Fremsat den 25. oktober 2023 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 25. oktober 2023 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning
(Forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og
gassektoren, m.v.)
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12.
maj 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 745 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1. I §63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »forbrugeren« til:
»elkunden«.
2. I § 71, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.
3. I § 71, stk. 2, ændres »§ 71 a, stk. 6« til: »§ 71 a, stk. 7«.
4. I § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, udgår »forhøjelse til«, og
»nettab og« ændres til »nettab samt systemydelser og«.
5. I § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, indsættes efter »om«: »beløbs-
mæssige«.
6. § 71 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahub, skal offentliggøre forretningsplanen efter
stk. 1 og samtidig indsende forretningsplanen til klima-,
energi- og forsyningsministeren til orientering.«
7. I § 71 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsy-
ningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter
og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen,
og som forventes at medføre meromkostninger.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
8. I § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »virksomhed, kan
ansøge« til: »virksomhed, dog ikke Datahub, kan på bag-
grund af en energifaglig vurdering efter stk. 3 ansøge«, og
»de aktiviteter som er beskrevet i forretningsplanen« ændres
til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i
forretningsplanen, og som medfører meromkostninger«.
9. I § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »ind-
hold,«: »om offentliggørelse,«, efter »stk. 2,« indsættes:
»om processen vedrørende en energifaglig vurdering efter
stk. 3,«, efter »indsende« indsættes: »en«, og efter »inddra-
gelse af offentligheden« indsættes: »i forbindelse med udar-
bejdelse af forretningsplanen efter stk. 1«.
10. I § 71 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »ansøgning efter
stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om
konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offent-
ligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger
meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen«
til: »ansøgning om tillæg efter stk. 4, herunder om frist for
indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskri-
delse og om hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og
aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen,«.
§ 2
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
16. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18.
maj 2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, og senest ved
§ 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I § 37 d, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.
2. § 37 d, stk. 4, nr. 5, affattes således:
»5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts-
rammen, herunder
a) om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk.
4, nr. 4,
b) om dækning af systemydelser, nødforsyningsomkost-
ninger og omkostninger til balancering og
Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2023-24
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2023-9972
DB000769
c) som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.«
3. § 37 e, affattes således:
»§ 37 e. Systemoperatøren kan indhente klima-, energi-
og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye ak-
tiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre
meromkostninger. Der skal ske inddragelse af offentlighe-
den i forbindelse hermed.
Stk. 2. Systemoperatøren kan på baggrund af en energi-
faglig vurdering efter stk. 1, ansøge Forsyningstilsynet om
tillæg til indtægtsrammen for nye aktiviteter og aktivitets-
ændringer, der medfører meromkostninger.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 2, herun-
der om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens
af fristoverskridelse, og hvordan meromkostninger til nye
aktiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1,
indgår i indtægtsrammen efter § 37 d.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter
stk. 2 for systemoperatørens regning.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende sy-
stemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi-
og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter stk.
1, herunder om indhold og frister, og om inddragelse af
offentligheden.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Justering og forenkling af den økonomiske regulering af den, der varetager systemansvarlig virksomhed i elsektoren.
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Forenkling af økonomisk regulering af systemoperatør i gassektoren.
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at justere den økonomiske regu-
lering af Energinets systemansvarlige virksomhed, da den
systemansvarlige virksomhed, herunder Datahub, ikke hen-
sigtsmæssigt kan underlægges en traditionel indtægtsram-
meregulering. Den systemansvarlige virksomhed adskiller
sig fra andre indtægtsrammeregulerede virksomheder, bl.a.
ved at være en drifts- og udviklingstung virksomhed med få
fysiske anlægsaktiver, hvilket på nogle områder nødvendig-
gør en anden tilgang til fastsættelse og justering af indtægts-
rammen.
Den nuværende økonomiske regulering af Energinets trans-
missionsvirksomhed i elsektoren og transmissionssystemejer
i gassektoren forbliver samtidig uændret.
Med lovforslaget foretages en ændring af den økonomiske
regulering af Energinets systemansvarlig virksomhed i el-
og gassektoren, så reguleringen dermed tydeligere afspejler
den, der varetager systemansvarlig virksomhed i elsektoren
og systemoperatøren i gassektorens særlige karakter i form
af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital og egenka-
pital, og det forhold, at den systemansvarlige virksomhed
og systemoperatøren varetager opgaver med et særligt sam-
fundsøkonomisk fokus.
Energinet har ansvaret for den overordnede forsyningssik-
kerhed på el- og gasområdet i Danmark. Som systeman-
svarlig virksomhed i el- og gassektoren har Energinet bl.a.
ansvar for den daglige drift og balancering af Danmarks
energisystem, og skal gennem en sammenhængende og hel-
hedsorienteret planlægning sørge for, at den overordnede
infrastruktur er tilstrækkeligt robust og fleksibel til at hånd-
tere Danmarks behov for transport af energi hver dag, samt
bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning.
Samtidig betyder vejen frem mod 70 pct. CO2-reduktion i
2030 og det længere sigte mod klimaneutralitet samt beho-
vet for at øge tempoet på udfasningen af Danmarks afhæn-
gighed af fossile brændstoffer, der er opstået efter Ruslands
invasion af Ukraine, at Energinet ser ind i en fremtid, hvor
Energinets opgave som systemansvarlig virksomhed i el- og
gassektoren forventes at være af en ny skala og kompleksi-
tet. Lovforslaget vil således bl.a. muliggøre en mere fleksi-
bel, hurtig og tidssvarende justering af indtægtsrammen for
de aktiviteter, Energinet udfører som hhv. systemansvarlig
virksomhed i elsektoren og systemoperatøren i gassektoren,
således at fastsættelsen af indtægtsrammen bliver mere for-
udsigelig i forhold til de opgaver, der skal varetages. Her-
med muliggøres effektive og fremtidssvarende løsninger i en
energisektor, der er under hastig udvikling, hvor ikke kun
nationale, men også geopolitiske hensyn udenfor Danmarks
grænser i stigende grad spiller ind.
Lovforslaget indebærer for det første, at forrentningsgrund-
laget i den nuværende økonomiske regulering af Energinets
systemansvarlig virksomhed i el- og gassektoren præciseres,
så Forsyningstilsynet får mulighed for at fastsætte et mere
retvisende forrentningsgrundlag i forhold til Energinets sy-
stemansvarlige virksomheds risici. I tillæg til et beløb, der
medfører forrentning af den investerede kapital, vil en risi-
3
kojusteret forrentning således også kunne bestå af et beløb,
der kompenserer for driftsmæssige risici.
Lovforslaget indebærer for det andet en præcisering af den
økonomiske regulering af Energinets systemansvarlige virk-
somhed i el- og gassektoren med hensyn til omkostninger til
systemydelser, nettab, nødforsyninger og balancering, dvs.
ydelser der er nødvendige for at sikre en stabil og sikker
drift af el- og gassystemet og opretholdelsen af forsynings-
sikkerheden. Da disse omkostninger kun i ringe grad er på-
virkelige på kort sigt, vanskelige at forudse og ofte drevet af
eksterne forhold, og først og fremmest styres af overordnede
samfundsøkonomiske hensyn, muliggøres med lovforslaget
en præcisering af, at omkostningerne ikke omfattes af sel-
skabsøkonomiske incitamenter eller effektiviseringskrav.
Lovforslaget indebærer for det tredje en tydeliggørelse af
Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte regler om be-
løbsmæssige justeringer af indtægtsrammen som følge af
differencer. Differencer opstår, når Energinet enten opkræ-
ver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de
endelige indtægtsrammer. Differencer er uundgåelige, da det
ikke er muligt at budgettere omkostninger eller forudse tari-
findtægter helt præcist. Med lovforslaget præciseres det, at
vedrørende Energinets systemansvarlig virksomhed i el- og
gassektoren, forrentes differencer ikke, hverken i forbruger-
nes eller Energinets favør. Det skyldes, at for Energinets sy-
stemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren er differen-
cer i væsentlig grad drevet af vanskeligt forudsigelige, men
nødvendige omkostninger til systemydelser, nettab, nødfor-
syninger og balancering, dvs. ydelser der sikrer en stabil
og sikker drift af el- og gassystemet og opretholdelsen af
forsyningssikkerheden. Differencer er således i vidt omfang
drevet af forhold, der vanskeligt og ikke hensigtsmæssigt
kan styres præcist af Energinets systemansvarlige virksom-
hed.
Lovforslaget indebærer for det fjerde en smidiggørelse af
den økonomiske regulering af Energinets systemansvarlige
virksomhed i el- og gassektoren. Med lovforslaget vil den,
der varetager systemansvarlig virksomhed i el- og gassekto-
ren efter udarbejdelse af en forretningsplan kunne indhente
ministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og
aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkostnin-
ger. Forsyningstilsynet vil efterfølgende lægge ministerens
energifaglige vurdering til grund i forbindelse med fastsæt-
telsen af en ny indtægtsramme på baggrund af realiserede
meromkostninger. Dette sikrer dels en mere fleksibel og
hurtigere proces i forhold til tillæg til indtægtsrammen og
dermed smidiggøres muligheden for at varetage nye aktivi-
teter, en forenkling af myndighedernes arbejdsgang og for-
bedring af muligheden for tilsyn, samt en øget økonomisk
sikkerhed for, at Energinets systemansvarlige virksomheds
nye aktiviteter og aktivitetsændringer i el- og gassektoren vil
kunne dækkes af en efterfølgende indtægtsramme.
Lovforslaget indebærer derudover en række præciseringer
vedrørende rammerne for driftsmæssige afskrivninger i for-
hold til aktiverede omkostninger for IT-anlæg, håndtering
af flaskehalsindtægter, samt at referencerammen for fastsæt-
telse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode for-
ventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er et
udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger
for Energinets systemansvarlige virksomhed i el- og gassek-
toren, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.
2. Lovforslagets baggrund
Med lovforslaget følges der op på stemmeaftalen ”Fremtids-
sikret økonomisk regulering af Energinet” af 8. maj 2018,
mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed stiftet i
henhold til lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet
med det formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den
overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre
åben og lige adgang for alle brugere af nettene.
Energinet har siden sin etablering i 2005 været un-
derlagt hvile-i-sig-selv-regulering. Hvile-i-sig-reguleringen
blev ændret ved lov nr. 2211 af 29. december 2020 til
en indtægtsrammeregulering. På det tidspunkt skelnede ind-
tægtsrammereguleringen på gasområdet ikke mellem trans-
missionssystemejer og systemoperatør, idet systemoperatør
på det tidspunkt var en integreret del af Energinets gas-
transmissionsselskab.
Efterfølgende har Energinet gennemgået en omorganisering,
der på gasområdet har medført en selskabsmæssig spaltning
af Energinets transmissionsselskab til to enheder: transmis-
sionssystemejer og systemoperatør. Parallelt hermed er gas-
områdets systemoperatør blevet sammenlagt med Energinets
eksisterende systemansvarlige virksomhed på elområdet til
en samlet enhed for systemansvar.
I forbindelse med Forsyningstilsynets forberedende arbejde
til udstedelse af bekendtgørelse om indtægtsramme og regu-
leringsregnskab for den, der varetager systemansvarlig virk-
somhed, fremgik det imidlertid, at indtægtsrammeregulerin-
gens ordlyd ikke i tilstrækkeligt omfang gav Forsyningstil-
synet en klar mulighed for at tage hensyn til den, der vareta-
ger systemansvarlig virksomhed i elsektoren og systemope-
ratøren i gassektorens særlige karakter og økonomiske risici,
ved Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen.
Ved lov nr. 1594 af 28. december 2022 blev indtægtsram-
mereguleringen justeret til at afspejle Energinets omstruktu-
rering, samtidig med at ministeren fik bemyndigelse til at
fastsætte virkningstidspunktet for indtægtsrammeregulerin-
gen for dermed at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæs-
sig implementering, herunder særligt vedrørende indtægts-
rammereguleringen af Energinets systemansvarlig virksom-
hed på el- og gasområdet. Med bekendtgørelse nr. 1605
af 28. december 2022 om økonomisk regulering af Ener-
ginet og dennes helejede datterselskaber blev det fastsat,
at indtægtsrammereguleringen fik virkning for indtægtsram-
mer fra 2023 for Energinets transmissionsvirksomhed på
4
elområdet og transmissionssystemejer på gasområdet, mens
reguleringen for Energinets systemansvarlig virksomhed på
el- og gasområdet først får virkning for indtægtsrammer
for 2024. Med hensyn til virkningstidspunktet for overgan-
gen til en indtægtsrammeregulering for den der varetager
systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområ-
det og for systemoperatøren på gasområdet kan det dog
ikke udelukkes, at virkningstidspunktet bliver senere end 1.
januar 2024 for at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæs-
sig implementering af indtægtsrammereguleringen. Energi-
nets systemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet er
dermed underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, der tidligst ud-
løber med udgangen af 2023.
Siden stemmeaftalen ”Fremtidssikret økonomisk regulering
af Energinet” af 8. maj 2018, har energisektoren gennem-
gået en hastig udvikling, blandt andet som følge af EU’s
genopretningsplan efter Covid-19 og ønsket om at styrke
Danmarks forsyningssikkerhed og uafhængighed af fossil
energi fra Rusland og andre stater.
På den baggrund er der indgået en række aftaler med væ-
sentlig betydning for Energinets rolle i den accelererede
grønne omstilling, og dermed et behov for en fremadsynet
økonomisk regulering af Energinet. Eksempelvis kan næv-
nes: ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni
2020”, mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Alternativet. Aftalen medfører, at Danmark
står foran en ambitiøs udbygning af grøn energi og en
markant satsning på fremtidens grønne teknologier, såsom
CO2-fangst og Power-to-X, samt etablering af verdens førs-
te energiøer. I ”Klimaftale om grøn strøm og varme 2022” af
25. juni 2022, mellem den daværende regering (Socialdemo-
kratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkepar-
ti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne,
fastslår parterne, at Danmark og Europa skal være sikrere
og grønnere, og at det bl.a. skal ske gennem en øget udnyt-
telse af Danmarks havvindpotentiale, samt en mere proaktiv
udbygning af transmissionsnettet. Med ”Tillægsaftale om
udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm” af
30. maj 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venst-
re og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-
ance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet omsættes målsæt-
ninger fra Klimaftale om grøn strøm og varme 2022 endvi-
dere til konkrete projekter, der i stor skala kan accelerere
den grønne omstilling.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Justering og forenkling af den økonomiske regule-
ring af den, der varetager systemansvarlig virksomhed i
elsektoren.
3.1.1. Gældende ret
Lov om elforsyning regulerer elområdet i Danmark og
fastsætter herunder rammerne for eltransmission og syste-
mansvarlig virksomhed, som er opgaver, der varetages af
Energinet. Endvidere ejer og driver Energinet Datahub, en
it-platform, som håndterer måledata, stamdata, nødvendige
transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktø-
rer i Danmark. Systemansvarlig virksomhed omfatter også
aktiviteter i relation til Datahub. Når begrebet systemansvar-
lig virksomhed nævnes, dækker det således også Datahub,
medmindre det konkret er undtaget.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, i lov
om elforsyning, at priser for ydelser fra den, der varetager
transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed,
fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. For-
syningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den på-
gældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkost-
ninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af
den investerede kapital.
