Fremsat den 25. oktober 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 25. oktober 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved
samhandel og rapportering m.v.
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på organer inden for den
offentlige forvaltning og virksomheder, der anvender eller
formidler adgang til den fælles digitale infrastruktur.
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Fælles digital infrastruktur: Digital infrastruktur for
elektronisk udveksling af standardiserede, strukturere-
de og maskinlæsbare data i åbne, standardiserede for-
mater, herunder elektroniske dokumenter, og som er
specificeret i de i medfør af § 4, stk. 1, udstedte regler.
2) Virksomhed: En privatretlig juridisk enhed, som ikke er
et organ inden for den offentlige forvaltning.
3) Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige
myndigheder og statsfinansierede selvejende institutio-
ner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendt-
gørelse om statens regnskabsvæsen mv., kommuner og
regioner, kommunale og regionale organisationer og
selskaber mv., som er oprettet i henhold til lov om
kommunernes styrelse, samt institutioner hvor statslige,
regionale eller kommunale tilskud til drift udgør halv-
delen eller mere og forventes vedvarende at dække
halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsud-
gifter.
4) Serviceleverandør: System- eller it-serviceleverandør,
samt disses underleverandører, til omfattede virksom-
heder og organer inden for den offentlige forvaltning,
som forestår udvekslingen af data og elektroniske do-
kumenter i den fælles digitale infrastruktur.
5) Elektronisk dokument: Dokumenter, som er udstedt,
sendt og modtaget i et struktureret elektronisk format,
og som er muligt at behandle automatisk og elektro-
nisk.
6) E-handel: Digitale indkøb, der foretages gennem an-
vendelse af de elektroniske dokumenter.
7) Standarder: Nationale, europæiske eller internationale
standarder for udformning og transport af elektroniske
dokumenter.
Kapitel 2
Erhvervsstyrelsens understøttelse af den fælles digitale
infrastruktur
§ 3. Erhvervsstyrelsen varetager de nødvendige aktiviteter
for den fælles digitale infrastrukturs funktion, herunder ved-
ligehold og drift af Nemhandelsregisteret og andre centrale
softwarekomponenter i de kommunikationsnetværk, der ind-
går i den fælles digitale infrastruktur.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om de i stk.
1 nævnte aktiviteter og komponenter, herunder regler om
krav til registrering, vilkår for brug m.v.
Kapitel 3
Anvendelse af den fælles digitale infrastruktur
Fastsættelse og anvendelse af standarder, der indgår i den
fælles digitale infrastruktur
§ 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om hvilke standar-
der, der indgår i den fælles digitale infrastruktur, herunder
om e-handel, e-fakturaer m.v.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nær-
mere angivne standarder, der henvises til i regler udstedt
efter stk. 1, ikke indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen
fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan oplysning
om indholdet af sådanne standarder kan fås.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at stan-
darder, der henvises til i regler udstedt efter stk. 1, skal være
gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2023-24
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2023-16225
CQ002663
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan efter aftale med berørte
myndigheder fastsætte regler, om hvilke standarder der an-
vendes til pligtmæssige indberetninger til offentlige myndig-
heder.
Organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse af
den fælles digitale infrastruktur
§ 5. Ved udveksling af elektroniske dokumenter og e-han-
del skal organer inden for den offentlige forvaltning anvende
den fælles digitale infrastruktur, hvis den konkrete anvendel-
se understøttes af infrastrukturen.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for
organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse af
den fælles digitale infrastruktur, herunder at kunne sende
og modtage elektroniske dokumenter i den fælles digitale
infrastruktur i overensstemmelse med fastsatte standarder.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan efter aftale med berørte
myndigheder fastsætte regler, der forpligter disse myndighe-
der til at anvende den fælles digitale infrastruktur til anden
dataudveksling end e-handel med virksomheder, herunder
lovpligtige indberetninger.
Stk. 4. Forestår organer inden for den offentlige forvalt-
ning selv udveksling af data og elektroniske dokumenter i
den fælles digitale infrastruktur finder § 7 tilsvarende anven-
delse for disse.
Virksomheders anvendelse af den fælles digitale
infrastruktur
§ 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for virk-
somheders anvendelse af den fælles digitale infrastruktur,
herunder hvilke standarder, der skal benyttes, når de e-hand-
ler med organer inden for den offentlige forvaltning og ud-
veksler finansielle data og andre former for elektronisk data
med organer inden for den offentlige forvaltning i den fælles
digitale infrastruktur.
Stk. 2. Forestår virksomheder selv udveksling af data og
elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur
finder § 7 tilsvarende anvendelse for disse.
Serviceleverandørers anvendelse af den fælles digitale
infrastruktur
§ 7. Serviceleverandører, der forestår udvekslingen af
data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infra-
struktur, er forpligtede til at anvende de standarder, der er
fastsat af Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler for serviceleve-
randørers anvendelse af den fælles digitale infrastruktur.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om serviceleve-
randørers opbevaring og overdragelse af data herunder om
serviceleverandørerspligt til vederlagsfrit at overdrage data
til en anden serviceleverandør.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at ser-
viceleverandører er forpligtede til at udføre tekniske valide-
ringer af udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i
den fælles digitale infrastruktur, der sikrer at de er udformet
i overensstemmelse med gældende standarder herfor.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler for serviceleve-
randørers pligt til at identificere deres kunder og validere
deres identitet.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om at ser-
viceleverandører skal kunne dokumentere hvilke beføjelser
de har til at agere på kundens vegne i den fælles digitale
infrastruktur. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om hvil-
ken form sådan dokumentation skal tage. Erhvervsstyrelsen
kan fastsætte regler om udlevering af denne dokumentation,
såvel om formatet i hvilken dokumentation skal udleveres,
til hvilke modtagere, og under hvilke omstændigheder doku-
mentationen skal udleveres.
Kapitel 4
Tilsyn-, klage- og straffebestemmelser
Tilsyn
§ 8. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af
denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Virksomheder, organer inden for den offentlige
forvaltning og serviceleverandører har efter anmodning fra
Erhvervsstyrelsen pligt til at meddele styrelsen alle oplys-
ninger, der er nødvendige for at gennemføre et tilsyn efter
stk. 1.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud om at bringe
forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller mod
regler fastsat i medfør heraf, i overensstemmelse med disse.
§ 9. Er der begrundet formodning om, at der er sket
eller vil ske misbrug af den fælles digitale infrastruktur,
kan Erhvervsstyrelsen med øjeblikkelig virkning foretage
de nødvendige og forholdsmæssige tekniske indgreb til fore-
byggelse og skadesbegrænsning af misbruget.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan for at afværge yderligere
skade, misbrug eller lignende træffe afgørelse om, i en nær-
mere fastsat periode at fratage en virksomhed, en servicele-
verandør eller organ inden for den offentlige forvaltning,
adgangen til brug af den fælles digitale infrastruktur.
Klageadgang
§ 10. Klage over Erhvervsstyrelsens afgørelser efter den-
ne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan påklages til
højere administrativ myndighed for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Straf
§ 11. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved
grov uagtsomhed:
1) overtræder § 5, stk. 1,
2) undlader at overholde sin forpligtelse efter § 7, stk. 1,
eller
3) underlader at fremsende fornøden dokumentation, som
påkrævet efter § 8, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
2
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestem-
melser i forskrifterne.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Kapitel 6
Territorialbestemmelser
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Tilslutning og anvendelse af den fælles digitale infrastruktur
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3 Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
I 2005 var Danmark det første land i verden, der indførte
obligatorisk elektronisk fakturering (e-fakturering) i det of-
fentlige, hvilket betød at myndigheder blev forpligtede til
at kunne modtage elektroniske fakturaer (e-fakturaer) fra de-
res leverandører. Tiltaget medførte store automatiseringsge-
vinster og besparelser i fakturahåndtering og bogføring for
myndigheder, samt hurtigere betaling til virksomhederne. I
2007 blev Nemhandel lanceret som en fællesoffentlig infra-
struktur, der alene anvendes til e-fakturering til det offentli-
ge og kun i begrænset omfang digitale indkøb mellem myn-
digheder og virksomheder. Nemhandel har siden 2018 været
integreret med den fælleseuropæiske infrastruktur »Peppol«,
der anvendes til grænsekrydsende handel. »Nemhandel« be-
nyttes i lovforslagets tekst, når den eksisterende infrastruk-
tur omtales.
Med lovforslaget lægges der op til, at Nemhandel udvides til
at blive en fælles digital infrastruktur, der ikke alene under-
støtter e-fakturering mellem myndigheder og virksomheder,
men også i højere grad understøtter både myndigheders og
virksomheders handels- og rapporteringsprocesser med øget
automatisering til følge. Automatiseringen af handels- og
bogføringsprocesser kan øges i endnu højere grad hos bå-
de sælger og køber, hvis en e-faktura bliver ledsaget af an-
dre typer af e-dokumenter, herunder eksempelvis en e-ord-
re. Derfor vil anvendelsesområdet i Nemhandel udvides til
at kunne inkludere andre typer af elektroniske dokumenter
end e-fakturaer.
Nærværende lovforslag fastsætter ikke i sig selv hverken
pligt til elektronisk samhandel eller elektronisk rapportering
til det offentlige. Dog skal lovforslaget skabe rammen for
at indføre en fælles digital infrastruktur for elektronisk data-
udveksling, herunder i forbindelse med samhandel, rappor-
tering mv. I den forbindelse har lovforslaget til formål at
effektivisere og understøtte automatiseringen af samhandel
mellem virksomheder samt bogføringsprocessen i virksom-
heder. Samtidig forventes lovforslaget at etablere den nød-
vendige infrastruktur, der skal til for i højere grad at auto-
4
matisere erhvervslivets indrapporteringsforpligtelser til det
offentlige.
Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget 2022 »Ansvar
for Danmark«, hvor det fremgår, at der skal arbejdes ak-
tivt for at mindske byrder på erhvervslivet ved at fortsætte
arbejdet med Automatisk Erhvervsrapportering, der skal un-
derstøtte, at erhvervslivet og samfundet realiserer gevinstpo-
tentialer ved automatisering af bogførings- og regnskabspro-
cesser.
For at realisere det fulde potentiale for automatisering af
elektronisk samhandel, bogføring, rapporteringskrav mv., er
det nødvendigt med en fælles digital infrastruktur, hvor fle-
re dokumenter end fakturaer, herunder ordrer, kataloger og
kvitteringer, standardiseres med henblik på automatisering
af processer. Med disse tre dokumenter i standardiseret,
struktureret format, er det bl.a. muligt at fuldautomatisere
den rutinemæssige bogføring og eksekvere betaling. En så-
dan infrastruktur muliggør, at it-systemer, såsom indkøbs-,
bogførings-, rapporteringssystemer mv., kan kommunikere
direkte sammen uden tab af data og med øget automatise-
ring af dataindlæsning og -håndtering. Dermed er lovforsla-
get en teknisk understøttelse af Automatisk Erhvervsrappor-
tering.
Samtidig er lovforslaget en understøttelse af »aftale om
kommunernes økonomi«, hvor parterne er enige om at ar-
bejde videre med implementeringen af digitale indkøb. En
fælles digital infrastruktur og standardisering af digitale ind-
køb vil gøre det nemmere at implementere løsninger for
digitale indkøb (e-handelsløsninger), da de alle kan tilkobles
det samme åbne netværk og udveksle digitale indkøbsdoku-
menter, der er standardiserede og strukturerede, således at
automatisk indlæsning og behandling er mulig.
Den foreslåede udvidelse af Nemhandel til en fælles digital
infrastruktur med et bredere anvendelsesområde end tidli-
gere er blandt andet nødvendig som følge af lov nr. 700
af 24. maj 2022 om bogføring og regler udstedt i medfør
heraf. Erhvervsministeren har med hjemmel i § 20, stk.
4, udstedt bekendtgørelse nr. 98 af 26. januar 2023 om
anmeldelse og registrering af digitale standard bogførings-
systemer, der indfører krav om, at alle digitale standard
bogføringssystemer skal muliggøre elektronisk fakturering i
den fælles digitale infrastruktur, omtalt som Nemhandel, og
i den fælleseuropæiske infrastruktur »Peppol«. Dette repræ-
senterer en betydelig udvidelse af Nemhandels brugerkreds,
herunder til brugergrupper der ikke nødvendigvis har stor
erfaring med struktureret elektronisk dataudveksling. Det
er derfor nødvendigt at regelsætte gældende praksis, der
hidtil har hvilet på bilaterale aftaler, uformelle forståelser
og markedskonventioner i branchen, således at alle brugere
af infrastrukturen har en klar og ensartet forståelse af deres
retsstilling.
