Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transportudvalget
Folketinget
24. oktober 2023
2023-1351
Vedr. forslag til lov om anlæg og drift af en
fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-
rende landanlæg i Danmark og lov om Sund
og Bælt Holding A/S (Bevarelse af produkti-
onsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af
elforsyningsloven)
Vedr. forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund
og Bælt Holding A/S (Bevarelse af produktionsområdet ved Rødby-
havn og fravigelse af elforsyningsloven)
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
L 57 - Bilag 1
Transportudvalget 2023-24


Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), vvm@trafikstyrelsen.dk (vvm@trafikstyrelsen.dk), Tobias Marinus Søgaard
Jensen (tmsj@trafikstyrelsen.dk)
Cc: Ulla Holm (jacob@bregnballe.com), Søren Stockmarr (soeren.stockmarr@privat.dk), Helle Lokdam
(helle@lokdam.dk)
Fra: Lars Bagge Hommel-Nielsen (larsbagge@hotmail.com)
Titel: Høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af
produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af e
Sendt: 23-07-2023 07:11
Bilag: Høringssvar tunnelelementfabrik Anlægslov Sund og Bælt 2023 V1.0.pdf;
Kære rette vedkommende
Høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet
ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Pågældende høringssvar fremfører argumenter for at Tunnelelementfabrikken skal nedrives og IKKE bevares:
1. Løftebrud – Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nulløsning for saltvandsindstrømningen til
Østersøen og en nedtagning af tunnelelementfabrikken med gendannelse af de områder, som fabrikken
ødelægger.
2. Anlægslov og Infrastrukturaftale 2035 er to særskilte ting – Anlægsloven for Femern er besluttet af
Folketinget. Forslag til ny anlægslov med bevarelse af Tunnelelementfabrikken er kommet i stand blandt
forligspartierne bag Infrastrukturaftalen 2035. Infrastrukturaftalen og anlægsloven for Femern har intet med
hinanden at gøre.
3. Anlægslov og VVM-vurdering, hvad tysk VVM-vurdering – Der er udarbejdet en VVM –
Miljøkonsekvensvurdering – til forslag om ny anlægslov, men kun i Danmark. Der er ikke på tysk side fortaget
en lignende vurdering og det på trods af at tunnelelementfabrikken vil påvirke søterritoriet på dansk og tysk
side.
4. Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget? – Aftalen er baseret på en nulløsning og
nedtagning af tunnelelementfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU skal spørges og give
godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet spurgt. Desuden nævner aftalen at miljøforhold skal
besluttes i samarbejde, men vurderes nationalt.
5. Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern) anparter – Ifølge Artikel 6 stk. 4 i
Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af
13/04/2010 skal "en overdragelse eller en anden disposition over selskabets anparter, hvor 50 pct. eller mere
af aktierne overdrages til ikke-statsligt kontrollerede enheder, skal Forbundsrepublikken Tysklands samtykke til
hovedvilkårene dog foreligge inden overdragelsen. Ved overdragelse af mindre end 50 pct. af aktierne skal
Forbundsrepublikken Tyskland høres." Forslag til anlægslov indebærer "at der indføres en hjemmel i lov om
Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S
bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at stifte et selskab, som har til formål at indtræde som
den fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8." Er den tyske
stat blevet spurgt og hvad var dets kommentar?
6. Er Fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 20 i Bekendtgørelse af traktat af 3.
september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af 13/04/2010 skal der nedsættes et
fællesudvalg til varetagelse af artikel 2, stk. 3 og er dette udvalg nedsat og har det diskuteret en eventuel
bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af
tunnelelementfabrikken for udvalget, hvem udvalgets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor
bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
7. Er Konsultationsorganet i statstraktaten nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 19 i Bekendtgørelse af traktat af 3.
september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af 13/04/2010 skal der nedsættes et
Konsultationsorgan "til formål at drøfte spørgsmål af regional interesse" og en bevarelse af
tunnelelementfabrikken med begrænsning af saltvandsindstrømningen, påvirkning af bundfauna og
vandkvalitet i Femern Bælt, må betegnes som af regional interesse. Er dette Konsultationsorgan nedsat og har
det diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om aktindsigt i
forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for Konsultationsorganet, hvem Konsultationsorganets
medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
-- AKT 239918 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast f… --
Offentligt
L 57 - Bilag 1
Transportudvalget 2023-24
8. Er der et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken – Det er fremført at begrundelsen for en bevaring
af tunnelelementfabrikken er understøttelse af andre infrastrukturprojekter, bl.a. Kattegatforbindelsen og
Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge disse projekter og især en eventuel Kattegatforbindelse, er yderst
tvivlsomme og endnu ikke godkendte.
9. Ikke en bevaring men et helt nyt projekt – Høringsmaterialet og forslag til anlægslov nævner forskellige
ændringer og kalder disse for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1) Ændringen af adgangskanalens
retning på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkelret indfaldene"; 2) hævning af bunden hen over det
kystnære beskyttelsesrev ved Lolland; 3) afkortning af det vestlige landvindingsområde på 500 m; og 4) de
bevarede ydermoler for arbejdshavnen ved Lolland. Der er tale om et helt nyt projekt og ikke en bevarelse af
tunnelelementfabrikken. Det er således misinformation at kalde det en bevarelse. Desuden skal et projekt
igennem en særskilt proces, inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske stat.
10. Den danske stat som elementproducent – Hverken anlægsloven for Femern-forbindelsen eller
Infrastrukturplanen 2035, eller nogen andre tiltag, har en forventning om at den danske stat skal producere
betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigmeskift i dansk politik og forvaltning.
11. Statsstøtte og konkurrenceforvridning – Formålet med bevarelse af tunnelelementfabrikken er "at sikre et
fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne" og "at muliggøre kortere
anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter", og "at produktionsfaciliteternes eventuelle
overskudskapacitet også kan komme det private marked til gavn." Det er statsstøtte og minder om
statsstøtteordninger for skibsværfter i 1970'erne. Andre producenter af elementer vil have højere priser,
hvorved anlægsloven er konkurrenceforvridende. De omtalte eventuelle anlægsprojekter vil opnå fordele af
billigere elementer, hvorved andre projekter, det være sig private eller offentlige, forholdsvis fordyres.
Projekter der kan opnå fordele af elementer fra den statsejede elementfabrik vil opnå støtte fra politisk side
på bekostning af andre projekter, der ikke kan, f.eks. projekter til grøn omstilling.
12. Statsstøtte og EU Kommissions kendelse fra 2020 – EU Kommissionens kendelse om statsstøtte fra 2020
understreger at statsstøtte ikke er accepteret af kommissionen. Kendelsen sætter en forventning op for
tilbagebetaling af statslånene. Tunnelelementfabrikken er en integreret del af budgetterne for
Femernforbindelsen og det er ikke klart, hvordan en bevarelse af tunnelelementfabrikken opfattes i forhold til
denne kendelse. Elementfabrikken tænkes anvendt i 20-30 år, hvilket går ud over de 16 år for tilbagebetaling,
kendelsen fra EU Kommissionen opererer med.
13. Giver EU Kommissionen statsstøtte - Europa-Kommissionen har givet støtte ad flere omgang til Femern-
forbindelsen: 1.351 mio. kr. til projektets projekteringsfase og forberedende anlægsarbejder 2007-2015; 4,4
mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2017-2023; 4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2022-2025; 266 mio.
kr. til projektering af udbygningen af de danske jernbanelandanlæg; 875 mio. kr. til det igangværende
anlægsarbejde mellem Ringsted og Nykøbing Falster; og 29 mio. kr. til detailprojektering af udbygning af
jernbanen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby. Vil bevarelsen af tunnelelementfabrikken modtage
støtte, direkte eller indirekte, fra EU Kommissionen? Og i tilfælde af at EU Kommissionen støtter
tunnelelementfabrikken er der tale og statsstøtte fra EU Kommissionen?
14. Begrænsning af saltvandsindstrømning – Miljøkonsekvensrapporten beregner en begrænsning af
saltvandsindstømning på 0,05%, som med usikkerhed på 30%, som anvendt for Øresund, medfører et interval
på mellem 0,017 og 0,067%, der akkumuleres hvert eneste år. Kumulativt vil denne begrænsning sammen
med begrænsningen for Lynetteholm have uoprettelige konsekvenser. Overvejes en eventuel
Kattegatforbindelse med meget store begrænsninger i indstrømningen vil Østersøen tage uoprettelig skade.
15. Anlægsloven vil ikke efterleve EU’s Havstrategidirektiv - Forslag til ny anlægslov nævner at "Det er som led i
udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at projektet ikke vil være til hinder for opnåelse af en god
miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres, at projektet ikke vil være uforeneligt med opnåelse af de
fastsatte miljømål i havstrategien." Vi mener denne vurdering er forkert, at der over 20-30 år vil være en
beviselig påvirkning og at der er behov for en uvildig vurdering. Endvidere mener vi, at Danmark ved
begrænsning af saltvandsindstrømningen ikke efterlever EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at
fastholde eller etablere ”God miljøtilstand” i alle europæiske havområder.
16. Forudsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede - En af forudsætningerne for
bevarelse af tunnelelementfabrikken er levering af elementer til en eventuel Kattegatforbindelse og da en
Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet ødelæggende effekt på Østersøen, er grundlaget for en
bevarelse af tunnelelementfabrikken ikke til stede.
17. Espoo direktivet er ikke overholdt – Anlægslov af 2014/1 LSF 141, artikel 7, grænseoverskridende
miljøeffekter, samt dansk og internationale aftaler foreskriver at grænseoverskridende påvirkninger eller
projekter skal i høring blandt de påvirkede lande. En begrænsnings af saltvandsindstrømningen vil påvirke alle
lande omkring Østersøen. Sediments transport, forringet vandkvalitet og ændring af bundfauna vil påvirke
tysk territorie, hvor Tyskland specifikt skal kontaktes. Der er ikke afholdt en Espoo høring eller udarbejdet en
Espoo rapport.
18. Manglende økonomiske beregninger – Høringsmaterialet er uden en rapport eller andet over økonomisk
forhold ved det nye projekt. Forslag til anlægslov nævner at "Femern A/S vil således økonomisk blive stillet,
som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og selskabet vil således hverken opnå en gevinst
ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt omkostninger herved." Hvem skal betale for
eventuelle omkostninger og hvad viser beregningerne / estimaterne?
19. Vil en bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC) – Femern A/S har lavet en aftale med FLC
"om, at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive produktionsfaciliteterne." Har eller vil denne aftale
medføre betaling til FLC?
20. Hvem finansierer Projektændringerne –Det fremgår ikke hvem der skal betale for projektændringerne eller
hvad projektændringerne koster. Hvad koster f.eks. en hævning af bunden, etc. og er disse ændringer
indregnet i anlægsarbejdet for Femern?
21. Vand til cement – Høringssvarene fremførte at grundvand ikke kan anvendes til produktion af cement for
elementer og hvor Lollands Kommune klart fremførte, at der ikke er grundvand til rådighed.
Vandrammedirektivet vil pålægge staten ikke at anvende grundvand til produktion af elementer. Femern A/S
tiltænker derfor at anvende en af 3 alternative måder til at levere vand: 1) Spildevand fra Rødbyhavn
Renseanlæg; 2) Overfladevand (regnvand) fra Strandholm Pumpestation og 3) Havvand fra Femern Bælt, hvor
saltet fjernes. Saltvand ses som den bedste løsning, da mest stabil, men også den dyreste. Høringsmaterialet
opererer med 250.000 M³ vand per år. Femernforbindelsen vil forbruge 1.350.000 m3 vand i byggeperioden,
hvor der i spidsbelastningsperioden skal anvendes maksimalt 450.000 m3/år, heraf 270.000 m3/år som
betonvand og resten som sanitært vand. Der er tale om rent grundvand. Større infrastrukturprojekter som
f.eks. en eventuel Kattegatforbindelse vil forbruge langt mere vand, end hvad elementfabrikken i
Miljøkonsekvensrapporten og forslag til anlægslov, er dimensioneret til. Det medfører flere overvejelser: A) Er
der en udvælgelse af infrastrukturprojekter som ikke inkluderer en eventuel Kattegatforbindelse? B) Er der
tale om en "salamimetode", hvor Femern løbende vil udvide produktionsfaciliteterne, herunder faciliteter til
betonvand eller C) Femern vil forbruge rent grundvand i stedet for havvand til betonvand? Prisen varierer
voldsomt med mere end 100% og nærmer sig gætteri med den dyreste pris på 14-25 DKK/m³ for havvand.
Anlægsomkostningerne varierer også med pris på 30-60 millioner.
22. CO₂ udledning – Danmark er udfordret på evnen til at nå klimamålene i 2030. Elementfabrikken vil udlede en
stor mængde CO₂, hvor CO₂ mængden varierer og er op til 106.000 kg per år. Udfordringerne er så store, at
det er forventeligt, at flere infrastrukturprojekter skrinlægges for at sikre målene, hvorfor behovet for en
fabrik yderligere begrænses. Konkret vil det medføre at Lollands Kommune ikke kan nå de kommunale
opstillede mål i 2030.
23. Tilbagebetalingstid for CO₂ udledning for Femern – Tænketankene Kraka og Concito beskriver i en ny rapport
den "politiske skandale", at Femern-forbindelsen "først vil have indhentet anlægsfasens CO2-udledning på
knap 2 mio. ton 34 år efter færdiggørelsen – i det oprindelige klimaregnskab fra 2013 lød forventningen på
klimaneutralitet 10 år efter færdiggørelsen gennem trafikale ændringer, skriver Finans." En bevarelse af
tunnelelementfabrikken bidrager til og forlænger tilbagebetalingstiden for CO₂ udledning i anlægsfasen, og
forøger den samlede mængde af CO₂ udledning.
24. Manglende råstoffer – Danmark mangler allerede råstoffer og vil mangle endnu flere med en elementfabrik.
Hvor skal disse råstoffer komme fra?
25. Støj og trafik i 20+ år i Rødby Havn – Selve produktionen af elementer vil skabe et støj-helvede i Rødby Havn,
der vil gøre mange syge. Miljøkonsekvensrapporten nævner at "Støjniveauet forventes at kunne overholde
aktuelle støjkrav til driften på 70 dB om dagen og 40 dB om natten." WHO mener at 53dB er det maksimale
støjniveau mennesker kan klare uden at blive syge. Transport af råstoffer, cement og andet til
elementfabrikken vil skabe støj, støv og partikelforurening i Rødby Havn.
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast
forbindelse over Femern Bælt - https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov - https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?
fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
Advokat Helle Lokdam Søren Stockmarr Jacob Bregnballe
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til Kattegatforbindelsen
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
Formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
og Højhastighedstog i
Vestsjælland"
Samsø" og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej
tak”
på Asnæs"
Kære rette vedkommende
Høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
(bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Pågældende høringssvar fremfører argumenter for at Tunnelelementfabrikken skal nedrives og IKKE
bevares:
1. Løftebrud – Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nulløsning for
saltvandsindstrømningen til Østersøen og en nedtagning af tunnelelementfabrikken med
gendannelse af de områder, som fabrikken ødelægger.
2. Anlægslov og Infrastrukturaftale 2035 er to særskilte ting – Anlægsloven for Femern er
besluttet af Folketinget. Forslag til ny anlægslov med bevarelse af Tunnelelementfabrikken er
kommet i stand blandt forligspartierne bag Infrastrukturaftalen 2035. Infrastrukturaftalen og
anlægsloven for Femern har intet med hinanden at gøre.
3. Anlægslov og VVM-vurdering, hvad tysk VVM-vurdering – Der er udarbejdet en VVM –
Miljøkonsekvensvurdering – til forslag om ny anlægslov, men kun i Danmark. Der er ikke på
tysk side fortaget en lignende vurdering og det på trods af at tunnelelementfabrikken vil
påvirke søterritoriet på dansk og tysk side.
4. Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget? – Aftalen er baseret på en
nulløsning og nedtagning af tunnelelementfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU
skal spørges og give godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet spurgt. Desuden
nævner aftalen at miljøforhold skal besluttes i samarbejde, men vurderes nationalt.
5. Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern) anparter – Ifølge Artikel 6
stk. 4 i Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse
over Femern Bælt af 13/04/2010 skal "en overdragelse eller en anden disposition over
selskabets anparter, hvor 50 pct. eller mere af aktierne overdrages til ikke-statsligt
kontrollerede enheder, skal Forbundsrepublikken Tysklands samtykke til hovedvilkårene dog
foreligge inden overdragelsen. Ved overdragelse af mindre end 50 pct. af aktierne skal
Forbundsrepublikken Tyskland høres." Forslag til anlægslov indebærer "at der indføres en
hjemmel i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab
ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at
stifte et selskab, som har til formål at indtræde som den fremadrettede ejer af
tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8." Er den tyske stat
blevet spurgt og hvad var dets kommentar?
6. Er Fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 20 i Bekendtgørelse af
traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern Bælt af
13/04/2010 skal der nedsættes et fællesudvalg til varetagelse af artikel 2, stk. 3 og er dette
udvalg nedsat og har det diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi
anmoder herved om aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for
udvalget, hvem udvalgets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor bevarelse af
tunnelelementfabrikken er fremlagt.
Transportministeriet
trm@trm.dk; vvm@trafikstyrelsen.dk;
tmsj@trafikstyrelsen.dk
23 juli 2023
-- AKT 239918 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar tunnelelementfabrik Anlægslov Sund og Bælt 2023 V1.0 ] --
7. Er Konsultationsorganet i statstraktaten nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 19 i
Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over
Femern Bælt af 13/04/2010 skal der nedsættes et Konsultationsorgan "til formål at drøfte
spørgsmål af regional interesse" og en bevarelse af tunnelelementfabrikken med
begrænsning af saltvandsindstrømningen, påvirkning af bundfauna og vandkvalitet i Femern
Bælt, må betegnes som af regional interesse. Er dette Konsultationsorgan nedsat og har det
diskuteret en eventuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om
aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for Konsultationsorganet,
hvem Konsultationsorganets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor
bevarelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
8. Er der et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken – Det er fremført at
begrundelsen for en bevaring af tunnelelementfabrikken er understøttelse af andre
infrastrukturprojekter, bl.a. Kattegatforbindelsen og Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge
disse projekter og især en eventuel Kattegatforbindelse, er yderst tvivlsomme og endnu ikke
godkendte.
9. Ikke en bevaring men et helt nyt projekt – Høringsmaterialet og forslag til anlægslov nævner
forskellige ændringer og kalder disse for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1)
Ændringen af adgangskanalens retning på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkelret
indfaldene"; 2) hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland; 3)
afkortning af det vestlige landvindingsområde på 500 m; og 4) de bevarede ydermoler for
arbejdshavnen ved Lolland. Der er tale om et helt nyt projekt og ikke en bevarelse af
tunnelelementfabrikken. Det er således misinformation at kalde det en bevarelse. Desuden
skal et projekt igennem en særskilt proces, inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske
stat.
10. Den danske stat som elementproducent – Hverken anlægsloven for Femern-forbindelsen
eller Infrastrukturplanen 2035, eller nogen andre tiltag, har en forventning om at den danske
stat skal producere betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigmeskift i
dansk politik og forvaltning.
11. Statsstøtte og konkurrenceforvridning – Formålet med bevarelse af tunnelelementfabrikken
er "at sikre et fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne"
og "at muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter", og "at
produktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan komme det private marked
til gavn." Det er statsstøtte og minder om statsstøtteordninger for skibsværfter i 1970'erne.
Andre producenter af elementer vil have højere priser, hvorved anlægsloven er
konkurrenceforvridende. De omtalte eventuelle anlægsprojekter vil opnå fordele af billigere
elementer, hvorved andre projekter, det være sig private eller offentlige, forholdsvis
fordyres. Projekter der kan opnå fordele af elementer fra den statsejede elementfabrik vil
opnå støtte fra politisk side på bekostning af andre projekter, der ikke kan, f.eks. projekter til
grøn omstilling.
12. Statsstøtte og EU Kommissions kendelse fra 2020 – EU Kommissionens kendelse om
statsstøtte fra 2020 understreger at statsstøtte ikke er accepteret af kommissionen.
Kendelsen sætter en forventning op for tilbagebetaling af statslånene.
Tunnelelementfabrikken er en integreret del af budgetterne for Femernforbindelsen og det
er ikke klart, hvordan en bevarelse af tunnelelementfabrikken opfattes i forhold til denne
kendelse. Elementfabrikken tænkes anvendt i 20-30 år, hvilket går ud over de 16 år for
tilbagebetaling, kendelsen fra EU Kommissionen opererer med.
13. Giver EU Kommissionen statsstøtte - Europa-Kommissionen har givet støtte ad flere omgang
til Femern-forbindelsen: 1.351 mio. kr. til projektets projekteringsfase og forberedende
anlægsarbejder 2007-2015; 4,4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2017-2023; 4 mia. kr. til
projektets anlægsarbejde 2022-2025; 266 mio. kr. til projektering af udbygningen af de
danske jernbanelandanlæg; 875 mio. kr. til det igangværende anlægsarbejde mellem
Ringsted og Nykøbing Falster; og 29 mio. kr. til detailprojektering af udbygning af jernbanen
mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby. Vil bevarelsen af tunnelelementfabrikken
modtage støtte, direkte eller indirekte, fra EU Kommissionen? Og i tilfælde af at EU
Kommissionen støtter tunnelelementfabrikken er der tale og statsstøtte fra EU
Kommissionen?
14. Begrænsning af saltvandsindstrømning – Miljøkonsekvensrapporten beregner en
begrænsning af saltvandsindstømning på 0,05%, som med usikkerhed på 30%, som anvendt
for Øresund, medfører et interval på mellem 0,017 og 0,067%, der akkumuleres hvert eneste
år. Kumulativt vil denne begrænsning sammen med begrænsningen for Lynetteholm have
uoprettelige konsekvenser. Overvejes en eventuel Kattegatforbindelse med meget store
begrænsninger i indstrømningen vil Østersøen tage uoprettelig skade.
15. Anlægsloven vil ikke efterleve EU’s Havstrategidirektiv - Forslag til ny anlægslov nævner at
"Det er som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at projektet ikke vil
være til hinder for opnåelse af en god miljøtilstand i det berørte havområde. Det sikres, at
projektet ikke vil være uforeneligt med opnåelse af de fastsatte miljømål i havstrategien." Vi
mener denne vurdering er forkert, at der over 20-30 år vil være en beviselig påvirkning og at
der er behov for en uvildig vurdering. Endvidere mener vi, at Danmark ved begrænsning af
saltvandsindstrømningen ikke efterlever EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at
fastholde eller etablere ”God miljøtilstand” i alle europæiske havområder.
16. Forudsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede - En af
forudsætningerne for bevarelse af tunnelelementfabrikken er levering af elementer til en
eventuel Kattegatforbindelse og da en Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet
ødelæggende effekt på Østersøen, er grundlaget for en bevarelse af tunnelelementfabrikken
ikke til stede.
17. Espoo direktivet er ikke overholdt – Anlægslov af 2014/1 LSF 141, artikel 7,
grænseoverskridende miljøeffekter, samt dansk og internationale aftaler foreskriver at
grænseoverskridende påvirkninger eller projekter skal i høring blandt de påvirkede lande. En
begrænsnings af saltvandsindstrømningen vil påvirke alle lande omkring Østersøen.
Sediments transport, forringet vandkvalitet og ændring af bundfauna vil påvirke tysk
territorie, hvor Tyskland specifikt skal kontaktes. Der er ikke afholdt en Espoo høring eller
udarbejdet en Espoo rapport.
18. Manglende økonomiske beregninger – Høringsmaterialet er uden en rapport eller andet
over økonomisk forhold ved det nye projekt. Forslag til anlægslov nævner at "Femern A/S vil
således økonomisk blive stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet,
og selskabet vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produktionsfaciliteterne
eller blive pålagt omkostninger herved." Hvem skal betale for eventuelle omkostninger og
hvad viser beregningerne / estimaterne?
19. Vil en bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC) – Femern A/S har lavet
en aftale med FLC "om, at FLC ikke skal fjerne arbejdshavnen og nedrive
produktionsfaciliteterne." Har eller vil denne aftale medføre betaling til FLC?
20. Hvem finansierer Projektændringerne –Det fremgår ikke hvem der skal betale for
projektændringerne eller hvad projektændringerne koster. Hvad koster f.eks. en hævning af
bunden, etc. og er disse ændringer indregnet i anlægsarbejdet for Femern?
21. Vand til cement – Høringssvarene fremførte at grundvand ikke kan anvendes til produktion
af cement for elementer og hvor Lollands Kommune klart fremførte, at der ikke er grundvand
til rådighed. Vandrammedirektivet vil pålægge staten ikke at anvende grundvand til
produktion af elementer. Femern A/S tiltænker derfor at anvende en af 3 alternative måder
til at levere vand: 1) Spildevand fra Rødbyhavn Renseanlæg; 2) Overfladevand (regnvand) fra
Strandholm Pumpestation og 3) Havvand fra Femern Bælt, hvor saltet fjernes. Saltvand ses
som den bedste løsning, da mest stabil, men også den dyreste. Høringsmaterialet opererer
med 250.000 M³ vand per år. Femernforbindelsen vil forbruge 1.350.000 m3 vand i
byggeperioden, hvor der i spidsbelastningsperioden skal anvendes maksimalt 450.000 m3/år,
heraf 270.000 m3/år som betonvand og resten som sanitært vand. Der er tale om rent
grundvand. Større infrastrukturprojekter som f.eks. en eventuel Kattegatforbindelse vil
forbruge langt mere vand, end hvad elementfabrikken i Miljøkonsekvensrapporten og forslag
til anlægslov, er dimensioneret til. Det medfører flere overvejelser: A) Er der en udvælgelse
af infrastrukturprojekter som ikke inkluderer en eventuel Kattegatforbindelse? B) Er der tale
om en "salamimetode", hvor Femern løbende vil udvide produktionsfaciliteterne, herunder
faciliteter til betonvand eller C) Femern vil forbruge rent grundvand i stedet for havvand til
betonvand? Prisen varierer voldsomt med mere end 100% og nærmer sig gætteri med den
dyreste pris på 14-25 DKK/m³ for havvand. Anlægsomkostningerne varierer også med pris på
30-60 millioner.