I bemærkningerne til § 71, stk. 2, vedrørende indtægtsram-
men, uddybes det, at indtægtsrammen fastsættes på bag-
grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,
således at omkostningsrammen rummer driftsomkostninger
og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivnin-
ger, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som frem-
sat, 33.
Af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 1, vedrørende hvilke
indtægter, der omfattes af en indtægtsramme, fremgår det
endvidere, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsæt-
ter regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår i indtægts-
rammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed,
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 35.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 71, stk. 4,
nr. 2, vedrørende omkostningsrammen, at det forventes, at
Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsomkostnin-
ger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkostninger over
en periode. Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet
fastsætter perioden under hensyn til, at driftsomkostningerne
i første reguleringsperiode bedst muligt er et udtryk for de
effektive driftsomkostninger, Folketingstidende 2020-21, til-
læg A, L 99 som fremsat, 35.
Af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 3, uddybes det vedrø-
rende fastsættelse af forrentningsrammen, at Forsyningstil-
synet skal fastsætte regler om, hvilke aktiver der vil være
omfattet af forrentningsrammen, og hvordan forrentnings-
rammen skal udformes. I forhold til forrentningsrammen
vil den sikre, at den, der varetager transmissionsvirksom-
hed eller systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at
opkræve en risikobaseret forrentning, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 39.
Af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 4, vedrørende Forsy-
ningstilsynets mulighed for at fastsætte effektiviseringskrav,
fremgår det endvidere, at omkostninger til systemydelser
vil være undtaget effektiviseringskrav, da der er tale om ik-
5
kepåvirkelige omkostninger, jf. Folketingstidende 2020-21,
tillæg A, L 99 som fremsat, 39.
Efter § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, fastsætter Forsyningstilsynet
nærmere regler om beregning og justering af indtægtsram-
men, herunder om forhøjelse til dækning af omkostninger til
nettab. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at
metoden til dækning af omkostninger til nettab forudsættes
at blive udmøntet, således at den, der varetager transmissi-
onsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, dog ikke
Datahub, har incitament til at begrænse nettab på kort og
langt sigt ud fra et samlet samfundsøkonomisk sigte. Det
vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte metoden for,
hvordan omkostninger til dækning af nettab indregnes, så
den tager højde for graden af påvirkelighed af omkostninger
til nettab, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som
fremsat, 41.
Efter § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, fastsætter Forsyningstilsynet
nærmere regler om beregning og justering af indtægtsram-
men, herunder om justeringer som følge af differencer efter
nr. 7. Det fremgår uddybende af bemærkningerne til bestem-
melsen, § 71, stk. 4, nr. 7, at det forudsættes, at Forsynings-
tilsynet fastsætter regler om, at differencer i forbrugernes
favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved diffe-
rencer i den, der varetager transmissionsvirksomheds eller
systemansvarlig virksomheds favør. Derved vil reglerne bli-
ve udformet, således at den, der varetager transmissionsvirk-
somhed eller systemansvarlig virksomhed, får incitament til
at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt,
dog under hensyn til tarifstabilitet, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 41.
Det følger endvidere af § 71 a, stk. 1, at den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, forud for
hver reguleringsperiode skal udarbejde en forretningsplan,
der beskriver aktiviteter for den, der varetager systeman-
svarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennem-
ført. Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse
med udarbejdelse af forretningsplanen. Den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningspla-
nen efter stk. 1 til klima-, energi- og forsyningsministeren,
der påser, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offent-
ligheden, og afgiver en udtalelse om planen, jf. § 71 a,
stk. 2. Af bemærkningerne til § 71 a, stk. 1, fremgår det,
at det på grundlag af forretningsplanen vil være muligt for
den systemansvarlige virksomhed at ansøge Forsyningstilsy-
net om tillæg til indtægtsrammen. Forretningsplanen skal
således sikre mulighed for, at selskabet fortsat kan varetage
sine opgaver ud fra samfundsøkonomiske prioriteringer, og
samtidig sikre en større transparens om selskabets aktivite-
ter, og hvordan disse sikres gennemført.
Det bemærkes, at som udgangspunkt er aktiviteter i relation
til Datahub tillige systemansvarlig virksomhed. Når begre-
bet systemansvarlig virksomhed nævnes, dækker det således
også Datahub, medmindre det konkret er undtaget, jf. Folke-
tingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 32. Med
hensyn til begrebet Datahub henvises til definitionen i § 5,
nr. 6, i lov om elforsyning. Det fremgår af bemærkninger
til § 71 a, stk. 1, at bestemmelsen ikke gælder for Data-
hub. Baggrunden for dette er, at ændringer i Datahubs akti-
viteter og opgaver i stedet vil kunne håndteres på anden vis,
f.eks. gennem rekalibrering, jf. Folketingstidende 2020-21,
tillæg A, L 99 som fremsat, 42.
Endvidere fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren
nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold,
om frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed
for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og
om inddragelse af offentligheden, jf. § 71 a, stk. 5. Bemyn-
digelsen er udmøntet i bekendtgørelse om systemansvarlig
virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan efter
§ 71 a, stk. 3, ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til ind-
tægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er
beskrevet i forretningsplanen. Bemærkningerne til bestem-
melsen præciserer, at tillæg til meromkostninger for aktivi-
teter nævnt i forretningsplanen kræver en godkendelse fra
Forsyningstilsynet, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A,
L 99 som fremsat, 43.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning
efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning,
om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af of-
fentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætnin-
ger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningspla-
nen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71, jf. § 71 a, stk.
6. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse om
indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der vareta-
ger systemansvarlig virksomhed.
Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslov
nr. 2211 af 29. december, § 4, stk. 6, som ændret ved lov
nr. 1594 af 28. december 2022, § 5, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for
virkningen af ovenstående regler, herunder at ministeren kan
fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskel-
lige tidspunkter. Det fremgår endvidere, at de hidtil gælden-
de regler finder anvendelse, indtil klima-, energi- og forsy-
ningsministeren har fastsat tidspunktet for virkningen. Det
uddybes i bemærkningerne, at med hensyn til virkningstids-
punktet for overgangen til en indtægtsrammeregulering for
den der varetager systemansvarlig virksomhed, herunder
Datahub, på elområdet og for systemoperatøren på gasområ-
det kan det dog ikke udelukkes, at virkningstidspunktet bli-
ver senere end 1. januar 2024 for at sikre tilstrækkelig tid til
en hensigtsmæssig implementering af indtægtsrammeregule-
ringen. Ministerens bemyndigelse er udmøntet ved bekendt-
gørelse nr. 1605 af 28 december 2022 om økonomisk regu-
lering af Energinet og dennes helejede datterselskaber. Heri
er det fastsat, at indtægtsrammereguleringen har virkning for
indtægtsrammer fra 2023 for Energinets transmissionsvirk-
somhed på elområdet og transmissionssystemejer på gasom-
rådet, mens indtægtsrammereguleringen for Energinets sy-
stemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet får virkning
for indtægtsrammer for 2024. Energinets systemansvarlig
6
virksomhed på el- og gasområdet er dermed underlagt hvile-
i-sig-selv-regulering, der tidligst udløber med udgangen af
2023.
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Energinet varetager transmissions- og systemansvarlig virk-
somhed i elsektoren. Energinet har siden sin etablering
i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-regulering. Hvile-i-
sig-selv-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211 af 29.
december 2020, til en indtægtsrammeregulering, hvor For-
syningstilsynet samtidig bemyndiges til at udstede nærmere
regler om fastsættelse af indtægtsrammer, herunder om be-
regning og justeringer af indtægtsrammen.
I forbindelse med Forsyningstilsynets efterfølgende arbejde
med udmøntning af indtægtsrammereguleringen vedrørende
Energinets systemansvarlig virksomhed i elsektoren, frem-
gik det imidlertid, at indtægtsrammereguleringens ordlyd
ikke i tilstrækkeligt omfang giver Forsyningstilsynet en klar
mulighed for at tage hensyn til den, der varetager systeman-
svarlig virksomheds særlige karakter og økonomiske risici,
der følger af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital
og egenkapital samt opgaver med et særligt samfundsøkono-
misk sigte.
På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet vurdering, at det er nødvendigt at foretage en række
lovgivningsmæssige justeringer til indtægtsrammeregulerin-
gen af den, der varetager systemansvarlig virksomhed. Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at
en præcisering og forenkling af den økonomiske regulering,
herunder rammer vedrørende forrentningsgrundlag, nettab,
differencer, samt forretningsplanen vil sikre en tydeliggørel-
se af Forsyningstilsynets lovgivningsmæssige rammer og
mulighed for i den konkrete udmøntning af reguleringen at
tage de nødvendige hensyn til den, der varetager systeman-
svarlig virksomheds særlige karakter og økonomiske risici.
Det er herunder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vurdering, at i forhold til forrentningsrammen vil forrent-
ningsgrundlaget skulle sikre, at den, der varetager systeman-
svarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve en risiko-
baseret forrentning. I praksis indebærer dette, at i tillæg til
et beløb til forrentning af den investerede kapital, skal et be-
løb, der kompenserer for driftsmæssige risici, kunne indgå.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-
re, at der er behov for en tydeliggørelse af, at nettab og
systemydelser ikke omfattes af selskabsøkonomiske incita-
menter. Nettab og systemydelser vil skulle opfattes som
ikkepåvirkelige omkostninger og vil ikke være omfattet
af effektiviseringskrav. Med ikkepåvirkelige omkostninger
menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig
grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt effektivise-
ringspotentiale. Det skyldes, at efter Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering har den, der varetager sy-
stemansvarlig virksomhed, ud fra et samfundsøkonomisk
perspektiv ikke en hensigtsmæssig mulighed for på kort sigt
gennem driften at reducere omkostninger til systemydelser
og nettab, dvs. ydelser der er nødvendige for at sikre en sta-
bil, sikker og optimal drift af elsystemet og opretholdelsen
af forsyningssikkerheden. Yderligere ønsker Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet at undgå dobbeltregulering med
hensyn til optimering af nettab, da optimering af nettab
allerede er et element i ministerens godkendelse af Energi-
nets investeringer efter lov om Energinet. Således er det
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at lov
om Energinet allerede i al væsentlighed sikrer optimering af
nettab i Danmarks elsystem.
Differencer opstår, når der gennem tarifferne enten opkræ-
ves for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til
de endelige indtægtsrammer. Differencer er uundgåelige, da
det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller forudse
tarifindtægter helt præcist. Differencer i forbrugernes favør
skal betales tilbage. For den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, er differencer i væsentlig grad drevet af de
ovenfor beskrevet nødvendige og ikkepåvirkelige omkost-
ninger til systemydelser og nettab. På den baggrund er det
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at i af-
vejningen mellem på den ene side et selskabsøkonomisk in-
citament til at begrænse differencer og afvikle dem hurtigst
muligt, og på den anden side et hensyn til tarifstabilitet og
den, der varetager systemansvars begrænsede kapitalgrund-
lag, er det mest hensigtsmæssigt at sikre, at differencer ikke
forrentes, hverken i forbrugernes eller den, der varetager
systemansvarlig virksomheds favør.
Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke
Datahubs, forretningsplan er med til at sikre et fremadsynet
element i den økonomiske regulering, mens der samtidig
er transparens om selskabets aktiviteter. Der er imidlertid
efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering
behov for at forenkle processer og kadencer i forbindelse
hermed, så der sikres tilstrækkelig fleksibilitet til, at selska-
bet vil kunne igangsætte nye aktiviteter hurtigere. Forret-
ningsplanen skal derfor i højere grad minde om Energinets
langsigtede udviklingsplan, der kendes fra systemansvarsbe-
kendtgørelsen, § 12. Den langsigtede udviklingsplan er en
plan, hvor Energinet beskriver den strategiske retning for
udviklingen af el- og gastransmissionssystemerne, og leder
frem til afdækning og vurdering af potentielle nye løsninger
for at fremme integrationen af vedvarende energi, sikre høj
forsyningssikkerhed, indfri samfundsøkonomiske potentialer
mv.
Endelig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der er behov for en præcisering af rammer-
ne for driftsmæssige afskrivninger i forhold til aktiverede
omkostninger for IT-anlæg, samt håndtering af flaskehals-
indtægter. Ligeledes vurderes der at være behov for en præ-
cisering af, at driftsomkostninger for den, der varetager sy-
stemansvarlig virksomhed, forventes at opgøres som drifts-
omkostninger over en periode, herunder at referencerammen
for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringspe-
riode forventes at opgøres over en periode, der bedst muligt
7
er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkost-
ninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata. Dette skal
bidrage til en fremtidssikret økonomisk regulering af den,
der varetager systemansvarlig virksomhed.
På baggrund af ovenstående er det Klima-, Energi- og For-
syningsministeriets samlede vurdering, at en sådan ordning
vil kunne bidrage til at sikre Energinet nødvendige og frem-
tidssikrede rammer til at kunne agere med tilstrækkelig agi-
litet i lys af fremtidens udfordringer og forventede opgaver
med bl.a. at indpasse havvind og anden VE-produktion af
historisk stor skala, og fortsat sikre forsyningssikkerheden
og den grønne omstilling frem mod opfyldelsen af Dan-
marks klimamål.
Endelig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at ovenstående justeringer af indtægtsrammere-
guleringen vil være i overensstemmelse med stemmeaftalen
”Fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet” af 8.
maj 2018, mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokrati-
et, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Fol-
keparti.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at en risikojusteret forrentning for den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, vil skulle bestå af
et samlet beløb, hvori indgår dels et beløb, der medfører
forrentning af den investerede kapital, og dels et beløb, der
kompenserer for driftsmæssige risici. Den foreslåede juste-
ring skal ses i sammenhæng med, at den, der varetager sy-
stemansvarlig virksomhed, kun i begrænset omfang besidder
egenkapital eller anlægsaktiver, der traditionelt indgår i et
forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital. Det fore-
slåede vil medføre, at der skabes lovgivningsmæssige ram-
mer for, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af en forret-
ningsramme vil skulle benytte et mere retvisende grundlag
for en risikobaseret forrentning, der i højere grad afspejler
den, der varetager systemansvarlig virksomheds driftsmæs-
sige risici.
Lovforslaget præciserer endvidere, dels at aktiverede om-
kostninger for IT-anlæg vil være omfattet af begrebet drifts-
mæssige afskrivninger i forbindelse med Forsyningstilsynets
fastsættelse af omkostningsrammen for den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, dels at Forsyningstilsynet også
vil kunne fastsætte regler om, hvordan flaskehalsindtægter
indgår i den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog
ikke Datahubs, indtægtsramme.
Lovforslaget indeholder endvidere en tydeliggørelse af, at
Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte regler om, at drifts-
omkostninger for den, der varetager systemansvarlig virk-
somhed, opgøres som driftsomkostninger over en periode,
herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsom-
kostninger i første reguleringsperiode forventes at vil skulle
opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for
de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, som f.eks. seneste
tilgængelige regnskabsdata.