En udvidelse af Nemhandel til en fælles digital infrastruktur
vil med lovforslaget blive en teknisk motorvej baseret på
europæiske og internationale standarder. Derved ensrettes
Nemhandel (den nationale digitale infrastruktur) med den
fælleseuropæiske (Peppol). Det vil gøre det lettere for udby-
dere af bogføringssystemer at leve op til de tekniske krav for
implementering af elektronisk fakturering, der påkræves jf.
førnævnte bekendtgørelse, da de to infrastrukturer vil have
ensrettede krav til standarder og dataudveksling. Samtidig
vil en fælles digital infrastruktur gøre det lettere for udbyde-
re af bogføringssystemer at tilbyde e-fakturering og andre
services til virksomheder.
Nemhandel og dens anvendelser har udviklet sig i et omfang
og en retning, som er utilstrækkeligt dækket af den gælden-
de regulering, som findes i lovbekendtgørelsen nr. 494 af
4. maj 2023 om offentlige betalinger m.v. Særligt er der be-
hov for juridisk klarhed om og tydeligere hjemmel til regu-
leringen af elektronisk dataudveksling mellem virksomheder
gennem den fælles digitale infrastruktur, da den eksisterende
lovgivning primært fokuserer på virksomheders udveksling
af e-fakturaer til den offentlige sektor.
Det foreslås med lovforslaget, at Erhvervsstyrelsen får be-
myndigelse til at indføre krav om udveksling af elektro-
nisk data igennem den fælles digitale infrastruktur, samt
at fastsætte regler for hvordan denne dataudveksling skal
foregå. For anvendelsesområder uden for den eksisterende
anvendelse af Nemhandel, som bl.a. er e-fakturering og digi-
tal samhandel, fastlægges eventuelle krav om pligt til anven-
delse af infrastrukturen efter aftale med berørte myndighe-
der. Dette kan eksempelvis være understøttelse af rapporte-
ring af finansielle data eller grønne produktdata. Det foreslås
med lovforslaget, at regler for teknisk indretning, standarder
og anvendelse af den fælles digitale infrastruktur fastlægges
af Erhvervsstyrelsen. Der er derfor behov for hjemmel til at
standardisere og regulere, hvilken rapportering der vil ske
gennem den fælles digitale infrastruktur, så infrastrukturen
kan klargøres til at understøtte fremtidige rapporteringsbe-
hov fra virksomhedernes egne systemer. Derved kan de res-
sortansvarlige myndigheder fokusere på at udforme kravene
til det substantielle indhold af en rapporteringsforpligtelse,
uden at skulle bruge ressourcer på at udvikle en parallel
teknisk infrastruktur til rapportering.
Samlet set får Danmark herved en sammenhængende infra-
struktur for elektronisk dataudveksling i forbindelse med
elektronisk handel, rapportering mv. Denne vil blandt andet
muliggøre øget automatisering af manuelt tunge indkøbspro-
cesser både i det offentlige og private. Lovforslaget udgør
en nødvendig forudsætning for, at det på længere sigt bli-
ver muligt at automatisere store dele af den rutinemæssige
bogføring i virksomheder. Endeligt vil det også understøtte
fremtidige muligheder for opfyldelse af rapporteringskrav
direkte fra virksomheders egne systemer til offentlige sy-
stemer, og derved lette virksomhedernes administrative ar-
5
bejde, hvilket frigiver tid til værdiskabende aktiviteter i
virksomheden. Samtidig vil det indberettede data være stan-
dardiseret og struktureret, hvilket vil gøre det lettere for
myndigheder at håndtere og behandle, og forventes at øge
kvaliteten og fuldstændigheden af de rapporterede oplysnin-
ger.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tilslutning og anvendelse af den fælles digitale infra-
struktur
2.1.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2 i lov om offentlige
betalinger medfører, at finansministeren efter forhandling
med berørte myndigheder, kan fastsætte regler om myndig-
heders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning. I hen-
hold til den kongelige resolution af 16. februar 2018, har er-
hvervsministeren efter denne bestemmelse bemyndigelse til
at fastsætte krav om teknisk indretning og standarder, hvori-
mod finansministeren kan udstede regler for myndigheders
pligt til elektronisk betalingsforvaltning og samhandel.
Anvendelsesområdet for elektronisk betalingsforvaltning og
samhandel er efter gældende ret begrænset til myndigheder,
og der gælder visse fritagelsesmuligheder i forhold til selve-
jende institutioner under kommunerne og regionerne. Begge
bekendtgørelser udstedt med hjemmel i § 7, stk. 2, i lov om
offentlige betalinger omfatter elektronisk afregning med of-
fentlige myndigheder. Kravene om elektronisk afregning er
gældende uanset om den elektroniske fakturering sker som
led i et offentligt udbud, eller om der er tale om et køb under
EU-tærskelværdierne for udbud. Reglerne om elektronisk
afregning omfatter fakturaer, rykkere samt kreditnotaer mv.,
og er således ikke begrænset til fakturaer alene.
I henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019 om
elektronisk fakturering i den fælleseuropæiske serviceorien-
terede infrastruktur, er det en pligt for offentlige myndighe-
der at implementere og anvende den fælleseuropæiske digi-
tale infrastruktur (Peppol) for e-fakturering. Myndigheder
er derved forpligtet til at kunne modtage e-fakturaer i over-
ensstemmelse med den fælleseuropæiske Peppol standard,
ligesom de er forpligtet til at modtage e-fakturaer i den
nationale OIOUBL standard.
Det følger af lov nr. 1593 af 18. december 2018 om elek-
tronisk fakturering ved offentlige udbud, at der kan fastsæt-
tes krav om anvendelse af europæiske standarder ved fak-
turering i forbindelse med offentlige udbud. Loven er en
implementering af direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
og ligger i forlængelse af Europa-Kommissionens medde-
lelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-
miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ”Udnyttelse
af fordelene ved elektronisk fakturering i Europa” KOM/
2010/712, hvor Kommissionen opfordrede til, at elektronisk
fakturering senest i 2020 blev den fremherskende form for
fakturering i EU.
Som følge af krav i bekendtgørelse nr. 98 af 26. januar
2023 om anmeldelse og registrering af digitale standard
bogføringssystemer, om at bogføringssystemer skal under-
støtte elektronisk fakturering i både Nemhandel og Peppol,
overgår Nemhandel i løbet af 2023 overgår til en eDelive-
ry-baseret infrastruktur. Dermed vil Nemhandel ved udgan-
gen af 2023 være i overensstemmelse med den europæiske
standard for elektronisk fakturering, Peppol. Sideløbende
med denne opgradering af transportinfrastrukturen foregår
en revision af OIOUBL dokumentstandarden, så denne bli-
ver bragt i fuld overensstemmelse med seneste europæiske
norm for e-faktura. OIOUBL og Peppol er begge implemen-
teringer af den europæiske norm for elektroniske fakturaer,
EN16931. Det betyder bl.a. at standardens felter og tekniske
implementering i højere grad vil være ensartet med andre
europæiske implementeringer. Ved at bemyndige Erhvervs-
styrelsen til at stille krav til den specifikke anvendelse af
standarder gives mulighed for at tilpasse de internationale
standarder til konkrete danske behov.
Anvendelsesområdet for direktivet er bredere end eksister-
ende national regulering, da visse myndigheder, der var
undtaget i den eksisterende lovgivning om elektronisk faktu-
rering, blev omfattet af direktivets implementering, ligesom
visse dele af den private sektor bliver omfattet. Implemente-
ringen af direktivet i national ret finder alene anvendelse
ved offentlige udbud, mens bekendtgørelse nr. 1593 af 18.
december 2018 er en nærmere teknisk implementering af
standarden og digital infrastruktur, for at sikre lettere og
ensartet implementering i Danmark. Grundet den store ud-
bredelse af e-fakturering i Danmark har bekendtgørelsen
for den fælleseuropæiske standard og infrastruktur samme
anvendelsesområde som øvrig regulering for standarder og
teknisk indretning for e-fakturering, dog uden fritagelsesmu-
ligheder for visse myndigheder.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Fastsættelsen af en fælles digital infrastruktur for elektro-
nisk dataudveksling vil kunne reducere omkostninger ved
at forbinde virksomhedernes it-systemer dels med hinanden
og dels med myndighedernes. Dette omfatter de systemer
for e-fakturering, og tilsvarende systemer og standarder for
relaterede forretningsområder, herunder også systemer for
indkøb og e-handel.
Disse forretningsområder indebærer væsentlige automatise-
ringspotentialer, ved at muliggøre digitale indkøb og øvrig
elektronisk dataudveksling relateret til samhandel og ind-
køb. Standardiseringen af digitale indkøb og anvendelsen af
fælles digitale standarder og infrastruktur vil muliggøre øget
automatisering af indlæsning og opdatering af elektroniske
6
kataloger, dannelse og afsendelse af elektroniske ordrer,
fakturaer mv., samt behandling af disse elektroniske doku-
menter. Det vil reducere mængden af manuelle processer,
da eksempelvis ordreafgivelsen kan automatiseres gennem
anvendelse af elektroniske kataloger, og fakturering kan
automatiseres ved omdannelse af e-ordrer. En fuldstændig
implementering af e-ordrer, e-kvitteringer og e-fakturaer kan
anvendes til automatisering af store dele af virksomheders
bogføring. Samtidig vil der være et stort datagenbrug, da
det samme data kun skal indtastes få gange, hvilket også vil
reducere mængden af fejl og øge kvaliteten og sporbarheden
af de udvekslede data.
Erhvervsministeriet vurderer, at standardiseringen af elek-
tronisk dataudveksling i en fælles digital infrastruktur kan
øge automatisering af bogføring og handelstransaktioner hos
danske virksomheder og gøre dem mere konkurrencedyg-
tige med relativt få implementerings- og driftsomkostnin-
ger. Virksomheder vil også have bedre adgang til digital
samhandel med andre virksomheder og offentlige ordregive-
re, da standardiserede systemer er omkostningsreducerende
og udligner den digitale ulighed mellem store og små virk-
somheder.
I dag fungerer mange digitale indkøb gennem proprietære
(lukkede og ikke-standardiserede) netværk og standarder,
hvilket medfører øgede omkostninger for virksomheder, da
de skal integrere op imod flere typer systemer, der ikke
kan integreres med hinanden. Dette medfører ofte, at tredje-
partsserviceleverandører tager uforudsete gebyrer hos virk-
somhederne, selv efter at systemerne er forbundet, f.eks.
i forbindelse med konvertering af elektroniske dokumenter
til andre formater eller i forbindelse med besvarelse af sup-
port spørgsmål. Processerne er samtidig ofte forbundet med
konverteringer af dokumenter mellem forskellige formater,
hvilket kan resultere i tab og forvanskning af data. En fælles
digital infrastruktur vil forhindre en række af disse omkost-
ningstunge uhensigtsmæssigheder, der opstår ved ikke-stan-
dardiserede krav, da al dokumentudveksling, i den fælles
digitale infrastruktur, kan foregå i samme netværk i en sam-
let flydende proces mellem it-systemer.
I takt med at der er stigende krav til virksomheders rappor-
tering af data, vil det være hensigtsmæssigt med tiltag, der
nedbringer omkostningerne ved rapportering. Erhvervsmini-
steriet vurderer, at en fælles digital infrastruktur er omkost-
ningsreducerende for virksomhederne ved at sikre et jurid-
isk grundlag for, hvordan kommende krav om datarapporte-
ring kan imødekommes gennem standardiserede systemløs-
ninger, der kan udveksle data via samme infrastruktur. Det
vil gøre det muligt for virksomheder at danne standardisere-
de elektroniske dokumenter med struktureret data, der kan
rapporteres direkte via egne systemer uden anvendelse af
tredjepartsløsninger eller selvbetjeningsløsninger. Data vil
kunne maskinindlæses automatisk og øge automatiseringen
af behandlingen hos de ansvarlige myndigheder. Ved at be-
nytte og udvide den infrastruktur, der allerede eksisterer
for udveksling af e-fakturaer, reduceres byrderne ved at ny-
udvikle og tilpasse it-systemer, da virksomheders systemer
allerede er i stand til at udveksle data via den fælles digitale
infrastruktur.
