Fremsat den 25. oktober 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 25. oktober 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love
(Ændring af bødestørrelser for søulykker, digitalisering af anmeldelse af arbejdsulykker samt mulighed for ikraftsættelse af alle
dele af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. for Grønland)
§ 1
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221
af 11. februar 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 243 af 7.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1 I § 20 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Søfartsstyrelsen har terminaladgang til oplysnin-
ger om arbejdsulykker på danske skibe i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets system til anmeldelse
af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.«
2. § 28 affattes således:
»§ 28. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den,
som
1) overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation
eller en godkendelse efter loven eller
3) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i
henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i
medfør af loven, herunder påbud eller forbud udstedt i
medfør af § 4, stk. 5.«
3. § 29, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Den, som foranlediger grundstødning, forlis eller anden
søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«
4. § 29, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Den skibsfører eller styrmand, som på grov måde eller
gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid med
godt sømandskab, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4
måneder.«
5. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Overtræder et rederi, et sikkerhedsansvarligt sel-
skab eller en arbejdsgiver §§ 28 eller 29, stk. 1 og 2, skal
der ved straffens udmåling lægges vægt på virksomhedens
størrelse.
Stk. 6-12 bliver herefter stk. 7-13.«
§ 2
I lov om ændring af sømandsloven, lov om skibes
besætning og lov om beskyttelse af havmiljøet (Ændringer
som følge af lov om sikkerhed til søs, fravigelse af
krav om indfødsret, koordinationsudvalg for skibsrelaterede
miljøspørgsmål), jf. lov nr. 902 af 16. december 1998,
foretages følgende ændring:
1. § 5 affattes således:
»§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 3 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.«
§ 3
I lov om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed
til søs (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse og
tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav), jf. lov nr.
511 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
1. § 4 affattes således:
»§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2023-24
Erhvervsmin.,
Søfartsstyrelsen, j.nr. 2023109039
CQ002669
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.«
§ 4
I lov om ændring af lov om sikkerhed til søs,
sømandsloven og forskellige andre love og om ophævelse
af lov om forhyring af skibsmandskab (Gennemførelse af
konventionen om søfarendes arbejdsforhold, modernisering
af bestemmelser om tilsyn, forbud mod spiritussejlads i
grønlandsk farvand m.v.), jf. lov nr. 493 af 12. maj 2010,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 3, ændres »§§ 1, 3, 4 og 5« til: »§§ 1-5«.
§ 5
I lov om ændring af søloven, lov om sikkerhed til
søs og sømandsloven (Pligt til forsikring for søretlige
krav, gennemførelse af konventionen om arbejdsforhold i
fiskerisektoren m.v.), jf. lov nr. 251 af 30. marts 2011,
foretages følgende ændring:
1. § 6, stk. 3, affattes således:
»§§ 1, 2, 3 og 4, nr. 3, kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.«
§ 6
I lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om
sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring
af søloven og forskellige andre love og lov om søfarendes
ansættelsesforhold (Skærpet strafniveau ved forvoldelse af
søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v.
og undersøgelse af dykkerulykker), jf. lov nr. 724 af 25. juni
2014, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 2, ændres »§§ 1-3« til: »§§ 1-4«.
§ 7
I lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, jf. lov
nr. 501 af 16. maj 2023, foretages følgende ændring:
1. § 17 affattes således:
»§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 20 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 1, nr. 1. Ministeren kan fastsætte, at
de ændringer der følger af § 1, nr. 1 kan træde i kraft på
forskellige tidspunkter.
§ 9
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødestørrelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Digitalisering af anmeldelse af arbejdsulykker på danske skibe til Søfartsstyrelsen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ansættelsesretlige regler for søfarende på grønlandske skibe
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at bringe bødestørrelserne for
overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen på niveau med
overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen samt at digitali-
sere de anmeldelser, som Søfartsstyrelsen modtager om ar-
bejdsulykker om bord på danske skibe og sikre, at de kan
anmeldes digitalt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og
Arbejdstilsynets anmeldelsessystem.
Formålet med lovforslagets ændringer til love, som æn-
drer lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (tidligere
sømandsloven) er desuden at tilvejebringe hjemmel til, at
ansættelsesretlige regler for søfarende og fiskere kan sættes i
kraft for Grønland.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Forhøjelse af bodestørrelser
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 28 i lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. febru-
ar 2022 om sikkerhed til søs, at den som overtræder §§ 9-13
eller § 19, stk. 2, tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladel-
se, dispensation eller en godkendelse efter loven eller ikke
efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold
til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af
loven, herunder påbud eller forbud udstedt i medfør af § 4,
stk. 5, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Bestem-
melsen omfatter ikke kun skibsføreren og vagthavende navi-
gatører, men alle personer, der udfører arbejde om bord på
et skib. Endvidere omfatter bestemmelsen det rederi, som er
ansvarlig for skibets drift, det sikkerhedsansvarlige selskab
eller arbejdsgiveren.
Det fremgår af § 29, stk. 1, 1. pkt. i lovbekendtgørelse nr.
221 af 11. februar 2022 om sikkerhed til søs, at den, der
foranlediger grundstødning, forlis eller anden søulykke ved
grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, straffes med
bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
I stk. 2, 1. pkt. i samme bestemmelse fremgår det, at den
skibsfører eller styrmand, der på grov måde eller gentagne
gange navigerer eller behandler skibet i strid med godt sø-
mandskab, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måne-
der.
I praksis er sanktionen for overtrædelse af søsikkerhedslov-
givningen bøde. Det er forudsat i bemærkningerne til lov nr.
493 af 12. maj 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg
A, L 100, som fremsat, side 41 og lov nr. 724 af 25. juni
2014, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg B, L 176, som
fremsat, side 12, hvilket bødetakster der bør tages udgangs-
punkt i:
3
Rederiet/det sikkerhedsansvarlige
selskab/arbejdsgiveren
Skibsføreren/navigatøren/
lønmodtageren1)
Formelle overtrædelser 10.000 kr. 1.000 kr.
Almindelige overtrædelser 20.000 kr.
Bøden fordobles, hvis overtrædelsen
har medført alvorlig personskade el-
ler død.
+ 10.000 kr., hvis unge under 18 år
er kommet til skade eller er udsat for
fare herfor.
+ 5.000 kr. for hver skærpende om-
stændighed, dvs. for hvert forhold
knyttet til overtrædelsen, der har in-
debåret potentiel fare eller person-
skade.
Skibsfører eller anden officer:
5.000 kr.
Menige: 1.000 kr.
Bøden fordobles, hvis overtrædelsen
har medført alvorlig personskade eller
død.
Grove overtrædelser
Grove overtrædelser kan f.eks. være
bevidst negligering af forhold, der in-
debærer åbenlys fare.
Endvidere kan det tillægges betydning,
om flere personer er udsat for fare.
40.000 kr.
(Ved særligt grove overtrædelser bør
bøden dog være på mindst 75.000
kr.)
Bøden fordobles, hvis overtrædelsen
har medført alvorlig personskade el-
ler død.
+ 5.000 kr. for hver skærpende om-
stændighed, dvs. for hvert forhold
knyttet til overtrædelsen, der har in-
debåret potentiel fare eller person-
skade.
+ 10.000 kr., hvis unge under 18 år
er kommet til skade eller er udsat for
fare herfor.
10.000 kr.
Bøden fordobles, hvis overtrædelsen
har medført alvorlig personskade eller
død.
4
Forvoldelse af søulykke ved grov fejl
eller forsømmelse eller skibsførerens
navigation i strid med godt sømand-
skab.
40.000 kr.
(Ved særligt grove overtrædelser bør
bøden dog være på mindst 75.000
kr.)
Bøden fordobles, hvis overtrædelsen
har medført alvorlig personskade el-
ler død eller hvis unge under 18 år
er kommet til skade eller er udsat for
fare herfor.