Endvidere indeholder lovforslaget en tydeliggørelse af, at
nettab og systemydelser ikke vil kunne omfattes af selska-
bsøkonomiske incitamenter. Nettab og systemydelser vil
skulle opfattes som ikkepåvirkelige omkostninger, og vil ik-
ke være omfattet af effektiviseringskrav. Med ikkepåvirkeli-
ge omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes
i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et menings-
fuldt effektiviseringspotentiale. Ikkepåvirkelige omkostnin-
ger omfattes ikke af effektviseringskrav efter den gældende
§ 71, stk. 4, nr. 4. Præciseringen har derfor til hensigt at
sikre, at nettab og systemydelser vil skulle undtages fra sel-
skabsøkonomiske incitamenter og effektiviseringskrav ved
Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den,
der varetager systemansvarlig virksomhed.
Det foreslås samtidig at justere § 71, stk. 4, nr. 6, litra c,
for herved at muliggøre en præcisering vedrørende differen-
cer. Differencer opstår, når Energinet enten opkræver for
meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til den endelige
indtægtsramme. Differencer er uundgåelige, da det ikke er
muligt at budgettere omkostninger eller forudse tarifindtæg-
ter helt præcist. Differencer i forbrugernes favør skal betales
tilbage. Den foreslåede ændring vil muliggøre en præcise-
ring af, at differencer i forbrugernes favør ikke vil skulle
forrentes. Præciseringen skal ses i sammenhæng med, at
den systemansvarlige virksomheds differencer i overvejende
grad drives af ikkepåvirkelige omkostninger til systemydel-
ser og nettab, hvilket gør differencer vanskelige at undgå.
Yderligere forslås ændringer til bestemmelserne om den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs,
forretningsplan. De foreslåede ændringer vil medføre en for-
enkling og smidiggørelse af processen for tillæg til indtægts-
rammen som følge af nye aktiviteter og aktivitetsændringer,
der forventes at medføre meromkostninger for den, der vare-
tager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.
Således foreslås en justering af § 71 a, stk. 2, der vil
betyde, at forretningsplanen vil skulle indsendes til klima-
energi- og forsyningsministerens orientering. Den foreslåede
ændring vil medføre en forenkling og smidiggørelse af pro-
cessen, så den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahub, vil skulle offentliggøre forretningsplanen
samtidig med, at klima-, energi- og forsyningsministeren
modtager planen til orientering. I den forbindelse vil klima-,
energi- og forsyningsministeren hverken skulle afgive en
udtalelse om planen eller påse, om der er sket tilstrækkelig
inddragelse af offentligheden.
Det foreslås samtidig at indsætte et nyt stykke, hvorefter
den, der varetager systemansvarligvirksomhed, dog ikke Da-
tahub, vil kunne indhente klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivi-
tetsændringer, der er er belyst i forretningsplanen og som
forventes at medføre meromkostninger.
8
Endvidere foreslås en ændring til § 71 a, stk. 3, der medfø-
rer, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-, energi-
og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund i
forbindelse med fastsættelsen af tillæg til indtægtsrammen.
Yderligere foreslås en justering af bemyndigelsesbestem-
melsen i § 71 a, stk. 5. Den foreslåede justering vil tydelig-
gøre klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for
at fastsætte nærmere regler om forretningsplanen, herunder
om indhold og offentliggørelse, frist for indsendelse af pla-
nen til klima-, energi- og forsyningsminisiterens orientering,
om processen vedrørende klima-, energi- og forsyningsmini-
siterens energifaglig vurdering, om mulighed for at indsende
en revideret forretningsplan under reguleringsperioden og
om inddragelse af offentligheden i forbindelse med den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs,
udarbejdelse af forretningsplanen.
Yderligere foreslås en justering af bemyndigelsesbestem-
melsen i § 71 a, stk. 6. Den foreslåede justering vil medføre
en tydeliggørelse af, at Forsyningstilsynet vil kunne fastsæt-
te nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, dog ikke Datahubs, ansøgning om tillæg til
indtægtsrammen, herunder hvordan meromkostninger til nye
aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forret-
ningsplanen, kan indgå i indtægtsrammen. Den foreslåede
ændring vil desuden medføre, at Forsyningstilsynet vil blive
fritaget fra at skulle fastsætte nærmere regler om inddragel-
se af offentligheden i forbindelse med Forsyningstilsynets
behandling af ansøgning vedrørende tillæg til indtægtsram-
men.
3.2. Forenkling af økonomisk regulering af systemopera-
tøren i gassektoren.
3.2.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 1,
i lov om gasforsyning, at priser for ydelser fra transmissi-
onssystemejer eller systemoperatør fastsættes i overensstem-
melse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter
årligt indtægtsrammen for transmissionssystemejer eller sy-
stemoperatør med henblik på dækning af omkostninger ved
en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den inve-
sterede kapital. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som fremsat, 47,
fremgår det, at med hensyn til forrentning skal indtægtsram-
men indeholde et beløb til forrentning af den investerede ka-
pital for de omfattede aktiviteter. Den samlede forrentnings-
ramme vil fremgå af afgørelse om indtægtsrammen, jf. § 37
d, stk. 2.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 37 d, stk.
1, at omkostninger til systemydelser vil være undtaget for
effektiviseringskrav, da der er tale om ikkepåvirkelige om-
kostninger, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), til-
læg A, L 8 som fremsat, 64.
Efter § 37 d, stk. 4, nr. 5, fastsætter Forsyningstilsynet nær-
mere regler om beregning og justering af indtægtsrammen,
herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter
stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differencer
efter stk. 4, nr. 6. Af bemærkningerne til § 37 d, stk. 4, nr.
6, fremgår det uddybende, at det forudsættes, at Forsynings-
tilsynet fastsætter regler om, at differencer i forbrugernes
favør forrentes, men at der ikke opnås forrentning ved diffe-
rencer i transmissionsselskabers favør. Derved vil reglerne
blive udformet således, at transmissionsselskaber får incita-
ment til at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst
muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet samt tarifpåvirk-
ning af samkøringslinjers konkurrencedygtighed over for
tredjepart, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 99 som
fremsat, 54.
Det følger endvidere af den gældende § 37 e, stk. 1, at
systemoperatøren i forbindelse med aktiviteter relateret til
systemdrift kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til ind-
tægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling,
systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og ud-
vikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknolo-
giudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikil-
der. Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for
ansøgning til Forsyningstilsynet.
Det følger af § 37 e, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan fast-
sætte regler om, hvordan meromkostninger som følge af
ansøgning efter § 37 e, stk. 1, indgår i indtægtsrammen
efter § 37 d, om krav til ansøgningens indhold og frister og
om offentliggørelse. Af bemærkningerne til bestemmelsen
fremgår det uddybende, at det forudsættes, at Forsyningstil-
synet fastsætter regler om, at meromkostninger som følge
af projekter i ansøgningen efter den foreslåede stk. 1 indgår
i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede merom-
kostninger, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at budgettet
for meromkostningerne i forbindelse med de ansøgte akti-
viteter er retvisende og aktiviteterne er lovlige og hensigts-
mæssige. Ved vurdering af lovligheden og hensigtsmæssig-
heden skal der tages hensyn til resultatet af den forudgående
offentlige høring, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L
99 som fremsat, 55.
Endelig følger det af ikrafttrædelsesbestemmelserne i æn-
dringslov nr. 2211 af 29. december, § 4, stk. 6, som ændret
ved lov nr. 1594 af 28. december 2022, § 5, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet
for virkningen af ovenstående regler, herunder at ministeren
kan fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på
forskellige tidspunkter. Det fremgår endvidere, at de hidtil
gældende regler finder anvendelse, indtil klima-, energi-
og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virknin-
gen. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 1605 af 28 december 2022 om økonomisk regulering
af Energinet og dennes helejede datterselskaber. Heri er
det fastsat, at indtægtsrammereguleringen har virkning for
indtægtsrammer fra 2023 for Energinets transmissionsvirk-
somhed på elområdet og transmissionssystemejer på gasom-
rådet, mens indtægtsrammereguleringen for Energinets sy-
stemansvarlige virksomhed på el- og gasområdet først får
virkning for indtægtsrammer for 2024. Energinets systeman-
9
svarlige virksomhed på el- og gasområdet er dermed under-
lagt hvile-i-sig-selv-regulering, der tidligst udløber med ud-
gangen af 2023.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Energinet er transmissionsselskab i gassektoren, og va-
retager herudover opgaven som systemansvarlig virksom-
hed. Koncernselskabsmæssigt er Energinets opgaver i gas-
sektoren fordelt mellem rollen som transmissionssystemejer
og systemoperatør, hvorfor disse begreber benyttes i lov om
gasforsyning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvi-
dere, at med lov nr. 1594 af 28. december 2022, blev brint-
området omfattet af lov om gasforsyning og indgår i system-
operatørens udviklings- og planlægningsmæssige opgaver.
Energinet har siden sin etablering i 2005 været un-
derlagt hvile-i-sig-selv-regulering. Hvile-i-sig-reguleringen
blev ændret ved lov nr. 2211 af 29. december 2020, til
en indtægtsrammeregulering. Indtægtsrammereguleringen
bemyndiger Forsyningstilsynet til at udstede nærmere regler
om fastsættelse af indtægtsrammer, herunder om beregning
og justeringer af indtægtsrammen. På det tidspunkt skelne-
de indtægtsrammereguleringen på gasområdet ikke mellem
transmissionssystemejer og systemoperatør, idet systemope-
ratøren på det tidspunkt var en integreret del af Energinets
gas-transmissionsselskab.
Efterfølgende har Energinet gennemgået en omorganisering,
der på gasområdet har medført en selskabsmæssig spaltning
af Energinets transmissionsselskab til to enheder: transmis-
sionssystemejer og systemoperatør. Parallelt hermed er gas-
områdets systemoperatør blevet sammenlagt med Energinets
eksisterende systemansvarlige virksomhed på elområdet til
en samlet enhed for systemansvar.
I mellemtiden er Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et imidlertid blevet opmærksom på, at indtægtsrammeregu-
leringens ordlyd ikke i tilstrækkeligt omfang giver Forsy-
ningstilsynet en klar mulighed for at tage hensyn til sy-
stemoperatørens særlige karakter og økonomiske risici, der
følger af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital og
egenkapital, og særlige samfundsøkonomiske fokus.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at denne uklarhed vil kunne medføre en uhensigtsmæssig
økonomisk regulering af systemoperatøren, med deraf føl-
gende negative samfundsøkonomiske konsekvenser.
På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets vurdering, at det er nødvendigt at foretage en række
lovændringer til indtægtsrammereguleringen af systemope-
ratøren. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer
således, at der er behov for en forenkling og præcisering af
den økonomiske regulerings rammer, herunder vedrørende
forrentningsgrundlag, omkostninger til systemydelser, nød-
forsyninger og balancering, håndtering af differencer, og
processen for tillæg til indtægtsrammen. Det er Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at lovændrin-
gerne vil sikre en tydeliggørelse af Forsyningstilsynets lov-
givningsmæssige rammer og mulighed for i den konkrete
udmøntning af reguleringen at tage hensyn til systemopera-
tørens særlige karakter og økonomiske risici.
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at i forhold til forrentningsrammen vil forrent-
ningsgrundlaget skulle sikre, at systemoperatøren får mulig-
hed for at opkræve en risikobaseret forrentning. I praksis
indebærer dette, at i tillæg til et beløb til forrentning af
den investerede kapital, skal et beløb, der kompenserer for
driftsmæssige risici, kunne indgå.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-
re, at der er behov for en tydeliggørelse af, at omkostnin-
ger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og om-
kostninger til balancering ikke omfattes af selskabsøkono-
miske incitamenter. Omkostninger til systemydelser, nødfor-
syningsomkostninger og omkostninger til balancering vil
skulle opfattes som ikke-påvirkelige omkostninger, der ikke
omfattes af selskabsøkonomiske incitamenter, og vil ikke
være omfattet af effektiviseringskrav. Med ikkepåvirkelige
omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes
i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et menings-
fuldt effektiviseringspotentiale. Det skyldes, at efter Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering har systemope-
ratøren ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke en
hensigtsmæssig mulighed for på kort sigt gennem driften at
reducere omkostninger til systemydelser, nødforsyningsom-
kostninger og omkostninger til balancering, dvs. ydelser der
er nødvendige for en stabil, sikker og optimal drift af det
sammenhængende system og opretholdelsen af forsynings-
sikkerheden.
Differencer opstår, når der gennem tarifferne enten opkræ-
ves for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til
de endelige indtægtsrammer. Differencer er uundgåelige, da
det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller forudse
tarifindtægter helt præcist. Differencer i forbrugernes favør
skal betales tilbage. For systemoperatøren er differencer i
væsentlig grad drevet af de ovenfor beskrevet nødvendige
og ikkepåvirkelige omkostninger til systemydelser, nødfor-
syningsomkostninger og omkostninger til balancering. På
den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riets vurdering, at i afvejningen mellem på den ene side
et selskabsøkonomisk incitament til at begrænse differencer
og afvikle dem hurtigst muligt, og på den anden side et
hensyn til tarifstabilitet og systemoperatørens begrænsede
kapitalgrundlag, er det mest hensigtsmæssigt, at differencer
ikke forrentes, hverken i forbrugernes eller den, der vareta-
ger systemansvarlig virksomheds favør.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets vurdering, at der er behov for, at forenkle processer
og kadencer i forbindelse systemoperatørens ansøgning til
Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for nye
aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkost-
10
ninger. Hermed sikres tilstrækkelig fleksibilitet til, at sy-
stemoperatøren vil kunne igangsætte nye aktiviteter hurtige-
re. Således vurderes det hensigtsmæssigt, at systemoperatø-
ren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens
energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsæn-
dringer, som forventes at medføre meromkostninger, og at
Forsyningstilsynet vil skulle lægge den energifaglige vurde-
ring til grund i forbindelse med tillæg til systemoperatørens
indtægtsramme.
Endelig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der er behov for en præcisering af, at driftsom-
kostninger for systemoperatøren forventes at opgøres som
driftsomkostninger over en periode, herunder at reference-
rammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første regu-
leringsperiode forventes at opgøres over en periode, der
bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende
driftsomkostninger for systemoperatøren. Dette skal bidrage
til en fremtidssikret økonomisk regulering af systemoperatø-
ren.
På baggrund af ovenstående er det Klima-, Energi- og For-
syningsministeriets samlede vurdering, at en sådan ordning
vil kunne bidrage til at sikre Energinet nødvendige og frem-
tidssikrede rammer til at kunne agere med tilstrækkelig flek-
sibilitet i lys af fremtidens forventede opgaver med bl.a. at
indpasse grønne gasser og anden VE-produktion af historisk
stor skala, og sikre den grønne omstilling frem mod opfyl-
delsen af Danmarks klimamål.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at en sådan forenkling og justering af indtægts-
rammereguleringen vil være i overensstemmelse med stem-
meaftalen ”Fremtidssikret økonomisk regulering af Energi-
net” af 8. maj 2018, mellem den tidligere regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at en risikojusteret forrentning for systemope-
ratøren vil skulle bestå af et samlet beløb, hvori indgår
dels et beløb, der medfører forrentning af den investerede
kapital, og dels et beløb, der kompenserer for driftsmæssi-
ge risici. Den foreslåede justering skal ses i sammenhæng
med, at systemoperatøren kun i begrænset omfang besidder
egenkapital eller anlægsaktiver, der traditionelt indgår i et
forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital. Det fore-
slåede vil medføre, at der skabes lovgivningsmæssige ram-
mer for, at Forsyningstilsynet, ved fastsættelsen af en forret-
ningsramme, vil skulle benytte et mere retvisende grundlag
for en risikobaseret forrentning, der i højere grad afspejler
systemoperatørens driftsmæssige risici.
Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af, at
driftsomkostninger for systemoperatøren forventes at ville
skulle opgøres som driftsomkostninger over en periode, her-
under at referencerammen for fastsættelse af driftsomkost-
ninger i første reguleringsperiode forventes at ville skulle
opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de
effektive og tidssvarende driftsomkostninger for systemope-
ratøren, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.
Endvidere indeholder lovforslaget en tydeliggørelse af, at
omkostninger til systemydelser, nødforsyninger og balance-
ring ikke vil kunne omfattes af selskabsøkonomiske inci-
tamenter. Omkostninger til systemydelser, nødforsyninger
og balancering vil skulle opfattes som ikkepåvirkelige om-
kostninger. Med ikkepåvirkelige omkostninger menes om-
kostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og
derfor ikke indeholder et betydeligt effektiviseringspotenti-
ale. Ikkepåvirkelige omkostninger omfattes ikke af effek-
tviseringskrav efter § 37 d, stk. 4, nr. 4. Præciseringen
forventes derfor at medføre, at omkostninger til systemydel-
ser, nødforsyninger og balancering vil skulle undtages fra
effektiviseringskrav ved Forsyningstilsynets fastsættelse af
indtægtsrammen for systemoperatøren.
Den foreslåede ændring vil endvidere muliggøre en præci-
sering af, at systemoperatøren vil skulle håndtere differen-
cer således, at differencer i forbrugernes favør ikke forren-
tes. Differencer i forbrugernes favør skal betales tilbage. Det
foreslåede vil hermed medføre en forenkling, der skal ses
i sammenhæng med, at systemoperatørens differencer i alt-
overvejende grad er relateret til omkostninger til system-
ydelser, nødforsyninger og balancering. Disse omkostnings-
poster er både ikkepåvirkelige og vanskelige at forudse,
hvilket gør differencer vanskelige at undgå.
Yderligere foreslås at indsætte en ny bestemmelse, hvor-
efter systemoperatøren vil kunne indhente klima-, energi-
og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye ak-
tiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre
meromkostninger. Den foreslåede bestemmelse skal ses i
sammenhæng med forslaget til en ny bemyndigelsesbestem-
melse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil
kunne fastsætte nærmere regler for systemoperatøren ved-
rørende systemoperatørens mulighed for at indhente mini-
sterens energifaglige vurdering, herunder om indhold, frist,
og inddragelse af offentligheden. Systemoperatørens mulig-
hed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens
energifaglige vurdering skal endvidere ses i sammenhæng
med de foreslåede ændringer til bestemmelserne om system-
operatørens ansøgning til Forsyningstilsynet om tillæg til
indtægtsrammen, jf. § 37 e, stk. 1, samt Forsyningstilsy-
nets mulighed for at fastsætte nærmere regler vedrørende
systemoperatørens ansøgning. Således medfører det foreslå-
ede, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-, energi-
og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund i
forbindelse med fastsættelsen af tillæg til indtægtsrammen
for systemoperatøren. Samtidig foreslås det, at Forsynings-
tilsynet vil få mulighed for at indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for vurdering af systemoperatørens ansøg-
ning, for systemoperatørens regning. Med de foreslåede æn-
dringer vil inddragelse af offentligheden endvidere kunne
finde sted i forbindelse med, at systemoperatøren indhenter
den energifaglige vurdering.
11
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konse-
kvenser for det offentlige.
Lovforslaget medfører ændringer til bemyndigelsesbestem-
melser, hvor ændringerne ikke i sig selv medfører økonomi-
ske konsekvenser. Ved udmøntningen i bekendtgørelse vil
de konkrete økonomiske konsekvenser skulle vurderes.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget er udarbejdet i henhold til princip 1 om enkle
og klare regler og princip 4 om ensartede begreber og gen-
brug af data, da lovforslaget tydeliggør tidligere lovgivning.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 og prin-
cip 6, da det med lovforslaget forudsættes, at Energinets of-
fentliggørelse af forretningsplanen sker digitalt, jf. gældende
§ 92 b, i lov om elforsyning. Energinet forventes at offent-
liggøre forretningsplanen på sin hjemmeside og forventes
videre at indsende forretningsplanen til Energistyrelsen via
Digital post.
Lovforslaget vurderes i overensstemmelse med princip 7 om
forebyggelse af snyd og fejl, da Energistyrelsen fører tilsyn
med Energinets forretningsplan.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vur-
deres ikke relevante.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
Med lovforslaget præciseres visse dele af indtægtsrammere-
guleringen for den systemansvarlige virksomhed på elområ-
det vedr. nettab, differencer og forrentning, og for system-
operatøren på gasområdet vedr. systemydelser, nødforsynin-
ger, balanceomkostninger, differencer og forrentning. Denne
del af lovforslaget forventes ikke at medføre et merforbrug
til at implementere og administrere, da der er tale om mindre
justeringer ift. den nuværende regulering og vurderes derfor
ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,
herunder Energinet, der ejer og driver hhv. den systeman-
svarlige virksomhed på elområdet og systemoperatøren på
gasområdet.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at processen om-
kring forretningsplanen skal forenkles. Det er Energinets
systemansvarlige virksomhed, som er pålagt denne opgave,
og lettelserne vil således kun påvirke denne virksomhed.
Med lovforslaget foreslås det, at den systemansvarlige virk-
somhed skal offentliggøre en forretningsplan, samt at den
systemansvarlige virksomhed og systemoperatør kan ind-
hente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige
vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som for-
ventes at medføre meromkostninger. Det foreslås, at denne
vurdering gebyrfinansieres gennem grundbeløbet for tilsyn
med Energinet, som fastsat i hhv. § 51 b, stk. 2 i lov om
elforsyning og § 30 a, stk. 3 i lov om gasforsyning.
Lovforslaget medfører en administrativ forenkling, således
at klima-, energi- og forsyningsministeren, ikke længere skal
afgive en udtalelse om Energinets systemansvarlige virk-
somheds forretningsplan. Samtidig medfører lovforslaget, at
klima-, energi- og forsyningsministerens vil kunne gennem-
gå den systemansvarlige virksomheds og systemoperatørs
nye aktiviteter og aktivitetsændringer som en del af klima-,
energi- og forsyningsministerens tilsyn med Energinet. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med Energinet
finansieres inden for rammen af § 51 b i lov om elforsyning
og § 30 a i lov om gasforsyning. Lovforslaget medfører for
Energinet en ny, men smidigere proces i forhold til klima-,
energi-, og forsyningsministerens energifaglige vurdering af
nye aktiviteter og aktivitetsændringer.
Lovforslaget forventes at medføre administrative lettelser
for Energinet. Disse lettelser vurderes at være under 4 mio.
kr., og kvantificeres derfor ikke nærmere.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke relevant
for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders
eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og an-
vende nye teknologier og innovation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige
aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 16. august
2023 til den 13. september 2023 været sendt i høring hos
nedenstående myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet på Ener-
giområdet, Andel, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bil-
lund Vand A/S, Biofos A/S, Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellem-
store Vindmøller, Brintbranchen, Bornholms Energi og For-
syning (BEOF), Bopa Law, Cerius, Center for Electric
12
Power and Energy (DTU), Copenhagen Merchants, Dana
Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Me-
trologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Na-
turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Bio-
tek, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening,
Dansk Solkraft , Dansk Standard, Danske Advokater, Dan-
ske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Energi-
forbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Mediedi-
stributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet De frie Ener-
giselskaber , DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske
Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Myndig-
hedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Ener-
gi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet , Ener-
gisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten,
Eniig - nu Norlys, European Energy, Eurowind Energy
A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund
(3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet
– FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbru-
gerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvar-
meværker, Forsyningstilsynet. Fredericia Spildevand A/S,
Frederiksberg Forsyning, FSR Danske revisorer, Greenpea-
ce, GreenTech Advisor, Green Power Denmark, GTS (God-
kendt Teknologisk service), Havarikommissionen for Off-
shore Olie- og Gasaktiviteter, Hess Denmark ApS, HOF-
OR A/S, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,
IT-Branchen, Klimarådet, KlimaEnergi A/S, Kommunernes
Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejds-
giver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns
Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns
Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Universi-
tet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsfor-
eningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæm-
pevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Maabjerg
Energy Center – MEC, Nationalt Center for Miljø og
Energi, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nor-
disk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys,
Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bøl-
gekraft, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO),
Regstrup Natur og miljøforening, Rådet for Bæredygtig
Trafik, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, SMVdanmark, So-
lar Lightning Consultants ApS , Spirit Energy, Spyker Ener-
gy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, TEK-
NIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-
REGS , TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S , Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEL-
TEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Branchefor-
ening, Vindenergi Danmark, Wind Denmark, Wind Estate
A/S, Wintershall Nordszee B. V., Ørsted, Aalborg Portland
A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Under 4 mio. kr. Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
13
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, i elforsyningsloven anvendes
begrebet ”forbrugeren”.
Det foreslås, at i § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres ”forbruge-
ren” til: »elkunden«.
Den foreslåede korrektion skal ses på baggrund af, at § 63
a, stk. 2, nr. 1 og 2, med § 7, nr. 8, i lov nr. 883 af 12. maj
2021, er ændret til § 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2.
En efterfølgende konsekvensændring af § 63 a, stk. 3, nr. 1
og 2, i forbindelse med indsættelsen af definition af elkunde
i elforsyningsloven, henviste til stk. 2, i stedet for stk. 3,
jf. § 1, nr. 58, i lov nr. 2605 af 28. december 2021, hvilket
vurderes at kunne give anledning til tvivl.
Det foreslåede vil alene medføre en lovteknisk korrektion af
ordensmæssige årsager, der vil skulle tydeliggøre, at ændrin-
gen af begrebet ”forbrugeren” til ”elkunden” foretages i stk.
3 og ikke stk. 2.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om
elforsyning, at Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægts-
rammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed el-
ler systemansvarlig virksomheds aktiviteter med henblik på
dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteter-
ne og forrentning af den investerede kapital.
Det foreslås at i § 71, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investere-
de kapital«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
vil skulle fastsætte indtægtsrammen med henblik på dæk-
ning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og
forrentning.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at den, der va-
retager systemansvarlig virksomhed, kun i begrænset om-
fang besidder egenkapital eller anlægsaktiver, der traditio-
nelt indgår i et forrentningsgrundlag baseret på investeret
kapital. Den, der varetager systemansvarlig virksomheds
egenkapital er dermed i al væsentlighed bundet i løsning
af en omfattende lovfastsat opgaveportefølje knyttet til plan-
lægning, udvikling og balancering af det samlede elsystem,
samt den nødvendige bemanding og de nødvendige driftsak-
tiviteter som følger heraf.
Med den foreslåede ændring vil der kunne skabes mulighed
for at tydeliggøre, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen
af indtægtsrammen for den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, vil kunne tage hensyn til, at forrentningsgrund-
laget for den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
kan adskille sig fra den, der varetager transmissionsvirksom-
hed. Forsyningstilsynet vil med den foreslåede ændring få
mulighed for, at fastsætte et mere retvisende grundlag, som
i højere grad vil kunne afspejle den faktiske økonomiske
risiko, ved den, der varetager systemansvarlig virksomheds
aktiviteter. Således muliggør det foreslåede en præcisering
af, at en risikojusteret forrentning for den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, vil skulle bestå af et samlet
beløb, hvori indgår dels et beløb, der medfører forrentning
af den investerede kapital, og dels et beløb, der kompenserer
for driftsmæssige risici. Den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, vil derved kunne sikres en tilsvarende mulig-
hed for at opkræve en risikobaseret forrentning gennem sin
pris for ydelser.
Med hensyn til forrentningsrammen for den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, forventes det, at Forsyningstil-
synet i forbindelse med fastsættelse af forrentningsrammen
efter § 71, stk. 4, nr. 3, vil skulle udvikle den bagvedliggen-
de metode for forrentningen, således at forrentningsgrundla-
get dels baseres på den investerede kapital, og dels baseres
på et andet grundlag, der vil kunne afspejle den faktiske
økonomiske risiko, ved den, der varetager systemansvarlig
virksomheds aktiviteter.
Den foreslåede ændring muliggør yderligere en præcisering
vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsram-
men for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, jf.
§ 71, stk. 1, 2. pkt., således at begrebet driftsmæssige af-
skrivninger, i forbindelse med fastsættelse af omkostnings-
rammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
vil kunne omfatte aktiverede omkostninger for IT-anlæg el-
ler andre omkostninger for IT-anlæg, der sikrer en stabil
og retvisende omkostningsbase for den, der varetager sy-
stemansvarlig virksomheds IT-aktiviteter. Det bemærkes, at
indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostnings-
ramme og en forrentningsramme, hvor omkostningsrammen
rummer driftsomkostninger og anlægsomkostninger i form
af driftsmæssige afskrivninger. jf. § 71, stk. 2.
Den foreslåede ændring muliggør endvidere en præcisering
vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsram-
men for den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at det forudsættes, at For-
syningstilsynet vil kunne fastsætte regler om, hvordan fla-
skehalsindtægter indgår i indtægtsrammen for den, der vare-
tager transmissionsvirksomhed og den, der varetager syste-
mansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Det bemærkes,
at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke indtægter
der omfattes af en indtægtsramme, jf. § 71, stk. 4, nr. 1.
Endelig muliggør den foreslåede ændring en præcisering
vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsram-
men for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, jf.
§ 71, stk. 1, 2. pkt., således at det forventes, at Forsynings-
tilsynet vil kunne fastsætte regler om, at driftsomkostnin-
ger opgøres som driftsomkostninger over en periode. Det
forventes herudover, at driftsomkostninger for den, der va-
retager systemansvarlig virksomhed, forventes at vil skulle
opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder
14
at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger
i første reguleringsperiode forventes at vil skulle opgøres
over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effekti-
ve og tidssvarende driftsomkostninger for den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, som f.eks. seneste tilgængelige
regnskabsdata. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet fastsæt-
ter regler om fastsættelse og justering af omkostningsram-
men, jf. § 71, stk. 4, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1.
Til nr. 3
Den gældende § 71, stk. 2, henviser til § 71 a, stk. 6.
Det foreslås at i § 71, stk. 2, ændres »§ 71 a, stk. 6« til: »§
71 a, stk. 7«.
Den foreslåede ændring vil alene medføre en konsekvensret-
telse i overensstemmelse med dette lovforslags § 1, nr. 10,
hvorefter § 71 a, stk. 6, bliver stk. 7.
Til nr. 4
Det følger af den gældende § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, at For-
syningstilsynet fastsætter regler om beløbsmæssige justerin-
ger af indtægtsrammen, herunder om forhøjelse til dækning
af omkostninger til nettab.
Det foreslås at i § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, udgår »forhøjelse
til«, og »nettab og« ændres til »nettab samt systemydelser
og«.
Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen
medfører ikke i sig selv ændringer, men vil muliggøre en
tydeliggørelse af, at Forsyningstilsynet ved udmøntning i
bekendtgørelsen vil kunne fastsætte regler om beløbsmæs-
sige justeringer af indtægtsrammen, herunder om dækning
af nettab og systemydelser for den, der varetager systeman-
svarlig virksomhed, dog ikke Datahub.
Den foreslåede ændring vil muliggøre en yderligere tyde-
liggørelse af, at det ved udmøntningen af bemyndigelsen
forudsættes, at nettab og systemydelser vil være identifice-
ret som ikkepåvirkelige omkostninger og vil ikke være om-
fattet af selskabsøkonomiske incitamenter eller effektivise-
ringskrav efter § 71, stk. 4, nr. 4.
Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der
ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og derfor ikke inde-
holder et meningsfuldt effektiviseringspotentiale. Ikkepåvir-
kelige omkostninger er undtaget effektiviseringskrav efter §
71, stk. 4, nr. 4. Ikkepåvirkelige omkostninger overvæltes
direkte til forbrugerne.
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at nettab
og systemydelser undtages selskabsøkonomiske incitamen-
ter og effektiviseringskrav, for herved at skabe bedre balan-
ce i den økonomiske regulerings afvejning mellem selska-
bsøkonomiske incitamenter til en samlet set effektiv drift
og de samfundshensyn, den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, skal tilgodese, samt at sikre samspillet med den
øvrige regulering af Energinet.
Omkostninger til systemydelser og nettab opstår bl.a. i for-
bindelse med den, der varetager systemansvarlig virksom-
hed, dog ikke Datahubs, systemtekniske balancering af el-
nettet, hvor indmeldt elproduktion afstemmes med det fakti-
ske elforbrug. Omkostninger til systemydelser og nettab i
forbindelse med balancering af det samlede elnet har derfor
karakter af nødvendige omkostninger, der samtidig i overve-
jende grad er uforudsigelige og som bl.a. afhænger af et
konkurrenceudsat markedet for elektricitet, hvor prisen for
elektricitet kan have store udsving.
Endvidere vil den foreslåede ændring sikre, at dobbeltregu-
lering med hensyn til optimering af nettab vil kunne undgås,
da optimering af nettab allerede er et element i ministerens
godkendelse af Energinets investeringer efter lov om Ener-
ginet.
Med nettab menes den mængde energi, der går tabt i forbin-
delse med transporten af energien mellem produktionsanlæg
og slutbruger. Den, der varetager systemansvarligvirksom-
hed, dog ikke Datahub, betaler for at købe el til dækning af
nettab i transmissionsnettet, og omkostningerne dækkes via
tarifferne.
Omkostninger til nettab afhænger dels af mængden af elek-
tricitet, dels af prisen på elektricitet. Prisen består af en
spotpris tillagt handelsgebyrer og et fast tillæg til balance-
ring af nettabet. Spotprisen beregnes på timebasis som et
vægtet gennemsnit af områdepriserne i DK1 og DK2, hvor
vægtene er nettabet i prisområdets andel af det samlede
nettab i de to prisområder i det foregående år. Prisen på den
elektricitet, der bruges til at dække nettab afspejler således
den øjeblikkelige elpris i det nationale og det grænseover-
skridende marked for elektricitet, dvs en de facto effektiv
elpris. Muligheden for at påvirke nettab er derfor relateret til
det fysiske nettab.
Det fysiske nettab er den mængde strøm, der af tekniske
årsager går tabt, f.eks. i form af varme kabler, når strømmen
transporteres gennem transmissionsnettet. Som hovedregel
er nettab en funktion af komponenternes størrelse og kvali-
tet, anlæggets kapacitet og den afstand, elektriciteten skal
transporteres, idet disse elementer i varierende grad udgør
en modstand i forhold til elektricitetens uhindrede rejse gen-
nem elnettet mellem produktion og forbrug. Dvs. at nettab
er energitab i form af varme, som opstår i transporten fra
produktion til slutbruger.
Det fysiske nettab bestemmes først og fremmest af nettets
design. Overordnet set er det største potentiale for at påvirke
et anlægs relative nettab derfor i anlægsfasen i forbindelse
med etablering af nye eltransmissionsnet eller ændringer i
det eksisterende net. Det bemærkes samtidig, at en opgrade-
ring af et konkret anlæg kan medføre, at det relative nettab
for anlægget mindskes, samtidig med at det absolutte nettab,
15
f.eks. ved en udvidelse af anlæggets samlede kapacitet, for-
øges.
Det er således i forbindelse med Energinets investeringer
i hhv. nye anlæg og reinvesteringer i det eksisterende net,
at det fysiske nettab til en vis grad kan optimeres. Dette
skal ses i sammenhæng med, at Energinets investeringer i
hhv. nye anlæg og reinvesteringer i det eksisterende net, er
omfattet af krav om godkendelse, ved lov og i praksis.
Med hensyn til nye anlæg er Energinets investeringer omfat-
tet af krav om godkendelse efter § 4 i lov om Energinet.
Ved ansøgning om godkendelse efter § 4 i lov om Energinet
vil nettab være et element i projektets budget. Energinet
beregner nettabets størrelse over det konkrete anlægs leve-
tid. Projektets optimering af nettab, indgår derfor som et
særskilt element i den samlede energifaglige vurdering, der
indgår i en afgørelse efter § 4 i lov om Energinet. I an-
lægsfasen, hvor nettab er påvirkeligt, har Energinet, således
incitament til løbende at have fokus på omkostningerne til
nettab og på en teknisk og samfundsøkonomisk optimering
af disse.
Med hensyn til reinvesteringer i det eksisterende net, vil
de fleste af Energinets reinvesteringer i nettet også være
omfattet af krav om godkendelse. Det skyldes, at Energinets
reinvesteringer i eksisterende anlæg ofte vil indeholde ny-
investeringer, der ændrer projektets kapacitet eller funktio-
nalitet, f.eks. ved brug af større komponenter med større
kapacitet. En ændring i et eksisterende anlægs kapacitet
eller funktionalitet medfører, at et reinvesteringsprojekt, i
lighed med investeringer i nye anlæg, skal godkendes, jf.
§ 4 i lov om Energinet. I den forbindelse tages der stilling
til hele projektet, også reinvesterings-delen, og derfor også
Energinets beregninger af nettab for det samlede projekt,
inklusive re-investeringsdelen. Det bemærkes særligt, at det
under normale omstændigheder sjældent vil kunne betale
sig, at udskifte komponenter alene af hensyn til nettab.
Da langt de fleste re-investeringsprojekter også indeholder
ny-investeringer, betyder det i praksis, at det kun er en min-
dre del af Energinets re-investeringer i eksisterende projek-
ter, som ikke godkendes efter § 4 i lov om Energinet, og
hvis nettab derfor ikke er omfattet af en godkendelsesproces.
Energinets incitament til at optimere nettab i re-investerin-
ger, der ikke er omfattet af en godkendelsesproces, skal
imidlertid ses i sammenhæng med, at den generelle tilsyns-
pligt efter § 51, stk. 1, i lov om elforsyning omfatter
Energinets samlede investeringsportefølje, herunder både
investeringer i nye anlæg og reinvesteringer, dvs. også re-
investeringer, der ikke godkendes efter § 4 i lov om Ener-
ginet. Samtidig styrkes tilsyn med Energinets nettab fremad-
rettet ved en kommende ændring af Systemansvarsbekendt-
gørelsen, jf. § 4, stk. 9, i lov om Energinet. Ændringen med-
fører en tydeliggørelse af, at Energinets nettab inddrages
som en del af tilsynet med den langsigtede udviklingsplan,
efter § 4, stk. 2 i lov om Energinet. Det betyder, at der
i forbindelse med tilsynet med den langsigtede udviklings-
plan, i tillæg til de projekter, der godkendes efter § 4 i lov
om Energinet, også vil skulle føres tilsyn med nettab for
det begrænsede antal projekter, der alene indeholder re-in-
vesteringer, og derfor ikke godkendes efter § 4, i lov om
Energinet.
Endelig skal det bemærkes, at der i modsætning til anlægs-
fasen, hvor nettab i et vist omfang er påvirkeligt igennem
nettets design, bl.a. ved dimensioneringen af nettet og kvali-
teten af anvendte komponenter, kun er begrænset mulighed
for hensigtsmæssigt at påvirke det fysiske nettab i driftsfa-
sen, hvor der f.eks. skal tages tekniske sikkerhedshensyn.
Med systemydelser menes de produktions- og forbrugsres-
sourcer og tekniske egenskaber, som den, der varetager sy-
stemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, indkøber med
det formål at opretholde balancen i elmarkedet og i elsyste-
met.
Systemydelser sikrer, at elproduktion og elforbrug er lig
hinanden på alle tidspunkter at døgnet, så systemet ikke
lider overlast og beskadiges til fare for forsyningssikkerhe-
den. Da det teknisk set ikke er muligt, at forudsige og plan-
lægge elproduktion og elforbrug eksakt, indeholder indkøb
af systemydelser en høj grad af uforudsigelighed, samtidig
med at prisen for systemydelser fastsættes på markedet for
systemydelser og dermed er effektiv. Systemydelser anses
derfor som ikkepåvirkelige omkostninger, og systemydelser
vil overvæltes direkte til forbrugerne og ikke være omfattet
af effektiviseringskrav.
Vedrørende systemydelser foretages der således ikke en ma-
teriel ændring af gældende ret, men ændringen vil alene
muliggøre en tydeliggørelse af, at omkostninger til system-
ydelser vil være undtaget effektiviseringskrav efter § 71, stk.
4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 71, stk. 4, nr. 6, litra c,
at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af be-
løbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om
justeringer som følge af differencer efter nr. 7.
Det foreslås, at indsætte »beløbsmæssige« efter »om« i § 71,
stk. 4, nr. 6, litra c.
Den foreslåede ændring i lovteksten er alene af sproglig
karakter og har til formål at muliggøre en tydeliggørelse i
bemærkningerne af, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet
i forbindelse med fastsættelse af regler for den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, om beløbsmæssige justeringer
som følge af difference efter nr. 7, vil skulle fastsætte at der
ikke opnås forrentning ved differencer, hverken i forbruger-
nes eller i den, der varetager systemansvarlig virksomheds
favør.
16
Det skyldes, at differencer for den, der varetager systeman-
svarlig virksomhed, i væsentlig grad er drevet af uforudsige-
lige men nødvendige omkostninger til systemydelser, dvs.
ydelser der er nødvendige for en stabil og sikker drift af
elsystemet og opretholdelse af forsyningssikkerheden, samt
omkostninger til nettab, dvs. energiomkostninger, der er
upåvirkelige på kort sigt og vanskelige at forudse, jf. be-
mærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 4.
Differencer opstår, når den, der varetager transmissionsvirk-
somhed eller systemansvarlig virksomhed, enten opkræver
for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de en-
delige indtægtsrammer. Denne ubalance mellem opkrævede
tariffer og indtægtsramme i et givent år skyldes, at der er
en usikkerhed forbundet med præcist at ramme forholdet
mellem på den ene side budgettering og håndtering af om-
kostninger og på den anden side det faktiske elforbrug og
dermed tarifindtægter. Differencer i forbrugernes favør skal
betales tilbage.
Et selskabsøkonomisk incitament, i form af forrentning af
differencer i forbrugernes favør, eller andre former for øko-
nomiske sanktioner til at begrænse differencer og afvikle
dem hurtigst muligt ved at begrænse omkostninger til sy-
stemydelser og nettab, vil derfor kunne have en uhensigts-
mæssig effekt i forhold til den, der varetager systemansvar-
lig virksomheds opgave med at sikre en stabil og sikker drift
af elsystemet og opretholdelse af forsyningssikkerheden, da
der er tale om omkostninger, den der varetager systeman-
svarlig virksomhed, ikke hensigtsmæssigt kan styre præcist.
Den foreslåede ændring skal endvidere ses på baggrund
af, at en forrentning af differencer i forbrugernes favør vil
i forhold til kapitalgrundlaget for den, der varetager syste-
mansvarlig virksomhed, kunne medføre en uforholdsmæssig
stor økonomisk risiko, dels på grund af størrelsesorden af
omkostninger til systemydelser og nettab, dels på grund af
omkostningernes grad af uforudsigelighed.
Ovenstående betyder dog ikke, at den, der varetager syste-
mansvarlig virksomhed, frit vil kunne oppebære differencer,
eller opnå gevinster i koncernforbundne virksomheder her-
ved, men skal ses i sammenhæng med Forsyningstilsynets
mulighed for at fastsætte nærmere regler om opgørelse og
afvikling af differencer efter § 71, stk. 4, nr. 7.
Det bemærkes således, at den foreslåede mulighed efter §
71, stk. 4, nr. 6, for at tydeliggøre, at det forudsættes, at
Forsyningstilsynet fastsætte regler om, at der ikke opnås for-
rentning ved differencer, hverken i forbrugernes eller i den,
der varetager systemansvarlig virksomheds favør, skal ses i
sammenhæng med § 71, stk. 4, nr. 7, hvorefter Forsynings-
tilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse og afvikling
af differencer, herunder om tillæg eller fradrag som følge af
afvikling af differencer, der skal indregnes, om indberetning
af midlertidige prisnedsættelser til Forsyningstilsynet og om
frister herfor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1.
Til nr. 6
Det følger af den gældende § 71 a, stk. 2, i lov om elforsy-
ning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal
indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, energi- og
forsyningsministeren, der påser, om der er sket tilstrækkelig
inddragelse af offentligheden, og afgiver en udtalelse om
planen.
Det foreslås at § 71 a, stk. 2, affattes således at den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub,
skal offentliggøre forretningsplanen efter stk. 1 og samtidigt
indsende planen til klima-, energi- og forsyningsministeren
til orientering.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at den, der vare-
tager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil
skulle offentliggøre forretningsplanen samtidig med, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren modtager planen til
orientering. I den forbindelse vil klima-, energi- og forsy-
ningsministeren hverken skulle afgive en udtalelse om pla-
nen eller påse, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af
offentligheden.
Forretningsplanen skal overordnet sikre, at den, der vare-
tager systemansvarlige virksomhed, skal kunne igangsætte
og finansiere nye samfundsøkonomisk hensigtsmæssige ak-
tiviteter. Hertil skal forretningsplanen skabe transparens i
forhold til virksomhedens aktiviteter. Forretningsplanen be-
skriver de aktiviteter, som den systemansvarlige virksomhed
forventer at gennemføre i forbindelse med varetagelsen af
sine opgaver. På baggrund af forretningsplanen kan den
systemansvarlige virksomhed ansøge Forsyningstilsynet om
tillæg til indtægtsrammen.
Baggrunden for den foreslåede nyaffattelse er, et ønske om
at forenkle processerne i forbindelse med forretningsplanen,
således at der sikres smidigere myndighedsprocesser med
tilstrækkelig fleksibilitet til, at den, der varetager systeman-
svarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne igangsæt-
te nye aktiviteter hurtigere. Forretningsplanen skal derfor
i højere grad minde om den langsigtede udviklingsplan,
jf. systemansvarsbekendtgørelsen, § 12. Den langsigtede ud-
viklingsplan er en plan, der beskriver strategisk retning for
udviklingen af el- og gastransmissionssystemerne, og leder
frem til afdækning og vurdering af potentielle nye løsninger
for at fremme integrationen af vedvarende energi, sikre høj
forsyningssikkerhed, indfri samfundsøkonomiske potentialer
mv.