2.1.3. Den foreslåede ordning
For at samle erhvervsministerens bemyndigelse i én fælles
lov videreføres bemyndigelsen, der tilhører Erhvervsmini-
steriet, til denne lov, hvor der fastsættes krav om teknisk
indretning og fælles standarder af bl.a. elektronisk betalings-
forvaltning og samhandel. Derimod ændres ikke på regler-
ne for myndighedernes pligt til elektronisk betalingsforvalt-
ning, som fortsat ligger hos finansministeren. Det betyder
eksempelvis, at Finansministeriet kan fastsætte regler for
hvilke myndigheder, der skal e-fakturere, mens Erhvervssty-
relsen fastsætter regler for, hvad e-fakturering er, og hvor-
dan det foregår. Dermed fastsætter lovforslaget ikke i sig
selv pligt til elektronisk samhandel eller pligt til elektronisk
fakturering til det offentlige, men fastsætter bl.a. regler for
hvilke standarder, der skal benyttes, når og hvis man e-fak-
turerer og e-handler med organer inden for den offentlige
forvaltning.
Lovforslaget samler gældende regulering vedrørende stan-
darder og teknisk indretning for elektronisk betalingsforvalt-
ning, som er reguleret i henholdsvis dele af § 7 i lov nr.
494 af 4. maj 2023 om offentlige betalinger, bekendtgørel-
se nr. 346 af 15. marts 2019 om elektronisk fakturering i
den fælleseuropæiske infrastruktur, bekendtgørelse nr. 354
af 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL
elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med
offentlige myndigheder samt dele af bekendtgørelse nr. 206
af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige
myndigheder. Selve bemyndigelsesbestemmelsen i § 7 i lov
om offentlige betalinger ændres ikke med dette lovforslag,
da det fortsat er Finansministeriet, der har ressort over,
hvorvidt anvendelse af e-handel ved offentlige indkøb er
valgfrit eller obligatorisk. Det aktuelle lovforslag regulerer
alene, hvordan sådan e-handel skal foregå, såfremt e-handel
anvendes. Derimod vil ovennævnte bekendtgørelser, som er
udmøntet med hjemmel i § 7, fsva. de dele som er under Er-
hvervsministeriets ressort, ophæves og nye bekendtgørelser
forventes udstedt med hjemmel i dette lovforslag.
Som følge af lovforslagets § 5, stk. 1, skal organer inden
for den offentlige forvaltning fra lovens foreslåede ikrafttræ-
delsestidspunkt den 1. januar 2024 være tilsluttet den fælles
digitale infrastruktur og benytte den sammen med relevante
standarder, når de modtager e-fakturaer, foretager digitale
indkøb eller øvrig elektronisk dataudveksling, såfremt infra-
strukturen understøtter det, og der af Erhvervsstyrelsen er
fastlagt fælles standarder.
7
For nærmere gennemgang henvises til lovforslagets § 5, stk.
1 og bemærkningerne hertil.
Erhvervsstyrelsen kan efter lovforslagets § 6 fastsætte regler
for virksomheders anvendelse af den fælles digitale infra-
struktur. Erhvervsstyrelsen kan dermed fastsætte regler for
standardisering og teknisk indretning af rapporteringsløsnin-
ger og dataformater for f.eks. e-kataloger, således at data
udveksles på standardiseret vis via den fælles digitale infra-
struktur. Ligeledes kan det være aktuelt ved anden dataud-
veksling, hvor der er behov for automatiserede processer i
kommunikationen mellem it-systemer og i behandlingen af
data.
For nærmere gennemgang henvises til lovforslagets § 6 og
bemærkningerne hertil.
Med § 7 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler for de be-
tingelser, under hvilke it-serviceleverandører skal formidle
adgang til infrastrukturen på vegne af andre økonomiske
aktører. Dette sætter blandt andet Erhvervsstyrelsen i stand
til at stille krav om, at de serviceleverandører, der formidler
adgang til netværket, behandler alle brugere lige, og ikke
f.eks. diskriminerer imellem trafik imellem deres egne kun-
der og trafik imellem deres kunder og andre brugere.
For nærmere gennemgang henvises til lovforslagets § 7 og
bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger reguleres af databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven. Ved anvendelse
af den fælles digitale infrastruktur vil der kunne blive be-
handlet personoplysninger i forbindelse hermed. Sådanne
oplysninger vil skulle behandles i overensstemmelse med de
databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende
principper for behandling af personoplysninger.
Der vil blandt andet kunne ske en behandling af personop-
lysninger i infrastrukturen i de tilfælde, hvor der behandles
oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, herunder oplys-
ning om disses CVR-nr. Sådanne oplysninger betragtes efter
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, som almin-
delige personoplysninger, jf, databeskyttelsesforordningens
artikel 6. Organer inden for den offentlige forvaltning vil
kunne foretage en sådan behandling som led i offentlig myn-
dighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Anvender et or-
gan inden for den offentlige forvaltning eller en virksomhed,
som følge af denne lov, en serviceleverandør til at forestå
udveksling af data og elektroniske dokumenter i den fælles
digitale infrastruktur, vil denne efter omstændighederne væ-
re at betragte som databehandler herfor, for så vidt angår
den behandling der foretages, som følge af denne lov.
En behandling af en sådan type personoplysninger vil skulle
afspejles i de tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
som gennemføres hos den dataansvarlige og hos en eventuel
databehandler med henblik på at sikre et passende sikker-
hedsniveau.
Med lovforslaget kan der endvidere fastsættes regler om,
at serviceleverandører skal opbevare data forsvarligt, samt
at serviceleverandører er forpligtede til vederlagsfrit at over-
drage data til en anden serviceleverandør, såfremt en af lo-
ven omfattet virksomhed eller myndighed ønsker at skifte
serviceleverandør.
Anvender en virksomhed eller en myndighed en serviceleve-
randør til at forestå udvekslingen af data og elektroniske do-
kumenter i den fælles digitale infrastruktur, vil der efter om-
stændighederne være tale om en databehandlerkonstruktion,
hvor den dataansvarlige vil være enten et organ inden for
den offentlige forvaltning eller en virksomhed. Dette vil ef-
ter omstændighederne nødvendiggøre, at der mellem parter-
ne udarbejdes en databehandleraftale, der klarlægger parter-
nes dataansvar, forpligtelser m.v. samt sikre at der gennem-
føres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
med henblik på at sikre et passende sikkerhedsniveau.
I det omfang der måtte blive behandlet personoplysninger
foranlediget af lovforslaget og bekendtgørelser udstedt i
medfør heraf forudsættes det, at databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse
hermed.
Der lægges med lovforslaget ikke op til, at der vil skulle ske
en behandling af hverken fortrolige eller følsomme person-
oplysninger i infrastrukturen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil isoleret set ikke medføre hverken økono-
miske eller implementeringsmæssige konsekvenser for stat,
kommuner og regioner, samt deres underliggende institutio-
ner, da det offentlige allerede er tilkoblet den eksisterende
Nemhandel-infrastruktur og kan modtage e-dokumenter i
overensstemmelse med gældende standarder. Infrastrukturen
gennemgår en teknisk opgradering i foråret 2023, som Er-
hvervsstyrelsen står for, så den fremover vil være baseret
på europæiske standarder for dataudveksling og netværks-
teknologi (eDelivery). Myndigheder er allerede tilkoblet den
fælleseuropæiske serviceorienterede infrastruktur, som også
er baseret på eDelivery, og har derfor it-systemer, der allere-
de lever op til de fleste tekniske krav og er i stand til at
udveksle data igennem denne type netværk. Den tekniske
opgradering af infrastrukturen foregår særskilt fra lovforsla-
get og følger almindelige processer for it-vedligehold og
drift.
8
Erhvervsstyrelsen har herudover overvejet, hvorvidt lovfor-
slaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
opfyldt. Et af formålene med lovforslaget er at samle nuvæ-
rende lovgivning, som i øjeblikket er spredt over forskellige
love, i én fælles lov. Dermed er formålet, at det skal blive
klarere for myndigheder og virksomheder at gennemskue,
hvilke regler der gælder for dem. Som beskrevet i lovforsla-
gets indledning (punkt 1), er der behov for juridisk klarhed
og tydeligere hjemmel til reguleringen af elektronisk data-
udveksling mellem virksomheder.
Princip nr. 2 om digital kommunikation findes opfyldt, da
loven netop omhandler digitalisering af visse kommunikati-
onsformer.
Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk
sagsbehandling i stor udstrækning efterleves, da den fælles
digitale infrastruktur, som defineres af dette lovforslag, samt
den elektroniske dataudveksling der foregår i infrastruktu-
ren, bistår til en øget anvendelse af standardiserede og struk-
turerede data, som vil kunne maskinindlæses automatisk. I
dag anvendes ustrukturerede data. Da strukturerede data er
en forudsætning for automatiseret sagsbehandling efterleves
dette princip i stor udstrækning.
Princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data
vurderes også at være opfyldt, da lovforslaget er baseret
på eksisterende begreber og genbrug af data. Eksempelvis
defineres ”E-dokument” med udgangspunkt i eksisterende
lovgivning, herunder bogføringsloven. Dermed introducerer
lovforslaget ikke modtageren for mange nye begreber. Der-
udover vil en fælles digital infrastruktur for elektronisk da-
taudveksling forventes at medføre øget genbrug af data, da
de samme oplysninger kun indtastes få gange, hvilket vil
reducere mængden af fejl.
Princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling vurderes
opfyldt igennem anvendelsen af anerkendte nationale, euro-
pæiske og internationale standarder.
Princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er
ligeledes opfyldt, da lovforslaget vil danne ramme for en
fælles digital infrastruktur, der udbygger den nuværende in-
frastruktur (Nemhandel), så den i højere grad understøtter
både myndigheder og virksomheders handels- og rapporte-
ringsprocesser mv. Det vil sige, at den fælles digitale infra-
struktur ikke introducerer en helt ny infrastruktur, som myn-
digheder og virksomheder skal forholde sig, men den blot
udbygger den eksisterende infrastruktur (Nemhandel) for
udveksling af e-fakturaer, så den understøtter flere elektro-
niske dokumenter. Samtidig anvendes MitID som funktion,
der er integreret i Nemhandel.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af
snyd og fejl er efterlevet, da lovforslaget indfører bestem-
melser, der tager højde for muligheden for efterfølgende
kontrol og tilsyn af dem, der anvender den fælles digi-
tale infrastruktur i forhold til at forebygge snyd og svin-
del. Samtidig vil en fælles digital infrastruktur for elektro-
nisk dataudveksling forventes at medføre øget genbrug af
data, da de samme oplysninger kun indtastes få gange, hvil-
ket vil forebygge snyd og fejl.
På baggrund af den samlede vurdering heraf vurderes det, at
lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lov-
givning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget stiller ikke krav til erhvervslivet, hvorfor er-
hvervslivet ikke vil opleve økonomiske konsekvenser. Der
indføres ikke pligter over for erhvervslivet med lovforslaget.
Der vil foretages økonomiske konsekvensvurderinger i
forbindelse med bekendtgørelser, der fastsætter nærmere
krav. Det forventes dog ikke, at der vil være økonomiske
konsekvenser forbundet med bekendtgørelserne, da de ho-
vedsaligt vil modernisere eksisterende bestemmelser og ty-
deliggøre tekniske krav for udveksling af data i henhold til
europæiske standarder.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni til den
17. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Danmarks
Statistisk, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
9
Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Danske Regio-
ner, Dansk Standard, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering, Finans-
forbundet, Finanstilsynet, Finans Danmark, Foreningen af
Offentlige Indkøbere, FSR – danske revisorer, HK Handel,
IT-Branchen (ITB), KMD, Kommunernes Landsforening,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Føde-
varer, Multi-Regnskab, Nationalbanken, Revisorgruppen,
Rigsrevisionen, Skattestyrelsen, SMVdanmark, Statens og
Kommunernes Indkøbsservice, Udviklings- og Forenklings-
styrelsen, Visma e-conomic og Økonomistyrelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de 5 principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den eksisterende Nemhandel-infrastruktur er reguleret i lov
om offentlige betalinger, hvor der i henhold til bemyndigel-
sen i § 7 er udstedt tre bekendtgørelser. De tre bekendtgø-
relser er henholdsvis bekendtgørelse nr. 354 af 26. marts
2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk
regning til brug for elektronisk afregning med offentlige
myndigheder, bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om
elektronisk afregning med offentlige myndigheder samt be-
kendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019 om elektronisk faktu-
rering i den fælleseuropæiske serviceorienterede infrastruk-
tur.