(Hvis overtrædelsen ikke er begå-
et som led i erhvervsmæssig virk-
somhed, anvendes bødetaksten for
almindelige overtrædelser, jf. LSF
176, fremsat 2. april 2014, afsnit
2.2.2.)
10.000 kr.
Bøden fordobles, hvis overtrædelsen
har medført alvorlig personskade eller
død.
1) Når der angives bødestørrelser for skibsfører/navigatør/lønmodtager, forudsættes det, at der konkret er noget at bebrejde den pågældende.
For samtlige overtrædelser gælder, at den endelige fastsæt-
telse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering af
den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder
i den konkrete sag. Det ovenfor nævnte strafniveau vil såle-
des kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder, der
taler herfor. Bødeangivelserne forudsætter ligeledes, at der
ikke er udvist så grove forhold at frihedsstraf kan komme
på tale. Ligesom efter arbejdsmiljøloven er det hensigten, at
der skal ske absolut kumulation, således at bøderne for hver
overtrædelse lægges sammen.
Begrebet ”alvorlig personskade” kan omfatte f.eks. amputa-
tioner, knoglebrud eller sårskader. Skader som forstuvninger
samt brud på fingre og tæer vil normalt ikke kunne betragtes
som alvorlige personskader. Det tilkommer i øvrigt domsto-
lene ved en konkret vurdering at fastslå, om en skade er en
”alvorlig personskade”.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljø- og sikker-
hedsbestemmelser til søs bør følge bødeniveauet for over-
trædelser af arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestemmelser til
lands, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, s. 361
ff. (forslag til lov om ændring af lov om skibes sikkerhed
m.v. – forløberen til lov om sikkerhed til søs).
Strafniveauet efter lov om sikkerhed til søs er forhøjet ved
lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov om sikker-
hed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab, hvor bø-
deniveauet generelt for overtrædelser af søsikkerhedslovgiv-
ningen blev forhøjet. Bødeniveauet blev senere justeret ved
lov nr. 725 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sikkerhed
til søs, lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs,
lov om ændring af søloven og forskellige andre love og lov
om søfarendes ansættelsesforhold, hvor der blev foretaget
en mindre justering af straffebestemmelsen i lov om sikker-
hed til søs § 29, som omhandler forvoldelse af søulykke
og sejlads i strid med godt sømandskab mv. Samtidig med
justeringen gennemførtes en skærpelse af strafniveauet for
forvoldelse af søulykke og sejlads i strid med godt sømand-
skab mv. ved de tilfælde, hvor der var tale om grove fejl og
forsømmelser.
Til sammenligning er strafniveauet for overtrædelse af lov
om arbejdsmiljø, der hører under Beskæftigelsesministeriets
ressortområde, ændret flere gange. Loven er ændret ved lov
nr. 597 af 14. juni 2011 om ændring af lov om arbejdsmil-
jø, hvorefter virksomhedsstørrelse skulle tillægges vægt ved
straffens udmåling over for arbejdsgivere. Loven er tillige
ændret ved lov nr. 1869 af 29. december 2015 om ændring
af lov om arbejdsmiljø, hvor en ændring af straffebestem-
melserne forudsatte en yderligere forhøjelse af bødeniveau-
et, hvis der ved overtrædelsen foreligger skærpende eller
særligt skærpende omstændigheder. Endvidere blev området
for særligt skærpende omstændigheder udvidet til også at
angå dels at flere personer har været udsat for skade på
liv eller helbred eller fare herfor, dels at den fysiske eller
juridiske person inden for 4 år tidligere er blevet straffet for
en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Endelig
blev straffebestemmelserne ændret, så det er den samlede
forhøjede bøde, der skal differentieres efter virksomhedens
størrelse. Senest er der sket ændringer ved lov nr. 1554 af
27. december 2019 om ændring af lov om arbejdsmiljø og
lov om arbejdsskadesikring, hvor der er indført skærpede
bøder for materielle overtrædelser, herunder ved en forhøjel-
se af bøden samt ved yderligere forhøjelse af bøden ved
overtrædelser, som medfører ulykke med alvorlige person-
skader, eller døden til følge. Bøderne blev ligeledes skærpet
for gentagne grove overtrædelser.
Da bødestørrelserne fremgår af bemærkningerne til lov om
sikkerhed til søs, nyaffattes bestemmelserne for at foretage
en justering af bødestørrelserne. Endvidere indføres en ny
bestemmelse i § 32, stk. 6, hvorefter virksomhedsstørrelse
5
tillægges vægt ved straffens udmåling over for rederiet, det
sikkerhedsansvarlige selskab eller arbejdsgiveren ved over-
trædelse af §§ 28 eller 29, stk. 1 og 2.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne i §§ 28 og 29,
stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt. med tilnærmelsesvis samme
ordlyd, og ændre ”der” til ”som” alene med henblik på at
kunne ændre i bemærkningerne til bestemmelserne.
Nyaffattelsen af bestemmelserne har til hensigt at muliggø-
re, at bemærkningerne til bestemmelserne kan justeres med
henblik på at bødeniveaet kan forhøjes, når bestemmelserne
skal fortolkes.
Som beskrevet ovenfor under afsnit 2.1.2 forekommer der
andre og højere strafferammer for overtrædelser af arbejds-
miljøloven end for overtrædelser af søsikkerhedsloven. For-
slaget har til formål at bødeniveauet for overtrædelser til søs
skærpes så bødeniveauet i højere grad svarer til bødeniveau-
et til lands, herunder bødeniveauet for overtrædelser af lov
om arbejdsmiljø på Beskæftigelsesministeriets ressortområ-
de.
Forslaget om en forhøjelse af bødeniveauet efter lov om
sikkerhed til søs bør ses i sammenhæng med arbejdsmiljø-
loven, idet forslaget har til formål at skabe grundlaget for
et tilsvarende bødeniveau for overtrædelser af søsikkerheds-
lovgivningen. Det er således hensigten, at bødeniveauet ge-
nerelt for overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen – bort-
set fra overtrædelser af bestemmelserne om spiritussejlads –
skal bedømmes lige så strengt som overtrædelser af arbejds-
miljølovgivningen.
For at skabe grundlaget for et tilsvarende bødeniveau for
overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen foreslås det end-
videre, at indsætte en ny bestemmelse i § 32, stk. 6, som
muliggør at tillægge virksomhedsstørrelse vægt ved straf-
fens udmåling over for rederiet, det sikkerhedsansvarlige
selskab eller arbejdsgiveren ved overtrædelse af §§ 28 eller
29, stk. 1 og 2.
Bødeniveauet – som afhængig af sagens konkrete omstæn-
digheder vil kunne fraviges i såvel skærpende som formil-
dende henseende – er angivet i nedenstående skema. Angi-
velserne i skemaet forudsætter således, at der ikke er udvist
så grove forhold, at frihedsstraf kan komme på tale:
Rederiet/det sikkerhedsansvarlige
selskab/arbejdsgiveren
Skibsføreren/navigatøren/
lønmodtageren
Formelle overtrædelser 10.000 kr. 1.000 kr.
Almindelige overtrædelser
En skærpende omstændighed er f.eks.,
at der er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor, eller at der
tidligere er udstedt forbud eller påbud
for samme eller tilsvarende forhold.
Det skal betragtes som en særligt skær-
pende omstændighed, at der for unge
under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor.
24.600 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 24.600 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller
død.
+ 10.000 for hver skærpende om-
stændighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende
omstændighed.
Skibsfører eller anden officer:
5.000 kr.
Menig: 1.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x
1.000 kr., hvis overtrædelsen har med-
ført alvorlig personskade eller død.
6
Grove overtrædelser
En skærpende omstændighed er f.eks.,
at der er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor, eller at der
tidligere er udstedt forbud eller påbud
for samme eller tilsvarende forhold.
Det skal betragtes som en særligt skær-
pende omstændighed, at der for unge
under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor.
44.600 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 44.600 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller
død.
+ 10.000 for hver skærpende om-
stændighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende
omstændighed.