22. CO₂ udledning – Danmark er udfordret på evnen til at nå klimamålene i 2030.
Elementfabrikken vil udlede en stor mængde CO₂, hvor CO₂ mængden varierer og er op til
106.000 kg per år. Udfordringerne er så store, at det er forventeligt, at flere
infrastrukturprojekter skrinlægges for at sikre målene, hvorfor behovet for en fabrik
yderligere begrænses. Konkret vil det medføre at Lollands Kommune ikke kan nå de
kommunale opstillede mål i 2030.
23. Tilbagebetalingstid for CO₂ udledning for Femern – Tænketankene Kraka og Concito
beskriver i en ny rapport den "politiske skandale", at Femern-forbindelsen "først vil have
indhentet anlægsfasens CO2-udledning på knap 2 mio. ton 34 år efter færdiggørelsen – i det
oprindelige klimaregnskab fra 2013 lød forventningen på klimaneutralitet 10 år efter
færdiggørelsen gennem trafikale ændringer, skriver Finans." En bevarelse af
tunnelelementfabrikken bidrager til og forlænger tilbagebetalingstiden for CO₂ udledning i
anlægsfasen, og forøger den samlede mængde af CO₂ udledning.
24. Manglende råstoffer – Danmark mangler allerede råstoffer og vil mangle endnu flere med en
elementfabrik. Hvor skal disse råstoffer komme fra?
25. Støj og trafik i 20+ år i Rødby Havn – Selve produktionen af elementer vil skabe et støj-
helvede i Rødby Havn, der vil gøre mange syge. Miljøkonsekvensrapporten nævner at
"Støjniveauet forventes at kunne overholde aktuelle støjkrav til driften på 70 dB om dagen og
40 dB om natten." WHO mener at 53dB er det maksimale støjniveau mennesker kan klare
uden at blive syge. Transport af råstoffer, cement og andet til elementfabrikken vil skabe
støj, støv og partikelforurening i Rødby Havn.
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland
om en fast forbindelse over Femern Bælt - https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov -
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258
v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
Advokat Helle Lokdam Søren Stockmarr Jacob Bregnballe
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til
Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej
tak”
Formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), vvm@trafikstyrelsen.dk (vvm@trafikstyrelsen.dk), Tobias Marinus Søgaard
Jensen (tmsj@trafikstyrelsen.dk)
Cc: Ulla Holm (jacob@bregnballe.com), Helle Lokdam (helle@lokdam.dk), Søren Stockmarr
(soeren.stockmarr@privat.dk)
Fra: Lars Bagge Hommel-Nielsen (larsbagge@hotmail.com)
Titel: Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
(bevarelse af produktionsområdet ved Rødb
Sendt: 27-07-2023 19:54
Bilag: Spørgsmål til forslag om Anlægslov Tunnelelementfabrik Sund og Bælt 2023 V1.0.pdf;
Kære rette vedkommende
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse
af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)"
Med dette brev vil vi gerne stille en række spørgsmål til forslag til anlægslov og tilknyttede høringsdokumenter, især
i forhold til de forslåede "projektændringer", samt indsende høringssvar (nr. 2).
1. Adgangskanalens retning – Anlægsloven foreslår at retningen af adgangskanalen ændres fra en "skråt
indfaldene" vinkel til en "vinkelret indfaldene" adgang.
Sp. 1.1 Hvad er begrundelsen for denne ændring?
Sp. 1.2 Har den ændrede adgang konsekvenser for tilsanding af Rødby Havn og "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 1.3 Har den ændrede adgang konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
2. Bevarede ydermoler – Ydermolerne omkring "tunnelelementfabrikshavnen" foreslås bevaret, antagelig for at
beskytte "tunnelelementfabrikshavnen".
Sp. 2.1 Har bevarelsen af ydermolerne konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
3. Afkortning af det vestlige landvindingsområde – Afkortning af det vestlige landvindingsområde er foreslået,
grundet en mindre mængde materiale til rådighed efter ændret graveprogram, hvorfor arealet for
landindvinding gøres mindre - Side 9 i Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet "Landvindingen vest for Rødbyhavn er afkortet i den vestlige ende som følge af et ændret
graveprogram i forhold til FEHY (2013b), som har medført mindre mængder materiale tilgængeligt til
indbygning".
Sp. 3.1 Hvilke ændrede forhold, herunder hvad skal ikke udgraves, er skyld i det ændrede graveprogram?
Sp. 3.2 Skaber afkortningen en ændret kystnær transport af sedimenter?
Sp. 3.3 Har afkortningen indvirkning på tilsanding af Rødby Havn og eller områder nær de bevarede ydermoler
for "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 3.4 Påvirkes Femern-sænketunnellen eller nærområdet til Femern sænketunnellen af afkortningen,
herunder ændrede sedimentaflejringen nær eller på Femern sænketunnellen?
Sp. 3.5 Kan skibe komme tættere under land med afkortningen?
4. Hævning af bunden med 1 m på det kystnære beskyttelsesrev – Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for
marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet og Miljøkonsekvensrapporten nævner kun
med meget få ord den ekstra projektændring, der gennemgås på mindre end én side.
Områderne, der skal hæves, fremgår ikke klart af rapporterne, der nævner "en mindre hævning af bunden
hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern". Ligeledes er kortgrundlaget yderst
mangelfuldt og i en ringe opløsning. "Figur 4.8 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra definitions tegninger fra
november 2014" indikerer i "Crosssections A-A, B-B, C-C og D-D", at hævning af bunden skal ske både på den
tyske og danske side.
Sp. 4.1 Er hævningen af bunden udelukkende ved kysten ud for Lolland eller også på den tyske side ved
Femern?
Figuren viser, at sænketunnellen ca. 400 m inden den rammer kysten ved Lolland er 1m over havbunden.
-- AKT 240209 -- BILAG 1 -- [ Spørgsmål og yderligere høringssvar til Udkast til forslag til lov om ændring af lov om a… --
Ovenover sænketunnellen placeres et 1m beskyttelseslag. Forslag til anlægslov vil udvide dette
beskyttelseslag med yderligere 1m. Det fremgår ikke hvorfor der er behov for at hæve beskyttelseslaget med
yderligere 1m, eller for hvilken længde eller om 2m måske er bedre? Forundersøgelserne til en eventuel
Kattegatforbindelse opererer med et 10 m beskyttelseslag oven på en sænketunnel.
Figur 4.7 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra konceptdesignet fra marts 2011, der er "referencescenarie",
viser en problematik ved grundstødning af skibe, hvor beskyttelseslaget på 1m skal afhjælpe dette. Det er
sandsynligt at hævningen af beskyttelseslaget med yderligere 1m ligeledes er for at afværge grundstødning.
Sp. 4.2 Hvad har forårsaget behovet for at hæve bunden med yderligere 1m?
Sp. 4.3 Er hævningen af bunden med 1m tilstrækkeligt for at undgå grundstødning af skibe?
Sp. 4.4 Hvad er omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.5 Hvem betaler for omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.6 Hvad er konsekvensen af IKKE at hæve bunden med 1m?
Sp. 4.7 Hvorfor er denne hævning slet ikke nævnt i forslaget til anlægslov?
Sænketunnellen er 1m over havbunden for ca. 400m, beskyttet af et 1-1,5m beskyttelseslag, og skal nu
yderligere beskyttes med 1m. Samlet en "dæmning" på mindst 3m over havbunden. Storebæltsforbindelsen
og Øresundsforbindelsen er lavet med kravet om en nul-løsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen
med en række afværgeforanstaltninger, herunder kompensationsafgravninger. Og ligeledes er der et krav om
en nul-løsning for Femernforbindelsen.
Sp. 4.8 Hvilke konsekvenser har hævning af bunden med 1m på saltvandsindstrømningen til Østersøen?
Sp. 4.9 Er der foretaget beregninger af blokeringseffekt på saltvandsindstrømningen ved hævning af bunden
med 1m på den tyske side ved Femern?
Sp. 4.10 Er der lavet en Miljøkonsekvensvurdering i Tyskland, der inkluderer en hævning af bunden med 1m
ved Femern?
Der er en omkostning ved at sikre tunnelen mod grundstødning, hvilket en hævning af bunden måske tænkes
af afhjælpe. Der er ligeledes en omkostning for saltvandsindstrømning ved at hæve bunden, og der er ingen
afværgeforanstaltning forslået i forslag til anlægslov eller i Miljøkonsekvensrapporten.
Sp. 4.11 Hvilke afværgeforanstaltninger tænker ministeriet implementeret?
Sp. 4.12 Er "løsningen" i stedet at begynde tunnelen 400-1000 m tidligere på land ved Rødby, sænke
sænketunnellen de 400m så tunnelen ligger i dybde med havbunden?
5. Er de 4 projektændringer i høringsmaterialet en del af forslag til anlægslov? – Høringsmaterialet, herunder
Miljøkonsekvensvurdering, nævner 4 projektændringer – adgangskanalens retning, bevarede ydermoler,
afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden med 1 m på det kystnære
beskyttelsesrev.
Forslag til anlægslov og noterne til forslaget, f.eks. Introduktion, nævner IKKE disse 4 ændringer. Forslag til
anlægslov nævner udelukkende "produktionsfaciliteter for tunnelelementfabrikken", hvor de 4
projektændringer ikke præsenteres, som del af produktionsfacelifterne eller kan opfattes/betegnes som del af
produktionsfacelifterne. En bevarelse af tunnelelementfabrikken vil kræve bevarelse af ydermolerne for at
beskytte "tunnelelementfabrikshavnen" og en ændring af adgangskanalen kan give god mening for at få
elementerne ud til havs. Afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden med 1m på det
kystnære beskyttelsesrev er ikke nødvendig for at bevare tunnelelementfabrikken eller har noget med dennes
bevarelse at gøre. Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift
af produktionsområdet nævner projektændringerne Adgangskanalens retning og Bevarede ydermoler, mens at
"I tillæg hertil er der, som tidligere nævnt, indført mindre ændringer af Femern Bælt-projektet i forhold til den
oprindelige VVM-redegørelse (Femern A/S 2013). Disse ændringer omfatter en afkortning af det vestlige
landvindingsområde på 500 m samt en mindre hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved
Lolland og Femern."
Sp. 5.1 Skal vi forstå det på den måde, at projektændringerne (adgangskanalens retning, bevarede ydermoler,
afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden med 1m på det kystnære beskyttelsesrev)
IKKE er en del af anlægsloven?
Sp. 5.2 Hvis projektændringerne er en del af forslaget til anlægslov, skal de så ikke nævnes i forslaget til
anlægslov og med uddybende beskrivelse i noterne?
6. Høringsmateriale og forslag til anlægslov utilstrækkelig – Vores holdning, er at høringsmaterialet, de
udfærdigede rapporter, kortgrundlag og selve forslaget til anlægslov, er utilstrækkeligt gennemarbejdet til at
danne grundlag for en lov, der omhandler elementer af stor vigtighed og bevågenhed, hvorfor vi indstiller at
forslaget trækkes tilbage. Der er reel usikkerhed om, hvorvidt sikkerheden i verdens længste sænketunnel er
tilstrækkeligt varetaget. Konsekvenser på saltvandsindstrømningen er ikke tilstrækkeligt belyst.
Sp. 6.1 Vil ministeren trække forslaget tilbage?
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om en fast
forbindelse over Femern Bælt - https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?
fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
og Miljøkonsekvensrapporten - https://sundogbaelt.dk/media/2gol15r2/baggrundsrapport-for-marine-forhold.pdf?
fbclid=IwAR3ZgmDBV_4JxfHn0uDGuhq3Re9WWLhKotuDkpQ6YhtbswGHbJfoZchZmBM
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
Advokat Helle Lokdam Søren Stockmarr Cand. Scient.
Jacob Bregnballe
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til Kattegatforbindelsen
og Højhastighedstog i
Vestsjælland"
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej
tak”
formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
Kære rette vedkommende
Spørgsmål og yderligere høringssvar til "Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund
og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af
elforsyningsloven)"
Med dette brev vil vi gerne stille en række spørgsmål til forslag til anlægslov og tilknyttede
høringsdokumenter, især i forhold til de forslåede "projektændringer", samt indsende høringssvar
(nr. 2).
1. Adgangskanalens retning – Anlægsloven foreslår at retningen af adgangskanalen ændres fra
en "skråt indfaldene" vinkel til en "vinkelret indfaldene" adgang.
Sp. 1.1 Hvad er begrundelsen for denne ændring?
Sp. 1.2 Har den ændrede adgang konsekvenser for tilsanding af Rødby Havn og
"tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 1.3 Har den ændrede adgang konsekvenser for saltvandsindstrømningen til Østersøen?
2. Bevarede ydermoler – Ydermolerne omkring "tunnelelementfabrikshavnen" foreslås
bevaret, antagelig for at beskytte "tunnelelementfabrikshavnen".
Sp. 2.1 Har bevarelsen af ydermolerne konsekvenser for saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
3. Afkortning af det vestlige landvindingsområde – Afkortning af det vestlige
landvindingsområde er foreslået, grundet en mindre mængde materiale til rådighed efter
ændret graveprogram, hvorfor arealet for landindvinding gøres mindre - Side 9 i
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet
"Landvindingen vest for Rødbyhavn er afkortet i den vestlige ende som følge af et ændret
graveprogram i forhold til FEHY (2013b), som har medført mindre mængder materiale
tilgængeligt til indbygning".
Sp. 3.1 Hvilke ændrede forhold, herunder hvad skal ikke udgraves, er skyld i det ændrede
graveprogram?
Sp. 3.2 Skaber afkortningen en ændret kystnær transport af sedimenter?
Sp. 3.3 Har afkortningen indvirkning på tilsanding af Rødby Havn og eller områder nær de
bevarede ydermoler for "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 3.4 Påvirkes Femern-sænketunnellen eller nærområdet til Femern sænketunnellen af
afkortningen, herunder ændrede sedimentaflejringen nær eller på Femern sænketunnellen?
Sp. 3.5 Kan skibe komme tættere under land med afkortningen?
4. Hævning af bunden med 1 m på det kystnære beskyttelsesrev – Miljøkonsekvensrapport
Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produktionsområdet og
Miljøkonsekvensrapporten nævner kun med meget få ord den ekstra projektændring, der
gennemgås på mindre end én side.
Områderne, der skal hæves, fremgår ikke klart af rapporterne, der nævner "en mindre
hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern". Ligeledes
er kortgrundlaget yderst mangelfuldt og i en ringe opløsning. "Figur 4.8 Skitser af kystnært
Transportministeriet
trm@trm.dk; vvm@trafikstyrelsen.dk;
tmsj@trafikstyrelsen.dk
27 juli 2023
-- AKT 240209 -- BILAG 2 -- [ Spørgsmål til forslag om Anlægslov Tunnelelementfabrik Sund og Bælt 2023 V1.0 ] --
beskyttelsesrev fra definitions tegninger fra november 2014" indikerer i "Crosssections A-A, B-
B, C-C og D-D", at hævning af bunden skal ske både på den tyske og danske side.
Sp. 4.1 Er hævningen af bunden udelukkende ved kysten ud for Lolland eller også på den tyske
side ved Femern?
Figuren viser, at sænketunnellen ca. 400 m inden den rammer kysten ved Lolland er 1m over
havbunden. Ovenover sænketunnellen placeres et 1m beskyttelseslag. Forslag til anlægslov
vil udvide dette beskyttelseslag med yderligere 1m. Det fremgår ikke hvorfor der er behov
for at hæve beskyttelseslaget med yderligere 1m, eller for hvilken længde eller om 2m måske
er bedre? Forundersøgelserne til en eventuel Kattegatforbindelse opererer med et 10 m
beskyttelseslag oven på en sænketunnel.
Figur 4.7 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra konceptdesignet fra marts 2011, der er
"referencescenarie", viser en problematik ved grundstødning af skibe, hvor beskyttelseslaget
på 1m skal afhjælpe dette. Det er sandsynligt at hævningen af beskyttelseslaget med
yderligere 1m ligeledes er for at afværge grundstødning.
Sp. 4.2 Hvad har forårsaget behovet for at hæve bunden med yderligere 1m?
Sp. 4.3 Er hævningen af bunden med 1m tilstrækkeligt for at undgå grundstødning af skibe?
Sp. 4.4 Hvad er omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.5 Hvem betaler for omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.6 Hvad er konsekvensen af IKKE at hæve bunden med 1m?
Sp. 4.7 Hvorfor er denne hævning slet ikke nævnt i forslaget til anlægslov?
Sænketunnellen er 1m over havbunden for ca. 400m, beskyttet af et 1-1,5m beskyttelseslag,
og skal nu yderligere beskyttes med 1m. Samlet en "dæmning" på mindst 3m over
havbunden. Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen er lavet med kravet om en nul-
løsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen med en række afværgeforanstaltninger,
herunder kompensationsafgravninger. Og ligeledes er der et krav om en nul-løsning for
Femernforbindelsen.
Sp. 4.8 Hvilke konsekvenser har hævning af bunden med 1m på saltvandsindstrømningen til
Østersøen?
Sp. 4.9 Er der foretaget beregninger af blokeringseffekt på saltvandsindstrømningen ved
hævning af bunden med 1m på den tyske side ved Femern?
Sp. 4.10 Er der lavet en Miljøkonsekvensvurdering i Tyskland, der inkluderer en hævning af
bunden med 1m ved Femern?
Der er en omkostning ved at sikre tunnelen mod grundstødning, hvilket en hævning af
bunden måske tænkes af afhjælpe. Der er ligeledes en omkostning for saltvandsindstrømning
ved at hæve bunden, og der er ingen afværgeforanstaltning forslået i forslag til anlægslov
eller i Miljøkonsekvensrapporten.
Sp. 4.11 Hvilke afværgeforanstaltninger tænker ministeriet implementeret?
Sp. 4.12 Er "løsningen" i stedet at begynde tunnelen 400-1000 m tidligere på land ved Rødby,
sænke sænketunnellen de 400m så tunnelen ligger i dybde med havbunden?
5. Er de 4 projektændringer i høringsmaterialet en del af forslag til anlægslov? –
Høringsmaterialet, herunder Miljøkonsekvensvurdering, nævner 4 projektændringer –
adgangskanalens retning, bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige
landvindingsområde og hævning af bunden med 1 m på det kystnære beskyttelsesrev.
Forslag til anlægslov og noterne til forslaget, f.eks. Introduktion, nævner IKKE disse 4
ændringer. Forslag til anlægslov nævner udelukkende "produktionsfaciliteter for
tunnelelementfabrikken", hvor de 4 projektændringer ikke præsenteres, som del af
produktionsfacelifterne eller kan opfattes/betegnes som del af produktionsfacelifterne. En
bevarelse af tunnelelementfabrikken vil kræve bevarelse af ydermolerne for at beskytte
"tunnelelementfabrikshavnen" og en ændring af adgangskanalen kan give god mening for at
få elementerne ud til havs. Afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af
bunden med 1m på det kystnære beskyttelsesrev er ikke nødvendig for at bevare
tunnelelementfabrikken eller har noget med dennes bevarelse at gøre.
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift
af produktionsområdet nævner projektændringerne Adgangskanalens retning og Bevarede
ydermoler, mens at "I tillæg hertil er der, som tidligere nævnt, indført mindre ændringer af
Femern Bælt-projektet i forhold til den oprindelige VVM-redegørelse (Femern A/S 2013).
Disse ændringer omfatter en afkortning af det vestlige landvindingsområde på 500 m samt
en mindre hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved Lolland og Femern."
Sp. 5.1 Skal vi forstå det på den måde, at projektændringerne (adgangskanalens retning,
bevarede ydermoler, afkortning af det vestlige landvindingsområde og hævning af bunden
med 1m på det kystnære beskyttelsesrev) IKKE er en del af anlægsloven?
Sp. 5.2 Hvis projektændringerne er en del af forslaget til anlægslov, skal de så ikke nævnes i
forslaget til anlægslov og med uddybende beskrivelse i noterne?
6. Høringsmateriale og forslag til anlægslov utilstrækkelig – Vores holdning, er at
høringsmaterialet, de udfærdigede rapporter, kortgrundlag og selve forslaget til anlægslov,
er utilstrækkeligt gennemarbejdet til at danne grundlag for en lov, der omhandler elementer
af stor vigtighed og bevågenhed, hvorfor vi indstiller at forslaget trækkes tilbage. Der er reel
usikkerhed om, hvorvidt sikkerheden i verdens længste sænketunnel er tilstrækkeligt
varetaget. Konsekvenser på saltvandsindstrømningen er ikke tilstrækkeligt belyst.
Sp. 6.1 Vil ministeren trække forslaget tilbage?
Referencer:
BKI nr 26 af 13/04/2010 (Gældende) - Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland
om en fast forbindelse over Femern Bælt - https://www.retsinformation.dk/api/pdf/131195
Forslag til anlægslov
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67754?fbclid=IwAR1Dr7YMef4N1op8dWAwYaMtOL258
v1YgZh7aQl-D_JPlevT3uIoTvevyWs
Miljøkonsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af
produktionsområdet og Miljøkonsekvensrapporten -
https://sundogbaelt.dk/media/2gol15r2/baggrundsrapport-for-marine-
forhold.pdf?fbclid=IwAR3ZgmDBV_4JxfHn0uDGuhq3Re9WWLhKotuDkpQ6YhtbswGHbJfoZchZmBM
Med venlig hilsen og på vegne af
Cand. Scient. Lars Bagge
Hommel-Nielsen
Advokat Helle Lokdam Søren Stockmarr Cand. Scient.
Jacob Bregnballe
medlem af bestyrelsen for
”NEJ til
Kattegatforbindelsen og
Højhastighedstog i
Vestsjælland"
medlem af bestyrelsen
for "STOP motorvej over
Samsø"
medlem af bestyrelsen for
"STOP motorvej over Samsø"
og medlem af bestyrelsen for
”Kattegatforbindelse – Nej
tak”
formand for bestyrelsen
for "Nej tak til motorvej
på Asnæs"
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Kommissarius Øerne (komoe@komoe.dk)
Fra: KOMOE Iben Held Jensen (IHJ@komoe.dk)
Titel: VS: NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om
anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18.
august 2023
E-mailtitel: VS: NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om
anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18.
august 2023 (Id nr.: 237173)
Sendt: 15-08-2023 13:44
Til Transportministeriet
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til
lovforslag.
Med venlig hilsen
Iben Held Jensen
Specialkonsulent
Rentemestervej 8
DK-2400 København NV
T: +45 33928722
E: Ihj@komoe.dk
W: www.komoe.dk
Fra: TRM Lene Priess <LPR@TRM.dk>
Sendt: 10. juli 2023 10:18
Til: KOMOE Postkasse <KOMOE@komoe.dk>; Jur <jur@trafikstyrelsen.dk>; SBF - Info <info@sbf.dk>;
Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; kommunikation@andel.dk; BAT-Kartellet
<bat@batkartellet.dk>; Danmarks Naturfredningsforening <dn@dn.dk>; Færge Rederierne <info@shipowners.dk>;
Danmarks Sportsfiskerforbund -post <post@sportsfiskerforbundet.dk>; 'de@de.dk' <de@de.dk>; Dansk Erhverv
(info) <info@danskerhverv.dk>; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; Emballageindustrien
<hoering@di.dk>; dof@dof.dk; danva@danva.dk; mail@danskeboligadvokater.dk; Danske Havne og Foreningen for
Danske Privathavne <danskehavne@danskehavne.dk>; Jakob Svane <jasv@di.dk>; Danske Regioner
<regioner@regioner.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; EM NH Energiklagenævnets funktionsposkasse
<ekn@naevneneshus.dk>; info@energinet.dk; 1 - FSTS Forsyningstilsynet <post@forsyningstilsynet.dk>;
Erhvervsstyrelsen <erst@erst.dk>; fh@fho.dk; Friluftsrådet <fr@friluftsraadet.dk>; Fritidshusejernes Landsforening
(sekretariat@mitfritidshus.dk <sekretariat@mitfritidshus.dk>; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>;
lalandia@lalandia.dk; lolland@lolland.dk; sekretariat@parcelhus.dk; regionsjaelland@regionsjaelland.dk;
info@orsted.dk; Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>
Cc: TRM Catherine Sofie Steen Christiansen <cac@TRM.dk>
Emne: NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste.
-- AKT 243963 -- BILAG 1 -- [ VS NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om æ… --
Transportministeriet forventer i den kommende folketingssamling at fremsætte Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og
fravigelse af elforsyningsloven).
