Grund- og nærhedsnotat om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

Side 1/16
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæm-
pelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.
KOM (2023) 533
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 12. september 2023 forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i han-
delstransaktioner.
Forslaget har til formål at bekæmpe forsinket betaling i handelstransaktio-
ner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og derved
fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og mellemstore virk-
somheders, konkurrenceevne. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Forslaget er på en række punkter en videreførelse af reguleringen i det gæl-
dende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU), men forslaget in-
deholder samtidig en række væsentlige ændringer. Med forslaget lægges der
bl.a. op til at indføre en maksimal betalingsfrist på 30 kalenderdage i han-
delstransaktioner mellem virksomheder og mellem offentlige myndigheder
og virksomheder, hvor den offentlige myndighed er debitor, ligesom der
også lægges op til en maksimal varighed af godkendelses- eller kontrolpro-
cedurer på 30 kalenderdage for debitors modtagelse af varerne eller tjene-
steydelserne. Endvidere lægges der i forslaget op til at pålægge medlems-
staterne en række forpligtelser relateret til håndhævelse af forordningen og
Dato: 25. oktober 2023
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Christina Birkedal Chri-
stensen
Sagsnr.: 2023-03392
Dok.: 3004639
Offentligt
KOM (2023) 0533 - Bilag 1
Europaudvalget 2023
Side 2/16
til at fremme alternativ tvistbilæggelse af betalingstvister i handelstransak-
tioner samt til at sikre, at uddannelse i kreditstyring og finansiel forståelse
er tilgængelig for små og mellemstore virksomheder.
Regeringen er positiv over for intentionerne bag forslaget om at fremme en
kultur for rettidig betaling i handelstransaktioner. Regeringen finder det i
den forbindelse vigtigt, at de i forslaget fremsatte initiativer er proportio-
nale i forhold til de udfordringer, der er i forhold til det gældende regelsæt,
og dermed ikke går videre, end hvad der er nødvendigt.
For så vidt angår forslagets bestemmelser om at fastsætte en maksimal be-
talingsfrist er det regeringens holdning, at kortere betalingsfrister bør frem-
mes via frivillige brancheaftaler eller standardkontrakter frem for bindende
maksimale betalingsfrister.
Regeringen bakker op om, at der er fokus på udbredelse af digitale redska-
ber, som kan mindske byrder hos virksomheder og myndigheder ved hånd-
tering af betalinger samt hos håndhævelsesmyndigheder. For så vidt angår
forslagets initiativer vedrørende sanktioner, tilstræbes det, at direktivet ud-
formes sådan, at det kan implementeres med respekt for de nationale rets-
systemer.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekven-
ser, da det valgte instrument i nærværende forslag er en forordning, der
skal erstatte det gældende direktiv om forsinket betaling (direktiv
2011/7/EU), således at dette ophæves. Der vil derfor være behov for at æn-
dre renteloven, hvori det nævnte direktiv (2011/7/EU) er implementeret.
Forslaget skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser, bl.a. pga.
de krav forslaget stiller til myndighedernes håndhævelse. Forslaget forven-
tes desuden at kunne medføre administrative konsekvenser for dansk er-
hvervsliv, bl.a. idet nogle virksomheder vil skulle opdatere standardvilkå-
rene i deres fakturaer. Samtidig vil virksomheder, specielt små og mellem-
store virksomheder, dog kunne opleve at skulle bruge færre årlige ressour-
cer på inddrivelse af forsinkede betalinger. Der foreligger på nuværende
tidspunkt ikke tilkendegivelser af de øvrige medlemsstaters holdninger til
forslaget. Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurde-
ring af de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Side 3/16
2. Baggrund
Den 14. september 2022 bebudede kommissionsformand Ursula von der
Leyen i sin tale om den Europæiske Unions tilstand en revision af direktivet
om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU). I sin tale fremhævede hun, at
det ”simpelthen ikke er retfærdigt, at 1 ud 4 konkurser skyldes, at fakturaer
ikke bliver betalt til tiden. For millioner af familievirksomheder vil [revisi-
onen af direktivet om forsinkede betalinger] være en livline i en svær tid.”
