fortsat kan
forløbe uden en miljøpåvirkning.
Kravene i miljøgodkendelsen vurderes at være på linje med
krav, der vil blive stillet i en fremtidig ny miljøgodkendelse,
idet der er taget udgangspunkt i bedste tilgængelige teknik,
og alle væsentlige miljøforhold er inddraget i godkendelsen.
Det vurderes samlet set, at der ikke vil være en væsentlig
påvirkning fra emissioner i forbindelse med en bevarelse og
videre drift af produktionsområdet.
Energianlægget på tunnelelementfabrikken er den eneste
kilde til emission af kvælstof (NO2). Dette anlæg er ikke
tidligere udpeget som en væsentlig kilde til kvælstof, jf. den
oprindelige miljøkonsekvensvurdering af anlæg af Femern
Bælt-forbindelsen. Samlet set vurderes emissionen af NO2
fra tunnelelementfabrikken ikke at medføre væsentlig kvæl-
stofdeposition i omgivelserne.
8.5.2. Støj og vibrationer
De støjende anlæg og aktiviteter på et bevaret produktions-
område vil være de samme, som forekommer i den periode,
17
hvor området anvendes til produktion af tunnelelementer til
den faste forbindelse over Femern Bælt.
Der er dog følgende ændringer. Der vil under produktion til
den faste forbindelse forekomme en omfattende kørsel med
lastvogne til tunnelen. Denne aktivitet vil ikke forekomme
ved bevaring af produktionsområdet.
Ved bevarelse af produktionsområdet vil der blive etableret
et afsaltningsanlæg. Det vil blive placeret indendørs og vur-
deres derfor at være uden betydning for den samlede støj fra
produktionsområdet.
Den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern Bælt-
forbindelsen fra 2013 indeholder beregning af støj fra pro-
duktionsområdet, når det er i drift med produktion af tunne-
lelementer. Disse beregninger er også lagt til grund for til-
lægget fra 2014 til den oprindelige VVM-redegørelse samt
for miljøgodkendelsen meddelt af Lolland Kommune. Be-
regningen omfattede støj fra de egentlige produktionsanlæg
repræsenteret af en samlet støjkilde placeret på produktions-
området. Det vurderes, at støjforholdene vil være de samme
ved en bevarelse af produktionsområdet. Beregningen fra
2013 omfatter dog ud over støj fra tunnelelementfabrikkens
produktionsanlæg også støj fra lastvogne, der kører mellem
fabrikken og tunnelen i den periode, hvor tunnelen færdig-
gøres, og der fortsat produceres tunnelelementer. Denne tra-
fik vil ikke forekomme i en situation, hvor produktionsom-
rådet bliver bevaret.
Ingen sommerhuse eller boliger vil blive udsat for støj, der
overstiger 40 dB uden for normal arbejdstid, når der gen-
nemføres produktion på områdets anlæg.
Konkret betyder det, at for sommerhusområdet Hyldtofte
Østersøbad vurderes ingen dele af området at blive udsat for
støj fra produktionsområdet, der uden for normal arbejdstid
overstiger 40 dB, at ingen boliger i Rødbyhavn bliver ud-
sat for støj fra produktionsområdet, der uden for normal
arbejdstid overstiger 40 dB, og at boliger beliggende ved
Færgevej, Ferdinand Jensensvej og Fælledvej ikke vil blive
udsat for støj fra produktionsområdet, der uden for normal
arbejdstid overstiger 40 dB. Det forventes, at camp-området
til entreprenørernes bemanding kan blive udsat for støj, der
uden for normal arbejdstid vil overstige 40 dB på udendørs
arealer.
Baseret på beregningerne af støj fra produktionsområdet for-
ventes det, at støj fra produktionsområdet uden for normal
arbejdstid vil være op til 40 dB ved de nærmeste boliger
og sommerhuse i omgivelserne. Det vurderes endvidere, at
støjen uden for normal arbejdstid ikke vil overstige 35 dB i
Rødbyhavn på grund af den større afstand til byområdet. Det
vurderes desuden, at støjen fra produktionsområdet i tidsrum
inden for normal arbejdstid ikke vil overstige Miljøstyrel-
sens vejledende grænseværdier for dagperioden på hverdage
og lørdage i Rødbyhavn og ved enkeltliggende boliger i det
åbne land.
Ud over den generelle støjpåvirkning, når produktionsområ-
det er i normal drift, kan der lejlighedsvis forekomme støj
fra nedknusning af spild og kasseret betonproduktion i et
betonknuseanlæg. Aktiviteten vil kun ske i dagtimerne, og
det vurderes, at hyppigheden vil være så lille, at støjen er
uden betydning for støjbelastningen af naboområderne.
Som en generel foranstaltning til begrænsning af støj fra
produktionsområdet er der etableret en 10 meter høj jord-
vold omkring hele områdets afgræsning mod nord, øst og
vest.
I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering fra 2013 er det
vurderet, at der ikke vil være bygningsskadelige vibrationer
i anlægsfasen, da boliger i umiddelbar nærhed af anlægsom-
rådet allerede er overtaget eller forventes at blive det. På det
grundlag vurderes det, at et bevaret produktionsanlæg ikke
giver anledning til bygningsskadelige vibrationer i omgivel-
serne. Af samme årsag forventes det heller ikke, at der vil
forekomme mærkbare vibrationer i boliger, som kan give
anledning til væsentlige gener.
8.6. Hydrografi og kystmorfologi
8.6.1. Hydrografi
Det fremgår af den oprindelige miljøkonsekvensvurdering,
at der omkring selve beskyttelsesværkerne for arbejdshav-
nen vil være en tendens til reduktion i bølgeklimaet. Samme
tendens vurderes at være gældende ved en bevarelse af pro-
duktionsområdet.
Virkningen på gennemstrømningen til Østersøen (opgjort
ved Darss-tærsklen) er beregnet til 0,00 pct. for vandudveks-
ling og -0,05 pct. for saltudveksling. Dette er en minimal og
ubetydelig virkning. Projektændringen vil således ikke have
nogen virkning på hydrografien eller følgevirkninger på de
vandkemiske og biologiske forhold i Østersøen.
8.6.2. Kystmorfologi
Kysten omkring Rødbyhavn og produktionsområdet består
af strande, klitter og klinter samt konstruktioner til kystbe-
skyttelse. Når ydermolerne bliver bevaret, og kystklinten på
det nye landområde bliver afkortet, vil det fortsat give min-
dre påvirkninger af kystmorfologien øst for landvindings-
området i form af erosion af stranden.
Bevarelsen af produktionsområdet indeholder to elementer,
der i driftsfasen kan have indflydelse på kystmorfologi-
en. Disse elementer er:
– Bevarelse af ydermolerne for arbejdshavn
– Afkortelse af kystklinten fra ca. 1.500 meter til ca. 1.000
meter.
Afkortelsen af kystklinten vil føre til en reduktion af sandtil-
førslen øst for landvindingsområdet. Frigivelsen af sand fra
kystklinten vurderes i den oprindelige miljøkonsekvensvur-
dering at være ligeligt fordelt over klintens samlede længde,
18
og afkortningen vurderes derfor at medføre en reduktion
i sedimenttilførslen til kysten mod øst på ca. 1.700 m3
pr. år. Dermed øges underskuddet i sedimentbudgettet for
kysten øst for landvindingsområdet fra 14.000 m3 pr. år til
15.700 m3 pr. år.
De bevarede ydermoler for arbejdshavnen vil give en øget
påvirkning af bølgeforholdene langs de nærliggende kysts-
trækninger i forhold til referencescenariet. Denne påvirk-
ning vurderes kun at være relevant for kysten øst for land-
vindingsområdet, idet havnemolerne vil forårsage en større
blokering af bølger kommende fra vestlige retninger sam-
menlignet med en situation uden arbejdshavn. Ændringen
i bølgeklimaet vil i sig selv ikke ændre på sedimentunder-
skuddet på kysten på 19.000 m3 pr. år, men vil i stedet i
et tidsmæssigt perspektiv ændre fordelingen af det samlede
erosionspres, således at et mindre erosionspres på stræknin-
gen længere mod øst fremrykkes i tid. Denne påvirkning
vurderes at være væsentlig.
8.7. Stormflodssikring
Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne er beskyttet
mod højvande gennem Lollands kystdige, slusediger og en
mobil stormflodssikring. Samlet set er anlægget beskyttet
til kote +3,0 meter. Det er vurderet som tilstrækkeligt til
at sikre området mod fremtidens højvandstande. For at sik-
re det bagvedliggende Lolland vurderes det nødvendigt at
etablere et beredskab, som enten ved varsel om stormflod
kan etablere en lukning af indkørslen til produktionsområdet
til kote +3,8 meter, eller ved at der etableres en permanent
hævning af indkørslen til kote +3,8 meter.
8.8. Kumulative påvirkninger
Kumulative påvirkninger kan opstå, når et projekt påvirker
miljøet i samspillet med andre projekter. De kumulative på-
virkninger er vurderet for følgende andre projekter:
– Transporten og anvendelsen af tunnelelementer fra pro-
duktionsområdet
– Driften af Femern Bælt-forbindelsen
– Projekter som følge af udviklingsplanen for Lollands
Sydkyst
– Den nye Storstrømsbro
– Højvandssikringen af Nakskov Fjord og Havn
– Hempel Fondens opkøb af området ᾽Saksfjed Inddæm-
ning᾽
– Åge V. Jensens naturgenopretningsprojekt Søholt Stor-
skov
I relation til landskab og friluftsliv er der som følge af
bevarelsen af produktionsområdet identificeret væsentlige
påvirkninger, som falder sammen med væsentlige påvirknin-
ger fra Femern Bælt-forbindelsen, hvorfor disse projekter
kumulativt også er vurderet til at give væsentlige påvirknin-
ger. I afsnit 8.2.1 og 8.2.2 er der redegjort for afværgetiltag i
relation til påvirkningen af bl.a. landskab og friluftsliv.
Øvrige negative kumulative påvirkninger er ikke vurderet
som væsentlige på baggrund af geografiske afstande, for-
skellige typer af påvirkning eller på baggrund af konkrete
vurderinger af omstændigheder redegjort for under de re-
spektive afsnit.
9. Forholdet til EU-retten
9.1. VVM-direktivet
Projektændringen, som er forberedt til Folketingets vedta-
gelse efter denne lov, fremgår af beskrivelsen i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger. Projektændringens indvirk-
ninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæs-
sige undersøgelser af projektet i den supplerende miljøkon-
sekvensrapport, herunder vurderingen af projektets indvirk-
ning på Natura 2000-områder.
Den supplerende miljøkonsekvensrapport er udarbejdet i
overensstemmelse med de krav, som VVM-direktivet stil-
ler til en almindelig miljøkonsekvensvurdering efter direk-
tivet. Lovforslagets afsnit 8 indeholder en sammenfatning
af de i miljøkonsekvensrapporten vurderede påvirkninger af
miljøet. Der er endvidere gennemført høringer af myndig-
heder og offentligheden over den supplerende miljøkonse-
kvensrapport for projektet, som opfylder direktivets almin-
delige krav til sådanne høringer, herunder om inddragelse af
offentligheden og myndigheder.
Med Folketingets vedtagelse samt stadfæstelse og ikrafttræ-
den af lovforslaget bemyndiges Femern A/S til at gennemfø-
re Femern Bælt-projektet i overensstemmelse med den æn-
drede beskrivelse af projektet. Anlægsloven med ændringen
udgør dermed VVM-tilladelsen.
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
9.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget
en række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områ-
der).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i
forbindelse med bl.a. anlægsprojekter og ændringer heraf
skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på
Natura 2000-området (konsekvensvurdering), hvis projektet
efter en foreløbig vurdering (screening) rummer en sand-
synlighed for at kunne påvirke området væsentligt. Hvis
konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura
2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke
19
gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel
6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området
er opfyldt.
Vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelsen af projek-
tændringen i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og
de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Na-
tura 2000-området skal derfor være gennemført inden lov-
forslagets vedtagelse, eventuelt i tilknytning til miljøkonse-
kvensvurderingsproceduren. Der er derfor i forbindelse med
miljøkonsekvensvurderingen af projektet udført de nødven-
dige vurderinger af projektets påvirkninger af Natura 2000-
områder.
Som anført i afsnit 8 er det i miljøkonsekvensrapporten kon-
stateret, at ingen Natura 2000-områder vil blive væsentligt
påvirket af projektændringen.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træf-
fe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a) med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 5 er gennemført i dansk ret ved en række bestemmel-
ser, herunder det generelle forbud i naturbeskyttelseslovens
§ 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, som
ikke fraviges ved dette lovforslag.
Som anført i afsnit 8 er det i miljøkonsekvensrapporten
konstateret, at der ikke vil ske skade på bilag IV-arter.
9.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolspr-
øvelse i bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århus-
konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventio-
nen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i for-
bindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF
(det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61/EF af
24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæm-
pelse af forurening (det tidligere IPPC-direktiv), for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolspr-
øvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part
under konventionen inden for rammerne af dens nationale
lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlig-
hed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en
domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og
upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle
lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at med-
lemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i
national ret, skal have adgang til administrative eller retslige
procedurer for at anfægte private personers og offentlige
myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid
med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne
forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler,
anses i relation til nærværende lovforslag også for at være
opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et
civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer
omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og
effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til
kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet mv. Ef-
ter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen
mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
20
9.4. Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstater-
ne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle målsat-
te overfladevandområder og grundvandsforekomster og be-
skytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økolo-
gisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest i 2015. Denne frist kan under visse betingel-
ser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, hen-
holdsvis 2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal
fremgå af vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser)
fastslået, at der foreligger en forringelse af den økologiske
tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvali-
tetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) fal-
der en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom
det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis
vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dår-
lig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vand-
område udgøre en forringelse i direktivets forstand. Det er
sikret, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig
forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster eller
hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsterne i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environne-
ment-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også en
midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Endvidere har EU-Domstolen i afgørelsen Land Nordrhein-
Westfalen (C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen
C-461/13 om forringelse af tilstanden for overfladevandom-
råder også gælder for grundvandsforekomster. Kravet er det
samme, men vurderingen er forskellig afhængig af, hvorvidt
der er tale om grundvand eller overfladevand.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. janu-
ar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets anden planperiode
2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i bekendt-
gørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af over-
fladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand
og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelses-
områder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vand-
områdedistrikter.
Det følger af havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggel-
se af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foran-
staltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), at en god miljø-
tilstand i havmiljøet skal etableres eller fastholdes i alle
medlemsstaters havområder senest i 2020. Som led i imple-
menteringen af havstrategidirektivet udarbejdede regeringen
i april 2018 sin anden havstrategi. Havstrategien beskriver
god miljøtilstand og fastsætter miljømål for 11 forskellige
deskriptorer. Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at
statslige, regionale og kommunale myndigheder ved udøvel-
se af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de
miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Havstrategiloven og Danmarks havstrategi omfatter alle
havområder, herunder havbund og undergrund, på søterrito-
riet og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven
finder imidlertid ikke anvendelse på havområder, der stræk-
ker sig ud til en sømil uden for basislinjen, i det omfang
de er omfattet af vandplanlægningen efter lov om vandplan-
lægning og/eller indsatser, der indgår i en vedtaget Natura
2000-plan efter miljømålsloven. Havstrategien indeholder
også en vurdering af de kumulative effekter fra presfaktorer
på havmiljøet.
Det er som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten
vurderet, at projektet ikke vil være til hinder for opnåelse
af en god miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres,
at projektet ikke vil være uforeneligt med opnåelse af de
fastsatte miljømål i havstrategien.
Virkningerne af bevarelsen og den tidsforskudte nedtagning
af produktionsområdet på de miljømål, der er fastsat i Dan-
marks Havstrategi, omfatter primært lokale og forbigående
påvirkninger af havbunden og havbundens habitater. De lo-
kale påvirkninger vurderes ikke at forhindre opnåelsen af en
god miljøtilstand i det berørte havområde.
Bevarelsen af produktionsområdet medfører ikke nogen væ-
sentlig påvirkning af vandmiljøet. Der vil således ikke væ-
re nogen påvirkning af elementer, som har betydning for
tilstanden for overfladevandområder eller grundvandsfore-
komster. Det vurderes, at bevarelsen ikke vil hindre opfyl-
delsen af vandområdeplanernes målsætninger, jf. bekendt-
gørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Vurderingen viser ingen påvirkning af
tilstanden i forhold til vandområdeplan 2015–2021 og vand-
områdeplan 2021–2027 (eller senere planer) for området.
Danmark har pligt til at sikre et sundt havmiljø. Det sker
via EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at fastholde
eller etablere ”God miljøtilstand” i alle europæiske havom-
råder.
God miljøtilstand bliver vurderet i forhold til elleve såkald-
te deskriptorer, der beskriver væsentlige karakteristika for
påvirkninger af havet, dets tilstand og påvirkningen fra men-
neskelige aktiviteter. Da der ikke vil være nogen påvirkning
af de deskriptorer og miljømål, der er fastsat i Danmarks
Havstrategi, vurderes det, at bevarelsen af produktionsområ-
det ikke vil forhindre opnåelsen af en god miljøtilstand i det
berørte havområde.
21
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli 2023
til den 18. august 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Tra-
fikstyrelsen, Sund & Bælt Holding A/S, Advokatsamfun-
det, Andel Energi A/S, BAT-Kartellet, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sports-
fiskerforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, DI, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Danske Boligadvokater, Danske Hav-
ne, Danske Havnevirksomheder, Danske Regioner, Data-
tilsynet, Energiklagenævnet, Energinet, Energitilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fri-
luftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Kommunernes
Landsforening, Lalandia, Lolland Kommune, Parcelhusejer-
nes Landsforening, Region Sjælland, Ørsted A/S og 3F.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Bevarelse af produktionsområdet vil samlet
set have en potentiel positiv betydning for
klimaet i forhold til referencescenariet. Vur-
deringen bygger på, at det undgås at opføre
og nedtage et nyt, tilsvarende produktionsom-
råde et andet sted.
Udledningen af drivhusgasser fra driften af
produktionsområdet vil lokalt kunne få en
mindre betydning for Lollands Kommunes
mulighed for at nå kommunens reduktions-
mål i 2030.
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Produktionsområdet vil fortsat præge det
lokale landskab. Ændringen som følge af
bevarelsen af produktionsområdet vurderes
som ubetydelig og ikke væsentlig.
Den største påvirkning af friluftslivet sker
som følge af den langvarige arealinddragel-
se, som i udgangspunktet reducerer area-
let til friluftslivet væsentligt. Bevarelsen af
produktionsområdet vil dog ikke medføre
væsentlige ændringer af påvirkningen af fri-
luftslivet.
Forholdet til EU-ret-
ten
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i VVM-direktivet som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse.
Lovforslaget lever derudover op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i bekendt-
22
gørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århus-Konvention af 25. juni 1998 om adgang
til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom-
stolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring/ Går videre
end minimums-
krav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge anlægsloven, herunder navnlig §§ 1 og 8 samt forar-
bejderne hertil, har det været en grundlæggende forudsæt-
ning for Femern Bælt-projektet og dermed for Folketingets
godkendelse heraf, at produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne er midlertidige og skal nedtages efter anlægsfa-
sens afslutning, hvorefter produktionsområdet skal retable-
res. Der henvises til Folketingstidende 2014-15 (1. samling),
tillæg A, L 141 som fremsat, s. 22-23 ff. Produktionsfacilite-
terne kan derfor ikke bevares uden en lovændring.
Det foreslås i § 1 a, stk. 1, at Sund & Bælt Holding A/S kan
bevare produktionsområdet og de produktionsfaciliteter, der
er opført til brug for fremstilling af tunnelelementer til den
faste forbindelse over Femern Bælt, efter at fremstillingen af
sådanne tunnelelementer er afsluttet, samt til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik herpå. Kort
over området med angivelse af de omhandlede produktions-
faciliteter fremgår af lovens bilag 8.
Når Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at bevare
produktionsområdet og de produktionsfaciliteter, der er op-
ført til brug for fremstilling af tunnelelementer til den faste
forbindelse over Femern Bælt, efter at fremstillingen af tun-
nelelementer til dette er afsluttet, indebærer det, at produk-
tionsområdet og produktionsfaciliteterne kan bruges til for
eksempel andre fremtidige anlægsprojekter.
Det vil være op til ejeren af faciliteterne, hvilke faciliteter
der efter anlægsfasen for den faste forbindelse over Femern
Bælt vil skulle bevares for fremtiden. Bestemmelsen inde-
bærer således ikke en pligt for ejeren til at bevare og ved-
ligeholde alle faciliteter uden hensyn til, hvilke faciliteter
der vil kunne være brug for i forbindelse med fremtidige
anlægsprojekter. Femern A/S skal ikke eje faciliteterne, efter
at anlægsarbejdet er afsluttet, men overdrage faciliteterne til
en permanent ejer, som kan være Sund & Bælt Holding A/S,
herunder et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S.