Den foreslåede nyaffattelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 71 a, stk. 3, hvorefter den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne
indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifag-
lige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der
er belyst i forretningsplanen efter stk. 1, og som forventes at
medføre meromkostninger.
17
Den foreslåede nyaffattelse skal endelig ses i sammenhæng
med den foreslåede ændring til § 71 a, stk. 5, der bliver
stk. 6, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil
kunne fastsætte nærmere regler om forretningsplanen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1.
Til nr. 7
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at den,
der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Data-
hub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens
energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsæn-
dringer, der er beskrevet i forretningsplanen efter § 71 a, stk.
1, og som forventes at medføre meromkostninger.
Det foreslås, at der i § 71 a, indsættes efter stk. 2, som et
nyt stykke, stk. 3, hvorefter at den, der varetager systeman-
svarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-,
energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af
nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i for-
retningsplanen, og som forventes at medføre meromkostnin-
ger.
Det foreslåede vil medføre, at den, der varetager systeman-
svarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne indhente
klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vur-
dering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er be-
skrevet i forretningsplanen efter stk. 1, og som forventes at
medføre meromkostninger.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4, hvorefter
den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke
Datahub, vil kunne ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til
indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for nye aktiviteter
og aktivitetsændringer, som er beskrevet i forretningsplanen
og som medfører meromkostninger. Det forudsættes i den
forbindelse, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-,
energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til
grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse efter stk. 3,
der bliver stk. 4, om tillæg til indtægtsrammen for den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.
Klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vur-
dering vil vedrøre nye aktiviteter og aktivitetsændringer,
der er beskrevet i forretningsplanen efter stk. 1, og som for-
ventes at medføre meromkostninger. Klima-, energi og for-
syningsministerens energifaglige vurdering efter den fore-
slåede stk. 2 vil således ikke omfatte aktiviteter, som er
beskrevet i forretningsplanen, der kan afholdes inden for
indtægtsrammen.
Klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vur-
dering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der forven-
tes at medføre meromkostninger, vil bl.a. kunne omfatte en
vurdering af, om aktiviteterne er i overensstemmelse med
aktiviteter pålagt systemansvarlig virksomhed efter loven,
bestemmelser fastsat i medfør af loven eller bestemmelser
i EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Ligeledes vil
klima-, energi- og forsyningsministeren eksempelvis kunne
lægge vægt på nye aktiviteter og aktivitetsændringers rele-
vans og hensigtsmæssighed, bl.a. ud fra et samfundsøkono-
misk perspektiv, herunder aktiviteternes betydning for kvali-
teten og effektiviteten af den, der varetager systemansvarlig
virksomhed, dog ikke Datahubs, opgavevaretagelse. Klima,
energi- og forsyningsministeren vil endvidere som en del
af den energifaglige vurdering kunne inddrage aktivitetens
eller aktivitetsændringens økonomiske omfang i form af et
budget, uden derved at tage stilling til i hvilket omfang, der
er tale om en meromkostning i forhold til den eksisterende
indtægtsramme.
Det bemærkes endvidere, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om forret-
ningsplanens indhold efter den foreslåede ændring § 71 a,
stk. 5, der bliver stk. 6.
Det forventes, at nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der
forventes at medføre meromkostninger, vil skulle fremgå
af et bilag til forretningsplanen og være belyst med en
passende detaljeringsgrad i forhold til projektets udviklings-
stadie. Det vil sige, at det vil kunne være tilstrækkeligt,
at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ik-
ke Datahub, har beskrevet nogle forventelige udviklinger,
hvori nye aktiviteter og aktivitetsændringer vil kunne rum-
mes, og hvor væsentlige afledte konsekvenser vil kunne
udledes. Forventede meromkostninger vil endvidere skulle
være belyst gennem budgetforslag, der vil kunne bidrage
til grundlaget for klima-, energi- og forsyningsministerens
energifaglige vurdering.
Det bemærkes, at beskrivelserne vedrørende nye aktiviteter
og aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkost-
ninger, vil skulle tage højde for, at informationerne efterføl-
gende vil kunne danne grundlag, når Forsyningstilsynet vil
skulle træffe afgørelse om et evt. tillæg til indtægtsrammen
efter § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4.
Det forudsættes endvidere, at klima-, energi- og forsynings-
ministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og
aktivitetsændringer, der forventes at medføre meromkostnin-
ger, som udgangspunkt forventes at vil kunne finde sted
som en del af og følge samme kadence som det generelle
tilsyn med Energinet efter elforsyningslovens § 51, herunder
at klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger i
den forbindelse vil skulle dækkes gennem grundbeløbet for
tilsyn med Energinet efter elforsyningslovens § 51 b, stk. 2.
Opstår der i reguleringsperioden et uforudset behov for nye
aktiviteter eller aktivitetsændringer, som ikke er belyst i den
senest offentliggjorte forretningsplan efter stk. 1, vil den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub,
kunne tilføje et bilag til forretningsplanen. Dette skal sikre,
at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke
Datahub, tillige i løbet af reguleringsperioden vil have mu-
lighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministe-
rens energifaglige vurdering af uforudsete nye aktiviteter og
18
aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkost-
ninger. Det forudsættes i den forbindelse, at Forsyningstilsy-
net vil skulle lægge Energistyrelsens energifaglige vurdering
af de uforudsete nye aktiviteter eller aktivitetsændringer til
grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse efter stk. 3,
der bliver stk. 4, om tillæg til indtægtsrammen.
Nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der i løbet af regule-
ringsperioden væsentligt falder uden for den senest offent-
liggjorte forretningsplan, vil klima-, energi- og forsynings-
ministerens dog først kunne foretage en energifaglige vurde-
ring af efter offentliggørelse og indsendelse af en revideret
forretningsplan, jf. den foreslåede stk. 5, som bliver stk. 6.
Det bemærkes, at omfanget af forretningsplanen ikke ændrer
ved, hvilke projekter, der er godkendelsespligtige efter § 4
i lov om Energinet. Der er derfor ikke et sammenfald mel-
lem de aktiviteter, der omfattes af forretningsplanen og de
aktiviteter, der omfattes af den langsigtede udviklingsplan
efter § 4, stk. 2, i lov om Energinet, og derfor er der heller
ikke et sammenfald mellem de aktiviteter, der omfattes af
forretningsplanen og de projekter, der er godkendelsesplig-
tigt efter § 4 i lov om Energinet.
Endelig forventes det, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren vil delegere sine beføjelser til at foretage en ener-
gifaglig vurdering efter den foreslåede § 71 a, stk. 3, til
Energistyrelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1.
Til nr. 8
Det følger af den gældende § 71 a stk. 3, i lov om elfor-
syning, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen
nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i
forretningsplanen.
Det bemærkes, at tillæg til meromkostninger for aktiviteter
nævnt i forretningsplanen kræver en godkendelse fra Forsy-
ningstilsynet.
Det foreslås at i § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»virksomhed, kan ansøge« til: »virksomhed, dog ikke data-
hub, kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk.
3 ansøge«, og »de aktiviteter som er beskrevet i forretnings-
planen« ændres til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer,
der er beskrevet i forretningsplanen, og som medfører mer-
omkostninger.«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne
ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen
nævnt i § 71, stk. 1, for nye aktiviteter og aktivitetsændrin-
ger, som er beskrevet i forretningsplanen og som medfører
meromkostninger.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurde-
ring til grund i forbindelse med Forsyningstilsynets fastsæt-
telse af tillæg til indtægtsrammen. Det forventes, at nye
aktiviteter og aktivitetsændringer, der forventes at medføre
meromkostninger, vil skulle fremgå af et bilag til forret-
ningsplanen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
7. Forsyningstilsynet vil dog ikke være udelukket fra at
inddrage den samlede forretningsplan i sin vurdering, herun-
der i forbindelse med, at Forsyningstilsynet vil kunne påse,
at nye aktiviteter og aktivitetsændringer, beskrevet i forret-
ningsplanen, medfører meromkostning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1.
Til nr. 9
Det følger af den gældende § 71 a, stk. 5, i lov om elforsy-
ning, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold,
om frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed
for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og
om inddragelse af offentligheden.
Det foreslås at der i § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ind-
sættes efter »indhold,«: »om offentliggørelse,«, efter »stk.
2,« indsættes: »om processen vedrørende en energifaglig
vurdering efter stk. 3,«, efter »indsende« indsættes: »en«, og
efter »inddragelse af offentligheden« indsættes: »i forbindel-
se med udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1.«
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om forret-
ningsplanen, herunder om indhold og offentliggørelse, frist
for indsendelse af planen efter stk. 2, om processen vedrø-
rende en energifaglig vurdering efter stk. 3, om mulighed
for at indsende en revideret forretningsplanen under regule-
ringsperioden og om inddragelse af offentligheden i forbin-
delse med udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de
foreslåede ændringer vedrørende forretningsplanen, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6-8. Herunder vil den foreslåede ændring
muliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
kunne fastsætte nærmere regler om forretningsplanen, her-
under om inddragelse af offentligheden i forbindelse med
den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke
Datahubs, udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1, for
herved at sikre en hensigtsmæssig transparens. Ved offentlig
inddragelse menes inddragelse af relevante myndigheder og
interessenter. Offentlig inddragelse kan ske på både mundt-
ligt og skriftligt grundlag, dvs. at inddragelse eksempelvis
kan ske ved hjælp af enten interessentmøder, workshops,
webinar eller en skriftlig høring.
Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren under det generelle tilsyn med Energinet efter
elforsyningslovens § 51, vil kunne påse, om der er sket
tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med
udarbejdelsen af forretningsplanen. Klima-, energi- og for-
19
syningsministerens omkostninger i den forbindelse vil skulle
dækkes gennem grundbeløbet for tilsyn med Energinet efter
elforsyningslovens § 51 b, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.1.
Til nr. 10
Det følger af den gældende § 71 a, stk. 6, i lov om elfor-
syning, at Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse
af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om ind-
dragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke
forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i for-
retningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.
Det foreslås at i § 71 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres
»ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse
af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om ind-
dragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke
forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i for-
retningsplanen« til: »ansøgning om tillæg efter stk. 4, herun-
der om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af
fristoverskridelse og om hvordan meromkostninger til nye
aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forret-
ningsplanen,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
vil kunne fastsætte nærmere regler om ansøgning om tillæg
efter stk. 3, der bliver til stk. 4, herunder om frist for ind-
sendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse,
og om, hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og ak-
tivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, kan
indgå i indtægtsrammen efter § 71.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Forsynings-
tilsynet vil blive fritaget fra at skulle fastsætte nærmere reg-
ler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog
ikke Datahubs, inddragelse af offentligheden i forbindelse
med ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 3,
der bliver stk. 4.
Det foreslåede skal ses på baggrund af, at der vil skulle ske
offentlig inddragelse i forbindelse med den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, udarbej-
delse af en forretningsplan, jf. § 71 a, stk. 1, 2. pkt. Ligele-
des vil der ske offentliggørelse af forretningsplanen i forbin-
delse med den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahubs, orientering af ministeren. Yderligere
forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren
under det generelle tilsyn med Energinet efter elforsynings-
lovens § 51, vil skulle påse, om der er sket tilstrækkelig ind-
dragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelsen
af forretningsplanen, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 9.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Forsy-
ningstilsynet vil være fritaget fra at fastsætte nærmere regler
om, under hvilke forudsætninger meromkostninger til akti-
viteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsram-
men efter § 71.
Den foreslåede ændring skal ses på baggrund af den fore-
slåede § 71 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter
den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke
Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivi-
tetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som
forventes at medføre meromkostninger. Det foreslåede vil
således medføre en smidigere proces for hhv. Forsyningstil-
synet samt den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahub.
Det forudsættes i den forbindelse, at Forsyningstilsynet vil
skulle lægge klima-, energi- og forsyningsministerens ener-
gifaglige vurdering til grund, når Forsyningstilsynet træffer
afgørelse efter stk. 3, der bliver stk. 4, om tillæg til den, der
varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs,
indtægtsramme.
Det forventes endvidere, at tillæg som følge af nye aktivi-
teter og aktivitetsændringer, som er beskrevet i forretnings-
planen, og som medfører meromkostninger, vil kunne ind-
regnes i indtægtsrammen på baggrund af realiserede merom-
kostninger. Med meromkostninger menes således omkost-
ninger, der ikke allerede indgår i indtægtsrammen. Forsy-
ningstilsynet vil derfor efter godkendelse af ansøgning om
tillæg kunne forhøje indtægtsrammen for den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Tillæg for-
ventes derfor at skulle indgå som en del af Forsyningstilsy-
nets samlede fastsættelse af indtægtsrammen efter § 71, stk.
1, 2. pkt., således at der er en tæt sammenhæng mellem
den, der varetager systemansvarlig virksomheds indtægter
og faktiske omkostninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til
punkt 3.1.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 37 d, stk. 1, 2. pkt., at Forsy-
ningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen for transmis-
sionssystemejer eller systemoperatøren med henblik på dæk-
ning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og
forrentning af den investerede kapital.
Det foreslås, at i § 37 d, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den
investerede kapital«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
vil skulle fastsætte indtægtsrammen for transmissionssyste-
mejer eller systemoperatøren med henblik på dækning af
omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og for-
rentning.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at systemopera-
tør kun i begrænset omfang besidder egenkapital eller an-
20
lægsaktiver, der traditionelt indgår i et forrentningsgrundlag
baseret på investeret kapital. Systemoperatørs egenkapital er
dermed i al væsentlighed bundet i løsning af en omfattende
lovfastsat opgaveportefølje knyttet til planlægning, udvik-
ling og balancering af det sammenhængende system, samt
den nødvendige bemanding og de nødvendige driftsaktivite-
ter som følger heraf.
Med den foreslåede ændring vil der kunne skabes en tyde-
ligere mulighed for, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen
af indtægtsrammen for systemoperatør kan tage hensyn til,
at forrentningsgrundlaget for systemoperatør kan adskille
sig fra systemejer. Forsyningstilsynet får med den foreslåe-
de ændring mulighed for, at fastsætte et mere retvisende
grundlag, som i højere grad vil kunne afspejle den faktiske
økonomiske risiko ved systemoperatørs aktiviteter. Således
medfører det foreslåede en præcisering af, at en risikojuste-
ret forrentning af systemoperatør vil skulle bestå af et samlet
beløb, hvori indgår dels et beløb, der medfører forrentning
af den investerede kapital, og dels et beløb, der kompense-
rer for driftsmæssige risici. Systemoperatør sikres derved
en tilsvarende mulighed for at opkræve en risikobaseret for-
rentning gennem sin pris for ydelser.