Disse bekendtgørelser regulerer fortrinsvis offentlige myn-
digheders anvendelse af Nemhandel. Der er efter gældende
ret ikke regler for private juridiske enheders anvendelse af
Nemhandel. Private juridiske enheders anvendelse af Nem-
handel er fastsat igennem bilaterale aftaler mellem brugere
og Erhvervsstyrelsen om adgang til infrastrukturen. Det vil
sige, at Erhvervsstyrelsen indgår konkrete aftaler med hver
enkelt bruger om deres adgang til infrastrukturen.
Det følger af den foreslåede § 1, at loven finder anvendelse
på organer inden for den offentlige forvaltning og virksom-
heder, der anvender eller formidler adgang til den fælles
digitale infrastruktur.
Bestemmelsen vil fastsætte anvendelsesområdet for loven.
10
Det foreslåede vil medføre, at loven vil finde anvendelse på
organer inden for den offentlige forvaltning. Organer inden
for den offentlige forvaltning vil skulle skelnes fra andre ju-
ridiske enheder, da de vil blive omfattet af forskellige regler
i denne lov. Eksempelvis kan organer inden for den offentli-
ge forvaltning blive forpligtet til at skulle understøtte alle
de forskellige kommunikationsprotokoller, der vil indgå i
den fælles digitale infrastruktur på lige fod, hvorimod andre
juridiske enheder frit vil kunne vælge, hvilke de vil ønske at
understøtte.
Ved andre juridiske enheder, der vil anvende eller formidle
adgang til den fælles digitale infrastruktur forstås juridiske
enheder, som vil sende eller modtage data igennem den
fælles digitale infrastruktur, eller som vil have en teknisk
rolle i formidlingen af disse data.
Juridiske enheder, der vil formidle adgang til den fælles
digitale infrastruktur vil anses for at være system- og it-ser-
viceleverandører, som defineret i lovforslagets § 2, nr. 4.
Til § 2
De gældende definitioner om organer inden for den offent-
lige forvaltning, den fælles digitale infrastruktur og e-doku-
menter findes i bekendtgørelse nr. 354 af 26. marts 2010 om
information i og transport af OIOUBL elektronisk regning
til brug for elektronisk afregning med offentlige myndighe-
der, bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk
afregning med offentlige myndigheder samt bekendtgørelse
nr. 346 af 15. marts 2019 om elektronisk fakturering i den
fælleseuropæiske serviceorienterede infrastruktur. Disse er
alle udstedt i medfør af § 7 i Lov om Offentlige Betalinger.
Efter de gældende ovennævnte regler, der regulerer området
for den eksisterende Nemhandelsinfrastruktur, er der ikke en
retlig definition af virksomheder.
I gældende ret er organer inden for offentlig forvaltning
defineret som de af Lov om Offentlige Betalinger omfattede
juridiske enheder.
Efter de gældende ovennævnte regler, der regulerer området
for den eksisterende Nemhandelsinfrastruktur, er der ikke en
retlig definition af serviceleverandører.
I gældende ret er der ikke en definition af en fælles digital
infrastruktur. Denne lovs definition af en fælles digital infra-
struktur tager udgangspunkt i det, der indtil lovforslagets
ikrafttræden omtales som den fællesoffentlige infrastruktur
eller Nemhandel i gældende praksis, samt definitionen af
en fælleseuropæisk serviceorienteret infrastruktur i § 1, nr.
5, i bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019, der omfatter
transport og udveksling af elektroniske fakturaer via den
fælleseuropæiske serviceorienterede infrastruktur, Peppol.
Bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019 indeholder ligele-
des en definition af elektronisk faktura, som er substantielt i
overensstemmelse med den i denne lov foreslåede definition
af elektronisk forretningsdokument. Ligeledes er elektronisk
dokument defineret i lov nr. 700 af 24. maj 2022. I denne
fremgår det i § 3, nr. 9, at et e-dokument er et dokument,
der sendes eller modtages i et struktureret, elektronisk for-
mat. Samtidig fremgår det af bekendtgørelse nr. 346 af 15.
marts 2019, at e-faktura er defineret som en faktura, der
er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret elektronisk
format, der gør det muligt at behandle den automatisk og
elektronisk. Ligeledes følger det, at elektronisk faktura dæk-
ker over dokumenttyperne faktura og kreditnota. En tilsva-
rende definition af e-faktura fremgår af lov nr. 700 af 24.
maj 2022. Samtidig definerer e-faktureringsdirektivet en e-
faktura som en faktura, der er udstedt, sendt og modtaget
i et struktureret elektronisk format, der gør det muligt at
behandle den automatisk og elektronisk. Den igangværende
revision af momsdirektivet (Forslag til Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsreg-
ler for den digitale tidsalder) forventes ligeledes at tilnærme
momsdirektivets definition af e-faktura til e-faktureringsdi-
rektivets.
Efter de gældende ovennævnte regler, der regulerer området
for den eksisterende Nemhandelsinfrastruktur, er der ikke en
retlig definition af e-handel.
Der fremgår i den gældende § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr.
346 af 15. marts 2019 en definition af europæisk standard
(EN): Den europæiske standard er publiceret af Europa-
Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesafgørel-
se (EU) 2017/1870 af 16. oktober 2017. Denne definition
henviser til den europæiske standard for elektronisk fakture-
ring, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/55/EU i EU-Tidende 2017, L 266, side 19. Samme
begreb om standard benyttes i § 2, nr. 6 i lov nr. 1593 af 18.
december 2018, hvor definitionen lyder Europæisk standard,
der er vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisati-
on, jf. artikel 2, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 1025/2012/EU.
Den foreslåede § 2 indeholder definitioner for centrale be-
greber i lovforslaget.
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 1, at der ved fælles digi-
tal infrastruktur forstås digital infrastruktur for elektronisk
udveksling af standardiserede, strukturerede og maskinlæs-
bare data i åbne, standardiserede formater, herunder elektro-
niske dokumenter, og som er specificeret i de i medfør af §
4, stk. 1, udstedte regler.
11
Det foreslåede vil medføre, at definitionen af den fælles
digitale infrastruktur vil blive udvidet, således at infrastruk-
turen ikke alene vil omfatte udveksling af e-fakturering, men
også vil omfatte udveksling af andre data og dokumenter i
infrastrukturen. Den fællesoffentlige infrastruktur, Nemhan-
del, vil derfor blive udvidet til en fælles digital infrastruktur,
der ikke alene vil omfatte e-fakturering mellem myndighe-
der og virksomheder, som det er tilfældet i dag, men i højere
grad vil skabe den fornødne juridiske klarhed til at kunne
understøtte øget automatisering af både myndigheders og
virksomheders handels- og rapporteringsprocesser.
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 2, at der ved virksom-
hed skal forstås en privatretlig juridisk enhed, som ikke er et
organ inden for den offentlige forvaltning.
Denne definition vil sikre, at en omfattet juridisk enhed vil
være en virksomhed eller et organ inden for den offentlige
forvaltning. Der vil ikke blive stillet krav om, at en virksom-
hed vil skulle være registreret i det Centrale virksomheds-
register (CVR), for at være en virksomhed i denne lovs
forstand. En virksomhed vil være omfattet af lovens anven-
delsesområde, når denne anvender den digitale infrastruktur.
Den foreslåede § 2, nr. 3, har en definition af organer inden
for den offentlige forvaltning som omfatter statslige myn-
digheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om
statens regnskabsvæsen mv., kommuner og regioner, kom-
munale og regionale organisationer og selskaber mv., som er
oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt in-
stitutioner hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud
til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende
at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære
driftsudgifter.
Definitionsbestemmelsen i § 2, nr. 3 vil indeholde flere for-
skellige typer af myndigheder, offentligretlige organer og
offentlige virksomheder, uanset om de er offentlige igennem
ejerskab, eller fordi de drives for offentlige midler. Denne
definition vil også inkludere offentligt ejede selskaber, der
drives på i øvrigt markedsmæssige vilkår.
Det foreslåede vil medføre, at bl.a. offentligt ejede og finan-
sierede juridiske enheder, der må tilslutte sig og anvende
infrastrukturen, vil inkluderes. Hermed vil det opnås, at im-
plementeringen af infrastrukturen vil foretages af organisati-
oner, der må formodes at have en vis teknologisk modenhed.
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 4, at serviceleverandører
er system- eller it-serviceleverandører, samt disses underle-
verandører, til omfattede virksomheder og organer inden for
den offentlige forvaltning, som forestår udvekslingen af data
og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruk-
tur.
Serviceleverandører vil således være både system- og it-ser-
viceleverandører. En systemleverandør vil være den, der
vil præsentere slutbrugeren for systemet, som slutbrugeren
vil benytte til eksempelvis fakturering eller indkøb. Dette
kan dække bogføringssystemer, indkøbssystemer og lignen-
de. En it-serviceleverandør vil være den, der foretager sel-
ve afsendelsen via netværket i henhold til dokument- og
transportstandarderne. Det vil være it-serviceleverandøren,
der vil interagere direkte med eksempelvis Nemhandelsre-
gisteret. Dog vil en service- og it-service-leverandør ikke
skulle ses som forskellige virksomheder, men derimod som
forskellige roller, man kan have i den fælles digitale infra-
struktur. Det betyder, at en virksomhed godt vil kunne have
en rolle som både systemleverandør og it-serviceleverandør,
hvis de tilbyder en service, hvor den både vil foretage
afsendelsen af dokumenter og vil præsentere slutbrugeren
for systemet. Det vil derfor ikke foreslås, at der skal være
forskel på, hvilke regler der skal gælde for henholdsvis en
systemleverandør og en it- serviceleverandør.
En serviceleverandørs underleverandør vil ligeledes være
omfattet af definitionen og de foreslåede regler i bl.a. lov-
forslagets § 7, der særligt vil regulere serviceleverandørers
pligter.
Serviceleverandører vil være en særlig reguleret gruppe af
de omfattede juridiske enheder, fordi serviceleverandører vil
spille en særlig rolle i udvekslingen af data i den fælles
digitale infrastruktur.
En serviceleverandør vil også være en virksomhed eller et
organ inden for den offentlige forvaltning, som defineret i
denne lov, og en virksomhed eller et organ inden for den
offentlige forvaltning kan være serviceleverandør for sig
selv.
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 5, at et elektronisk
dokument er et dokument, som er udstedt, sendt og modta-
get i et struktureret elektronisk format, og som er muligt at
behandle automatisk og elektronisk.
Denne definition er bl.a. udformet med udgangspunkt i §
3, nr. 8 og 9 i lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring,
hvor de to definitioner til sammen er omskrevet til det, der i
denne lov vil forstås som et elektronisk dokument.
Ligeledes vil denne definition være en udvidelse af defini-
tionen af “elektronisk faktura”, der følger af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv nr. 55 af 16. april 2014 om
elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud
(e-faktureringsdirektivets) artikel 2, nr. 1, således at der med
forslaget til definition også vil dækkes andre dokumenttyper
end fakturaer.
12
Den fælles digitale infrastruktur vil med den foreslåede
bestemme kunne inkludere andre former for elektroniske
dokumenter end e-faktura. Elektroniske dokumenter vil ek-
sempelvis kunne være en e-faktura, e-ordre, e-katalog, vare-
stamdatadokumenter eller lignende dokumenter. Eksempler
på et struktureret elektronisk format til forsendelse af e-fak-
tura er den danske standard OIOUBL. Et andet eksempel er
Peppol, der er udviklet som en EU-standard til udveksling af
elektroniske forretningsdokumenter i forbindelse med ind-
køb.