Med ’Aftale om Infrastrukturplan 2035’ af 28. juni 2021 tilkendegav partierne bag aftalen om fremtidens
veje, at de ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt bevarer den kommende tunnelelementfabrik,
som etableres ved Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med anlæg af den faste forbindelse over Femern
Bælt. Det vil fastholde lokale arbejdspladser på Lolland samtidig med, at tunnelelementfabrikken kan
bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke vil være behov for at etablere nye
produktionsfaciliteter til projekterne.
I lovudkastet indgår i det væsentlige følgende ændringer:
Lovforslaget har til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for at bevare produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunnelelementer til Femern Bælt-
forbindelsen er afsluttet. Desuden vil lovforslaget sikre et fortsat statsligt ejerskab heraf.
Hertil kommer, at lovforslaget vil sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer bliver undtaget fra
elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at drive sit elforbrugsanlæg til brug for levering af
strøm til jernbanen i tunnelen under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de samme vilkår, som
Banedanmark har i dag for levering af strøm til togdriften.
Høringsmaterialet vil blive gjort offentligt tilgængeligt på blandt andet Høringsportalen.dk, medmindre
regler om beskyttelse af personoplysninger indebærer, at høringsvar eller dele heraf ikke kan
offentliggøres.
Transportministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest fredag den 18.
august 2023.
Høringssvar bedes sendt til trm@trm.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne høring kan stilles til undertegnede på mail cac@trm.dk eller på
telefon 21311531.
Med venlig hilsen
Catherine Christiansen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21311531
cac@trm.dk
www.trm.dk
Til: TRM Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@TRM.dk)
Cc: Lars Bai Jensen (larje@RADIUSELNET.DK), Henrik Pedersen (HP@nexel-dk.dk)
Fra: Mette-Marie Joensen (MEMAJ@RADIUSELNET.DK)
Titel: Vedrørende el-forsyning til produktionsfaciliteter ved Femern
Sendt: 16-08-2023 09:57
Kære Catherine Christiansen
Vi har modtaget Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt
med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved
Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven) i høring. Det fremsendte giver os ikke anledning til at fremsende et
høringssvar.
I lovforslaget fremgår det, at en række produktionsfaciliteter forventes at bliver overdraget fra Fermern A/S til et selskab
under Sund & Bælt A/S, med henblik på at opretholde udnyttelsen af de etablerede faciliteter. Den elforsyning der er
etableret til de nuværende produktionsfaciliteter er etableret midlertidigt, og vil ikke opfylde kravene til en permanent
forsyning af området og dermed permanent brug af faciliteterne. Behovet for den fremtidige el-forsyning vil kræve en
nærmere afklaring af den fremtidige anvendelse af arealerne og de faciliteter man ønsker at anvende og etablere på
arealerne.
Vi vil meget gerne i en tidlig dialog om det fremtidige forsyningsbehov, idet det kan være forbundet med større
anlægsarbejder i el-forsyningsnettet, at imødekomme et betydeligt forsyningsbehov i dette område. Med henblik på at
igangsætte denne dialog vil jeg forhøre mig om du har kontaktpersoner hos Femern A/S og eventuelt Sund & Bælt, som
vi vil kunne kontakte vedrørende ovenstående.
Venlig hilsen / Kind regards
Mette-Marie Joensen
Lead Legal Counsel
T:
M: +4530327447
Cerius og Radius driver og udvikler det elnet, som forsyner langt størstedelen af Østdanmark.
Læs mere på cerius.dk og radiuselnet.dk
Denne meddelelse, og eventuelle vedhæftede filer hertil kan indeholde personoplysninger eller fortrolige oplysninger, og du bør slette disse efter
endt formål.
Hvis du ved en fejl modtager en besked, der ikke er beregnet til dig, og som indeholder persondata, skal du øjeblikkeligt slette mailen og kontakte
afsender.
-- AKT 244491 -- BILAG 1 -- [ Vedrørende el-forsyning til produktionsfaciliteter ved Femern ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Birthe Lauridsen (kontakt@birthelauridsen.dk)
Titel: Høringssvar vedr. tunnelelementfabrikken i Rødby Havn
Sendt: 17-08-2023 11:08
Hej
Jeg vil gerne bidrage med nedenstående høringssvar i behandlingen af loven om permanentgørelse af
tunnelelementfabrikken i Rødby Havn.
Begrænset MiljøVurderingsRapport
MVR er begrænset til det tilfælde hvor fabrikken fortsætter som tunnelelementfabrik. Det er ikke sikkert at det sker
ligesom det ikke er sikkert at anden anvendelse er i samme scope som tunnelelementfabrikken.
Jeg mener derfor at der skal tages højde for at MVR skal “genbesøges” når fabrikken skal bruges til noget andet.
Transport
Transport af elementer fra Rødby til XX er slet ikke vurderet i MVR. I bemærkninger til loven står der blot at det
forventes “medføre en reduktion af miljø - og klimapåvirkning” (side 7 nederst). Der henvises til besparelser for miljø
og økonomi ved at der ikke skal etableres fabrikker ved andre projekter. Det lyder tilforladeligt, men vi VED det jo
ikke. Vi tror.
Da det er hele grundlaget for at bevare fabrikken mener jeg at påvirkningen af transporten skal undersøges. F.eks.
hvis de skal sejles så en miljøvurdering af hvordan havmiljøet bliver påvirket.
Firmakonstruktion
I bemærkninger til lovforslaget (side 9 top) står der:
“Når lovforslaget er vedtaget, vil der kunne arbejdes videre med en model og analyseres nærmere for det fremtidige
ejerskab og organisering, herunder i dialog med markedet. “
Hvad med borgerne? Kommer der en ny høring når det er på plads.
Det er af væsentlig betydning for borgerne idet selskabskonstruktionen har indflydelse på hvor let / svært det bliver
at holde selskabet fast på hensyn til miljø og lokale borgere. Og hvor meget selskabet, der kommer til at være ejer,
skal gøre i den henseende.
Tomgang
På side 19 i bemærkninger til loven står der at det bliver et selskab uden statsgaranti.
Hvad hvis ingen af de andre projekter bliver til noget, hvem betaler så for tomgangsvedligeholdelsen? Er det Sund &
Bælt (dvs. priserne på Storebælt osv).?
Hvad hvis firmaet går konkurs???
Hvor længe må/skal det stå i tomgang inden man skal beslutte at der skal ske noget andet på anlægget? Uden
beslutning om det, kan vi risikerer at det står i tomgang i 20-30 år (den forventede tekniske levetid)?
Det mener jeg at der skal tages stilling til inden loven kan vedtages.
Arbejdskraft
Både i bemærkninger til lovforslag og i MKR er brug af “lokal arbejdskraft” nævnt.
Hvordan tænkes det håndteret ved en bevarelse?
Hvad hvis elementfabrikationen f.eks. ved udbud ender med at gå til et Italiens firma der ønsker at bruge lad os sige;
Philippinere? Så er der vel ingen mulighed for at det bliver lokal arbejdskraft??
Der skal skrives noget sikkerhed ind hvis det skal tages alvorligt.
-- AKT 244762 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. tunnelelementfabrikken i Rødby Havn ] --
EU - udbud
Jeg har ikke kunnet finde noget hverken i MVR eller i bemærkninger til loven om hvordan reglerne omkring EU-
udbud skal håndteres. Tunnelelementer og andet er formodentlig så omfangsrigt at det skal i udbud.
Skal det være det firma der vinder udbuddet der skal drifte fabrikken?? Hvad hvis de har deres egen fabrik i forvejen
f.eks. På Polens nordkyst og ikke vil bruge Rødby Havn?
Hvordan forventer man at det påvirker håndteringen af miljø- og borgerhensyn?
Det mener jeg skal håndteres i loven.
Bygningsreglement
I bemærkninger til loven (side 13) står der at bygningsreglementet ikke skal gælde for de eksisterende bygninger og
anlæg. Fordi fabrikken er opført uden ansvar for bygningsreglementet. Kun for nye ting.
Jeg kan sagtens se at det kan blive besværligt at skulle lave noget om og det vil nok også koste nogle penge.
Men Bygningsreglementet er vedtaget af en årsag (beskyttelse af mennesker) og der er forskel på en midlertidig
fabrik og en der skal ligge 30 - 40 år. (Estimat i bemærkninger til loven: Teknisk levetid 20 - 30 år ud over Femern
byggeriet).
Jeg synes at man skal prioriterer menneskers sikkerhed højst og lade bygningsreglementet gælde. Er der mangler der
ikke KAN ændres må der søges dispensation således at det bliver vurderet hvor vigtigt det er for sikkerheden.
Natur
På side 21 i bemærkninger til loven står der:
“Den natur, som det oprindeligt var planlagt etableret inden for produktions- området, bliver i stedet etableret på
andre egnede steder i nærheden. Det skal sikre, at områdets biologiske sammenhæng og funktion bliver opretholdt,
som det oprindeligt var planlagt. Overvågningen af erstatningsnaturen vil fortsætte, når produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne bliver bevaret.”
Og på side 30 er nævnt vandhuller til tudser og frøer.
Hvor vil den natur blive etableret? Hvilke garantier er der?
I MVR side 40 står der bl.a.:
• “Arealet med ny lysåbne natur og nye vandhuller reduceres i størrelse
…
• Kystbeskyttelsen mellem tunnel-portalen og arbejdshavnen reduceres til en længde på 700 m indtil nedtagningen
• Ca. 190 ha landområde nord for det kulturhistoriske dige kan ikke reetableres før en nedtagning “
I VVM redegørelsen fra Femernprojekter er det beskrevet at kysten skal genetableres og der i kystområdet skal være
vandhuller bl.a. til frøer og salamandere.
“Genskabelsen af diget og de omkringliggende arealer er en væsentlig del af at afværge projektets langsigtede
virkninger på kystlandskabet, herunder dets betydning for områdets plante- og dyreliv.“
I det grafiske materiale på borgermødet blev det beskrevet at nogle af vandhullerne skal placeres nord for fabrikken.
På borgermødet forklarede en af direktørerne at det var vanskeligt at finde plads til træer nord for fabrikken der
kunne skærme borgernes udsigt. Det var pga. dige - cykel/gangsti - vej og så kommer vindmøllerne. Hvis der ikke er
plads til en række træer så tænker jeg at vandhullerne ikke bliver ret store.
Jeg vil foreslå at naturetableringen bliver ændret til et sammenhængende stykke strand-natur længere henne på
kysten (vest for Rødby Havn) hvor placeringen er defineret i loven.
Sandtilførsel / kystmorfologien
På side 37 i bemærkning til loven er beskrevet 2 forhold som vil påvirke kystmorfologien:
Bevarelse af ydermolerne for arbejdshavn
Afkortelse af kystklinten fra ca. 1500 m til ca. 1000 m
Konsekvensen er en reduktion af sandtilførslen mod øst.
Der står at det er irreversibelt og dermed væsentligt, men der står intet om hvad så!
Det mener jeg der skal tages stilling til.
Med venlig hilsen
Birthe Lauridsen
Bresemanns Alle 7, 4900 Nakskov
3026 3212
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: myndighed@energinet.dk (myndighed@energinet.dk)
Titel: SV: Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023
E-mailtitel: SV: Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
Sendt: 18-08-2023 09:28
Bilag: Høringssvar, lovforslag vedr. ændring af lov omhandlende Femern og Sund og Bælt.pdf;
Kære Transportministeriet
Se venligst vedlagte høringssvar fra Energinet vedr. Lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S
Venlig hilsen
Pernille Nysted Andersen
Seniorjurist
Myndighedsenheden
+4521305246
myndighed@energinet.dk
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
www.energinet.dk
Energinets Myndighedsenhed er Energinets kontaktpunkt for andre myndigheder.
Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail, eller hvis du modtager den
ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-
mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
Fra: TRM Lene Priess <LPR@TRM.dk>
Sendt: 10. juli 2023 10:18
Til: Kommissarius Øerne <komoe@komoe.dk>; Jur <jur@tbst.dk>; SBF - Info <info@sbf.dk>; Advokatsamfundet
<samfund@advokatsamfundet.dk>; kommunikation@andel.dk; BAT-Kartellet <bat@batkartellet.dk>; Danmarks
Naturfredningsforening <dn@dn.dk>; Danmarks Rederiforening <info@shipowners.dk>; Danmarks
Sportsfiskerforbund -post <post@sportsfiskerforbundet.dk>; 'de@de.dk' <de@de.dk>; info@danskerhverv.dk; Dansk
Erhverv <hoeringssager@danskerhverv.dk>; 'hoering@di.dk' <hoering@di.dk>; dof@dof.dk; danva@danva.dk;
mail@danskeboligadvokater.dk; Danske Havne <danskehavne@danskehavne.dk>; Jakob Svane <JASV@DI.DK>;
Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; Energiklagenævnet <ekn@ekn.dk>;
Energinet <info@energinet.dk>; post@energitilsynet.dk; Erhvervsstyrelsen - Hovedpostkasse <erst@erst.dk>;
fh@fho.dk; Friluftsrådet <fr@friluftsraadet.dk>; Fritidshusejernes Landsforening (sekretariat@mitfritidshus.dk
<sekretariat@mitfritidshus.dk>; Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; lalandia@lalandia.dk; lolland@lolland.dk;
sekretariat@parcelhus.dk; regionsjaelland@regionsjaelland.dk; info@orsted.dk; Fælles Fagligt Forbund (3F
<3f@3f.dk>
Cc: TRM Catherine Sofie Steen Christiansen <cac@TRM.dk>
Emne: NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
*** Vær opmærksom på afsender, links og filer.
-- AKT 245156 -- BILAG 1 -- [ SV Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov o… --
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste.
Transportministeriet forventer i den kommende folketingssamling at fremsætte Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og
fravigelse af elforsyningsloven).
Med ’Aftale om Infrastrukturplan 2035’ af 28. juni 2021 tilkendegav partierne bag aftalen om fremtidens
veje, at de ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt bevarer den kommende tunnelelementfabrik,
som etableres ved Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med anlæg af den faste forbindelse over Femern
Bælt. Det vil fastholde lokale arbejdspladser på Lolland samtidig med, at tunnelelementfabrikken kan
bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke vil være behov for at etablere nye
produktionsfaciliteter til projekterne.
I lovudkastet indgår i det væsentlige følgende ændringer:
Lovforslaget har til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for at bevare produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunnelelementer til Femern Bælt-
forbindelsen er afsluttet. Desuden vil lovforslaget sikre et fortsat statsligt ejerskab heraf.
Hertil kommer, at lovforslaget vil sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer bliver undtaget fra
elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at drive sit elforbrugsanlæg til brug for levering af
strøm til jernbanen i tunnelen under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de samme vilkår, som
Banedanmark har i dag for levering af strøm til togdriften.
Høringsmaterialet vil blive gjort offentligt tilgængeligt på blandt andet Høringsportalen.dk, medmindre
regler om beskyttelse af personoplysninger indebærer, at høringsvar eller dele heraf ikke kan
offentliggøres.
Transportministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest fredag den 18.
august 2023.
Høringssvar bedes sendt til trm@trm.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne høring kan stilles til undertegnede på mail cac@trm.dk eller på
telefon 21311531.
Med venlig hilsen
Catherine Christiansen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21311531
cac@trm.dk
www.trm.dk
1/2
Dok. 23/09579 Offentlig/Public
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
+45 70 10 22 44
info@energinet.dk
CVR-nr. 28 98 06 71
Dato:
18. august 2023
PNT/SUD
NOTAT
HØRINGSSVAR – UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG OG DRIFT AF EN FAST
FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT TILHØRENDE
LANDANLÆG I DANMARK OG LOV OM SUND OG BÆLT
HOLDING A/S
Energinet takker for muligheden for at komme med kommentarer til de foreslåede ændringer
til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-
rende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsom-
rådet ved Rødby-havn og fravigelse af elforsyningsloven).
Energinet har gennemgået anmeldelsen med fokus på de emner, der har særlig betydning for
Energinet, og har målrettet kommenteringen til disse.
1. Energinets bemærkninger
Lovforslaget har dels til formål at sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer bliver undtaget fra
elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at drive sit elforbrugsanlæg til brug for
levering af strøm til jernbanen i tunnelen under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de
samme vilkår, som Banedanmark har i dag for levering af strøm til togdriften.
Af høringsbrev fremgår:
”Hertil kommer, at lovforslaget vil sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer
bliver undtaget fra elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at
drive sit elforbrugsanlæg til brug for levering af strøm til jernbanen i tunnelen
under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de samme vilkår, som Banedan-
mark har i dag for levering af strøm til togdriften”
Ad afsnit 3.2.4 i det fremsendte forslag:
”3.2.4. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Elforsy-
ningslovens krav til eldistributionsvirksomheder tager ikke sigte på en virksom-
hed som Femern A/S, og det vil være vanskeligt for Femern A/S at efterleve kra-
vene i elforsyningsloven. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at undtage
-- AKT 245156 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar, lovforslag vedr. ændring af lov omhandlende Femern og Sund og Bælt ] --
2/2
Dok.18/06595-166 Offentlig/Public
Femern A/S fra elforsyningslovens anvendelsesområde og i stedet bemyndige
transportministeren til at fastsætte nærmere regler for denne del af Femern
A/S’ virksomhed. UDKAST 15 Det foreslås på denne baggrund, at Femern A/S i
sin egenskab af infrastruturforvalter for jernbaneforbindelsen på den faste for-
bindelse over Femern Bælt undtages fra reglerne i elforsyningsloven på samme
måde som Banedanmark, og at transportministeren tilsvarende bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler for Femern A/S’ eldistributionsaktiviteter i denne
sammenhæng.”
Lovforslaget omhandler alene Femern A/S, men ikke Femern Landanlæg A/S. Elforsyning til kø-
restrøm er derfor kun omfattet for tunnelen, jf. det fremsendte ændringsforslag.
Energinet har løbende været i dialog med Femern-koncernen vedrørende levering af køre-
strøm til Femernforbindelsen generelt. Her er Energinet blevet orienteret om, at Femern Land-
anlæg A/S skal eje kørestrømsforsyningen på land, hvorfor Energinet og Femern har indgået
nettilslutningsaftale omkring netop dette. Afhængig af ejerskabsfordelingen mellem Femern
Landanlæg A/S og Femern A/S til kørestrømsforsyningen bør det verificeres, at de selskaber
som leverer kørestrømsforsyning i Femern-koncernen, også har den nødvendige hjemmel her-
til (eller undtagelse fra elforsyningsloven).
Ad forslag til § 12, stk. 5
Formuleringen ”Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Femern A/S’ elforsyningsaktivite-
ter. Transportministeren fastsætter nærmere regler for Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter” kan
forstås som at have et ret bredt anvendelsesområde, da der i medfør af elforsyningsloven bli-
ver fastsat andre krav, vilkår og forpligtelser til forbrugsanlæg, som er tilsluttet transmissions-
systemet. Energinet antager (da den er tilsvarende Banedanmarks) at formuleringen skal for-
stås således, at Energinets godkendte metoder, krav og vilkår der er fastsat i medfør af elforsy-
ningsloven, fortsat er gældende over for Femern som et transmissionstilsluttet forbrugsanlæg.
Det kunne derudover præciseres, om undtagelsen alene gælder for Fermerns kørestrømsforsy-
ning og ikke Femerns øvrige ”almindelige” elforbrug.
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på myndighed@energinet.dk
Med venlig hilsen
Pernille Nysted Andersen
Energinet Myndighedsenheden
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), TRM Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@TRM.dk)
Cc: bots@fsr.dk (bots@fsr.dk)
Fra: Foreningen Københavnertunnelgruppen (kbhtunnel@hotmail.com)
Titel: Høringssvar, bevarelse af produktionsområdet/tunnelfabrikken ved Rødbyhavn (j. nr. 2023-1351)
Sendt: 18-08-2023 11:11
Til Transportministeriet!
Foreningen Københavnertunnelgruppen støtter lovforslaget om at videreføre tunnelfabrik og øvrige produktionsfaciliteter fra Femernforbindelsen, samt
sikring af fortsat statsligt ejerskab heraf.
Københavnertunnelgruppen har siden 2005 arbejdet for en østlig ringvej i København og vi finder det helt oplagt, at tunnelfabrikken i Rødby fra omkring
2026/2027 omstilles til at producere sænketunnelelementer til den del af østlig ringvej, der skal forløbe ud for Amager Strand - når der forhåbentlig i god tid
inden da, er vedtaget en anlægslov herom. Dermed samtidig sagt, at østlig ringvej må have absolut 1. prioritet i rækkefølgen af mulige projekter, der for
fremtiden kan drage nytte af den bevarede tunnelfabrik i Rødby.
Vi hæfter os især ved, at genanvendelse af produktionsfaciliteterne forventes at muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige
anlægsprojekter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de kompetencer på Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen.
Dvs. udover konkret at billig- og smidiggøre produktionen af østlig ringvej, er der således også nogle mere generelle positive effekter -
såvel bæredygtighedsmæssigte som lokal-/regionalpolitiske - ved genbrug af tunnelfabrikken, som vi i høj grad anerkender og glæder os over.
Med venlig hilsen
Bo Sandberg,
fmd. Københavnertunnelgruppen
kbhtunnel@hotmail.com
Tlf. 28503819
https://url12.mailanyone.net/scanner?m=1qWvW5-0007bI-4d&d=4%7Cmail%2F90%2F1692349800%2F1qWvW5-0007bI-
4d%7Cin12a%7C57e1b682%7C21152947%7C8367277%7C64DF35C9C5700F6472BBFF383FF78B9A&o=n.wwtavewhun.lennu&s=oBeiyjYhaF2qTlhiKNCbFjXNGik
-- AKT 245236 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar, bevarelse af produktionsområdettunnelfabrikken ved Rødbyhavn (j. nr. 2… --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Lars Kroer (lakr@lolland.dk)
Titel: Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om Femern Bælt
Sendt: 18-08-2023 12:15
Bilag: Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om Femern Bælt.pdf; signaturbevis.txt;
Til Transportministeriet:
Vedlagt Lolland Kommunes høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om Femern Bælt.
Med venlig hilsen
Lars Kroer
Projektleder
Femern Bælt
lakr@lolland.dk | Tlf. 54 67 64 13
Lolland Kommune
Teknik og Miljømyndighed
Fruegade 7, 4970 Rødby
www.lolland.dk | Tlf. 54 67 67 67
-- AKT 245326 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om Femern Bælt ] --
1/2
Transportministeriet
Frederiksholm Kanal 27 F
1220 København K
trm@trm.dk
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anlæg
og drift af fast forbindelse over Femern Bælt
Lolland Kommune modtog fra Transportministeriet den 10. juli 2023
et udkast til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
Femern forbindelse, som blev sendt i høring frem til den 18. august
2023.
Lolland Kommune ser med stor tilfredshed på, at der nu er
udarbejdet lovforslag med henblik på at bevare de
produktionsfaciliter ved Rødbyhavn, der er anlagt i forbindelse med
Femern Bælt forbindelsen.
Lolland Kommune har gennem længere tid været fortaler for at
udnytte den allerede foretagne investering i elementfabrikken.
Kommunen er at den klare overbevisning, at en bevarelse af
elementfabrikken og arbejdshavnen vil medføre store
samfundsmæssige gevinster.
Lokalt vil en bevarelse af elementfabrikken understøtte
beskæftigelsen og en fastholdelse af den positive udvikling, som
området oplever under anlægsfasen. Det drejer sig både om jobs på
selve fabrikken og om afledt beskæftigelse blandt underleverandører
inden for bygge/anlæg, virksomhedsservice mv.
Samtidig vil en bevarelse have store samfundsøkonomiske gevinster
for det danske samfund i bredere forstand. Investeringen i
elementfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges
faciliteterne ved kommende infrastrukturprojekter, kan de realiseres
væsentligt billigere. Tilsvarende vil elementfabrikken og
arbejdshavnen være oplagte faciliteter i forhold til den voldsomme
udbygning af vedvarende energi i Nordsøen og Østersøen, der
planlægges i de kommende år.
Endelig er det værd at fremhæve de miljømæssige gevinster ved at
bevare fabrikken. Ny infrastruktur og udbygning af den vedvarende
energiproduktion vil under alle omstændigheder kræve
produktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil
der være behov for at inddrage nye arealer og eksisterende
naturressourcer.
I forhold til det konkrete lovforslag har Lolland Kommune følgende
bemærkninger:
Dato: 18. august 2023
Sags ID: 946295
Lolland Kommune
Teknik- og Miljømyndighed
Fruegade 7
4970 Rødby
Tlf.: 54 67 67 67
www.lolland.dk
Kontaktperson
Lars Kroer
Teknisk Sekretariat
-- AKT 245326 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om Femern Bælt ] --
2/2
• S.7 Lovbemærkninger: Det anføres, at tunnelfabrikken skal bevares for at sikre
en anvendelse for fremtidige anlægsprojekter. Dette er efter kommunens
opfattelse en unødvendig begrænsning, idet produktionsområdet, hvis det
bevares, naturligvis skal kunne anvendes til alle relevante projekter. Kommunen
foreslår, at der i stedet skrives ”fremtidige anlægsprojekter og anden udnyttelse
af samfundsmæssig værdi såsom vindmøller m.m.”
• S. 21 Lovbemærkninger: Det anføres under 4.6, at Lolland Kommune kan få
administrative opgaver. Det bemærkes, at dette medfører administrative udgifter
som kommunen indtil videre ikke er blevet kompenseret for. Den udfordring, at
en enkelt kommune pålægges store administrative udgifter i forbindelse med
nationale anlægsopgaver, fremgår også af Lolland Kommunes høringssvar til
anlægsloven fra 2015. Det er fortsat Lolland Kommunes vurdering, at kommunen
bør kompenseres for disse udgifter.
