IFU alm. del - svar på spm. 274 om fasttrack-ordning m.v.

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spm. 274.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ifu/spm/274/svar/1990389/2769369.pdf

Ministeren
Side 1/1
24. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 14888
Akt-id 2471135
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 26. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 274
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 274:
Det fremgår af svaret på IFU alm. del – spm 229, at den såkaldte fasttrack-ordning
er ”et af flere projekter der er blevet igangsat med henblik på at nedbringe den
samlede sagsbehandlingstid i Indfødsretskontoret”. Vil ministeren redegøre for de
øvrige igangsatte projekter med samme formål?
Svar:
1. Som jeg tidligere har orienteret Folketingets Indfødsretsudvalg om, senest ved
orientering af 14. september 2023 behandlingen af ansøgninger om dansk statsbor-
gerskab ved naturalisation i 2. kvartal 2023, jf. IFU Alm. del, bilag 196, folketingsåret
2022-23(2. samling), har Indfødsretskontoret igangsat en række tiltag for at ned-
bringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Kontoret har ud over iværksættel-
sen af fasttrack-ordningen indlånt personale fra ministeriets koncern samt rekrut-
teret yderligere medarbejdere.
Indfødsretskontoret har endvidere iværksat nye tiltag med fokus på forbedring af
driften. Indfødsretskontoret har pr. 1. juni 2023 ansat yderligere én enhedschef, og
har samtidig foretaget en omorganisering af kontoret med henblik på bl.a. en mere
effektiv organisering af arbejdsgange. Kontoret har desuden haft fokus på sagsop-
timering, herunder navnlig styring af produktionen.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 274
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)


(2023-23 2. samling) IFU alm. del - Bilag 196.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ifu/spm/274/svar/1990389/2769368.pdf

Side 1/6
14. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 70 80 24 50
Mail indfoedsret@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 4509
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved na-
turalisation i 2. kvartal 2023
Behandlingen af sager - 2. kvartal 2023
Indfødsretskontoret havde ved indgangen til 2. kvartal 2023 ca. 9.390 verserende
ansøgninger om dansk statsborgerskab og ved udgangen af kvartalet ca. 9.090 ver-
serende ansøgningssager. Det udgør en nedgang i antallet af verserende sager på
ca. 300 sager.
Der er i 2. kvartal 2023 i alt modtaget ca. 1.300 nye ansøgninger om dansk stats-
borgerskab og afgjort ca. 1.590 sager.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort i 2. kvartal 2023 var 554
dage (ca. 18 måneder). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. kvartal 2023 var
666 dage (ca. 22 måneder), hvilket udgør et fald i den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid på ca. 4 måneder.
Ved udgangen af 2. kvartal 2023 var ca. 4.310 sager mere end 12 måneder gamle.
Det er et fald på ca. 340 sager i forhold til 1. kvartal 2023.
Statistik for 2. kvartal 2023.
I figur 1 fremgår udviklingen i tilgangen og afgangen af sager om statsborgerskab
ved naturalisation i 2. kvartal 2023.
I figuren ses en markant højere tilgang af sager i juni måned end i de andre måne-
der. Dette er et tilbagevendende mønster og skyldes, at indfødsretsprøven afholdes
i maj, hvorefter prøvedeltagerne modtager deres prøveresultater i juni. De, der be-
står prøven, indgiver ofte deres ansøgning om dansk statsborgerskab umiddelbart
herefter.
Offentligt
(Omtryk - 28-09-2023 - Berigtiget orientering) IFU Alm.del - Bilag 196
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 274
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/6
Figur 1. Udvikling i antallet af indkomne og afsluttede sager i 1. og 2. kvartal 2023
I figur 2 fremgår udviklingen i antallet af verserende sager om statsborgerskab ved
naturalisation i 2022 og 2. kvartal 2023.
Figuren viser således en stigning på omkring 800 verserende sager ved udgangen af
2. kvartal i 2023 sammenlignet med udgangen af 2. kvartal 2022.
Figur 2. Udvikling i antallet af verserende sager i 2022 og 2. kvartal 2023
I tabel 1 fremgår antallet af verserende sager om statsborgerskab ved naturalisa-
tion ved udgangen af 2. kvartal 2023 fordelt på indgivelsestidspunkt.
