Høringssvar og høringsnotat

Side 1/8
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om
gasforsyning (Forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske
regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren, mv.) blev sendt
i ekstern høring den 16. august 2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 13.
september 2023.
Der er modtaget i alt 6 høringssvar i høringsperioden.
Følgende tre høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
 Forsyningstilsynet (herefter FSTS)
 Danske Advokater
 Evida
Følgende to høringsparter har oplyst, at de støtter lovforslaget:
 Dansk Erhverv
 Dansk Industri
Følgende høringspart har ingen bemærkninger til lovforslaget:
 Foreningen af Rådgivende Ingeniører
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr.1 Forretningsplan
Nr. 2 Forrentning
Nr. 3 Differencer
Nr. 4 Nettab
Nr. 5 Regulering af gasdistribution
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning og lov om gasforsyning (Forenkling af
forretningsplanen og justering af den økonomiske
regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og
gassektoren, m.v.)
Center i departementet
Center for El, Vand og VE
på land
Team
KES
Dato
2. oktober 2023
J nr. 2023-4827
/ MAGAM
Offentligt
L 55 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/8
Ad nr. 1: Forretningsplan
FSTS støtter den foreslåede ændring i forhold til forretningsplanen. Forudsat en
god implementering mener FSTS, at ændringen skaber grundlag for et for FSTS
mere administrativt håndterbart tillægssystem for den, der varetager
systemansvarlig virksomhed.
FSTS mener dog, at der er formuleringer i bemærkningerne til lovforslaget, der
kunne fortolkes som om, at Energistyrelsens energifaglige vurdering af nye
aktiviteter eller aktivitetsændringer tager stilling til, hvorvidt der er tale om en
meromkostning. Da kompetencen til at vurdere størrelsen af meromkostninger
ligger hos FSTS, ønsker FSTS det præciseret, at Energistyrelsens energifaglige
vurdering ikke udgør en indskrænkelse af FSTS’ bemyndigelse og uafhængighed.
Danske Advokater mener, at når forretningsplanen ikke længere skal
forhåndsscreenes af ministeriet, er der en risiko for, at aktiviteter mv., der indgår i
forretningsplanen, kommer til at påvirke indtægtsrammen på en måde, der
tilgodeser den systemansvarliges interesse i at have en økonomisk
sikkerhedsmargin i sin drift på bekostning af en skarp budgettering.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at lovforslaget ikke har til
hensigt at indskrænke FSTS’ bemyndigelse og uafhængighed, herunder. ift.
vurdering af meromkostninger og dermed fastsættelse af tillæg til indtægtsrammen.
Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre arbejdsdelingen mellem Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, der vurderer aktiviteternes energifaglige og
samfundsøkonomiske relevans, og FSTS, der fastsætter indtægtsrammen.
Samtidig skal lovforslaget sikre en forenkling af forretningsplanen, så der alene kan
foretages en energifaglig vurdering af de aktiviteter, der forventeligt skal give
anledning til justering af indtægtsrammen, dvs. aktiviteter, der forventes at medføre
meromkostninger. I denne sammenhæng omtales ”meromkostninger” derfor med
det formål at afgrænse, hvilke aktiviteter eller aktivitetsændringer der er omfattet af
den systemansvarlige virksomheds mulighed for at indhente klima-, energi- og
forsyningsministerens energifaglige vurdering. Modsætningsvist vil aktiviteter, der
allerede er inkluderet under en eksisterende indtægtsramme, ikke være omfattet af
denne mulighed.
Ministeriet bemærker, at adgangen til at indhente en energifaglig vurdering er
baseret på den systemansvarlige virksomheds vurdering af, at aktiviteten medfører
meromkostninger og forventning om, at dette vil resultere i et tillæg til
indtægtsrammen. Uagtet denne forventning og den energifaglige vurdering er det i
sidste ende FSTS, der har kompetencen til at vurdere, dels om der er tale om
Side 3/8
meromkostninger, dels omfanget af meromkostninger i forhold til den eksisterende
indtægtsramme og endeligt at fastsætte det dertilhørende tillæg til
indtægtsrammen.
På baggrund af bemærkningerne justeres lovforslaget, så det tydeliggøres, at
klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering alene vedrører nye
aktiviteter og aktivitetsændringer med forventede meromkostninger.
For så vidt angår bemærkningerne om, at forretningsplanen ikke forhåndsscreenes
af ministeriet, bemærkes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fører et
generelt tilsyn med den systemansvarlige virksomhed. Formålet med
forretningsplanen er – udover at skabe transparens om den systemansvarlige
virksomheds aktiviteter – at fungere som et instrument, der kan danne grundlag for
FSTS’ fastsættelse af tillæg for den systemansvarlige virksomheds
meromkostninger. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en
forenkling af processen i forbindelse med forretningsplanen ikke medfører en øget
samfundsøkonomisk risiko.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 2: Forrentning
FSTS støtter ændringen af bestemmelsen om forrentning, men efterspørger
præcisering af, hvorvidt den risikojusterede forrentning består af ét eller to beløb.
Samtidig finder FSTS det uklart, hvad ”lignende aktiver” henviser til i formuleringen
”… den, der varetager systemansvarlig virksomhed kun i begrænset omfang
besidder anlægsaktiver eller egenkapital og lignende aktiver”.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det bagvedliggende formål
med at inkludere en forrentning i indtægtsrammen er at fastsætte en risikojusteret
forrentning. Den systemansvarlige virksomhed er dog karakteriseret ved en meget
begrænset investeret kapital og en forholdsmæssig stor driftsmæssig risiko, der
vurderes vanskelig at rumme inden for rammerne af en normalt fastsat
forrentningssats.
Ændringsforslaget skal sikre, at Forsyningstilsynet får en bredere hjemmel til at
fastsætte det forrentningsgrundlag, der indgår i fastsættelsen af
forrentningsrammen. Dette vil gøre det muligt at anvende et forrentningsgrundlag,
der bedre kan afspejle det faktum, at den systemansvarlige virksomhed har en
begrænset investeret kapital, og at størrelsen heraf har begrænset sammenhæng
med virksomhedens risiko, der i højere grad er styret af driftsmæssige aktiviteter.
Side 4/8
Samtidig tydeliggøres det, at en risikojusteret forrentning udover at sikre forrentning
af investeret kapital også skal kompensere Energinet for driftsmæssige risici, og at
fastsættelsen af forrentningen ikke kan ses adskilt fra reguleringen i sin helhed og
den økonomiske risiko, som den systemansvarlige virksomhed har i forhold til at få
dækket nødvendige omkostninger inden for indtægtsrammen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at:
”Det foreslås, at en risikojusteret forrentning for den, der varetager
systemansvarlig virksomhed, vil skulle bestå af dels et beløb, der
medfører forrentning af den investerede kapital, og dels et beløb, der
kompenserer for driftsmæssige risici.”