• Nedtagelse af tunnelfabrik: Nedtagelse af tunnelfabrikken fremgår fortsat af
anlægsloven. Det er vigtigt, at der tages hånd om nedtagning og reetablering af
området, hvis faciliteterne på et tidspunkt ikke længere er anvendelige. Lolland
Kommune gør opmærksom på, at FLC hidtil har haft denne opgave som en del af
deres projekt. Der vil derfor skulle findes finansiering til en evt. nedtagning, og
det er vigtigt, at Femern A/S eller hvem der måtte eje tunnelfabrikken i fremtiden
pålægges at finde en entreprenør til denne opgave.
Disse bemærkninger ændrer ikke på Lolland Kommunes overordnede vurdering af
planerne om at bevare elementfabrikken: En varig produktion vil både ud fra en
lokaløkonomisk, en samfundsøkonomisk og en bæredygtighedsbetragtning være en
gevinst.
Med venlig hilsen
Holger Schou Rasmussen
Borgmester
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt : Fri Aug 18 10:15:57 UTC 2023
E-posten er modtaget : Fri Aug 18 10:16:46 UTC 2023
E-posten er kontrolleret : Fri Aug 18 10:17:24 UTC 2023
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject : C=DK,2.5.4.97=NTRDK-29188572,O=Lolland
Kommune,serialNumber=UI:DK-O:G:1a95ba85-f53f-4b85-9d61-1748352f0669,CN=sikkerpost@lolland.dk
Signeringscertifikat issuer : C=DK,O=Den Danske Stat,CN=Den Danske Stat OCES udstedende-CA 1
Signeringscertifikat serienummer : 481416085376507875484838001141655521112258321474
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject : C=DK,2.5.4.97=NTRDK-
43265717,O=Transportministeriet,serialNumber=UI:DK-O:G:2b6b187c-cd97-4925-8574-
51f869e4195b,CN=vipre sikkermail
Krypteringscertifikat issuer : C=DK,O=Den Danske Stat,CN=Den Danske Stat OCES udstedende-CA 1
Krypteringscertifikat serienummer : 251487196173810032179334605995306736233601659064
-------------------------------------------------------------
-- AKT 245326 -- BILAG 3 -- [ signaturbevis ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Nicholas Woollhead (nicholasw220@gmail.com)
Titel: Høringssvar vedr. lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn
Sendt: 18-08-2023 13:09
Bilag: Høringssvar vedr lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn - Byen for Borgerne.pdf;
Vedhæftet findes et høringssvar udarbejdet af bestyrelsen i foreningen Byen for Borgerne, vedrørende
lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn.
Venlige hilsener,
Nicholas Woollhead,
Formand, Byen for Borgerne - Stop Lynetteholm
-- AKT 245349 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn ] --
17. august 2024,
København
Til Transportministeriet
via trm@trm.dk
Høringssvar vedrørende Udkast til forslag til lov om bevarelse af produktionsområdet
ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven
Der er ikke brug for tunnelelementfabrikken ved Rødby Havn i fremtiden, når først anlægget af
Fehmern Bælt-forbindelsen er gennemført. Foreningen ”Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm”
vil derfor opfordre til at lovforslag om videreførelse/bevarelse af fabrikken enten ændres
betydeligt eller slet ikke fremsættes.
”Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm” har forståelse for at man ønsker statslige investeringer i
etablering af arbejdspladser på Lolland. Produktion af vindmøllefundamenter kan være en
relevant opgave, men den kræver på ingen måde en facilitet af de samme dimensioner som den
nuværende tunnelelementfabrik. Vindmøllefundamenter er derfor ikke en tilstrækkelig
begrundelse for en videreførelse af fabrikken. Som borgere i Danmark mener vi at statslige
investeringer i arbejdspladser på Lolland skal fremme og ikke forsinke Danmarks vej til
klimaneutralitet og opfyldelse af de nationale mål for reduktion af klimagasser.
Tanken med at videreføre tunnelelementfabrikken er først og fremmest at bygge flere
infrastrukturanlæg til fremme af biltransport. Det vil føre til anvendelse af enorme mængder af
beton og have betydelige negative følger for klimaet på et tidspunkt, hvor vi i Danmark har brug
for det stik modsatte. Fabrikken ønskes for eksempel anvendt til produktion af tunnelelementer
til anlæg af den såkaldte Østlige Ringvej (ofte også kaldet ”Havnetunnelen”) øst om Amager i
København.
Der er ikke truffet nogen beslutning om at Østlig Ringvej skal etableres, men alene beslutning
om at gennemføre en VVM. Det er derfor helt utidigt og der er tale om en tilsidesættelse af
processen med borgerinddragelse og relevante ekspertinput i København, såfremt man
beslutter at foretage investeringen i elementfabrikken på nuværende tidspunkt. Den forventede
stigning i biltrafikken i København vil blive forværret med Østlig Ringvej og vil desuden skabe
store udfordringer med trængsel på indfaldsvejene til København.
Ved at investere i en bevarelse af tunnelelementfabrikken binder man skatteydernes midler til at
fortsætte med at investere i forældet teknologi med forældede og klimaskadelige materialer. Det
synes vi ikke er klogt at gøre. Vi vil derfor foreslå at en eventuel lov om bevarelse af et
produktionsanlæg ved Rødby Havn omtænkes i en helt anden retning.
Med venlig hilsen
Nicholas Woollhead
Formand, Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm
-- AKT 245349 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr lovforslag om bevarelse af tunnelelementfabrikken i Rødby Havn - Byen … --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Anders Rody Hansen (anrh@DI.DK)
Titel: Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt mv.
Sendt: 18-08-2023 15:30
Bilag: Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt mv.pdf;
Til rette vedkommende
Hermed fremsendes høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt
mv.
Med venlig hilsen
Anders Rody Hansen
Chefkonsulent
Infrastruktur og Mobilitet
DI Transport
(+45) 3377 3989
(+45) 2845 9808 (Mobil)
anrh@di.dk
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i DI’s Privatlivspolitik
-- AKT 245489 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Fem… --
*SAG*
Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt mv.
Lovforslaget har til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for at bevare
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af
tunnelelementer til Femern Bæltforbindelsen er afsluttet.
DI hilser lovforslaget velkomment. At gøre elementfabrikken i Rødbyhavn permanent vil
have flere samfundsmæssige fordele. Dels vil det medvirke til at skabe varige
arbejdspladser og investeringer lokalt på Lolland og Falster, og dels vil det billiggøre
fremtidige store nationale anlægsprojekter til gavn for hele landet.
Det er vurderingen, at det vil være lettere at tiltrække og fastholde kvalificeret
arbejdskraft til selve fabrikken og til forsyningskæden, når fabrikken er permanent og
arbejdspladser dermed kan forventes at forblive i områderne. Det giver alt andet lige
mere vished og længere fremtidsudsigter for virksomheder og indbyggere, end hvis
elementfabrikken rives ned igen om seks-syv år.
Endvidere vil infrastrukturprojekter som fremtidens energiøer, en Østlig Ringvej i
København, en fremtidig fast forbindelse over Kattegat og en tredje forbindelse over
Lillebælt eksempelvis kunne drage fordel af en permanent elementfabrik og de
kompetencer som opbygges over tid.
Endeligt vil det isoleret set give en bedre udnyttelse af den økonomiske investering,
samfundet har foretaget i etableringen af elementfabrikken. Det kræver relativt
beskedne investeringer at tilpasse den eksisterende fabrik til andre projekter, ift. at
skulle opbygge og nedrive tilsvarende fabrikker til hvert formål. Tilsvarende gælder for
de besparelser på anvendte råstoffer samt sparet CO2-udledning fra anlægsfasen af
fabrikken.
DI giver derfor lovforslaget sin anbefaling.
Med venlig hilsen
Anders Rody Hansen
Chefkonsulent
Infrastruktur og Mobilitet
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Høringssvaret er sendt til trm@trm.dk
18. august 2023
ANRH
DI-2023-04897
-- AKT 245489 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Fem… --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Carsten Krabbe (cakra@regionsjaelland.dk)
Fra: Peter Talarek-Andersen (ptal@regionsjaelland.dk)
Titel: Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt
Sendt: 18-08-2023 15:54
Bilag: Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anlæg og drift af fast forbin....pdf; signaturbevis.txt;
Til rette vedkommende
Vedlagt er Region Sjællands høringssvar til ’Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S’ (bevarelse
af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningslov)
Venlig hilsen
Peter Talarek-Andersen
Chefkonsulent
Region Sjælland
Regional Udvikling
Alleen 15
4180 Sorø
Mobil +45 4033 0649
Mail ptal@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
Læs om Region Sjællands håndtering af personoplysninger
Region Sjælland anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside
Region Sjælland
-- AKT 245506 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forb… --
Side 1
Transportministeriet
Frederiksholm Kanal 27 F
1220 København K
trm@trm.dk
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om
anlæg og drift af fast forbindelse over Femern
Bælt
Region Sjælland ser med stor tilfredshed på, at der er udarbejdet
lovforslag med henblik på at bevare produktionsfaciliteterne koblet til
konstruktionen af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Bevaringen af produktionsfaciliteterne vil understøtte Regeringens
ønske om et Danmark i geografisk balance ved at skabe arbejdspladser,
vækst og udvikling i et område udenfor de største byer og skabe de bedre
vilkår for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i hele landet.
Med Regionsrådets strategi ’Region Sjælland for borgerne’ vil vi skabe
bedre muligheder og rammer for borgerne i Region Sjælland. Derfor vil
vi drage nytte af synergi og potentialer i Region Sjællands geografi på
vejen mod målet om at skabe de rammer, der gør vores region sundere,
grønnere og mere lige for alle.
Region Sjælland er fortaler for at drage nytte af den økonomiske
investering og de ressourcer, som er bundet i produktionsfaciliteterne til
tunnelelementfabrikken til den faste Femern Bælt-forbindelse. Region
Sjælland er af den klare overbevisning, at en bevarelse af
produktionsfaciliteterne vil medføre store samfundsmæssige gevinster,
som kan bidrage til et langt større samfundsmæssigt afkast af Femern
Bælt-forbindelsen end oprindeligt beregnet.
Bevarelsen af produktionsfaciliteterne vil medvirke til at fastholde den
positive udvikling, som området allerede nu begynder at se konturerne af
i anlægsfasen. Beslutningen om at fastholde produktionsfaciliteterne vil
gøre de midlertidige perspektiver og potentialer permanente. Det vil
Dato: 17. august 2023
Sags ID: EMN-2020-37181
Dokument ID: 11036703
Regional Udvikling
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70155000
ptal@regionsjaelland.dk
E-mail: ptal@regionsjaelland.dk
-- AKT 245506 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om anlæg og drift af fast forbin... ] --
Side 2
sikre jobs knyttet til produktionsfaciliteterne samt indirekte og afledt beskæftigelse blandt
underleverandører og servicefag i lokalområdet.
Samtidigt vil det sikre langsigtede udviklingsperspektiver for:
• Arbejdstagere og virksomheder, der leverer ind til produktionsfaciliteterne og kan se sig
selv som en del af økosystemet der skabes i området,
• Viden- og uddannelsesinstitutioner, som vil uddanne unge mennesker, opkvalificere
arbejdsstyrken samt opsamle og udvikle innovationer og videnmiljøer,
• Borgere og særligt unge mennesker, der kan se en idé i at uddanne sig og etablere sig i
området.
Udviklingsperspektiverne understøttes af, at geografien i 2029 bliver landfast med Tyskland.
Her arbejder Region Sjælland for at skabe et integreret arbejdsmarked i grænsegeografien, som
skal øge adgangen til uddannelse, kompetencer, virksomheder og investeringer.
Sidst, men ikke mindst, er der oplagte miljømæssige gevinster ved at bevare fabrikken.
Investeringen i elementfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges faciliteterne
ved kommende anlægsprojekter, så kan disse realiseres både billigere og grønnere. Ny
infrastruktur og udbygning af den vedvarende energiproduktion vil under alle omstændigheder
kræve produktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil der være behov for at
inddrage nye arealer og eksisterende naturressourcer. Derfor understøtter genanvendelsen af
produktionsfaciliteterne både direkte og indirekte Regeringens grønne ambitioner i ’Et
grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030’. Tilsvarende kan produktionsfaciliteterne og
arbejdshavnen oplagt være centrum for udbygningen af vedvarende energi i Nordsøen og
Østersøen, der planlægges i de kommende år. En udvikling som vil kunne understøtte
STRING/Nordeuropas position, som et verdensledende centrum for grønne løsninger.
Region Sjællands vurderer fra en udviklingsmæssig, samfundsøkonomisk og en
bæredygtighedsbetragtning, at bevarelsen af produktionsfaciliteterne i Rødby vil medvirke til at
cementere og bygge ovenpå midlertidige effekter som skabes med anlægget af den faste Femern
Bælt-forbindelse.
Venlig hilsen
Heino Knudsen Christian Wedell-Neergaard
Regionsrådsformand Udvalgsformand
Region Sjælland Region Sjælland
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt : Fri Aug 18 13:54:13 UTC 2023
E-posten er modtaget : Fri Aug 18 13:54:13 UTC 2023
E-posten er kontrolleret : Fri Aug 18 13:54:21 UTC 2023
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject : C=DK,2.5.4.97=NTRDK-29190658,O=Region
Sjælland,serialNumber=UI:DK-O:G:7df694b2-6761-42b1-99e9-2b8d6b46a754,CN=Tunnel-Regionsjaelland
Signeringscertifikat issuer : C=DK,O=Den Danske Stat,CN=Den Danske Stat OCES udstedende-CA 1
Signeringscertifikat serienummer : 524389732378456034518242645822273388630165451708
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject : C=DK,2.5.4.97=NTRDK-
43265717,O=Transportministeriet,serialNumber=UI:DK-O:G:2b6b187c-cd97-4925-8574-
51f869e4195b,CN=vipre sikkermail
Krypteringscertifikat issuer : C=DK,O=Den Danske Stat,CN=Den Danske Stat OCES udstedende-CA 1
Krypteringscertifikat serienummer : 251487196173810032179334605995306736233601659064
-------------------------------------------------------------
-- AKT 245506 -- BILAG 3 -- [ signaturbevis ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), TRM Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@TRM.dk)
Fra: Dorte Gram (DGRAM@RADIUSELNET.DK)
Titel: Høringssvar - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023
E-mailtitel: Høringssvar - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og drift af
en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
Sendt: 18-08-2023 15:56
Bilag: Høringssvar til Transportministeriet om lovforslag om Femern AS.pdf;
Til Transportministeriet
Hermed fremsendes Cerius-Radius høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
Venlig hilsen / Kind regards
Dorte Gram
Afdelingsleder
Cerius og Radius driver og udvikler det elnet, som forsyner langt størstedelen af Østdanmark.
Læs mere på cerius.dk og radiuselnet.dk
Denne meddelelse, og eventuelle vedhæftede filer hertil kan indeholde personoplysninger eller fortrolige oplysninger, og du bør slette disse efter endt formål.
Hvis du ved en fejl modtager en besked, der ikke er beregnet til dig, og som indeholder persondata, skal du øjeblikkeligt slette mailen og kontakte afsender.
Emne: NULLEkstern Høring - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt og lov om Sund og Bælt Holding A/S - Frist 18. august 2023 (Id nr.:
237173)
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste.
Transportministeriet forventer i den kommende folketingssamling at fremsætte Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i
Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og
fravigelse af elforsyningsloven).
Med ’Aftale om Infrastrukturplan 2035’ af 28. juni 2021 tilkendegav partierne bag aftalen om fremtidens
veje, at de ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt bevarer den kommende tunnelelementfabrik,
som etableres ved Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med anlæg af den faste forbindelse over Femern
Bælt. Det vil fastholde lokale arbejdspladser på Lolland samtidig med, at tunnelelementfabrikken kan
bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke vil være behov for at etablere nye
produktionsfaciliteter til projekterne.
-- AKT 245510 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - lov om ændring af lov om Femern Bælt - Høring - Lov om ændring af lov… --
I lovudkastet indgår i det væsentlige følgende ændringer:
Lovforslaget har til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for at bevare produktionsområdet og
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunnelelementer til Femern Bælt-
forbindelsen er afsluttet. Desuden vil lovforslaget sikre et fortsat statsligt ejerskab heraf.
Hertil kommer, at lovforslaget vil sikre, at Femern A/S som infrastrukturejer bliver undtaget fra
elforsyningslovens krav om netvirksomhedsbevilling til at drive sit elforbrugsanlæg til brug for levering af
strøm til jernbanen i tunnelen under Femern Bælt. Herved sikres Femern A/S de samme vilkår, som
Banedanmark har i dag for levering af strøm til togdriften.
Høringsmaterialet vil blive gjort offentligt tilgængeligt på blandt andet Høringsportalen.dk, medmindre
regler om beskyttelse af personoplysninger indebærer, at høringsvar eller dele heraf ikke kan
offentliggøres.
Transportministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest fredag den 18.
august 2023.
Høringssvar bedes sendt til trm@trm.dk.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne høring kan stilles til undertegnede på mail cac@trm.dk eller på
telefon 21311531.
Med venlig hilsen
Catherine Christiansen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21311531
cac@trm.dk
www.trm.dk
Cerius A/S • CVR-nr. 2811 3285 • Teknikerbyen 25 • 2830 Virum • cerius.dk • 70 29 20 24
Radius Elnet A/S • CVR-nr. 2991 5458 • Teknikerbyen 25 • 2830 Virum • radiuselnet.dk • 70 20 48 00
18. 08 2023
Hovedkontor:
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
1
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 Kbh. K
trm@trm.dk; cac@trm.dk
Att.: Catherine Christiansen
Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg
i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S
Hermed fremsendes bemærkninger fra Cerius A/S og Radius Elnet A/S (Cerius-Radius) til
ovenstående høring.
Cerius-Radius kommentarer har fokus på den fravigelse af elforsyningsloven, der er lagt op til med
den foreslåede nye bestemmelse i § 12, stk. 5, i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilkørende landanlæg i Danmark. Der er tale om en fravigelse af grundlæggende og
væsentlig regulering om elforsyningen i Danmark, og vi finder det derfor væsentligt, at den
omhandlede lovbestemmelse og de ledsagende bemærkninger er helt præcise herunder i forhold til
afgrænsningen af undtagelsen.
Vi foreslår på den baggrund, at det skrives direkte ind i lovbestemmelsen, at undtagelsen fra
elforsyningsloven alene vedrører Femern A/S elforsyningsaktiviteter vedrørende kørestrøm til
jernbaneforbindelsen. Med den nuværende brede formulering i høringsudkastet er der lagt op til, at
undtagelsen gælder Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter, hvilket i princippet også kunne involvere
andre typer af aktiviteter end kørestrøm.
Derudover fremgår følgende af de alm. lovbemærkninger under punkt 3.2.3:
”Femern A/S aftager strøm fra Energinets transmissionsnet til brug for Femern Bælt-forbindelsens
kørestrømsforsyning m.v. og vil derfor normalt være omfattet af elforsyningslovens krav til
eldistributionsvirksomheder.”
Vi finder formuleringen upræcis, da det ikke er aftaget af strøm fra Energinets transmissionsnet, der i
sig selv er afgørende for, at virksomheden som udgangspunkt vil være at anse som en
eldistributionsvirksomhed. I stedet bør der henvises til, at virksomheden som udgangspunkt vil være at
anse som en eldistributionsvirksomhed, fordi den jf. definitionen i elforsyningsloven leverer elektricitet
til en ubestemt kreds af forbrugere.
Udover ovenstående gør vi opmærksom på at der i de alm. lovbemærkninger under punkt 3.2.3. er
henvist bekendtgørelse 1527 af 15. december 2019 om Banedanmarks levering af kørestrøm.
Bekendtgørelsen er ikke længere gældende men er erstattet af bekendtgørelse 2514 af 13. december
2021.
Afslutningsvis skal der desuden henvises til indholdet af den e-mail, som Cerius-Radius har fremsendt
den 16. august 2023.
Venlig hilsen
Dorte Gram
Afdelingsleder
dgram@radiuselnet.dk
-- AKT 245510 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til Transportministeriet om lovforslag om Femern AS ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Lars Bagge Hommel-Nielsen (larsbagge@hotmail.com), Helle Lokdam (helle@lokdam.dk), Ulla Holm
(jacob@bregnballe.com)
Fra: Søren Stockmarr (soeren.stockmarr@privat.dk)
Titel: Høringssvar til "Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark etc."
Sendt: 18-08-2023 17:53
Bilag: 20230818_SST_FemernHoeringssvar.pdf;
Til Transportministeriet
trm@trm.dk
Hermed fremsendes høringssvar til ”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet
ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningslov.
Transportministeriet anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til e-mail trm@trm.dk senest den 18. august 2023.”
Høringssvar er vedhæftet.
Med venlig hilsen
Søren Stockmarr
Mobil 23 74 83 33
-- AKT 245616 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift… --
Den 18-08-2023
Til Transportministeriet
trm@trm.dk
Angående: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift
af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov
om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og
fravigelse af elforsyningslov.
Transportministeriet anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til e-mail
trm@trm.dk senest den 18. august 2023.
1. Høringssvar
Undertegnede vil hermed betvivle at resultatet af lovforslaget er lovligt.
1. Lovforslaget vil drive staten ind i at opbygge en fabrik til fabrikation af betonelementer
uden at have konkrete projekter til disse betonelementer udover dem der skal anven-
des til Femernforbindelsen.
2. Dermed er staten pludselig aktør i et marked for betonelementfabrikker. Det er ikke
lovligt i henhold til EU-regler.
3. Det vil også give tunnelelementfabrikken og derved staten en fortrinsstilling ved senere
projekter ved at staten kan byde ind med elementer til en kunstig lav pris. Det vil være
i strid med EUs konkurrenceregler.
4. At staten ingen konkrete planer har for hvilke fremtidige anlægsprojekter, der skal le-
veres til, fremgår af nedenstående "Baggrundsmateriale" med anmodning om aktindsigt
til Sund og Bælt d. 06-08-2023 og Sund og Bælts svar d. 15-08-2023 (af svaret er kun
det med gult interessant).
Med venlig hilsen
Søren Stockmarr, medlem af bestyrelsen for "STOP motorvej over Samsø" og medlem af be-
styrelsen for ”Kattegatforbindelse – Nej tak”, mail soeren.stockmarr@privat.dk
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen, medlem af bestyrelsen for ”NEJ til Kattegatfor-
bindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland", mail larsbagge@hotmail.com
Advokat Helle Lokdam, medlem af bestyrelsen for "STOP motorvej over Samsø", mail
helle@lokdam.dk
Jacob Bregnballe, formand for bestyrelsen for "Nej tak til motorvej på Asnæs, mail ja-
cob@bregnballe.com
2. Baggrundsmateriale
Anmodning om aktindsigt til Sund og Bælt d. 06-08-2023
Anmodning om aktindsigt
Transportministeriet har sendt ”Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift
af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om
Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse
af elforsyningslov” i høring. I forslaget bruges formuleringen ”fremtidige anlægsprojekter”
flere gange til at beskrive formålet med at bevare produktionsområdet, uden at det dog
nævnes hvilke projekter det er.
-- AKT 245616 -- BILAG 2 -- [ 20230818_SST_FemernHoeringssvar ] --
2 / 2
Der ønskes aktindsigt i dokumenter, mails o.lgn., der viser hvilke ”fremtidige anlægspro-
jekter”, der konkret er under overvejelse eller har været under overvejelse.
Anmodningen er sendt til S&B, fordi udkastet omtaler S&B som den, der skal bevare områ-
det.
Svar fra Sund og Bælt d. 15-08-2023 (det vi vil fokusere på er farvet gult af os);
Vedr. anmodning om aktindsigt i fremtidige anlægsprojekter i relation til lov-
forslag om bevarelse af produktionsområdet i Rødbyhavn.
Kære Søren Stockmarr, Lars Bagge Hommel-Nielsen og Helle Lokdam
I har den 6. august 2023 anmodet om aktindsigt i dokumenter, mails og lign. der viser hvilke
fremtidige anlægsprojekter, der konkret er under overvejelse eller har været under overve-
jelse. I nævner i jeres anmodning, at Transportministeriet har sendt ”Udkast til forslag til lov
om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende
landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (bevarelse af produktionsområdet
ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningslov” i høring, og at formuleringen ”fremtidige
anlægsprojekter” bruges til at beskrive formålet med at bevare produktionsområdet, uden
at konkrete projekter nævnes.
Sund & Bælt har forstået jeres anmodning således, at I er interesseret i materiale, der har
indgået i forbindelse med udarbejdelsen af det nævnte lovforslag, og som viser hvilke frem-
tidige projekter, der konkret er eller har været under overvejelse i relation til bevarelse af
tunnelelementfabrikken.
Sund & Bælt har gennemgået og foretaget en konkret vurdering af relevante akter for jeres
aktindsigtsanmodning, herunder sager, dokumenter og oplysninger, jf. offentlighedslovens
§ 7, og har i den forbindelse vurderet, hvilke akter der skal udleveres.
Det følger af offentlighedslovens § 20, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om lovgiv-
ning, før lovforslag er fremsat for Folketinget. Sager om lovgivning er således først omfattet,
når lovforslaget er fremsat for Folketinget. Såfremt det lovforberedende arbejde indstilles
uden, at der fremsættes lovforslag, vil sagen ikke være omfattet af offentlighedslovens reg-
ler, hverken under det lovforberedende arbejde eller efterfølgende.