Sund & Bælt Holding A/S betaler Femern A/S for, at Sund
& Bælt Holding A/S overtager produktionsområdet og pro-
duktionsfaciliteterne, hvorefter en eventuel påvirkning af
Femern Bælt-forbindelsens økonomi vil blive neutraliseret
ved overdragelsen. Femern A/S vil således økonomisk blive
stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt
besluttet, og selskabet vil således hverken opnå en gevinst
ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt
omkostninger herved.
Det foreslås i § 1 a, stk. 2, at Femern A/S skal foretage
de dispositioner, som er nødvendige for, at Sund & Bælt
Holding A/S kan bevare produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter som nævnt i stk. 1.
Det foreslås, at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til
at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik
på at bevare produktionsområdet og de produktionsfacilite-
ter, der er opført til brug for fremstilling af tunnelelementer
til den faste forbindelse over Femern Bælt, efter at frem-
stillingen af tunnelelementer til dette er afsluttet. Dette vil
for eksempel være i forhold til de dispositioner, Sund &
Bælt Holding A/S vil skulle foretage i forbindelse med det
fremtidige ejerskab af produktionsområdet og produktions-
faciliteterne, herunder efter transportministerens beslutning
om at stifte et selskab, som har til formål at indtræde som
den fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken og de for-
beredelser, der ligger forud herfor.
Dette vil blandt andet indebære, at Femern A/S overholder
det kontraktligt aftalte, herunder i forhold til den betingede
tillægsaftale, som Femern A/S den 30. juni 2022 indgik med
FLC om at bevare og overtage produktionsfaciliteterne og
produktionsområdet, når produktionen af tunnelelementer
til Femern Bælt-forbindelsen er afsluttet. Tillægsaftalen er
betinget af, at der opnås lovhjemmel til, at Femern A/S
bevarer produktionsområdet. Bevarelse af produktionsområ-
det og produktionsfaciliteterne overgår herefter ifølge det
foreslåede til Sund & Bælt Holding A/S.
Det følger af anlægslovens § 7, at anlægsprojektet skal gen-
23
nemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af
projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog §§ 8 og 9.
Det foreslås i § 1 a, stk. 3, at bevarelse af produktionsområ-
det og de opførte produktionsfaciliteter efter stk. 1 skal ske
inden for rammerne af de gennemførte miljøkonsekvensvur-
deringer af bevarelse af produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter.
Ved bekendtgørelse nr. 309 af 16. marts 2023 om delega-
tion af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje
m.v. til Femern A/S, i medfør af § 17 r, stk. 1, i lov nr.
1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som
ændret ved lov nr. 434 af 16. marts 2021, blev det fastsat,
at Femern A/S bemyndiges til at udøve de beføjelser, som
Vejdirektoratet er tillagt efter kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v. eller regler fastsat i medfør af samme kapitel, i
forbindelse med bevarelse af tunnelelementfabrikken, som
etableres i Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med Femern
Bælt-forbindelsen, jf. § 1. Af bekendtgørelsens § 2 fremgår
det, at ved projekter, som skal tillades ved vedtagelse af en
anlægslov, varetager Trafikstyrelsen de nødvendige myndig-
hedsopgaver.
Folketingets meddelelse om vedtagelse samt stadfæstelse og
ikrafttrædelse af lovforslaget vil herefter udgøre godkendel-
sen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger til bevarelse
af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne efter § 1
a.
Det foreslåede vil indebære, at det ikke alene er anlægspro-
jektet, som skal gennemføres inden for rammerne af de
herfor udførte vurderinger af projektets indvirkninger på
miljøet, men at bevarelse af produktionsområdet og produk-
tionsfaciliteterne på samme vis skal gennemføres inden for
rammerne af de herfor udførte vurderinger af projektets ind-
virkninger på miljøet.
Det følger af anlægslovens § 8, at ændringer eller udvidelser
af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, ikke
må påbegyndes uden tilladelse fra Trafikstyrelsen, jf. § 46.
Det foreslås i § 1 a, stk. 4, at ved bevarelsen af produktions-
området og de opførte produktionsfaciliteterne efter stk. 1
udfører Sund & Bælt Holding A/S afværgeforanstaltninger
i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger af
bevarelse af produktionsområdet og de opførte produktions-
faciliteter.
Det foreslåede vil indebære, at Sund & Bælt Holding A/S
er forpligtet til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det
omfang, det er nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig
virkning som følge af bevarelse af produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforan-
staltninger, som iværksættes.
Omfattet er navnlig tunnelelementfabrikken, arbejdshavnen,
oplagspladser og camp/beboelsesområdet, herunder blandt
andet haller til præfabrikation af armering, haller til støb-
ning af betonelementerne, cementsiloer, lagerhaller, oplag
af materialer til betonfremstilling, kontorbygninger, parke-
ringspladser og mandskabsfaciliteter, jf. også afsnit 3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises til afsnit 1, 2, 3.1 og 8 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af anlægslovens § 12, stk. 1, at udførelse af arbej-
der efter §§ 1, 2 og 11 i denne lov ikke kræver dispensation
eller tilladelse efter § 50 og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2, i lov
om naturbeskyttelse, og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Det foreslås, at der i § 12, stk. 1, ændres »§50 og« til: »§
50,«, og », jf. kapitel 2,« ændres til: »og § 65 b, stk. 1,«.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsloven vil blive tilpas-
set ændringerne af naturbeskyttelsesloven, men indebærer
ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til, hvilke regler
der er omfattet af undtagelsen.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det foreslåede i § 12, stk. 4, er en ny bestemmelse i an-
lægsloven, hvorfor der ikke findes gældende ret herom i
anlægsloven.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at byggelovens § 16, stk. 1, om
byggetilladelse og bygningsreglementet ikke finder anven-
delse i forhold til det produktionsområde og de produktions-
faciliteter, der opføres til etableringen af den faste forbindel-
se over Femern Bælt, samt i forbindelse med de nødvendige
aktiviteter til bevarelse af produktionsområdet og produkti-
onsfaciliteterne efter §§ 1 og 1 a.
Det foreslåede vil indebære, at det produktionsområde og
de produktionsfaciliteter, der opføres til etableringen af den
faste forbindelse over Femern Bælt samt i forbindelse med
nødvendige aktiviteter til bevarelse af produktionsområdet
og produktionsfaciliteterne, ikke udløser krav om byggetil-
ladelse og overholdelse af bygningsreglementet. Kommunen
skal således ikke foretage nogen byggesagsbehandling som
følge af, at produktionsfaciliteterne har ændret karakter fra
at være midlertidige til at skulle bevares. Derudover fore-
slås det, at ombygninger af de anlæg, der er opført som
midlertidige til brug for anlæggelsen af Femern Bælt-forbin-
delsen, heller ikke fremadrettet udløser krav om byggetilla-
delse efter byggelovens § 16, stk. 1, og overholdelse af
bygningsreglementet. Det er ikke hensigten med ændringen,
at eventuelle fremtidige nye bebyggelser, tilbygninger, om-
bygninger, ændringer eller lignende af produktionsområdet
eller produktionsfaciliteterne, der går ud over bevarelsen af
produktionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der opfø-
24
res til etableringen af den faste forbindelse over Femern
Bælt, skal omfattes af disse undtagelser. Såfremt der sker
eventuelle fremtidige nye bebyggelser, tilbygninger, ændrin-
ger eller lignende af produktionsområdet eller produktions-
faciliteterne, som omfattes af de omhandlede bestemmelser i
byggeloven og bygningsreglementet, vil dette kunne udløse
krav om byggetilladelse og overholdelse af bygningsregle-
mentet.
Det foreslås i § 12, stk. 5, at lov om elforsyning ikke finder
anvendelse på Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter til jern-
banedrift.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Femern A/S
ligesom Banedanmark er undtaget fra elforsyningsloven, for
så vidt angår jernbanedriften på Femern Bælt-forbindelsen.
Det foreslås i § 12, stk. 6, at transportministeren fastsætter
nærmere regler for Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler for Femern A/S’ elfor-
syningsvirksomhed.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Det følger af anlægslovens § 12, stk. 1, at udførelse af arbej-
der efter §§ 1, 2 og 11 i denne lov ikke kræver dispensation
eller tilladelse efter § 50 og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2 i lov
om naturbeskyttelse, og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, har til formål at skabe
klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de regler i
natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om tilladelse
mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det åbne
land samt på og nær visse naturtyper og dyre- og plantear-
ter. Bestemmelserne finder alene anvendelse i anlægsfasen
af projektet, som i denne sammenhæng defineres som fasen
ind til to år efter indvielsen af kyst til kyst-projektet.
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, at arbejder efter § 1 a ikke
kræver dispensation eller tilladelse efter regler nævnt i § 12,
stk. 1.
Det vil betyde, at der ved bevarelse af produktionsområdet
og produktionsfaciliteterne efter den foreslåede § 1 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, vil gælde de samme undtagelser,
som gjaldt ved etableringen af forholdene.
Ændringen vil således indebære, at de gældende bestemmel-
ser udvides til også at omfatte den fysiske bevarelse af
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, som derfor
ikke udløser krav om dispensationer, tilladelser eller andet
efter den omhandlede lovgivning. Det er ikke hensigten med
ændringen, at eventuel fremtidig udførelse af arbejder og
aktiviteter, der går ud over bevarelsen af produktionsområ-
det eller produktionsfaciliteterne, der opføres til etablerin-
gen af den faste forbindelse over Femern Bælt, skal omfattes
af disse undtagelser. Såfremt der sker eventuel fremtidig
udførelse af arbejder og aktiviteter, der går ud over bevarel-
sen af produktionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der
opføres til etableringen af den faste forbindelse over Femern
Bælt, som omfattes af de omhandlede bestemmelser, vil det-
te kunne udløse krav om planer, dispensationer, tilladelser
eller andet efter den omhandlede lovgivning.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det følger af anlægslovens § 12, stk. 2, at reglerne om
kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§ 20, 22
og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel 4 i bekendtgørelse
om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilska-
dekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8
og 8 a i museumsloven, lov om landbrugsejendomme og ka-
pitel 1 a-4 i lov om kystbeskyttelse, ikke finder anvendelse
ved udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11 i denne lov.
Bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, har til formål at skabe
klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de regler i
natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om tilladelse
mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det åbne
land samt på og nær visse naturtyper og dyre- og plantear-
ter. Bestemmelserne finder alene anvendelse i anlægsfasen
af projektet, som i denne sammenhæng defineres som fasen
ind til to år efter indvielsen af kyst til kyst-projektet.
Det foreslås i § 12 a, stk. 2, at regler nævnt i § 12, stk. 2,
ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder efter § 1 a.
Det vil betyde, at der ved bevarelse af produktionsfacilite-
terne efter den foreslåede § 1 a, jf. lovforslagets § 1, nr.
1, vil gælde de samme undtagelser, som gjaldt ved etablerin-
gen af forholdene.
Ændringen vil således indebære, at de gældende bestemmel-
ser udvides til også at omfatte den fysiske bevarelse af
produktionsfaciliteterne, som derfor ikke udløser krav om
planer, dispensationer, tilladelser eller andet efter den om-
handlede lovgivning. Det er ikke hensigten med ændringen,
at eventuel fremtidig udførelse af arbejder og aktiviteter, der
går ud over bevarelsen af produktionsområdet eller produk-
tionsfaciliteterne, der opføres til etableringen af den faste
forbindelse over Femern Bælt, skal omfattes af disse und-
tagelser. Såfremt der sker eventuel fremtidig udførelse af
arbejder og aktiviteter, der går ud over bevarelsen af produk-
tionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der opføres til
etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, som
omfattes af de omhandlede bestemmelser, vil dette kunne
udløse krav om planer, dispensationer, tilladelser eller andet
efter den omhandlede lovgivning.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
25
Til nr. 5
Det fremgår af anlægslovens § 13, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende
anlægsprojektet, jf. §§ 1 og 2, som træffes efter byggeloven,
lov om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse,
lov om vandløb, dog undtaget kapitel 13, lov om skove,
lov om vandforsyning m.v., lov om kystbeskyttelse, lov om
miljøbeskyttelse og lov om råstoffer og regler udstedt i med-
før af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. §§ 1 og
2,«: »og bevarelse af produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne, jf. § 1 a,«, og efter »jf. dog stk. 2«: » og 3«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det samme gælder
for eventuelle afgørelser i forbindelse med bevarelsen af
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.
Til nr. 6
Det følger af anlægslovens § 13, stk. 2, at kommunalbesty-
relsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til
de i stk. 1 nævnte love kan påklages af Femern A/S og A/S
Femern Landanlæg til transportministeren.
Det foreslås i § 13, at der efter stk. 2 indsættes et nyt stk.
3, om at kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til de i
stk. 1 nævnte love kan påklages til transportministeren. Stk.
3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Den foreslåede ændring vil indebære, at de i § 13, stk. 1
nævnte afgørelser ikke vil kunne påklages til anden admi-
nistrativ myndighed. Dog kan kommunalbestyrelsens afgø-
relser vedrørende bevarelse af produktionsområdet og pro-
duktionsfaciliteterne i henhold til de i stk. 1 nævnte love
påklages til transportministeren.
Til nr. 7
Det følger af anlægslovens § 13, stk. 3, at transportministe-
ren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjel-
ser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag,
der vedrører anlægsprojektet.
Det foreslås, at det i § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes
efter »anlægsprojektet«: »eller bevarelse af produktionsom-
rådet og produktionsfaciliteterne«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13, stk. 4, vil
indebære, at det samme gælder, for så vidt angår sager, der
vedrører bevarelse af produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne.
Til nr. 8
Det følger af anlægslovens § 13, stk. 4, at transportministe-
rens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor mini-
steren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter
stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at det i § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
efter »stk. 2«: »og 3«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i stk. 5 vil indebæ-
re, at det samme vil gøre sig gældende for sager, hvor der er
klaget til transportministeren, og det er en konsekvens af, at
der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 3.
Til nr. 9
Det fremgår af anlægslovens § 13, stk. 6, at transportmini-
steren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at til-
vejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold,
der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den
pågældende kommune.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, foretages
en ændring, så »stk. 2 og 3« ændres til: »stk. 2-4«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i stk. 7 vil indebæ-
re, at det samme vil gøre sig gældende for sager, hvor der er
klaget til transportministeren, og er en konsekvens af, at der
i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 3.
Til nr. 10
Det følger af anlægslovens § 27, at transportministeren be-
myndiges til ved ekspropriation at erhverve arealer og rettig-
heder, der er nødvendige for anlæg og drift af anlægsprojek-
tet nævnt i §§ 1 og 2 eller ændringer heraf samt etablering af
klimarelaterede afværgeforanstaltninger.
Det foreslås i § 27, at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4,
om at transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation
at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for
bevarelse af produktionsområdet og de opførte produktions-
faciliteter, jf. § 1 a. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 4 vil indebære,
at transportministeren bemyndiges til at foretage ekspropria-
tion til brug for bevarelse af produktionsområdet. Baggrun-
den for bestemmelsen er, at Femern A/S ikke ejer hele pro-
duktionsområdet, men råder midlertidigt over nogle arealer i
henhold til gældende bestemmelser herom.
Bestemmelsen vil indebære, at Femern A/S kan indgå aftale
om permanent overtagelse af arealer i produktionsområdet,
som Femern A/S ikke allerede ejer, og at der om nødvendigt
kan ske ekspropriation.
Ekspropriation skal ske efter reglerne herom i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom. Idet ekspropriation vil ske med henblik på bevarelse
af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne mv. til
26
brug for andre statslige infrastrukturprojekter, er der efter
Transportministeriets opfattelse tale om et formål, som har
offentlig karakter og derfor ligger inden for almenvellet. De
øvrige krav til ekspropriation skal også være opfyldt, herun-
der kravet om tidsmæssig aktualitet.
Der henvises til afsnit 3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
Det foreslås, at som bilag 8 indsættes bilag 1 til denne lov.
Bilaget viser camp/beboelsesfaciliteter, betonelementfabrik
(tunnelelementfabrik), oplagsplads og arbejdshavn, som er
beliggende inden for den rødstiplede linje. Sejlrenden til
arbejdshavnen er beliggende inden for den blåstiplede linje.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af lov om Sund og Bælt Holding A/S, § 8, stk.
1, at vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, A/S Store-
bæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen og ændrin-
ger i disse skal godkendes af transportministeren.
Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at transportministeren
om spørgsmål af væsentlig betydning kan give de aktiesel-
skaber, der er nævnt i stk. 1, generelle eller specielle instruk-
ser for udøvelsen af deres virksomhed.
Det foreslås i § 8 a, at transportministeren kan bemyndige
Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund &
Bælt Holding A/S til at stifte et selskab, som har til formål
at indtræde som ejer af produktionsområdet og produktions-
faciliteterne ved Rødbyhavn, jf. § 1 a, stk. 1.
Bestemmelsen vil indebære, at transportministeren kan be-
myndige Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af
Sund & Bælt Holding A/S til at stifte et datterselskab, som
skal overtage ejerskabet af produktionsområdet og produkti-
onsfaciliteterne, i koncernen.
Det er forventningen, at Sund & Bælt Holding A/S vil for-
berede forvaltningen af det kommende selskab og i den
forbindelse udarbejde en organiseringsmodel for det fremti-
dige ejerskab og den fremtidige drift af produktionsfacilite-
terne. Den nærmere organiseringsmodel skal godkendes af
Sund & Bælt Holding A/S.
Der er forskellige løsninger til en mulig model for det frem-
tidige ejerskab, f.eks. via en fraspaltning af produktionsom-
rådet og produktionsfaciliteterne fra Femern A/S og over-
dragelse heraf til et andet selskab i koncernen. Der kan også
ske en aktivoverdragelse, fusion eller indskud af produkti-
onsfaciliteterne som apportindskud i et nyt selskab. Uagtet
hvilken model der vælges, vil overdragelsen ske inden for
selskabslovens almindelige regler og uden nogen former for
statsstøtte i det nye selskab.
Selskabet vil blive stiftet og forvaltet i overensstemmelse
med den almindelige selskabslovgivning, i det omfang den-
ne ikke er fraveget i medfør af dette lovforslag eller i med-
før af lov om Sund og Bælt Holding A/S i øvrigt, jf. § 9 i
lov om Sund og Bælt Holding A/S.
Ejerskabet af produktionsområdet og produktionsfaciliteter-
ne vil først overgå fra Femern A/S til det nye selskab, når
transportministeren træffer beslutning herom, hvilket som
udgangspunkt vil være, når produktionsområdet og produk-
tionsfaciliteterne har udtjent deres formål i relation til an-
læggelsen af Femern Bælt-forbindelsen.
Efter selskabsloven ville godkendelsen skulle foretages af
generalforsamlingen. Det er hensigten, at det i vedtægterne
nærmere kan fastlægges, i hvilket omfang væsentlige beslut-
ninger skal godkendes af Sund & Bælt Holding A/S, førend
de effektueres.
I forbindelse med at selskabet stiftes, vil bestyrelsen i Sund
& Bælt Holding A/S skulle godkende selskabets vedtægter,
ligesom bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal god-
kende eventuelle senere ændringer af vedtægterne.
I henhold til gældende ret skal transportministeren allerede
godkende vedtægter og ændringer heri, for så vidt angår
Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen, A/S
Øresundsforbindelsen, A/S Femern Landanlæg og Femern
A/S.
Staten har kontrol over selskabet og dermed produktions-
området og produktionsfaciliteterne. Det vil for eksempel
kræve bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S’ godkendel-
se, hvis produktionsfaciliteterne overdrages til andre selska-
ber i koncernen eller skal sælges helt eller delvist til tred-
jemand. Hensigten er ikke, at Sund & Bælt Holding A/S
skal gribe ind i selskabets daglige drift, men bestemmelsen
omfatter alle tilfælde, hvor der skal træffes beslutning om
forhold, som har betydning for statens indflydelse, og hvor-
dan produktionsområdet og produktionsfaciliteterne stilles
til rådighed for statslige projekter. Det overordnede ansvar
for ledelsen af selskabet vil fortsat bero hos bestyrelsen i
selskabet.
Det er forventningen, at Sund & Bælt Holding A/S i samar-
bejde med Transportministeriet vil udarbejde en organisati-
onsmodel for forvaltningen af ejerskabet i forlængelse af, at
ejerskabet af produktionsområdet og produktionsfaciliteter-
ne overgår til selskabet, som stiftes i henhold til stk. 1, jf.
også de særlige bemærkninger til det foreslåede § 8 a, stk. 1.
Til nr. 2
Det følger af lov om Sund og Bælt Holding A/S, § 10, stk.
5, at Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindel-
sen, A/S Øresundsforbindelsen, Femern A/S og A/S Femern
27
Landanlæg ikke må udstede garantier for de forpligtelser,
der påhviler selskaberne nævnt i §§ 5-7.
Det foreslås i § 10, stk. 5, at der efter »§§ 5-7« indsættes:
»og 8 a«.
Det foreslåede vil indebære, at Sund & Bælt Holding A/S,
A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Fe-
mern A/S og A/S Femern Landanlæg ikke må udstede ga-
rantier for selskabet, der er stiftet i medfør af § 8 a.