Ministeriet bemærker hertil, at forrentningen kan beregnes og fastsættes som ét
samlet beløb, så længe begge hensyn imødekommes.
Endvidere er ministeriet enig i, at ”lignende aktiver” rent sprogligt kan skabe en
uklarhed i beskrivelsen af den systemansvarlig virksomheds særlige karakter.
På baggrund af bemærkningerne justeres lovforslaget, så det dels tydeliggøres, at
forrentningen kan beregnes og fastsættes som ét samlet beløb, så længe begge
hensyn imødekommes, dels ved at fjerne udtrykket ”lignende aktiver”, så det i
beskrivelsen af den systemansvarlig virksomheds særlige karakter tydeliggøres at
det er egenkapital eller anlægsaktiver, som den, der varetager systemansvarlig
virksomhed kun i begrænset omfang besidder.
Ad nr. 3: Differencer
FSTS anbefaler, at differencer i forbrugernes favør fortsat bør forrentes. FSTS
mener, at den foreslåede ændring - hvorefter differencer i forbrugernes favør ikke
forrentes - vil tilskynde den systemansvarlige virksomhed til at opkræve for meget.
FSTS argumenterer videre for, at ændringen kan have implikationer på
koncernniveau og vurderer, at ændringen vil medføre et behov for krav til hurtig
afvikling af differencer, at differencer skal indsættes på en særskilt konto og øget
tilsyn med koncerninterne transaktioner.
Danske Advokater bemærker, at forbrugeren har krav på at få for meget betalt
tilbage, men at en beregning sat for højt samtidig vil kunne risikere at fungere som
en gratis kassekredit for den systemansvarlige virksomhed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at differencer er udtryk for
forskellen mellem den systemansvarlige virksomheds faktiske og tilladte indtægter i
et givent år. Differencerne skyldes hovedsageligt afvigelserne i de bagvedliggende
Side 5/8
skøn for det givne års forventede omkostninger og indtægter, og er i praksis
umulige at undgå.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet medgiver, at ændringen vil fjerne et
økonomisk incitament for den systemansvarlige virksomhed til at undgå differencer
i forbrugernes favør, men bemærker samtidig at der i forbindelse med ændringen
er sket en afvejning af flere forhold.
Overordnet vurderes ændringen at være en hensigtsmæssig måde at fjerne en
økonomisk risiko i reguleringen, der i væsentligt omfang ikke kan kontrolleres af
den systemansvarlige virksomhed.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker i den forbindelse for det første,
at differencer i Energinets systemansvarlige virksomhed i væsentlige omfang
består af omkostninger og indtægter, herunder nettab, systemydelser og
flaskehalsindtægter, som er upåvirkelige på kort sigt og vanskelige at forudse. En
incitamentsmekanisme i form af forrentning af differencer i forbrugernes favør
bidrager ikke til den systemansvarlige virksomheds evne til at forudse
omkostninger/indtægter og dermed at fastsætte præcise tariffer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker for det andet, at den
systemansvarlige virksomhed igennem den risikojusterede forrentning vil skulle
kompenseres for risiko, som den ikke med rimelighed kan styre. Dette vurderes at
være tilfældet med differencer. Lovforslaget fjerner denne risiko og reducerer
dermed også behovet for at kompensere for en risiko, der kan være vanskelig at
kvantificere præcist i fastsættelsen af den risikojusterede forrentning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer videre, at den systemansvarlige
virksomhed generelt ikke har et væsentligt incitament til at oppebære differencer.
Dette skyldes især, at den systemansvarlige virksomhed ikke i væsentligt omfang
foretager investeringer, hvor en overopkrævning fra forbrugerne kan erstatte anden
låntagning.
På baggrund af ovenstående er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at høringssvaret ikke giver anledning til justering af lovforslaget.
Yderligere bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det fortsat følger
af elforsyningslovens § 71, stk. 4, nr. 7, at FSTS fastsætter regler om opgørelse og
afvikling af differencer, således at den systemansvarlige virksomhed ikke frit kan
oppebære differencer. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser dog også i
dette forhold til lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at forrentning af differencer
eller ”andre former for økonomiske sanktioner til at begrænse differencer og afvikle”
ikke anvendes.
Side 6/8
Ad nr. 4: Nettab
FSTS mener overordnet, at den økonomiske regulering skal tilskynde effektiv drift
og anbefaler derfor, at Energinet fortsat via den økonomiske regulering gives
incitament til at driftsoptimere det fysiske nettab.
Hertil bemærkes, at:
- Nettabsomkostninger ikke er en del af udmøntningsgrundlaget for
effektiviseringskravet, men at den eksisterende metode giver et
selskabsøkonomisk incitament til at fastholde nettabet.
- FSTS ikke er enige i bemærkningerne omkring nettabets
upåvirkelighed, når først anlæg er idriftsat, og dermed den primære
begrundelse for, hvorfor nettab skal sidestilles med systemydelser
som ikke-påvirkelige omkostninger.
- FSTS ikke vurderer, at der en den risiko for dobbeltregulering, som
bemærkningerne anfører, men at der er tale om en regulering, der
samlet styrer mod det samme mål på forskellige måder.
- Bestemmelsen og bemærkningerne om nettab rejser spørgsmål ift.
efterlevelsen af Kommissionens forslag af 14. marts 2023 om ændring
af artikel 18, stk. 8 i elmarkedsforordningen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvis, at den
foreslåede ændring er en samlet vurdering af nettabets påvirkelighed, øvrig
regulering af nettab, samt afbalanceringen af selskabsøkonomiske incitamenter og
de samfundshensyn, som den systemansvarlige virksomhed skal tilgodese.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i FSTS’ betragtning om, at der er
forskel på effektiviseringskrav, og et økonomisk incitament, f.eks. i form af FSTS’
nuværende model for nettabsomkostninger. Ligeledes bemærkes det, at FSTS
allerede har undtaget omkostninger til nettab for effektiviseringskrav, jf. §11, stk. 6 i
BEK nr. 1607 af 28/12/2022. Formålet med ændringen er at sikre, at nettabet
hverken underlægges effektiviseringskrav – hvilket allerede er tilfældet - eller et
selskabsøkonomisk incitament. Omkostninger til nettab defineres derfor som
ikkeeffektiviseringspålagte omkostninger, der er kendetegnet ved, at de ikke
underlægges effektiviseringskrav, og at de overvæltes direkte til forbrugerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer ift. påvirkelighed, at det
altovervejende er i forbindelse med investeringsbeslutningerne, at nettabet
hensigtsmæssigt kan påvirkes. Det vurderes videre, at den eksisterende regulering
med godkendelser efter § 4 i lov om Energinet og tilsyn med Energinet samlede
investeringsportefølje, hvor tilsyn med nettab også styrkes ved en kommende
ændring af systemansvarsbekendtgørelsen, i al væsentlighed sikrer optimering af
nettabet.