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 6, at e-handel betegner
digitale indkøb, der foretages gennem anvendelse af de elek-
troniske dokumenter.
Den foreslåede definition vil medføre, at e-handel i den
fælles digitale infrastruktur vil være en betegnelse for di-
gitale indkøb, der bliver foretaget gennem anvendelse af
e-kataloger og e-ordrer. Det vil være både køb og salg,
der vil være inkluderet i definition af e-handel. Således vil
hele indkøbsprocessen, fra ordreafgivelse til faktura, kunne
foregå igennem strukturerede, maskinlæsbare dokumenter,
svarende til at e-fakturering alene vil regnes som fakturering
ved maskinlæsbare, strukturerede fakturaer.
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 7, at standarder dækker
over nationale, europæiske eller internationale standarder
for udformning og transport af elektroniske dokumenter.
Den foreslåede definition vil lægge op til en mere teknolo-
gineutral definition, da den vil omfatte både dokumentstan-
darder som eksempelvis Peppol og OIOUBL samt transport-
standarder som eksempelvis eDelivery, der er nødvendig for
fælles og sikker dataudveksling mellem systemer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at standarder vil
skulle være standardiserede efter anerkendte nationale el-
ler internationale standarder. Samtidig vil standarder skul-
le udformes og vedligeholdes af dertil ressortansvarlige
myndigheder eller internationale standardiseringsorganisati-
oner. Nationale standarder kan eksempelvis være OIOUBL-
standarden, som er den danske udgave af den internationale
standard UBL (Universal Business Language) for elektro-
niske forretningsdokumenter. Europæiske og internationale
standarder kan eksempelvis være den fælleseuropæiske Pep-
pol-infrastruktur, som blev iværksat med det formål at for-
enkle grænseoverskridende e-handel igennem udvikling af
fælles standarder, samt harmoniseringen af standarder og
processer i B2G og B2B elektronisk handel.
Til § 3
Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2 i lov om
offentlige betalinger samt den kongelige resolution af 16.
februar 2018, har erhvervsministeren bemyndigelse til regu-
lering af tekniske indretninger og standarder vedrørende be-
talingsforvaltning (Nemhandel). Nemhandel-infrastrukturen
består af en række centrale komponenter, herunder bl.a.
Nemhandelsregisteret (NHR), som stilles til rådighed af
Erhvervsstyrelsen. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgø-
relse nr. 354 om information i og transport af OIOUBL
elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med
offentlige myndigheder af den 26. marts 2012.
Det følger af den foreslåede § 3 stk. 1, at Erhvervsstyrelsen
varetager de nødvendige aktiviteter for den fælles digitale
infrastrukturs funktion, herunder vedligehold og drift af
Nemhandelsregisteret og andre centrale softwarekomponen-
ter i de kommunikationsnetværk, der indgår i den fælles
digitale infrastruktur.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil udvikle,
vedligeholde og drive software-systemer, vejledninger, og
andet materiale til teknisk og procesmæssig understøttelse
af den fælles digitale infrastruktur, herunder Nemhandelsre-
gisteret, schematroner, platforme til offentliggørelse af do-
kumentation og vejledninger, såvel vejledende som norma-
tive. Disse komponenter vil være nødvendige for, at alle
aktører i den fælles digitale infrastruktur vil kunne kommu-
nikere i infrastrukturen uden at skulle etablere individuelle,
bilaterale relationer.
Det følger af den foreslåede § 3 stk. 2, at Erhvervsstyrelsen
kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte aktiviteter og
komponenter, herunder regler om krav til registrering, vilkår
for brug m.v.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil bemyn-
diges til at kunne fastsætte regler for brugeres anvendelse
af og adgang til de centrale softwarekomponenter, som vil
udvikles og drives i medfør af stk. 1, og at Erhvervsstyrel-
sen vil foretage øvrige aktiviteter, som er nødvendige for
infrastrukturens funktion. Sådanne nødvendige aktiviteter
vil inkludere eksempelvis deltagelse i diverse internationa-
le standardiseringsorganisationer, hvor Erhvervsstyrelsen vil
bidrage til udformning og vedligehold af de internationale
standarder som den fælles digitale infrastruktur vil anvende.
Disse komponenter forventes at inkludere blandt andet
Nemhandelsregisteret, som vil indeholde identifikationsop-
lysninger om modtagere af dokumenter, der vil kunne sen-
des gennem den fælles digitale infrastruktur. Erhvervsstyrel-
sen vil derfor have behov for at kunne fastsætte regler for
og krav til brugeres anvendelse, herunder f.eks. hvordan
brugerne vil skulle legitimere sig ved registrering i Nemhan-
delsregisteret, vilkår for anvendelsen af de centrale kompo-
nenter, og hvilke oplysninger Erhvervsstyrelsen vil skulle
indsamle og opbevare om brugere.
13
Bemyndigelsen forventes endvidere bl.a. anvendt til at kun-
ne regulere adgangen til infrastrukturen, således at infra-
strukturen vil kunne beskyttes imod uhensigtsmæssig eller
uvenlig anvendelse, så indberetningsløsninger vil kunne be-
grænses til, at kun bestemte offentlige modtagere vil kunne
angives som modtagere for indberetningsdokumenter, og
lignende tekniske begrænsninger.
Til § 4
Der er i den gældende § 3 i bekendtgørelse nr. 354 af
26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL
elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med
offentlige myndigheder krav om, at offentlige myndigheder
skal sende og modtage elektroniske regninger, som opfylder
nogle tekniske og forretningsmæssige krav, som er fastsat
i en dokumentstandard (OIOUBL). Dokumentstandarden
OIOUBL er den danske udgave af den internationale stan-
dard UBL for elektroniske forretningsdokumenter. De tekni-
ske krav som offentlige myndigheder skal overholde, når
de sender og modtager elektroniske afregninger, er fastsat
i bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk
afregning med offentlige myndigheder.
Den gældende bekendtgørelse nr. 346 af 15. marts 2019 om
elektronisk fakturering i den fælleseuropæiske serviceori-
enterede infrastruktur ligestiller det internationale netværk
Peppol med det danske Nemhandel i relation til e-fakture-
ringsforpligtelse, ved at det er obligatorisk for offentlige
myndigheder at modtage e-fakturaer via såvel Nemhandel
som Peppol. Fakturaafsendere har således frit valg imellem
de to infrastrukturer, når de skal sende e-fakturer til offentli-
ge myndigheder. Det betyder, at aktører som handler med
offentlige myndigheder, skal sende e-fakturaer til det offent-
lige via enten Peppol eller Nemhandel, så offentlige myn-
digheder modtager e-fakturaen i det pågældende standardi-
serede format.
Serviceleverandørernes adgang til Nemhandel er ikke regu-
leret i den gældende lovgivning. Adgangen reguleres pri-
mært igennem anvendelsesbetingelser for Nemhandelsregi-
steret, som Erhvervsstyrelsen har offentliggjort på styrelsens
hjemmeside, nemhandel.dk, under ”aftalevilkår”. Disse afta-
levilkår skal serviceleverandører efter gældende praksis ac-
ceptere for at få adgang til Nemhandel, og til at oprette deres
kunder som modtagere af Nemhandel dokumenter. Adgan-
gen til Peppol netværket er efter gældende praksis primært
reguleret igennem kontrakter med Erhvervsstyrelsen, i den-
nes bestridelse af tillidsposter i OpenPeppol AISBL, som er
den organisation der driver Peppol netværket. Slutbrugernes
adgang er efter gældende praksis overvejende et rent kom-
mercielt forhold imellem slutbrugeren og dennes servicele-
verandør.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen
fastsætter regler om hvilke standarder, der indgår i den fæl-
les digitale infrastruktur, herunder om e-handel, e-fakturaer
m.v.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil bemyn-
diges til at kunne fastsætte regler for deres anvendelse. Be-
myndigelsen vil forventes at blive anvendt til at kunne fast-
sætte almene bestemmelser for anvendelsen af infrastruktu-
ren, som vil påhvile samtlige brugere, uanset om de vil være
organer inden for den offentlige forvaltning, virksomheder
eller serviceleverandører.
Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte regler for, hvilken data
der vil kunne udveksles igennem infrastrukturen, samt hvor-
dan dette vil gøres i overensstemmelse med reglerne. Da
it-standardisering er et felt i løbende udvikling, vil det være
væsentligt, at der vil blive skabt mulighed for løbende at
udskifte og opdatere elementer af den fælles digitale infra-
struktur, herunder standarder, it-snitflader, tekniske kodeli-
ster, valideringsmekanismer mv.
Ligeledes er internationale standarder ofte meget brede og
generelle, og kræver lokale begrænsninger for at være prak-
tisk anvendelige. For eksempel vil en international standard
typisk ikke forholde sig til antallet af cifre i et dansk post-
nummer, hvilket er nødvendigt for at kunne automatisk
validere at postnummeret er korrekt udfyldt for en dansk
postadresse.
Sådanne tilpasninger kan f.eks. omhandle standardisering
og teknisk indretning af rapporteringsløsninger og datafor-
mater for f.eks. e-kataloger, således at data udveksles på
standardiseret vis i den fælles digitale infrastruktur. Digitale
dokument-standarder indeholder ofte flere mulige måder at
angive den samme oplysning, f.eks. at postnumre angives
med tal og ikke foranstillet landekode.
Erhvervsstyrelsen vil med denne bestemmelse ligeledes
kunne fastsætte standard-tolkninger af de felter, der vil ud-
gøre de dokumenter, der vil indgå i den fælles digitale in-
frastruktur. Det vil betyde, at Erhvervsstyrelsen med denne
bestemmelse eksempelvis vil kunne specificere at, såfremt
intet andet er eksplicit aftalt parterne imellem, vil afsender
berettiget kunne forvente at kunne angive den ansvarlige
for et indkøb (”købers reference” på en faktura) med enten
navn eller e-mailadresse. Modtager vil i så fald ikke kunne
undslå sig fra at realitetsbehandle forsendelsen, alene fordi
der vil stå et navn eller en e-mail i feltet og modtagers
bogføringssystem vil forvente et medarbejdernummer.
Erhvervsstyrelsen vil hermed kunne fastslå hvilket element
i dokumentstandarden, der vil være den gyldige måde at
angive en given oplysning på, og hvornår en oplysning vil
være angivet tilstrækkeligt forkert til at modtager vil have
lov til at se bort fra den. Standardtolkninger vil hermed
14
være med til at skabe et ensartet grundlag for vurderingen
af en afgiven oplysnings gyldighed, for eksempel i tilfælde,
hvor den ene part har angivet en oplysning på en måde som
teknisk er ulæselig.
Ligeledes kan det være aktuelt med fastsatte standarder ved
anden dataudveksling, hvor der er behov for automatisere-
de processer i kommunikationen mellem it-systemer og i
behandlingen af data.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen
kan fastsætte regler om, at nærmere angivne standarder, der
henvises til i regler udstedt efter stk. 1, ikke indføres i Lovti-
dende. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den forbindelse regler
om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne standarder
kan fås.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de pågældende
standarder ikke kundgøres i Lovtidende, men at Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med udstedelsen af regler i medfør
af stk. 2, vil fastsætte regler om, hvordan oplysninger om
disse standarder gives. Da de relevante standarder enten er
EU-normer eller public domain standarder afledt af EU-nor-
mer vil dette følge EU᾽s til enhver tid gældende praksis for
kundgørelser af EU-normer.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
kan fastsætte regler om, at standarder, der henvises til i
regler udstedt efter stk. 1, skal være gældende, selv om de
ikke foreligger på dansk.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de pågældende
standarder vil være gældende uagtet, at disse ikke foreligger
på dansk.
Der vil her være om standarder af særlig teknisk karakter, og
standarder som retter sig mod en kreds af professionelle, der
udelukkende anvender standardens tekniske specifikationer
som led i offentlig myndighedsudøvelse eller erhvervsmæs-
sigt. De pågældende standarder vil ikke rette sig mod enkelt-
personer eller andre, som ikke kan forudsættes at have det
fornødne sproglige kendskab til engelsk. Standarderne vil
være målrettet professionelle, som forudsættes at have det
fornødne kendskab til engelsk.