Idet Sund & Bælt konstaterer, at disse akter er omfattet af offentlighedslovens § 20, giver
Sund & Bælt hermed afslag på aktindsigt.
Sund & bælt har overvejet, om akterne burde udleveres til jer efter princippet om merof-
fentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1. Sund & Bælt har i den forbindelse foretaget en
afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlig-
hedslovens § 20, og på den anden side den berettigede interesse, som I må antages at have
i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes. Sund & Bælt har på den baggrund ikke
fundet grundlag for at udlevere de pågældende akter.
Sund & Bælt kan sluttelig nævne, at der er på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning
om konkrete projekter, der i fremtiden vil kunne anvende elementfabrikken. Udover at levere
betonelementer til fremtidige statslige infrastrukturprojekter, som f.eks. Østlig Ringvej, vil
fabrikken også kunne bruges til andre statslige (og ikke statslige) projekter, som kræver en
industriel produktionsmetode og udskibningsfaciliteter. Det kunne f.eks. være betonfunda-
menter til store havvindmøller eller andre vedvarende energianlæg, der skal etableres i frem-
tiden som led i den grønne omstilling.
Venlig hilsen
Kristina Lochmann
Seniorkonsulent


HØRINGSNOTAT
24. oktober 2023
2023-1351
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til
forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en
fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende land-
anlæg i Danmark og lov om Sund & Bælt Holding A/S (Be-
varelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravi-
gelse af elforsyningsloven)
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Transportministeriet hørte den 10. juli 2023 en række myndighe-
der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast
til ovennævnte lovforslag. Høringsfristen udløb den 18. august
2023.
Lovudkastet blev den 10. juli 2023 endvidere sendt til Transport-
udvalget til orientering.
Herudover blev lovudkastet offentliggjort på Høringsportalen den
10. juli 2023.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-
mærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-
ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Så-
danne interessenter er i oversigten markeret med *.
Offentligt
L 57 - Bilag 1
Transportudvalget 2023-24
Side 2/46
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærknin-
ger
Advokatsamfundet
Andel Energi A/S
BAT-Kartellet
*Birthe Lauridsen X X
*Cand. Scient. Lars
Bagge Hommel-Nielsen
(medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatfor-
bindelsen og højhastig-
hedstog i Vestsjælland),
Advokat Helle Lokdam
(medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over
Samsø”), Søren
Stockmarr (medlem af
bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”)
og Jacob Bregnballe
(Formand for bestyrel-
sen for ”NEJ tak til mo-
torvej på Asnæs”)
X X
*Cerius-Radius X X
Danmarks Naturfred-
ningsforening
Danmarks Sportsfisker-
forbund
Dansk Ejendomsmæg-
lerforening
Dansk Erhverv
Side 3/46
DI X X
Dansk Ornitologisk For-
ening
Dansk Vand- og Spilde-
vandsforening
Danske Boligadvokater
Danske Havne
Danske Havnevirksom-
heder
Danske Regioner
Datatilsynet
Energiklagenævnet
Energinet X X
Energitilsynet
Fagbevægelsens Hoved-
organisation
Foreningen Københav-
nertunnelgruppen
X X
Friluftsrådet
Fritidshusejernes Lands-
forening
Kommissarius ved Sta-
tens Ekspropriationer på
Øerne
X X
Kommunernes Lands-
forening
Lalandia
Side 4/46
Lolland Kommune X X
*Nicholas Woollhead,
formand for Byen for
Borgerne – Stop Ly-
netteholm
X X
Parcelhusejernes Lands-
forening
Region Sjælland X X
Sund & Bælt Holding
A/S
*Søren Stockmarr (med-
lem af bestyrelsen for
”STOP motorvej over
Samsø”), Cand. Scient.
Lars Bagge Hommel-Ni-
elsen (medlem af besty-
relsen for ”NEJ til Katte-
gatforbindelsen og høj-
hastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle
Lokdam (medlem af be-
styrelsen for ”STOP mo-
torvej over Samsø”) og
Jacob Bregnballe (For-
mand for bestyrelsen for
”NEJ tak til motorvej på
Asnæs”)
X X
Trafikstyrelsen
Ørsted A/S
3F
2. Høringssvarene
Side 5/46
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-
mærkninger hertil skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget
i forhold til det udkast, som har været i høring. Her omtales også
ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er
foretaget på ministeriets egen foranledning.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-
mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår
ikke i notatet.
Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er
sendt til Folketingets Transportudvalg.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1.1. Positive tilkendegivelser
Foreningen Københavnertunnelgruppen anfører, at ” Foreningen
Københavnertunnelgruppen støtter lovforslaget om at videreføre
tunnelfabrik og øvrige produktionsfaciliteter fra Femernforbindel-
sen, samt sikring af fortsat statsligt ejerskab heraf.
Københavnertunnelgruppen har siden 2005 arbejdet for en østlig
ringvej i København og vi finder det helt oplagt, at tunnelfabrikken
i Rødby fra omkring 2026/2027 omstilles til at producere sænke-
tunnelelementer til den del af østlig ringvej, der skal forløbe ud for
Amager Strand - når der forhåbentlig i god tid inden da, er vedta-
get en anlægslov herom. Dermed samtidig sagt, at østlig ringvej må
have absolut 1. prioritet i rækkefølgen af mulige projekter, der for
fremtiden kan drage nytte af den bevarede tunnelfabrik i Rødby.
Vi hæfter os især ved, at genanvendelse af produktionsfaciliteterne
forventes at muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af frem-
tidige anlægsprojekter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de
kompetencer på Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af
Femern Bælt-forbindelsen. Dvs. udover konkret at billig- og smi-
diggøre produktionen af østlig ringvej, er der således også nogle
mere generelle positive effekter -såvel bæredygtighedsmæssigte
som lokal-/regionalpolitiske - ved genbrug af tunnelfabrikken, som
vi i høj grad anerkender og glæder os over.”
Lolland Kommune anfører, at ” Lolland Kommune ser med stor til-
fredshed på, at der nu er udarbejdet lovforslag med henblik på at
Side 6/46
bevare de produktionsfaciliter ved Rødbyhavn, der er anlagt i for-
bindelse med Femern Bælt forbindelsen.
Lolland Kommune har gennem længere tid været fortaler for at ud-
nytte den allerede foretagne investering i elementfabrikken. Kom-
munen er at den klare overbevisning, at en bevarelse af elementfa-
brikken og arbejdshavnen vil medføre store samfundsmæssige ge-
vinster.
Lokalt vil en bevarelse af elementfabrikken understøtte beskæfti-
gelsen og en fastholdelse af den positive udvikling, som området
oplever under anlægsfasen. Det drejer sig både om jobs på selve fa-
brikken og om afledt beskæftigelse blandt underleverandører inden
for bygge/anlæg, virksomhedsservice mv.
Samtidig vil en bevarelse have store samfundsøkonomiske gevin-
ster for det danske samfund i bredere forstand. Investeringen i ele-
mentfabrikken i Rødbyhavn er allerede foretaget, og genbruges fa-
ciliteterne ved kommende infrastrukturprojekter, kan de realiseres
væsentligt billigere. Tilsvarende vil elementfabrikken og arbejds-
havnen være oplagte faciliteter i forhold til den voldsomme udbyg-
ning af vedvarende energi i Nordsøen og Østersøen, der planlægges
i de kommende år.
Endelig er det værd at fremhæve de miljømæssige gevinster ved at
bevare fabrikken. Ny infrastruktur og udbygning af den vedva-
rende energiproduktion vil under alle omstændigheder kræve pro-
duktionsfaciliteter på land. Skal disse etableres andre steder, vil
der være behov for at inddrage nye arealer og eksisterende natur-
ressourcer.
[…]
Disse bemærkninger ændrer ikke på Lolland Kommunes overord-
nede vurdering af planerne om at bevare elementfabrikken: En va-
rig produktion vil både ud fra en lokaløkonomisk, en samfunds-
økonomisk og en bæredygtighedsbetragtning være en gevinst.”
DI anfører, at ”DI hilser lovforslaget velkomment. At gøre element-
fabrikken i Rødbyhavn permanent vil have flere samfundsmæssige
fordele. Dels vil det medvirke til at skabe varige arbejdspladser og
investeringer lokalt på Lolland og Falster, og dels vil det billiggøre
fremtidige store nationale anlægsprojekter til gavn for hele landet.
Det er vurderingen, at det vil være lettere at tiltrække og fastholde
kvalificeret arbejdskraft til selve fabrikken og til forsyningskæden,
Side 7/46
når fabrikken er permanent og arbejdspladser dermed kan forven-
tes at forblive i områderne. Det giver alt andet lige mere vished og
længere fremtidsudsigter for virksomheder og indbyggere, end hvis
elementfabrikken rives ned igen om seks-syv år.
Endvidere vil infrastrukturprojekter som fremtidens energiøer, en
Østlig Ringvej i København, en fremtidig fast forbindelse over Kat-
tegat og en tredje forbindelse over Lillebælt eksempelvis kunne
drage fordel af en permanent elementfabrik og de kompetencer
som opbygges over tid.
Endeligt vil det isoleret set give en bedre udnyttelse af den økono-
miske investering, samfundet har foretaget i etableringen af ele-
mentfabrikken. Det kræver relativt beskedne investeringer at til-
passe den eksisterende fabrik til andre projekter, ift. at skulle op-
bygge og nedrive tilsvarende fabrikker til hvert formål. Tilsvarende
gælder for de besparelser på anvendte råstoffer samt sparet CO2-
udledning fra anlægsfasen af fabrikken.
DI giver derfor lovforslaget sin anbefaling.”
Region Sjælland anfører, at ” Region Sjælland ser med stor tilfreds-
hed på, at der er udarbejdet lovforslag med henblik på at bevare
produktionsfaciliteterne koblet til konstruktionen af den faste for-
bindelse over Femern Bælt.
Bevaringen af produktionsfaciliteterne vil understøtte Regeringens
ønske om et Danmark i geografisk balance ved at skabe arbejds-
pladser, vækst og udvikling i et område uden for de største byer og
skabe de bedre vilkår for at drive virksomhed og skabe arbejds-
pladser i hele landet.
Med Regionsrådets strategi ’Region Sjælland for borgerne’ vil vi
skabe bedre muligheder og rammer for borgerne i Region Sjælland.
Derfor vil vi drage nytte af synergi og potentialer i Region Sjæl-
lands geografi på vejen mod målet om at skabe de rammer, der gør
vores region sundere, grønnere og mere lige for alle.
Region Sjælland er fortaler for at drage nytte af den økonomiske
investering og de ressourcer, som er bundet i produktionsfacilite-
terne til tunnelelementfabrikken til den faste Femern Bælt-forbin-
delse. Region Sjælland er af den klare overbevisning, at en beva-
relse af produktionsfaciliteterne vil medføre store samfundsmæs-
sige gevinster, som kan bidrage til et langt større samfundsmæssigt
afkast af Femern Bælt-forbindelsen end oprindeligt beregnet.
Side 8/46
Bevarelsen af produktionsfaciliteterne vil medvirke til at fastholde
den positive udvikling, som området allerede nu begynder at se
konturerne af i anlægsfasen. Beslutningen om at fastholde produk-
tionsfaciliteterne vil gøre de midlertidige perspektiver og potentia-
ler permanente. Det vil sikre jobs knyttet til produktionsfacilite-
terne samt indirekte og afledt beskæftigelse blandt underleveran-
dører og servicefag i lokalområdet.
Samtidigt vil det sikre langsigtede udviklingsperspektiver for:
• Arbejdstagere og virksomheder, der leverer ind til produk-
tionsfaciliteterne og kan se sig selv som en del af økosyste-
met der skabes i området,
• Viden- og uddannelsesinstitutioner, som vil uddanne unge
mennesker, opkvalificere arbejdsstyrken samt opsamle og
udvikle innovationer og videnmiljøer,
• Borgere og særligt unge mennesker, der kan se en idé i at
uddanne sig og etablere sig i området.
Udviklingsperspektiverne understøttes af, at geografien i 2029 bli-
ver landfast med Tyskland. Her arbejder Region Sjælland for at
skabe et integreret arbejdsmarked i grænsegeografien, som skal
øge adgangen til uddannelse, kompetencer, virksomheder og inve-
steringer.
Sidst, men ikke mindst, er der oplagte miljømæssige gevinster ved
at bevare fabrikken. Investeringen i elementfabrikken i Rødbyhavn
er allerede foretaget, og genbruges faciliteterne ved kommende an-
lægsprojekter, så kan disse realiseres både billigere og grønnere.
Ny infrastruktur og udbygning af den vedvarende energiproduk-
tion vil under alle omstændigheder kræve produktionsfaciliteter på
land. Skal disse etableres andre steder, vil der være behov for at
inddrage nye arealer og eksisterende naturressourcer. Derfor un-
derstøtter genanvendelsen af produktionsfaciliteterne både direkte
og indirekte Regeringens grønne ambitioner i ’Et grønnere, sikrere
og stærkere Danmark 2030’. Tilsvarende kan produktionsfacilite-
terne og arbejdshavnen oplagt være centrum for udbygningen af
vedvarende energi i Nordsøen og Østersøen, der planlægges i de
kommende år. En udvikling som vil kunne understøtte
STRING/Nordeuropas position, som et verdensledende centrum
for grønne løsninger.
Region Sjællands vurderer fra en udviklingsmæssig, samfundsøko-
nomisk og en bæredygtighedsbetragtning, at bevarelsen af produk-
tionsfaciliteterne i Rødby vil medvirke til at cementere og bygge
ovenpå midlertidige effekter som skabes med anlægget af den faste
Femern Bælt-forbindelse.”
Side 9/46
Transportministeriet noterer sig de positive svar og bemærker
hertil samlet, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, hvilke
projekter der i fremtiden vil anvende produktionsområdet og tun-
nelelementfabrikken.
Herudover henvises der til udkastet til lovforslaget, hvoraf frem-
går, at ”Genanvendelse af produktionsfaciliteterne forventes at
muliggøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige an-
lægsprojekter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de kom-
petencer på Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af Fe-
mern Bælt-forbindelsen. Bygningsværkerne og arbejdshavnen
mv. vurderes at have en teknisk restlevetid på 20-30 år efter pro-
duktionen af tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen.”
2.1.2. Bevarelse af produktionsområdet ved Rødby Havn m.v.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Løf-
tebrud – Femern forbindelsen blev aftalt med kravet om en nul-
løsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen og en nedtag-
ning af tunnelelementfabrikken med gendannelse af de områder,
som fabrikken ødelægger.
Ministeriet kan oplyse – som det også fremgår af det eksterne hø-
ringsbrev af 10. juli 2023 - at det fremgår af ’Aftale om Infra-
strukturplan 2035’ af 28. juni 2021 at partierne bag aftalen om
fremtidens veje ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt be-
varer den kommende tunnelelementfabrik. Det vil fastholde lokale
arbejdspladser på Lolland samtidig med, at tunnelelementfabrik-
ken kan bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke
vil være behov for at etablere nye produktionsfaciliteter til projek-
terne.
I forhold til nulløsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen
og gendannelse af de områder, som fabrikken ødelægger, henvi-
ses der til ministeriets bemærkninger nedenfor under afsnit 2.2.5.
Miljøkonsekvensvurdering (MKV) m.v.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
Side 10/46
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at det
er Ikke en bevaring men et helt nyt projekt – Høringsmaterialet og
forslag til anlægslov nævner forskellige ændringer og kalder disse
for "projektændringer" og omhandler bl.a.: 1) Ændringen af ad-
gangskanalens retning på kysten fra "skråt indfaldene" til "vinkel-
ret indfaldene"; 2) hævning af bunden hen over det kystnære be-
skyttelsesrev ved Lolland; 3) afkortning af det vestlige landvin-
dingsområde på 500 m; og 4) de bevarede ydermoler for arbejds-
havnen ved Lolland. Der er tale om et helt nyt projekt og ikke en
bevarelse af tunnelelementfabrikken. Det er således misinforma-
tion at kalde det en bevarelse. Desuden skal et projekt igennem en
særskilt proces, inklusiv Espoo høring og aftales med den tyske
stat.
Ministeriet kan oplyse, at det foreliggende forslag til anlægslov
for bevarelsen af tunnelelementfabrikken på Lolland tager afsæt i
den udarbejdede MKV-redegørelse, som er sammenfattet i en im-
plementeringsredegørelse, og de projektændringer, som løbende
forelægges, vurderes og afgøres af de kompetente myndigheder i
takt med udviklingen af Femern Bælt-projektets detaljerede de-
sign og udførelse. Adgangskanalens udformning og afkortningen
af det vestlige landområde er således godkendte dele af det fore-
liggende projekt og indgår som sådan i den samlede vurdering af
de projektændringer i det marine område, som behandles i MKV
for bevarelsen af tunnelelementfabrikken.
De kompetente tyske myndigheder er orienteret om forslag til an-
lægslov for bevarelsen af tunnelelementfabrikken, og om at pro-
jektændringerne ikke vurderes at medføre væsentlige grænse-
overskridende virkninger.
Transportministeriet bemærker endvidere, at tunnelelementfa-
brikken ligger på dansk territorium, ligesom den ikke er genstand
for statstraktaten. Spørgsmålet om bevarelse af fabrikken er såle-
des alene et dansk anliggende.
Det bemærkes herudover, at allerede i projektets afgrænsnings-
proces blev det vurderet, at der ikke var risiko for væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger. Trafikstyrelsen har som
myndighed for miljøkonsekvensvurderingen bekræftet denne vur-
dering, og derfor ikke fundet anledning til en ESPOO-høring af
Tyskland eller andre nabolande.
Ministeriet gør endvidere opmærksom på, at projekter følger
MKV-reglerne og programmer og planer følger SMV-reglerne.
Der er således ikke et krav om, at lave en SMV på et projekt, men
Side 11/46
af programmer og planer, hvorfor der således ikke vil blive
iværksat en SMV f0r at tunnelelementfabrikken kan bevares, da
projektet følger MKV-reglerne.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Den
danske stat som elementproducent – Hverken anlægsloven for Fe-
mern-forbindelsen eller Infrastrukturplanen 2035, eller nogen an-
dre tiltag, har en forventning om at den danske stat skal producere
betonelementer på egen fabrik. Det er et meget specielt paradigme-
skift i dansk politik og forvaltning.
Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen for ”STOP motorvej over
Samsø”), Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af
bestyrelsen for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i
Vestsjælland), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for
”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand for
bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at Under-
tegnede vil hermed betvivle at resultatet af lovforslaget er lovligt.
1. Lovforslaget vil drive staten ind i at opbygge en fabrik til fabrika-
tion af betonelementer uden at have konkrete projekter til disse be-
tonelementer ud over dem der skal anvendes til Femernforbindel-
sen.
2. Dermed er staten pludselig aktør i et marked for betonelement-
fabrikker. Det er ikke lovligt i henhold til EU-regler.
3. Det vil også give tunnelelementfabrikken og derved staten en
fortrinsstilling ved senere projekter ved at staten kan byde ind med
elementer til en kunstig lav pris. Det vil være i strid med EUs kon-
kurrenceregler.
4. At staten ingen konkrete planer har for hvilke fremtidige anlægs-
projekter, der skal leveres til, fremgår af nedenstående "Bag-
grundsmateriale" med anmodning om aktindsigt til Sund og Bælt
d. 06-08-2023 og Sund og Bælts svar d. 15-08-2023 (af svaret er
kun det med gult interessant).
Ministeriet gør samlet hertil opmærksom på, at det fremgår af
udkastet til lovforslaget, at ” Når lovforslaget er vedtaget, vil der
blive analyseret en konkret organiseringsmodel. En mulig model
Side 12/46
kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke har en aktiv rolle og
derved ikke er involveret i forretningsmæssige beslutninger, men
at Sund & Bælt Holding A/S udbyder en koncession på driften,
indgår lejeaftaler eller tilsvarende. Efter vedtagelse af lovforsla-
get fastsætter transportministeren gennem vedtægterne for Sund
& Bælt Holding A/S, den præcise organisering på baggrund af en
aftale i forligskredsen herom, hvori blandt andet en businesscase
for bevarelse af tunnelelementfabrikken indgår.
Overdragelse af ejerskabet af produktionsfaciliteterne fra Sund &
Bælt Holding A/S til et nyt selskab vil først blive effektueret, når
transportministeren træffer beslutning herom. Bestyrelsen i Sund
& Bælt Holding A/S skal godkende stiftelsen af det nye selskab.”
Den danske stat kommer således ikke til at producere betonele-
menter, men lovforslaget har til formål at sikre det fornødne ret-
lige grundlag for at bevare produktionsområdet og produktions-
faciliteterne ved Rødbyhavn, når fremstillingen af tunnelelemen-
ter til Femern Bælt-forbindelsen er afsluttet. Ejerskab i Sund &
Bælt-koncernen sikrer endvidere, at produktionsfaciliteterne er
under statslig kontrol og kan stilles til rådighed i forbindelse med
gennemførelse af statslige projekter.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at der ikke er truffet beslut-
ning om konkrete projekter, der i fremtiden vil kunne anvende
produktionsområdet, og herunder tunnelelementfabrikken. Gen-
anvendelsen af produktionsfaciliteterne forventes at muliggøre
kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojek-
ter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de kompetencer på
Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af Femern Bælt-for-
bindelsen. Herud over vil en bevarelse af produktionsområdet
også potentielt medføre lavere risici ved – og hurtigere færdiggø-
relse af – fremtidige projekter. Samtidig skal det sikres, at pro-
duktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan
komme det private marked til gavn. Anvendelse af produktionsfa-
ciliteterne kan således benyttes til statslige såvel som private pro-
jekter. Herudover fremgår det af udkastet til lovforslaget, at ”Der
er forskellige løsninger til en mulig model for det fremtidige ejer-
skab, f.eks. via en fraspaltning af produktionsområdet og produk-
tionsfaciliteterne fra Femern A/S og overdragelse heraf til et an-
det selskab i koncernen. Der kan også ske en aktivoverdragelse,
fusion eller indskud af produktionsfaciliteterne som apportind-
skud i et nyt selskab. Uagtet hvilken model der vælges, vil over-
dragelsen ske inden for selskabslovens almindelige regler og uden
nogen former for statsstøtte i det nye selskab.”
Side 13/46
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører:
Manglende økonomiske beregninger – Høringsmaterialet er uden
en rapport eller andet over økonomisk forhold ved det nye projekt.
Forslag til anlægslov nævner at "Femern A/S vil således økono-
misk blive stillet, som hvis projektet var gennemført som oprinde-
ligt besluttet, og selskabet vil således hverken opnå en gevinst ved
bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt omkost-
ninger herved." Hvem skal betale for eventuelle omkostninger og
hvad viser beregningerne / estimaterne?
Ministeriet oplyser, at det fremgår af udkastet til lovforslaget, at
”Endelig indebærer lovforslaget, at der indføres en hjemmel i lov
om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S el-
ler et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, ef-
ter transportministerens beslutning, at stifte et selskab, som har
til formål at indtræde som den fremadrettede ejer af tunnelele-
mentfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf. bilag 8.
Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal godkende stiftelsen af
selskabet. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal også god-
kende det stiftede selskabs vedtægter, herunder ændringer i disse.
Væsentlig beslutninger i relation til ejerskabet, organiseringen og
lignende af det stiftede selskab, skal ligeledes forelægges og god-
kendes af bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S. Når lovforslaget
er vedtaget, vil der kunne arbejdes videre med en model og analy-
seres nærmere for det fremtidige ejerskab og organisering, her-
under i dialog med markedet. Det tænkes, at en mulig model kan
være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke har en aktiv rolle og der-
ved ikke er involveret i forretningsmæssige beslutninger, men at
Sund & Bælt Holding A/S udbyder en koncession på driften eller
på anden måde udbyder driften. Efter vedtagelse af lovforslaget
fastsætter transportministeren hurtigst muligt, gennem vedtæg-
terne for Sund & Bælt Holding A/S, den præcise organisering på
baggrund af en aftale i forligskredsen herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel påvirkning af Fe-
mern Bælt-projektets økonomi vil blive neutraliseret ved overdra-
gelsen. Femern A/S vil således økonomisk blive stillet, som hvis
projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og selskabet
vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produkti-
onsfaciliteterne eller blive pålagt omkostninger herved.”
Side 14/46
Herudover fremgår det af udkastet til lovforslagets almindelige
bemærkninger, at ”Det danske samfund har behov for, at der er
produktions- og udskibningsfaciliteter til blandt andet fremtidige
infrastrukturprojekter, der blev aftalt i Infrastrukturplanen 2035
eller til andre store anlægsprojekter. Det er Transportministeriets
vurdering, at ejerskabet af produktionsfaciliteterne bør forblive i
statsligt regi med henblik på at sikre, at adgangen til produkti-
onsfaciliteterne bevares, samt at fremtidige statslige infrastruk-
turprojekter, får adgang hertil. Samtidig skal det sikres, at pro-
duktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan
komme det private marked til gavn.
Sund & Bælt Holding A/S har stor erfaring med at gennemføre
store anlægsprojekter og at drive kritisk infrastruktur. Trans-
portministeriet vurderer derfor, at ejerskabet af produktionsfaci-
liteterne mest hensigtsmæssigt bør forblive i Sund & Bælt-koncer-
nen. Ejerskab i Sund & Bælt-koncernen sikrer endvidere, at pro-
duktionsfaciliteterne er under statslig kontrol og kan stilles til rå-
dighed i forbindelse med gennemførelse af statslige projekter.