Det foreslåede vil indebære, at selskabet, der er stiftet i
medfør af § 8 a, på linje med selskaberne i §§ 5-7 skal
drives på forretningsmæssigt grundlag.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende. Dette foreslås på baggrund af, at for-
ligskredsen den 23. juni 2022 godkendte, at Femern A/S
kunne indgå en betinget tillægsaftale med entreprenørkon-
sortiet FLC om at bevare og overtage produktionsområdet,
når produktionen af tunnelelementer til Femern Bælt-forbin-
delsen er afsluttet. Femern A/S indgik den 30. juni 2022 en
betinget tillægsaftale med FLC. Tillægsaftalen er betinget
af, at der opnås lovhjemmel til, at Femern A/S bevarer pro-
duktionsområdet. Det er i tillægsaftalen aftalt, at dette skal
ske inden den 31. december 2023, hvorfor loven skal være
trådt i kraft inden denne dato, da det er en betingelse for
aftalens gennemførelse.
Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 3, i anlægsloven forbli-
ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 13, stk. 4, i anlægsloven, jf. denne lovs § 1, nr.
7.
28
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, som ænd-
ret ved lov nr. 792 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Sund & Bælt Holding A/S kan bevare produktionsområdet
og de produktionsfaciliteter, der er opført til brug for fremstilling
af tunnelelementer til den faste forbindelse over Femern Bælt, efter
at fremstillingen af sådanne tunnelelementer til dette er afsluttet,
samt til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med hen-
blik herpå. Kort over området med angivelse af de omhandlede
produktionsfaciliteter fremgår af lovens bilag 8.
Stk. 2. Femern A/S skal foretage de dispositioner, som er nødven-
dige for at Sund & Bælt Holding A/S kan bevare produktionsområ-
det og de opførte produktionsfaciliteter.
Stk. 3. Bevarelse af produktionsområdet og de opførte produkti-
onsfaciliteter efter stk. 1 skal ske inden for rammerne af de gen-
nemførte miljøkonsekvensvurderinger af bevarelse af produktions-
området og de opførte produktionsfaciliteter.
Stk. 4. Ved bevarelsen af produktionsområdet og de opførte pro-
duktionsfaciliteter efter stk. 1, udfører Sund & Bælt Holding A/S
afværgeforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonse-
kvensvurderinger af bevarelse af produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter.«
§ 12. Udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11 i denne lov
kræver ikke dispensation eller tilladelse efter § 50 og § 65,
stk. 1-3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1,
i lov om planlægning.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om plan-
lægning, §§ 20, 22 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel
4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter
og pleje af tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om
skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven, lov om landbrugse-
jendomme og kapitel 1 a-4 i lov om kystbeskyttelse finder
ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11 i
denne lov.
Stk. 3. ---
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 50 og« til: »§ 50,«, og », jf. kapitel 2,«
ændres til: »og § 65 b, stk. 1,«.
3. I § 12 indsættes som stk. 4-6:
29
»Stk. 4. Byggelovens § 16, stk. 1, om byggetilladelse og bygnings-
reglementet finder ikke anvendelse i forhold til det produktionsom-
råde og de produktionsfaciliteter, der opføres til etableringen af
den faste forbindelse over Femern Bælt, samt i forbindelse med
de nødvendige aktiviteter til bevarelse af produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne efter §§ 1 og 1 a.
Stk. 5. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Femern A/S’
elforsyningsaktiviteter til jernbanedrift.
Stk. 6. Transportministeren fastsætter nærmere regler for Femern
A/S’ elforsyningsaktiviteter.«
§ 12. ---
4. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. Arbejder efter § 1 a kræver ikke dispensation eller tilla-
delse efter regler nævnt i § 12, stk. 1.
Stk. 2. Regler nævnt i § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse ved
udførelse af arbejder efter § 1 a.«
§ 13. Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds af-
gørelse vedrørende anlægsprojektet, jf. §§ 1 og 2, som træffes
efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om
naturbeskyttelse, lov om vandløb, dog undtaget kapitel 13, lov
om skove, lov om vandforsyning m.v., lov om kystbeskyttelse,
lov om kystbeskyttelse og lov om råstoffer og regler udstedt i
medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at overtage kommu-
nalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en
nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
5. I § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. §§ 1 og 2,«: »og bevarelse af
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, jf. § 1 a,«, og efter
»jf. dog stk. 2«: » og 3«.
6. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til de i stk. 1
nævnte love kan påklages til transportministeren.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
7. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »anlægsprojektet«:
»eller bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteter-
ne«.
30
Stk. 4. Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk.
2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbesty-
relsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Transportministeren kan til brug for behandlingen af
sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrel-
sens pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurde-
ring af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love,
inden for den pågældende kommune.
8. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«,
og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
9. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk.
2-4«.
§ 27. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
10. I § 27 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at
erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for bevarelse
af produktionsområdet og de opførte produktionsfaciliteter, jf. § 1
a.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 2
I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S, som
ændret ved blandt andet lov nr. 1739 af 27. december 2016 og se-
nest ved lov nr. 808 af 9. juni 2020 foretages følgende ændringer:
§ 8. Vedtægterne for Sund og Bælt Holding A/S, A/S Store-
bæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen og ændringer
i disse skal godkendes af transport- og energiministeren.
Stk. 2. Transport- og energiministeren kan om spørgsmål af
væsentlig betydning give de aktieselskaber, der er nævnt i stk.
1, generelle eller specielle instrukser for udøvelsen af deres
virksomhed.
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Transportministeren kan bemyndige Sund & Bælt Holding
A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S til at stifte et
selskab, som har til formål, at indtræde som ejer af produktionsom-
rådet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, jf. § 1 a, stk. 1«.
§ 10. ---
31
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Sund og Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindel-
sen, A/S Øresundsforbindelsen, Femern A/S og A/S Femern
Landanlæg må ikke udstede garantier for de forpligtelser, der
påhviler selskaberne nævnt i §§ 5-7.
2. I § 10, stk. 5, indsættes efter »§§ 5-7«: »og 8 a«.
32


Fremsat den 25. oktober 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding
A/S
(Bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)
§ 1
I lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en
fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg
i Danmark, som ændret ved lov nr. 792 af 4. maj 2021,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Sund & Bælt Holding A/S kan bevare produkti-
onsområdet og de produktionsfaciliteter, der er opført til
brug for fremstilling af tunnelelementer til den faste forbin-
delse over Femern Bælt, efter at fremstillingen af sådanne
tunnelelementer er afsluttet, samt foretage de disposition-
er, som er nødvendige med henblik herpå. Kort over områ-
det med angivelse af de omhandlede produktionsfaciliteter
fremgår af lovens bilag 8.
Stk. 2. Femern A/S skal foretage de dispositioner, som
er nødvendige for, at Sund & Bælt Holding A/S kan beva-
re produktionsområdet og de opførte produktionsfaciliteter
som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Bevarelse af produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter efter stk. 1 skal ske inden for rammer-
ne af de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger af beva-
relse af produktionsområdet og de opførte produktionsfacili-
teter.
Stk. 4. Ved bevarelsen af produktionsområdet og de opfør-
te produktionsfaciliteter efter stk. 1 udfører Sund & Bælt
Holding A/S afværgeforanstaltninger i henhold til de gen-
nemførte miljøkonsekvensvurderinger af bevarelse af pro-
duktionsområdet og de opførte produktionsfaciliteter.«
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 50 og« til: »§ 50,«, og », jf.
kapitel 2,« ændres til: »og § 65 b, stk. 1,«.
3. I § 12 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Byggelovens § 16, stk. 1, om byggetilladelse og
bygningsreglementet finder ikke anvendelse i forhold til det
produktionsområde og de produktionsfaciliteter, der opføres
til etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt,
samt i forbindelse med de nødvendige aktiviteter til bevarel-
se af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne efter
§§ 1 og 1 a.
Stk. 5. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på
Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter til jernbanedrift.
Stk. 6. Transportministeren fastsætter nærmere regler for
Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter.«
4. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Arbejder efter § 1 a kræver ikke dispensation
eller tilladelse efter regler nævnt i § 12, stk. 1.
Stk. 2. Regler nævnt i § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse
ved udførelse af arbejder efter § 1 a.«
5. I § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. §§ 1 og 2,«: »og bevarel-
se af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, jf. § 1
a,« og efter »jf. dog stk. 2«: »og 3«.
6. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til de
i stk. 1 nævnte love kan påklages til transportministeren.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
7. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »anlægspro-
jektet«: »eller bevarelse af produktionsområdet og produkti-
onsfaciliteterne«.
8. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«:
»og 3«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
Lovforslag nr. L 57 Folketinget 2023-24
Transportmin., j.nr. 2023-1351
DG000685
9. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-4«.
10. I § 27 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Transportministeren bemyndiges til ved ekspro-
priation at erhverve de arealer og rettigheder, der er nød-
vendige for bevarelse af produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter, jf. § 1 a.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
11. Som bilag 8 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2
I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding
A/S, som ændret ved blandt andet lov nr. 1739 af 27.
december 2016 og senest ved lov nr. 808 af 9. juni 2020
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Transportministeren kan bemyndige Sund & Bælt
Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding
A/S til at stifte et selskab, som har til formål at indtræde
som ejer af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne
ved Rødbyhavn, jf. § 1 a, stk. 1.«
2. I § 10, stk. 5, indsættes efter »§§ 5-7«: »og 8 a«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 3, i lov nr.
575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark,
som ændret ved lov nr. 792 af 4. maj 2021, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §
13, stk. 4, i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. denne
lovs § 1, nr. 7.
2
Bilag 1
Bilag 8
Camp/beboelsesfaciliteter, betonelementfabrik (tunnelelementfabrik), oplagsplads og arbejdshavn er be-
liggende inden for den rødstiplede linje. Sejlrenden til arbejdshavnen er beliggende inden for den blåstip-
lede linje.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne
3.2. Fravigelse af anden lovgivning
3.2.1. Gældende ret - Byggeloven
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.3. Gældende ret – Fravigelse af elforsyningsloven
3.2.4. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.5. Gældende ret – Planloven, naturbeskyttelsesloven, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, skovloven, museums-
loven, landbrugsloven og kystbeskyttelsesloven
3.2.6. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Ekspropriation
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Ejerskabet af produktionsfaciliteterne
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.1. Indledning og baggrund
8.2. Samfundsmæssige forhold
8.2.1. Landskab
8.2.2. Friluftsliv
8.2.3. Arealinddragelse
8.2.3.1. Fysisk og visuel barrierevirkning og fragmentering
8.2.3.2. Adgang og forbindelsesforhold
8.2.3.3. Bevægelsesmuligheder i naturen
8.2.3.4. Naturoplevelser
8.2.3.5. Kulturobservationer
8.2.3.6. Forringelse af planer om kommunal udvikling af friluftslivet
4
8.2.4. Materielle goder
8.2.5. Befolkning og sundhed
8.2.6. Trafik
8.3. Natur- og biodiversitet
8.3.1. Planter og dyr
8.3.1.1. Bundplanter og -dyr
8.3.1.2. Havpattedyr og fugle på havet
8.3.2. Natura 2000
8.3.3. Bilag IV-arter
8.4. Overflade- og grundvand og vandkvalitet
8.4.1. Overfladevand
8.4.1.1. Vandløb
8.4.1.2. Søer
8.4.2. Grundvand
8.4.3. Vandkvalitet
8.5. Emissioner
8.5.1. Luft
8.5.2. Støj og vibrationer
8.6. Hydrografi og kystmorfologi
8.6.1. Hydrografi
8.6.2. Kystmorfologi
8.7. Stormflodssikring
8.8. Kumulative påvirkninger
9. Forholdet til EU-retten
9.1. VVM-direktivet
9.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
9.3. Århus-konventionen
9.4. Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark (herefter: anlægsloven) bemyndigede Folketinget
Femern A/S til at anlægge og drive en sænketunnel under
Femern Bælt. Som led i anlægsarbejdet er der etableret en
arbejdshavn øst for Rødbyhavn på Lollands sydkyst, og der
er i tilknytning hertil udlagt et område til produktion af
tunnelelementer til sænketunnelen under Femern Bælt. Der
er i den forbindelse etableret produktionsfaciliteter.
Lovforslaget har navnlig til formål at sikre det fornødne
retlige grundlag for bevarelse af produktionsområdet og pro-
duktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af
tunnelelementer til kyst til kyst-delen af Femern Bælt-for-
bindelsen er afsluttet, samt at sikre et fortsat statsligt ejer-
skab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.
Folketingets meddelelse om vedtagelse samt stadfæstelse og
ikrafttrædelse af lovforslaget vil udgøre godkendelsen af de
udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Det foreslås, at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til
5
at bevare produktionsområdet og produktionsfaciliteterne,
når fremstillingen af tunnelelementer til anlægget af kyst til
kyst-delen af Femern Bælt-forbindelsen er afsluttet. Produk-
tionsområdet og produktionsfaciliteterne bevares med hen-
blik på anvendelse for fremtidige anlægsprojekter. Femern
A/S ejer på nuværende tidspunkt produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne og har indgået en aftale med det
entreprenørkonsortium, der har ansvaret for at opføre bl.a.
tunnelelementfabrikken – Femern Link Contractors (FLC)
– om, at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive
produktionsfaciliteterne. Det er en betingelse for aftalens
gennemførelse, at lovforslaget vedtages.
Genanvendelse af produktionsfaciliteterne forventes at mu-
liggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige
anlægsprojekter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af
de kompetencer på Lolland, som er kommet til med anlæg-
gelsen af Femern Bælt-forbindelsen. Bygningsværkerne og
arbejdshavnen mv. vurderes at have en teknisk restlevetid
på cirka 25 år efter afslutningen af produktionen af tunnele-
lementer til Femern Bælt-forbindelsen.
Genanvendelse forventes desuden at medføre en reduktion
af miljø- og klimapåvirkningerne, da der ikke skal bruges
ressourcer på at etablere produktionsfaciliteter til fremstil-
ling af betonkonstruktioner eller lignende til fremtidige an-
lægsprojekter andre steder. De i dette lovforslag omhandle-
de produktionsfaciliteter og arbejdshavn kan dog tænkes
at skulle fjernes efter den forventede tekniske levetid på
cirka 25 år, efter produktionen af tunnelelementer til Femern
Bælt-forbindelsen er afsluttet.
De produktionsfaciliteter, som Sund & Bælt Holding A/S
bemyndiges til at bevare som følge af de ændringer, der
foreslås, omfatter navnlig følgende:
– Tunnelelementfabrikken. Dette omfatter alle de facilite-
ter, der anvendes til selve produktionen af tunnelelemen-
ter, herunder navnlig de tre fabrikshaller, udendørsfacili-
teter til produktion af specialtunnelelementer, faciliteter
til udrustning og søsætning af tunnelelementer, eventuel-
le betonblandeanlæg inklusive siloer og øvrige faciliteter
til intern oplagring og transport af støbematerialer, lager-
haller, lagerarealer, værksteder, kontorbygninger, mand-
skabsfaciliteter, elforsyningsanlæg og vandrensningsan-
læg.
– Arbejdshavnen. Dette omfatter hele arbejdshavnen, som
anvendes til modtagelse af materialer og bugsering af de
færdige tunnelelementer, herunder havnebassinet.
– Oplagspladser. Oplagene tjener til opbevaring af jord og
virker samtidigt støjafskærmende.
– Campområde. Campområdet muliggør etablering af bo-
liger for de medarbejdere på tunnelelementfabrikken,
der ikke har mulighed for at overnatte i eget hjem.
Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne er vist i lov-
forslagets bilag 1.
Lovforslaget vil endvidere indebære, at Femern A/S, lige-
som Banedanmark, undtages for elforsyningsloven, for så
vidt angår Femern A/S’ elforsyningsvirksomhed i forbindel-
se med Femern Bælt-forbindelsen, og at transportministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for Femern A/S’
elforsyningsvirksomhed.
Endelig vil lovforslaget indebære, at der indføres hjemmel
i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Hol-
ding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S
bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at stif-
te et selskab, som har til formål at indtræde som den frem-
adrettede ejer af tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen
mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8. Bestyrelsen i Sund & Bælt
Holding A/S skal godkende stiftelsen af selskabet. Bestyrel-
sen i Sund & Bælt Holding A/S skal også godkende det
stiftede selskabs vedtægter, herunder ændringer i disse. Væ-
sentlige beslutninger i relation til ejerskabet, organiseringen
og lignende af det stiftede selskab skal ligeledes forelæg-
ges og godkendes af bestyrelsen i Sund & Bælt Holding
A/S. Når lovforslaget er vedtaget, vil der kunne arbejdes
videre med en model og analyseres nærmere for det fremti-
dige ejerskab og organisering, herunder i dialog med marke-
det. En mulig model kan være, at Sund & Bælt Holding A/S
ikke har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i forret-
ningsmæssige beslutninger, men at Sund & Bælt Holding
A/S udbyder en koncession på driften eller på anden måde
udbyder driften. Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter
transportministeren hurtigst muligt, gennem vedtægterne for
Sund & Bælt Holding A/S, den præcise organisering på
baggrund af en aftale i forligskredsen herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel påvirkning
af Femern Bælt-projektets økonomi vil blive neutraliseret
ved overdragelsen. Femern A/S vil således økonomisk blive
stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt
besluttet, og selskabet vil således hverken opnå en gevinst
ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt
omkostninger herved.
2. Lovforslagets baggrund
Med anlægsloven blev Femern A/S bemyndiget til at an-
lægge, finansiere og drive en fast forbindelse over Femern
Bælt. Den faste forbindelse over Femern Bælt anlægges
som en sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Putt-
garden på Fehmarn i Tyskland som en kombineret vej- og
jernbaneforbindelse bestående af en firesporet motorvej med
nødspor og en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane.
Af anlægslovens § 7 fremgår det, at anlægsprojektet skal
gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger
af indvirkninger på miljøet, jf. dog §§ 8 og 9. Ifølge §§ 8
og 9 kan ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som
kan være til skade for miljøet, ikke påbegyndes uden tilla-
delse fra Trafikstyrelsen. Af forarbejderne til § 7 fremgår
det, at Femern A/S med Folketingets vedtagelse af anlægs-
loven blev bemyndiget til at gennemføre anlægsprojektet i
overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets §§
6
1 og 2. Der henvises til Folketingstidende 2014-15 (1. sam-
ling), tillæg A, L 141 som fremsat, side 26.
Det følger heraf, at det har været en grundlæggende forud-
sætning for projektet, at tunnelelementfabrikken og arbejds-
havnen mv. var midlertidige anlæg, som skulle nedtages
efter anlægsfasens afslutning. Dette vilkår for projektet er
bl.a. afspejlet i miljøgodkendelsen af tunnelelementfabrik-
ken samt i de foretagne miljøvurderinger for hele anlægs-
projektet, som lå til grund for anlægslovens vedtagelse. Om-
rådet skulle herefter retableres til bar mark og erstatningsna-
tur.
I den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni
2021 fremgår det, at ”parterne ser positivt på muligheden
for, at Sund & Bælt bevarer den kommende tunnelelement-
fabrik, som etableres ved Rødbyhavn på Lolland i forbindel-
se med Femern Bælt-forbindelsen”.
Den 23. juni 2022 godkendte forligskredsen, at Femern A/S
kunne indgå en betinget tillægsaftale med FLC om at bevare
og overtage produktionsfaciliteterne og produktionsområdet,
når produktionen af tunnelelementer til Femern Bælt-forbin-
delsen er afsluttet. Femern A/S indgik den 30. juni 2022 en
betinget tillægsaftale med FLC. Tillægsaftalen er betinget
af, at der opnås lovhjemmel til, at Femern A/S bevarer pro-
duktionsfaciliteterne og produktionsområdet.
Det foreslås med dette lovforslag, at produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn bevares efter afslut-
ningen af anlægsfasen for den faste forbindelse over Femern
Bælt. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i anlægslovens
regler vedrørende driften af den faste forbindelse over Fe-
mern Bælt efter anlægsfasens afslutning.
Femern Bælt-forbindelsens virkninger på miljøet er beskre-
vet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet
’VVM-redegørelse for den faste forbindelse over Femern
Bælt (kyst-kyst), herunder vurderingen af anlægsprojektets
indvirkning på Natura 2000-områder’.
Indvirkningerne på miljøet som følge af bevarelse af pro-
duktionsområdet og produktionsfaciliteterne er beskrevet og
vurderet i den supplerende miljøkonsekvensrapport. Indhol-
det heraf er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit 8.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne
Produktionsområdet indeholder som hovedelementer tunne-
lelementfabrikken, arbejdshavnen, oplagspladserne og cam-
pområdet. Området og produktionsfaciliteterne er vist i lov-
forslagets bilag 1. Det er disse produktionsfaciliteter, som
ændringsloven vil give Sund & Bælt Holding A/S mulighed
for at bevare efter afslutningen af anlægsfasen for Femern
Bælt-forbindelsen.