Baggrunden for ikke at oversætte til dansk er, at en over-
sættelse vil kunne medføre en stor risiko for fejl og for-
tolkningsfejl, særlig henset til standardernes tekniske karak-
ter. Store dele af standarderne er desuden ganske kodenære
IT-tekniske specifikationer, som ikke kan oversættes - de
relevante IT-rammeværk eksisterer kun på engelsk.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen
kan efter aftale med berørte myndigheder fastsætte regler
om hvilke standarder, der anvendes til pligtmæssige indbe-
retninger til offentlige myndigheder.
Erhvervsstyrelsen vil herved bemyndiges til, i samarbejde
med andre offentlige myndigheder, at kunne understøtte dis-
ses rapporteringsløsninger inden for rammerne af den fælles
digitale infrastruktur. Denne understøttelse vil følge samme
principper som for reguleringen af e-handel, e-faktura mv. i
den fælles digitale infrastruktur (se bemærkningerne til § 4,
stk. 1), bortset fra at reguleringen af rapporteringsløsninger,
i modsætning til reguleringen af e-faktura, e-handel m.v., vil
ske i konsensus med de berørte myndigheder.
Denne bestemmelse vil tillade Erhvervsstyrelsen, i konsen-
sus med berørte myndigheder, at kunne regulere rapporte-
ringsløsninger uanset om de efterfølgende vil gøres obliga-
toriske i medfør af § 5, stk. 3.
Til § 5
Myndigheder er i dag forpligtet til at være tilsluttet og an-
vende Nemhandel til fakturaer, som følge af § 3 i bekendt-
gørelse nr. 354 af 26. marts 2010 om information i og trans-
port af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk
afregning med myndigheder. Bekendtgørelsen er ikke tek-
nisk opdateret, bl.a. fordi den detaljeret beskriver standar-
den (OIOUBL), som den var, da bekendtgørelsen blev ud-
stedt. Denne standard (OIOUBL) er løbende blevet udviklet
og opgraderet, da det har været nødvendigt for at sikre funk-
tionsdygtighed og imødekommelse af markedsbehov, f.eks.
forretnings- og sikkerhedsmæssige. Derudover henviser den
til en teknisk forældet transportstandard (OIORASP), som
forventes helt udfaset primo 2024. Bekendtgørelse nr. 354 af
26 marts 2010 forventes derfor med lovforslagets ikrafttræ-
den at blive ophævet og erstattet af ny bekendtgørelse, der
udstedes med hjemmel i den foreslåede § 5, stk. 2.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, at ved udveksling
af elektroniske dokumenter og e-handel skal organer inden
for den offentlige forvaltning anvende den fælles digitale
infrastruktur, hvis den konkrete anvendelse understøttes af
infrastrukturen.
Det foreslåede vil medføre, at organer inden for den offent-
lige forvaltning vil blive forpligtet til at anvende den fæl-
les digitale infrastruktur til e-handel og ved udveksling af
elektroniske dokumenter, såfremt infrastrukturen vil under-
støtte den pågældende dataudveksling. Det vil betyde, at
hvis e-handel bliver understøttet i den fælles digitale infra-
struktur, og et organ inden for den offentlige forvaltning
vil e-handle, så vil infrastrukturen skulle benyttes til denne
e-handel. Dette vil være en udvidelse i forhold til det eksi-
sterende anvendelsesområde for elektronisk fakturering, der
med lovforslaget vil blive udvidet til også at vil omfatte
e-ordrer og e-kataloger.
15
Den foreslåede bestemmelse vil ikke forpligte organer inden
for den offentlige forvaltning til, at de vil skulle foretage
digitale indkøb og e-handel, hvorfor de fortsat vil kunne
købe ind via e-mail, post, webshop, telefon, personlig hen-
vendelse, eller andre metoder, som ikke er defineret som
e-handel efter forslagets § 2, nr. 6. Lovforslaget vil alene
kræve, at de indkøb der faktisk vil foretages igennem e-han-
del i lovforslagets forstand, vil skulle foretages igennem den
fælles digitale infrastruktur hertil.
Organer inden for den offentlige forvaltning vil med lovfor-
slaget ligeledes blive forpligtet til at anvende den fælles
digitale infrastruktur ved øvrig elektronisk dataudveksling,
såfremt der i anden lovgivning vil være fastsat krav om
anvendelse af fælles standarder, og den fornødne tekniske
understøttelse vil være etableret inden for rammerne af
den fælles digitale infrastruktur. Eventuelle krav om at an-
vende fælles standarder vil være hjemlet andetsteds. Dette
lovforslag vil alene foreslå krav om at den fælles digitale
infrastruktur vil skulle anvendes af organer inden for den
offentlige forvaltning, som allerede ad anden vej vil være
forpligtede til at skulle udveksle strukturerede data i et af
infrastrukturen understøttet emnefelt.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler for organer inden for den offentli-
ge forvaltnings anvendelse af den fælles digitale infrastruk-
tur, herunder at kunne sende og modtage elektroniske doku-
menter i den fælles digitale infrastruktur i overensstemmelse
med fastsatte standarder.
Med den foreslåede bestemmelse, og de tilsvarende foreslå-
ede bestemmelser i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 2, kan Erhvervs-
styrelsen fastsætte fælles regler for anvendelse af den fælles
digitale infrastruktur.
Den foreslåede § 5, stk. 2, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen
vil bemyndiges til at kunne indføre specifikke krav til myn-
digheders anvendelse af infrastrukturen, som vil adskille sig
fra de bestemmelser for virksomheders og serviceleverandø-
rers anvendelse, som vil udstedes i medfør af § 6 og §
7. Det vil f.eks. være en forpligtelse til at skulle benytte
bestemte centrale komponenter (f.eks. Nemhandelsregiste-
ret), en forpligtelse til at skulle understøtte visse specifikke
dokumenttyper (f.eks. kataloger) eller en forpligtelse til at
skulle implementere sikkerhedstiltag, der vil være valgfri
for private brugere af netværket (f.eks. streng validering af
afsenderidentitet).
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
efter aftale med berørte myndigheder kan fastsætte regler,
der forpligter disse til at anvende den fælles digitale infra-
struktur til anden dataudveksling end e-handel med virk-
somheder, herunder lovpligtige indberetninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrel-
sen – efter aftale med den pågældende myndighed – kan
fastsætte krav om, at disse myndigheder vil skulle under-
støtte indberetning direkte fra virksomheders systemer. Det
bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse ikke vil give
Erhvervsstyrelsen mulighed for at kunne forpligte virksom-
heder til at skulle anvende den fælles digitale infrastruktur,
da sådanne forpligtelser i så fald vil skulle reguleres i sær-
lovgivningen på det pågældende område. Den foreslåede
bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrelsen efter aftale
med den berørte myndighed, vil kunne regulere hvordan
denne vil skulle sende strukturerede data i den fælles digita-
le infrastruktur, hvorimod den enkelte ressortmyndighed vil
regulere, hvorvidt myndigheder vil være forpligtede til at
gøre det.
Bemyndigelsen foreslås i udgangspunktet alene anvendt ef-
ter forudgående aftale med de berørte myndigheder. For at
understøtte de mest effektive løsninger forudsættes det, at
der løbende vil finde drøftelser sted mellem de forskellige
offentlige myndigheder, således at en tilpasning og videre-
udvikling af den fælles digitale infrastruktur til stadighed
sikres. Ved anvendelse af den foreslåede bemyndigelse vil
Erhvervsstyrelsen, forud for vedtagelsen, have indgået af-
tale med den relevante ressortmyndighed om omfanget af
pligten til anvendelse af den fælles digitale infrastruktur,
herunder indholdet af de omfattede dokumenter og data,
og eventuelle tekniske forhold af særlig relevans for den
pågældende dataoverførsel.
Ved at standardisere og regulere hvilken rapportering, der
vil ske gennem den fælles digitale infrastruktur vil opnås, at
de ressortansvarlige myndigheder ikke vil skulle udvikle en
parallel teknisk infrastruktur til rapportering, men i stedet vil
fokusere på at skulle udforme kravene til det substantielle
indhold af en rapporteringsforpligtelse.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 4, at forestår organer
inden for den offentlige forvaltning selv udveksling af data
og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruk-
tur, finder § 7 tilsvarende anvendelse for disse.
Forestår et organ inden for den offentlige forvaltning således
selv udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den
fælles digitale infrastruktur vil disse ligeledes skulle iagtta-
ge, de forpligtelser for serviceleverandører, som følger af §
7, stk. 1, og 2. I disse tilfælde vil organer inden for den
offentlige forvaltning, derfor være forpligtede til at skulle
anvende de standarder, der vil være fastsat af Erhvervssty-
relsen, jf. § 4, stk. 1. Ligeledes vil disse være omfattet af
reglerne om serviceleverandørers anvendelse og implemen-
tering af den fælles digitale infrastruktur, som Erhvervssty-
relsen måtte fastsætte efter § 7, stk. 2.
Til § 6
16
Der er ikke efter gældende ret fastsat regler for virksomhe-
ders anvendelse af Nemhandel, herunder hvilke standarder
de skal benytte, når de e-handler med myndigheder. Der-
imod er virksomheders adgang til de tekniske løsninger
i Nemhandel i dag et aftaleforhold imellem den enkelte
virksomhed og dennes serviceleverandør, samt imellem ser-
viceleverandører og Erhvervsstyrelsen, enten i sidstnævn-
tes egenskab af et medlem med tillidsposter i OpenPeppol
AISBL, som er den organisation der driver Peppol netvær-
ket, eller som ansvarlig for Nemhandelsregisteret.
Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler for virksomheders anvendelse af
den fælles digitale infrastruktur, herunder hvilke standarder
der skal benyttes, når de e-handler med organer inden for
den offentlige forvaltning og udveksler finansielle data og
andre former for elektronisk data med organer inden for den
offentlige forvaltning i den fælles digitale infrastruktur.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrel-
sen, sammen med de foreslåede bestemmelser i § 5, stk.
2 og § 7, stk. 2, kan fastsætte nogle fælles regler for an-
vendelse af den fælles digitale infrastruktur. Herudover vil
det foreslås, at Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte særlige
regler for virksomheders anvendelse af den fælles digitale
infrastruktur. Dette kan f.eks. være krav til understøttelse af
særlige formater, som alene er relevante for virksomheder at
modtage, f.eks. dokumenter der lader organer inden for den
offentlige forvaltning rekvirere data omfattet af de digitale
rapporteringskrav.
Bestemmelsen vil ikke indebære en bemyndigelse til at kun-
ne forpligte virksomheder til at skulle anvende den fælles
digitale infrastruktur. En sådan forpligtelse vil være regule-
ret i særlovgivningen.
Det følger af den foreslåede § 6, stk. 2, at forestår virksom-
heder selv udveksling af data og elektroniske dokumenter i
den fælles digitale infrastruktur finder § 7 tilsvarende anven-
delse for disse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder,
der selv kommer til at stå for udvekslingen data og elektro-
niske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, vil skul-
le iagttage de forpligtelser, som følger af § 7, stk. 1, og 2. I
disse tilfælde vil virksomheder derfor også være forpligtede
til at anvende de standarder, der vil blive fastsat af Erhvervs-
styrelsen, jf. § 4, stk. 1, og vil ligeledes være omfattet af
de nærmere reglerne, om serviceleverandørers anvendelse af
den fælles digitale infrastruktur, som Erhvervsstyrelsen vil
fastsætte efter § 7, stk. 2.
Til § 7
I henhold til de gældende regler i lov om offentlige betalin-
ger er det ikke muligt at regulere system- og it-serviceleve-
randørers tekniske implementering af den fælles infrastruk-
tur.
Det er i dag ikke muligt at pålægge serviceleverandører, at
de skal assistere deres kunder med leverandørskifte, eller
pålægge serviceleverandører at håndtere logfiler og lignende
dokumentation på vegne af deres brugere. Disse forhold er
reguleret af anvendelsesbetingelserne for Nemhandelsregi-
steret, men dette er et rent aftaleretligt forhold, hvilket ikke
vurderes at være tilstrækkeligt for en national fælles digital
transport infrastruktur.
Det følger af den foreslåede § 7, stk. 1, at serviceleverandø-
rer, der forestår udvekslingen af data og elektroniske doku-
menter i den fælles digitale infrastruktur, er forpligtede til at
anvende de standarder, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen, jf.