Med hensyn til forrentningsrammen for systemoperatør for-
ventes det, at Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsæt-
telse af forrentningsrammen efter § 37 d, stk. 4, nr. 3, vil ud-
vikle den bagvedliggende metode for forrentningen, således
at forrentningsgrundlaget dels baseres på den investerede
kapital, og dels baseres på et andet grundlag, der vil kunne
afspejle den faktiske økonomiske risiko, ved systemopera-
tørs aktiviteter.
Endelig medfører den foreslåede ændring mulighed for en
præcisering vedrørende Forsyningstilsynets fastsættelse af
indtægtsrammen for systemoperatør, jf. § 37 d, stk. 1, 2.
pkt., således at det forventes, at Forsyningstilsynet fastsæt-
ter regler om, at driftsomkostninger opgøres som driftsom-
kostninger over en periode. Det forventes herudover, at
driftsomkostninger for systemoperatør forventes at opgøres
som driftsomkostninger over en periode, herunder at refe-
rencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første
reguleringsperiode forventes at opgøres over en periode, der
bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende
driftsomkostninger for systemoperatør, som f.eks. seneste
tilgængelige regnskabsdata. Det bemærkes, at Forsyningstil-
synet fastsætter regler om fastsættelse og justering af om-
kostningsrammen, jf. § 37 d, stk. 4, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 37 d, stk. 4, nr. 5, at Forsy-
ningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af beløbsmæs-
sige justeringer af indtægtsrammen, herunder om fradrag
som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om
justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.
Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der skal
ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form
af fradrag, og hvordan det skal inddrages i den samlede
afgørelse efter § 37 d, stk. 1, 2. pkt.
Endvidere fastsætter Forsyningstilsynet regler om fradrag
som følge af effektiviseringskrav, hvor der både kan fra-
trækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle effek-
tiviseringskrav. Bestemmelsen giver alene mulighed for at
fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav. Det vil
således ikke være muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis
der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er nega-
tiv. Et generelt effektiviseringskrav kan således ikke blive
lavere end nul.
Forsyningstilsynet skal endvidere fastsætte regler om, hvor-
når der skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsram-
men som følge af differencer. Forsyningstilsynet skal så-
ledes fastsætte regler om tillæg og fradrag i indtægtsram-
men som følge af afvikling af differencer, herunder regler
om, under hvilke betingelser justeringen i indtægtsrammen
sker. Såfremt betingelserne for en justering er til stede, vil
den konkrete justering blive inddraget i afgørelsen om ind-
tægtsrammen efter § 37 d, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås, at § 37 d, stk. 4, nr. 5, affattes således, at For-
syningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af beløbs-
mæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder:
a) om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4,
nr. 4,
b) om dækning af systemydelser, nødforsyningsomkostnin-
ger og omkostninger til balancering og
c) som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.
Vedrørende den foreslåede litra a, er nyaffattelsen alene
lovteknisk begrundet og vil ikke medføre nogen materiel-
le virkninger. Således skal Forsyningstilsynet fastsætte reg-
ler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer af
indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det skal
inddrages i den samlede afgørelse efter § 37 d, stk. 1, 2.
pkt. Endvidere fastsætter Forsyningstilsynet regler om fra-
drag som følge af effektiviseringskrav, hvor der både kan
fratrækkes individuelle effektiviseringskrav og generelle ef-
fektiviseringskrav. Bestemmelsen giver alene mulighed for
at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav. Det vil
således ikke være muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis
der opstår perioder, hvor produktivitetsudviklingen er nega-
tiv. Et generelt effektiviseringskrav kan således ikke blive
lavere end nul.
Vedrørende den foreslåede litra b, vil nyaffattelsen medføre
en tydeliggørelse af at Forsyningstilsynet fastsætter regler
om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts-
rammen, herunder om dækning af systemydelser, nødforsy-
ningsomkostninger, og omkostninger til balancering.
Den foreslåede nyaffattelse vil endvidere muliggøre en ty-
21
deliggørelse i bemærkningerne af, at systemydelser, nødfor-
syningsomkostninger, og omkostninger til balancering ikke
omfattes af selskabsøkonomiske incitamenter. Systemydel-
ser, nødforsyningsomkostninger, og omkostninger til balan-
cering vil skulle opfattes som ikkepåvirkelige omkostninger,
og vil ikke være omfattet af effektiviseringskrav efter § 37
d, stk. 4, nr. 4.
Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der
ikke kan påvirkes i en væsentlig grad og derfor heller ikke
indeholder et meningsfuldt effektiviseringspotentiale. Ikke-
påvirkelige omkostninger er derfor ikke underlagt effektivi-
seringskrav efter § 37 d, stk. 4, nr. 4. Ikkepåvirkelige om-
kostninger overvæltes direkte til forbrugerne.
Systemoperatørs systemydelser omfatter energiomkostnin-
ger. Med energiomkostninger menes procesenergi til drift
af det sammenhængende system, herunder gasforbrug til
gasforvarmning ved aftagepunkter og elforbrug til drift af
kompressorstationer.
Energiomkostninger vedrører transportkunders anvendelse
af det sammenhængende system. Det er transportkunder-
ne, som med tredjepartsadgang og kapacitetsreservationer
bestemmer den faktiske anvendelse af systemet, herunder
de afledte behov for energiomkostninger til forvarmning
og kompression. Energiomkostninger er endvidere stærkt
afhængige af og varierer i forhold til fysiske forhold som
f.eks. trykforhold, temperaturer, og samdrift med under-
grundslagre.
Med nødforsyningsomkostninger menes omkostninger til
markedsbaseret indkøb af nødforsyningsredskaber.
Energinet varetager de nødforsyningsforpligtelser, som er
pålagt af den kompetente myndighed (Energistyrelsen),
og tilpasset markedsforhold på producent- og forbrugssi-
den. Energinet er herunder forpligtet til at gøre brug af en
række nødforsyningsredskaber, som f.eks. at indkøbe nød-
gas og reservere plads i de to indenlandske undergrundslag-
re i Stenlille og Lille Torup. Ydelserne indkøbes på konkur-
rencelignende vilkår afhængigt af priser og egenskaber på
de tilbudte nødforsyningsredskaber.
Med omkostninger til balancering menes omkostninger af-
ledt af systemoperatørs balancering af det sammenhængende
system og markedet for gas.
Metoder for balancering er fastlagt i Kommissionens for-
ordning (EU) 312/2014 af 26. marts 2014 om en netregel
for balancering af gastransmissionsnet. Forordningen inde-
holder bl.a. regler for nominering, betaling for ubalancer og
driftsmæssig balancering. Omkostningerne betales af trans-
portkunderne i form af tillæg eller fradrag til prisen på den
gas, systemoperatøren køber eller sælger for at balancere det
sammenhængende system og markedet for gas. Systemope-
ratør må ikke optjene profit eller underskud ved varetagel-
sen af balanceansvaret.
Vedrørende den foreslåede litra c, er nyaffattelsen af lovtek-
sten alene af sproglig karakter og har til formål at muliggøre
en tydeliggørelse i bemærkningerne af, at det forudsættes,
at Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelse af regler
for systemoperatør om beløbsmæssige justeringer som følge
af difference efter nr. 6, vil skulle fastsætte, at der ikke
opnås forrentning ved differencer, hverken i forbrugernes
eller i systemoperatørs favør. Det skyldes, at differencer for
systemoperatør i væsentlig grad er drevet af uforudsigelige
men nødvendige omkostninger til systemydelser, nødforsy-
ninger og balanceomkostninger, dvs. ydelser der er nødven-
dige for en stabil og sikker drift af det sammenhængende
system og opretholdelse af forsyningssikkerheden, jf. oven-
stående bemærkningerne vedrørende systemydelser, nødfor-
syningsomkostninger og omkostninger til balancering.
Differencer opstår, når transmissionssystemejer og system-
operatør enten opkræver for meget eller for lidt fra forbru-
gerne i forhold til de endelige indtægtsrammer. Differencer
er uundgåelige, da det ikke er muligt at budgettere omkost-
ninger eller forudse tarifindtægter helt præcist. Differencer i
forbrugernes favør skal betales tilbage.
Et selskabsøkonomisk incitament, i form af forrentning af
differencer i forbrugernes favør, eller andre former for øko-
nomiske sanktioner til at begrænse differencer og afvikle
dem hurtigst muligt ved at begrænse omkostninger til sy-
stemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger
til balancering, vil derfor kunne have en uhensigtsmæssig
effekt i forhold til systemoperatørs opgave med at sikre en
stabil og sikker drift af det sammenhængende system og
opretholdelse af forsyningssikkerheden, da der er tale om
omkostninger, som systemoperatør ikke kan styre præcist.
Den foreslåede ændring skal endvidere ses på baggrund af,
at en forrentning af differencer i forbrugernes favør i forhold
til kapitalgrundlaget hos systemoperatør vil kunne medføre
en uforholdsmæssig stor økonomisk risiko, dels på grund
af størrelsesorden af omkostninger til systemydelser, nødfor-
syninger, og omkostninger til balancering, dels på grund af
omkostningernes grad af uforudsigelighed.
Ovenstående betyder dog ikke, at systemoperatør frit kan
oppebære differencer eller opnå gevinster i koncernforbund-
ne virksomheder herved, men skal ses i sammenhæng med
Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte nærmere regler
om opgørelse og afvikling af differencer efter § 37 d, stk. 4,
nr. 6.
Det foreslåede har således til formål at sikre en balance
i den økonomiske regulering af systemoperatørs aktiviteter
mellem på den ene side selskabsøkonomiske incitamenter
til en samlet set effektiv drift, og på den anden side de
samfundshensyn, systemoperatør skal tilgodese.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til
punkt 3.2.
Til nr. 3
Det følger af den gældende 37 e, stk. 1, at systemopera-
22
tøren i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift
kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen
for meromkostninger til markedsudvikling, systemansvarlig
virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske
kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller ind-
pasning af gas fra vedvarende energikilder. Der skal ske
inddragelse af offentligheden forud for ansøgning til Forsy-
ningstilsynet. Systemoperatør skal inddrage de forskellige
interessenter, hvor det findes hensigtsmæssigt. Inddragelse
kan ske både mundtligt og skriftligt. Derved er der en større
transparens og en tættere inddragelse af forskellige interes-
senter.
Det bemærkes, at det er Forsyningstilsynet, som afgør, om
ansøgning efter § 37 e, stk. 1, kan medføre, at indtægtsram-
men skal justeres.
Det følger endvidere af § 37 e, stk. 2, at Forsyningstilsy-
net kan fastsætte regler om, hvordan meromkostninger som
følge af ansøgning efter stk. 1, indgår i indtægtsrammen
efter § 37 d, om krav til ansøgningens indhold og frister
og om offentliggørelse. Det forudsættes i den forbindelse, at
Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at meromkostninger
som følge af projekter i ansøgningen efter stk. 1 indgår
i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede merom-
kostninger, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at budgettet
for meromkostningerne i forbindelse med de ansøgte akti-
viteter er retvisende og aktiviteterne er lovlige og hensigts-
mæssige. Ved vurdering af lovligheden og hensigtsmæssig-
heden skal der tages hensyn til resultatet af den forudgående
offentlige høring.
Det forudsættes endvidere, at Forsyningstilsynet fastsætter
regler om frister for ansøgning efter stk. 1, som betingelse
for, at ansøgningen kan tages i betragtning ved den næste
afgørelse om indtægtsrammen efter § 37 d, stk. 1, 2. pkt.
Yderligere forventes det, at Forsyningstilsynet fastsætter
regler om, at det ved ansøgning til Forsyningstilsynet efter
stk. 1 skal fremgå, hvordan der er sket offentlig inddragelse,
og hvilke forhold der er blevet drøftet og kommenteret på i
forbindelse med den offentlige inddragelse.
Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at sy-
stemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsynings-
ministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og
aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkost-
ninger.
Der findes endvidere ikke på nuværende tidspunkt regler
om, at Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand for systemoperatørens regning til brug for Forsy-
ningstilsynets vurdering af systemoperatørens ansøgning ef-
ter stk. 1, der bliver stk. 2, om tillæg til indtægtsrammen.
Yderligere har klima-, energi- og forsyningsministeren på
nuværende tidspunkt ikke bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler for systemoperatøren vedrørende systemopera-
tørens mulighed for at indhente klima-, energi- og forsy-
ningsministerens energifaglige vurdering efter den foreslåe-
de § 37 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, herunder om
indhold og frister, og om inddragelse af offentligheden.
Det foreslås, at nyaffatte § 37 e, således:
»Systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsy-
ningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter
og aktivitetsændringer, som forventes at medføre merom-
kostninger. Der skal ske inddragelse af offentligheden i for-
bindelse hermed.
Stk. 2. Systemoperatøren kan på baggrund af en energifaglig
vurdering efter stk. 1, ansøge Forsyningstilsynet om tillæg
til indtægtsrammen for nye aktiviteter og aktivitetsændrin-
ger, der medfører meromkostninger.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om an-
søgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 2, herunder
om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af
fristoverskridelse, og hvordan meromkostninger til nye ak-
tiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1,
indgår i indtægtsrammen efter § 37 d.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter
stk. 2 for systemoperatørens regning.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler for systemoperatøren vedrørende system-
operatørens mulighed for at indhente klima-, energi- og
forsyningsministerens energifaglige vurdering efter stk. 1,
herunder om indhold og frister, og om inddragelse af offent-
ligheden.«
Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, vil nyaffat-
telsen medføre, at systemoperatøren vil kunne indhente kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurde-
ring af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes
at medføre meromkostninger. Systemoperatøren vil skulle
sørge for, at der sker inddragelse af offentligheden i forbin-
delse hermed.
Klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vur-
dering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som for-
ventes at medføre meromkostninger, vil bl.a. kunne omfat-
te en vurdering af om aktiviteterne eksempelvis omfatter
markedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling
og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med
teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende
energikilder, og om aktiviteterne er i overensstemmelse med
aktiviteter pålagt systemoperatøren, bestemmelser fastsat i
medfør af loven eller bestemmelser i EU-retsakter om for-
hold omfattet af loven. Klima, energi- og forsyningsministe-
ren vil endvidere som en del af den energifaglige vurdering
kunne inddrage aktivitetens eller aktivitetsændringens øko-
nomiske omfang i form af et budget, dog uden derved at
tage stilling til i hvilket omfang, der er tale om en merom-
kostning i forhold til den eksisterende indtægtsramme.
23
Med markedsudvikling menes eksempelvis udvikling af et
marked for grønne gasser, inkl. oprindelsesgarantier.
Med systemudvikling menes helhedsorienteret energiplan-
lægning i større omfang, eksempelvis i forhold til integra-
tion af vedvarende energi og i forhold til et ændret produkti-
ons- og forbrugsmønster i energisystemet.
Med systemdriftsudvikling menes en mere kompleks drift
af gassystemet, som eksempelvis Baltic Pipe-projektet eller
ved integration af vedvarende energi.
I forhold til udvikling af teknisk kompetence kan der eksem-
pelvis være behov for udvikling af tekniske kompetencer til
at tilpasse design af infrastrukturen, så den kan håndtere nye
grønne gasser, herunder eksempelvis nye sikkerhedsstandar-
der m.v.