Side 7/8
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker ift. dobbeltregulering, at den
nuværende optimering af nettab i forbindelse med investeringer, der godkendes af
ministeren, og et af FSTS fastsat selskabsøkonomisk incitament til at begrænse
nettab repræsenterer to forskellige tilgange til håndtering af nettab. I den første
tilgang optimeres nettabet i anlægsfasen under de forudsætninger, der er kendt på
dette tidspunkt, og nettabet betragtes herefter som effektivt – også hvis
forudsætningerne og dermed nettabet udvikler sig anderledes end forventet. Den
anden tilgang går mere direkte ind og fastsætter et konkret acceptabelt niveau af
nettab i kWh. Begge tilgange regulerer således – direkte eller indirekte – niveauet
af det fysiske nettab.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor fortsat, at der er tale om
dobbeltregulering. Herunder vurderes der at være en væsentlig risiko for, at
tilgangene vil resultere i forskellige vurderinger af, hvad nettabet bør være, hvilket
vil medføre uklare mål og økonomisk risiko for den systemansvarlige virksomhed.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at reguleringen samlet set fortsat
vil give den systemansvarlige virksomhed incitament til at optimere og effektivisere
nettab ud fra et samfundsøkonomisk sigte.
Afsluttende bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ift.
elmarkedsforordningen, at den økonomiske regulering af de kollektive
elforsyningsvirksomheder er tæt forbundet med principperne for godkendelse af
tarifmetoder og tilsammen bidrager den økonomiske regulering og tarifmetoder til at
sikre de formål, der følger af elmarkedsforordningen.
ACER anfører således i sin seneste best-practice rapport om tarifmetoder1
: “It is
worth reminding that network tariff-setting is the result of a three-step process.
First, the allowed or target revenues of the network operators (including the
remuneration method for TSO or DSO costs) and other relevant costs are
determined. Second, the tariff structure is defined. Third, the costs are allocated to
each of the tariff structure’s items (i.e. charges paid by network users).”
Som fremhævet af ACER, er det første trin i 3-trinsprocessen fastsættelsen af en
økonomisk ramme, som fx en indtægtsrammeregulering, for relevante
omkostninger og indtægter, herunder en "remuneration method" for den kollektive
elforsyningsvirksomheds omkostninger. Indtægtsrammen kan således indeholde
en metode eller tilgang, der bruges til at fastlægge, hvordan de kollektive
elforsyningsvirksomheder bliver kompenseret for de omkostninger, de pådrager sig
fx i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af elnettet. Den økonomiske
1
”ACER Report on Electricity Transmission and Distribution Tariff Methodologies in Europe (januar
2023”)
Side 8/8
regulering, som ACER henviser til som et første trin, kan således bidrage til
varetagelse elmarkedsforordningens krav om omkostningseffektivitet ved at stille
bestemte krav til netvirksomhedernes og Energinets afholdelse af omkostninger og
oppebæring af indtægter.
ACER’s ”best practices” rapport understreger, at det er i processens andet og
tredje trin, at det bl.a. påses, om elmarkedsforordningens krav om
omkostningsægthed i forbindelse med godkendelsen af tarifmetoder efterleves.
Tarifmetoderne tilvejebringer grundlaget for, at netvirksomhederne og Energinet
kan opnå dækning for de omkostninger, som den økonomiske regulering, dvs.
indtægtsrammen, tillader.
Ministeriet vurderer, at ACER herved forholder sig til, at sikringen af hhv. hensynet
til omkostningseffektivitet og hensynet til omkostningsægthed kan ske på
forskellige trin i processen. Det indebærer f.eks., at hensynet til
omkostningseffektivitet kan iagttages i den økonomiske regulering, der sætter
rammen for de tilladte omkostninger. Derefter, og separat fra den økonomiske
regulering, kan hensynet til bl.a. omkostningsægthed varetages i godkendelsen af
tarifmetoder.
Det er dette samspil mellem den økonomiske regulering og tarifmetoderne, der
indebærer, at økonomiske incitamenter til tilvejebringelse af effektivitet kan gives
via den nationale regulering, uden at dette er i strid med elmarkedsforordningen.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ad nr. 5: Regulering af gasdistribution
Evida finder overordnet de overvejelser, der er gengivet i motiverne til lovforslaget,
som værende fornuftige og sagligt begrundet. Evida fremhæver, at Evida har
iagttaget samme udfordringer ved den økonomiske regulering, som Evida er
omfattet af, og bemærker, at Gasforsyningslovens bestemmelser omkring
transmissionsselskabets økonomi (§ 37 d), indholdsmæssigt er identisk med
samme lovs bestemmelser omkring gasdistributionsselskaber (§ 37 a). På den
baggrund mener Evida, at det vil være rimeligt og nødvendigt at lade de foreslåede
ændringer for § 37 d omfatte både gastransmission og gasdistribution.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henleder opmærksomheden på, at
lovforslaget ikke vedrører gasdistribution, men noterer sig synspunktet.
Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.


13. september 2023
J.nr.: 23/01858
Tomas Skov Lauridsen
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
Digital Post til os:
Send via virk.dk
Send via borger.dk
HØRINGSSVAR | FORSYNINGSTILSYNET 13. SEPTEMBER 2023
Høringssvar til lov om ændring af lov om elfor-
syning og lov om gasforsyning af 16. august
2023
INDLEDNING
Et udkast til et forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning
(Forenkling af Energinets forretningsplan og justering af den økonomiske regulering af
den systemansvarlige virksomhed) er sendt i høring i perioden fra den 16. august 2023
til den 13. september 2023. Forsyningstilsynet (herefter ”vi”) kvitterer for muligheden
for at afgive høringssvar og har følgende overordnede bemærkninger.
 Vi støtter, at overgangen til indtægtsrammeregulering for systemansvar for el
og gas samt datahub ikke ændres som følge af lovforslaget.
 Vi støtter ændringen i forhold til forretningsplanen, som med en god imple-
mentering skaber grundlag for et for os mere administrativt håndterbart til-
lægssystem for den, der varetager systemansvarlig virksomhed. Vi har en-
kelte bemærkninger til formuleringer.