Det foreslås derfor, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab
ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transport-
ministerens beslutning, at stifte et selskab, som har til formål at
indtræde som den fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken,
arbejdshavn m.v. ved Rødbyhavn. Ejerskabet af produktionsfaci-
liteterne foreslås dermed udskilt i et selvstændigt selskab på linje
med selskabets øvrige aktiviteter, men uden statsgaranti sva-
rende til koncernens kommercielle selskaber. Den nærmere sel-
skabsretlige organisering vil ske inden for selskabslovens almin-
delige regler og vil således kunne ske ved spaltning, aktivoverdra-
gelse, fusion, apportindskud eller på anden vis. Der vil med den
foreslåede bestemmelse kunne ske koncernintern overdragelse af
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn.
Når lovforslaget er vedtaget, vil der blive analyseret en konkret
organiseringsmodel. En mulig model kan være, at Sund & Bælt
Holding A/S ikke har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i
forretningsmæssige beslutninger, men at Sund & Bælt Holding
A/S udbyder en koncession på driften, indgår lejeaftaler eller til-
svarende. Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter transportmi-
nisteren gennem vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den
præcise organisering på baggrund af en aftale i forligskredsen
herom, hvori blandt andet en businesscase for bevarelse af tun-
nelelementfabrikken indgår.
Side 15/46
Overdragelse af ejerskabet af produktionsfaciliteterne fra Sund &
Bælt Holding A/S til et nyt selskab vil først blive effektueret, når
transportministeren træffer beslutning herom. Bestyrelsen i Sund
& Bælt Holding A/S skal godkende stiftelsen af det nye selskab.
Staten vil - via Sund & Bælt Holding A/S - bevare kontrollen over
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, og staten kan
gøre sin indflydelse gældende i forhold til ejerskabet, organiserin-
gen m.v. via selskabets generalforsamling. Det foreslås i forlæn-
gelse heraf, at vedtægterne for selskabet, og ændringer heri, skal
godkendes af Sund & Bælt Holding A/S.
Derudover foreslås det, at væsentlige beslutninger i relation til
ejerskabet, organiseringen og lignende af tunnelelementfabrikken
skal godkendes af Sund & Bælt Holding A/S. Beslutninger af
denne karakter skal i medfør af lovforslaget forelægges til Sund &
Bælt Holding A/S’ beslutning, evt. på en generalforsamling, inden
den effektueres. Det bemærkes hertil, at vedtægterne for Sund &
Bælt Holding A/S tilsvarende skal tilpasses, således at det heraf
fremgår, hvordan Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af
Sund & Bælt Holding A/S fremadrettet skal varetage ejerskabet af
tunnelelementfabrikken, arbejdshavnen m.v. ved Rødbyhavn.”
Ministeriet bemærker herudover, at Femern A/S - med forligs-
kredsens tilslutning - har indgået en betinget tillægsaftale med
FLC om at bevare og overtage produktionsområdet, når produk-
tionen af tunnelelementer til Femern Bælt- forbindelsen er afslut-
tet. Tillægsaftalen er betinget af, at der opnås lovhjemmel til, at
Femern A/S bevarer produktionsområdet.
Sund & Bælt tænkes at skulle stifte et selskab, der ejer produkti-
onsfaciliteterne. Den nærmere selskabsretlige organisering vil ske
inden for selskabslovens almindelige regler og vil således kunne
ske ved spaltning, aktivoverdragelse, fusion, apportindskud eller
på anden vis.
Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter transportministeren
gennem vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den præcise
organisering på baggrund af en aftale i forligskredsen herom,
hvori blandt andet en businesscase for bevarelse af tunnelele-
mentfabrikken indgår. Femern A/S vil økonomisk blive stillet,
som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og
selskabet vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af
produktionsfaciliteterne eller blive pålagt omkostninger herved.
Udgifter til bevarelse af produktionsfaciliteterne vil blive tilregnet
det nye selskab, der ejer produktionsfaciliteterne.
Side 16/46
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Vil en
bevarelse medføre betaling til Femern Link Contractors (FLC) –
Femern A/S har lavet en aftale med FLC "om, at FLC ikke skal
fjerne arbejdshavnen og nedrive produktionsfaciliteterne." Har el-
ler vil denne aftale medføre betaling til FLC?
Ministeriet bemærker, at der skal ske betaling til FLC for løsøre
og knowhow. Ministeriet henviser endvidere til ministeriets svar
ovenfor.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Hvem
finansierer Projektændringerne –Det fremgår ikke hvem der skal
betale for projektændringerne eller hvad projektændringerne ko-
ster. Hvad koster f.eks. en hævning af bunden, etc. og er disse æn-
dringer indregnet i anlægsarbejdet for Femern?
Ministeriet bemærker, at omkostninger for projektændringer ta-
ger man fra Femern Bælt-projektets reserver. Ministeriet henvi-
ser endvidere til ministeriets svar ovenfor.
Birthe Lauridsen anfører under emnet Firmakonstruktion, at ”I be-
mærkninger til lovforslaget (side 9 top) står der: “Når lovforslaget
er vedtaget, vil der kunne arbejdes videre med en model og analy-
seres nærmere for det fremtidige ejerskab og organisering, herun-
der i dialog med markedet. “Hvad med borgerne? Kommer der en
ny høring når det er på plads.
Det er af væsentlig betydning for borgerne idet selskabskonstrukti-
onen har indflydelse på hvor let / svært det bliver at holde selska-
bet fast på hensyn til miljø og lokale borgere. Og hvor meget sel-
skabet, der kommer til at være ejer, skal gøre i den henseende.”
Transportministeriet bemærker, at der vil ske borgerhøring i for-
bindelse med eventuelle miljøkonsekvensvurderinger af fremti-
dige infrastrukturprojekter eller andre store anlægsprojekter,
hvor produktionsfaciliteterne forudsættes anvendt.
Side 17/46
Birthe Lauridsen anfører under emnet Tomgang, at ” På side 19 i
bemærkninger til loven står der at det bliver et selskab uden stats-
garanti.
Hvad hvis ingen af de andre projekter bliver til noget, hvem betaler
så for tomgangsvedligeholdelsen? Er det Sund & Bælt (dvs. pri-
serne på Storebælt osv).? Hvad hvis firmaet går konkurs???
Hvor længe må/skal det stå i tomgang inden man skal beslutte at
der skal ske noget andet på anlægget? Uden beslutning om det, kan
vi risikerer at det står i tomgang i 20-30 år (den forventede tekni-
ske levetid)?
Det mener jeg at der skal tages stilling til inden loven kan vedta-
ges.”
Transportministeriet bemærker, at det følger af udkastet til lov-
forslaget, at ”Endelig indebærer lovforslaget, at der indføres en
hjemmel i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt
Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S be-
myndiges til, efter transportministerens beslutning, at stifte et sel-
skab, som har til formål at indtræde som den fremadrettede ejer
af tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn, jf.
bilag 8. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal godkende stif-
telsen af selskabet. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal
også godkende det stiftede selskabs vedtægter, herunder ændrin-
ger i disse. Væsentlig beslutninger i relation til ejerskabet, organi-
seringen og lignende af det stiftede selskab, skal ligeledes forelæg-
ges og godkendes af bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S. Når
lovforslaget er vedtaget, vil der kunne arbejdes videre med en mo-
del og analyseres nærmere for det fremtidige ejerskab og organi-
sering, herunder i dialog med markedet. Det tænkes, at en mulig
model kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke har en aktiv
rolle og derved ikke er involveret i forretningsmæssige beslutnin-
ger, men at Sund & Bælt Holding A/S udbyder en koncession på
driften eller på anden måde udbyder driften. Efter vedtagelse af
lovforslaget fastsætter transportministeren hurtigst muligt, gen-
nem vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den præcise orga-
nisering på baggrund af en aftale i forligskredsen herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel påvirkning af Fe-
mern Bælt-projektets økonomi vil blive neutraliseret ved overdra-
gelsen. Femern A/S vil således økonomisk blive stillet, som hvis
projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og selskabet
vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produkti-
onsfaciliteterne eller blive pålagt omkostninger herved.”
Side 18/46
Viser det sig, at der ikke er brugere af anlægget, skal der tages
stilling til, hvorvidt om produktionsområdet skal tages ned. Det
kan ligeledes bemærkes, at eventuelle tomgangsperioder kommer
ikke til at berøre de andre infrastrukturselskaber.
Birthe Lauridsen anfører under emnet Arbejdskraft, at ”Både i be-
mærkninger til lovforslag og i MKR er brug af “lokal arbejdskraft”
nævnt.
Hvordan tænkes det håndteret ved en bevarelse? Hvad hvis ele-
mentfabrikationen f.eks. ved udbud ender med at gå til et Italiens
firma der ønsker at bruge lad os sige; Philippinere? Så er der vel in-
gen mulighed for at det bliver lokal arbejdskraft??
Der skal skrives noget sikkerhed ind hvis det skal tages alvorligt.”
Transportministeriet bemærker, at det er ikke muligt at indskrive
i lovforslaget, at arbejdskraften på elementfabrikken skal komme
fra lokalområdet eller have en bestemt nationalitet, men statsbor-
gere uden for Norden, et EU, EØS-land eller Schweiz skal have ar-
bejdstilladelse for at arbejde i Danmark.
I miljøkonsekvensvurderingen er det vurderet, at den fortsatte
drift af elementfabrikken vil skabe nye arbejdspladser, idet det lo-
kale erhverv kan få en rolle i relation til driften af produktions-
området. Det vurderes endvidere at omfanget af den øgede be-
skæftigelse afhænger af, om medarbejderne primært bor og op-
holder sig i camp-området eller interagerer med lokalområdet.
Erfaring fra Femern-projektet viser, at danske virksomheder vin-
der en stor andel af udbuddene på projektet. Fra august 2023 har
ca. 485 danske virksomheder været aktive på Femern-projektet,
ud af et samlet antal på ca. 710 virksomheder. Heraf kommer ca.
116 virksomheder fra Lolland Kommune og Guldborgsund Kom-
mune.
Transportministeriet bemærker herudover, at ”lokal arbejds-
kraft” ikke fremgår nogen steder i lovforslaget. Ministeriet skal
således præcisere, at det fremgår af de almindelige bemærknin-
ger under indledningen til lovforslaget, at ”Genanvendelse af pro-
duktionsfaciliteterne forventes at muliggøre kortere anlægsfaser
og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter samt at bidrage til
at sikre fastholdelse af de kompetencer på Lolland, som er kom-
met til med anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen.”
Side 19/46
Lolland Kommune bemærker: ”S.7 Lovbemærkninger: Det anføres,
at tunnelfabrikken skal bevares for at sikre en anvendelse for frem-
tidige anlægsprojekter. Dette er efter kommunens opfattelse en
unødvendig begrænsning, idet produktionsområdet, hvis det beva-
res, naturligvis skal kunne anvendes til alle relevante projekter.
Kommunen foreslår, at der i stedet skrives ”fremtidige anlægspro-
jekter og anden udnyttelse af samfundsmæssig værdi såsom vind-
møller m.m.””
Transportministeriet bemærker, at der i udkastet til lovforslaget
ikke ligger en begrænsning af fremtidige anlægsprojekters ad-
gang til at benytte produktionsområdet.
Lolland Kommune anfører, at ”Nedtagelse af tunnelfabrik: Nedta-
gelse af tunnelfabrikken fremgår fortsat af anlægsloven. Det er vig-
tigt, at der tages hånd om nedtagning og reetablering af området,
hvis faciliteterne på et tidspunkt ikke længere er anvendelige. Lol-
land Kommune gør opmærksom på, at FLC hidtil har haft denne
opgave som en del af deres projekt. Der vil derfor skulle findes fi-
nansiering til en evt. nedtagning, og det er vigtigt, at Femern A/S
eller hvem der måtte eje tunnelfabrikken i fremtiden pålægges at
finde en entreprenør til denne opgave.”
Ministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af udkastet til lov-
forslaget under afsnit 3.4.2., at ”Det tænkes, at en mulig model
kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke har en aktiv rolle og
derved ikke er involveret i forretningsmæssige beslutninger, men
at Sund & Bælt Holding A/S udbyder en koncession på driften el-
ler på anden måde udbyder driften. Efter vedtagelse af lovforsla-
get fastsætter transportministeren hurtigst muligt, gennem ved-
tægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den præcise organisering
på baggrund af en aftale i forligskredsen herom.” Der vil blive
tale om en bygherreleverance, hvorfor ansvaret flyttes til ejeren,
som i første omgang er Femern A/S.
2.1.3. Behov for bevarelse af produktionsområdet
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Er der
et behov for en bevaring af tunnelelementfabrikken – Det er frem-
ført at begrundelsen for en bevaring af tunnelelementfabrikken er
Side 20/46
understøttelse af andre infrastrukturprojekter, bl.a. Kattegatfor-
bindelsen og Østre Ringvej. Gennemførelsen af begge disse projek-
ter og især en eventuel Kattegatforbindelse, er yderst
tvivlsomme og endnu ikke godkendte.
Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm anfører, at ”Der er ikke
brug for tunnelelementfabrikken ved Rødby Havn i fremtiden, når
først anlægget af Fehmern Bælt-forbindelsen er gennemført. For-
eningen ”Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm” vil derfor opfor-
dre til at lovforslag om videreførelse/bevarelse af fabrikken enten
ændres betydeligt eller slet ikke fremsættes.
”Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm” har forståelse for at man
ønsker statslige investeringer i etablering af arbejdspladser på Lol-
land. Produktion af vindmøllefundamenter kan være en relevant
opgave, men den kræver på ingen måde en facilitet af de samme di-
mensioner som den nuværende tunnelelementfabrik. Vindmølle-
fundamenter er derfor ikke en tilstrækkelig begrundelse for en vi-
dereførelse af fabrikken. Som borgere i Danmark mener vi at stats-
lige investeringer i arbejdspladser på Lolland skal fremme og ikke
forsinke Danmarks vej til klimaneutralitet og opfyldelse af de nati-
onale mål for reduktion af klimagasser.
Tanken med at videreføre tunnelelementfabrikken er først og frem-
mest at bygge flere infrastrukturanlæg til fremme af biltransport.
Det vil føre til anvendelse af enorme mængder af beton og have be-
tydelige negative følger for klimaet på et tidspunkt, hvor vi i Dan-
mark har brug for det stik modsatte. Fabrikken ønskes for eksem-
pel anvendt til produktion af tunnelelementer til anlæg af den så-
kaldte Østlige Ringvej (ofte også kaldet ”Havnetunnelen”) øst om
Amager i København.
Der er ikke truffet nogen beslutning om at Østlig Ringvej skal etab-
leres, men alene beslutning om at gennemføre en VVM. Det er der-
for helt utidigt og der er tale om en tilsidesættelse af processen
med borgerinddragelse og relevante ekspertinput i København, så-
fremt man beslutter at foretage investeringen i elementfabrikken
på nuværende tidspunkt. Den forventede stigning i biltrafikken i
København vil blive forværret med Østlig Ringvej og vil desuden
skabe store udfordringer med trængsel på indfaldsvejene til Kø-
benhavn.
Ved at investere i en bevarelse af tunnelelementfabrikken binder
man skatteydernes midler til at fortsætte med at investere i foræl-
det teknologi med forældede og klimaskadelige materialer. Det
Side 21/46
synes vi ikke er klogt at gøre. Vi vil derfor foreslå at en eventuel lov
om bevarelse af et produktionsanlæg ved Rødby Havn omtænkes i
en helt anden retning.”
Ministeriet skal hertil samlet bemærke, at der ikke er truffet be-
slutning om konkrete projekter, der i fremtiden vil kunne anvende
produktionsområdet, og herunder tunnelelementfabrikken. Gen-
anvendelsen af produktionsfaciliteterne forventes at muliggøre
kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojek-
ter samt at bidrage til at sikre fastholdelse af de kompetencer på
Lolland, som er kommet til med anlæggelsen af Femern Bælt-for-
bindelsen. Herudover vil en bevarelse af produktionsområdet
også potentielt medføre lavere risici ved – og hurtigere færdiggø-
relse af – fremtidige projekter. Samtidig skal det sikres, at pro-
duktionsfaciliteternes eventuelle overskudskapacitet også kan
komme det private marked til gavn. Anvendelse af produktionsfa-
ciliteterne kan således benyttes til statslige såvel som private pro-
jekter.
Dertil kommer at det er vurderet, at en bevarelse af produktions-
området samlet vil have en potentiel positiv betydning for klimaet
i forhold til referencescenariet. Vurderingen bygger på, at det
undgås at opføre og nedtage et nyt, tilsvarende produktionsom-
råde et andet sted.
Herudover henviser ministeriet til det anførte under afsnit 3.4.2. i
udkastet til lovforslaget, hvoraf fremgår, at ”Det danske samfund
har behov for, at der er produktions- og udskibningsfaciliteter til
blandt andet fremtidige infrastrukturprojekter, der blev aftalt i
Infrastrukturplanen 2035 eller til andre store anlægsprojekter.”
Bevarelse af tunnelelementfabrikken vil sikre, at den investering,
der allerede er gjort i fabrikken ikke mistes ved nedrivning – men
bruges videre til fremtidige projekter. De fremtidige anlægspro-
jekter som benytter fabrikken til at producere elementer hertil, vil
kunne bruge ny teknologi.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: For-
udsætning for bevarelse af tunnelelementfabrikken er ikke til stede
- En af forudsætningerne for bevarelse af tunnelelementfabrikken
er levering af elementer til en eventuel Kattegatforbindelse og da
Side 22/46
en Kattegatforbindelse ikke kan besluttes, grundet ødelæggende ef-
fekt på Østersøen, er grundlaget for en bevarelse af tunnelelement-
fabrikken ikke til stede.
Ministeriet skal oplyse, at det ikke er en forudsætning for beva-
relse af tunnelelementfabrikken, at der skal kunne leveres elemen-
ter til en eventuel Kattegatforbindelse. Ministeriet henviser til mi-
nisteriets svar netop ovenfor.
2.1.4. Statsaftale mellem Tyskland og Danmark - Statstraktaten
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at
Statsaftale mellem Tyskland og Danmark, er Tyskland inddraget?
– Aftalen er baseret på en nulløsning og nedtagning af tunnelele-
mentfabrikken og det er forventeligt at Tyskland og EU skal spør-
ges og give godkendelse. Hverken Tyskland eller EU er blevet
spurgt. Desuden nævner aftalen at miljøforhold skal besluttes i
samarbejde, men vurderes nationalt.
Ministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger nedenfor
under afsnittet Miljøkonsekvensvurdering (MKV).
Birthe Lauridsen anfører under emnet EU-udbud, at ”Jeg har ikke
kunnet finde noget hverken i MVR eller i bemærkninger til loven
om hvordan reglerne omkring EU-udbud skal håndteres. Tunnel-
elementer og andet er formodentlig så omfangsrigt at det skal i ud-
bud.
Skal det være det firma der vinder udbuddet der skal drifte fabrik-
ken?? Hvad hvis de har deres egen fabrik i forvejen f.eks. På Polens
nordkyst og ikke vil bruge Rødby Havn?
Hvordan forventer man at det påvirker håndteringen af miljø- og
borgerhensyn?
Det mener jeg skal håndteres i loven.”
Transportministeriet bemærker, at når lovforslaget er vedtaget,
vil der kunne arbejdes videre med en model og analyseres nær-
mere for det fremtidige ejerskab og organisering, herunder i dia-
log med markedet. En mulig model kan være, at Sund & Bælt Hol-
ding A/S ikke har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i for-
retningsmæssige beslutninger, men at Sund & Bælt Holding A/S
udbyder en koncession på driften eller på anden måde udbyder
driften. Fremtidige statslige infrastrukturprojekter eller andre
Side 23/46
statslige anlægsprojekter, der kan produceres på produktionsfaci-
liteterne, vil selvstændigt skulle i EU-udbud.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at
Tyskland skal høres ved anden disposition af selskabets (Femern)
anparter – Ifølge Artikel 6 stk. 4 i Bekendtgørelse af traktat af 3.
september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern
Bælt af 13/04/2010 skal "en overdragelse eller en anden disposi-
tion over selskabets anparter, hvor 50 pct. eller mere af aktierne
overdrages til ikke-statsligt kontrollerede enheder, skal For-
bundsrepublikken Tysklands samtykke til hovedvilkårene dog fo-
religge inden overdragelsen. Ved overdragelse af mindre end 50
pct. af aktierne skal Forbundsrepublikken Tyskland høres." For-
slag til anlægslov indebærer "at der indføres en hjemmel i lov om
Sund og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S eller et
selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S
bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at stifte et
selskab, som har til formål at indtræde som den fremadrettede
ejer af tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødby-
havn, jf. bilag 8." Er den tyske stat blevet spurgt og hvad var dets
kommentar?
Ministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger nedenfor
under afsnit 2.2.5. Miljøkonsekvensvurdering (MKV). Herudover
bemærkes det, som ovenfor anført, at tunnelelementfabrikken lig-
ger på dansk territorium, ligesom den ikke er genstand for stats-
traktaten. Spørgsmålet om bevarelse af fabrikken er således alene
et dansk anliggende.
Ministeriet gør herudover opmærksom på, at det fremgår af ud-
kast til lovforslaget om bevarelse produktionsområdet ved Rød-
byhavn og fravigelse af elforsyningsloven, at under de alminde-
lige bemærkninger punkt 3.4 om Ejerskabet af produktionsfacili-
teterne, at:
”Sund & Bælt Holding A/S har stor erfaring med at gennemføre
store anlægsprojekter og at drive kritisk infrastruktur. Trans-
portministeriet vurderer derfor, at ejerskabet af produktionsfaci-
liteterne mest hensigtsmæssigt bør forblive i Sund & Bælt-koncer-
nen. Ejerskab i Sund & Bælt-koncernen sikrer endvidere, at pro-
duktionsfaciliteterne er under statslig kontrol og kan stilles til rå-
dighed i forbindelse med gennemførelse af statslige projekter.
Side 24/46
Det foreslås derfor, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab
ejet af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transport-
ministerens beslutning, at stifte et selskab, som har til formål at
indtræde som den fremadrettede ejer af tunnelelementfabrikken,
arbejdshavn m.v. ved Rødbyhavn. Ejerskabet af produktionsfaci-
liteterne foreslås dermed udskilt i et selvstændigt selskab på linje
med selskabets øvrige aktiviteter, men uden statsgaranti sva-
rende til koncernens kommercielle selskaber. Den nærmere sel-
skabsretlige organisering vil ske inden for selskabslovens almin-
delige regler og vil således kunne ske ved spaltning, aktivoverdra-
gelse, fusion, apportindskud eller på anden vis. Der vil med den
foreslåede bestemmelse kunne ske koncernintern overdragelse af
produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn.
Når lovforslaget er vedtaget, vil der blive analyseret en konkret
organiseringsmodel. En mulig model kan være, at Sund & Bælt
Holding A/S ikke har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i
forretningsmæssige beslutninger, men at Sund & Bælt Holding
A/S udbyder en koncession på driften, indgår lejeaftaler eller til-
svarende. Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter transportmi-
nisteren gennem vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den
præcise organisering på baggrund af en aftale i forligskredsen
herom, hvori blandt andet en businesscase for bevarelse af tun-
nelelementfabrikken indgår.
Overdragelse af ejerskabet af produktionsfaciliteterne fra Sund &
Bælt Holding A/S til et nyt selskab vil først blive effektueret, når
transportministeren træffer beslutning herom. Bestyrelsen i Sund
& Bælt Holding A/S skal godkende stiftelsen af det nye selskab.”
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at Er
Fællesudvalget i statstraktaten nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 20 i
Bekendtgørelse af traktat af 3. september 2008 med Tyskland om
en fast forbindelse over Femern Bælt af 13/04/2010 skal der ned-
sættes et fællesudvalg til varetagelse af artikel 2, stk. 3 og er dette
udvalg nedsat og har det diskuteret en eventuel bevarelse af tun-
nelelementfabrikken? Vi anmoder herved om aktindsigt i forelæg-
gelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for udvalget, hvem
udvalgets medlemmer er og eventuelle referater fra møder hvor be-
varelse af tunnelelementfabrikken er fremlagt.
Side 25/46
Endvidere anføres det, at Er Konsultationsorganet i statstraktaten
nedsat og hørt? – Ifølge Artikel 19 i Bekendtgørelse af traktat af 3.
september 2008 med Tyskland om en fast forbindelse over Femern
Bælt af 13/04/2010 skal der nedsættes et
Konsultationsorgan "til formål at drøfte spørgsmål af regional inte-
resse" og en bevarelse af tunnelelementfabrikken med begræns-
ning af saltvandsindstrømningen, påvirkning af bundfauna og
vandkvalitet i Femern Bælt, må betegnes som af regional interesse.
Er dette Konsultationsorgan nedsat og har det diskuteret en even-
tuel bevarelse af tunnelelementfabrikken? Vi anmoder herved om
aktindsigt i forelæggelse af bevarelse af tunnelelementfabrikken for
Konsultationsorganet, hvem Konsultationsorganets medlemmer er
og eventuelle referater fra møder hvor bevarelse af tunnelelement-
fabrikken er fremlagt.