Tabel 1. Antal verserende sager ved udgangen af 2. kvartal 2023 fordelt på indgivelses-
tidspunkt
Side 3/6
I figur 3 fremgår udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (antal dage)
opgjort som et gennemsnit for den enkelte måned i 2022 og 2. kvartal 2023. Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid er beregnet på baggrund af afgjorte sager om
statsborgerskab ved naturalisation.
Figuren viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden februar 2023 har væ-
ret faldende, og ved udgangen af. 2 kvartal 2023 er på niveau med den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid på samme tid i 2022.
Figur 3. Udvikling i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (antal dage) i 2022 og 2. kvartal
2023
Det bemærkes, at det væsentlige fald i sagsbehandlingstiden navnlig er en afledt
effekt af den fasttrack-ordning, som Indfødsretskontoret iværksatte i første kvartal
2023, jf. nedenfor. Der er således behandlet forholdsmæssigt mange nyere sager
omfattet af ordningen, hvilken nedbringer den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Det må imidlertid forventes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil stige
igen, når fasttrack-ordningen efter planen afsluttes i efteråret 2023.
I tabel 2 fremgår antallet af afsluttede sager i 2023 fordelt på sagens udfald. Termen
”Anden afgang” dækker over sager, der ikke er afsluttet med et afslag eller et op-
tagebrev, som f.eks. dødsfald og personer, der har trukket deres ansøgning tilbage.
Tabel 2. Antallet af afsluttede sager fordelt på afgørelsestyper i 2023
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2023
Afsluttede sager 323 542 522 530 461 596 2974
Optaget på lovforslag 281 315 368 428 363 444 2199
Anden afgang 11 5 6 5 6 3 36
Afslag 31 222 148 97 92 149 739
I tabel 3 ses en status for, hvor mange ansøgere, omfattet af et krav om deltagelse
i en grundlovsceremoni, der har opnået dansk statsborgerskab efter deltagelse i en
grundlovsceremoni (sager afsluttet med bevis), og hvor mange, der endnu ikke har
Side 4/6
deltaget i en ceremoni. Endvidere fremgår antallet af ansøgere, der er meddelt af-
slag, fordi de på grund af karensudløsende kriminalitet ikke kan deltage i en grund-
lovsceremoni inden for den 2-årige frist (sager afsluttet med afslag). Endelig frem-
går antallet af sager, hvor ansøgeren ikke inden udløbet af de to år har deltaget i
en grundlovsceremoni (sager afsluttet uden afgørelse). Tallene er opgjort pr. 24.
juli 2023.
Det bemærkes, at der i 2022 kun blev fremsat ét lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, da der blev udskrevet folketingsvalg i oktober 2022. I stedet bliver der fremsat
tre lovforslag om indfødsrets meddelelse i 2023, hvoraf de to er vedtaget i 2. kvartal
2023.
Tabel 3. Status for tildeling af dansk statsborgerskab efter deltagelse i grundlovsceremoni
Antal ansøgere
omfattet af ce-
remonikrav
Heraf antal sager
afsluttet med be-
vis
Heraf antal sager
afsluttet med af-
slag
Heraf antal sager
afsluttet uden af-
gørelse
Heraf antal sager,
hvor ansøger
mangler deltagelse
i ceremoni
Lov nr. 1708 af 27. december 2018 9 9 0 0 0
Lov nr. 1553 af 27. december 2019 2.224 2.199 6 19 0
Lov nr. 966 af 26. juni 2020 1.705 1.693 6 6 0
Lov nr. 2188 af 29. december 2020 2.635 2.616 5 14 0
Lov nr. 1158 af 8. juni 2021 1.716 1.708 4 3 1
Lov nr. 2585 af 28. december 2021 1.873 1.855 5 1 12
Lov nr. 874 af 21. juni 2022 1.247 1.229 7 0 11
Lov nr. 323 af 28. marts 2023 1.082 1.020 4 0 58
Lov nr. 723 af 13. juni 2023 877 0 0 0 877
Generelt bemærkes, at alle tal er foreløbige, opgjort på baggrund af registreringer
i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem. De statistiske
oplysninger er behæftet med en vis usikkerhed, idet udlændingesystemerne, som
Indfødsretskontoret benytter, er opbygget som journaliserings- og sagsbehand-
lingssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.