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 10.000 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller død.
Forvoldelse af søulykke ved grov fejl
eller forsømmelse eller skibsførerens
navigation i strid med godt sømand-
skab.
44.600 kr.
(Ved særligt grove overtrædelser bør
bøden dog være på mindst 75.000
kr.)
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 44.600 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller
død eller hvis unge under 18 år er
kommet til skade eller er udsat for
fare herfor.
(Hvis overtrædelsen ikke er begå-
et som led i erhvervsmæssig virk-
somhed, anvendes bødetaksten for
almindelige overtrædelser, jf. LSF
176, fremsat 2. april 2014, afsnit
2.2.2.)
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 10.000 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller død.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.2. Digitalisering af anmeldelse af arbejdsulykker på
danske skibe til Søfartsstyrelsen
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 20, stk. 5, i lov om sikkerhed til søs, jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, at erhvervs-
ministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse
af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme
og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betyd-
ning. Kravet om anmeldelse af arbejdsulykker til Søfartssty-
relsen er reguleret i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. decem-
ber 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk
forskrift om arbejdsmiljø i skibe.
Det følger af bekendtgørelsens kapitel 10, regel 1, punkt
1, at føreren af ethvert skib, bortset fra fritidsfartøjer uden
forhyret besætning, skal anmelde arbejdsulykker og forgift-
ningstilfælde, der er sket om bord i skibet, såfremt ulykken
eller forgiftningen har medført uarbejdsdygtighed i 1 dag el-
ler mere ud over tilskadekomstdagen, eller at tilskadekomne
ikke har kunnet varetage sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller
mere ud over tilskadekomstdagen.
Anmeldelsen kan efter kapitel 10, regel 2, punkt 1, ske i
elektronisk form eller i papirform på særlige blanketter. Det
følger af punkt 3 i samme regel, at anmeldelsesblanketten
sendes til Søfartsstyrelsen på den adresse, som er anført
blanketten.
Søfartsstyrelsen modtager derfor anmeldelsesblanketter om
arbejdsulykker enten pr. e-mail eller med posten. Søfartssty-
relsen indtaster herefter oplysningerne manuelt i Søfartssty-
relsens system MARTHA 1.
7
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Søfartsstyrelsen modtager anmeldelser om arbejdsulykker
på fysiske blanketter. Blanketterne modtages enten pr. e-
mail eller pr. post. Når Søfartsstyrelsen har modtaget en an-
meldelsesblanket, skal oplysningerne indtastes i MARTHA
1, og Søfartsstyrelsen scanner herefter eventuelle fysiske
blanketter og opbevarer herefter alle anmeldelsesblanketter
elektronisk i Søfartsstyrelsens journaliseringssystem.
Arbejdsulykker på danske skibe skal i henhold til § 31 i
lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186
af 19. august 2022, også anmeldes til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring på lige fod med arbejdsskader, der sker
på landjorden. Arbejdsgiveren til personer, der arbejder på
danske skibe har derfor efter lov om arbejdsskadesikring
pligt til at anmelde arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Arbejdsulykker anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring via et elektronisk anmeldelsessystem kaldet ”EA-
SY”. Systemet er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og
Arbejdstilsynets fælles anmeldelsessystem og blev organisa-
torisk placeret i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbin-
delse med, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver blev flyttet til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 1. juli 2016.
Efter reglerne skal arbejdsulykker på danske skibe derfor
anmeldes to forskellige steder, og anmeldelsesprocessen
er forskellig afhængig af, om der er tale om anmeldelse
til Søfartsstyrelsen eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, da anmeldelsen til Søfartsstyrelsen sker via en blan-
ket, mens anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
sker elektronisk via et system.
Det vil være mest hensigtsmæssigt, at arbejdsgiveren frem-
adrettet kun skal foretage anmeldelse et sted, hvorfor det
foreslås, at anmeldelser af arbejdsulykker til Søfartsstyrel-
sen kobles på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ar-
bejdstilsynets fælles elektroniske anmeldelsessystem. Det er
teknisk muligt at koble Søfartsstyrelsen på systemet, men da
systemet administreres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og Arbejdstilsynet, skal Søfartsstyrelsen have en terminalad-
gang, der er hjemlet ved lov, til visse dele af systemet, som
indeholder oplysninger om relevante anmeldelser indgivet
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
2.2.3. Den foreslåede ordning
For at arbejdsskader der anmeldes til Søfartsstyrelsen, kan
kobles på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstil-
synets fælles elektroniske anmeldelsessystem, skal det sik-
res, at det ved lov præciseres, at Søfartsstyrelsen kan få
terminaladgang til dele af systemet.
Den foreslåede ændring i lov om sikkerhed til søs om termi-
naladgang vil give Søfartsstyrelsen terminaladgang til dele
af det elektroniske anmeldelsessystem ”EASY”.
I forbindelse med den tekniske tilkobling til systemet vil
Søfartsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse
kunne gives terminaladgang til de anmeldelser vedrørende
ulykker inden for søfarten for så vidt angår arbejde om bord
på skibe eller pram, som er indgivet til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring i medfør af § 31 i lov om arbejdsskadesik-
ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022. Med
terminaladgangen vil Søfartsstyrelsen få mulighed for at
inddrage disse oplysninger i styrelsens opgavevaretagelse
gennem en fleksibel og effektiv behandling af oplysningerne
til forebyggelses- og analyseformål og statistiske formål, bå-
de i arbejdsmiljøfagligsammenhæng og i arbejdsskadessam-
menhæng, med henblik på Søfartsstyrelsens overordnede til-
synsplanlægning.
Ændringen vil sikre, at Søfartsstyrelsen faktisk bliver op-
mærksom på alle ulykker inden for Søfartsstyrelsens områ-
de, hvilket vil give et bedre databaseret grundlag for Søfarts-
styrelsens tilsynsplanlægning.
Når Søfartsstyrelsen får terminaladgang og den tekniske løs-
ning er udviklet, så vil reglerne om anmeldelse til Søfarts-
styrelsen af arbejdsulykker på danske skibe blive justeret i
overensstemmelse hermed.
2.3. Ansættelsesretslige regler for søfarende på grønland-
ske skibe
2.3.1. Gældende ret
Sømandsloven blev udstedt på ny i 1973 ved lov nr. 420 af
13. juni 1973. I den forbindelse blev § 77 indsat i loven. Det
fremgår af denne bestemmelse, at loven ved en kongelig
anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Ved en lovæn-
dring i 2010 blev lovens titel ændret til lov om søfarendes
ansættelsesforhold m.v.
Loven er siden 1973 ændret 30 gange, hvoraf 24 af æn-
dringslovene kan sættes i kraft for Grønland ved en kongelig
anordning. Seks af ændringslovene kan ikke sættes i kraft
for Grønland, herunder ændringen fra 2010, som ændrer
lovens titel og implementerer den Internationale Arbejdsor-
ganisations (ILO) konvention om søfarendes arbejdsforhold
(MLC), samt ændringen fra 2011, som implementerer ILO’s
konvention nr. 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren. Det
skyldes, at der er taget forbehold for Grønland i forbindelse
med Danmarks tiltrædelse af konventionen om søfarendes
ansættelsesforhold og konventionen om arbejdsforhold i fi-
skerisektoren.
Det bemærkes, at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
ikke er sat i kraft for Grønland og ikke i sin helhed kan
sættes i kraft for Grønland.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. er ikke sat i kraft
for Grønland. Det skyldes, at kompetencen til at fastsætte
bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold på det private
arbejdsmarked i Grønland blev hjemtaget i 1985. Det har
8
hidtil været rigsmyndighedernes opfattelse, at hjemtagelsen
også vedrører det ansættelsesretlige forhold for søfarende og
fiskere.