Ministeriet bemærker, at det ovenfor anførte besvares som akt-
indsigt, hvorfor nærmere herom ikke fremgår af dette høringsno-
tat.
2.1.5. Statsstøtte, konkurrenceforvridning m.v.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Stats-
støtte og konkurrenceforvridning – Formålet med bevarelse af tun-
nelelementfabrikken er "at sikre et fortsat statsligt ejerskab af
produktionsområdet og produktionsfaciliteterne" og "at mulig-
gøre kortere anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægs-
projekter", og "at produktionsfaciliteternes eventuelle
overskudskapacitet også kan komme det private marked til
gavn." Det er statsstøtte og minder om statsstøtteordninger for
skibsværfter i 1970'erne. Andre producenter af elementer vil have
højere priser, hvorved anlægsloven er konkurrenceforvridende. De
omtalte eventuelle anlægsprojekter vil opnå fordele af billigere ele-
menter, hvorved andre projekter, det være sig private eller offent-
lige, forholdsvis fordyres. Projekter der kan opnå fordele af ele-
menter fra den statsejede elementfabrik vil opnå støtte fra politisk
side på bekostning af andre projekter, der ikke kan, f.eks. projekter
til grøn omstilling.
Ministeriet skal oplyse, at det fremgår af udkastet til lovforslaget
om bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravi-
gelse af elforsyningsloven, at ”Der er forskellige løsninger til en
mulig model for det fremtidige ejerskab, f.eks. via en fraspaltning
Side 26/46
af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne fra Femern
A/S og overdragelse heraf til et andet selskab i koncernen. Der
kan også ske en aktivoverdragelse, fusion eller indskud af pro-
duktionsfaciliteterne som apportindskud i et nyt selskab. Uagtet
hvilken model der vælges, vil overdragelsen ske inden for sel-
skabslovens almindelige regler og uden nogen former for stats-
støtte i det nye selskab.”
Transportministeriet kan ligeledes bemærke, at der lægges op til,
at Sund & Bælt A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding
A/S bemyndiges til at stifte et selskab, der ejer produktionsfacili-
teterne uden statsgaranti svarende til koncernens kommercielle
selskaber og således uden statsstøtte og med respekt for EU's kon-
kurrenceregler.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører også:
Statsstøtte og EU Kommissions kendelse fra 2020 – EU Kommissi-
onens kendelse om statsstøtte fra 2020 understreger at statsstøtte
ikke er accepteret af kommissionen. Kendelsen sætter en forvent-
ning op for tilbagebetaling af statslånene. Tunnelelementfabrikken
er en integreret del af budgetterne for Femernforbindelsen og det
er ikke klart, hvordan en bevarelse af tunnelelementfabrikken op-
fattes i forhold til denne kendelse. Elementfabrikken tænkes an-
vendt i 20-30 år, hvilket går ud over de 16 år for tilbagebetaling,
kendelsen fra EU Kommissionen opererer med.
Ministeriet skal henvise til ministeriets svar ovenfor.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører endvi-
dere: Giver EU Kommissionen statsstøtte - Europa-Kommissionen
har givet støtte ad flere omgang til Femernforbindelsen:
1.351 mio. kr. til projektets projekteringsfase og forberedende an-
lægsarbejder 2007-2015; 4,4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde
2017-2023; 4 mia. kr. til projektets anlægsarbejde 2022-2025; 266
mio. kr. til projektering af udbygningen af de danske jernbaneland-
anlæg; 875 mio. kr. til det igangværende anlægsarbejde mellem
Side 27/46
Ringsted og Nykøbing Falster; og 29 mio. kr. til detailprojektering
af udbygning af jernbanen mellem Nykøbing Falster og syd for Ho-
leby. Vil bevarelsen af tunnelelementfabrikken modtage støtte, di-
rekte eller indirekte, fra EU Kommissionen? Og i tilfælde af at EU
Kommissionen støtter tunnelelementfabrikken er der tale og stats-
støtte fra EU Kommissionen?
Ministeriet skal henvise til ministeriets svar ovenfor.
2.1.6. Høringsmaterialet og lovforslaget
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører:
Høringsmateriale og forslag til anlægslov utilstrækkelig – Vores
holdning, er at høringsmaterialet, de udfærdigede rapporter, kort-
grundlag og selve forslaget til anlægslov, er utilstrækkeligt gen-
nemarbejdet til at danne grundlag for en lov, der omhandler ele-
menter af stor vigtighed og bevågenhed, hvorfor vi indstiller at
forslaget trækkes tilbage. Der er reel usikkerhed om, hvorvidt sik-
kerheden i verdens længste sænketunnel er tilstrækkeligt vareta-
get. Konsekvenser på saltvandsindstrømningen er ikke tilstrække-
ligt belyst.
Sp. 6.1 Vil ministeren trække forslaget tilbage?
Det er Transportministeriets opfattelse, at både høringsmateria-
let, Miljøkonsekvensrapporten (MKV’en), kortgrundlag og selve
udkastet til lovforslaget er tilstrækkeligt gennemarbejdet. Der
henvises herudover til de øvrige bemærkninger i nærværende hø-
ringsnotat.
Ministeriet bemærker endvidere, at som det fremgår af udkastet
til lovforslaget, er det Folketingets vedtagelse af lovforslaget der
vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderin-
ger. Derfor fremsættes lovforslaget naturligvis.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Fravigelse af bygningsreglementet
Birte Lauridsen anfører under emnet Bygningsreglement, at ”I
bemærkninger til loven (side 13) står der at bygningsreglementet
Side 28/46
ikke skal gælde for de eksisterende bygninger og anlæg. Fordi fa-
brikken er opført uden ansvar for bygningsreglementet. Kun for
nye ting.
Jeg kan sagtens se at det kan blive besværligt at skulle lave noget
om og det vil nok også koste nogle penge.
Men Bygningsreglementet er vedtaget af en årsag (beskyttelse af
mennesker) og der er forskel på en midlertidig fabrik og en der skal
ligge 30 - 40 år. (Estimat i bemærkninger til loven: Teknisk levetid
20 - 30 år ud over Femern byggeriet).
Jeg synes at man skal prioriterer menneskers sikkerhed højst og
lade bygningsreglementet gælde. Er der mangler der ikke KAN æn-
dres må der søges dispensation således at det bliver vurderet hvor
vigtigt det er for sikkerheden.”
Transportministeriet bemærker, at den pågældende bestemmelse
har alene til formål at fravige byggelovens § 16, stk. 1, der vedrø-
rer ansøgning om byggetilladelse, og bygningsreglementet. Byg-
gelovens øvrige regler vil fortsat finde anvendelse for produkti-
onsområdet, herunder krav til brandsikkerhed. Dertil kan næv-
nes, at arbejdsmiljølovens bestemmelser også er gældende, herun-
der kravet om at arbejdsstedet skal indrettes, så det sikkerheds-
og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det fremgår af udka-
stet til lovforslaget under de specielle bemærkninger, at ”Det fore-
slåede indebærer, at det produktionsområde og de produktionsfa-
ciliteter, der opføres til etableringen af den faste forbindelse over
Femern Bælt samt i forbindelse med nødvendige aktiviteter til be-
varelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, ikke
udløser krav om byggetilladelse og overholdelse af bygningsreg-
lementet. Kommunen skal således ikke foretage nogen byggesags-
behandling som følge af, at produktionsfaciliteterne har ændret
karakter fra at være midlertidig til at skulle bevares. Derudover
foreslås det, at ombygninger af de anlæg, der er opført som mid-
lertidige til brug for anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen
heller ikke fremadrettet udløser krav om byggetilladelse efter
byggelovens § 16, stk. 1 og overholdelse af bygningsreglementet.
Det er ikke hensigten med ændringen, at eventuelle fremtidige nye
bebyggelser, tilbygninger, ombygninger, ændringer eller lig-
nende af produktionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der
går ud over bevarelsen af produktionsområdet eller produktions-
faciliteterne, der opføres til etableringen af den faste forbindelse
over Femern Bælt, skal omfattes af disse undtagelser. Såfremt der
sker eventuelle fremtidige nye bebyggelser, tilbygninger, ændrin-
ger eller lignende af produktionsområdet eller produktionsfacili-
Side 29/46
teterne, som omfattes af de omhandlede bestemmelser i byggelo-
ven og bygningsreglementet, vil dette kunne udløse krav om byg-
getilladelse og overholdelse af bygningsreglementet.”
2.2.2. Fravigelse af elforsyningsloven
Energinet anfører, at ” Ad afsnit 3.2.4 i det fremsendte forslag:
”3.2.4. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning Elforsyningslovens krav til eldistributionsvirksomheder ta-
ger ikke sigte på en virksomhed som Femern A/S, og det vil være
vanskeligt for Femern A/S at efterleve kravene i elforsyningslo-
ven. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at undtage Femern A/S
fra elforsyningslovens anvendelsesområde og i stedet bemyndige
transportministeren til at fastsætte nærmere regler for denne del
af Femern A/S’ virksomhed. UDKAST 15 Det foreslås på denne
baggrund, at Femern A/S i sin egenskab af infrastruturforvalter
for jernbaneforbindelsen på den faste forbindelse over Femern
Bælt undtages fra reglerne i elforsyningsloven på samme måde
som Banedanmark, og at transportministeren tilsvarende bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler for Femern A/S’ eldistributi-
onsaktiviteter i denne sammenhæng.”
Lovforslaget omhandler alene Femern A/S, men ikke Femern
Landanlæg A/S. Elforsyning til kørestrøm er derfor kun omfattet
for tunnelen, jf. det fremsendte ændringsforslag.
Energinet har løbende været i dialog med Femern-koncernen ved-
rørende levering af kørestrøm til Femernforbindelsen generelt. Her
er Energinet blevet orienteret om, at Femern Landanlæg A/S skal
eje kørestrømsforsyningen på land, hvorfor Energinet og Femern
har indgået nettilslutningsaftale omkring netop dette. Afhængig af
ejerskabsfordelingen mellem Femern Landanlæg A/S og Femern
A/S til kørestrømsforsyningen bør det verificeres, at de selskaber
som leverer kørestrømsforsyning i Femern-koncernen, også har
den nødvendige hjemmel hertil (eller undtagelse fra elforsyningslo-
ven).”
Transportministeriet bemærker, at undtagelsen angår og er be-
grænset til Femern A/S. Emnet tages videre i dialogen med Ener-
ginet og Sund & Bælt Holding A/S.
Energinet anfører endvidere, at ”Ad forslag til § 12, stk. 5
Formuleringen ”Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Fe-
mern A/S’ elforsyningsaktiviteter. Transportministeren fastsæt-
ter nærmere regler for Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter” kan
forstås som at have et ret bredt anvendelsesområde, da der i med-
før af elforsyningsloven bliver fastsat andre krav, vilkår og forplig-
telser til forbrugsanlæg, som er tilsluttet transmissionssystemet.
Side 30/46
Energinet antager (da den er tilsvarende Banedanmarks) at formu-
leringen skal forstås således, at Energinets godkendte metoder,
krav og vilkår der er fastsat i medfør af elforsyningsloven, fortsat er
gældende over for Femern som et transmissionstilsluttet forbrugs-
anlæg.
Det kunne derudover præciseres, om undtagelsen alene gælder for
Fermerns kørestrømsforsyning og ikke Femerns øvrige ”alminde-
lige” elforbrug.”
Cerius-Radius anfører, at ”Vi foreslår på den baggrund, at det skri-
ves direkte ind i lovbestemmelsen, at undtagelsen fra elforsynings-
loven alene vedrører Femern A/S elforsyningsaktiviteter vedrø-
rende kørestrøm til jernbaneforbindelsen. Med den nuværende
brede formulering i høringsudkastet er der lagt op til, at undtagel-
sen gælder Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter, hvilket i princippet
også kunne involvere andre typer af aktiviteter end kørestrøm.”
Transportministeriet bemærker samlet, at lovteksten vedrører, at
lov om elforsyning ikke finder anvendelse på Femern A/S’ elforsy-
ningsaktiviteter til jernbanedrift. Transportministeren fastsætter
nærmere regler for Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter. Der er
ikke umiddelbart med lovforslaget tænkt anderledes undtagelses-
principper end for Banedanmark.
Teksten i lovforslaget præciseres, så det tydeliggøres, at undtagel-
sen vedrører elforsyningsaktiviteter til jernbanedrift.
Cerius-Radius anfører, at ”Derudover fremgår følgende af de alm.
lovbemærkninger under punkt 3.2.3: ”Femern A/S aftager strøm
fra Energinets transmissionsnet til brug for Femern Bælt-forbin-
delsens kørestrømsforsyning m.v. og vil derfor normalt være om-
fattet af elforsyningslovens krav til eldistributionsvirksomheder.”
Vi finder formuleringen upræcis, da det ikke er aftaget af strøm fra
Energinets transmissionsnet, der i sig selv er afgørende for, at virk-
somheden som udgangspunkt vil være at anse som en eldistributi-
onsvirksomhed. I stedet bør der henvises til, at virksomheden som
udgangspunkt vil være at anse som en eldistributionsvirksomhed,
fordi den jf. definitionen i elforsyningsloven leverer elektricitet
til en ubestemt kreds af forbrugere.
Udover ovenstående gør vi opmærksom på at der i de alm. lovbe-
mærkninger under punkt 3.2.3. er henvist bekendtgørelse 1527 af
15. december 2019 om Banedanmarks levering af kørestrøm.
Bekendtgørelsen er ikke længere gældende men er erstattet af be-
kendtgørelse 2514 af 13. december 2021.
Side 31/46
Transportministeriet er enig i, at teksten i afsnit 3.2.4. bør præci-
seres, så det tydeliggøres, at undtagelsen vedrører elforsynings-
aktiviteter til jernbanedrift. Der er tale om en helt konkret kreds
af brugere. Bekendtgørelsen justeres endvidere som anført af Ce-
rius-Radius.
2.2.3. Administrative konsekvenser for kommunerne
Lolland Kommune anfører: ”S. 21 Lovbemærkninger: Det anføres
under 4.6, at Lolland Kommune kan få administrative opgaver. Det
bemærkes, at dette medfører administrative udgifter som kommu-
nen indtil videre ikke er blevet kompenseret for. Den udfordring, at
en enkelt kommune pålægges store administrative udgifter i for-
bindelse med nationale anlægsopgaver, fremgår også af Lolland
Kommunes høringssvar til anlægsloven fra 2015. Det er fortsat Lol-
land Kommunes vurdering, at kommunen bør kompenseres for
disse udgifter.”
Ministeriet bemærker, at det fremgår af udkastet til lovforslaget,
at ”Afhængig af hvilke konkrete projekter, der skal udføres på fa-
brikken, kan Lolland Kommune få en række administrative opga-
ver i forbindelse med myndighedsbehandling mv. Dette vil blive
vurderet i forbindelse med de konkrete projekters anlægslove.”
2.2.5. Miljøkonsekvensvurdering (MKV) m.v.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at An-
lægslov og VVM-vurdering, hvad tysk VVM-vurdering – Der er ud-
arbejdet en VVM – Miljøkonsekvensvurdering – til forslag om ny
anlægslov, men kun i Danmark. Der er ikke på tysk side fortaget en
lignende vurdering og det på trods af at tunnelelementfabrikken vil
påvirke søterritoriet på dansk og tysk side.
Ministeriet skal hertil bemærke, at tunnelelementfabrikken ligger
på dansk territorium, ligesom den ikke er genstand for statstrak-
taten. Spørgsmålet om bevarelse af fabrikken er således alene et
dansk anliggende.
Det bemærkes endvidere, at allerede i projektets afgrænsnings-
proces blev det vurderet, at der ikke var risiko for væsentlige
grænseoverskridende påvirkninger. Trafikstyrelsen har som
Side 32/46
myndighed for miljøkonsekvensvurderingen bekræftet denne vur-
dering, og derfor ikke fundet anledning til en ESPOO-høring af
Tyskland eller andre nabolande.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Be-
grænsning af saltvandsindstrømning – Miljøkonsekvensrapporten
beregner en begrænsning af saltvandsindstømning på 0,05%, som
med usikkerhed på 30%, som anvendt for Øresund, medfører et in-
terval på mellem 0,017 og 0,067%, der akkumuleres hvert eneste
år. Kumulativt vil denne begrænsning sammen med begrænsnin-
gen for Lynetteholm have uoprettelige konsekvenser. Overvejes en
eventuel Kattegatforbindelse med meget store begrænsninger i
indstrømningen vil Østersøen tage uoprettelig skade.
Transportministeriet bemærker, at der henvises til MKV’ens sam-
menfattende vurdering af de nævnte hydrografiske og havmiljø-
mæssige forhold (afsnit 7.1.5): “Virkningen af projektændringen
på vandudvekslingen med Østersøen (opgjort ved Darss-tærsk-
len) er beregnet til 0,00% for vandudvekslingen og -0,05% for
saltudvekslingen. Resultaterne er indenfor eller sammenlignelig
med den usikkerhed, en virkning på vand- og saltudveksling kan
beregnes med, og der kan derfor ikke påvises en virkning. Beva-
relsen af arbejdshavnen, det lidt højere kystnære beskyttelsesrev
og den ændrede orientering af sejlrenden til arbejdshavnen vil re-
sultere i en mindre påvirkning af de lokale strømforhold omkring
de nævnte strukturer uden betydning for den samlede hydrografi
i farvandet. På baggrund af ovenstående vurderinger konklude-
res det, at projektændringen ikke vil give anledning til egentlige
påvirkninger af hydrografien eller følgevirkninger på de vandke-
miske og biologiske forhold i Østersøen.”
Det følger heraf, at der ikke er anledning til at vurdere kumula-
tive hydrografiske virkninger i Østersøen.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det er Trafikstyrelsens vur-
dering at miljøkonsekvensrapporten og dertilhørende bilag til-
strækkeligt belyser projekts påvirkninger på saltvandindstrøm-
ning.
Side 33/46
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at An-
lægsloven vil ikke efterleve EU’s Havstrategidirektiv - Forslag til ny
anlægslov nævner at "Det er som led i udarbejdelsen af miljøkon-
sekvensrapporten vurderet, at projektet ikke vil være til hinder
for opnåelse af en god miljøtilstand i det berørte havområde. Det
sikres, at projektet ikke vil være uforeneligt med opnåelse af de
fastsatte miljømål i havstrategien." Vi mener denne vurdering er
forkert, at der over 20-30 år vil være en beviselig påvirkning og at
der er behov for en uvildig vurdering. Endvidere mener vi, at Dan-
mark ved begrænsning af saltvandsindstrømningen ikke efterlever
EU’s Havstrategidirektiv, som har til formål at fastholde eller etab-
lere ”God miljøtilstand” i alle europæiske havområder.
Transportministeriet bemærker, at det er Trafikstyrelsens vurde-
ring af forholdene vedr. Havstrategidirektivet er tilstrækkeligt
belyst. Trafikstyrelsen er miljømyndighed for sagen og ser ikke
behov for, at emnet gennemgår en uvildig vurdering ud over sty-
relsens.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører, at
Espoo direktivet er ikke overholdt – Anlægslov af 2014/1 LSF 141,
artikel 7, grænseoverskridende miljøeffekter, samt dansk og inter-
nationale aftaler foreskriver at grænseoverskridende påvirkninger
eller projekter skal i høring blandt de påvirkede lande. En be-
grænsnings af saltvandsindstrømningen vil påvirke alle lande om-
kring Østersøen. Sediments transport, forringet vandkvalitet og
ændring af bundfauna vil påvirke tysk territorie, hvor Tyskland
specifikt skal kontaktes. Der er ikke afholdt en Espoo høring eller
udarbejdet en Espoo rapport.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Vand
Side 34/46
til cement – Høringssvarene fremførte at grundvand ikke kan an-
vendes til produktion af cement for elementer og hvor Lollands
Kommune klart fremførte, at der ikke er grundvand til rådighed.
Vandrammedirektivet vil pålægge staten ikke at anvende grund-
vand til produktion af elementer. Femern A/S tiltænker derfor at
anvende en af 3 alternative måder til at levere vand: 1) Spildevand
fra Rødbyhavn Renseanlæg; 2) Overfladevand (regnvand) fra
Strandholm Pumpestation og 3) Havvand fra Femern Bælt, hvor
saltet fjernes. Saltvand ses som den bedste løsning, da mest stabil,
men også den dyreste. Høringsmaterialet opererer med 250.000
M³ vand per år. Femernforbindelsen vil forbruge 1.350.000 m3
vand i byggeperioden, hvor der i spidsbelastningsperioden skal an-
vendes maksimalt 450.000 m3/år, heraf 270.000 m3/år som
betonvand og resten som sanitært vand. Der er tale om rent grund-
vand. Større infrastrukturprojekter som f.eks. en eventuel Katte-
gatforbindelse vil forbruge langt mere vand, end hvad elementfa-
brikken i Miljøkonsekvensrapporten og forslag til anlægslov, er di-
mensioneret til. Det medfører flere overvejelser: A) Er der en ud-
vælgelse af infrastrukturprojekter som ikke inkluderer en eventuel
Kattegatforbindelse? B) Er der tale om en "salamimetode", hvor
Femern løbende vil udvide produktionsfaciliteterne, herunder faci-
liteter til betonvand eller C) Femern vil forbruge rent grundvand i
stedet for havvand til betonvand? Prisen varierer voldsomt med
mere end 100% og nærmer sig gætteri med den dyreste pris på 14-
25 DKK/m³ for havvand. Anlægsomkostningerne varierer også
med pris på 30-60 millioner.
Transportministeriet bemærker, at
A) Det danske samfund har behov for, at der er produktions- og
udskibningsfaciliteter til blandt andet fremtidige infrastruktur-
projekter, der blev aftalt i Infrastrukturplanen 2035 eller til andre
store anlægsprojekter. Der er ikke udvalgt specifikke fremtidige
anlægsprojekter der kan anvende produktionsfaciliteterne.
B) Som beskrevet i miljøkonsekvensrapporten tages der udgangs-
punkt i en produktionsintensitet svarende til Femern Bælt-projek-
tets. Hvis der i forbindelse med et kommende projekt er behov for
en højere produktionsintensitet, vil dette skulle vurderes på ny.
Det vurderes dog ikke sandsynligt, at det nuværende anlæg, som
er genstand for udkastet til lovforslag og miljøkonsekvensrap-
port, vil kunne rumme en højere produktionsintensitet end den be-
skrevne.
C) Femern Bælt-projektet har tilladelse til at anvende vand fra
Lolland Forsyning til produktionen på elementfabrikken. Det er
Side 35/46
selskabets og entreprenørens mål, at forbruget holdes på et mini-
mum, hvorfor eksempelvis vand fra rengøring efter støbning op-
samles og genbruges flere gange og suppleres med opsamlet
regnvand.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: CO₂
udledning – Danmark er udfordret på evnen til at nå klimamå-
lene i 2030. Elementfabrikken vil udlede en stor mængde CO₂,
hvor CO₂ mængden varierer og er op til 106.000 kg per år. Udfor-
dringerne er så store, at det er forventeligt, at flere infrastruktur-
projekter skrinlægges for at sikre målene, hvorfor behovet for en
fabrik yderligere begrænses. Konkret vil det medføre at Lollands
Kommune ikke kan nå de kommunale opstillede mål i 2030.
Transportministeriet skal henvise til MKV-rapporten, hvoraf
fremgår på side 243, at ”Den maksimale årlige udledning fra drift
og vedligehold på ca. 6.400 t CO2E i 2020 vil påvirke i mindre
moderat omfang Lolland Kommunes mulighed for at nå redukti-
onsmålene på 70% i 2030. Denne påvirkning forventes dog at
blive kraftigt reduceret hen mod år 2030 (til ca. 300 t).
Det er relevant at notere, at en bevarelse af produktionsområdet
vil spare op til 150.000 t CO2E ved ikke at skulle anlægge en ny
produktionsfacilitet til kommende projekter i Danmark et andet
sted. Derudover vil 3.100 t CO2E spares ved kun at skulle nedrive
ét produktionsanlæg og ikke to.”
Herud over fremgår det af MKV-rapporten, at ”Der vil videre
skulle foretages vedligeholdelsesarbejde, der vil udlede ca. 300 t
CO2E, så den totale besparelse for kommende projekter vil blive
ca. 153.000 t eller ca. 4 % af fremstillingserhverv og bygge-an-
lægssektorens udledninger i 2030. Denne væsentlige besparelse
taler for en løsning, der bevarer produktionsområdet på Lolland,
da det vil have en positiv effekt på det nationale CO2E regnskab.”
Herud over anføres det: Tilbagebetalingstid for CO₂ udledning for
Femern – Tænketankene Kraka og Concito beskriver i en ny rap-
port den "politiske skandale", at Femern-forbindelsen "først vil
have indhentet anlægsfasens CO2-udledning på knap 2 mio. ton
34 år efter færdiggørelsen – i det oprindelige klimaregnskab fra
Side 36/46
2013 lød forventningen på klimaneutralitet 10 år efter færdiggø-
relsen gennem trafikale ændringer, skriver Finans." En bevarelse
af tunnelelementfabrikken bidrager til og forlænger tilbagebeta-
lingstiden for CO₂ udledning i anlægsfasen, og forøger den sam-
lede mængde af CO₂ udledning.
Transportministeriet henviser til Transportministerens svar på
TRU spørgsmål 311 almindelig del.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører:
Manglende råstoffer – Danmark mangler allerede råstoffer og vil
mangle endnu flere med en elementfabrik. Hvor skal disse råstof-
fer komme fra?