 Vi støtter ændringen i bestemmelsen om forrentning, således der præciseres,
at Forsyningstilsynet har en bred hjemmel til at fastsætte et retvisende forrent-
ningsgrundlag for den systemansvarlige aktivitet under hensyntagen til aktivi-
tetens risiko for den systemansvarlige virksomhed. Vi har enkelte bemærknin-
ger til formuleringer.
 Vi støtter ikke den foreslåede fjernelse af forrentning af differencer i kunder-
nes favør. Dermed fjernes den økonomisk tilskyndelse til omkostningsægte
tarifering og nedbringelse af differencer for systemansvarlige virksomhed.
 Vi støtter ikke forslaget om at fjerne muligheden for at give Energinets regule-
rede selskaber et selskabsøkonomisk incitament til at tage hensyn til nettab i
deres drifts- og investeringsbeslutninger. Vi kan ikke tilslutte os lovforslagets
vurdering af nettabets upåvirkelighed, og at den energifaglige vurdering af in-
vesteringer opfylder samme regulatoriske formål som den økonomiske regule-
ring.
Vores bemærkninger uddybes nedenfor.
Forretningsplan (elforsyningsloven §71a):
Vi støtter lovforslaget målsætning om at strømline processen omkring forretningspla-
nen for den systemansvarlige virksomhed (herefter EL-SO) og tillægssystemer til ind-
tægtsrammen, som knytter sig hertil. Vi finder det positivt, at der kommer en mere klar
arbejdsdeling omkring de regulatoriske roller mellem Energistyrelsen og Forsyningstil-
synet, og at tillægssystemet tilpasses de kendte praksisser fra anden indtægtsramme-
13. september 2023 J.nr.: 23/01858 Tomas Skov Lauridsen .
Offentligt
L 55 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/7
regulering. For at sikre hensigten om at skabe sikkerhed for den systemansvarlige virk-
somhed vil der under implementeringen forestå et arbejde med at koordinere udfærdi-
gelsen af bekendtgørelser mellem i Energistyrelsen og i Forsyningstilsynet. Vi ser frem
til en godt koordineret implementering.
Vi bemærker, at der er formuleringer i bemærkningerne til lovforslaget, der kunne for-
tolkes som om, at Energistyrelsens energifaglige vurdering tager stilling til hvorvidt, der
er tale om en meromkostning. Vi forstår, at meningen med Energistyrelsens udtalelse
alene er begrænset til energifaglige forhold og ikke indeholder en vurdering af omkost-
ninger. Den nuværende formulering i lovbemærkninger kan fortolkes som, at vores be-
myndigelse og uafhængighed som fastsat i lov om Forsyningstilsynet § 2 stk. 2, ind-
skrænkes, da kompetencen til at foretage vurderinger af meromkostninger i henhold til
nuværende lovrammer ligger i Forsyningstilsynet, jf. herved elforsyningsloven § 71 stk.
4. Hvis formålet med formuleringen er at sikre at administrative ressourcer i Energisty-
relsen kun anvendes til at godkende nye aktiviteter, som der kan ansøges om tillæg til,
er det hensigtsmæssigt. Således er det naturligt, at den systemsansvarlige virksomhed
kun kan anmode om en energifaglig vurdering i forhold til aktiviteter, som selskabet har
en rimelig forventning om giver anledning til meromkostninger ift. den eksisterende
ramme.
Vi anbefaler, at det præciseres i bestemmelsen eller bemærkningerne hertil, at den sy-
stemansvarlige virksomhed skal redegøre over for Energistyrelsen, hvis virksomheden
har en begrundet forventning om, at den nye aktivitet vil give anledning til meromkost-
ninger, når der anmodes om en energifaglig vurdering. Således kan der skelnes klart
begrebsmæssigt mellem den begrundede forventning, som giver adgang til en energi-
faglig vurdering, og de faktiske dokumenterede meromkostninger, som eventuelt giver
et tillæg til indtægtsrammen. Dette kunne tydeliggøre, at den energifaglige vurdering
tager stilling til aktivitetens energifaglige og samfundsøkonomiske relevans, herunder
aktivitetens økonomiske omfang i form af et budget, men ikke i hvilket omfang, der er
tale om en meromkostning i forhold til den eksisterende indtægtsramme i den økono-
miske regulering. Dette ville skulle dokumenteres over for Forsyningstilsynet efterføl-
gende i forbindelse med en eventuel tillægsansøgning.
Forrentning (elforsyningsloven §71 stk 1 pkt. 2 og gasforsyningsloven §37d stk.
1 pkt. 2)
Vi anbefaler en præcisering i afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger. Det fremgår
heraf, at den risikojusterede forrentning består af to beløb. Denne skal sandsynligvis
fastsættes som et samlet beløb, hvor et forrentningsgrundlag opgøres samlet.
Der er også en begrebsmæssig uklarhed i afsnittet, som også gentages andre steder i
bemærkningerne, hvor det bemærkes at ”… den, der varetager systemansvarlig virk-
somhed kun i begrænset omfang besidder anlægsaktiver eller egenkapital og lignende
aktiver”. Dette kan misforstås som, at egenkapital forstås som et aktiv. Det fremstår
endvidere uklart, hvad begrebet ”lignende aktiver” henviser til.
Side 3/7
Differencer (ny bemærkninger til lovforslaget knyttet til elforsyningsloven §71
stk. 4 pkt. 6 og 7 og gasforsyningsloven §37d stk. 4 pkt. 6)
Vi anbefaler, at differencer i forbrugernes favør forrentes, og at der sættes en over-
grænse for differencernes størrelse.
På et normalt velfungerende marked stilles likviditet til rådighed for en pris – forrent-
ning. Dette helt fundamentale princip er da også en del af grundlaget i den økonomi-
ske regulering af monopolvirksomhed i Danmark og i mange andre lande. Det sikrer at
en monopolvirksomhed, der skylder forbrugerne penge, må betale en forrentning heraf
og derfor ikke har en tilskyndelse til at ophobe likviditet på bekostning af forbrugerne,
som alternativt kunne have opnået en forrentning.
Uden en sådan mekanisme vil et tariffinansieret reguleret selskab have et incitament til
at skabe en systematisk og ikke omkostningsægte overdækning af sine omkostninger,
når tarifferne fastlægges. En eventuel underdækning vil påføre den systemansvarlige
virksomhed et økonomisk tab, da underdækningen vil skulle finansieres til en markeds-
mæssig rente. Modsat vil en overdækning i praksis give selskabet et lån til 0 pct. i
rente hos forbrugerne. Derved tilskyndes det systemansvarlige selskab til at opkræve
den fulde indtægtsramme i året og skabe så meget overdækning så muligt.