Det nugældende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU), der
afløste direktiv 2000/35/EF, fastsætter et fælles sæt regler, der har til formål
at bekæmpe forsinket betaling i handelstransaktioner mellem virksomheder
og mellem offentlige myndigheder og virksomheder gennem fastsættelse af
maksimale betalingsfrister, forhøjelse af rentesatser og kompensation for
inddrivelsesomkostninger. Visionen bag direktivet er at fremme en ”afgø-
rende ændring i retning af en kultur med hurtig betaling” i EU’s erhvervs-
miljø, jf. direktivets betragtning nr. 12.
Kommissionen har i forslaget til forordningen oplyst, at der forinden frem-
sættelsen er foretaget en høring af en bred vifte af interessenter over revisi-
onen af direktivet, og at næsten alle de hørte interessentgrupper gav udtryk
for deres støtte til en revision af direktivet, mens visse interessenter imidler-
tid påpegede, at strengere regler er i strid med det manøvrerum, europæiske
virksomheder almindeligvis har. Høringen viste endvidere, at der sjældent
betales renter og kompensation for forsinket betaling.
Som led i interessenthøringen har Kommissionen bl.a. foretaget en offentlig
høring, hvor 59 pct. af respondenterne vurderede, at det gældende direktiv
har bidraget positivt eller meget positivt til at fremme rettidige betalinger i
handelstransaktioner. Respondenterne identificerede som væsentlige
årsager til forsinket betaling det forhold, at små virksomheder er nødsaget
til at acceptere større virksomheders betingelser, at forsinket betaling er en
ond cirkel og en form for finanisering, som ikke koster debitor noget, at der
mangler penge til at betale leverandørerne, samt at eksisterende regler ikke
håndhæves i tilstrækkelig grad. Ifølge rapporten har de fleste af de
responderende virksomheder oplevet forsinket betaling. 10,7 pct. af
respondenterne har svaret, at de oplever forsinket betaling det meste af tiden,
42,9 pct. har svaret, at de oplever det ofte eller meget ofte, mens 28,6 pct.
har svaret, at de oplever det sjældent eller meget sjældent.
Side 4/16
Om baggrunden for forslaget har Kommissionen anført i sit forslag, at EU’s
nuværende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU) mangler
tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger og passende afskrækkende
foranstaltninger, ligesom direktivets håndhævelses- og klagemekanismer
anses for utilstrækkelige. Revisionen af direktivet om forsinket betaling
afhjælper ifølge forslaget disse mangler med det formål at forbedre
betalingsdisciplinen for alle berørte aktører (offentlige myndigheder, store
virksomheder samt små og mellemstore virksomheder) og beskytte
virksomhederne mod de negative virkninger af betalingsforsinkelser i
handelstransaktioner ved at fastsætte regler, der fremmer fair og rettidig
betaling i handelstransaktioner.
Revisionen af direktivet om forsinket betaling indgår i Kommissionens
arbejdsprogram for 2023 under målet ”Et Europa klar til den digitale
tidsalder”.
Forslaget er en del af SME Relief Package, der også indeholder et forslag til
et direktiv om skatteforenkling for SMV’er.
Forslaget er oversendt til Rådet den 28. september 2023 i dansk sprogver-
sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behand-
les efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at bekæmpe forsinket betaling i
handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked
og derved fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og
mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, jf. forslagets betragtning 31.
Forslaget indebærer både indførelse af nye regler samt ændring af gældende
regler.