Det har ikke været muligt at identificere hjemtagelsessagen
fra 1985, hvorfor det ikke har været muligt at konstatere,
hvorvidt det ansættelsesretlige område inden for søfarten
faktisk blev hjemtaget i 1985 sammen med det ansættelses-
retlige område på landjorden. Grønland har fremsat ønske
om, at det ansættelsesretlige område på søfartsområdet ikke
betragtes som værende hjemtaget.
Det vurderes på den baggrund nødvendigt, at der skabes den
fornødne hjemmel til, at lov om søfarendes ansættelsesfor-
hold m.v. i sin helhed skal kunne sættes i kraft for Grønland
ved en kongelig anordning, med de ændringer som de grøn-
landske forhold tilsiger.
2.3.3. Den foreslåede ordning
For at kunne sætte lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v. i kraft for Grønland ved en kongelig anordning, fore-
slås det, at der indsættes hjemmel hertil i de seks ændrings-
love, som ikke indeholder anordningshjemmel.
De foreslåede ændringer vil således give mulighed for at
sætte lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. i kraft for
Grønland i sin helhed med de ændringer som de grønland-
ske forhold tilsiger.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil for den del, der vedrører anordningshjemler
have implementeringsomkostninger for staten på 4,1 mio.
kr., som navnlig vedrører skibsinspektion i Grønland. Der
vil blive taget stilling til finansieringen heraf i forbindelse
med FFL 24.
Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonse-
kvenser for staten. Det skyldes, at lovforslaget vil medføre,
at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. i sin helhed
kan sættes i kraft for Grønland, herunder regler, der im-
plementerer den Internationale Arbejdsorganisations (ILO)
konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC), samt reg-
ler, der implementerer ILO’s konvention nr. 188 om arbejds-
forhold i fiskerisektoren. Særligt disse regler vil få konse-
kvenser for Søfartsstyrelsen, da der på baggrund af reglerne
skal udføres syn på skibe og udstedes certifikater for skibe
med hjemsted i Grønland. Det har Søfartsstyrelsen ikke tid-
ligere gjort.
Lovforslaget forventes for den del, der vedrører digitali-
sering af anmeldelse af arbejdsulykker på danske skibe
at have beskedne implementeringsomkostninger og vedlige-
holdelsesomkostninger for staten, som kan finansieres af
Søfartsstyrelsens eksisterende bevilling. Anmeldelser af ar-
bejdsulykker på danske skibe, som skal anmeldes til Søfarts-
styrelsen skal derefter anmeldes via det digitale anmeldel-
sessystem ”EASY”.
Det vurderes dog, at lovforslaget for den del ikke har negati-
ve implementeringskonsekvenser for staten. Derimod vil det
have positive implementeringskonsekvenser, fordi Søfarts-
styrelsen ikke længere manuelt skal indtaste oplysninger om
arbejdsulykker i Søfartsstyrelsens system MARTHA 1.
Forslaget iagttager principperne om digitaliseringsklar lov-
givning på en række områder. Ved at give Søfartsstyrelsen
adgang til EASY understøttes princippet om sammenhæng
på tværs. Samtidig bliver indberetningsprocessen forenklet
og fuldt ud digitaliseret, så der fremover ikke anvendes fy-
siske blanketter. Terminaladgangen muliggør endvidere, at
Søfartsstyrelsen får direkte adgang til de indberettede oplys-
ninger uden at der opstår risiko for menneskelige fejl under
indtastningen i Søfartsstyrelsens egne fagsystemer. Ved at
anvende et indberetningssystem, der er forankret i virk.dk,
bevirker forslaget samtidig, at datahåndteringen sker på en
tryg og sikker måde via eksisterende offentlig infrastruktur.
Lovforslaget har hverken økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets del om bødestørrelser har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets del om digitalisering af anmeldelse af arbejds-
ulykker på danske skibe, herunder om Søfartsstyrelsens
terminaladgang til det digitale anmeldelsessystem har ikke
økonomiske og administrative byrder for erhvervslivet. Ar-
bejdsulykker på danske skibe skal allerede i henhold til
reglerne i lov om arbejdsskadesikring anmeldes til Arbejds-
markedets Erhvervssikring via det digitale system. Det vil
derfor blive en administrativ lettelse for erhvervet, at anmel-
delse fremadrettet kun skal ske i et system, uanset om det er
anmeldelse til Søfartsstyrelsen eller anmeldelse til Arbejds-
markedets Erhvervssikring.
Lovforslagets del om ændringer til love, som ændrer i sø-
mandsloven og i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
præciserer, at ansættelsesretlige regler for søfarende og fi-
skere ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i
kraft for Grønland. Erhvervsøkonomiske konsekvensvurde-
ringer foretages alene for danske virksomheder.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekven-
ser.
9
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli til den
17. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
Arbejdstilsynet, CO-Søfart, Danske Rederier, Fagligt Fæl-
les Forbund - 3F Sømændene, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd,
Færgesekretariatet, Kommunernes Landsforening, Lederne
Søfart, Maskinmestrenes Forening og Småøernes Færgesel-
skaber.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil have implementeringsom-
kostninger for staten på 4,1 mio. kr., som
navnlig vedrører skibsinspektion i Grøn-
land. Der vil blive taget stilling til finansie-
ringen heraf i forbindelse med FFL 24.
Lovforslaget vil for den del, der vedrører di-
gitalisering af anmeldelse af arbejdsulykker
på danske skibe have beskedne implemen-
teringsomkostninger og vedligeholdelsesom-
kostninger for staten, som vedrører den
tekniske opkobling til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings og Arbejdstilsynets digitale
anmeldelsessystem. Anmeldelser af arbejdsu-
lykker på danske skibe, som skal anmeldes
til Søfartsstyrelsen skal derefter anmeldes via
det digitale anmeldelsessystem ”EASY”.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har økono-
miske konsekvenser for regioner og kommu-
ner.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at lovforslaget har implemen-
teringskonsekvenser for staten. Det skyldes,
at lovforslaget vil medføre, at lov om søfa-
rendes ansættelsesforhold m.v. i sin helhed
kan sættes i kraft for Grønland, herunder reg-
ler, der implementerer den Internationale Ar-
bejdsorganisations (ILO) konvention om sø-
farendes arbejdsforhold (MLC), samt regler,
der implementerer ILO’s konvention nr. 188
om arbejdsforhold i fiskerisektoren. Særligt
disse regler vil få konsekvenser for Søfarts-
styrelsen, fordi der på baggrund af reglerne
skal udføres syn på og udstedes certifikater
for skibe med hjemsted i Grønland. Det har
Søfartsstyrelsen ikke tidligere gjort.
Lovforslaget har ikke implementeringskonse-
kvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Arbejdsulykker på danske skibe skal
allerede i henhold til reglerne i lov
Ingen
10
om arbejdsskadesikring anmeldes til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
via det digitale system. Det vil der-
for blive en administrativ lettelse for
erhvervet, at anmeldelse fremadret-
tet kun skal ske i et system, uanset
om det er anmeldelse til Søfartssty-
relsen eller anmeldelse til Arbejds-
markedets Erhvervssikring.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter reglerne i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1246 af 11.
december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, tek-
nisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, modtager Søfartssty-
relsen anmeldelse om arbejdsulykker om bord på danske
skibe via en blanket, som sendes enten pr. e-mail eller med
fysisk post til Søfartsstyrelsen.
Efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1186 af 19. august 2022, modtager Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring også anmeldelser om arbejdsulykker
på danske skibe via deres elektroniske anmeldelsessystem
”EASY”.
Det foreslås i § 20, stk. 6, at Søfartsstyrelsen får terminal-
adgang til oplysninger om arbejdsulykker på danske skibe
i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets sy-
stem til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdom-
me.
Den foreslåede ændring i lov om sikkerhed til søs om termi-
naladgang vil give Søfartsstyrelsen adgang til dele af det
elektroniske anmeldelsessystem ”EASY”.
I forbindelse med den tekniske tilkobling til systemet vil Sø-
fartsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne
gives terminaladgang til de anmeldelser vedrørende ulykker
inden for søfarten for så vidt angår arbejde ombord på skibe
eller pram, som er indgivet til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring i medfør af § 31 i lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022.