Vi fører tilsyn med, om den systemansvarlige virksomhed fastsætter sine tariffer i over-
ensstemmelse med lovgivningens krav om omkostningsægthed. Dette krav vil med
den forslåede lovændring nødvendiggøre et mere tæt tilsyn med den systemansvarlige
virksomheds tarifering. Reguleringen, der lægges op til i lovforslaget, vil kræve faste
asymmetriske regler for afvikling af differencer – som for eksempel at kræve meget
hurtig afvikling af differencer i forbrugerens favør eller et skærpet krav om, at differen-
cer skal indsættes på en særskilt konto, jf. problemstillingen nedenfor.
Differencereglen skaber også uhensigtsmæssige incitamenter på koncernniveau for
Energinet. Som ejer af den systemansvarlige virksomhed tilskyndes Energinet til at
flytte omkostninger og indtægter via aftaler eller finansielle transaktioner – og dermed
differencer mellem systemansvarlig og transmissionsaktiviteten, da de behandles for-
skelligt. Dette vil kræve et mere aktivt tilsyn med koncernens forretningsbeslutninger
og markedsmæssigheden af koncerninterne transaktioner og skabe administrative om-
kostninger til myndighedsbehandling både hos Energinet og os.
Yderligere har koncernen et incitament til at anvende den likviditet, den systemansvar-
lige virksomhed kan skabe via sin overdækning, til at håndtere finansieringsbehov an-
dre steder i koncern – enten gennem koncerninterne lån eller gennem likviditetspuljer.
Dette vil også skabe et skærpet tilsynsbehov med markedsmæssighed i koncernen,
som pålægger selskabet og os (og derigennem forbrugerne) yderligere administrative
omkostninger til myndighedsbehandling.
Nettab (elforsyningsloven § 71 stk. 4, pkt. 6, litra b)
Den økonomiske regulering, som danner grundlag for tariferingen, skal tilskynde til ef-
fektiv drift. Derfor er det uheldigt, at tilskyndelsen til omkostningsminimering i forbin-
delse med nettab fjernes med lovforslaget.
Side 4/7
Vi anbefaler derfor, at Energinet fortsat via den økonomiske regulering gives incita-
ment til at driftsoptimere det fysiske nettab. Vi ikke enige i bemærkningerne omkring
nettabets upåvirkelighed og altså den primære begrundelse for, hvorfor nettab skal
sidestilles med systemydelser som ikke-påvirkelige omkostninger.
Nettab i nuværende bekendtgørelser
I bemærkningerne til lovforslaget henvises til, at nettab skal undtages fra effektivise-
ringskrav. Dette er også tilfældet under den eksisterende bekendtgørelse om indtægts-
ramme og reguleringsregnskab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed
(BEK nr. 1607 af 28/12/2022). Nettabsomkostninger er ligesom systemydelser ikke en
del af udmøntningsgrundlaget for effektiviseringskravet. Derimod fremgår det af den
nuværende bekendtgørelses §5 stk. 1 pkt. 3, at Energinet kan få en justering af ind-
tægtsrammen til dækning af nettabsomkostninger, svarende til nettabsjusteringen for
netselskaberne. Det vil sige, at indtægtsrammen justeres for omkostninger svarende til
tidligere års fysiske nettab per leveret mængde og med hensynstagen til energipri-
serne i reguleringsåret, således at en prisstigning i energipriserne fører til en direkte
stigning i justeringen. Det vil sige, at hvis Energinet i reguleringsåret holder deres fysi-
ske nettab per leveret mængde på samme niveau som forrige periode, vil de få dækket
deres nettabsomkostninger fuldt ud.
Den eksisterende metode til begrænsning af nettab giver et selskabsøkonomisk incita-
ment til at fastholde nettabet per leveret mængde på eller under det nuværende ni-
veau, mens der samtidig er taget højde for risikoen vedrørende skiftende energipriser.
Vi har forståelse for, at en placering af nettab hos den systemansvarlige virksomhed
med en sådan model kan tænkes at have uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis der
sker en stor stigning i nettabet og der samtidig er høje energipriser. Det er dog vores
vurdering, at en sådan problemstilling ville kunne løses uden en lovændring.
Ad påvirkeligheden af det fysiske nettab via driftsoptimering
Vi vurderer, at nettabet kan påvirkes af Energinets adfærd på anden måde, end hvad
der beskrives i lovforslaget.
Det fremgår af lovforslaget, at nettab er upåvirkeligt for Energinet, når først anlægget
er idriftsat, idet det kun er muligt at optimere det fysiske nettab ved beslutningen om
nettets dimensionering ved investeringer og reinvesteringer.
Det er vi uenige i, bl.a. fordi Energinet har beskrevet, at nettabet er påvirkeligt på flere
måder. Af Energinets bæredygtighedsrapport 2022, s. 17 fremgår:
”Nettabet fylder en del i Energinets samlede klimaregnskab og er i 2022 opgjort til 144.031 tons
CO2e. Energinet bestræber sig altid på at sikre energieffektivitet i elnettet. Energinet arbejder
overordnet set med to tilgange til at begrænse nettab; dimensionering og driftsoptimering.
Ved dimensionering designer man elnettet på en måde, som begrænser nettabet mest muligt,
f.eks. ved valg af komponenter, dimensionering af kabler, luftledninger mv. Ved reinvestering og
udbygning af elnettet tager Energinet løbende stilling til proaktiv udskiftning af komponenter, som
kan medvirke til at reducere nettabet. Ligeledes indgår tabsoptimering og dermed CO2-belastning
fra nettab, når der træffes investeringsbeslutninger om at udbygge elnettet.
Ved driftsoptimering driver man elnettet på en måde, som begrænser nettabet mest muligt, f.eks.
ved spændingsoptimering. Energinets KontrolCenter har implementeret driftsinstrukser om at
søge det højest mulige spændingsniveau ved drift af elnettet, hvilket reducerer nettabet. I takt
Side 5/7
med at KontrolCentret digitaliseres, vil blandt andet optimering af spændingsniveauet blive under-
støttet af digitale værktøjer.
I tillæg hertil arbejder Energinet med at udvikle elmarkedsdesign, som begrænser nettabet. Som
ét blandt flere tiltag arbejder Energinet på at implementere implicit nettab på forbindelsen over
Storebælt og på Danmarks udlandsforbindelser. Konkret indbygges en mekanisme i Day-Ahead
prisberegningerne, som sikrer, at der ikke udveksles strøm på forbindelserne, når nettabet over-
stiger samhandelsgevinsten.” (Energinet 2022)
Energinet nævner endvidere i samme rapport en række tiltag for at begrænse nettab:
- Energioptimering af bygninger og stationer ved bl.a. udskiftning af pærer, radi-
atorer osv.