Med henblik på at forhindre forsinket betaling i handelstransaktioner lægges
der med forslaget bl.a. op til, at betalingsfristen ikke må overstige 30
kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af en faktura eller en
tilsvarende betalingsanmodning, forudsat at debitor har modtaget sine varer
eller tjenesteydelser. Denne periode vil gælde både for transaktioner mellem
virksomheder og mellem offentlige myndigheder og virksomheder, hvor
den offentlige myndighed er debitor. Der lægges endvidere op til, at
varigheden af en godkendelses- eller kontrolprocedure ikke må overstige 30
Side 5/16
kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af varerne eller
tjenesteydelserne (artikel 3). Endvidere lægges der i forslaget op til, at
medlemsstaterne skal gøre uddannelse i kreditstyring og finansiel forståelse
tilgængelig for små og mellemstore virksomheder (artikel 17). Der lægges
tillige op til at indføre dokumentation for betaling af direkte
underentreprenører i forbindelse med visse offentlige kontrakter (artikel 4).
Med henblik på at styrke klagemekanismerne, sikre rimelige
betalingsbetingelser og styrke virksomhederne lægges der i forslaget op til,
at medlemsstaterne skal udpege organer, der er ansvarlige for at håndhæve
loven, og som bl.a. har beføjelse til at indlede og gennemføre undersøgelser
på eget initiativ eller på grundlag af en klage fra fordringshaver (artikel 13-
15). Endvidere lægges der op til, at medlemsstaterne skal fremme alternativ
tvistbilæggelse af betalingstvister i handelstransaktioner (artikel 16).
Endelig lægges der op til, at EU's medlemsstater skal sikre, at der findes
egnede og effektive midler til at bringe ugyldige kontraktvilkår og ugyldig
praksis til ophør (artikel 9).
Forslagets artikler præsenteres nærmere i det følgende.
Artikel 1 om anvendelsesområdet svarer til det gældende direktivs
anvendelsesområde.
Artikel 2 om definitioner bibeholder de fleste af det gældende direktivs
definitioner, men der tilføjes nye definitioner af "godkendelses- eller
kontrolprocedure", "debitor" og "kreditor".
Artikel 3 om betalingsfrister begrænser betalingsfristen og varigheden af
godkendelses- eller kontrolproceduren til højst 30 dage, og henvisningen til
begrebet klart urimelig praksis og klart urimelige vilkår fjernes.
Undtagelserne i det nuværende direktiv for en maksimal betalingsfrist på 60
dage for sundhedsydelser og offentlige myndigheder, der udfører
økonomiske aktiviteter, udgår.
Samtidig fremgår det af artikel 3, at bestemmelserne i denne forordning ikke
berører kortere frister, som måtte være fastsat i national ret.
Artikel 4 om betalinger til underleverandører i forbindelse med offentlige
udbud er en ny bestemmelse, der skal understøtte, at betalinger sendes ned
Side 6/16
gennem forsyningskæden ved at kræve, at hovedentreprenøren skal
dokumentere, at direkte underleverandører er blevet betalt.
Artikel 5 om morarenter er en ny bestemmelse, hvor det præciseres, at der
automatisk skal betales morarenter, uden at det er nødvendigt at sende en
rykkerskrivelse, når de nødvendige betingelser er opfyldt. Det følger
endvidere af artiklen, at debitor skal give fordringshaver alle de oplysninger,
der er nødvendige for at sikre, at en fordringshavers faktura kan accepteres.
Med denne nye artikel 5 præciseres det også, at der påløber morarenter,
indtil hovedstolen er betalt.
Artikel 6 om morarentesats er en ny bestemmelse. Ved denne artikel
harmoniseres morarentesatsen. I det gældende direktiv (direktiv 2011/7/EU)
er morarenten omtalt i definitionsbestemmelsen.
Artikel 7 om betalingsplaner afspejler indholdet i artikel 5 i det gældende
direktiv.
Artikel 8 om kompensation for omkostninger ved inddrivelse svarer til
artikel 6 i det gældende direktiv. Den faste kompensation hæves fra 40 euro
til 50 euro og bringes hermed i overensstemmelse med inflationen. Det
bliver som noget nyt præciseret, at dette faste beløb skal betales for hver
enkelt transaktion, der betales for sent.