Med terminaladgangen vil Søfartsstyrelsen få mulighed for
at inddrage disse oplysninger i styrelsens opgavevaretagel-
se gennem en fleksibel og effektiv behandling af oplysnin-
gerne til forebyggelses- og analyseformål og statistiske for-
mål, både i arbejdsmiljøfaglig sammenhæng og i arbejdsska-
desmæssig sammenhæng, med henblik på Søfartsstyrelsens
overordnede tilsynsplanlægning.
Ændringen vil sikre, at Søfartsstyrelsen faktisk bliver op-
mærksom på alle ulykker inden for Søfartsstyrelsens områ-
de, hvilket vil give et bedre databaseret grundlag for Søfarts-
styrelsens tilsynsplanlægning.
Søfartsstyrelsens terminaladgang vil indebære, at der be-
handles personoplysninger, hvis behandling er er omfattet
af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-
er i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse
af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel-
se). Databeskyttelsesforordningen suppleres af databeskyt-
telsesloven.
Ved en terminaladgang forstås i en databeskyttelsesretlig
sammenhæng en generel videregivelse af personoplysninger,
hvor der i praksis ikke vil blive taget stilling til hver enkelt
videregivelse.
Terminaladgangen vil indebære, at Søfartsstyrelsen behand-
ler oplysninger om bl.a. arbejdsskadeanmeldelse, navn,
personnummer, statsborgerskab, stillingsbetegnelse og hel-
bredsoplysninger relateret til arbejdsulykker.
Det er vurderingen, at behandlingen af personoplysninger
vil kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforord-
11
ningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af
personoplysninger kan ske, når behandlingen er nødvendig.
I forhold til forbuddet mod behandlingen af følsomme per-
sonoplysninger indeholdt i forordningens artikel 9, stk. 1,
er det vurderingen, at undtagelsen i artikel 9, stk. 2, litra
g, jf. også databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, 1. pkt., finder
anvendelse for den omhandlede terminaladgang. Efter denne
undtagelse kan behandling af følsomme personoplysninger
finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten el-
ler medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold
til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste ind-
hold og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes grundlæggende interesser og
rettigheder.
Behandlingen af oplysninger om personnumre vil ske i med-
før af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter offentli-
ge myndigheder kan behandle oplysninger herom med hen-
blik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
I forbindelse med etableringen af terminaladgangen vil der
som følge af behandlingens art skulle tages behørigt hensyn
til de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5. Ved etableringen af terminaladgangen vil det
således være afgørende, at terminaladgangen i videst mulige
omfang vil blive begrænset til de oplysninger, som er nød-
vendige under hensyn til behandlingsformålet. Adgangen vil
bl.a. kunne begrænses ved, at det alene er arbejdsulykker,
der har fundet sted inden for søfarten for så vidt angår
arbejde ombord på skibe eller pramme, som der gives ad-
gang til. Endvidere vil det efter omstændighederne kunne
være relevant at begrænse den tidsmæssige udstrækning af
terminaladgangen samt begrænse antallet af medarbejdere
hos Søfartsstyrelsen, som tildeles en adgang til systemet.
Endelig vil Søfartsstyrelsen skulle iagttage databeskyttelses-
forordningens artikel 13 og 14 om oplysningspligt i forbin-
delse med indsamling af personoplysninger.
Til nr. 2
Efter § 28 i lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022
om sikkerhed til søs kan den, som overtræder §§ 9-13 el-
ler § 19, stk. 2, tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse,
dispensation eller en godkendelse efter loven eller ikke ef-
terkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til
loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven,
herunder påbud eller forbud udstedt i medfør af § 4, stk. 5,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Det foreslås, at § 28 nyaffattes, således at med bøde eller
fængsel i indtil 1 år straffes den, som overtræder §§ 9-13
eller § 19, stk. 2, tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladel-
se, dispensation, en godkendelse efter loven eller ikke efter-
kommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til
loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven,
herunder påbud eller forbud udsted i medfør af § 4, stk. 5.
Den foreslåede nyaffattelse har til formål at give mulighed
for at ændre i bemærkningerne til bestemmelsen. Nyaffattel-
sen af bestemmelsen sker således alene for, at bødeniveauet
i bemærkningerne kan justeres.
Det foreslås, at bødeniveauet for materielle overtrædelser
begået af rederiet, det sikkerhedsansvarlige selskab eller ar-
bejdsgiveren forhøjes fra henholdsvis 20.000 kr. til 24.600
kr., og fra 40.000 til 44.600. Det vil være overtrædelsens
grovhed, der forudsættes at være afgørende for om bøden
skal være 24.600 kr. eller 44.600 kr.
Anvendelsesområdet for en bøde på 24.600 kr. forudsættes
at omfatte de overtrædelser, hvor bøden i dag udgør 20.000
kr. Udgangspunktet for overtrædelser af søfartslovgivningen
er, at disse har karakter af såkaldt almindelige overtrædel-
ser. Det vil sige overtrædelser, der hverken er af grovere
karakter eller kan siges blot at være formelle. De såkaldt
almindelige overtrædelser har ikke nogen egentlig afgræns-
ning, men udgøres bl.a. af arbejdsulykker, bemanding i strid
med besætningsfastsættelsen eller sejlads uden lovpligtige
certifikater.
Anvendelsesområdet for en bøde på 44.600 kr. forudsættes
at omfatte de overtrædelser, der har en sådan grovhed, at
faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skade-
virkning generelt er større end ved almindelige materielle
overtrædelser f.eks. bevidst negligering af forhold, der inde-
bærer åbenlys fare. Dette svarer til de overtrædelsestyper,
hvor bøden i dag udgør 40.000 kr.
Angivelserne i skemaet forudsætter således, at der ikke er
udvist så grove forhold at frihedsstraf kan komme på tale.
Rederiet/det sikkerhedsansvarlige
selskab/arbejdsgiveren
Skibsføreren/navigatøren/
lønmodtageren
Formelle overtrædelser 10.000 kr. 1.000 kr.
12
Almindelige overtrædelser
En skærpende omstændighed er f.eks.,
at der er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor, eller at der
tidligere er udstedt forbud eller påbud
for samme eller tilsvarende forhold.
Det skal betragtes som en særligt skær-
pende omstændighed, at der for unge
under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor.
24.600 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 24.600 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller
død.
+ 10.000 for hver skærpende om-
stændighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende
omstændighed.
Skibsfører eller anden officer:
5.000 kr.
Menig: 1.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x
1.000 kr., hvis overtrædelsen har med-
ført alvorlig personskade eller død.
Grove overtrædelser
En skærpende omstændighed er f.eks.,
at der er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor, eller at der
tidligere er udstedt forbud eller påbud
for samme eller tilsvarende forhold.
Det skal betragtes som en særligt skær-
pende omstændighed, at der for unge
under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor.
44.600 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 44.600 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller
død.
+ 10.000 for hver skærpende om-
stændighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende
omstændighed.
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 10.000 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller død.
Forvoldelse af søulykke ved grov fejl
eller forsømmelse eller skibsførerens
navigation i strid med godt sømand-
skab.
44.600 kr.
(Ved særligt grove overtrædelser bør
bøden dog være på mindst 75.000
kr.)
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 44.600 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller
død eller hvis unge under 18 år er
kommet til skade eller er udsat for
fare herfor.
(Hvis overtrædelsen ikke er begå-
et som led i erhvervsmæssig virk-
somhed, anvendes bødetaksten for
almindelige overtrædelser, jf. LSF
176, fremsat 2. april 2014, afsnit
2.2.2.)
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2
x 10.000 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller død.
Det er hensigten, at der skal ske absolut kumulation, således
at bøderne for hver overtrædelse lægges sammen.
Absolut kumulation gælder for overtrædelser af lov om ar-
bejdsmiljø, der gælder under Beskæftigelsesministeriets res-
sortområde.