Øvrige bemærkninger
Indfødsretskontoret har, som Udlændinge- og Integrationsministeriet tidligere har
orienteret om, i 1. kvartal 2023 igangsat en række tiltag for at nedbringe den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid. Kontoret har blandt andet iværksat en såkaldt fast-
track-ordning, indlån af medarbejdere fra ministeriets koncern, samt rekruttering
af yderligere medarbejdere. Disse tiltag har også været i gang i 2. kvartal 2023.
Kontoret har således i 2. kvartal 2023 færdigbehandlet ca. 1.150 sager ud af de ca.
3.500 sager, der er en del af fasttrack-ordningen. En mindre del af de behandlede
sager afventer aktuelt forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik
på udvalgets stillingtagen til dispensation fra beskæftigelseskravet i cirkulæreskri-
velsens § 23 A (unge-sager), hvorefter sagerne kan afsluttes.
Side 5/6
Indfødsretskontoret har i 2. kvartal 2023 endvidere iværksat nye tiltag med fokus
på forbedring af driften. Indfødsretskontoret har pr. 1. juni 2023 ansat yderligere
én enhedschef, og har samtidig foretaget en omorganisering af kontoret med hen-
blik på bl.a. en mere effektiv organisering af arbejdsgange. Kontoret har desuden
haft fokus på sagsoptimering, herunder navnlig styring af produktionen.
Indfødsretskontoret vil løbende have fokus på styring og sagsoptimering. Grundet
tiltagenes korte levetid kan der ikke på nuværende tidspunkt konkluderes vedrø-
rende effekten heraf på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Endelig har kontoret i 2. kvartal 2023 implementeret sagsgange til administrationen
af beskæftigelseskravene, jf. cirkulæreskrivelsens § 23 A, som gælder for alle an-
søgninger indgivet efter den 19. april 2021. Sagsbehandlingen af hovedparten af
sager omfattet af beskæftigelseskravet er påbegyndt i 2. kvartal 2023.
Vurderingen af, hvorvidt ansøgerne opfylder beskæftigelseskravet, er i en stor del
af sagerne kompleks og forudsætter i mange sager, at ansøgeren skal partshøres
eller anmodes om yderligere dokumentation. Der henvises til den samtidige orien-
tering til Folketingets Indfødsretsudvalg om Indfødsretskontorets administration af
beskæftigelseskravet efter cirkulæreskrivelsen om naturalisation.
Derudover medfører det nye beskæftigelseskrav, at væsentligt flere sager skal fo-
relægges Folketingets Indfødsretsudvalget, da der, jf. cirkulæreskrivelsens § 23 A,
stk. 4, kan anmodes om dispensation for beskæftigelseskravet, hvis ansøgeren in-
den det fyldte 22. år søger om dansk statsborgerskab, forudsat at ansøgeren er ind-
rejst i Danmark inden det fyldte 8. år, og i øvrigt opfylder de øvrige grundlæggende
betingelser. Dette medfører i sig selv en væsentlig øget sagsbehandlingstid pr. sag.
I 2. kvartal 2023 er der blevet forelagt to af ovennævnte sager i april, 11 i maj og 40
i juni. Tallet vil være stigende i 3. kvartal 2023.
Ansøgningerne fra unge, der er mellem 18 og 22 år gamle, og som er indgivet efter
19. april 2021, som således er omfattet af beskæftigelseskravet efter cirkulæreskri-
velsens § 23 A, udgør en forholdsmæssig stor del af de verserende ansøgninger. I
tabel 4 nedenfor er angivet antallet af sagerne og hvor stor en procentandel, de
udgør af det samlede antal ansøgere.
Tabel 4. Ansøgninger indgivet efter d. 19. april 2021 fra unge, der er mellem 18 og
22 år gamle
År
Antal ansøgninger fra unge
indgivet
Andel af det samlede antal ansøgnin-
ger
2021 361 9%
2022 435 9%
2023 229 9%
Side 6/6
Samlet set vurderes det, at beskæftigelseskravene har forøget sagsbehandlingsti-
den i et vist omfang. Dette vil alt andet lige have betydning for effekten af de øvrige
iværksatte tiltag med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Udlændinge- og Integrationsministeriet følger udviklingen i sagsbehandlingstiden
vedrørende behandling af ansøgninger om naturalisation tæt, og vil i de kommende
kvartalsvise orienteringer til Folketingets Indfødsretsudvalg om behandlingen af
naturalisationssager på ny orientere udvalget om effekten af de iværksatte tiltag.