GRU alm. del - svar på spm. 83 om, hvilken støtte grønlandske studerende i Danmark har til at overkomme sproglige og kulturelle barriere på danske uddannelsesinstitutioner
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 83)
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Aaja Chemnitz
GRU alm. - svar på spm. 83.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/spm/83/svar/1990473/2769501.pdf
Ministeren Side 1/1 Grønlandsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 27. september 2023 har udvalget efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 83 ILO’s konvention nr.169 forpligter danske myndigheder til at yde konkret og pas- sende støtte til at imødekomme sproglige og kulturelle barrierer, som grønlændere i Danmark oplever. Dette gør sig også gældende på uddannelser. Institut for Men- neskerettigheders rapport "Grønlandske studerende i Danmark" viser, at største- delen af de studerende oplever, at der er sproglige, kulturelle og faglige barrierer forbundet med at tage en uddannelse i Danmark. Vil ministeren redegøre for, hvil- ken støtte grønlandske studerende i Danmark har til at overkomme sproglige og kulturelle barriere på danske uddannelsesinstitutioner? Svar Grønlændere, der kommer til Danmark for at studere på en videregående uddan- nelse, skal ligesom alle øvrige studerende have en god start på studielivet på de videregående uddannelsesinstitutioner og opleve, at der undervejs i studierne er hjælp og vejledning at hente til at overkomme barrierer relateret til det at studere på en videregående uddannelse. Her spiller de forskellige vejledningstilbud lokalt på de videregående uddannelsesinstitutioner en vigtig rolle som indgang for de studerende til at få et overblik over tilgængelige tilbud om hjælp og støtte. Grønlandske studerende kan herudover, ligesom øvrige studerende på de videre- gående uddannelser, gøre brug af de bredere offentligt tilgængelige tilbud for stu- derende, såsom Studenterrådgivningen. Også de Grønlandske Huse i Danmark tilbyder studiehjælp og har tidligere gennem Nordatlantpuljen modtaget midler til studieunderstøttende indsatser for grønlandske studerende i Danmark. Med venlig hilsen Christina Egelund 24. oktober 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 428540 Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 83 Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)