13
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til nr. 3
Strafferammerne i lov om sikkerhed til søs går fra bøde til
fængsel mellem 4 måneder og 2 år.
Loven omfatter ikke kun bestemmelser om sikker sejlads,
men også bestemmelser om skibes bygning, udstyr og drift,
herunder om arbejdsmiljø til søs mv. Lovens regler om straf
er i vidt omfang udformet i overensstemmelse med arbejds-
miljølovens regler. Herudover pålægges rederen et særskilt
ansvar, ligesom bestemmelserne i straffelovens kapitel 5 om
virksomhedsansvar anvendes inden for lov om sikkerhed til
søs’ område – dvs. også i forbindelse med søulykker.
Overtrædelser af denne del af lov om sikkerhed til søs har et
bredere sigte end blot navigatoriske fejl, idet bestemmelsen
om forvoldelse af søulykker f.eks. også omfatter arbejdsu-
lykker, der ikke har direkte sammenhæng med skibets navi-
gation.
Strafferammen for den, der forvolder en søulykke ved grov
fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, er bøde eller fængsel
i indtil 4 måneder, jf. lov om sikkerhed til søs § 29, stk. 1,
1. pkt., medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning. Bødeniveauet ved overtrædelse af lovens bestem-
melsen i § 29, stk. 1, vedrørende forvoldelse af søulykke
ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten er anvist til
20.000 kr. (ved særligt grove overtrædelser dog 40.000 kr.)
til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren
og 5.000 kr. til skibsofficeren. Disse bøder fordobles, hvis
overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.
Der blev i 2014 gennemført endnu en forhøjelse af bøde-
niveauet efter loven, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2014 om
ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsun-
dersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven og
forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelsesfor-
hold (skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller
ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersø-
gelse af dykkerulykker). Det er nærmere beskrevet i lovens
forarbejder jf. lovforslaget L 176 fremsat den 2. april 2014
(FT 2013-14).
Denne lovændring medførte, at strafudmålingen for overtræ-
delser af § 29, stk. 1, vedrørende forvoldelse af søulykke
ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, som blev
begået som led i erhvervsmæssig virksomhed, derefter skul-
le ske med udgangspunkt i det bødeniveau, som anvendes
ved grove overtrædelser, hvilket som udgangspunkt vil med-
føre en fordobling af det almindelige bødeniveau for dis-
se overtrædelser. Det betød, at udgangspunktet blev bøder
på 40.000 kr. (ved særligt grove overtrædelser dog mindst
75.000 kr.) til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/ar-
bejdsgiveren og 10.000 kr. til skibsofficererne. Bøderne
skulle herefter fortsat fordobles, hvis overtrædelsen havde
medført alvorlig personskade eller død, eller hvis andre
forhold gav anledning til, at der anvendtes et højere bødeni-
veau, f.eks. hvis unge under 18 år var kommet til skade eller
havde været i fare herfor.
Det foreslås, at § 29, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes med tilnær-
melsesvis samme ordlyd, så der rent lovteknisk alene gives
mulighed for at ændre i bemærkningerne. Nyaffattelsen sker
således for, at bødeniveauet i bemærkningerne kan justeres,
så der fremover ved udmåling af bøder skal anvendes det
højere bødeniveau.
For overtrædelse af bestemmelsen i § 29, stk. 1, 1. pkt.,
om forvoldelse af søulykke, skal som udgangspunkt anven-
des et bødeniveau svarende til det, som anvendes ved de så-
kaldte almindelige overtrædelser. Ved overtrædelse af denne
bestemmelse, som begås som led i erhvervsmæssig virksom-
hed, bør der tages udgangspunkt i det bødeniveau, som an-
vendes ved grove overtrædelser, hvilket som udgangspunkt
vil medføre en forhøjelse af det almindelige bødeniveau
for disse overtrædelser. Det betyder, at udgangspunktet vil
være bøder på 44.600 kr. til rederiet/det sikkerhedsansvar-
lige selskab/arbejdsgiveren og 10.000 kr. til skibsofficerer-
ne. Bøderne forhøjes, hvis overtrædelsen har medført alvor-
lig personskade eller død, eller hvis andre forhold giver
anledning til, at der anvendes et højere bødeniveau, f.eks.
hvis unge under 18 år er kommet til skade eller har været i
fare herfor. Den foreslåede ændring vil medføre, at overtræ-
delser af søsikkerhedslovgivningen bringes på niveau med
overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås, at i tilfælde af skærpende omstændigheder for-
højes med 5.000 kr. til 10.000 kr. pr. skærpende omstændig-
hed. En skærpende omstændighed forekommer f.eks. når
forholdet har indebåret potentiel fare eller personskade.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af sø-
sikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædel-
ser af arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås, at bøden for særligt skærpende omstændighe-
der forhøjes med 10.000 kr. til 20.000 kr. pr. særligt skær-
pende omstændighed.
En særligt skærpende omstændighed er, når der er sket
skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor eller
når der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge. Området for særligt skær-
pende omstændigheder omfatter ligeledes de tilfælde, hvor
der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller
opstået fare herfor. Skærpelsen vil kunne finde anvendelse,
såfremt der er sket skade på liv eller helbred eller opstået
fare herfor for to eller flere personer.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af sø-
sikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædel-
ser af arbejdsmiljølovgivningen.
14
Der henvises i øvrigt til skemaet i de almindelige bemærk-
ninger. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil
kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 4
Strafferammen for den skibsfører eller styrmand, der på
grov måde eller gentagne gange navigerer eller behandler
skibet i strid med godt sømandskab, er bøde eller fængsel i
indtil 4 måneder, jf. lov om sikkerhed til søs § 29, stk. 2, 1.
pkt.
Bødeniveauet ved overtrædelse af lovens bestemmelser i §
29, stk. 2, 1. pkt., vedrørende grov eller gentagen navigation
i strid med godt sømandskab er anvist til 20.000 kr. (ved
særligt grove overtrædelser dog 40.000 kr.) til rederiet/det
sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren og 5.000 kr. til
skibsofficeren. Disse bøder fordobles, hvis overtrædelsen
har medført alvorlig personskade eller død.
Der blev i 2014 gennemført endnu en forhøjelse af bøde-
niveauet efter loven, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2014 om
ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsun-
dersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven og
forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelsesfor-
hold (skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller
ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersø-
gelse af dykkerulykker). Det er nærmere beskrevet i lovens
forarbejder jf. lovforslaget L 176 fremsat den 2. april 2014
(FT 2013-14).
Denne lovændring medførte, at strafudmålingen for overtræ-
delser af § 29, stk. 2, 1. pkt., vedrørende grov eller gentagen
navigation i strid med godt sømandskab, som blev begået
som led i erhvervsmæssig virksomhed, derefter skulle ske
med udgangspunkt i det bødeniveau, som anvendes ved gro-
ve overtrædelser, hvilket som udgangspunkt vil medføre en
fordobling af det almindelige bødeniveau for disse overtræ-
delser. Det betød, at udgangspunktet blev bøder på 40.000
kr. (ved særligt grove overtrædelser dog mindst 75.000 kr.)
til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren
og 10.000 kr. til skibsofficererne. Bøderne skulle herefter
fortsat fordobles, hvis overtrædelsen havde medført alvorlig
personskade eller død, eller hvis andre forhold gav anled-
ning til, at der anvendtes et højere bødeniveau, f.eks. hvis
unge under 18 år var kommet til skade eller havde været i
fare herfor.
Det foreslås, at § 29, stk. 2, 1. pkt., nyaffattes med tilnær-
melsesvis samme ordlyd, så der rent lovteknisk alene gives
mulighed for at ændre i bemærkningerne. Nyaffattelsen sker
således for, at bødeniveauet i bemærkningerne kan justeres,
så der fremover ved udmåling af bøder skal anvendes det
højere bødeniveau.