- Gennemgang af stationsbygninger med fokus på energioptimering
- Understøtte sektorkobling og tabsvarme tilslutning hvis muligt
- Proaktiv udskiftning af transformere med CO2 kriterie
- Dimensionering af kabler/luftledninger
- Tabsoptimering af filtre, kabler og luftledninger
- Driftsoptimering som begrænser nettabet mest muligt
- Projekter omkring implicit nettab
De beskrevne aktiviteter indebærer driftsomkostninger for Energinet til nettabsreduce-
rende tiltag. Hvis omkostningerne til nettab kan overvæltes direkte til forbrugerne, får
Energinet incitament til at effektivisere netop disse driftsoptimerende omkostninger
væk fra den ansvarlige virksomhed, enten SO eller TO. En økonomisk regulering uden
hensyntagen til nettab vil derfor skabe en modsætning mellem Energinetkoncernens
økonomiske interesser på den ene side og koncernens arbejde for energieffektivitet til
gunst for forbrugerne og den grønne omstilling på den anden.
Håndtering af nettab via §4 godkendelser og dobbeltregulering
Ved lovforslaget antages det, at nettab optimeres tilstrækkeligt ved, at Energinet er
omfattet af krav om godkendelse i forhold til investeringer i hhv. nye anlæg og reinve-
steringer i det eksisterende net med væsentlige ændringer. Med hensyn til nye anlæg
er Energinets investeringer og nogle reinvesteringer omfattet af krav om godkendelse
efter § 4 i lov om Energinet.
Vi vurderer ikke, at der er den risiko for dobbeltregulering, som bemærkningerne anfø-
rer. Der er tale om en regulering, der samlet styrer mod det samme mål på forskellige
måder. Energistyrelsen laver sin energifaglige vurdering ud fra analyseforudsætninger,
hvori en forventning om et bestemt niveau af nettab til den leverede mængde og den
økonomisk regulering sikrer, at Energinet leverer disse niveauer ved effektiv drift.
Energistyrelsens analyseforudsætninger for Energinet arbejder med antagelsen om en
konstant andel af nettab af transporteret strøm frem til 20501
.
De eksisterende bestemmelser i lov om elforsyning giver en bred hjemmel til at skabe
et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt selskabsøkonomisk incitament for Energinets
regulerede aktiviteter. Hvis det vurderes, at det er samfundsøkonomisk fornuftigt, at
nettab fremadrettet skal udgøre en større del af den transporterede mængde strøm –
dvs. at transmissionssystemet bliver mindre energieffektivt - så kan dette indarbejdes i
1
Se arket i Energistyrelsens AF23 datasæt under ”El-forbrug” (https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Hoerin-
ger/af23_-_offentligt_datasaet_-_hoering.xlsx). Forudsætningen var den samme i AF22.
Side 6/7
den økonomiske regulering. En sådan tilpasning af justeringen for nettab kan håndte-
res under den eksisterende regulering. Hvis lovgivers ønsker om et nettab knyttestil
sådanne samfundsøkonomiske overvejelser, bør det specificeres i både bestemmelser
og bemærkningerne.
Der vil ikke blive foretaget en tilstrækkelig optimering af nettab i forbindelse med Ener-
ginets investeringsbeslutninger, da Energistyrelsen kun forholder sig til projekter, der
ansøges om, jf. § 4 i lov om Energinet. Hvis der eksisterer projekter, som er sam-
fundsøkonomisk rentable - fordi de begrænser nettabet - men ikke er selskabsøkono-
misk rentable - idet nettabet med lovforslaget ikke vil have selskabsøkonomisk betyd-
ning - sikrer § 4 i lov om Energinet ikke, at Energinet vil søge om godkendelse af disse
projekter. Ministeren har heller ikke hjemmel til at pålægge Energinet at gennemføre
sådanne projekter ud fra § 4 i lov om Energinet.
Herudover vil reinvesteringer, der ikke er tillægsberettigede, skulle afholdes indenfor
Energinets ramme. Således tilskyndes Energinet alene til at minimere anlægsomkost-
ningerne til reinvesteringer, men ikke afveje dette over for nettabet, idet anlægsudgif-
terne til reinvesteringen er under indtægtsrammen, mens stigende nettab ved ud-
skudte eller forsinkede reinvesteringer blot bliver overvæltet på forbrugerne. Det vil
samlet set føre til en suboptimering til ugunst for forbrugerne og afspejle et incitament
til ineffektiv drift.
Vi vurderer yderligere, at bestemmelsen og bemærkninger om nettab i lovforslaget rej-
ser spørgsmål i lyset af Kommissionens forslag af 14. marts 2023 om ændring af arti-
kel 18, stk. 8, i elmarkedsforordningen. Forslaget udgør en del af Kommissionen for-
slag til en ændring af flere EU-retsakter med henblik på at forbedre udformningen af
EU's elmarked2
. Så vidt vi er orienteret, forhandler Europa-Parlamentet og Rådet for
tiden Kommissionens forslag i den almindelige lovgivningsprocedure.
Den foreslåede bestemmelse, artikel 18, stk. 8, affattes således:
"8. Transmissions- og distributionstarifmetoder skal give transmissions-
og distributionssystemoperatører incitamenter med henblik på den
mest omkostningseffektive drift og udvikling af deres net, herunder
gennem indkøb af ydelser. De regulerende myndigheder anerkender til
dette formål relevante omkostninger som berettigede, medtager disse
omkostninger i transmissions- og distributionstariffer og indfører præ-
stationsmål for at give transmissions- og distributionssystemoperatører
incitamenter til at forøge deres nets effektivitet, herunder gennem ener-
gieffektivitet, brug af fleksibilitetsydelser og udvikling af intelligente net
og intelligente målersystemer."
2 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af forordning (EU) 2019/943 og (EU) 2019/942 samt direktiv (EU) 2018/2001 og (EU)
2019/944 med henblik på at forbedre udformningen af Unionens elektricitetsmarked (COM(2023) 148
final
Side 7/7
Kommissionen foreslår således, at tarifmetoderne skal skabe incitamenter for TSO-
erne til at øge effektiviteten af deres netværk. I den sammenhæng bliver energi-effekti-
viteten særligt fremhævet. TSOernes nettab er efter vores vurdering det mest direkte
mål af energieffektiviteten af deres drift af nettet.