Til brug for anlæg af Femern Bælt-forbindelsen er eller
vil navnlig følgende bygninger og anlæg blive opført, som
ifølge lovforslaget kan bevares:
– Haller til præfabrikation af armering
– Haller til støbning af betonelementer
– Cementsiloer
– Lagerhaller
– Oplag af materialer til betonfremstilling
– Kontorbygninger
– Parkeringspladser
– Mandskabsfaciliteter
Foran støbehallerne er der etableret lave og dybe søsæt-
ningsbassiner, hvorfra der er adgang til Femern Bælt gen-
nem flydeporte og adgangskanaler. Foran de ydre søsæt-
ningsbassiner er der blevet etableret moler, der beskytter ar-
bejdshavnen og søsætningsbassinerne mod bølgepåvirknin-
ger.
I forbindelse med arbejdshavnen er der etableret ca. 1.000
meter kajstrækning til de skibe, der leverer byggematerialer,
samt de fartøjer, der anvendes i forbindelse med de marine
operationer. Alle disse dele af arbejdshavnen ved Rødby-
havn indgår også som en del af produktionsområdet og kan
ifølge lovforslaget bevares.
Produktionsområdet indeholder også oplagspladser med
støjvold udenom, som virker støjafskærmende og tjener til
opbevaring af navnlig opgravede havbundsmaterialer, inden
de oprindeligt skulle finde endelig anvendelse i kyst til kyst-
projektet f.eks. til opfyldning af arbejdshavnen.
I anlægsfasen er der blevet anlagt og opgraderet i alt ca. fem
kilometer asfalteret vej med tilhørende fællessti til tunnele-
lementfabrikken og midlertidige beboelsesfaciliteter. Der er
etableret en adgangsvej til campområdet fra Færgevej, der
er forlagt øst for Strandholm i forhold til den eksisterende
adgangsvej til gården. Adgangsvej til Strandholm fra Øster-
søvej er forlagt mod vest og hedder Strandholmsøvej. Det
foreslås, at disse adgangsveje i produktionsområdet bevares.
Der er desuden etableret en midlertidig sti langs den forlagte
hovedkanal, som giver en direkte vej fra campområdet til
indgangen for produktionsområdet. Derudover er der etable-
ret en fællessti fra Færgevej øst/adgang til produktionsom-
rådet og øst om produktionsområdet til diget for at opret-
holde den regionale stiforbindelse samt en adgangsvej til
arbejdshavnen. Det foreslås ligeledes, at disse stier og denne
adgangsvej bevares, således at adgangen til produktionsom-
rådet og arbejdshavnen kan bevares.
I hvilket omfang, det vil være hensigtsmæssigt at bevare
de forskellige faciliteter, afhænger af behovet i forbindelse
med kommende projekter. Loven giver således mulighed for
bevarelse, men forpligter ikke Sund & Bælt Holding A/S til
at bevare alle dele af produktionsfaciliteterne.
7
3.2. Fravigelse af anden lovgivning
Byggeloven
3.2.1. Gældende ret
Efter bygningsreglementets (BR18) § 4, nr. 1, gælder byg-
ningsreglementet ikke for bl.a. tunneler samt midlertidige
konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for i dette tilfæl-
de tunnelbyggeriet.
Det fremgår af bemærkningerne til anlægsloven, at den-
ne undtagelse i bygningsreglementet i forhold til kyst til
kyst-projektet skal fortolkes sådan, at den omfatter enhver
konstruktion, anlæg eller bygning, som midlertidigt opfø-
res udelukkende til brug for anlæg af kyst til kyst-projek-
tet. Det fremgår i den sammenhæng, at det indebærer, at
de midlertidige konstruktioner, anlæg og bygninger, der
opføres i projektområdet, og som er nødvendige for at
gennemføre tunnelbyggeriet, herunder tunnelelementfabrik-
ken og arbejdshavnen med tilhørende produktionsfacilite-
ter, ikke er omfattet af bygningsreglementet. Dette omfat-
ter eksempelvis skure til vagter ved indgangen, skure til
entreprenørens administrative personale, kantinebygninger,
mandskabsskure, betonstationer, værksteder, lagerfaciliteter,
kontrolcentre, bygningsfaciliteter til førstehjælps- og brand-
beredskab samt faciliteter til indkvartering og rekreative
aktiviteter. Der henvises til Folketingstidende (1. samling),
2014-15, tillæg A, L 141 som fremsat, side 64.
Byggelovens øvrige regler finder fortsat anvendelse i forbin-
delse med anlægsprojektet, herunder § 4, stk. 1, litra d, om
brandsikkerhed, som suppleres af beredskabslovens regler,
der heller ikke er fraveget.
Efter byggelovens § 2, stk. 1, litra a og b, finder byggeloven
anvendelse ved tilbygning til bebyggelse og ved ombygning
af eller andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige
i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven
udfærdigede bestemmelser.
Efter byggelovens § 2, stk. 1, litra c, finder byggeloven
anvendelse ved ændringer i benyttelse af bebyggelse, som
er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de
i medfør af loven udfærdigede bestemmelser. Efter § 16,
stk. 1, 1. pkt., må arbejder omfattet af § 2 ikke påbegyn-
des uden byggetilladelse. Hvis bygninger og konstruktioner,
som er opført som midlertidige og dermed undtaget fra
bygningsreglementets krav, skal bevares efter anlægsfasens
afslutning, vil der efter ministeriets opfattelse være tale om
en væsentlig ændring i benyttelsen, jf. § 2, stk. 1, litra c,
som udløser krav om byggetilladelse, jf. § 16, og opfyldelse
af bygningsreglementets krav.
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at byggelovens § 16, stk. 1, og bygningsreg-
lementet ikke finder anvendelse i forhold til det produkti-
onsområde og de produktionsfaciliteter, der opføres til etab-
leringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, efter
fremstillingen af tunnelelementer er afsluttet, samt i forbin-
delse med nødvendige aktiviteter til bevarelse af produkti-
onsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn.
Ændringen vil indebære, at produktionsfaciliteterne, der er
opført som midlertidige anlæg med henblik på nedrivning
efter anlægsfasens afslutning og dermed undtaget fra bygge-
tilladelseskravet og bygningsreglementet, kan bevares efter
afslutningen af anlægsfasen af den faste forbindelse over
Femern Bælt uden byggetilladelse og uden fremadrettet at
skulle leve op til reglerne i bygningsreglementet, herunder
ved fremtidige ændringer i de produktionsfaciliteter, der er
opført som midlertidige anlæg. Byggelovens øvrige regler
finder fortsat anvendelse, herunder i forhold til brandsikker-
hed.
Det foreslås, at ombygninger af de anlæg, der er opført som
midlertidige til brug for anlæg af den faste forbindelse over
Femern Bælt (kyst til kyst-projektet), også fremadrettet kan
ske uden byggetilladelse, efter byggelovens § 16, stk. 1, og
uden at byggeriet skal leve op til reglerne i bygningsregle-
mentet. Det vurderes således ikke at være hensigtsmæssigt,
hvis f.eks. tunnelelementfabrikken, som er under opførelse
uden byggetilladelse som et midlertidigt anlæg, som følge
af en beslutning om bevarelse af anlægget fremadrettet kan
være omfattet af bygningsreglementet og krav om byggetil-
ladelse i forbindelse med eventuelle ombygninger mv. til
brug for andre infrastrukturprojekter. Beslutningen om beva-
relse påvirker derved ikke vilkårene for gennemførelsen af
Femern Bælt-forbindelsen.
Hvis der efter Femern Bælt-forbindelsens afslutning måtte
blive behov for opførelse af ny bebyggelse, tilbygninger
mv., vil der skulle indhentes byggetilladelse hertil, og de vil
skulle overholde bygningsreglementet.
Fravigelse af elforsyningsloven
3.2.3. Gældende ret
Det følger af anlægslovens § 40, stk. 1, at Femern A/S er
infrastrukturforvalter for jernbaneforbindelsen på den faste
forbindelse over Femern Bælt. Det indebærer bl.a., at Fe-
mern A/S leverer kørestrøm til jernbanevirksomheder, der
benytter de jernbaneanlæg, som Femern A/S ejer og driver.
Et eldistributionsnet er i elforsyningslovens § 5, nr. 9, defi-
neret som et kollektivt elforsyningsnet, der har til formål
at levere elektricitet til en ubestemt kreds af elforbrugere,
samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed,
og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med
transmissionsnettet.
Elforsyningsloven fastsætter særlige krav til eldistributions-
virksomheders ejerskab og drift af eldistributionsnet, herun-
der selskabskrav og krav om forbrugerindflydelse i elforsy-
8
ningslovens kapitel 7 og bevillingsmæssige krav i elforsy-
ningslovens kapitel 8.
Af jernbanelovens § 22, stk. 1, følger at lov om elforsyning
finder ikke anvendelse på Banedanmarks elforsyningsaktivi-
teter. Det følger af stk. 2, at Banedanmark forsyner jernba-
nevirksomhederne med kørestrøm. Transportministeren fast-
sætter nærmere regler herfor. I medfør af § 22, stk. 2, er
udstedt bekendtgørelse nr. 2514 af 13. december 2021 om
Banedanmarks levering af kørestrøm.
Femern A/S aftager strøm fra Energinets transmissionsnet
til brug for Femern Bælt-forbindelsens kørestrømsforsyning
mv. og vil derfor normalt være omfattet af elforsyningslo-
vens krav til eldistributionsvirksomheder.
3.2.4. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Elforsyningslovens krav til eldistributionsvirksomheder tag-
er ikke sigte på en virksomhed som Femern A/S, og det
vil være vanskeligt for Femern A/S at efterleve kravene i
elforsyningsloven. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at
undtage Femern A/S fra elforsyningslovens anvendelsesom-
råde og i stedet bemyndige transportministeren til at fastsæt-
te nærmere regler for denne del af Femern A/S’ virksomhed.
Det foreslås på denne baggrund, at Femern A/S i sin egen-
skab af infrastrukturforvalter for jernbaneforbindelsen på
den faste forbindelse over Femern Bælt undtages fra regler-
ne i elforsyningsloven på samme måde som Banedanmark,
og at transportministeren tilsvarende bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler for Femern A/S’ eldistributionsaktivi-
teter til jernbanedrift i denne sammenhæng.
Planloven, naturbeskyttelsesloven, herunder artsfred-
ningsbekendtgørelsen, skovloven, museumsloven, land-
brugsloven og kystbeskyttelsesloven
3.2.5. Gældende ret
Efter anlægslovens § 12, stk. 1, kræver udførelse af arbejder
efter §§ 1, 2 og 11 ikke dispensation eller tilladelse efter §
50 og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse
og § 35, stk. 1, i lov om planlægning. Det følger desuden
af stk. 2, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om
planlægning, §§ 20, 22 og 26 a i lov om naturbeskyttelse,
kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og
plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og
26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven,
lov om landbrugsejendomme og kapitel 1 a-4 i lov om kyst-
beskyttelse ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder
efter §§ 1, 2 og 11 i anlægsloven.
De nævnte regler er således fraveget i forhold til den faste
forbindelse over Femern Bælt.
3.2.6. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at arbejder efter § 1 a i anlægsloven ikke
kræver dispensation eller tilladelse efter de i § 12, stk. 1,
nævnte regler. Det foreslås også, at de nævnte regler i § 12,
stk. 2, ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder efter
§ 1 a i denne lov. Det fremgår således, at de i § 12, stk.
1 og 2, nævnte regler også er fraveget, for så vidt angår be-
varelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne,
sådan som de er opført til brug for anlæggelsen af den
faste forbindelse over Femern Bælt. Det betyder f.eks., at
bevarelse af produktionsfaciliteterne ikke udløser krav om
plangrundlag eller tilladelse eller dispensation mv. i henhold
til de nævnte lovbestemmelser. Fravigelsen indebærer, at
selve den fysiske bevarelse af produktionsfaciliteterne med
placeringen ved Rødbyhavn efter anlægsfasens afslutning
ikke forudsætter yderligere administrative tilladelser i hen-
hold til den omhandlede lovgivning.
Hvis der efter afslutning af anlægsarbejdet med Femern
Bælt-forbindelsen måtte blive behov for tilbygning eller
andre fysiske ændringer i forbindelse med det bevarede pro-
duktionsanlæg, vil der være krav om tilladelse eller dispen-
sation mv. i henhold til de omhandlede regler alt efter de
nærmere omstændigheder. Yderligere drift af produktionsfa-
ciliteterne ud over driften til brug for den faste forbindelse
over Femern Bælt, som har opnået miljøgodkendelse, vil og-
så kræve en ny miljøgodkendelse mv., jf. nærmere nedenfor
om miljøbeskyttelseslovens regler.
Den øvrige natur- og miljølovgivning gælder fortsat, i det
omfang disse love og bestemmelser ikke udtrykkeligt er
fraveget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov. Det
gælder bestemmelser i lov om jagt og vildtforvaltning, lov
om naturbeskyttelse, lov om vandløb, lov om skove, lov
om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse og regler
udstedt i medfør af disse love.
Det foreslås, at det også, for så vidt angår eventuelle afgø-
relser angående bevarelse af produktionsfaciliteterne, gæl-
der, at afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Dog vil kommunalbestyrelsens afgørelser ved-
rørende bevarelse af produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne kunne påklages til transportministeren.
3.3. Ekspropriation
3.3.1. Gældende ret
Anlægslovens kapitel 6 regulerer transportministerens ad-
gang til ved ekspropriation at erhverve arealer og rettigheder
og i øvrigt på forskellig vis råde over arealer til brug for
anlæg og drift af anlægsprojektet.
Ved anlægslovens § 27 er transportministeren bemyndiget
til ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder,
der er nødvendige for anlæg og drift af anlægsprojektet eller
ændringer heraf. Der er erhvervet en række arealer og rettig-
9
heder ved ekspropriation af hensyn til gennemførelsen af
anlægsprojektet af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Ved anlægslovens § 29 har transportministeren fået adkomst
til hele matr. nr. 244ed og en del af matr. nr. 244k og 244ø
Rødby Markjorder, som er markeret på anlægslovens bilag
6.
Derudover har ministeren ved anlægslovens §§ 30-32 fået
ret til midlertidigt at råde over en række andre matrikler. Be-
stemmelserne indebærer, at ministeren har ret til at råde
over arealer som markeret på bilag 5, 6 og 7 til anlægs-
loven indtil den 31. december 2023. Ifølge bemærkninger
til anlægsloven, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling),
tillæg A, L 141 som fremsat, side 96, kræver fortsat råden
herefter, at der træffes ekspropriationsbeslutning, jf. anlægs-
lovens § 27. Ejeren kan på ethvert tidspunkt inden den 31.
december 2023 kræve, at transportministeren overtager area-
let permanent mod fuld erstatning.
Femern A/S ejer ikke hele produktionsområdet, men råder
over arealer i henhold til ovennævnte bestemmelser.
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med de foreslåede ændringer skabes i overensstemmelse
med grundlovens § 73 en lovhjemmel til, ved ekspropria-
tion, at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendi-
ge for bevarelse af produktionsområdet, herunder tunnelele-
mentfabrikken og arbejdshavnen mv. ved Rødbyhavn. Der
henvises herudover til afsnit 3.1, som indeholder en beskri-
velse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.
De under afsnit 3.3.1. nævnte arealer, som transportministe-
ren har adkomst til efter anlægslovens § 29, eller har fået
ret til midlertidigt at råde over efter anlægslovens §§ 30-32,
vil være nødvendige at ekspropriere for at kunne bevare
produktionsområdet, da ministerens adgang til områderne
bortfalder den 31. december 2023.
Idet transportministeren efter den nugældende § 27 alene er
bemyndiget til ved ekspropriation at erhverve de arealer og
rettigheder, der er nødvendige for anlæg og drift af anlægs-
projektet eller ændringer heraf, er det nødvendigt at udvide
den gældende ekspropriationshjemmel for at kunne erhverve
ovennævnte arealer til brug for bevarelse af produktionsom-
rådet.
Det foreslås derfor med § 27, stk. 4, at transportministeren
desuden bemyndiges til at foretage ekspropriation til brug
for bevarelse af produktionsområdet og produktionsfacilite-
terne efter anlægsfasens afslutning.
Ekspropriation til brug for bevarelse af produktionsområdet
og produktionsfaciliteterne vil i øvrigt som med ekspropria-
tion efter den nugældende § 27, stk. 1, skulle ske efter reg-
lerne herom i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom, jf. anlægslovens § 27, stk. 4.
3.4. Ejerskabet af produktionsfaciliteterne
3.4.1. Gældende ret
Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødby-
havn ejes i dag af Femern A/S som en del af Femern Bælt-
forbindelsen, jf. anlægsloven. Organisatorisk er Femern A/S
en del af Sund & Bælt-koncernen og stiftet med det formål
at projektere, anlægge og drive den kommende faste forbin-
delse over Femern Bælt.
Sund & Bælt-koncernen består af en række selskaber, som
på vegne af staten varetager opgaver inden for transport
og infrastruktur. Koncernen reguleres af lov om Sund og
Bælt Holding A/S, som fastlægger rammen for koncernens
virksomhed, herunder de enkelte selskabers formål og op-
gaver. Dette omfatter bl.a. drift mv. af Storebæltsforbindel-
sen, de danske landanlæg til Øresundsforbindelsen og de
danske landanlæg til den kommende Femern Bælt-forbin-
delse. Derudover ejer selskabet tre kommercielle selskaber,
BroBizz A/S, BroBizz Operatør A/S og Sund og Bælt Part-
ner A/S. For de tre sidstnævnte selskaber fremgår det af lov
om Sund og Bælt Holding A/S, at der ikke må udstedes
garantier til disse selskaber fra de selskaber, der har adgang
til at optage statsgaranterede lån og benytte statslige genud-
lån. På samme vis hæfter staten ikke for disse selskabers
forpligtelser. De øvrige af koncernens selskaber har derimod
adgang til under visse betingelser at optage statsgaranterede
lån og benytte statslige genudlån. Disse selskaber er yderli-
gere karakteriseret ved, at den almindelige selskabsret er
fraveget ved, at transportministeren kan pålægge selskaber-
ne generelle og specielle instrukser for deres virksomhed,
ligesom selskabernes vedtægter og ændringer heri skal god-
kendes af transportministeren.
I praksis varetages alle koncernens aktiviteter via modersel-
skabet Sund & Bælt Holding A/S. I kraft af koncernens
aktiviteter med drift og vedligehold af kritisk infrastruktur
og gennemførelse af megaprojekter med tætte grænseflader
til den øvrige transportinfrastruktur i Danmark har selska-
bet tæt kontakt og samarbejde med Transportministeriet på
linje med f.eks. Vejdirektoratet og Banedanmark. Ud over
den almindelige daglige kontakt med Transportministeriets
departement afholder selskabets centrale ledelsesorgan bl.a.
kvartalsmøder med transportministeren, ligesom transport-
ministeren optræder som statens eneaktionær på selskabets
generalforsamlinger.
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det danske samfund har behov for, at der er produktions- og
udskibningsfaciliteter til blandt andet fremtidige infrastruk-
turprojekter, der blev aftalt i Infrastrukturplanen 2035 eller
til andre store anlægsprojekter. Det er Transportministeriets
vurdering, at ejerskabet af produktionsfaciliteterne bør for-
blive i statsligt regi med henblik på at sikre, at adgangen til
produktionsfaciliteterne bevares, samt at fremtidige statslige
infrastrukturprojekter får adgang hertil. Samtidig skal det
10
sikres, at produktionsfaciliteternes eventuelle overskudska-
pacitet også kan komme det private marked til gavn.
Sund & Bælt Holding A/S har stor erfaring med at gen-
nemføre store anlægsprojekter og at drive kritisk infrastruk-
tur. Transportministeriet vurderer derfor, at ejerskabet af
produktionsfaciliteterne mest hensigtsmæssigt bør forblive i
Sund & Bælt-koncernen. Ejerskab i Sund & Bælt-koncernen
sikrer endvidere, at produktionsfaciliteterne er under statslig
kontrol og kan stilles til rådighed i forbindelse med gennem-
førelse af statslige projekter.
Det foreslås derfor, at Sund & Bælt Holding A/S eller et sel-
skab ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter
transportministerens beslutning, at stifte et selskab, som har
til formål at indtræde som den fremadrettede ejer af tunnele-
lementfabrikken, arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn. Ejerska-
bet af produktionsfaciliteterne foreslås dermed udskilt i et
selvstændigt selskab på linje med selskabets øvrige aktivite-
ter, men uden statsgaranti svarende til koncernens kommer-
cielle selskaber. Den nærmere selskabsretlige organisering
vil ske inden for selskabslovens almindelige regler og vil
således kunne ske ved spaltning, aktivoverdragelse, fusion,
apportindskud eller på anden vis. Der vil med den foreslå-
ede bestemmelse kunne ske koncernintern overdragelse af
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn.