Ligeledes vil klima-, energi- og forsyningsministeren ek-
sempelvis kunne lægge vægt på nye aktiviteter og aktivitets-
ændringers relevans og hensigtsmæssighed, bl.a. ud fra et
samfundsøkonomisk perspektiv, herunder aktiviteternes be-
tydning for kvaliteten og effektiviteten af systemoperatørens
opgavevaretagelse.
Til brug for klima-, energi- og forsyningsministerens vurde-
ring vil systemoperatøren skulle indsende en samlet beskri-
velse af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forven-
tes at medføre meromkostninger, og som enten er igangsat
eller har en forventet opstart i løbet af den næste regule-
ringsperiode. Nye aktiviteter og aktivitetsændringer vil skul-
le beskrives med en passende detaljeringsgrad i forhold til
projekternes udviklingsstadie. Det vil sige, at det vil kun-
ne være tilstrækkelig, at systemoperatøren har beskrevet
nogle forventelige udviklinger, hvori nye aktiviteter og ak-
tivitetsændringer kan rummes, og hvor væsentlige afledte
konsekvenser kan udledes. Forventede meromkostninger vil
endvidere skulle være belyst gennem budgetforslag, der kan
bidrage til grundlaget for klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivi-
tetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger.
Det bemærkes, at beskrivelserne vedrørende nye aktivite-
ter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre mer-
omkostninger, vil skulle tage højde for, at informationerne
efterfølgende vil kunne danne grundlag, når Forsyningstilsy-
net skal træffe afgørelse om et evt. tillæg til indtægtsram-
men efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, vil endvidere medføre,
at systemoperatøren vil skulle sikre, at der sker tilstrækkelig
inddragelse af offentligheden i forbindelse med systemope-
ratørens indhentning af klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens energifaglige vurdering. Ved offentlig inddragelse
forstås både interessentinddragelse og offentlig høring. Of-
fentlig inddragelse kan ske både mundtligt og skriftligt, bl.a.
på interessentmøder, workshops, webinar eller via en skrift-
lig høring. Offentlig inddragelse vil således medføre større
gennemsigtighed og en tættere inddragelse af forskellige
interessenter.
Det forudsættes endvidere, at klima-, energi- og forsynings-
ministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og ak-
tivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostnin-
ger, som udgangspunkt vil skulle finde sted som en del af og
følge samme kadence som det generelle tilsyn med Energi-
net efter lov om gasforsyning § 30, herunder at klima-, ener-
gi- og forsyningsministerens omkostninger i den forbindelse
vil skulle dækkes gennem grundbeløbet for tilsyn med Ener-
ginet efter lov om gasforsyning § 30 a, stk. 3. Det forventes
endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved
samme lejlighed vil skulle påse, om systemoperatøren har
sikret, at der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentlig-
heden i forbindelse med systemoperatørens indhentning af
klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vur-
dering, herunder hvordan der er sket offentlig inddragelse,
og hvilke forhold der er blevet drøftet og kommenteret på i
forbindelse med den offentlige inddragelse.
Endelig forventes det, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil delegere sine beføjelser til at foretage en energi-
faglig vurdering efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, til
Energistyrelsen.
Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, vil nyaffat-
telsen medføre, at systemoperatøren, på baggrund af klima-,
energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering, vil
kunne ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsram-
men nævnt i § 37 d, stk. 1, for nye aktiviteter og aktivitets-
ændringer, der medfører meromkostninger.
Med den foreslåede nyaffattelse at stk. 2, forudsættes det
endvidere, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge klima-,
energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til
grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse efter den
foreslåede nyafftaelse af stk. 2. Nyaffattelsen ændrer ikke
på, at det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning
efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, kan medføre, at
indtægtsrammen skal justeres.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, vil endvidere medføre
en konsekvensændring, som følge af den foreslåede nyaffat-
telse af stk. 1, således at systemoperatøren ikke længere
skal sikre, at der sker inddragelse af offentligheden forud
for systemoperatørens ansøgning til Forsyningstilsynet. Den
foreslåede nyaffatelse af stk. 2, skal således ses i sammen-
hæng med den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, hvorefter
der vil skulle ske inddragelse af offentligheden i forbindelse
med, at systemoperatøren indhenter klima-, energi- og forsy-
ningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter
og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger.
Yderligere forventes det, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren under det generelle tilsyn med Energinet efter lov
om gasforsyning § 30, vil skulle påse, om systemoperatøren
har sikret, at der er sket tilstrækkelig inddragelse af offent-
ligheden i forbindelse med, at systemoperatøren indhenter
klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vur-
dering.
24
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, vil således kunne med-
føre en smidigere proces i forbindelse med systemoperatø-
rens ansøgning om tillæg til indtægtsrammen.
Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, vil nyaf-
fattelsen medføre, at Forsyningstilsynet, ved udmøntning
af bemyndigelsesbestemmelsen i bekendtgørelse, vil kunne
fastsætter nærmere regler om ansøgning efter den foreslåede
nyaffattelse af stk. 2, herunder om frist for indsendelse af
ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om hvordan
meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer,
der vurderes efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, kan
indgå i indtægtsrammen efter § 37 d.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil skulle lægge kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurde-
ring til grund ved fastsættelse af tillæg til indtægtsrammen
i forbindelse med Forsyningstilsynets fastsættelse af ind-
tægtsrammen efter § 37 d. Det forventes endvidere, at til-
læg som følge af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som
medfører meromkostninger, vil kunne indregnes i indtægts-
rammen på baggrund af realiserede meromkostninger. Med
meromkostninger menes omkostninger, der ikke allerede
indgår i indtægtsrammen. Forsyningstilsynet vil derfor efter
godkendelse af ansøgning om tillæg kunne forhøje indtægts-
rammen for systemoperatøren. Tillæg forventes derfor at
vil skulle indgå som en del af Forsyningstilsynets samlede
fastsættelse af indtægtsrammen efter § 37d, således at der
vil være en tæt sammenhæng mellem indtægtsrammen og de
faktiske omkostninger.
Det forudsættes endvidere, at Forsyningstilsynet vil skulle
fastsætte regler om frister for ansøgning efter stk. 2, om
tillæg til indtægtsrammen, som betingelse for, at ansøgnin-
gen kan tages i betragtning ved den næste afgørelse om
indtægtsrammen efter § 37 d, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede nyaffattelse skal yderligere ses i sammen-
hæng med den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, hvorefter
der vil ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med,
at systemoperatør indhenter klima-, energi- og forsynings-
ministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og
aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger. Yder-
ligere forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren under det generelle tilsyn med Energinet efter lov om
gasforsyning § 30, vil skulle påse, om systemoperatør har
sikret, at der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentlighe-
den i forbindelse med, at systemoperatør indhenter klima-,
energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering.
Det foreslåede vil således medføre en smidigere proces i for-
bindelse med systemoperatørens ansøgning efter den fore-
slåede nyaffattelse af stk. 2, om tillæg til indtægtsrammen.
Vedrørende den foreslåedes nyaffattelse af stk. 4, vil nyaffat-
telsen medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne indhente uaf-
hængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning
om tillæg til indtægtsrammen efter den foreslåede nyaffattel-
se af stk. 2, for systemoperatørens regning.
Ved uafhængig ekstern bistand forstås bistand fra en tredje-
part, som ikke har været involveret i Energinets forberedelse
af det konkrete projekt.
Bestemmelsen vil således medføre, at Forsyningstilsynet vil
kunne indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurde-
ringen af systemoperatørens ansøgninger om tillæg efter den
foreslåede nyaffattelse af stk. 2, hvilket vil skulle ske for
systemoperatørens regning. Ekstern bistand kan eksempelvis
være relevant for at vurdere budgetter eller de anvendte
metoder til beregning af forventede meromkostninger.
Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af stk. 5, vil nyaffat-
telsen medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren,
ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen, vil kunne
fastsætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende
systemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi-
og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye ak-
tiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkost-
ninger, jf. det foreslåede nyaffattelse af stk. 1, herunder om
indhold og frister, og om systemoperatørens inddragelse af
offentligheden i den forbindelse.
Ved offentlig inddragelse menes inddragelse af relevante
myndigheder og interessenter. Offentlig inddragelse kan ske
på både mundtligt og skriftligt grundlag, dvs. at inddragelse
eksempelvis kan ske ved hjælp af enten interessentmøder,
workshops, webinar eller en skriftlig høring.
Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren i forbindelse med det generelle tilsyn med Energi-
net efter lov om gasforsynings § 30, vil kunne påse, om der i
sammenhæng med systemoperatørens indhentning af klima-,
energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering er
sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
3.2.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2024.
Det bemærkes, at lov om elforsyning og lov om gasforsy-
ning ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, jf. § 107 i lov om elforsyning, samt § 65 i lov om
gasforsyning.
25
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12.
maj 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 745 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
§ 63 a ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, at forbrugerne skal modtage oplysninger om an-
vendelsen af energikilder i den leverede elektricitet i det
sidste år. Ministeren fastsætter herunder regler om,
1) at forbrugeren skal modtage en årlig opgørelse over
sammensætningen af energikilderne, og
1. I §63 a, stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »forbrugeren« til:
»elkunden«.
2) at forbrugeren skal have adgang til oplysninger om
miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til
eksisterende, offentligt tilgængelige elektroniske eller
andre kilder af nærmere angivet indhold.
Stk. 4-8. ---
§ 71. Priser for ydelser fra den, der varetager transmissi-
onsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes
i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstil-
synet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes
aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en
effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investere-
de kapital.
2. I § 71, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.
Stk. 2-5. ---
§ 71. ---
Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb,
der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af
aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt
i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på bag-
grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,
som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3,
og justeres efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 4, 6 og
7, stk. 5 og § 71 a, stk. 6.
3. § 71, stk. 2, ændres »§ 71 a, stk. 6« til: »§ 71 a, stk. 7«.
Stk. 3-5. ---
§ 71. ---
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af
reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder
regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme,
og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker,
herunder om indtægter og omkostninger, som regn-
skabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, her-
under om frist for ansøgning om justering og konse-
kvens af fristoverskridelse.
26
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, her-
under om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om
beregning og fastsættelse af forrentningssats og om
frist for ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der va-
retager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig
virksomhed.
5) Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for
den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog
ikke Datahub, der skal belyse, om aktiviteten vareta-
ges på tilfredsstillende vis, og inddragelse af offent-
ligheden i forbindelse med fastsættelsen.
6) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts-
rammen, herunder
a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets util-
strækkelige leveringskvalitet eller som følge af
effektiviseringskrav efter nr. 4,
b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til net-
tab og
4. I § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, udgår »forhøjelse til«, og
»nettab og« ændres til »nettab samt systemydelser og«.
c) om justeringer som følge af differencer efter nr. 7.
5. I § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, indsættes efter »om«: »beløbs-
mæssige«.
7) Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5. ---
§ 71 a Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahub, skal forud for hver reguleringsperiode, jf.
§ 71, stk. 2, 2. pkt., udarbejde en forretningsplan, der beskri-
ver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virk-
somhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennemført. Der
skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med ud-
arbejdelse af forretningsplanen.
6. § 71 a, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
skal indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren, der påser, om der er sket til-
strækkelig inddragelse af offentligheden, og afgiver en udta-
lelse om planen.
»Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahub, skal offentliggøre forretningsplanen efter
stk. 1 og samtidig indsende forretningsplanen til klima-,
energi- og forsyningsministeren til orientering.«
§ 71 a --- 7. I § 71 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsy-
ningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter
og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen,
og som forventes at medføre meromkostninger.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 71 a ---
Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen
nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er beskrevet i
forretningsplanen.
8. I § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »virksomhed, kan
ansøge« til: »virksomhed, dog ikke Datahub, kan på bag-
grund af en energifaglig vurdering efter stk. 3 ansøge«, og
»de aktiviteter som er beskrevet i forretningsplanen« ændres
til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i
forretningsplanen, og som medfører meromkostninger«.
Stk. 4-6. ---
§ 71 a
Stk. 4 ---
27
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold,
om frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed
for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og
om inddragelse af offentligheden.
9. I § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »ind-
hold,«: »om offentliggørelse,«, efter »stk. 2,« indsættes:
»om processen vedrørende en energifaglig vurdering efter
stk. 3,«, efter »indsende« indsættes: »en«, og efter »inddra-
gelse af offentligheden« indsættes: »i forbindelse med udar-
bejdelse af forretningsplanen efter stk. 1«.
Stk. 6. ---
§ 71 a ---
Stk. 6. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse
af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om ind-
dragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke
forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i for-
retningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.
10. I § 71 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »ansøgning
efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning,
om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af of-
fentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger
meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen«
til: »ansøgning om tillæg efter stk. 4, herunder om frist for
indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskri-
delse og om hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og
aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen,«.
§ 2
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
16. august 2023, som ændret senest ved lov nr. 466 af 18.
maj 2011 § 2, lov nr. 923 af 18. maj 2021 § 1, og lov nr.
1594 af 28. december 2022 § 1, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 37 d. Priser for ydelser fra transmissionssystemejer eller
systemoperatør fastsættes i overensstemmelse med en ind-
tægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægts-
rammen for transmissionssystemejer eller systemoperatør
med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv
drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapi-
tal.
1. I § 37 d, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.
Stk. 2-4 ---
§ 37 d.
Stk. 3 ---
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af
reguleringsperioden. Forsyningstilsynet fastsætter herunder
regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme,
og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker,
herunder om indtægter og omkostninger, der regn-
skabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.
2) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, her-
under om frist for ansøgning om justering og konse-
kvens af fristoverskridelse.
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, her-
under om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om
beregning og fastsættelse af forrentningssats og om
frist for ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for transmissions-
systemejer eller systemoperatør. 2. § 37 d, stk. 4, nr. 5, affattes således:
5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts-
rammen, herunder om fradrag som følge af effektivi-
»5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts-
rammen, herunder
28
seringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer
som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.
a) om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter
stk. 4, nr. 4,
b) om dækning af systemydelser, nødforsyningsom-
kostninger og omkostninger til balancering og
6) Opgørelse og afvikling af differencer.
c) som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.«
3. § 37 e, affattes således:
§ 37 e. Systemoperatøren kan i forbindelser med aktivite-
ter relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsynet om til-
læg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsud-
vikling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling
og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med tek-
nologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende ener-
gikilder. Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for
ansøgning til Forsyningstilsynet.
»§ 37 e. Systemoperatøren kan indhente klima-, energi-
og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye ak-
tiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre
meromkostninger. Der skal ske inddragelse af offentligheden
i forbindelse hermed.
Stk. 2. Systemoperatøren kan på baggrund af en energi-
faglig vurdering efter stk. 1, ansøge Forsyningstilsynet om
tillæg til indtægtsrammen for nye aktiviteter og aktivitetsæn-
dringer, der medfører meromkostninger.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan
meromkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1 indgår
i indtægtsrammen efter § 37 d, om krav til ansøgningens
indhold og frister og om offentliggørelse.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 2, herun-
der om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens
af fristoverskridelse, og hvordan meromkostninger til nye
aktiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1,
indgår i indtægtsrammen efter § 37 d.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter
stk. 2 for systemoperatørens regning.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende sy-
stemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi-
og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter stk.
1, herunder om indhold og frister, og om inddragelse af
offentligheden.«
29