Et præstationsmål skaber kun et incitament i økonomisk regulatorisk forstand, hvis det
kan medføre et tab eller en gevinst for TSOen. I lovforslagets bemærkninger fremgår
det, at netbrugerne fuldt ud skal dække Energinets regulerede selskabers nettabsom-
kostninger. Såfremt disse bemærkninger følges i implementeringen, kan vi vanskeligt
skabe et energieffektivitetsincitament gennem tarifmetoderne, som Kommissionen
lægger op til i den foreslåede affattelse af artikel 18, stk. 8. Vi skal endvidere frem-
hæve, at det er via tarifmetoderne, og ikke via anden national regulering, at incitamen-
tet skal gives.
Dermed kan der opstå et behov for at ændre på ordlyden i bestemmelsen som inde-
holdt i høringsudkastet til lovforslag, såfremt artikel 18, stk. 8, i elmarkedsforordningen
ændres på den måde, som Kommissionen har lagt op til. Uanset hvad vil forordningen
have forrang for loven ved en evt. uoverensstemmelse mellem de to. Således er EU-
forordning er almengyldig, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat, jf. artikel 288, 2. pkt., i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde, og i tilfælde af modstrid mellem en bestemmelse i en national lov og en forord-
ningsbestemmelse er det ifølge fast og langvarig praksis fra EU-domstolen EU-be-
stemmelsen, her elmarkedsforordningens artikel 18, der har forrang.
Vi står til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller behov for præ-
ciseringer.
Med venlig hilsen
Jens Hauch
Klima-, Energi- og Forsyning
Center for El, Vand og VE på land
Sendt til: ens@ens.dk med kopi til jkbsn@ens.dk
J.nr. 2023-9972
12. september 2023
Høringssvar over forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning og lov
om gasforsyning (Forenkling af Energinets forretningsplan og justering
af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed)
Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for
klima.
Overordnede bemærkninger
Lovforslaget har til formål at justere den økonomiske regulering af den
systemansvarlige virksomhed og forenkle Energinets forretningsplan.
Danske Advokater har som sådan ikke bemærkninger til selve lovteksten, men har
nogle kommentarer i forhold til forrentning af differencer i forbrugerens favør.
Danske Advokater bemærker, at for meget opkrævet for el eller gas fra forbrugerne
ikke forrentes, hvilket kan give den systemansvarlige virksomhed incitamenter til at
beregne aconto beløb for højt til skade for forbrugerne.
Uddybende bemærkninger
Bemyndigelsesbestemmelse i lov om elforsyning (EFT) § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, til at
fastsætte nærmere regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen,
herunder om justeringer som følge af differencer, er foreslået ændret, så der kan
afgives nye bemærkninger til bestemmelsen. Den foreslåede ændring har til formål at
gøre det muligt i bemærkningerne at tydeligere, at differencer ikke forrentes.
Differencer opstår, når den, der varetager transmissionsvirksomhed eller
systemansvarlig virksomhed enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i
forhold til de endelige indtægtsrammer. Denne ubalance mellem opkrævede tariffer
og indtægtsramme i et givent år skyldes, at er der en usikkerhed forbundet med
præcist at ramme forholdet mellem på den ene side budgettering og håndtering af
omkostninger og på den anden side det faktiske elforbrug og dermed tarifindtægter.
Differencer i forbrugernes favør skal betales tilbage.
Forrentning af differencer ses ikke omtalt i selve loven, hverken den gældende EFL
eller i udkastet til lovforslaget. Spørgsmålet om forrentning af differencer i
forbrugerens favør (har og) får derved karakter af lovgivning i bemærkningerne,
hvilket må anses for betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2023-032814
2/2
Tilsvarende gør sig gældende i forhold til lov om gasforsyning, hvor § 37 d, stk. 4, nr.
5, foreslås nyafattet og spørgsmålet om forrentning eller mangel på samme alene er
beskrevet i bemærkningerne.
Danske Advokater finder det betænkeligt at operere med en indtægtsramme-
regulering, der gør det ”gratis” at kalkulere rammerne i en systemansvarlige
virksomhed favør, også selvom det er svært at foretage præcise beregninger, og
udgifterne er forbundet med en vis usikkerhed. Den gratis forrentning åbner for
varetagelse af usaglige hensyn ved budgetteringen af indtægtsrammerne til skade for
forbrugerne, som vil skulle betale ”for meget”.
Forbrugeren har godt nok krav på at få for meget betalt tilbage, men beregning sat
for højt vil samtidig kunne risikere at fungere som en gratis kassekredit for den
systemansvarlige virksomhed.
Procedurer for udarbejdelse af forretningsplaner
Anden del af lovforslaget handler om at omlægge proceduren omkring udarbejdelse
af forretningsplaner for systemansvarlig virksomhed. I dag skal den systemansvarlige
virksomhed forud for hver reguleringsperiode indsende sin forretningsplan til
ministeriet, der påser, at der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden og
afgiver en udtalelse om planen. Ifølge lovforslaget skal forretningsplanen fremover
blot indsendes til ministeriet til orientering. Den systemansvarlige virksomhed kan
indhente ministeriets vurdering af omkostningsforøgende aktiviteter og kan ansøge
om tillæg til indtægtsrammen for sådanne aktiviteter.
Den foreslåede ændring af arbejdsgangen er begrundet med effektiviseringshensyn
og giver isoleret set ikke anledning til bemærkninger.
Danske Advokater bemærker dog, at når forretningsplanen ikke længere skal
forhåndsscreenes af ministeriet, er der en risiko for, at aktiviteter mv., der indgår i
forretningsplanen, kommer til at påvirke indtægtsrammen på en måde, der
tilgodeser den systemansvarliges interesse i at have en økonomisk sikkerhedsmargin
i sin drift på bekostning af en skarp budgettering. Risikoen herfor vil altid være til
stede, men risikoen øges, når der ikke er en kontrolinstans, der skal
forhåndssanktionere forretningsplanen.
Det understøtter samtidig bekymringen i forhold til forrentningen, nemlig at der vil
kunne kalkuleres med for høje opkrævninger, da det er gratis for den
systemansvarlige virksomhed.
Danske Advokater opfordrer til at spørgsmålet om forrentning genovervejes, og at
reglerne udformes, så den systemansvarlige virksomhed tilskyndes til at lave en så
præcis beregning af rammerne som muligt.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar og står gerne til
rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk Konsulent
dlo@danskeadvokater.dk
Evida Vognmagervej 14 Tlf. +45 7789 9000
www.evida.dk 8800 Viborg
Bemærkninger til lovforslag
Herved skal Evida fremsende bemærkninger til Lovforslag om ændring af Lov om Elforsyning,
Gasforsyning mv.
