FÆU alm. del - svar på spm. 10 om regeringen i lighed med norske myndigheder har iværksat konkrete tiltag for at styrke kontrollen med udenlandske – og især russiske – skibe i færøsk farvand

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketingets
Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Peter Hummelgaard
/
Kristoffer Aagren
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. oktober 2023
Kontor: Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: Astrid Langholz Nathan
Sagsnr.: 2023-06606
Dok.: 3000334
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10
Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
”I forrige uge bugserede det russiske skib »Lira« et andet russisk
skib, »Ester«, til havnen i Runavík på Færøerne pga. maskinfejl.
Skibene har været næsten fast inventar i færøske havne de sene-
ste mange år med over 200 besøg siden 2015 ifølge hjemmesi-
den maritime-executive. Begge skibe er også tilknyttet fiskeri-
aftalen mellem Rusland og Færøerne. Men skibene har også væ-
ret genstand for kontroverser, da begge er blevet omtalt som
“spionageskibe” i dokumentaren Skyggekrigen samt i andre kil-
der, hvor de bl.a. af den norske efterretningstjeneste mistænkes
for at bedrive informationsindhentning på vegne af den russiske
regering. Helt konkret fandt det norske politi kommunikations-
udstyr bag en bevogtet og låst dør på begge skibe. Udstyr, som
det norske sikkerhedspoliti PST betragter som militært. Fiske-
ripolitik og fiskeriinspektion er som bekendt færøske områder,
men efterretningstjenesten er dansk. Vil ministeren oplyse, om
regeringen i lighed med norske myndigheder har iværksat kon-
krete tiltag for at styrke kontrollen med udenlandske – og især
russiske – skibe i færøsk farvand, i givet fald hvilke konkrete
tiltag regeringen og dansk efterretningstjeneste har iværksat, og
om regeringen har orienteret landsstyret om tiltagene?”
Svar:
Sikkerhedsmyndighederne tager truslen fra fremmede staters efterretnings-
virksomhed mod rigsfællesskabet meget alvorligt. Det gør regeringen selv-
følgelig også.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har en kontraspionageindsats i hele
rigsfællesskabet, og de danske sikkerhedsmyndigheder holder nøje øje med
situationen og tilpasser løbende deres aktiviteter ud fra det aktuelle trussels-
billede. Det sker selvfølgelig i tæt samarbejde med bl.a. det færøske lands-
styre samt politiet og Forsvaret, som varetager overvågning til søs.
Der er løbende behov for at øge modstandskraften mod fremmede efterret-
ningstjenester i hele rigsfællesskabet. Det gælder også på Færøerne. Som
det fremgår nedenfor, har PET derfor også i de seneste år styrket indsatsen
inden for kontraspionage og i den forbindelse bl.a. udbygget analyse- og
efterforskningskapaciteten og rådgivningsindsatsen i de pågældende områ-
der.
Side 3/3
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af PET’s Vurdering af spionagetruslen mod Dan-
mark, Færøerne og Grønland fra maj 2023, at Kina, Rusland,
USA og en række europæiske stater i løbet af en årrække har
haft stigende geostrategiske, sikkerhedspolitiske og økonomi-
ske ambitioner i Arktis og Nordatlanten, og at Færøerne og
Grønland geografisk er placeret i strategisk vigtige områder for
skibe, ubåde og fly, der opererer i Arktis og Nordatlanten.
Det fremgår endvidere heraf, at det er PET's vurdering, at der er
en trussel fra russisk og kinesisk efterretningsvirksomhed mod
rigsdelene i Arktis og Nordatlanten. Truslen retter sig særligt
mod danske, færøske og grønlandske myndigheder og beslut-
ningstagere, herunder politikere og embedsmænd i Landsstyret
og Lagtinget på Færøerne og i Naalakkersuisut og Inatsisartut i
Grønland.
Der kan efter PET's vurdering også være en trussel mod kritisk
infrastruktur samt virksomheder og forskningsinstitutioner, især
hvis disse har adgang til information om politiske og militære
forhold, om kritisk infrastruktur eller om forhold relateret til
mulige kinesiske investeringer.
På baggrund af den mere markante spionagetrussel har der været
et behov for at øge modstandskraften mod fremmede efterret-
ningstjenester i hele rigsfællesskabet. Det gælder også Færø-
erne. PET har derfor i de seneste år styrket indsatsen inden for
kontraspionage og bl.a. udbygget tjenestens analyse- og efter-
forskningskapacitet samt rådgivningsindsats. PET’s rådgiv-
ningsindsats udvikles løbende ud fra det aktuelle trusselsbillede
og behovet hos de relevante samfundsaktører og foretages, når
det gælder Færøerne, i samarbejde med Landsstyret.
PET bemærker, at PET inden for rammerne af et folketings-
spørgsmål ikke kan give oplysninger om tilrettelæggelse af kon-
krete efterretnings- og efterforskningsindsatser samt uddybe
spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte være i be-
siddelse af, herunder oplysninger om kendskab til enkeltsager.
PET bemærker herudover, at en nærmere orientering af Folke-
tinget om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder ved-
rørende forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af
et folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrø-
rende Efterretningstjenesterne, der som bekendt har særlige
rammer vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s ar-
bejde.”