Artikel 9 om ugyldige kontraktvilkår og ugyldig praksis erstatter artikel 7 i
det nuværende direktiv. Bestemmelsen fjerner begrebet "klart urimelig" og
opstiller en liste over former for praksis, der er ugyldige i henhold til
forordningen.
Artikel 10 om ejendomsforbehold svarer til artikel 9 i det nuværende
direktiv.
Artikel 11 om gennemsigtighed svarer til artikel 8 i det nuværende direktiv.
Artikel 12 om inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav svarer til artikel 10
i det nuværende direktiv.
Artikel 13 om håndhævende myndigheder er en ny bestemmelse. Den
fastsætter, at der en forpligtelse for medlemsstaterne til at udpege nationale
myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve forordningen, og som skal
Side 7/16
samarbejde med Kommissionen og med andre relevante nationale
håndhævelsesmyndigheder.
Artikel 14 om håndhævende myndigheders beføjelser er en ny bestemmelse,
der indeholder en liste over de beføjelser, som de håndhævende
myndigheder skal have for at sikre, at forordningen håndhæves.
Artikel 15 om klager og fortrolighed er en ny bestemmelse. Den fastsætter
betingelserne for, at fordringshaver og sammenslutninger af fordringshavere
kan klage over forsinkede betalinger. Den fastsætter endvidere de
håndhævende myndigheders forpligtelser i forbindelse med klager.
Artikel 16 om alternativ tvistbilæggelse er en ny bestemmelse, der skal
fremme frivillig anvendelse af effektive og uafhængige alternative
tvistbilæggelsesmekanismer med henblik på en hurtigere bilæggelse af
tvister mellem fordringshavere og debitorer uden at skade deres
forretningsforhold.
Artikel 17 om digitale værktøjer, kreditstyring og uddannelse i finansiel
forståelse er en ny bestemmelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre
anvendelsen af digitale værktøjer til håndhævelse af forordningen og
fremme af kreditstyringsværktøjer og uddannelse i finansiel forståelse for
små og mellemstore virksomheder med henblik på at reducere forsinket
betaling.
Artikel 18 om rapportering svarer til artikel 11 i det gældende direktiv og
fastslår, at Kommissionen skal aflægge rapport om gennemførelsen af
forordningen 4 år efter dens ikrafttræden.
Artikel 19 om ophævelse fastslår, at direktiv 2011/7/EU ophæves, og
henviser til, at det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne
forordning.
Artikel 20 omhandler ikrafttræden og anvendelsesdato.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure,
jf. TEUF artikel 294, medlovgiver. Europa-Parlamentet har endnu ikke
udtalt sig om forslaget. Forslaget vil blive behandlet i Udvalget om det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Industri, Forskning og
Side 8/16
Energi. Europa-Parlamentets retsudvalg har valgt ikke at afgive udtalelse.
Foreløbigt forventes forslaget behandlet på plenarmøde den 10. april 2024.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at forsinkede betalinger påvirker alle
medlemsstater, og at gennemførelse af 27 nationale løsninger sandsynligvis
vil føre til mangel på ensartede regler, fragmentering af det indre marked og
højere omkostninger for virksomheder, der handler på tværs af grænserne.
Kommissionen peger endvidere på, at det fører til konkurrenceforvridning,
hvis der gælder væsentligt forskellige regler for henholdsvis
transaktioner på hjemmemarkedet og transaktioner på tværs af grænserne.
EU's indsats er ifølge Kommissionen berettiget, fordi forsinket betaling
påvirker alle handelstransaktioner i forbindelse med offentlige udbud og
mellem virksomheder, uanset deres størrelse. Kommissionen anfører
endvidere, at da der er tale om en revision af eksisterende EU-lovgivning
for at styrke bestemmelserne i denne, kan det kun gøres på EU-niveau.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens holdning, at forslaget er
i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU) er i
dansk ret implementeret i lov om renter og andre forhold ved forsinket be-
taling (renteloven). Direktivet er gennemført ved ændring af lov nr.