Vores bemærkninger skal anses for være afgivet af Evida Nord, Evida Fyn og Evida Syd som
samlet dækker alle gasdistributører i Danmark.
Overordnet finder Evida de overvejelser der er gengivet i motiverne til lovforslaget værende fornuftige
og sagligt begrundet. Evida har i løbet af 2022 iagttaget samme udfordringer ved den bestående regule-
ring af den økonomiske ramme, samt samme udfordringer omkring balancering af gasnettet som er
identificeret af Energinet.
Det bemærkes hertil, at selvom gasdistributørerne ikke er givet formelle balanceringsbeføjelser i gas-
nettet, pågår et stort arbejde med at sikre balancering af gassen fra biogasproducenter til lokale afta-
gere lokalt i distributionsnettene. Ligeledes arbejder Evida også med nettab og har i fremtiden behov
for at kunne udvikle gasnettet til at kunne håndtere et mere uensartet forbrug, sammenholdt med
større injektioner lokalt af biogas, der – i fald der ikke er tilstrækkeligt forbrug lokalt i området - skal
transporteres til andre områder eller justeres til transmissionstrykket.
Ex tuto bemærkes, at Gasforsyningslovens bestemmelser omkring transmissionsselskabets økonomi (§
37d), indholdsmæssigt er identisk med samme lovs bestemmelser omkring gasdistributionsselskaber (§
37a).
Som følge heraf, finder Evida det rimeligt og nødvendigt, at lade de foreslåede ændringer for § 37 d
omfatte både gastransmission samt gasdistribution.
Som led i omlægningen af gasnettet som led i den politiske aftale om udfasning af gas til husholdnings-
forbrugere ses et tilsvarende behov for, at lade den forslåede ændring af § 37, stk. 1 nr. 1 og 2 omfatte
gasdistributionsselskaber.
Med venlig hilsen
Evida
13. september 2023
Sagsnr.: EMN-2023-00960
hefra/JURA
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Journalnummer: 2023-9972
Den 13. september 2023
Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov
om elforsyning og lov om gasforsyning
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til Lov om æn-
dring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning.
Dansk Erhverv bakker helhjertet op om, at der indføres en regulering, der giver Energinets sy-
stemansvarlige virksomhed den nødvendige fleksibilitet i opgaveudførelsen samtidig med, at der
indføres et effektiviseringspres, der understøtter en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv drift
af selvsamme.
Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at den foreslåede lovændring opfylder de hensyn. Dansk Er-
hverv støtter derfor op om lovændringen.
Med venlig hilsen,
Esben Thietje Mortensen
Fagchef for Energi, Dansk Erhverv
Fra: Kristian Nielsen
Til: Energistyrelsens officielle postkasse; Jakob Hanch-Hansen Espen
Emne: Høringssvar - økonomisk regulering af Energinet
Dato: 13. september 2023 14:23:23
Vedhæftede filer: image003.png
Energistyrelsen
Att: Jakob Hanch-Hansen Espen
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning
(Forenkling af Energinets forretningsplan og justering af den økonomiske regulering af den
systemansvarlige virksomhed) – j.nr. 2022-323
Dansk Industri takker for ovennævnte lovforslag i høring.
DI bemærker, at forslaget indebærer en rimelig justering af den økonomiske regulering af
Energinet og en fornuftig forenkling af Energinets forretningsplan. Samlet set vurderer vi, at der
dermed er skabt en passende sikkerhed om de fremtidige rammer for Energinets
systemansvarlige virksomhed til gavn for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden, og
med fortsat fokus på en effektiv drift.
DI har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Kristian Nielsen
Seniorchefkonsulent
(+45) 3377 3345
(+45) 5213 2375 (Mobil)
krni@di.dk
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i DI’s Privatlivspolitik
Mvh
Kristian Nielsen
Fra: Frederikke Vorborg
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Jakob Hanch-Hansen Espen
Emne: Journalnummer 2023-9972 - Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning
Dato: 13. september 2023 13:21:58
Vedhæftede filer: image001.png
Til Energistyrelsen
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at afgive høringssvar til tilsendte høring.
Arbejdet med energi- og klimapolitik, implementeringen af denne samt sammentænkning af energi- og
klimasektoren varetages af FRI’s Energi- og Klimaudvalg. Udvalget har som formål at bidrage til, at den
grønne omstilling af energi- og klimasektoren i Danmark foretages på et velfunderet teknisk og
samfundsøkonomisk grundlag.
Vedlagte høring omhandler eller modarbejder ikke ovennævnte formål.
FRI har derfor ingen bemærkninger til høringen.
FRI står for uafhængig rådgivning, til offentlige og private instanser i Danmark og udlandet.
FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen og arbejder for at påvirke denne i en bæredygtig
retning.
Med venlig hilsen
Frederikke
Frederikke Laura Vorborg
Konsulent, Energipolitik og analyser
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
T: +45 35 25 37 45
M: +45 53 77 37 45
E-mail: flv@frinet.dk
Hvis du vil holde dig opdateret på de områder, vi arbejder med i FRI, kan du tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev her.
/tilmeld-nyhedsbrev


Side 1/1
Ministeren
Dato
25. oktober 2023
J nr. 2023-4827
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssva-
rene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov
om elforsyning og lov om gasforsyning (Forenkling af forretningsplanen og justering
af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassek-
toren, m.v.)
Lovforslaget var i høring fra den 16. august til den 13. september. Høringsnotatet
og høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at justere den økonomiske regulering af Energinets
systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren for at sikre hensigtsmæssige re-
gulatoriske rammer for Energinet. De justerede regulatoriske rammer skal under-
støtte Energinets rolle i den grønne omstilling og en fremsynet udvikling af Dan-
marks energisystem. Samtidig skal forbrugerhensyn og økonomisk effektivitet ba-
lanceres med mulighederne for effektive og rettidige investeringer i forhold til kli-
mamål og forsyningssikkerhed.
Høringen har givet anledning til mindre justeringer og tilpasninger i forhold til hø-
ringsversionen af lovforslaget. Bl.a. er det blevet tydeliggjort, ifm. forretningsplanen,
at klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering alene vedrører
nye aktiviteter og aktivitetsændringer med forventede meromkostninger. Derudover
er det blevet præciseret, at forrentningen kan beregnes og fastsættes som ét sam-
let beløb. Der henvises til høringsnotatet for grundigere gennemgang.
Lovforslaget fremsættes 25. oktober 2023.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 55 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24