For overtrædelse af bestemmelsen i § 29, stk. 2, 1. pkt.,
om sejlads i strid med godt sømandskab, skal som udgangs-
punkt anvendes et bødeniveau svarende til det, som anven-
des ved de såkaldte almindelige overtrædelser. Ved over-
trædelser af disse bestemmelser, som begås som led i er-
hvervsmæssig virksomhed, bør der tages udgangspunkt i det
bødeniveau, som anvendes ved grove overtrædelser, hvilket
som udgangspunkt vil medføre en forhøjelse af det almin-
delige bødeniveau for disse overtrædelser. Det betyder, at
udgangspunktet vil være bøder på 44.600 kr. til rederiet/det
sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren og 10.000 kr.
til skibsofficererne. Bøderne forhøjes, hvis overtrædelsen
har medført alvorlig personskade eller død, eller hvis andre
forhold giver anledning til, at der anvendes et højere bødeni-
veau, f.eks. hvis unge under 18 år er kommet til skade eller
har været i fare herfor. Den foreslåede ændring vil medføre,
at overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen bringes på ni-
veau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås, at i tilfælde af skærpende omstændigheder for-
højes med 5.000 kr. til 10.000 kr. pr. skærpende omstændig-
hed. En skærpende omstændighed forekommer f.eks. når
forholdet har indebåret potentiel fare eller personskade.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af sø-
sikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædel-
ser af arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås, at bøden for særligt skærpende omstændighe-
der forhøjes med 10.000 kr. til 20.000 kr. pr. særligt skær-
pende omstændighed.
En særligt skærpende omstændighed er, når der er sket
skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor eller
når der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge. Området for særligt skær-
pende omstændigheder omfatter ligeledes de tilfælde, hvor
der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller
opstået fare herfor. Skærpelsen vil kunne finde anvendelse,
såfremt der er sket skade på liv eller helbred eller opstået
fare herfor for to eller flere personer.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af sø-
sikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædel-
ser af arbejdsmiljølovgivningen.
Der henvises i øvrigt til skemaet i de almindelige bemærk-
ninger. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil
kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 5
Lov om sikkerhed til søs indeholder ikke nogen regler om
differentiering efter virksomhedsstørrelse.
15
Bestemmelsen i § 32, stk. 6, er ny og indebærer, at der ved
straffens udmåling lægges vægt på virksomhedens størrelse,
dvs. antallet af ansatte. Det tilsigtes, at der lægges vægt på
antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestids-
punktet.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 32, hvorefter der ved
rederiets, det sikkerhedsansvarlige selskabs eller arbejdsgi-
verens overtrædelse af §§ 28 eller 29, stk. 1 og 2, lægges
vægt på virksomhedens størrelse ved straffens udmåling.
Med den forslåede ændring vil der blive indført en ordning
lig med Arbejdstilsynets, således at bødeniveauet vil blive
differentieret efter virksomhedsstørrelse.
Ved differentiering af bøden efter virksomhedens størrelse,
dvs. antallet af ansatte, vil der ske en opdeling af virksom-
hederne i små, mellemstore, store og helt store virksomhe-
der. Der vil skulle lægges vægt på antallet af ansatte i hele
virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at
selv om en overtrædelse konstateres på f.eks. et skib, hvor
kun enkelte af rederiets eller det sikkerhedsansvarlige sel-
skabs ansatte arbejder, så vil det være antallet af ansatte
i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal
fastsættes.
Med ”virksomheden” forstås en juridisk enhed som defi-
neret i § 3 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister
(CVR). Der differentieres kun ved rederiets, det sikkerheds-
ansvarlige selskabs eller arbejdsgiverens overtrædelser af
søsikkerhedslovgivningen. Differentieringen af bøden om-
fatter således ikke bøder til skibsfører, vagthavende naviga-
tører m.v.
Den samlede bøde med eventuelle forhøjelser på grund af
skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder, vil
blive differentieret på følgende måde:
- På virksomheder med 0-9 ansatte sker der ingen forhøjelse
af den samlede bøde.
- På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes den samlede
bøde med 50 pct.
- På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes den samlede
bøde med 75 pct.
- På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes den
samlede bøde med 100 pct.
Reglerne om differentiering af bøder vil ikke omfatte de så-
kaldt formelle overtrædelser. Det drejer sig eksempelvis om
manglende overholdelse af formkrav eller tilsidesættelse af
regler om, at man til enhver tid skal kunne dokumentere at
være i besiddelse af noget, fx en forsikring. En overtrædelse
kan derudover siges at være af formel karakter, hvis afhjælp-
ningen af det ulovlige forhold blot kræver en myndigheds-
tilladelse, der ville kunne være givet på det forelæggende
grundlag. Her tænkes navnlig på fornyelse af beviser og
certifikater, i de situationer hvor fornyelsen ikke er betinget
af et fysisk tilsyn, en praktisk prøve eller lignende.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 5 i lov nr. 902 af 16. december 1998
om ændring af sømandsloven, lov om skibes besætning og
lov om beskyttelse af havmiljøet, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at lovens § 3, som vedrører
ændringer til lov om beskyttelse af havmiljøet, ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse lands-
dele med de afvigelser, der følger af de særlige færøske eller
grønlandske forhold.
Lovens § 1, som vedrører ændringer til sømandsloven, kan
ikke sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.
Det foreslås, at § 5 nyaffattes således, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at § 1 ved kongelig anordning kan sæt-
tes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at § 3 ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 1 i lov nr. 902
af 16. december 1998 ved en kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
Formålet med ændringen er at kunne sætte loven i kraft
for Grønland og på den måde sikre, at lov om søfarendes
ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin
helhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 4 i lov nr. 511 af 17. juni 2008 om ændring
af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens § 2, som
vedrører ændringer til lov om sikkerhed til søs, ved kongelig
anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lovens § 1, som vedrører ændringer til sømandsloven, kan
ikke sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.
Det foreslås, at § 4 nyaffattes således, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændrin-
ger, som de grønlandske forhold tilsiger.
16
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 vil medføre,
at § 1 i lov nr. 511 af 17. juni 2008 ved en kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Formålet med ændringen er at kunne sætte ændringer til
reglerne om lægeundersøgelse i kraft for Grønland og på
den måde sikre, at lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin helhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov nr. 493 af 12. maj 2010
om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og
forskellige andre love og om ophævelse af lov om forhyring
af skibsmandskab, at lovens §§ 1, 3, 4 og 5 ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lo-
vens § 1 vedrører lov om sikkerhed til søs, § 3 vedrører lov
om skibes besætning, § 4 vedrører lov om skibsmåling og §
5 vedrører søloven. Lovens § 2, som vedrører ændringer til
sømandsloven herunder ændring af lovens navn til lov om
søfarendes ansættelsesforhold m.v., kan ikke sættes i kraft
for Grønland ved en kongelig anordning.
Det foreslås, at ændre henvisningen i § 9, stk. 3. Det foreslå-
ede vil medføre, at § 2 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 ved
en kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Formålet med ændringen er at kunne sætte konventionen om
søfarendes arbejdsforhold i kraft for Grønland og på den
måde sikre, at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
kan sættes i kraft for Grønland i sin helhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov nr. 251 af 30. marts 2011 om
ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sømandslo-
ven, at lovens §§ 1 og 2 ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens § 1 vedrører
søloven og § 2 vedrører lov om sikkerhed til søs.
Lovens § 3 og § 4, nr. 3, som vedrører ændringer til sø-
mandsloven, kan ikke sættes i kraft for Grønland ved en
kongelig anordning.