1244 af 18. december 2012 om ændring af lov om renter ved forsinket be-
taling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om forsikringsaftaler (gen-
nemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstrans-
aktioner og ændring af rentesatsen i visse formueretlige love).
Renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område, jf. ren-
telovens § 1. Loven indeholder bl.a. regler for, hvornår og med hvilken ren-
tesats en fordringshaver kan opkræve renter hos en debitor i tilfælde af for-
sinket betaling.
Den lovbestemte morarente, som fordringshaver kan opkræve efter forfalds-
dagen, fastsættes til en årlig rente svarende til den fastsatte rentesats med et
tillæg på 8 pct., jf. rentelovens § 5, stk. 1. Referencesatsen følger den offi-
cielle udlånsrente fastsat af Nationalbanken.
Side 9/16
Fordringshavers ret til rente for forsinket betaling kan ikke udelukkes ved
aftale, handelsbrug eller anden sædvane, jf. rentelovens § 1, stk. 4, 1. pkt.
Endvidere kan fordringshavers ret til at kræve rente efter rentelovens § 5
(morarente) ikke udelukkes ved handelsbrug eller anden sædvane, jf. rente-
lovens § 1, stk. 4, 2. pkt.
Rentelovens § 3 indeholder bestemmelser om, hvornår rente skal betales fra.
Det følger bl.a., at rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat
i forvejen, jf. rentelovens § 3, stk. 1, og at rente i andre tilfælde skal betales,
når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller
fremsat anmodning om betaling, jf. rentelovens § 3, stk. 2, 1. pkt.
Fordringshaver har endvidere ret til at kræve et fast kompensationsbeløb i
tilfælde af forsinket betaling (gælder ikke i forbrugerforhold), og fordrings-
havers ret til at kræve kompensation kan ikke udelukkes ved aftale eller ved
handelsbrug eller anden sædvane, jf. rentelovens § 9 a.
Hvad angår betalingsfristen i handelsforhold følger det af rentelovens § 3 a,
stk. 1, 1. pkt., at den aftalte betalingsfrist ikke kan være mere end 30 dage
regnet fra det tidspunkt, hvor fordringshaver har anmodet om betaling. Dette
gælder dog ikke, hvis fordringshaver udtrykkeligt har godkendt en længere
betalingsfrist, og betalingsfristen ikke er urimelig over for debitor, jf. rente-
lovens § 3 a, stk. 1, 2. pkt.
Hvis skyldner er en offentlig myndighed, kan den aftalte betalingsfrist imid-
lertid ikke være mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, da fordringshaver
har afsendt eller fremsat anmodning om betaling, jf. rentelovens § 3 b.
Justitsministeren kan dog efter forhandling med erhvervsministeren fast-
sætte regler om, at betalingsfristen i visse tilfælde kan være op til 60 dage
for offentlige myndigheder, der udfører en række bestemte aktiviteter, jf.
rentelovens § 3 b, stk. 2. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Hvad angår godkendelses- eller kontrolprocedurer, hvorved varens eller tje-
nesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, må varighe-
den af denne procedure ikke overskride 30 dage efter varens eller tjeneste-
ydelsens modtagelse, jf. rentelovens § 3 d, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder dog
ikke, hvis fordringshaver udtrykkeligt har godkendt en længere godkendel-
ses- eller kontrolprocedure og en sådan procedure ikke er urimelig over for
fordringshaver, jf. rentelovens § 3 d, stk. 1, 2. pkt.
Side 10/16
7. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det gældende direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling (direktiv
2011/7/EU) er på samme måde som dets forgænger (direktiv 2000/35/EF)
et minimumsharmoniseringsdirektiv, hvilket indebærer at medlemsstaterne
kan fastsætte eller opretholde nationale bestemmelser, der giver fordrings-
haver en videre beskyttelse end efter direktivets bestemmelser.