Når lovforslaget er vedtaget, stadfæstet og trådt i kraft, vil
der blive analyseret en konkret organiseringsmodel. En mu-
lig model kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke
har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i forretnings-
mæssige beslutninger, men at Sund & Bælt Holding A/S
udbyder en koncession på driften, indgår lejeaftaler eller
tilsvarende. Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter trans-
portministeren gennem vedtægterne for Sund & Bælt Hol-
ding A/S, den præcise organisering på baggrund af en aftale
i forligskredsen herom, hvori blandt andet en businesscase
for bevarelse af tunnelelementfabrikken indgår.
Overdragelse af ejerskabet af produktionsfaciliteterne fra
Sund & Bælt Holding A/S til et nyt selskab vil først blive
effektueret, når transportministeren træffer beslutning her-
om. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal godkende
stiftelsen af det nye selskab.
Staten vil - via Sund & Bælt Holding A/S - bevare kon-
trollen over produktionsområdet og produktionsfaciliteterne,
og staten kan gøre sin indflydelse gældende i forhold til
ejerskabet, organiseringen mv. via selskabets generalforsam-
ling. Det foreslås i forlængelse heraf, at vedtægterne for
selskabet, og ændringer heri, skal godkendes af Sund &
Bælt Holding A/S.
Derudover foreslås det, at væsentlige beslutninger i relation
til ejerskabet, organiseringen og lignende af tunnelelement-
fabrikken skal godkendes af Sund & Bælt Holding A/S. Be-
slutninger af denne karakter skal i medfør af lovforslaget
forelægges til Sund & Bælt Holding A/S’ beslutning, even-
tuelt på en generalforsamling, inden den effektueres. Det
bemærkes hertil, at vedtægterne for Sund & Bælt Holding
A/S tilsvarende skal tilpasses, således at det heraf fremgår,
hvordan Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af
Sund & Bælt Holding A/S fremadrettet skal varetage ejer-
skabet af tunnelelementfabrikken, arbejdshavnen mv. ved
Rødbyhavn.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne
indebærer, at fabrikken med tilhørende faciliteter kan gen-
bruges til nye projekter og aktiviteter efter afslutning af
anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen. Eventuelle
positive og/eller negative konsekvenser vil blive kvantifice-
ret i forbindelse med de konkrete projekter og aktiviteter,
som i fremtiden vil finde sted i produktionsområdet.
Det er forventningen, at genbrug af produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne kan medføre positive konsekvenser
for staten ved at billiggøre fremtidige statslige anlægspro-
jekter. En bevarelse af produktionsområdet vil derudover
potentielt medføre lavere risici ved – og hurtigere færdiggø-
relse af – fremtidige projekter.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
staten.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for
regionerne.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
regionerne.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for kommunerne.
Afhængig af hvilke konkrete projekter, der skal udføres på
fabrikken, kan Lolland Kommune få en række administrati-
ve opgaver i forbindelse med myndighedsbehandling mv.
Dette vil blive vurderet i forbindelse med de konkrete pro-
jekters anlægslove.
Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet. Når der er truffet beslut-
ning om det fremtidig ejerskab og den fremtidige anvendel-
se af produktionsområdet, er det forventningen, at bevarel-
se af produktionsfaciliteterne vil have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet ved at bidrage til en øget
11
økonomisk aktivitet og lokalisering i nærområdet og i regio-
nen.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Udledningen af drivhusgasser fra driften af produktionsom-
rådet vil lokalt kunne have en mindre betydning for Lol-
lands Kommunes mulighed for at nå deres reduktionsmål i
2030.
Den maksimale årlige udledning fra drift og vedligehold
fra produktionsområdet er opgjort til ca. 6.400 ton CO2E
i 2020. Det vil i mindre omfang kunne påvirke Lolland
Kommunes mulighed for at nå reduktionsmålene på 70 pct.
i 2030. Denne påvirkning forventes dog at blive kraftigt
reduceret hen mod 2030 (til ca. 300 ton årligt).
Det er relevant at notere, at en bevarelse af produktionsom-
rådet vil spare op til 150.000 ton CO2E ved ikke at skulle
anlægge nye produktionsfaciliteter til kommende projekter
i Danmark et andet sted. Derudover vil 3.100 ton CO2E
kunne spares ved kun at skulle nedrive ét produktionsanlæg
og ikke to.
Der vil endvidere skulle foretages vedligeholdelsesarbejde,
der vil udlede ca. 300 ton CO2E, så den totale besparelse for
kommende projekter vil blive ca. 153.000 ton eller ca. 4 pct.
af fremstillingserhverv og bygge-anlægssektorens udlednin-
ger i 2030. Denne væsentlige besparelse taler for en løsning,
der bevarer produktionsområdet på Lolland, da det vil have
en positiv effekt på det nationale CO2-regnskab.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.1. Indledning og baggrund
Konklusionerne nedenfor bygger på en fornyet miljøkonse-
kvensvurdering, som har været i høring fra den 23. juni
2023 til den 18. august 2023.
Formålet med lovforslaget er at bevare det produktionsom-
råde og de produktionsfaciliteter, som etableres i forbindelse
med fremstillingen af tunnelelementerne til den faste forbin-
delse over Femern Bælt. Produktionsområdet og produkti-
onsfaciliteterne består af en elementfabrik med tre haller og
seks produktionslinjer, kontor- og administrationsbygninger,
oplagsområder, et camp-område til beboelsesfaciliteter og
en arbejdshavn med tilhørende udgravet adgangskanal. Pro-
duktionsområdet beslaglægger et areal på ca. 190 ha på land
og ca. 110 ha på havet. Produktionsområdets placering øst
for Rødbyhavn på Lolland fremgår af bilag 1, som foreslås
indsat som bilag 8 i anlægsloven.
Bevarelse af produktionsområdet medfører som udgangs-
punkt væsentlige påvirkninger af landskab, kystmorfologi,
friluftsliv og af bilag IV-arter. For at undgå eller minime-
re de væsentlige påvirkninger af miljøet er der behov for
afværgeforanstaltninger. De forskellige tiltag er beskrevet
sammen med påvirkningen under de enkelte emner.
Den natur, som oprindeligt var planlagt etableret inden for
produktionsområdet, bliver i stedet etableret på andre egne-
de steder i nærheden. Det skal sikre, at områdets biologiske
sammenhæng og funktion bliver opretholdt, som det oprin-
deligt var planlagt. Overvågningen af erstatningsnaturen vil
fortsætte, når produktionsområdet og produktionsfaciliteter-
ne bliver bevaret.
8.2. Samfundsmæssige forhold
8.2.1. Landskab
Produktionsområdet vil fortsat præge det lokale landskab
væsentligt, sammen med de eksisterende anlæg herunder
motorvej, jernbane, færge- og trafikhavn. Påvirkningen af
landskabet ved bevarelse og fortsat drift af produktionsom-
rådet vurderes at modsvare påvirkningen under etableringen
af Femern Bælt-forbindelsen, og det er således primært æn-
dringen i tidsperspektivet, der er afgørende for vurderingen
af projektændringen. En bevarelse af produktionsområdet
vil betyde, at det markante produktionsanlæg omgivet af
jordvolde, men med synlige høje produktionshaller, siloer
og arbejdshavnen, vil udgøre en langvarig visuel påvirkning.
Produktionsområdet vil skabe en permanent fragmentering
af landskabet. Det sker særligt ved, at arbejdshavnen gen-
nemskærer det nye landindvindingsområde. Det kulturhisto-
riske dige kan ikke længere følge hele kyststrækningen og
reetableres ikke på en 1 kilometer lang strækning, før pro-
duktionsområdet nedtages. Forstyrrelser af landskabet gen-
nem produktionsaktiviteter, trafik, sejlads, støj og lys vil
ligeledes blive et langvarigt karaktertræk i landskabet.
Grundet afstanden til særlig Saksfjed Inddæmning og Hylle-
krog vurderes projektændringen ikke at føre til en væsentlig
påvirkning af de landskabsværdier, som de øvrige landska-
belige planmæssige bindinger skal beskytte. Der vil være et
kumulativt landskabeligt samspil med øvrige tekniske anlæg
i området så som vindmøller og Femern Bælt-forbindelsen. I
større afstand vurderes produktionsområdet i højere grad at
indgå i landskabet i samme skala med de øvrige landskab-
selementer. Påvirkningen af landbrugslandskabet nord for
produktionsområdet vurderes ligesom under etableringen af
Femern Bælt-forbindelsen ikke at være væsentlig.
Den væsentlige påvirkning af landskabet kan ikke undgås. I
forbindelse med etableringen af produktionsområdet som
12
en del af Femern Bælt-projektet er der indarbejdet en ræk-
ke landskabelige hensyn, som minimerer den landskabeli-
ge påvirkning. Hertil tæller for eksempel begrænsning af
lysforurening og støj til omgivelserne samt en vold rundt
om produktionsområdet, som skærmer omgivelserne visuelt
mod det mere tekniske præg af produktionsområdet i land-
skabet. Ved at tilplante en bræmme foran diget etableres
en grøn korridor, som bidrager til at reducere de landskabs-
mæssige påvirkninger fra elementfabrikken og understøtter
det unikke og egnsspecifikke landskabselement, som diget
udgør.
8.2.2. Friluftsliv
I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern
Bælt-projektet blev produktionsområdets påvirkning af fri-
luftslivet vurderet som væsentlig. En bevarelse af produkti-
onsområdet vil medføre en fortsat væsentlig påvirkning af
friluftslivet.
Mange af påvirkningerne vil være sammenlignelige med
påvirkningerne fra anlægsfasen af sænketunnelen, men med
længerevarende negativ effekt for friluftslivet grundet en
forlænget varighed af påvirkningen og et ændret reference-
scenarie. Bevarelsen af produktionsområdet kan således for-
årsage påvirkninger af friluftslivet gennem arealinddragelse
og -ændring, fysisk og visuel barrierevirkning og fragmen-
tering, ændring af adgangs- og forbindelsesforhold, påvirk-
ning af naturoplevelser, påvirkning af bevægelsesmulighe-
der i naturen samt forringelse af implementeringsmuligheder
for aktuelle planer om kommunal udvikling af friluftslivet.
Den største påvirkning af friluftslivet sker som følge af den
langvarige arealinddragelse, som indskrænker og fragmente-
rer arealet til friluftslivet væsentligt. For at afværge eller
kompensere for denne væsentlige påvirkning har Femern
A/S en række tiltag, der vil gavne friluftslivet i lokalområ-
det. Flere af tiltagene vil både styrke naturen og adgangen
hertil. De afværgende tiltag for friluftslivet planlægges etab-
leret i to områder. I området mellem produktionsområdet
og sommerhusområdet Hyldtofte Østersøbad findes en §
3-beskyttet eng, som mod nord afgrænses af en drænkanal
i nordvest-sydøstlig retning. Nord for drænkanalen er etab-
leret lysåben natur og tre vandhuller som en del af de
afværgende foranstaltninger for naturen på det oprindelige
projekt. For at forbedre både naturen og friluftslivet i områ-
det vil drænkanalen blive genslynget, og der vil blive etable-
ret vandrestier igennem området. Øst for rangerterrænet og
fredskoven vil de eksisterende vandhuller, der ikke ejes eller
er etableret af Femern A/S, blive plejet, og der etableres
en grøn korridor nordvest om fabriksområdet, der får forbin-
delse til klimaskoven og vandløbet Næsbæk. Mod øst og
gennem fredskoven samt forbi vandhullerne etableres der et
stisystem til Gl. Badevej.
Samlet set er det vurderingen, at med de ovennævnte tiltag
vil bevarelsen af produktionsområdet ikke medføre væsent-
lige ændringer af påvirkningen af friluftslivet.
8.2.3. Arealinddragelse
Bevarelsen af produktionsarealet medfører en fortsat areal-
inddragelse af det østlige landområde. Nord for det kulturhi-
storiske kystdige, som fungerer som rekreativ sti, vil ca. 190
ha landområde ikke kunne reetableres, hvoraf ca. 115 ha er
øremærket rekreation i Kommuneplan 2021-2033. Havnen
vil fortsat inddrage 96 ha af det oprindeligt planlagte nye
landområde øst for Rødbyhavn, og landområdet vil dermed
udgøre et mindre areal på 41 ha i forhold til ca. 130 ha
i referencescenariet. I alt reduceres det areal med 209 ha,
hvilket svarer til en reduktion på omkring 60 pct. Denne
fortsatte arealinddragelse er lokal, men langvarig og af høj
intensitet og vurderes derfor som væsentlig.
Samlet set vurderes påvirkningen af arealinddragelse ved
bevarelsen af produktionsområdet at være væsentlig.
8.2.3.1. Fysisk og visuel barrierevirkning og fragmentering
Bevarelsen af produktionsområdet vil medføre en langvarig
fysisk og visuel barriere i det rekreative landskab, som vil
forringe friluftsoplevelsen af området og give en øget barrie-
revirkning kumulativt sammen med industri- og færgehavn
samt Femern Bælt-forbindelsen. Påvirkningen af det østlige
landområdes visuelle friluftsoplevelse vurderes som væsent-
lig, idet den vil være langvarig, og idet den med sin nærhed
til produktionsområdet vil have høj intensitet. Den visuelle
påvirkning af det vestlige landområde vurderes til at være
ubetydelig grundet afstanden og mellemliggende andre tek-
niske landskabselementer, så som færgehavnen, Rødbyhavn
by og Femern Bælt-forbindelsen.
Fragmenteringen af det østlige landområde påvirker både de
enkelte delområders direkte værdi som rekreative rum og
det samlede nye landområdes værdi for friluftslivet. Opde-
lingen af det østlige landområde vil blandt andet medføre,
at Fælled Øst ikke fungerer som rekreativ forbindelse mel-
lem Hyldtofte Østersøbad og Hirbosøerne samt Rødbyhavn
baneterræn.
Den langvarige påvirkning af sammenhængen af de friluft-
smæssigt værdifulde arealer vurderes at være væsentlig.
8.2.3.2. Adgang og forbindelsesforhold
Bevarelsen af produktionsområdet vil også medføre ændrin-
ger af adgangsveje til kysten, forbindelser mellem rekreative
arealer, mellem landområde vest og øst samt forbindelser
mellem større rekreative arealer vest og øst for Femern
Bælt-forbindelsen. Ved bevarelsen af produktionsområdet
vil færdsel til fods eller på cykel være begrænset i perio-
der med aktiv drift og produktion, da det vurderes, at det
ikke kan accepteres at have krydsende bløde trafikanter ved
indgangen til elementfabrikken i perioder, hvor fabrikken
er i drift. I eventuelle stilstandsperioder, hvor produktionen
afventer igangsættelse af nye driftsperioder, vil det være
muligt at etablere offentlig cykelsti/gangsti nord om fabrik-
13
ken med adgang til kysten mellem elementfabrikken og Fe-
mern Bælt-forbindelsens portalområde. Adgangen til kysten
er forringet, idet en strækning på ca. 1,6 kilometer er inddra-
get til arbejdshavnen. Den direkte kystnære cykel- og gang-
rute mellem Rødbyhavn og Hyldtofte Østersøbad kan ikke
etableres, før produktionsområdet nedtages. Stiforbindelsen
mellem de to områder vil med bevarelsen af produktionsom-
rådet ikke opleves som et rekreativt rum i sig selv, men som
transportkorridor mellem to adskilte rekreative arealer.
Derudover forlænges ruten mellem Rødbyhavn og Hyldtofte
Østersøbad både i aktive driftsperioder og i stilstandsperio-
der. Denne cykel- og gangrute vurderes at have høj lokal
værdi for friluftslivet, og da ændringerne af denne rute er
af høj intensitet og langvarig, vurderes påvirkningen som
væsentlig.
Påvirkningen af de begrænsede adgangs- og forbindelsesfor-
hold, samt stisystemer, vurderes samlet til at være væsentlig.
8.2.3.3. Bevægelsesmuligheder i naturen
Arealtabet i det nye landområde øst på 94 ha samt arealtabet
af friluftsarealerne på det eksisterende landareal nord for det
kulturhistoriske dige påvirker mulighederne for bevægelse
i naturen langvarigt og af høj intensitet og dermed væsent-
ligt. Der er stort fokus på at minimere påvirkningen af be-
vægelsesmuligheder i naturen. Der er foreslået mulige ruter
i området fra rangerterræn til den kommende tunnelportal,
men stiforbindelsernes præcise placering og forløb vil blive
fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen i dialog med
ejere af arealerne.
8.2.3.4. Naturoplevelser
Påvirkningen af de rekreative områder fra visuelle barrierer,
lys og støj fra produktionsaktiviteter og øget trafik vil påvir-
ke naturoplevelserne under driften af produktionsområdet,
herunder udsigtsmuligheder, fiskeri, naturobservationer og
uforstyrrethed.
For så vidt angår fiskeri, vil reduktion i adgangen til kysten
samt fortsat arealinddragelse af 1.600 meter kystlinje i sig
selv påvirke mulighederne for lystfiskeri i mindre grad. Li-
geledes vurderes støj og visuelle barrierer at have en mindre
påvirkning på lystfiskeriet.
For så vidt angår naturobservationer, forbliver de våde lys-
åbne naturtyper reduceret, når landområdet fortsat er inddra-
get til arbejdshavnen. Påvirkningen vurderes at være lokal,
af høj intensitet og langvarig, og den vurderes på denne
baggrund væsentlig.
Støjpåvirkningerne fra drift af produktionsområdet forventes
kun at påvirke naturoplevelsen i mindre grad, da afværgende
støjvolde er etableret.
Den ekstra vejtrafik i forbindelse med bevarelse af produk-
tionsområdet vil generelt være jævnt fordelt over hele døg-
net på alle ugens dage og over hele året. Den yderligere
trafikstøj i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen vil
kumulativt også påvirke naturoplevelsen. Det vurderes, at
ændringen i trafikken i forbindelse med bevarelsen af pro-
duktionsområdet vil påvirke naturoplevelsen i mindre grad.
Lyspåvirkningen fra produktionsområdet inklusive arbejds-
havnen og relateret trafik må forventes at påvirke nattemør-
ket og sløre stjernehimlen. Lyspåvirkningen sker dog i nær-
heden af den nærliggende færge- og industrihavn, Femern
Bælt-forbindelsen og Rødbyhavn generelt. Da påvirkningen
fra projektændringen er langvarig, men forventes at have lav
intensitet, vurderes den som moderat.
Samlet set vurderes påvirkningen på naturoplevelsen at være
væsentlig.
8.2.3.5. Kulturobservationer
Udskydelsen af retableringen af det 1.600 meter kulturhisto-
riske dige forringer muligheden for at opleve denne stræk-
ning som del af det 63 kilometer lange dige, som vurderes at
være af stor betydning for kulturhistorien. Denne påvirkning
vurderes som lokal, men af høj intensitet og langvarig, og
derfor væsentlig.
8.2.3.6. Forringelse af planer om kommunal udvikling af
friluftslivet
De samlede påvirkninger kan have betydning for den frem-
tidige udvikling af friluftslivet samt rekreative faciliteter
langs hele kyststrækningen, som er planlagt i Lolland Kom-
munes kommunalplan for 2021-2033. Denne påvirkning vil
være negativ og kan have effekt på hele lokalområdets sam-
lede værdi som rekreativt landskab. Effekten af ændringen
påvirker et friluftsareal af stor lokal og regional værdi. Æn-
dringen vurderes som lokal, men kompleks og af middel
intensitet samt langvarig, men ikke reversibel, og den vurde-
res derfor som væsentlig.
8.2.4. Materielle goder
Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne
medfører en moderat negativ påvirkning i forhold til Syl-
tholm, der ikke kan reetableres. Det nye landområde søværts
fabrikken og arealer i det åbne land bliver ikke tilgængelige
som arealer i det åbne land, hvilket vurderes at medføre en
mindre negativ påvirkning. Til gengæld udgør produktions-
området i sig selv et væsentligt materielt gode og kan være
med til at styrke områdets materielle værdi.
Projektændringen vurderes dermed ikke at have væsentlige
påvirkninger af materielle goder. Da produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne vil kunne bidrage til at gennemføre
projekter af regional og national betydning, er det vurderet,
at bevarelsen udgør en væsentlig positiv påvirkning af mate-
rielle goder.
14
8.2.5. Befolkning og sundhed
En bevarelse af produktionsområdet medfører, at der fortsat
vil være en visuel og fysisk barriere for befolkningen og be-
søgende langs kysten mellem Rødbyhavn og sommerhusom-
rådet Hyldtofte Østersøbad. Sommerhusområdet vil desuden
blive påvirket af en begrænset og lav, men blivende støj,
fra tunnelelementfabrikken. Denne støj er vurderet som mo-
derat påvirkning for sommerhusområdets brugere og dermed
ikke væsentlig.
En bevarelse af produktionsområdet må forventes at føre til
nye arbejdspladser og vurderes således positivt for beskæfti-
gelsen. Det er derudover vurderet, at der ikke vil være en
væsentlig miljømæssig afledt påvirkning af den eksisterende
turisme i området. Faciliteterne for turismen ligger primært i
god afstand fra produktionsområdet.