§ 4, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at serviceleveran-
dører vil være forpligtet til at anvende de standarder, som er
fastsat af Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at serviceleveran-
dørerne vil være forpligtet til at anvende den fælles digitale
infrastruktur på en ensartet måde, herunder at standarderne
vil skulle anvendes korrekt, også i tilfælde hvor Erhvervs-
styrelsen ikke med tekniske tiltag vil kunne sikre dette. Her-
under særligt at forretningsmæssigt relevante oplysninger,
der findes i dokumentet ikke vil kunne tilbageholdes fra
slutbrugeren, og de oplysninger der vil blive præsenteret for
slutbrugeren, vil skulle være en loyal og uforvansket gengi-
velse af de tilsvarende oplysninger i det originale dokument.
Bestemmelser i medfør af § 7 vil ligeledes omhandle an-
svars- og opgavefordelingen imellem de forskellige parter
i transaktioner som bliver foretaget igennem den fælles digi-
tale infrastruktur, standardtolkninger og definitioner af for-
retningsgange, terminologi og datastrukturer og standardre-
lationer imellem forskellige dokumenttyper, herunder f.eks.
hvilke dokumenter der som udgangspunkt regnes for autori-
tative kilder til hvilke oplysninger (i det omfang dette ikke
er reguleret af anden lovgivning eller aftale imellem dataud-
vekslingens parter).
Det følger af den foreslåede § 7, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen
fastsætter regler for serviceleverandørers anvendelse af den
fælles digitale infrastruktur.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at serviceleveran-
dører vil være forpligtet til at skulle føre teknisk validering
af udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den
fælles digitale infrastruktur. Denne tekniske validering vil
17
bestå af automatiske processer til sikring af, at alle data
der formidles igennem infrastrukturen, er udformet i over-
ensstemmelse med de på forsendelsestidspunktet gældende
standarder for formater, syntakser og semantiske modeller.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrel-
sen sammen med de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 2 og
§ 6, stk. 1, vil kunne fastsætte regler for anvendelse af den
fælles digitale infrastruktur.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrel-
sen vil få bemyndigelse til at kunne fastsætte særlige reg-
ler om, hvilke oplysninger serviceleverandører vil skulle
gemme og hvor længe, hvilke de vil skulle slette og hvor
hurtigt, hvilket ansvar leverandøren vil have for at sikre, at
de vil kunne identificere de brugere, de vil formidle data
på vegne af, hvilke tiltag leverandøren vil være forpligtet
til at foretage for at skulle forhindre uretmæssig anvendelse,
og lignende betingelser og forpligtelser for anvendelsen af
den fælles digitale infrastruktur. De nærmere regler vil blive
fastsat ved bekendtgørelse.
Det følger af den foreslåede § 7, stk. 3, at Erhvervsstyrel-
sen fastsætter regler om serviceleverandørers opbevaring og
overdragelse af data herunder om serviceleverandørers pligt
til vederlagsfrit at overdrage data til en anden serviceleve-
randør.
Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen får mulig-
hed for at pålægge serviceleverandøren forpligtelse til at
opbevare visse kundedata eksempelvis transaktionslogs over
hvilke dokumenter, der er blevet sendt og modtaget, hvornår
de er sendt og modtaget, og hvem de er sendt og modtaget
til. Ligeledes vil bestemmelsen medføre, at Erhvervsstyrel-
sen får mulighed for at pålægge serviceleverandøren at slette
visse kundedata. Dette kunne eksempelvis være en forplig-
telse til ikke at opbevare indholdet af de dokumenter ser-
viceleverandøren formidler, eller ikke at opbevare de pligti-
ge transaktionslogs længere end opbevaringspligten tilsiger.
Bestemmelsen vil medføre, at serviceleverandører vil skulle
overdrage data til en anden serviceleverandør, såfremt en af
loven omfattet virksomhed eller organ inden for den offent-
lige forvaltning ønsker at skifte serviceleverandør.
Bestemmelsen vil bemyndige Erhvervsstyrelsen til at kunne
forpligte serviceleverandører til at skulle bistå deres kunder
med leverandørskifte, samt hvilke data, identifikationsnum-
re og lignende kunden vil have krav på at få udleveret eller
overdraget til en ny leverandør. Det forudsættes, at sådanne
krav vil have til formål at skabe et standardiseret sæt af
mindstekrav, der vil gøre det muligt for kunder at kunne
skifte leverandør uden uoverskuelige tab af data, og uden at
skulle kontakte alle deres samhandelspartnere for at skulle
orientere dem om, at de har fået et nyt identifikationsnum-
mer i netværket.
Det forventes endelig, at bemyndigelsen vil blive benyttet
til at kunne fastsætte regler om, at en kunde over for en
serviceleverandør vil have ret til vederlagsfrit at få udleveret
sin egen slutbrugerdata i et læsbart format.
Det følger af den foreslåede § 7, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen
kan fastsætte regler om, at serviceleverandører er forpligtede
til at udføre tekniske valideringer af udvekslingen af data
og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruk-
tur, der sikrer at de er udformet i overensstemmelse med
gældende standarder herfor.
Det følger af den foreslåede § 7, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen
fastsætter regler for serviceleverandørers pligt til at identifi-
cere deres kunder og validere deres identitet.
Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få mu-
lighed for at pålægge serviceleverandøren forpligtelse til at
identificere, hvilke parter de formidler data på vegne af, og
vil kunne regulere hvordan denne forpligtelse kan eller skal
opfyldes. Dette kunne f.eks. være en forpligtelse til at sikre
at kunder bekræfter deres identitet ikke sjældnere end årligt
ved hjælp af MitID eller en tilsvarende løsning.
Bestemmelsen vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få hjem-
mel til at kunne fastsætte regler for serviceleverandørers
dokumentation af hvilke beføjelser, de er blevet givet af
deres kunder. Dermed vil Erhvervsstyrelsen kunne fastsætte
regler om, at en serviceleverandør, som sender juridisk for-
pligtende dokumenter på en slutbrugers vegne, skal kunne
dokumentere overfor dokumentets modtager, at serviceleve-
randøren har tilladelse hertil. Forslaget indebærer ligeledes,
at Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte regler, der standar-
diserer de krav, der stilles til den påkrævede dokumentation.
Det følger af den foreslåede § 7, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen
kan fastsætte regler om at serviceleverandører skal kunne
dokumentere hvilke beføjelser de har til at agere på kundens
vegne i den fælles digitale infrastruktur. Erhvervsstyrelsen
kan fastsætte regler om hvilken form sådan dokumentation
skal tage. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udle-
vering af denne dokumentation, såvel om formatet i hvil-
ken dokumentation skal udleveres, til hvilke modtagere, og
under hvilke omstændigheder dokumentationen skal udleve-
res.
Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med stk. 5
ovenfor, idet der sandsynligvis vil være et betydeligt sam-
menfald imellem de metoder serviceleverandørens kunde
bruger til at legitimere sig overfor serviceleverandøren, og
de metoder serviceleverandøren bruger til at dokumentere
18
sit mandat overfor andre deltagere i netværket. Eksempelvis
vil en MitID signeret erklæring af kundeforhold kunne op-
fylde begge behov.
Til § 8
Der er i dag ikke fastsat regler om offentligt tilsyn med
den fælles digitale infrastruktur. I praksis fører Erhvervs-
styrelsen tilsyn med infrastrukturen, i det omfang det er
nødvendigt for at vedligeholde og drifte infrastrukturen. Er-
hvervsstyrelsen har også i praksis fungeret som en slags
mediator, såfremt der har været tvister imellem serviceleve-
randører, hvor Erhvervsstyrelsen har ageret kontaktperson
for de to serviceleverandører. Denne mediator-rolle har dog
udelukkende været kommunikativ.
Det følger af den foreslåede § 8, stk. 1, at Erhvervsstyrel-
sen fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og regler
udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrel-
sen vil få hjemmel til at kunne føre tilsyn med overholdelse
af loven og regler udstedt i medfør heraf. Det forventes,
at Erhvervsstyrelsen vil kunne føre et reaktivt tilsyn, hvor
Erhvervsstyrelsen vil kunne basere sit tilsyn på henvendel-
ser eller klager omhandlende mulige overtrædelser af loven
eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Erhvervsstyrelsen
vil kunne afvise åbenlyst grundløse klager eller henvendel-
ser. Erhvervsstyrelsen vil efter det foreslåede ikke kunne få
til opgave at føre et aktivt tilsyn, herunder at gennemføre
kontrol på eget initiativ.
Erhvervsstyrelsen vil efter denne bestemmelse alene kunne
få til opgave at skulle føre tilsyn med den tekniske imple-
mentering af infrastrukturen. Eventuelle tvister der vil om-
handle det substantielle indhold af den information, der bli-
ver udvekslet gennem den fælles digitale infrastruktur, vil
være et anliggende mellem de berørte parter, som således
ikke vil vedrøre Erhvervsstyrelsen.
Det følger af den foreslåede § 8, stk. 2, at virksomheder,
organer inden for den offentlige forvaltning og serviceleve-
randører har efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen pligt til
at meddele styrelsen alle oplysninger, der er nødvendige for
at gennemføre et tilsyn efter stk. 1.
Oplysningspligten afgrænses af forbuddet mod selvinkrimi-
nering i retssikkerhedslovens § 10. Hvilken dokumentation
som vil være den fornødne, vil afhænge af hvilken mulig
overtrædelse, der vil undersøges, men vil ofte omfatte logfi-
ler, konfigurationsfiler, kopier af valideringsskabeloner, ko-
pier af fejlmeddelelser og lignende tekniske artefakter.
Det følger af den foreslåede § 8, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
kan udstede påbud om at bringe forhold, der strider mod
bestemmelser i denne lov eller mod regler fastsat i medfør
heraf, i overensstemmelse med disse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsstyrel-
sen i den forbindelse vil kunne angive en nærmere bestemt
frist, inden for hvilken forholdet skal være bragt i overens-
stemmelse med loven eller regler fastsat i medfør heraf,
samt en angivelse af, at såfremt forholdet ikke vil være bragt
i overensstemmelse hermed inden den angivne frist, vil Er-
hvervsstyrelsen kunne politianmelde forholdet i henhold til
den foreslåede § 11.
Til § 9
Adgangen til Nemhandel er i gældende ret et aftaleforhold
mellem Erhvervsstyrelsen og den enkelte bruger. Som en del
af de betingelser, brugeren tilslutter sig, i forbindelse med
adgangen til Nemhandelsregisteret, accepterer brugeren, at
Erhvervsstyrelsen kan gøre fornødne tekniske og admini-
strative tiltag til at beskytte netværket, op til og inklusive at
udelukke brugeren fra adgang til netværkets centrale kom-
ponenter.
Overtrædelse af betingelserne for anvendelse af Nemhandel
er i gældende ret sanktioneret ved udelukkelse fra netværket
og andre tekniske indgreb i brugerens anvendelse af infra-
strukturen, som beskrevet i bemærkningerne til § 9.
Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, at er der begrundet
formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af den
fælles digitale infrastruktur, kan Erhvervsstyrelsen med øje-
blikkelig virkning foretage de nødvendige og forholdsmæs-
sige tekniske indgreb til forebyggelse og skadesbegrænsning
af misbruget.
Ved en begrundet formodning om misbrug, vil der skulle
være tale om en berettiget grund til mistanken i form af
omstændigheder eller objektive kendsgerninger, som på ob-
jektivt grundlag med rimelighed kan indikere, at der med en
vis sandsynlighed er sket et misbrug.
Misbrug af infrastrukturen kan f.eks. være at sende indhold
af chikanøs, bedragerisk eller på anden måde uhæderlig ka-
rakter, at afsende ukorrekte forsendelser i et sådant omfang,
at den resulterende fejlsøgning er til væsentlig gene for
modtagerne, at forsøge at tilegne sig andres forsendelser ved
at registrere sig med et endepunktsnavn, der kan mistolkes
som tilhørende en anden bruger eller med et endepunkts-ID,
som man ikke har adkomst til, uberettiget at udgive sig for
en myndighed ved at registrere sig med et endepunktsnum-
mer reserveret til myndighedsbrug, at udbrede skadelig soft-
ware igennem infrastrukturen, at anvende infrastrukturen på
en utilsigtet måde, der sætter infrastrukturens stabilitet eller
19
integritet i fare (f.eks. denial-of-service angreb), efter gen-
tagne henvendelser fra Erhvervsstyrelsen fortsat at anvende
infrastrukturen på en måde, der er til uberettiget gene for
andre brugere (f.eks. ved at undlade obligatoriske integri-
tetsvalideringer af forsendelser, som skaber unødigt behov
for fejlsøgning hos modtager).