Det valgte instrument i nærværende forslag er en forordning, der skal
erstatte det gældende direktiv om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU),
således at dette ophæves. Den nye forordning vil dermed også omfatte de
bestemmelser i direktivet om forsinket betaling, som ikke berøres af
revisionen. I forhold til valget af en forordning som instrument har
Kommissionen peget på behovet for at håndtere det grænseoverskridende
aspekt af forsinket betaling.
Det følger af TEUF artikel 288, at en forordning er almengyldig, samt at den
er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at de bestemmelser i rente-
loven, der implementerer direktiv (2011/7/EU), efter omstændighederne vil
skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den ende-
lige retsakt.
Det følger endvidere af forslaget, at forordningen fastsætter forpligtelser
vedrørende håndhævelsesorganer, tvistbilæggelsesordninger, kreditstyring,
uddannelse i finansiel forståelse og urimelig kontraktpraksis, som det vil
være op til medlemsstaterne at supplere med fastsættelse af regler i deres
nationale lovgivning.
Forslaget fastlægger endvidere, at det kun skal være muligt at fastsætte en
procedure for kontrol eller godkendelse i en kontrakt, når muligheden for at
lave denne procedure for kontrol er fastsat i national ret, og at sådanne
procedurer kun kan fastsættes, hvis det er strengt nødvendigt på grund af
varernes eller tjenesteydelsernes særlige karakter. Forslaget berører endvi-
dere ikke kortere frister, som kan være fastsat i national lovgivning, og som
er gunstigere for fordringshaver.
Det følger desuden af forslaget, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om
sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af forordningen.
Side 11/16
8. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil kunne medføre statsfinansielle konsekvenser i form af en mer-
udgift forbundet med de krav, som forslaget stiller til myndighedernes hånd-
hævelse. Ligeledes kan der være udgifter forbundet med kravet om, at
medlemsstaterne skal fremme frivillig anvendelse af
tvistbilæggelsesordninger og sikre, at der er adgang til uddannelse i
kreditstyring og finansiel forståelse for små og mellemstore virksomheder,
herunder i brugen af digitale værktøjer til rettidig betaling.
Dertil kan forslaget medføre væsentlige økonomiske omkostninger for
danske apoteker, som potentielt kan øge de statsfinansielle omkostninger til
apotekernes distribution af lægemidler, der dækkes gennem den årlige af-
talte bruttoavanceramme.
Det fulde omfang af forslaget skal belyses nærmere, inden de statsfinansielle
konsekvenser endeligt kan fastlægges.
Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale
udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsramme.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forordningen kan medføre nogle indirekte konsekvenser for danske virk-
somheder. Konsekvenserne relaterer sig bl.a. til begrænsningen af betalings-
fristen til højst 30 dage og den forhøjede kompensation. Dette betyder, at
virksomheder, specielt små og mellemstore, vil kunne opleve at skulle bruge
færre årlige ressourcer på inddrivelse af forsinkede betalinger.
Fremme af alternative tvistbilæggelsesmekanismer til bilæggelse af tvister
mellem debitorer og fordringshavere kan ligeledes medføre nogle erhvervs-
økonomiske lettelser, hvis virksomhederne herved kan sparre omkostninger
til retssager.
Administrative konsekvenser
Nogle virksomheder vil opleve en omstillingsomkostning ved at skulle
opdatere standardvilkårene i deres fakturaer. Omkostningen herved vil
variere efter virksomhedstype. Der er stadig usikkerhed om, hvor stor en
andel af virksomhederne der vil blive omfattet i Danmark.
Side 12/16
Derudover kan private hovedentreprenører med offentlige bygge- og
anlægskontrakter blive pålagt en administrativ byrde i forbindelse med
fremvisning af dokumentation for betaling af underleverandører. Det er på
nuværende tidspunkt vanskeligt at klarlægge antallet af private
hovedentreprenører med offentlige bygge- og anlægskontrakter, som
ligeledes benytter sig af underleverandører.