8.2.6. Trafik
I forbindelse med Femern Bælt-projektet er vejnettet fra
motorvejen til produktionsområdet og camp-området omlagt
og forbedret. En del af den ekstra kapacitet på vejene vil
med bevarelsen af produktionsområdet fortsat blive brugt til
transport til og fra området.
Den anslåede maksimale mertrafik i driftsfasen til produkti-
onsområdet er 350-400 personbiler pr. døgn, 100-120 lastbi-
ler pr. døgn og 10 busser pr. uge til produktionsområdet
samt 250-300 personbiler pr. døgn, 15 lastbiler pr. døgn og
50 busser pr. uge til camp-området.
I forhold til påvirkning af trafikafviklingen kan det dermed
ud fra de givne forudsætninger og datagrundlag konklude-
res, at der ikke er risiko for kapacitetsproblemer på influen-
svejnettet. Påvirkningen vurderes således i forhold til den
oprindeligt besluttede fjernelse af produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne at være mindre negativ. Det baseres
på, at trafikmængden fra produktionsområdet vil optage en
markant del af restkapaciteten på influensvejnettet. Påvirk-
ningen er dog lokalt afgrænset og uden irreversible effek-
ter. Trafikken til og fra produktionsområdet vurderes ikke
at have en mærkbar effekt på fremkommeligheden på E47
Sydmotorvejen.
8.3. Natur- og biodiversitet
8.3.1. Planter og dyr
I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern
Bælt-forbindelsen var det planlagt at etablere 58,4 ha lyså-
ben natur og tre vandhuller på de nye landområder, samt
seks vandhuller inden for produktionsområdet efter nedtag-
ningen. Selv om produktionsområdet bevares, vil det fortsat
være muligt at etablere denne erstatningsnatur.
En bevarelse af produktionsområdet medfører dog, at de
seks vandhuller, der skulle være etableret på fabriksarealet,
ikke kan etableres som planlagt. Der etableres derfor seks
erstatningsvandhuller uden for, men i nærheden af produkti-
onsområdet.
Bevarelse af produktionsområdet vurderes ikke at medføre
en væsentlig påvirkning af hverken § 3-beskyttede naturty-
per, maj-gøgeurt, fugle eller de almindelige arter af frøer,
tudser og firben.
8.3.1.1. Bundplanter og -dyr
Øst for Rødbyhavn er gaffeltang og blåmuslinger udbredt på
den flade havbund. Når produktionsområdet bliver bevaret,
vil gaffeltang ikke kunne vokse der, hvor de 500 meter lange
moler og adgangskanalen er etableret. I stedet vil molerne,
når de bevares, fungere som nye, kunstige stenrev. Stenrev
er karakteriseret ved at medvirke til at fremme den biologi-
ske mangfoldighed, idet de udgør opvækst- og levesteder for
marine dyr og planter. På produktionsområdets molesten vil
der vokse blæretang, savtang og andre tangarter, og bevarel-
sen vurderes derfor ikke at have væsentlige påvirkninger på
bundplanter og -dyr.
8.3.1.2. Havpattedyr og fugle på havet
Ved en bevarelse af produktionsområdet vil der være støj
fra ind- og udskibning af materialer mv. via arbejdshavnen i
produktionsområdet. Støj fra de relativt få sejladser vil dog
være ubetydelig i forhold til den øvrige støj og undervands-
støj fra erhvervsskibstrafik og rekreativ sejlads i området.
Det er derfor vurderet, at der ikke vil være væsentlige for-
styrrelser eller barriereeffekter for havpattedyr og fugle på
havet som følge af støj og undervandsstøj, og der vil heller
ikke være tab af levesteder, fødegrundlag eller påvirkning
fra forurenende stoffer af havpattedyrene og fuglene på ha-
vet.
8.3.2. Natura 2000
Der er gennemført en Natura 2000-væsentlighedsvurdering,
idet produktionsområdet er beliggende ca. 800 meter vest
fra grænsen til Natura 2000-område nr. 173 ’Smålandsfar-
vandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hylle-
krog-Rødsand’. Natura 2000-området er især udpeget for at
beskytte forskellige naturtyper i havet og langs kysten. Det
er også udpeget for at beskytte de arter af vandfugle, der
søger føde i området på deres nord-sydgående trækruter,
samt sæler og marsvin.
Ingen af naturtyperne på udpegningsgrundlaget overlapper
fysisk med produktionsområdet. Bevarelse og den fortsatte
drift af produktionsområdet vil derfor ikke påvirke målsæt-
ningen om at sikre det samlede areal af naturtyperne. Under
den fortsatte drift af produktionsområdet vil der kunne blive
tilført næringsstoffer, primært kvælstof, via luften til natur-
typer på land. En fortsat drift af produktionsfaciliteterne
medfører, at der vil ske tilførsel af næringsstoffer til naturty-
perne. Tilførslen vurderes dog som ubetydelig og vil således
15
ikke forhindre, at naturtyperne opnår gunstig bevaringssta-
tus.
For fugle på udpegningsgrundlaget er det vurderet, at beva-
relse og drift af produktionsområdet ikke medfører en væ-
sentlig påvirkning af fuglene. Ændringer i fødegrundlag og
ændringer i vandkvalitet ved fortsat drift af produktionsom-
rådet er vurderet som ubetydelige.
8.3.3. Bilag IV-arter
Med bevarelsen af produktionsområdet vil seks vandhuller,
der oprindeligt skulle etableres på arealet, ikke kunne etab-
leres. Tre af disse vandhuller skulle have været etableret og
udformet specifikt til grønbroget tudse. De sidste tre vand-
huller skulle have været etableret til spidssnudet frø som
afhjælpende tiltag for påvirkninger fra Femern Bælt-forbin-
delsen. For at imødegå denne væsentlige påvirkning skal
der etableres seks vandhuller uden for produktionsområdet
som levested for henholdsvis grønbroget tudse, springfrø og
spidssnudet frø.
Træk af migrerende flagermus i området sker over en bred
front, idet der ikke er observeret en specifik migrationskorri-
dor over Femern Bælt. Den nærmeste større kystnære lokali-
tet, hvor der er registreret mange flagermus, er Hyllekrog ca.
5 kilometer øst for produktionsområdet.
De seks erstatningsvandhuller, der vil blive etableret i umid-
delbar nærhed af produktionsområdet, vil udgøre nye foura-
geringsområder for flagermus og således opveje den potenti-
elle negative påvirkning af produktionsområdet.
Det er vurderingen, at påvirkningen af migrerende flager-
mus er begrænset ved bevarelse af produktionsområdet, og
at den økologiske funktionalitet for migrerende flagermus
kan opretholdes. Støj og lys fra den fortsatte drift af produk-
tionsområdet vil ikke forstyrre flagermus væsentligt.
Den marine del af produktionsområdet er begrænset til ar-
bejdshavnen og udgør en ubetydelig del af sælers og mar-
svins fourageringsområde. Det vurderes derfor, at tab af
habitat, habitatændringer og ændringer i fødegrundlag ikke
medfører en væsentlig påvirkning af de marine pattedyr.
Undervandsstøj fra den fortsatte drift vil ikke forstyrre sæler
(gråsæl og spættet sæl) og marsvin væsentligt.
Samlet set er påvirkningen af marine pattedyr vurderet som
ikke væsentlig.
8.4. Overflade- og grundvand og vandkvalitet
8.4.1. Overfladevand
8.4.1.1. Vandløb
I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern
Bælt-forbindelsen var det planlagt, at pumpestationen og
de vandløb, som omlagdes i forbindelse med etablerin-
gen af produktionsområdet, skulle bevares efter nedtagnin-
gen. Når produktionsområdet bliver bevaret, forbliver vand-
løbet langs den nordlige og igennem den østlige side af
produktionsområdet således uændret og vil sikre afvanding
af sit opland, ligesom det også ville have gjort ved fjernelse
af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne. Dog vil
der være den forskel, at dele af produktionsområdet efter
renseforanstaltninger fortsætter med at aflede overfladevand
fra befæstede arealer til arbejdshavnen og ikke som oprinde-
ligt besluttet til pumpestationen, som derved modtager min-
dre overfladevand. Mængden af vand i vandløbet, som ledes
til pumpestationen, vil i stedet være sammenlignelig med
driftssituationen af produktionsområdet under etablering af
Femern Bælt-forbindelsen, om end det sker i en længere
periode. Mængden af nedsivning vurderes desuden at være
reduceret i projektændringen i forhold til den oprindelige
beslutning som følge af, at de befæstede arealer bevares.
Muligheden for genaktivering af oprindelige grøftestruktu-
rer og/eller udlægning af drænrør inden for produktionsom-
rådet sker dermed ikke, idet det dog skal bemærkes, at der
i forbindelse med anlæg af Femern Bælt-forbindelsen blev
etableret kompensation for de oprindelige grøfter i produkti-
onsområdet. Der vurderes derfor ikke at være tale om en
væsentlig påvirkning.
Samlet set vurderes forslaget ikke at påvirke vandløb i
området væsentligt. Pumpestationen er dimensioneret til
at kunne håndtere begge situationer, dvs. en bevarelse af
produktionsområdet og en fjernelse heraf. Der vurderes så-
ledes ikke at være en væsentlig påvirkning som følge af
projektændringen. Driften af produktionsområdet vil foregå
efter meget strenge forholdsregler og beredskabsplaner, som
under driften af Femern Bælt-forbindelsen er formuleret i
projektets miljøgodkendelse, og som afløses af vilkår i de
nye miljøgodkendelser. Nedbør, der falder på de befæstede
arealer i projektområdet, løber via nedløbsbrønde til forsin-
kelsesbassiner med lukkemekanisme og olieudskiller. Her
bundfældes jordpartikler og miljøfremmede stoffer, inden
vandet kontrolleret ledes til vandløb. Der vurderes derfor
ikke at være en risiko for væsentlig påvirkning af overflade-
vand.
Der vil ikke være behov for afværge af påvirkninger af
overfladevand ud over de integrerende tiltag. Udledning fra
overfladearealer med afløb til grøfter vil ske gennem afløbs-
brønde, sandfang og olieudskillere, som skal kontrolleres og
tømmes med regelmæssige mellemrum.
8.4.1.2. Søer
Der vil ikke være forskelle i Stengård Søs opland som følge
af en bevarelse af produktionsområdet og produktionsfacili-
teterne, og der sker ikke udledninger til søen. Det vurderes
derfor, at der ikke er en påvirkning af Stengård Sø, og der-
med vil der heller ikke være nogen påvirkning af søens mu-
lighed for målopfyldelse i henhold til vandområdeplanerne.
I produktionsområdet er der ingen naturlige vandløb eller
16
søer, men kun drængrøfter, der i forbindelse med anlæg
af Femern Bælt-forbindelsen er omlagt til afvanding af
produktionsområdet. Overfladevand fra produktionsområdet
renses, idet det ledes via sandfang og olieudskiller etableret i
regnvandsbassiner, der også fungerer som forsinkelsesbassi-
ner, til arbejdshavnen/Femern Bælt.
8.4.2. Grundvand
I dag sker betonproduktionen på tunnelelementfabrikken
ved anvendelse af grundvand. Med en bevarelse af produk-
tionsområdet vil vandforsyningen til fremstilling af beton
ikke været baseret på anvendelse af grundvand. Ved fremti-
dig betonproduktion vil der i stedet skulle anvendes teknisk
vand, som er renset vand fra alternative kilder, f.eks. spilde-
vand, overfladevand eller havvand fra Femern Bælt. Der vil
således kun være tale om anvendelse af grundvand til drik-
kevand og sanitære formål ved bevarelse af produktionsom-
rådet og produktionsfaciliteterne.
Grundvand til disse formål kan leveres fra forsyningsselska-
bet Lolland Vand inden for rammerne af eksisterende pro-
duktionsanlæg og tilladelser.
Der vurderes ikke at være nogen væsentlig risiko for for-
ureninger af grundvandet under produktionsområdet ved en
bevarelse af produktionsområdet.
Det vurderes således, at en bevarelse af produktionsområdet
ikke vil forringe god tilstand eller forhindre, at vandområ-
deplanernes målsætninger, jf. bekendtgørelse om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster, kan
opfyldes.
8.4.3. Vandkvalitet
Ved en bevarelse af produktionsområdet vil spildevand fra
produktion af f.eks. tunnelelementer eller tilsvarende beton-
konstruktioner blive genanvendt eller ledt til Rødbyhavn
Renseanlæg, hvorfra det udledes til Femern Bælt. Overfla-
devand fra produktionsområdet genanvendes eller udledes
via regnvandsbassiner, der via sandfang og olieudskillere
tilbageholder partikler.
Indholdet af miljøfremmede stoffer, der potentielt kan for-
urene havet, vil være meget lavt, og påvirkningen af vand-
kvaliteten i Femern Bælt, vil være ubetydelig.
Der vil blive udledt renset vand fra produktionen af betone-
lementerne, som indeholder lidt mere salt end havvandet i
Femern Bælt. Det udledte saltholdige vand vil dog hurtigt
blive opblandet med havvandet uden at påvirke vandkvalite-
ten i Femern Bælt.
For at opretholde den nødvendige vanddybde i adgangska-
nalen til arbejdshavnen skal den oprenses med års mellem-
rum. Oprensningsmaterialet vurderes at være ikke-forurenet
sediment fra Femern Bælt, hvorfor sedimentspredning i for-
bindelse med oprensningen vurderes at udgøre en ubetydelig
påvirkning af vandkvaliteten eller bundfaunaen i Femern
Bælt.
8.5. Emissioner
8.5.1. Luft
Emissioner fra den nuværende drift af tunnelelementfabrik-
ken er reguleret af Lolland Kommune, hvor kommunen
også er tilsynsmyndighed for virksomheden. Godkendelsen
er umiddelbart tidsbegrænset til det tidspunkt, hvor anlægs-
fasen for den faste forbindelse over Femern Bælt afslut-
tes. Samlet set er følgende aktiviteter på fabrikken omfattet
af miljøgodkendelsen:
– Betonproduktion
– Betonknusning
– Emissioner fra energianlæg
Derudover er øvrige aktiviteters miljøforhold reguleret ved
bekendtgørelser:
– Maskinværksted (Maskinværkstedsbekendtgørelsen)
– Energianlæg på 1,8 MW (MCP-bekendtgørelsen)
Der er stillet standardvilkår, som i sig selv er udtryk for
bedste tilgængelige teknik, som dermed opfyldes. Samlet set
vurderes alle de fastsatte vilkår i miljøgodkendelsen at være
et udtryk for bedste tilgængelige teknik, som er suppleret
med vilkår i relevante bekendtgørelser.
Samlet set vil langt de fleste af de støvende og forurenende
aktiviteter i forbindelse med bevarelsen af produktionsom-
rådet (herunder driften af tunnelelementfabrikken) foregå i
lukkede systemer, og ventilationsafkast vil blive begrænset
ved filtre. Vilkår sikrer, at de forureningsbegrænsende foran-
staltninger vedligeholdes og serviceres, så driften fortsat kan
forløbe uden en miljøpåvirkning.
Kravene i miljøgodkendelsen vurderes at være på linje med
krav, der vil blive stillet i en fremtidig ny miljøgodkendelse,
idet der er taget udgangspunkt i bedste tilgængelige teknik,
og alle væsentlige miljøforhold er inddraget i godkendelsen.
Det vurderes samlet set, at der ikke vil være en væsentlig
påvirkning fra emissioner i forbindelse med en bevarelse og
videre drift af produktionsområdet.
Energianlægget på tunnelelementfabrikken er den eneste
kilde til emission af kvælstof (NO2). Dette anlæg er ikke
tidligere udpeget som en væsentlig kilde til kvælstof, jf. den
oprindelige miljøkonsekvensvurdering af anlæg af Femern
Bælt-forbindelsen. Samlet set vurderes emissionen af NO2
fra tunnelelementfabrikken ikke at medføre væsentlig kvæl-
stofdeposition i omgivelserne.
8.5.2. Støj og vibrationer
De støjende anlæg og aktiviteter på et bevaret produktions-
område vil være de samme, som forekommer i den periode,
17
hvor området anvendes til produktion af tunnelelementer til
den faste forbindelse over Femern Bælt.
Der er dog følgende ændringer. Der vil under produktion til
den faste forbindelse forekomme en omfattende kørsel med
lastvogne til tunnelen. Denne aktivitet vil ikke forekomme
ved bevaring af produktionsområdet.
Ved bevarelse af produktionsområdet vil der blive etableret
et afsaltningsanlæg. Det vil blive placeret indendørs og vur-
deres derfor at være uden betydning for den samlede støj fra
produktionsområdet.
Den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern Bælt-
forbindelsen fra 2013 indeholder beregning af støj fra pro-
duktionsområdet, når det er i drift med produktion af tunne-
lelementer. Disse beregninger er også lagt til grund for til-
lægget fra 2014 til den oprindelige VVM-redegørelse samt
for miljøgodkendelsen meddelt af Lolland Kommune. Be-
regningen omfattede støj fra de egentlige produktionsanlæg
repræsenteret af en samlet støjkilde placeret på produktions-
området. Det vurderes, at støjforholdene vil være de samme
ved en bevarelse af produktionsområdet. Beregningen fra
2013 omfatter dog ud over støj fra tunnelelementfabrikkens
produktionsanlæg også støj fra lastvogne, der kører mellem
fabrikken og tunnelen i den periode, hvor tunnelen færdig-
gøres, og der fortsat produceres tunnelelementer. Denne tra-
fik vil ikke forekomme i en situation, hvor produktionsom-
rådet bliver bevaret.
Ingen sommerhuse eller boliger vil blive udsat for støj, der
overstiger 40 dB uden for normal arbejdstid, når der gen-
nemføres produktion på områdets anlæg.
Konkret betyder det, at for sommerhusområdet Hyldtofte
Østersøbad vurderes ingen dele af området at blive udsat for
støj fra produktionsområdet, der uden for normal arbejdstid
overstiger 40 dB, at ingen boliger i Rødbyhavn bliver ud-
sat for støj fra produktionsområdet, der uden for normal
arbejdstid overstiger 40 dB, og at boliger beliggende ved
Færgevej, Ferdinand Jensensvej og Fælledvej ikke vil blive
udsat for støj fra produktionsområdet, der uden for normal
arbejdstid overstiger 40 dB. Det forventes, at camp-området
til entreprenørernes bemanding kan blive udsat for støj, der
uden for normal arbejdstid vil overstige 40 dB på udendørs
arealer.
Baseret på beregningerne af støj fra produktionsområdet for-
ventes det, at støj fra produktionsområdet uden for normal
arbejdstid vil være op til 40 dB ved de nærmeste boliger
og sommerhuse i omgivelserne. Det vurderes endvidere, at
støjen uden for normal arbejdstid ikke vil overstige 35 dB i
Rødbyhavn på grund af den større afstand til byområdet. Det
vurderes desuden, at støjen fra produktionsområdet i tidsrum
inden for normal arbejdstid ikke vil overstige Miljøstyrel-
sens vejledende grænseværdier for dagperioden på hverdage
og lørdage i Rødbyhavn og ved enkeltliggende boliger i det
åbne land.
Ud over den generelle støjpåvirkning, når produktionsområ-
det er i normal drift, kan der lejlighedsvis forekomme støj
fra nedknusning af spild og kasseret betonproduktion i et
betonknuseanlæg. Aktiviteten vil kun ske i dagtimerne, og
det vurderes, at hyppigheden vil være så lille, at støjen er
uden betydning for støjbelastningen af naboområderne.
Som en generel foranstaltning til begrænsning af støj fra
produktionsområdet er der etableret en 10 meter høj jord-
vold omkring hele områdets afgræsning mod nord, øst og
vest.
I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering fra 2013 er det
vurderet, at der ikke vil være bygningsskadelige vibrationer
i anlægsfasen, da boliger i umiddelbar nærhed af anlægsom-
rådet allerede er overtaget eller forventes at blive det. På det
grundlag vurderes det, at et bevaret produktionsanlæg ikke
giver anledning til bygningsskadelige vibrationer i omgivel-
serne. Af samme årsag forventes det heller ikke, at der vil
forekomme mærkbare vibrationer i boliger, som kan give
anledning til væsentlige gener.
8.6. Hydrografi og kystmorfologi
8.6.1. Hydrografi
Det fremgår af den oprindelige miljøkonsekvensvurdering,
at der omkring selve beskyttelsesværkerne for arbejdshav-
nen vil være en tendens til reduktion i bølgeklimaet. Samme
tendens vurderes at være gældende ved en bevarelse af pro-
duktionsområdet.
Virkningen på gennemstrømningen til Østersøen (opgjort
ved Darss-tærsklen) er beregnet til 0,00 pct. for vandudveks-
ling og -0,05 pct. for saltudveksling. Dette er en minimal og
ubetydelig virkning. Projektændringen vil således ikke have
nogen virkning på hydrografien eller følgevirkninger på de
vandkemiske og biologiske forhold i Østersøen.