Ved vurdering af, hvad nødvendigt og forholdsmæssigt tek-
nisk indgreb vil være, vil der skulle foretages en afvejning
op imod det formodede misbrug og dets konkrete karakter.
Skadesbegrænsende tiltag kan tages for at forhindre såvel
direkte som afledte skader. Disse behøver ikke være rent
økonomiske skader, men kan også vedrøre skade på infra-
strukturens generelle pålidelighed og anvendelighed. Hvis
infrastrukturen anvendes til formidling af hasteordrer, kan
tiltag til beskyttelse af denne trafik imod et denial-of-service
angreb f.eks. være berettiget, uanset at den direkte økonomi-
ske betydning af sådanne hasteordrer er relativt lille.
Der er med lovforslaget ikke tiltænkt en ændring af vilkå-
rene for anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, da
de aftalebetingelser der efter praksis har været gældende,
foreslås at gå fra at være et aftaleretligt forhold til at være et
lovreguleret forhold.
Endvidere foreslås det i § 9, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen
kan for at afværge yderligere skade, misbrug eller lignende
træffe afgørelse om, i en nærmere fastsat periode at fratage
en virksomhed, en serviceleverandør eller organ inden for
den offentlige forvaltning, adgangen til brug af den fælles
digitale infrastruktur.
Disse tekniske indgreb kan inkludere at spærre brugeres
adgang til hele eller dele af infrastrukturen.
Erhvervsstyrelsens indgreb efter lovforslagets § 9 vil skul-
le være nødvendige og forholdsmæssige, hvormed det skal
forstås, at indgrebets negative påvirkning vil skulle stå i
et rimeligt forhold til den skade, der med rimelighed vil
kunne formodes at blive forvoldt, hvis indgrebet ikke blev
foretaget. Formålet med de i § 9 hjemlede tiltag er at bringe
misbruget til ophør og fremadrettet beskytte infrastrukturen
og dens brugere imod skade.
Afhængig af karakteren af det pågældende misbrug, den
forvoldte skade eller lignende vil Erhvervsstyrelsen som
udgangspunkt kunne fratage adgang til den digitale infra-
struktur en måned ad gangen med henblik på at igangsætte
umiddelbare skadesbegrænsende aktiviteter. Vurderes dette
ikke i det konkrete tilfælde at være tilstrækkelig tid, vil ad-
gangen kunne nægtes en måned yderligere. Den tidsmæssige
udstrækning vil dog ikke begrænset hertil, men vil være
afhængig af det pågældende misbrug, den pågældende skade
eller lignende.
Til § 10
Gældende ret regulerer ikke pligter og rettigheder for andre
end myndigheder, hvorfor der ikke i dag er fastsat regler om
adgang til at udstede afgørelser og ret til at klage herover.
Det følger af den foreslåede § 10, at klage over Erhvervssty-
relsens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i med-
før heraf kan påklages til højere administrativ myndighed
for så vidt angår retlige spørgsmål.
En konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil være, at
i det omfang en afgørelse efter loven eller regler fastsat i
medfør af loven vil bero på skønsudøvelse, vil der ikke være
adgang til prøvelse af denne skønsudøvelse. Klageinstansen
kan således alene foretage en prøvelse af spørgsmål i det
omfang, efterprøvelsen alene beror på fortolkning af retsreg-
ler og forvaltningsretlige principper.
Til § 11
Der er ikke i gældende ret fastsat strafferetlige sanktioner
for overtrædelser af lovgivningen.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 1, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
overtræder § 5, stk. 1.
Efter lovforslagets § 5, stk. 1, vil organer inden for den
offentlige forvaltning ved udveksling af elektroniske doku-
menter og e-handel skulle anvende den fælles digitale infra-
struktur, hvis den konkrete anvendelse understøttes af infra-
strukturen.
En overtrædelse af den foreslåede § 5, stk. 1, vil bestå i
manglende anvendelse af den fælles digitale infrastruktur
ved udveksling af elektroniske dokumenter og e-handel i
tilfælde, hvor den konkrete anvendelse vil understøttes af in-
frastrukturen. Der kan f.eks. være tale om et offentligretligt
organ, der vil nægte at modtage elektroniske fakturaer, eller
vil afvise at realitetsbehandle teknisk gyldige fakturaer, fordi
de vil kræve at felter i standarden skal udfyldes på en anden
måde end fastsat, herunder anvende fast definerede felter
som fritekstfelter eller lignende.
Det vil alene være organer inden for den offentlige forvalt-
ning, som defineret i lovforslagets § 2, nr. 3, der vil kunne
straffes efter bestemmelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 5, stk. 1. Ligeledes vil strafansvaret begrænses til tilfælde,
20
hvor der vil være tale om forsætlig adfærd eller grov uagt-
somhed.
I valget af en passende sanktion, bør der inddrages hensyn
til hvor stor eventuel skadevirkning, overtrædelsen har for-
voldt eller har tilsigtet at forvolde, om overtrædelsen er sket
med henblik på at skade den fælles offentlige infrastruktur
eller at omgå tekniske krav og standarder mv.
Det antages, at overtrædelser, der måtte have uberettiget be-
rigelse til sigte, efter omstændighederne vil kunne henføres
under straffelovens bestemmelser om f.eks. databedrageri. I
det omfang dette ikke måtte være muligt, vil der ved straf
efter denne bestemmelse også kunne inddrages hensyn her-
til, herunder hvor stor en uberettiget berigelse, der er tilsig-
tet opnåelse.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 2, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
undlader at overholde sin forpligtelse efter § 7, stk. 1.
Efter lovforslagets § 7, stk. 1, vil serviceleverandører, der
forestår udvekslingen af data og elektroniske dokumenter
i den fælles digitale infrastruktur, være forpligtede til at an-
vende de standarder, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen, jf. §
4, stk. 1. Manglende anvendelse vil kunne bestå i manglende
anvendelse af syntaksvalidering (en validering i systemet,
som forhindrer at ugyldige dokumenter sendes igennem in-
frastrukturen), til gene for de modtagere, der skal bruge tid
på at identificere fejlen; ukorrekt indlæsning af dokumen-
ter, som forholder modtageren nødvendig og obligatorisk
information; manglende understøttelse af obligatoriske fel-
ter, f.eks. obligatoriske modtager-ID typer; og tilsvarende
alvorlige brud på korrekt anvendelse af infrastrukturen.
Overtrædelse af bestemmelsen vil ligeledes kunne bestå i
manglende iagttagelse af, de forpligtelser som følger af § 7 i
de tilfælde, hvor en virksomhed eller et organ inden for den
offentlige forvaltning selv vil forestå udvekslingen af data
og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruk-
tur, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, eller § 6, stk. 2.
Ansvarssubjekt efter den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 2, vil
være serviceleverandører, samt virksomheder og organer in-
den for den offentlige forvaltning, i det omfang disse selv
forestår udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i
den fælles digitale infrastruktur, jf. § 5, stk. 4, og § 6, stk. 2.
Strafansvaret begrænses til tilfælde, hvor der vil være tale
om forsætlig adfærd eller grov uagtsomhed.
Vedrørende valget af passende sanktion henvises til det gen-
nemgåede i de specielle bemærkninger til stk. 1 sidste afsnit.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 3, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den underlader at fremsende fornøden dokumen-
tation, som påkrævet efter § 8, stk. 2.
Efter lovforslagets § 8, stk. 2, har virksomheder, organer
inden for den offentlige forvaltning og serviceleverandører,
efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen, pligt til at meddele
styrelsen alle oplysninger, der er nødvendige for at gennem-
føre et tilsyn efter stk. 1.
Bestemmelsen i § 11, stk. 1, nr. 3 vil medføre at organer
inden for den offentlige forvaltning, virksomheder eller ser-
viceleverandører kan straffes med bøde, hvis de, efter an-
modning fra Erhvervsstyrelsen undlader at ville fremsende
fornøden dokumentation for, at styrelsen kan tage stilling til,
om loven og regler fastsat i medfør af loven er overholdt.
Vedrørende valget af passende sanktion henvises til det gen-
nemgåede i de specielle bemærkninger til stk. 1 sidste afsnit.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 2, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det bemærkes, at ved valg af ansvarssubjekt for overtrædel-
ser af særlovgivning, hvor der er hjemlet strafansvar for
juridiske personer, er udgangspunktet, at der rejses tiltale
mod den juridiske person. I en række tilfælde kan der
imidlertid være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere
fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet
forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Har ledelsen af den
juridiske person eller en overordnet ansat, herunder direk-
tøren, eksempelvis handlet forsætligt eller udvist grov uagt-
somhed, skal tiltalen foruden imod den juridiske person som
udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvarli-
ge. Tiltale mod underordnede ansatte skal i almindelighed
ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændighe-
der. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der er tale
om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har
begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der
rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der henvises
i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafan-
svar for juridiske personer.
Statslige myndigheder og kommuner kan ifølge straffelo-
vens § 27, stk. 2, alene straffes i anledning af overtrædelser,
der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller
kan sidestilles med virksomhed udøvet af private. Offentlige
myndigheder kan således alene ifalde strafansvar efter reg-
lerne i straffelovens kapitel 5, i det omfang myndigheden
optræder på en måde, der kan sammenlignes med virksom-
21
hed, der udøves af en privatperson eller af et selskab, det vil
sige i egenskab af driftsherre.
Reglerne i straffelovens kapitel 5 omfatter derimod ikke lov-
overtrædelser, der begås som led i myndighedsudøvelse. I
sådanne tilfælde kan der alene blive tale om personligt straf-
ansvar for de ansvarlige enkeltpersoner.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 3, at i forskrifter, der
udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
I valget af en passende sanktion, bør der ligeledes her
inddrages de hensyn, som er gennemgået i de specielle be-
mærkninger til stk. 1, nr. 1. Der vil derfor skulle inddrages
hensyn til hvor stor eventuel skadevirkning, overtrædelsen
har forvoldt eller har tilsigtet at forvolde, om overtrædelsen
er sket med henblik på at skade den fælles offentlige infra-
struktur eller at omgå tekniske krav og standarder mv.
Ligeledes vil overtrædelser, der måtte have uberettiget beri-
gelse til sigte, efter omstændighederne kunne henføres under
straffelovens bestemmelser om f.eks. databedrageri. I det
omfang, dette ikke måtte være muligt, vil der ved straf ef-
ter denne bestemmelse også kunne inddrages hensyn hertil,
herunder hvor stor en uberettiget berigelse, der er tilsigtet
opnåelse.
Til § 12
Det følger af den foreslåede § 12, at loven træder i kraft den
1. januar 2024.
Den foreslåede ikrafttrædelse er fastsat med henblik på at
imødekomme pligten i bekendtgørelse nr. 98 af 26. januar
2023 om anmeldelse og registrering af digitale standard
bogføringssystemer, der medfører, at bogføringssystemsud-
bydere skal have anmeldt deres systemer til registrering hos
Erhvervsstyrelsen, når de opfylder en række krav, herunder
e-fakturering i den fælles digitale infrastruktur. Udbydere
af digitale bogføringssystemer skal i løbet af 2024 tilbyde e-
fakturering til deres virksomhedskunder, hvorfor lovforsla-
get om den fælles digitale infrastruktur foreslås trådt i kraft
1. januar 2024. Dette vil gøre lovgrundlaget mere klart og
tilgængeligt for systemudbyderne og virksomhederne, når
de skal tilvælge e-fakturering.
Til § 13
Det følger af den foreslåede § 13, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområ-
de og vil indebære, at loven ikke vil gælde for Færøerne
og Grønland. Dette vil være tilsvarende for reglerne om
elektronisk fakturering ved offentlige udbud i lov nr. 1593 af
18. december 2018 om elektronisk fakturering ved offentli-
ge udbud, som ligeledes ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
22