Forslagets administrative konsekvenser vil blive afdækket nærmere i
forbindelse med forhandlingsoplægget og i forbindelse med den danske
implementering.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formålet med forslaget er at bekæmpe forsinket betaling i
handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked
og derved fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og
mellemstore virksomheders, konkurrenceevne.
Andre konsekvenser
På nuværende tidspunkt er det ikke forventningen, at forslaget vil have
andre konsekvenser.
9. Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politi-
mæssigt og retligt samarbejde og udvalget for konkurrence, vækst og for-
brugerspørgsmål i perioden 18. september til 2. oktober 2023. Det bemær-
kes, at specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde fik forlænget
fristen for afgivelse af høringssvar til den 4. oktober 2023. Der er modtaget
høringssvar fra KL, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer F.m.b.A.,
Dansk Erhverv, Danmarks Apotekerforening, Finans Danmark, Mærkeva-
releverandørerne (mldk.), SMVdanmark og Danske Rederier.
Betalingsfrister (artikel 3)
Dansk Industri støtter ikke forslaget om at indføre en betalingsfrist på 30
dage i transaktioner mellem virksomheder og mener, at det er afgørende, at
forslaget bliver blødt op, så kontraktfriheden mellem virksomheder fasthol-
des i videst muligt omfang.
Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. mener, at en maksimal betalingsfrist på 30
dage er for restriktiv og påpeger, at landmænd og små og mellemstore føde-
vareproducenter nogle gange kan have begrænset adgang til finansiering, og
Side 13/16
at det derfor er afgørende, at der tages højde for dette. Det påpeges endvi-
dere, at der ofte er behov for længere betalingsfrister på grund af produkti-
onscyklussen og godkendelsesprocedurer.
Dansk Erhverv er bekymret over forslaget om at indføre en maksimal beta-
lingsfrist på 30 dage og anser det for en alvorlig indgriben i europæiske
virksomheders mulighed for frit at aftale de vilkår, der passer bedst til deres
sektor, forretningsmodel og behov.
Finans og Leasing er grundlæggende imod forslaget om at indføre en mak-
simal betalingsfrist på 30 dage og mener, at tilgangen med frivilligt kodeks
for betalingsfrister er at foretrække frem for en begrænsning af aftalefrihe-
den.
Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på, at en ufravigelig beta-
lingsfrist på 30 dage vil være særdeles indgribende i de samhandelsbetin-
gelser, som eksisterer mellem de mange danske apoteker og de to store læ-
gemiddelgrossister på det danske lægemiddelmarked, og at derfor skal ar-
bejdes for, at der fortsat sikres mulighed for en længere betalingsfrist end
30 dage. Alternativt opfordres der til, at der fra dansk side arbejdes for en
indfasningsperiode på ikke under fem år med henblik på at sikre, at forslaget
ikke får uønskede negative konsekvenser for borgernes adgang til apoteker.
Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det ifølge Dansk Apote-
kerforening medføre væsentlige omkostninger for mange apoteker og kon-
kurser kan ikke udelukkes.
Mærkevareleverandørerne (mldk.) foretrækker frivillige aftaler og branche-
kodeks, men er åbne for, at man i forordningen, om nødvendigt, kan arbejde
med en mere differentieret model for maksimale betalingsbetingelser af-
hængig af sektorer eller typer af produkter.
SMVdanmark vurderer, at forslaget om en lovbestemt maksimal betalings-
frist på 30 dage er i SMV’ernes interesse og derved også dansk erhvervslivs
interesse.
Danske Rederier bemærker, at betalingsfrister er et væsentligt kommercielt
forhandlingsparameter, hvilket ikke bør reguleres, ligesom der kan være
langtidskontrakter, hvor en længere betalingsfrist end 30 dage er nødven-
digt. Det foreslås derfor, at der i forslaget indsættes en mulighed for parterne
til selv at aftale en anden frist.
Side 14/16
Betalinger til underleverandører i forbindelse med offentlige udbud (artikel
4)
KL gør opmærksom på, at forslagets krav om kontrol med, at betalingen til
hovedentreprenøren er blevet overført til direkte underentreprenører i for-
bindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter vil indebære admini-
strative omkostninger i kommunerne, og at det bør overvejes, hvordan kra-
vet kan udformes, så det giver så få administrative omkostninger som mu-
ligt.