8.6.2. Kystmorfologi
Kysten omkring Rødbyhavn og produktionsområdet består
af strande, klitter og klinter samt konstruktioner til kystbe-
skyttelse. Når ydermolerne bliver bevaret, og kystklinten på
det nye landområde bliver afkortet, vil det fortsat give min-
dre påvirkninger af kystmorfologien øst for landvindings-
området i form af erosion af stranden.
Bevarelsen af produktionsområdet indeholder to elementer,
der i driftsfasen kan have indflydelse på kystmorfologi-
en. Disse elementer er:
– Bevarelse af ydermolerne for arbejdshavn
– Afkortelse af kystklinten fra ca. 1.500 meter til ca. 1.000
meter.
Afkortelsen af kystklinten vil føre til en reduktion af sandtil-
førslen øst for landvindingsområdet. Frigivelsen af sand fra
kystklinten vurderes i den oprindelige miljøkonsekvensvur-
dering at være ligeligt fordelt over klintens samlede længde,
18
og afkortningen vurderes derfor at medføre en reduktion
i sedimenttilførslen til kysten mod øst på ca. 1.700 m3
pr. år. Dermed øges underskuddet i sedimentbudgettet for
kysten øst for landvindingsområdet fra 14.000 m3 pr. år til
15.700 m3 pr. år.
De bevarede ydermoler for arbejdshavnen vil give en øget
påvirkning af bølgeforholdene langs de nærliggende kysts-
trækninger i forhold til referencescenariet. Denne påvirk-
ning vurderes kun at være relevant for kysten øst for land-
vindingsområdet, idet havnemolerne vil forårsage en større
blokering af bølger kommende fra vestlige retninger sam-
menlignet med en situation uden arbejdshavn. Ændringen
i bølgeklimaet vil i sig selv ikke ændre på sedimentunder-
skuddet på kysten på 19.000 m3 pr. år, men vil i stedet i
et tidsmæssigt perspektiv ændre fordelingen af det samlede
erosionspres, således at et mindre erosionspres på stræknin-
gen længere mod øst fremrykkes i tid. Denne påvirkning
vurderes at være væsentlig.
8.7. Stormflodssikring
Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne er beskyttet
mod højvande gennem Lollands kystdige, slusediger og en
mobil stormflodssikring. Samlet set er anlægget beskyttet
til kote +3,0 meter. Det er vurderet som tilstrækkeligt til
at sikre området mod fremtidens højvandstande. For at sik-
re det bagvedliggende Lolland vurderes det nødvendigt at
etablere et beredskab, som enten ved varsel om stormflod
kan etablere en lukning af indkørslen til produktionsområdet
til kote +3,8 meter, eller ved at der etableres en permanent
hævning af indkørslen til kote +3,8 meter.
8.8. Kumulative påvirkninger
Kumulative påvirkninger kan opstå, når et projekt påvirker
miljøet i samspillet med andre projekter. De kumulative på-
virkninger er vurderet for følgende andre projekter:
– Transporten og anvendelsen af tunnelelementer fra pro-
duktionsområdet
– Driften af Femern Bælt-forbindelsen
– Projekter som følge af udviklingsplanen for Lollands
Sydkyst
– Den nye Storstrømsbro
– Højvandssikringen af Nakskov Fjord og Havn
– Hempel Fondens opkøb af området ᾽Saksfjed Inddæm-
ning᾽
– Åge V. Jensens naturgenopretningsprojekt Søholt Stor-
skov
I relation til landskab og friluftsliv er der som følge af
bevarelsen af produktionsområdet identificeret væsentlige
påvirkninger, som falder sammen med væsentlige påvirknin-
ger fra Femern Bælt-forbindelsen, hvorfor disse projekter
kumulativt også er vurderet til at give væsentlige påvirknin-
ger. I afsnit 8.2.1 og 8.2.2 er der redegjort for afværgetiltag i
relation til påvirkningen af bl.a. landskab og friluftsliv.
Øvrige negative kumulative påvirkninger er ikke vurderet
som væsentlige på baggrund af geografiske afstande, for-
skellige typer af påvirkning eller på baggrund af konkrete
vurderinger af omstændigheder redegjort for under de re-
spektive afsnit.
9. Forholdet til EU-retten
9.1. VVM-direktivet
Projektændringen, som er forberedt til Folketingets vedta-
gelse efter denne lov, fremgår af beskrivelsen i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger. Projektændringens indvirk-
ninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæs-
sige undersøgelser af projektet i den supplerende miljøkon-
sekvensrapport, herunder vurderingen af projektets indvirk-
ning på Natura 2000-områder.
Den supplerende miljøkonsekvensrapport er udarbejdet i
overensstemmelse med de krav, som VVM-direktivet stil-
ler til en almindelig miljøkonsekvensvurdering efter direk-
tivet. Lovforslagets afsnit 8 indeholder en sammenfatning
af de i miljøkonsekvensrapporten vurderede påvirkninger af
miljøet. Der er endvidere gennemført høringer af myndig-
heder og offentligheden over den supplerende miljøkonse-
kvensrapport for projektet, som opfylder direktivets almin-
delige krav til sådanne høringer, herunder om inddragelse af
offentligheden og myndigheder.
Med Folketingets vedtagelse samt stadfæstelse og ikrafttræ-
den af lovforslaget bemyndiges Femern A/S til at gennemfø-
re Femern Bælt-projektet i overensstemmelse med den æn-
drede beskrivelse af projektet. Anlægsloven med ændringen
udgør dermed VVM-tilladelsen.
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
9.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget
en række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områ-
der).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i
forbindelse med bl.a. anlægsprojekter og ændringer heraf
skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på
Natura 2000-området (konsekvensvurdering), hvis projektet
efter en foreløbig vurdering (screening) rummer en sand-
synlighed for at kunne påvirke området væsentligt. Hvis
konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura
2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke
19
gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel
6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området
er opfyldt.
Vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelsen af projek-
tændringen i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og
de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Na-
tura 2000-området skal derfor være gennemført inden lov-
forslagets vedtagelse, eventuelt i tilknytning til miljøkonse-
kvensvurderingsproceduren. Der er derfor i forbindelse med
miljøkonsekvensvurderingen af projektet udført de nødven-
dige vurderinger af projektets påvirkninger af Natura 2000-
områder.
Som anført i afsnit 8 er det i miljøkonsekvensrapporten kon-
stateret, at ingen Natura 2000-områder vil blive væsentligt
påvirket af projektændringen.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træf-
fe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a) med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 5 er gennemført i dansk ret ved en række bestemmel-
ser, herunder det generelle forbud i naturbeskyttelseslovens
§ 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, som
ikke fraviges ved dette lovforslag.
Som anført i afsnit 8 er det i miljøkonsekvensrapporten
konstateret, at der ikke vil ske skade på bilag IV-arter.
9.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolspr-
øvelse i bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århus-
konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventio-
nen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i for-
bindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF
(det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61/EF af
24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæm-
pelse af forurening (det tidligere IPPC-direktiv), for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolspr-
øvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part
under konventionen inden for rammerne af dens nationale
lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlig-
hed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en
domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og
upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle
lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at med-
lemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i
national ret, skal have adgang til administrative eller retslige
procedurer for at anfægte private personers og offentlige
myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid
med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne
forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler,
anses i relation til nærværende lovforslag også for at være
opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et
civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer
omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og
effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til
kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet mv. Ef-
ter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen
mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
20
9.4. Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstater-
ne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle målsat-
te overfladevandområder og grundvandsforekomster og be-
skytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økolo-
gisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest i 2015. Denne frist kan under visse betingel-
ser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, hen-
holdsvis 2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal
fremgå af vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser)
fastslået, at der foreligger en forringelse af den økologiske
tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvali-
tetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) fal-
der en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom
det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis
vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dår-
lig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vand-
område udgøre en forringelse i direktivets forstand. Det er
sikret, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig
forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster eller
hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsterne i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environne-
ment-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også en
midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Endvidere har EU-Domstolen i afgørelsen Land Nordrhein-
Westfalen (C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen
C-461/13 om forringelse af tilstanden for overfladevandom-
råder også gælder for grundvandsforekomster. Kravet er det
samme, men vurderingen er forskellig afhængig af, hvorvidt
der er tale om grundvand eller overfladevand.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. janu-
ar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets anden planperiode
2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i bekendt-
gørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af over-
fladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand
og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelses-
områder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vand-
områdedistrikter.
Det følger af havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggel-
se af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foran-
staltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), at en god miljø-
tilstand i havmiljøet skal etableres eller fastholdes i alle
medlemsstaters havområder senest i 2020. Som led i imple-
menteringen af havstrategidirektivet udarbejdede regeringen
i april 2018 sin anden havstrategi. Havstrategien beskriver
god miljøtilstand og fastsætter miljømål for 11 forskellige
deskriptorer. Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at
statslige, regionale og kommunale myndigheder ved udøvel-
se af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de
miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Havstrategiloven og Danmarks havstrategi omfatter alle
havområder, herunder havbund og undergrund, på søterrito-
riet og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven
finder imidlertid ikke anvendelse på havområder, der stræk-
ker sig ud til en sømil uden for basislinjen, i det omfang
de er omfattet af vandplanlægningen efter lov om vandplan-
lægning og/eller indsatser, der indgår i en vedtaget Natura
2000-plan efter miljømålsloven. Havstrategien indeholder
også en vurdering af de kumulative effekter fra presfaktorer
på havmiljøet.
Det er som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten
vurderet, at projektet ikke vil være til hinder for opnåelse
af en god miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres,
at projektet ikke vil være uforeneligt med opnåelse af de
fastsatte miljømål i havstrategien.
Virkningerne af bevarelsen og den tidsforskudte nedtagning
af produktionsområdet på de miljømål, der er fastsat i Dan-
marks Havstrategi, omfatter primært lokale og forbigående
påvirkninger af havbunden og havbundens habitater. De lo-
kale påvirkninger vurderes ikke at forhindre opnåelsen af en
god miljøtilstand i det berørte havområde.
Bevarelsen af produktionsområdet medfører ikke nogen væ-
sentlig påvirkning af vandmiljøet. Der vil således ikke væ-
re nogen påvirkning af elementer, som har betydning for
tilstanden for overfladevandområder eller grundvandsfore-
komster. Det vurderes, at bevarelsen ikke vil hindre opfyl-
delsen af vandområdeplanernes målsætninger, jf. bekendt-
gørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-
vandsforekomster. Vurderingen viser ingen påvirkning af
tilstanden i forhold til vandområdeplan 2015–2021 og vand-
områdeplan 2021–2027 (eller senere planer) for området.
Danmark har pligt til at sikre et sundt havmiljø. Det sker
via EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at fastholde
eller etablere ”God miljøtilstand” i alle europæiske havom-
råder.
God miljøtilstand bliver vurderet i forhold til elleve såkald-
te deskriptorer, der beskriver væsentlige karakteristika for
påvirkninger af havet, dets tilstand og påvirkningen fra men-
neskelige aktiviteter. Da der ikke vil være nogen påvirkning
af de deskriptorer og miljømål, der er fastsat i Danmarks
Havstrategi, vurderes det, at bevarelsen af produktionsområ-
det ikke vil forhindre opnåelsen af en god miljøtilstand i det
berørte havområde.
21
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli 2023
til den 18. august 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Tra-
fikstyrelsen, Sund & Bælt Holding A/S, Advokatsamfun-
det, Andel Energi A/S, BAT-Kartellet, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sports-
fiskerforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, DI, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Danske Boligadvokater, Danske Hav-
ne, Danske Havnevirksomheder, Danske Regioner, Data-
tilsynet, Energiklagenævnet, Energinet, Energitilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fri-
luftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Kommunernes
Landsforening, Lalandia, Lolland Kommune, Parcelhusejer-
nes Landsforening, Region Sjælland, Ørsted A/S og 3F.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Bevarelse af produktionsområdet vil samlet
set have en potentiel positiv betydning for
klimaet i forhold til referencescenariet. Vur-
deringen bygger på, at det undgås at opføre
og nedtage et nyt, tilsvarende produktionsom-
råde et andet sted.
Udledningen af drivhusgasser fra driften af
produktionsområdet vil lokalt kunne få en
mindre betydning for Lollands Kommunes
mulighed for at nå kommunens reduktions-
mål i 2030.
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Produktionsområdet vil fortsat præge det
lokale landskab. Ændringen som følge af
bevarelsen af produktionsområdet vurderes
som ubetydelig og ikke væsentlig.
Den største påvirkning af friluftslivet sker
som følge af den langvarige arealinddragel-
se, som i udgangspunktet reducerer area-
let til friluftslivet væsentligt. Bevarelsen af
produktionsområdet vil dog ikke medføre
væsentlige ændringer af påvirkningen af fri-
luftslivet.
Forholdet til EU-ret-
ten
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i VVM-direktivet som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse.
Lovforslaget lever derudover op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i bekendt-
22
gørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århus-Konvention af 25. juni 1998 om adgang
til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom-
stolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring/ Går videre
end minimums-
krav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge anlægsloven, herunder navnlig §§ 1 og 8 samt forar-
bejderne hertil, har det været en grundlæggende forudsæt-
ning for Femern Bælt-projektet og dermed for Folketingets
godkendelse heraf, at produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne er midlertidige og skal nedtages efter anlægsfa-
sens afslutning, hvorefter produktionsområdet skal retable-
res. Der henvises til Folketingstidende 2014-15 (1. samling),
tillæg A, L 141 som fremsat, s. 22-23 ff. Produktionsfacilite-
terne kan derfor ikke bevares uden en lovændring.
Det foreslås i § 1 a, stk. 1, at Sund & Bælt Holding A/S kan
bevare produktionsområdet og de produktionsfaciliteter, der
er opført til brug for fremstilling af tunnelelementer til den
faste forbindelse over Femern Bælt, efter at fremstillingen af
sådanne tunnelelementer er afsluttet, samt til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik herpå. Kort
over området med angivelse af de omhandlede produktions-
faciliteter fremgår af lovens bilag 8.
Når Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at bevare
produktionsområdet og de produktionsfaciliteter, der er op-
ført til brug for fremstilling af tunnelelementer til den faste
forbindelse over Femern Bælt, efter at fremstillingen af tun-
nelelementer til dette er afsluttet, indebærer det, at produk-
tionsområdet og produktionsfaciliteterne kan bruges til for
eksempel andre fremtidige anlægsprojekter.
Det vil være op til ejeren af faciliteterne, hvilke faciliteter
der efter anlægsfasen for den faste forbindelse over Femern
Bælt vil skulle bevares for fremtiden. Bestemmelsen inde-
bærer således ikke en pligt for ejeren til at bevare og ved-
ligeholde alle faciliteter uden hensyn til, hvilke faciliteter
der vil kunne være brug for i forbindelse med fremtidige
anlægsprojekter. Femern A/S skal ikke eje faciliteterne, efter
at anlægsarbejdet er afsluttet, men overdrage faciliteterne til
en permanent ejer, som kan være Sund & Bælt Holding A/S,
herunder et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S.
Sund & Bælt Holding A/S betaler Femern A/S for, at Sund
& Bælt Holding A/S overtager produktionsområdet og pro-
duktionsfaciliteterne, hvorefter en eventuel påvirkning af
Femern Bælt-forbindelsens økonomi vil blive neutraliseret
ved overdragelsen. Femern A/S vil således økonomisk blive
stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt
besluttet, og selskabet vil således hverken opnå en gevinst
ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt
omkostninger herved.
Det foreslås i § 1 a, stk. 2, at Femern A/S skal foretage
de dispositioner, som er nødvendige for, at Sund & Bælt
Holding A/S kan bevare produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter som nævnt i stk. 1.
Det foreslås, at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til
at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik
på at bevare produktionsområdet og de produktionsfacilite-
ter, der er opført til brug for fremstilling af tunnelelementer
til den faste forbindelse over Femern Bælt, efter at frem-
stillingen af tunnelelementer til dette er afsluttet. Dette vil
for eksempel være i forhold til de dispositioner, Sund &
Bælt Holding A/S vil skulle foretage i forbindelse med det
fremtidige ejerskab af produktionsområdet og produktions-
faciliteterne, herunder efter transportministerens beslutning
om at stifte et selskab, som har til formål at indtræde som
den fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken og de for-
beredelser, der ligger forud herfor.
Dette vil blandt andet indebære, at Femern A/S overholder
det kontraktligt aftalte, herunder i forhold til den betingede
tillægsaftale, som Femern A/S den 30. juni 2022 indgik med
FLC om at bevare og overtage produktionsfaciliteterne og
produktionsområdet, når produktionen af tunnelelementer
til Femern Bælt-forbindelsen er afsluttet. Tillægsaftalen er
betinget af, at der opnås lovhjemmel til, at Femern A/S
bevarer produktionsområdet. Bevarelse af produktionsområ-
det og produktionsfaciliteterne overgår herefter ifølge det
foreslåede til Sund & Bælt Holding A/S.
Det følger af anlægslovens § 7, at anlægsprojektet skal gen-
23
nemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af
projektets indvirkninger på miljøet, jf. dog §§ 8 og 9.
Det foreslås i § 1 a, stk. 3, at bevarelse af produktionsområ-
det og de opførte produktionsfaciliteter efter stk. 1 skal ske
inden for rammerne af de gennemførte miljøkonsekvensvur-
deringer af bevarelse af produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter.
Ved bekendtgørelse nr. 309 af 16. marts 2023 om delega-
tion af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje
m.v. til Femern A/S, i medfør af § 17 r, stk. 1, i lov nr.
1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som
ændret ved lov nr. 434 af 16. marts 2021, blev det fastsat,
at Femern A/S bemyndiges til at udøve de beføjelser, som
Vejdirektoratet er tillagt efter kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v. eller regler fastsat i medfør af samme kapitel, i
forbindelse med bevarelse af tunnelelementfabrikken, som
etableres i Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med Femern
Bælt-forbindelsen, jf. § 1. Af bekendtgørelsens § 2 fremgår
det, at ved projekter, som skal tillades ved vedtagelse af en
anlægslov, varetager Trafikstyrelsen de nødvendige myndig-
hedsopgaver.
Folketingets meddelelse om vedtagelse samt stadfæstelse og
ikrafttrædelse af lovforslaget vil herefter udgøre godkendel-
sen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger til bevarelse
af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne efter § 1
a.
Det foreslåede vil indebære, at det ikke alene er anlægspro-
jektet, som skal gennemføres inden for rammerne af de
herfor udførte vurderinger af projektets indvirkninger på
miljøet, men at bevarelse af produktionsområdet og produk-
tionsfaciliteterne på samme vis skal gennemføres inden for
rammerne af de herfor udførte vurderinger af projektets ind-
virkninger på miljøet.
Det følger af anlægslovens § 8, at ændringer eller udvidelser
af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, ikke
må påbegyndes uden tilladelse fra Trafikstyrelsen, jf. § 46.
Det foreslås i § 1 a, stk. 4, at ved bevarelsen af produktions-
området og de opførte produktionsfaciliteterne efter stk. 1
udfører Sund & Bælt Holding A/S afværgeforanstaltninger
i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger af
bevarelse af produktionsområdet og de opførte produktions-
faciliteter.
Det foreslåede vil indebære, at Sund & Bælt Holding A/S
er forpligtet til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det
omfang, det er nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig
virkning som følge af bevarelse af produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforan-
staltninger, som iværksættes.
Omfattet er navnlig tunnelelementfabrikken, arbejdshavnen,
oplagspladser og camp/beboelsesområdet, herunder blandt
andet haller til præfabrikation af armering, haller til støb-
ning af betonelementerne, cementsiloer, lagerhaller, oplag
af materialer til betonfremstilling, kontorbygninger, parke-
ringspladser og mandskabsfaciliteter, jf. også afsnit 3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises til afsnit 1, 2, 3.1 og 8 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af anlægslovens § 12, stk. 1, at udførelse af arbej-
der efter §§ 1, 2 og 11 i denne lov ikke kræver dispensation
eller tilladelse efter § 50 og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2, i lov
om naturbeskyttelse, og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Det foreslås, at der i § 12, stk. 1, ændres »§50 og« til: »§
50,«, og », jf. kapitel 2,« ændres til: »og § 65 b, stk. 1,«.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsloven vil blive tilpas-
set ændringerne af naturbeskyttelsesloven, men indebærer
ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til, hvilke regler
der er omfattet af undtagelsen.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det foreslåede i § 12, stk. 4, er en ny bestemmelse i an-
lægsloven, hvorfor der ikke findes gældende ret herom i
anlægsloven.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at byggelovens § 16, stk. 1, om
byggetilladelse og bygningsreglementet ikke finder anven-
delse i forhold til det produktionsområde og de produktions-
faciliteter, der opføres til etableringen af den faste forbindel-
se over Femern Bælt, samt i forbindelse med de nødvendige
aktiviteter til bevarelse af produktionsområdet og produkti-
onsfaciliteterne efter §§ 1 og 1 a.