Det foreslås, at § 6, stk. 3, nyaffattes. Den foreslåede be-
stemmelse vil medføre, at § 3 og § 4, nr. 3, i lov nr. 251 af
30. marts 2011 ved en kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Formålet med ændringen er at kunne sætte konventionen om
arbejdsforhold i fiskerisektoren m.v. i kraft for Grønland og
på den måde sikre, at lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin helhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov nr. 724 af 25. juni 2014
om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerheds-
undersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven
og forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelses-
forhold, at lovens §§ 1-3 ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger. Lovens § 1 vedrører lov om
sikkerhed til søs, § 2 vedrører lov om sikkerhedsundersøgel-
se af ulykker til søs og § 3 vedrører søloven. Lovens § 4,
som vedrører ændringer til lov om søfarendes ansættelses-
forhold m.v., kan ikke sættes i kraft for Grønland ved en
kongelig anordning.
Det foreslås, at § 6, stk. 2, ændres. Den foreslåede bestem-
melse vil medføre, at § 4 i lov nr. 724 af 25. juni 2014 ved
en kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Formålet med ændringen er at kunne sætte loven i kraft
for Grønland og på den måde sikre, at lov om søfarendes
ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin
helhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Det fremgår af § 17 i lov nr. 501 af 16. maj 2023 om
ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, at loven ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland. Lovens § 20, som vedrører
ændringer til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., kan
ikke sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.
Det foreslås, at § 17 nyaffattes således, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 20 ved kongelig anordning kan sæt-
tes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 vil medføre,
17
at § 20 i lov nr. 501 af 16. maj 2023 ved en kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Formålet med ændringen er at kunne sætte ændringer til
reglerne om tjenesteaftalens indgåelse, vilkår og opsigelse i
kraft for Grønland og på den måde sikre, at lov om søfaren-
des ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland i
sin helhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2024 med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5 træder i kraft den 1. januar
2025.
Det vil indebære at strafudmåling på baggrund af virksom-
hedens størrelse først træder i kraft 1 år senere af hensyn til
virksomhedernes berettigede forventninger og mulighed for
at indrette sig.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 1. Ministeren
kan i den forbindelse fastsætte, at dele af lovens bestemmel-
ser træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,
at de foreslåede ændringer i § 1, nr. 1 først vil være
relevant, når Søfartsstyrelsen har adgang til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets digitale anmeldel-
sessystem, ”EASY”, hvilket forudsætter tekniske tilpasnin-
ger. Det vides endnu ikke hvornår de tekniske tilpasninger
vil være gennemført, hvorfor det foreslås, at der er mulighed
for en fleksibel ikrafttræden.
Til § 9
Den foreslåede § 9 angiver lovens territoriale gyldigheds-
område. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Lov om sikkerhed til søs kan i henhold til § 36 i lov nr. 900
af 16. december 1998 sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, der følger af de særlige færøske og
grønlandske forhold.
Loven er første gang sat i kraft for Grønland ved anordning
nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov
om sikkerhed til søs og senere ændringer til loven er sat i
kraft for Grønland i 2003, 2008, 2013 og 2015.
Det foreslås derfor i stk. 2, at § 1, som vedrører ændringer til
lov om sikkerhed til søs, ved en kongelig anordning helt el-
ler delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221
af 11. februar 2022, foretages følgende ændringer:
§ 20. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om indberet-
ningspligt i forbindelse med skibes anløb af danske eller
udenlandske havne.
Stk. 2. Politiet kan standse et fritidsfartøj og lade det under-
søge for fejl og mangler, herunder fornødent udstyr, samt
kontrollere, at skibsføreren lovligt kan føre fartøjet. Opfyl-
der fartøjet ikke bestemmelserne i loven eller de regler, der
er udstedt i medfør af loven, kan politiet forbyde anvendelse
af fartøjet, indtil forholdene er lovliggjorte.
Stk. 3. Politi, toldmyndigheder, arbejdstilsyn og havnemyn-
digheder, som får kendskab til forhold, der strider mod den-
ne lov eller regler fastsat i medfør af loven, skal underrette
Søfartsstyrelsen herom. Vedkommende myndighed kan fast-
sætte nærmere regler herom.
Stk. 4. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at
en person har været udsat for skadelige påvirkninger i for-
bindelse med sit arbejde om bord i et skib, skal underret-
te Arbejdstilsynet herom. Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om pligt til
anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervs-
sygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundheds-
mæssig betydning.
§ 28. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der
1) overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation
eller en godkendelse efter loven eller
3) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i
henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i med-
før af loven, herunder påbud eller forbud udstedt i medfør af
§ 4, stk. 5.
§ 29. Den, der foranlediger grundstødning, forlis eller anden
søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten,
1. I § 20 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Søfartsstyrelsen har terminaladgang til oplys-
ninger om arbejdsulykker på danske skibe i Arbejds-
markedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets system
til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdom-
me.«
2. § 28 affattes således:
»§ 28. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den,
som
1) overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensa-
tion eller en godkendelse efter loven eller
3) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt
i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt
i medfør af loven, herunder påbud eller forbud udstedt i
medfør af § 4, stk. 5.«
3. § 29, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
19
straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. ---
Stk. 2-3. ---
§ 29. ---
Stk. 2. Den skibsfører eller styrmand, der på grov måde eller
gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid med
godt sømandskab, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4
måneder. ---
Stk. 3. ---
§ 32---
Stk. 6. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstæn-
dighed, at der for unge under 18 år er sket
skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk.
1, nr. 1.
Stk. 7-12. ---
»Den, som foranlediger grundstødning, forlis eller an-
den søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i
tjenesten, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.«
4. § 29, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Den skibsfører eller styrmand, som på grov måde eller
gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid
med godt sømandskab, straffes med bøde eller fængsel
i indtil 4 måneder.«
5. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Ved rederiets, det sikkerhedsansvarlige sel-
skabs eller arbejdsgiverens overtrædelse af §§ 28 og §
29, stk. 1 og 2, skal der ved straffens udmåling lægges
vægt på virksomhedens størrelse.«
§ 2
I lov om ændring af sømandsloven, lov om skibes be-
sætning og lov om beskyttelse af havmiljøet (Ændrin-
ger som følge af lov om sikkerhed til søs, fravigelse af
krav om indfødsret, koordinationsudvalg for skibsrela-
terede miljøspørgsmål), jf. lov nr. 902 af 16. december
1998, foretages følgende ændring:
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, der følger af de særlige
færøske eller grønlandske forhold.
1. § 5 affattes således:
»§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 3 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske henholdsvis grønlandske
forhold tilsiger.«
§ 3
I lov om ændring af sømandsloven og lov om sikker-
hed til søs (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse
og tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav),
20
jf. lov nr. 511 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændring:
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
1. § 4 affattes således:
»§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis
i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.«
§ 4
I lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømands-
loven og forskellige andre love og om ophævelse af
lov om forhyring af skibsmandskab (Gennemførelse af
konventionen om søfarendes arbejdsforhold, moderni-
sering af bestemmelser om tilsyn, forbud mod spiritus-
sejlads i grønlandsk farvand m.v.), jf. lov nr. 493 af 12.
maj 2010, foretages følgende ændring:
§ 9. ---
Stk. 3. §§ 1, 3, 4 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
1. I § 9, stk. 3, ændres »§§ 1, 3, 4 og 5« til: »§§ 1-5«.
§ 5
I lov om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs
og sømandsloven (Pligt til forsikring for søretlige krav,
gennemførelse af konventionen om arbejdsforhold i fi-
skerisektoren m.v.), jf. lov nr. 251 af 30. marts 2011,
foretages følgende ændring:
§ 6. ---
Stk. 3. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
1. § 6, stk. 3, affattes således:
»§§ 1, 2, 3 og 4, nr. 3, kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
§ 6
I lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om
sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, lov om æn-
dring af søloven og forskellige andre love og lov om
søfarendes ansættelsesforhold (Skærpet strafniveau ved
forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med
godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulyk-
ker), jf. lov nr. 724 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændring:
§ 6. ---
Stk. 2. §§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
1. I § 6, stk. 2, ændres »§§ 1-3« til: »§§ 1-4«.
21
§ 7
I lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, jf.
lov nr. 501 af 16. maj 2023, foretages følgende æn-
dring:
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 1. § 17 affattes således:
»§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 20 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.«
22