Morarenter (artikel 5)
Dansk Erhverv støtter automatisk tilskrivning af renter.
Kompensation (artikel 8)
Dansk Erhverv støtter forhøjelsen af kompensationsbeløbet for omkostnin-
ger ved inddrivelse samt præciseringen af, at kompensationsgebyret skal be-
tales pr. handelstransaktion, der betales for sent.
Håndhævelse (artikel 13-15)
Danske Rederier henstiller, at det nationale set-up ikke bliver unødigt kom-
plekst og formalistisk.
Dansk Industri mener, at forslaget indfører række magtbeføjelser til de na-
tionale myndigheder, som er vidtgående og unødvendige.
Alternativ tvistbilæggelse (artikel 16)
Dansk Erhverv støtter forslagets opfordring til, at medlemsstaterne etablerer
en alternativ tvistbilæggelsesordning, med henblik på at bevare det kontrakt-
lige forhold mellem debitor og kreditor.
Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. mener, at det er positivt at fremme alter-
native tvistbilæggelsesordninger, men at det er vigtigt at sikre, at disse me-
kanismer er omkostningseffektive, især for de mindre aktører i landbrugs-
og fødevaresektoren.
Digitale værktøjer, kreditstyring og uddannelse i finansiel forståelse (artikel
17)
Side 15/16
Landbrug og Fødevarer F.m.b.A. mener, at det vil være gavnligt for små og
mellemstore virksomheder med brug af digitale værktøjer, kreditstyrings-
værktøjer og uddannelse i finansiel forståelse og mener, at det bør fremmes
aktivt.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilkendegivelser af de øvrige
medlemsstaters holdninger til forslaget.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser positivt på Kommissionens mål om at fremme en kultur for
rettidig betaling i handelstransaktioner. Regeringen finder det i den forbin-
delse vigtigt, at de i forslaget fremsatte initiativer er proportionale i forhold
til de udfordringer, der er i forhold til det gældende regelsæt, og dermed ikke
går videre, end hvad der er nødvendigt.
For så vidt angår forslagets bestemmelser om at fastsætte et loft over beta-
lingsfristerne er det regeringens holdning, at kortere betalingsfrister bør
fremmes via frivillige brancheaftaler eller standardkontrakter frem for bin-
dende maksimale betalingsfrister. Regeringen vil i den forbindelse arbejde
for, at der skal være en balance mellem respekten for aftalefrihed og målet
om at fremme hurtigere betaling.
Regeringen er positiv over for, at der er ikke er lagt op til at hæve procent-
pointsatsen, som morarentesatsen fastsættes på baggrund af. På den måde
vil der ikke være risiko for, at der skabes ubalance mellem renteniveauet på
direktivets område og renteniveauet på andre områder, herunder forbruger-
området.
Regeringen bakker op om et fokus på udbredelse af digitale redskaber, som
kan mindske byrder hos virksomheder og myndigheder ved håndtering af
betalinger samt hos håndhævelsesmyndigheder. Der er et stort potentiale i
at forenkle betalingsprocesser for både virksomheder og myndigheder ved
anvendelse af standardiseret e-fakturering.
For så vidt angår forslagets initiativer vedrørende sanktioner arbejdes der
for, at direktivet udformes sådan, at det kan implementeres med respekt for
det danske retssystem.
Side 16/16
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de
statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev den 20. marts 2023 orienteret om det dan-
ske høringssvar til Kommissionens offentlige høring i forbindelse med re-
visionen af direktivet om forsinket betaling (Late Payments), jf. EUU 2022-
23 (2. samling) Alm. del – bilag 322.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 25. oktober 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministe-
riets grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransakti-
oner, KOM (2023) 0533.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0533 - Bilag 1
Europaudvalget 2023