Det foreslåede vil indebære, at det produktionsområde og
de produktionsfaciliteter, der opføres til etableringen af den
faste forbindelse over Femern Bælt samt i forbindelse med
nødvendige aktiviteter til bevarelse af produktionsområdet
og produktionsfaciliteterne, ikke udløser krav om byggetil-
ladelse og overholdelse af bygningsreglementet. Kommunen
skal således ikke foretage nogen byggesagsbehandling som
følge af, at produktionsfaciliteterne har ændret karakter fra
at være midlertidige til at skulle bevares. Derudover fore-
slås det, at ombygninger af de anlæg, der er opført som
midlertidige til brug for anlæggelsen af Femern Bælt-forbin-
delsen, heller ikke fremadrettet udløser krav om byggetilla-
delse efter byggelovens § 16, stk. 1, og overholdelse af
bygningsreglementet. Det er ikke hensigten med ændringen,
at eventuelle fremtidige nye bebyggelser, tilbygninger, om-
bygninger, ændringer eller lignende af produktionsområdet
eller produktionsfaciliteterne, der går ud over bevarelsen af
produktionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der opfø-
24
res til etableringen af den faste forbindelse over Femern
Bælt, skal omfattes af disse undtagelser. Såfremt der sker
eventuelle fremtidige nye bebyggelser, tilbygninger, ændrin-
ger eller lignende af produktionsområdet eller produktions-
faciliteterne, som omfattes af de omhandlede bestemmelser i
byggeloven og bygningsreglementet, vil dette kunne udløse
krav om byggetilladelse og overholdelse af bygningsregle-
mentet.
Det foreslås i § 12, stk. 5, at lov om elforsyning ikke finder
anvendelse på Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter til jern-
banedrift.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Femern A/S
ligesom Banedanmark er undtaget fra elforsyningsloven, for
så vidt angår jernbanedriften på Femern Bælt-forbindelsen.
Det foreslås i § 12, stk. 6, at transportministeren fastsætter
nærmere regler for Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler for Femern A/S’ elfor-
syningsvirksomhed.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Det følger af anlægslovens § 12, stk. 1, at udførelse af arbej-
der efter §§ 1, 2 og 11 i denne lov ikke kræver dispensation
eller tilladelse efter § 50 og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2 i lov
om naturbeskyttelse, og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, har til formål at skabe
klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de regler i
natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om tilladelse
mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det åbne
land samt på og nær visse naturtyper og dyre- og plantear-
ter. Bestemmelserne finder alene anvendelse i anlægsfasen
af projektet, som i denne sammenhæng defineres som fasen
ind til to år efter indvielsen af kyst til kyst-projektet.
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, at arbejder efter § 1 a ikke
kræver dispensation eller tilladelse efter regler nævnt i § 12,
stk. 1.
Det vil betyde, at der ved bevarelse af produktionsområdet
og produktionsfaciliteterne efter den foreslåede § 1 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, vil gælde de samme undtagelser,
som gjaldt ved etableringen af forholdene.
Ændringen vil således indebære, at de gældende bestemmel-
ser udvides til også at omfatte den fysiske bevarelse af
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, som derfor
ikke udløser krav om dispensationer, tilladelser eller andet
efter den omhandlede lovgivning. Det er ikke hensigten med
ændringen, at eventuel fremtidig udførelse af arbejder og
aktiviteter, der går ud over bevarelsen af produktionsområ-
det eller produktionsfaciliteterne, der opføres til etablerin-
gen af den faste forbindelse over Femern Bælt, skal omfattes
af disse undtagelser. Såfremt der sker eventuel fremtidig
udførelse af arbejder og aktiviteter, der går ud over bevarel-
sen af produktionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der
opføres til etableringen af den faste forbindelse over Femern
Bælt, som omfattes af de omhandlede bestemmelser, vil det-
te kunne udløse krav om planer, dispensationer, tilladelser
eller andet efter den omhandlede lovgivning.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det følger af anlægslovens § 12, stk. 2, at reglerne om
kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§ 20, 22
og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel 4 i bekendtgørelse
om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilska-
dekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8
og 8 a i museumsloven, lov om landbrugsejendomme og ka-
pitel 1 a-4 i lov om kystbeskyttelse, ikke finder anvendelse
ved udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11 i denne lov.
Bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, har til formål at skabe
klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de regler i
natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om tilladelse
mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det åbne
land samt på og nær visse naturtyper og dyre- og plantear-
ter. Bestemmelserne finder alene anvendelse i anlægsfasen
af projektet, som i denne sammenhæng defineres som fasen
ind til to år efter indvielsen af kyst til kyst-projektet.
Det foreslås i § 12 a, stk. 2, at regler nævnt i § 12, stk. 2,
ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder efter § 1 a.
Det vil betyde, at der ved bevarelse af produktionsfacilite-
terne efter den foreslåede § 1 a, jf. lovforslagets § 1, nr.
1, vil gælde de samme undtagelser, som gjaldt ved etablerin-
gen af forholdene.
Ændringen vil således indebære, at de gældende bestemmel-
ser udvides til også at omfatte den fysiske bevarelse af
produktionsfaciliteterne, som derfor ikke udløser krav om
planer, dispensationer, tilladelser eller andet efter den om-
handlede lovgivning. Det er ikke hensigten med ændringen,
at eventuel fremtidig udførelse af arbejder og aktiviteter, der
går ud over bevarelsen af produktionsområdet eller produk-
tionsfaciliteterne, der opføres til etableringen af den faste
forbindelse over Femern Bælt, skal omfattes af disse und-
tagelser. Såfremt der sker eventuel fremtidig udførelse af
arbejder og aktiviteter, der går ud over bevarelsen af produk-
tionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der opføres til
etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, som
omfattes af de omhandlede bestemmelser, vil dette kunne
udløse krav om planer, dispensationer, tilladelser eller andet
efter den omhandlede lovgivning.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
25
Til nr. 5
Det fremgår af anlægslovens § 13, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende
anlægsprojektet, jf. §§ 1 og 2, som træffes efter byggeloven,
lov om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse,
lov om vandløb, dog undtaget kapitel 13, lov om skove,
lov om vandforsyning m.v., lov om kystbeskyttelse, lov om
miljøbeskyttelse og lov om råstoffer og regler udstedt i med-
før af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. §§ 1 og
2,«: »og bevarelse af produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne, jf. § 1 a,«, og efter »jf. dog stk. 2«: » og 3«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det samme gælder
for eventuelle afgørelser i forbindelse med bevarelsen af
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.
Til nr. 6
Det følger af anlægslovens § 13, stk. 2, at kommunalbesty-
relsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til
de i stk. 1 nævnte love kan påklages af Femern A/S og A/S
Femern Landanlæg til transportministeren.
Det foreslås i § 13, at der efter stk. 2 indsættes et nyt stk.
3, om at kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til de i
stk. 1 nævnte love kan påklages til transportministeren. Stk.
3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Den foreslåede ændring vil indebære, at de i § 13, stk. 1
nævnte afgørelser ikke vil kunne påklages til anden admi-
nistrativ myndighed. Dog kan kommunalbestyrelsens afgø-
relser vedrørende bevarelse af produktionsområdet og pro-
duktionsfaciliteterne i henhold til de i stk. 1 nævnte love
påklages til transportministeren.
Til nr. 7
Det følger af anlægslovens § 13, stk. 3, at transportministe-
ren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjel-
ser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag,
der vedrører anlægsprojektet.
Det foreslås, at det i § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes
efter »anlægsprojektet«: »eller bevarelse af produktionsom-
rådet og produktionsfaciliteterne«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13, stk. 4, vil
indebære, at det samme gælder, for så vidt angår sager, der
vedrører bevarelse af produktionsområdet og produktionsfa-
ciliteterne.
Til nr. 8
Det følger af anlægslovens § 13, stk. 4, at transportministe-
rens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor mini-
steren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter
stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at det i § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
efter »stk. 2«: »og 3«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i stk. 5 vil indebæ-
re, at det samme vil gøre sig gældende for sager, hvor der er
klaget til transportministeren, og det er en konsekvens af, at
der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 3.
Til nr. 9
Det fremgår af anlægslovens § 13, stk. 6, at transportmini-
steren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at til-
vejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold,
der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den
pågældende kommune.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, foretages
en ændring, så »stk. 2 og 3« ændres til: »stk. 2-4«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i stk. 7 vil indebæ-
re, at det samme vil gøre sig gældende for sager, hvor der er
klaget til transportministeren, og er en konsekvens af, at der
i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 3.
Til nr. 10
Det følger af anlægslovens § 27, at transportministeren be-
myndiges til ved ekspropriation at erhverve arealer og rettig-
heder, der er nødvendige for anlæg og drift af anlægsprojek-
tet nævnt i §§ 1 og 2 eller ændringer heraf samt etablering af
klimarelaterede afværgeforanstaltninger.
Det foreslås i § 27, at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4,
om at transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation
at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for
bevarelse af produktionsområdet og de opførte produktions-
faciliteter, jf. § 1 a. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 4 vil indebære,
at transportministeren bemyndiges til at foretage ekspropria-
tion til brug for bevarelse af produktionsområdet. Baggrun-
den for bestemmelsen er, at Femern A/S ikke ejer hele pro-
duktionsområdet, men råder midlertidigt over nogle arealer i
henhold til gældende bestemmelser herom.
Bestemmelsen vil indebære, at Femern A/S kan indgå aftale
om permanent overtagelse af arealer i produktionsområdet,
som Femern A/S ikke allerede ejer, og at der om nødvendigt
kan ske ekspropriation.
Ekspropriation skal ske efter reglerne herom i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom. Idet ekspropriation vil ske med henblik på bevarelse
af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne mv. til
26
brug for andre statslige infrastrukturprojekter, er der efter
Transportministeriets opfattelse tale om et formål, som har
offentlig karakter og derfor ligger inden for almenvellet. De
øvrige krav til ekspropriation skal også være opfyldt, herun-
der kravet om tidsmæssig aktualitet.
Der henvises til afsnit 3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
Det foreslås, at som bilag 8 indsættes bilag 1 til denne lov.
Bilaget viser camp/beboelsesfaciliteter, betonelementfabrik
(tunnelelementfabrik), oplagsplads og arbejdshavn, som er
beliggende inden for den rødstiplede linje. Sejlrenden til
arbejdshavnen er beliggende inden for den blåstiplede linje.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af lov om Sund og Bælt Holding A/S, § 8, stk.
1, at vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, A/S Store-
bæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen og ændrin-
ger i disse skal godkendes af transportministeren.
Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at transportministeren
om spørgsmål af væsentlig betydning kan give de aktiesel-
skaber, der er nævnt i stk. 1, generelle eller specielle instruk-
ser for udøvelsen af deres virksomhed.
Det foreslås i § 8 a, at transportministeren kan bemyndige
Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund &
Bælt Holding A/S til at stifte et selskab, som har til formål
at indtræde som ejer af produktionsområdet og produktions-
faciliteterne ved Rødbyhavn, jf. § 1 a, stk. 1.
Bestemmelsen vil indebære, at transportministeren kan be-
myndige Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af
Sund & Bælt Holding A/S til at stifte et datterselskab, som
skal overtage ejerskabet af produktionsområdet og produkti-
onsfaciliteterne, i koncernen.
Det er forventningen, at Sund & Bælt Holding A/S vil for-
berede forvaltningen af det kommende selskab og i den
forbindelse udarbejde en organiseringsmodel for det fremti-
dige ejerskab og den fremtidige drift af produktionsfacilite-
terne. Den nærmere organiseringsmodel skal godkendes af
Sund & Bælt Holding A/S.
Der er forskellige løsninger til en mulig model for det frem-
tidige ejerskab, f.eks. via en fraspaltning af produktionsom-
rådet og produktionsfaciliteterne fra Femern A/S og over-
dragelse heraf til et andet selskab i koncernen. Der kan også
ske en aktivoverdragelse, fusion eller indskud af produkti-
onsfaciliteterne som apportindskud i et nyt selskab. Uagtet
hvilken model der vælges, vil overdragelsen ske inden for
selskabslovens almindelige regler og uden nogen former for
statsstøtte i det nye selskab.
Selskabet vil blive stiftet og forvaltet i overensstemmelse
med den almindelige selskabslovgivning, i det omfang den-
ne ikke er fraveget i medfør af dette lovforslag eller i med-
før af lov om Sund og Bælt Holding A/S i øvrigt, jf. § 9 i
lov om Sund og Bælt Holding A/S.
Ejerskabet af produktionsområdet og produktionsfaciliteter-
ne vil først overgå fra Femern A/S til det nye selskab, når
transportministeren træffer beslutning herom, hvilket som
udgangspunkt vil være, når produktionsområdet og produk-
tionsfaciliteterne har udtjent deres formål i relation til an-
læggelsen af Femern Bælt-forbindelsen.
Efter selskabsloven ville godkendelsen skulle foretages af
generalforsamlingen. Det er hensigten, at det i vedtægterne
nærmere kan fastlægges, i hvilket omfang væsentlige beslut-
ninger skal godkendes af Sund & Bælt Holding A/S, førend
de effektueres.
I forbindelse med at selskabet stiftes, vil bestyrelsen i Sund
& Bælt Holding A/S skulle godkende selskabets vedtægter,
ligesom bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal god-
kende eventuelle senere ændringer af vedtægterne.
I henhold til gældende ret skal transportministeren allerede
godkende vedtægter og ændringer heri, for så vidt angår
Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen, A/S
Øresundsforbindelsen, A/S Femern Landanlæg og Femern
A/S.
Staten har kontrol over selskabet og dermed produktions-
området og produktionsfaciliteterne. Det vil for eksempel
kræve bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S’ godkendel-
se, hvis produktionsfaciliteterne overdrages til andre selska-
ber i koncernen eller skal sælges helt eller delvist til tred-
jemand. Hensigten er ikke, at Sund & Bælt Holding A/S
skal gribe ind i selskabets daglige drift, men bestemmelsen
omfatter alle tilfælde, hvor der skal træffes beslutning om
forhold, som har betydning for statens indflydelse, og hvor-
dan produktionsområdet og produktionsfaciliteterne stilles
til rådighed for statslige projekter. Det overordnede ansvar
for ledelsen af selskabet vil fortsat bero hos bestyrelsen i
selskabet.
Det er forventningen, at Sund & Bælt Holding A/S i samar-
bejde med Transportministeriet vil udarbejde en organisati-
onsmodel for forvaltningen af ejerskabet i forlængelse af, at
ejerskabet af produktionsområdet og produktionsfaciliteter-
ne overgår til selskabet, som stiftes i henhold til stk. 1, jf.
også de særlige bemærkninger til det foreslåede § 8 a, stk. 1.
Til nr. 2
Det følger af lov om Sund og Bælt Holding A/S, § 10, stk.
5, at Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindel-
sen, A/S Øresundsforbindelsen, Femern A/S og A/S Femern
27
Landanlæg ikke må udstede garantier for de forpligtelser,
der påhviler selskaberne nævnt i §§ 5-7.
Det foreslås i § 10, stk. 5, at der efter »§§ 5-7« indsættes:
»og 8 a«.
Det foreslåede vil indebære, at Sund & Bælt Holding A/S,
A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Fe-
mern A/S og A/S Femern Landanlæg ikke må udstede ga-
rantier for selskabet, der er stiftet i medfør af § 8 a.
Det foreslåede vil indebære, at selskabet, der er stiftet i
medfør af § 8 a, på linje med selskaberne i §§ 5-7 skal
drives på forretningsmæssigt grundlag.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende. Dette foreslås på baggrund af, at for-
ligskredsen den 23. juni 2022 godkendte, at Femern A/S
kunne indgå en betinget tillægsaftale med entreprenørkon-
sortiet FLC om at bevare og overtage produktionsområdet,
når produktionen af tunnelelementer til Femern Bælt-forbin-
delsen er afsluttet. Femern A/S indgik den 30. juni 2022 en
betinget tillægsaftale med FLC. Tillægsaftalen er betinget
af, at der opnås lovhjemmel til, at Femern A/S bevarer pro-
duktionsområdet. Det er i tillægsaftalen aftalt, at dette skal
ske inden den 31. december 2023, hvorfor loven skal være
trådt i kraft inden denne dato, da det er en betingelse for
aftalens gennemførelse.
Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 3, i anlægsloven forbli-
ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 13, stk. 4, i anlægsloven, jf. denne lovs § 1, nr.
7.
28
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, som ænd-
ret ved lov nr. 792 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
1. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Sund & Bælt Holding A/S kan bevare produktionsområdet
og de produktionsfaciliteter, der er opført til brug for fremstilling
af tunnelelementer til den faste forbindelse over Femern Bælt, efter
at fremstillingen af sådanne tunnelelementer til dette er afsluttet,
samt til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med hen-
blik herpå. Kort over området med angivelse af de omhandlede
produktionsfaciliteter fremgår af lovens bilag 8.
Stk. 2. Femern A/S skal foretage de dispositioner, som er nødven-
dige for at Sund & Bælt Holding A/S kan bevare produktionsområ-
det og de opførte produktionsfaciliteter.
Stk. 3. Bevarelse af produktionsområdet og de opførte produkti-
onsfaciliteter efter stk. 1 skal ske inden for rammerne af de gen-
nemførte miljøkonsekvensvurderinger af bevarelse af produktions-
området og de opførte produktionsfaciliteter.
Stk. 4. Ved bevarelsen af produktionsområdet og de opførte pro-
duktionsfaciliteter efter stk. 1, udfører Sund & Bælt Holding A/S
afværgeforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonse-
kvensvurderinger af bevarelse af produktionsområdet og de opførte
produktionsfaciliteter.«
§ 12. Udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11 i denne lov
kræver ikke dispensation eller tilladelse efter § 50 og § 65,
stk. 1-3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1,
i lov om planlægning.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om plan-
lægning, §§ 20, 22 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel
4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter
og pleje af tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om
skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven, lov om landbrugse-
jendomme og kapitel 1 a-4 i lov om kystbeskyttelse finder
ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11 i
denne lov.
Stk. 3. ---
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 50 og« til: »§ 50,«, og », jf. kapitel 2,«
ændres til: »og § 65 b, stk. 1,«.
3. I § 12 indsættes som stk. 4-6:
29
»Stk. 4. Byggelovens § 16, stk. 1, om byggetilladelse og bygnings-
reglementet finder ikke anvendelse i forhold til det produktionsom-
råde og de produktionsfaciliteter, der opføres til etableringen af
den faste forbindelse over Femern Bælt, samt i forbindelse med
de nødvendige aktiviteter til bevarelse af produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne efter §§ 1 og 1 a.
Stk. 5. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Femern A/S’
elforsyningsaktiviteter til jernbanedrift.
Stk. 6. Transportministeren fastsætter nærmere regler for Femern
A/S’ elforsyningsaktiviteter.«
§ 12. ---
4. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. Arbejder efter § 1 a kræver ikke dispensation eller tilla-
delse efter regler nævnt i § 12, stk. 1.
Stk. 2. Regler nævnt i § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse ved
udførelse af arbejder efter § 1 a.«
§ 13. Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds af-
gørelse vedrørende anlægsprojektet, jf. §§ 1 og 2, som træffes
efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om
naturbeskyttelse, lov om vandløb, dog undtaget kapitel 13, lov
om skove, lov om vandforsyning m.v., lov om kystbeskyttelse,
lov om kystbeskyttelse og lov om råstoffer og regler udstedt i
medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at overtage kommu-
nalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en
nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
5. I § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. §§ 1 og 2,«: »og bevarelse af
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, jf. § 1 a,«, og efter
»jf. dog stk. 2«: » og 3«.
6. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til de i stk. 1
nævnte love kan påklages til transportministeren.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
7. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »anlægsprojektet«:
»eller bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteter-
ne«.
30
Stk. 4. Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk.
2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbesty-
relsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Transportministeren kan til brug for behandlingen af
sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrel-
sens pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurde-
ring af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love,
inden for den pågældende kommune.
8. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«,
og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.
9. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk.
2-4«.
§ 27. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
10. I § 27 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at
erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for bevarelse
af produktionsområdet og de opførte produktionsfaciliteter, jf. § 1
a.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 2
I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S, som
ændret ved blandt andet lov nr. 1739 af 27. december 2016 og se-
nest ved lov nr. 808 af 9. juni 2020 foretages følgende ændringer:
§ 8. Vedtægterne for Sund og Bælt Holding A/S, A/S Store-
bæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen og ændringer
i disse skal godkendes af transport- og energiministeren.
Stk. 2. Transport- og energiministeren kan om spørgsmål af
væsentlig betydning give de aktieselskaber, der er nævnt i stk.
1, generelle eller specielle instrukser for udøvelsen af deres
virksomhed.
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Transportministeren kan bemyndige Sund & Bælt Holding
A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S til at stifte et
selskab, som har til formål, at indtræde som ejer af produktionsom-
rådet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, jf. § 1 a, stk. 1«.
§ 10. ---
31
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Sund og Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindel-
sen, A/S Øresundsforbindelsen, Femern A/S og A/S Femern
Landanlæg må ikke udstede garantier for de forpligtelser, der
påhviler selskaberne nævnt i §§ 5-7.
2. I § 10, stk. 5, indsættes efter »§§ 5-7«: »og 8 a«.
32