Transportministeriet bemærker at Miljøvurderingen vedrører be-
varelse af fabrikken og ikke tilvejebringelse af råstoffer.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Støj
og trafik i 20+ år i Rødby Havn – Selve produktionen af elementer
vil skabe et støj-helvede i Rødby Havn, der vil gøre mange syge.
Miljøkonsekvensrapporten nævner at "Støjniveauet forventes at
kunne overholde aktuelle støjkrav til driften på 70 dB om dagen
og 40 dB om natten." WHO mener at 53dB er det maksimale
støjniveau mennesker kan klare uden at blive syge. Transport af rå-
stoffer, cement og andet til elementfabrikken vil skabe støj, støv og
partikelforurening i Rødby Havn.
Transportministeriet bemærker, at støjen fra produktionsområ-
det er vurderet ud fra de samme kriterier som er anvendt ved de
tidligere vurderinger af støj fra byggeriet af Femern-forbindel-
sen, herunder den nuværende miljøgodkendelse af tunnelelement-
fabrikken. Det fremgår endvidere af Miljøkonsekvensrapport –
Bevarelse af produktionsområdet, side 123, ”…at boliger i Rødby-
havn ikke vil blive udsat for støj fra produktionsområdet, der
udenfor normal arbejdstid overstiger 40 dB. På grund af afstan-
Side 37/46
den vurderes det, at støjen fra produktionsområdet vil være la-
vere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra
permanente virksomheder, jf. tabel 6.3.”. Det er således kun in-
denfor normal arbejdstid, at støjen kan være højere, jævnfør rap-
porten side 125: ”Når produktionsområdet er i drift, vil der være
tale om døgndrift. Støjforholdene vil derfor være ens eller næsten
ens døgnet rundt i driftsperioden. Det må dog forventes, at der in-
den for normal arbejdstid, det vil sige i dagperioden på hverdage
og eventuelt lørdag formiddag, kan forekomme støj med højere
niveauer end i øvrige tidsrum.”
Det er derfor, som anført i rapporten side 126, den samlede vur-
dering, at en bevarelse af produktionsområdet vil medføre en
ubetydelig negativ støjpåvirkning af Rødbyhavn.
WHO’s anbefaling om 53 dB vedrører kun støj fra vejtrafik. Den
kan ikke uden videre overføres til støj fra en virksomhed, fordi
støjen fra de to støjkilder opgøres på forskellige måder. Vejstøj
opgøres således som en vægtet døgnmiddelværdi for perioderne
dag, aften og nat. Et trafikstøjniveau på 53 dB for hele døgnet
svarer således typisk til et trafikstøjniveau i natperioden på ca. 45
dB. Der er i rapporten side 125 redegjort for, hvordan anbefalin-
ger fra WHO kan være relevante for støj fra produktionsområdet.
WHO anbefaler således, at støj om natten generelt ikke overstiger
40 dB. Som nævnt ovenfor vil støjen fra produktionsområdet ikke
overstige dette niveau i Rødbyhavn og heller ikke ved alle andre
boliger og sommerhuse i området.
Med hensyn til transport til og fra produktionsområdet, vil det
ske ad motorvejen og Færgevej.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at Miljøkonsekvensrapporten
indeholder tilstrækkelige vurderinger vedr. støj.
Birthe Lauridsen anfører i forhold til Transport, at ” Transport af
elementer fra Rødby til XX er slet ikke vurderet i MVR. I bemærk-
ninger til loven står der blot at det forventes “medføre en reduktion
af miljø - og klimapåvirkning” (side 7 nederst). Der henvises til be-
sparelser for miljø og økonomi ved at der ikke skal etableres fabrik-
ker ved andre projekter. Det lyder tilforladeligt, men vi VED det jo
ikke. Vi tror.
Da det er hele grundlaget for at bevare fabrikken mener jeg at på-
virkningen af transporten skal undersøges. F.eks. hvis de skal sejles
så en miljøvurdering af hvordan havmiljøet bliver påvirket.
Side 38/46
Transportministeriet bemærker, at miljø- og klimapåvirkninger
forbundet med transport af elementer, der produceres på produk-
tionsområdet i fremtiden, belyses i forbindelse med de konkrete
projekter, som elementerne skal indgå i.
Det bemærkes således, at transporten til og fra fremtidige an-
lægsprojekter vil skulle indgå i et givent projekts miljøvurderings-
proces.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Ad-
gangskanalens retning – Anlægsloven foreslår at retningen af ad-
gangskanalen ændres fra en "skråt indfaldene" vinkel til en "vinkel-
ret indfaldene" adgang.
Sp. 1.1 Hvad er begrundelsen for denne ændring?
Sp. 1.2 Har den ændrede adgang konsekvenser for tilsanding af
Rødby Havn og "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 1.3 Har den ændrede adgang konsekvenser for saltvandsind-
strømningen til Østersøen?
Transportministeriet bemærker, at det foreliggende forslag til an-
lægslov for bevarelsen af tunnelelementfabrikken på Lolland ta-
ger afsæt i det foreliggende projekt, den dertil udarbejdede MKV-
redegørelse, som er sammenfattet i en implementeringsredegø-
relse, og de projektændringer, som løbende forelægges, vurderes
og afgøres af de kompetente myndigheder i takt med udviklingen
af projektets detaljerede design og udførelse. Adgangskanalens
etablerede udformning vinkelret på kysten udgør således en god-
kendt del af det foreliggende projekt og indgår i den samlede vur-
dering af de projektændringer i det marine område, som behand-
les i MKV for bevarelsen af tunnelelementfabrikken.
Adgangskanalens etablerede udformning er udtryk for en design-
optimering knyttet til arbejdshavnens funktion og indfaldsvinklen
har ingen væsentlig betydning for de nævnte tilsandingsforhold
eller for saltvandsindstrømningen til Østersøen.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
Side 39/46
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Beva-
rede ydermoler – Ydermolerne omkring "tunnelelementfabriks-
havnen" foreslås bevaret, antagelig for at beskytte "tunnelelement-
fabrikshavnen".
Sp. 2.1 Har bevarelsen af ydermolerne konsekvenser for salt-
vandsindstrømningen til Østersøen?
Transportministeriet bemærker, at der henvises til bemærknin-
gerne til ovenfor anførte om ”Begrænsning af saltvandsindstrøm-
ning” under afsnit 2.2.5. Miljøkonsekvensvurdering (MKV) m.v.
Trafikstyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at ”Det er styrel-
sens vurdering at miljøkonsekvensrapporten og dertilhørende bi-
lag tilstrækkeligt belyser projekts påvirkninger på saltvandind-
strømning.”
Birthe Lauridsen anfører under emnet Sandtilførsel/kystmorfologi,
at ”På side 37 i bemærkning til loven er beskrevet 2 forhold som vil
påvirke kystmorfologien:
 Bevarelse af ydermolerne for arbejdshavn
 Afkortelse af kystklinten fra ca. 1500 m til ca. 1000 m
Konsekvensen er en reduktion af sandtilførslen mod øst.
Der står at det er irreversibelt og dermed væsentligt, men der står
intet om hvad så!
Det mener jeg der skal tages stilling til.
Transportministeriet kan oplyse, at der henvises til Miljøkonse-
kvensvurderingen side 273:
”1.1.1 Kystmorfologi
I forhold til referencescenariet vil projektændringen give langva-
rige påvirkninger af såvel det samlede sedimentbudget øst for
landvindingsområdet, som den afledte fordeling af et sediment-
underskud på kyststrækningen øst for landvindingsområdet. På-
virkningerne af projekt¬ændringen vil dog kunne afværges fuld-
stændigt ved at den allerede planlagte og påbegyndte sandfod-
ring øges fra 14.000 m3/år til 15.700 m3/år og eventuelt placeres
anderledes. Den allerede planlagte og påbegyndte monitering af
kyststrækningen øst for landindvindingen vil udgøre et tilstræk-
keligt grundlag for at kontrollere, at sandfodringen har den øn-
skede effekt og om nødvendigt for at tilrettelægge de nødvendige
justeringer af sandfodringer. Overvågningen vil blive udført
hvert andet år og består af opmåling af 25 kystprofiler fordelt
langs den påvirkede kyst samt af kystlinjen langs samme stræk-
ning.”
Side 40/46
Herudover bemærkes det, at emnet vurderes at være behandlet
tilstrækkeligt i miljøkonsekvensvurderingen.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Af-
kortning af det vestlige landvindingsområde – Afkortning af det
vestlige landvindingsområde er foreslået, grundet en mindre
mængde materiale til rådighed efter ændret graveprogram, hvorfor
arealet for landindvinding gøres mindre - Side 9 i Baggrundsrap-
port for marine forhold ved bevarelse og fortsat drift af produkti-
onsområdet "Landvindingen vest for Rødbyhavn er afkortet i den
vestlige ende som følge af et ændret graveprogram i forhold til
FEHY (2013b), som har medført mindre mængder materiale til-
gængeligt til indbygning".
Sp. 3.1 Hvilke ændrede forhold, herunder hvad skal ikke udgra-
ves, er skyld i det ændrede graveprogram?
Sp. 3.2 Skaber afkortningen en ændret kystnær transport af sedi-
menter?
Sp. 3.3 Har afkortningen indvirkning på tilsanding af Rødby
Havn og eller områder nær de bevarede ydermoler
for "tunnelelementfabrikshavnen"?
Sp. 3.4 Påvirkes Femern-sænketunnellen eller nærområdet til Fe-
mern sænketunnellen af afkortningen, herunder ændrede sedi-
mentaflejringen nær eller på Femern sænketunnellen?
Sp. 3.5 Kan skibe komme tættere under land med afkortningen?
Det bemærkes, at ”Afkortningen/reduktionen af det vestlige land-
område udgør en del af det foreliggende projekt.
Der henvises til Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsens afgørelse d.
10/12 2020: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddeler hermed
tilladelse til ændringsprojektet, jf. femernlovens § 8, stk. 1 og
MKV-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2). Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen har efter en screening af sagen afgjort, at projektet ikke
kræver en miljøkonsekvensvurdering (MKV) og dermed ikke er
MKV-pligtigt, jf. femernlovens § 8, stk. 2, og VVM-bekendtgørel-
sens § 5, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har endvidere
vurderet, at det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med an-
dre planer og projekter 1 Lov 575 af 04/05/2015 om anlæg og
drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende land-
anlæg i Danmark 2 Bekendtgørelse nr. 106 af 02/02/2016 om
Side 41/46
vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurde-
ring vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse
dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser
af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med
tilhørende landanlæg i Danmark Side 2 (4) antages at kunne på-
virke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder væsent-
ligt. Styrelsen afgør således, at projektet ikke kræver en konse-
kvensvurdering af Natura 2000-områder, femernlovens § 9, jf.
VVM-bekendtgørelsens § 8, stk. 1.”
Transportministeriet bemærker i forlængelse heraf, at Trafiksty-
relsen har med afgørelsen af 10 december 2020 tilladt reduktio-
nen af det vestlige landområde.
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Hæv-
ning af bunden med 1 m på det kystnære beskyttelsesrev – Miljø-
konsekvensrapport Baggrundsrapport for marine forhold ved be-
varelse og fortsat drift af produktionsområdet og Miljøkonse-
kvensrapporten nævner kun med meget få ord den ekstra projekt-
ændring, der gennemgås på mindre end én side.
Områderne, der skal hæves, fremgår ikke klart af rapporterne, der
nævner "en mindre hævning af bunden hen over det kystnære be-
skyttelsesrev ved Lolland og Femern". Ligeledes er kortgrundlaget
yderst mangelfuldt og i en ringe opløsning. "Figur 4.8 Skitser af
kystnært beskyttelsesrev fra definitions tegninger fra november
2014" indikerer i "Crosssections A-A, B-B, C-C og D-D", at hæv-
ning af bunden skal ske både på den tyske og danske side.
Sp. 4.1 Er hævningen af bunden udelukkende ved kysten ud for
Lolland eller også på den tyske side ved Femern?
Figuren viser, at sænketunnellen ca. 400 m inden den rammer ky-
sten ved Lolland er 1m over havbunden.
Ovenover sænketunnellen placeres et 1m beskyttelseslag. Forslag
til anlægslov vil udvide dette beskyttelseslag med yderligere 1m.
Det fremgår ikke hvorfor der er behov for at hæve beskyttelseslaget
medyderligere 1m, eller for hvilken længde eller om 2m måske er
bedre? Forundersøgelserne til en eventuel Kattegatforbindelse ope-
rerer med et 10 m beskyttelseslag oven på en sænketunnel.
Figur 4.7 Skitser af kystnært beskyttelsesrev fra konceptdesignet
fra marts 2011, der er "referencescenarie", viser en problematik
Side 42/46
ved grundstødning af skibe, hvor beskyttelseslaget på 1m skal af-
hjælpe dette. Det er sandsynligt at hævningen af beskyttelseslaget
med yderligere 1m ligeledes er for at afværge grundstødning.
Sp. 4.2 Hvad har forårsaget behovet for at hæve bunden med
yderligere 1m?
Sp. 4.3 Er hævningen af bunden med 1m tilstrækkeligt for at
undgå grundstødning af skibe?
Sp. 4.4 Hvad er omkostningen ved hævning af bunden med 1m?
Sp. 4.5 Hvem betaler for omkostningen ved hævning af bunden
med 1m?
Sp. 4.6 Hvad er konsekvensen af IKKE at hæve bunden med 1m?
Sp. 4.7 Hvorfor er denne hævning slet ikke nævnt i forslaget til
anlægslov?
Sænketunnellen er 1m over havbunden for ca. 400m, beskyttet af
et 1-1,5m beskyttelseslag, og skal nu yderligere beskyttes med 1m.
Samlet en "dæmning" på mindst 3m over havbunden. Storebælts-
forbindelsen og Øresundsforbindelsen er lavet med kravet om en
nul-løsning for saltvandsindstrømningen til Østersøen med en
række afværgeforanstaltninger, herunder kompensationsafgrav-
ninger. Og ligeledes er der et krav om en nul-løsning for Femern-
forbindelsen.
Sp. 4.8 Hvilke konsekvenser har hævning af bunden med 1m på
saltvandsindstrømningen til Østersøen?
Sp. 4.9 Er der foretaget beregninger af blokeringseffekt på salt-
vandsindstrømningen ved hævning af bunden med 1m på den ty-
ske side ved Femern?
Sp. 4.10 Er der lavet en Miljøkonsekvensvurdering i Tyskland, der
inkluderer en hævning af bunden med 1m ved Femern?
Der er en omkostning ved at sikre tunnelen mod grundstødning,
hvilket en hævning af bunden måske tænkes af afhjælpe. Der er li-
geledes en omkostning for saltvandsindstrømning ved at hæve
bunden, og der er ingen afværgeforanstaltning forslået i forslag til
anlægslov eller i Miljøkonsekvensrapporten.
Sp. 4.11 Hvilke afværgeforanstaltninger tænker ministeriet imple-
menteret?
Sp. 4.12 Er "løsningen" i stedet at begynde tunnelen 400-1000 m
tidligere på land ved Rødby, sænke sænketunnellen de 400m så
tunnelen ligger i dybde med havbunden?
Transportministertiet bemærker, at det omtalte kystnære beskyt-
telsesrev ved Lolland har i lighed med det tilsvarende beskyttel-
sesrev ved Fehmarn altid været en del af projektet.
Det opdaterede design er udtryk for en optimering af beskyttel-
sesrevets funktion. Det ændrede design har ligget til grund for
den ansøgning, som Femern A/S indgav til de tyske myndigheder
i 2015/2016 og er lagt til grund for de præsenterede beregninger
Side 43/46
og vurderingen af det kommende anlægs samlede blokkeringsef-
fekt på vand- og saltudvekslingen (opgjort ved Darss-tærsklen).
Det er konceptuelt ikke korrekt og derfor ikke meningsfuldt at fo-
retage en isoleret beregning og vurdering af de enkelte projektele-
menters andele af den samlede påvirkning af vand-og saltudve-
klingen i Femern Bælt. Med hensyn til det samlede projekts virk-
ning på hydrografien og saltvandsindstrømningen til Østersøen
henvises til besvarelsen af pkt. 14, at projektændringen ikke vil
give anledning til egentlige påvirkninger af hydrografien eller
følgevirkninger på de vandkemiske og biologiske forhold i Øster-
søen. (Der henvises således til bemærkningerne under det ovenfor
anførte emne ”Begrænsning af saltvandsindstrømning”).
Cand. Scient. Lars Bagge Hommel-Nielsen (medlem af bestyrelsen
for ”NEJ til Kattegatforbindelsen og højhastighedstog i Vestsjæl-
land), Advokat Helle Lokdam (medlem af bestyrelsen for ”STOP
motorvej over Samsø”), Søren Stockmarr (medlem af bestyrelsen
for ”STOP motorvej over Samsø”) og Jacob Bregnballe (Formand
for bestyrelsen for ”NEJ tak til motorvej på Asnæs”) anfører: Er de
4 projektændringer i høringsmaterialet en del af forslag til anlægs-
lov? – Høringsmaterialet, herunder Miljøkonsekvensvurdering,
nævner 4 projektændringer – adgangskanalens retning, bevarede
ydermoler, afkortning af det vestlige landvindingsområde og hæv-
ning af bunden med 1 m på det kystnære beskyttelsesrev.
Forslag til anlægslov og noterne til forslaget, f.eks. Introduktion,
nævner IKKE disse 4 ændringer. Forslag til anlægslov nævner ude-
lukkende "produktionsfaciliteter for tunnelelementfabrikken",
hvor de 4 projektændringer ikke præsenteres, som del af produkti-
onsfacelifterne eller kan opfattes/betegnes som del af produktions-
facelifterne. En bevarelse af tunnelelementfabrikken vil kræve be-
varelse af ydermolerne for at beskytte "tunnelelementfabrikshav-
nen" og en ændring af adgangskanalen kan give god mening for at
få elementerne ud til havs. Afkortning af det vestlige landvindings-
område og hævning af bunden med 1m på det kystnære beskyttel-
sesrev er ikke nødvendig for at bevare tunnelelementfabrikken el-
ler har noget med dennes bevarelse at gøre. Miljøkonsekvensrap-
port Baggrundsrapport for marine forhold ved bevarelse og fort-
sat drift af produktionsområdet nævner projektændringerne Ad-
gangskanalens retning og Bevarede ydermoler, mens at "I tillæg
hertil er der, som tidligere nævnt, indført mindre ændringer af
Femern Bælt-projektet i forhold til den oprindelige MKV-redegø-
relse (Femern A/S 2013). Disse ændringer omfatter en afkortning
af det vestlige landvindingsområde på 500 m samt en mindre
hævning af bunden hen over det kystnære beskyttelsesrev ved
Lolland og Femern."
Side 44/46
Sp. 5.1 Skal vi forstå det på den måde, at projektændringerne (ad-
gangskanalens retning, bevarede ydermoler, afkortning af det
vestlige landvindingsområde og hævning af bunden med 1m på
det kystnære beskyttelsesrev) IKKE er en del af anlægsloven?
Sp. 5.2 Hvis projektændringerne er en del af forslaget til anlægs-
lov, skal de så ikke nævnes i forslaget til anlægslov og med uddy-
bende beskrivelse i noterne?
Transportministeriet bemærker, at det foreliggende forslag til an-
lægslov for bevarelsen tunnelelementfabrikken på Lolland tager
afsæt i det foreliggende projekt, den dertil udarbejdede MKV-re-
degørelse, som er sammenfattet i en implementeringsredegørelse,
og de projektændringer, som løbende forelægges, vurderes og af-
gøres af de kompetente myndigheder i takt med udviklingen af
projektets detaljerede design og udførelse. Adgangskanalens ud-
formning og afkortningen af det vestlige landområde er således
godkendte dele af det foreliggende projekt og indgår i den sam-
lede vurdering af de projektændringer i det marine område, som
behandles i MKV for bevarelsen af tunnelelementfabrikken.
Birthe Lauridsen anfører, at ”Begrænset MiljøVurderingsRapport -
MVR er begrænset til det tilfælde hvor fabrikken fortsætter som
tunnelelementfabrik. Det er ikke sikkert at det sker ligesom det
ikke er sikkert at anden anvendelse er i samme scope som tunnel-
elementfabrikken. Jeg mener derfor at der skal tages højde for at
MVR skal “genbesøges” når fabrikken skal bruges til noget andet.
Transportministeriet bemærker, at det vides ikke på nuværende
tidspunkt hvilke konkrete projekter der i fremtiden vil anvende
produktionsområdet, herunder fabrikken. Med henblik på at
kunne belyse hvilke påvirkninger af bl.a. miljøet det vil medføre,
hvis produktionsområdet bevares, tager miljøkonsekvensvurde-
ringen derfor udgangspunkt i en produktion, der i produktions-
metode og materialeforbrug svarer til fremstillingen af tunnelele-
menter til Femern Bælt-forbindelsen.
Hvis produktionsområdet i fremtiden skal anvendes til en pro-
duktion, der i metode eller materialeforbrug væsentlig adskiller
sig fra det vurderede, skal der udarbejdes nye miljøvurderinger.
Fremtidige anlægsprojekter vil således skulle gennemgå en miljø-
vurderingsproces ved de(n) relevante myndigheder.
Transportministeriet bemærker således, at omtalte miljøkonse-
kvensvurdering og udkastet til lovforslaget vedrører bevarelsen
af produktionsområdet ved Rødbyhavn, hvorfor fremtidige an-
lægsprojekter ligeledes vil skulle miljøkonsekvensvurderes.
Side 45/46
Birthe Lauridsen anfører under emnet Natur, at ” På side 21 i be-
mærkninger til loven står der:
“Den natur, som det oprindeligt var planlagt etableret inden for
produktions- området, bliver i stedet etableret på andre egnede
steder i nærheden. Det skal sikre, at områdets biologiske sammen-
hæng og funktion bliver opretholdt, som det oprindeligt var plan-
lagt. Overvågningen af erstatningsnaturen vil fortsætte, når pro-
duktionsområdet og produktionsfaciliteterne bliver bevaret.”
Og på side 30 er nævnt vandhuller til tudser og frøer.
Hvor vil den natur blive etableret? Hvilke garantier er der?
I MVR side 40 står der bl.a.:
• “Arealet med ny lysåbne natur og nye vandhuller reduceres i stør-
relse
…
• Kystbeskyttelsen mellem tunnel-portalen og arbejdshavnen redu-
ceres til en længde på 700 m indtil nedtagningen
• Ca. 190 ha landområde nord for det kulturhistoriske dige kan
ikke reetableres før en nedtagning “
I VVM redegørelsen fra Femernprojekter er det beskrevet at kysten
skal genetableres og der i kystområdet skal være vandhuller bl.a. til
frøer og salamandere.
“Genskabelsen af diget og de omkringliggende arealer er en væ-
sentlig del af at afværge projektets langsigtede virkninger på kyst-
landskabet, herunder dets betydning for områdets plante- og dyre-
liv.“
I det grafiske materiale på borgermødet blev det beskrevet at nogle
af vandhullerne skal placeres nord for fabrikken.
På borgermødet forklarede en af direktørerne at det var vanskeligt
at finde plads til træer nord for fabrikken der kunne skærme bor-
gernes udsigt. Det var pga. dige - cykel/gangsti - vej og så kommer
vindmøllerne. Hvis der ikke er plads til en række træer så tænker
jeg at vandhullerne ikke bliver ret store.
Jeg vil foreslå at naturetableringen bliver ændret til et sammen-
hængende stykke strand-natur længere henne på
kysten (vest for Rødby Havn) hvor placeringen er defineret i lo-
ven.”
Transportministeriet bemærker, at en bevarelse af produktions-
området vil medføre, at de seks vandhuller, der er oprindeligt, var
planlagt placeret på produktionsområdet først kan etableres på et
senere tidspunkt end oprindeligt forudsat, men forventningen er
at vandhullerne etableres i løbet af et par år. For at afværge for
den væsentlige påvirkning af bilag IV-padderne grønbroget tudse
og spidssnudet frø er det nødvendigt at etablere seks erstatnings-
vandhuller på områder beliggende uden for produktionsområdet.
Side 46/46
Erstatningsvandhullerne placeres strategisk for at sikre spred-
ningen af arterne og etableres inden for samme tidsperiode, som
oprindeligt planlagt. Placeringen vil desuden understøtte bestan-
den af springfrø.
Tre af vandhullerne placeres på det nye landområde øst for ar-
bejdshavnen. To af de resterende tre vandhuller placeres mellem
nedkørslen til tunnelportalen og produktionsområdet, mens det
tredje vandhul placeres umiddelbart nord for produktionsområ-
dets østlige afgrænsning. Vandhullernes størrelse vil i udgangs-
punktet være i gennemsnit 400 m2.
Mulighederne for at forskønne voldene med beplantning og for at
øge biodiversitet i området er igangsat og der indledes i efteråret
en række testforsøg med lokale frøblandinger bl.a. med sigte på at
øge biodiversiteten.
Trafikstyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at ovenstående be-
mærkninger opklarer placeringen og planerne for vandhullerne. I
forhold til garantien for etableringen af disse forpligtes bygherre
at udføre projektet i overensstemmelse med miljøkonsekvensrap-
porten.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-
ger:
 § 12, stk. 5 er præciseret således, at undtagelsen vedrører
elforsyningsaktiviteter til jernbanedrift.
 Bemærkningerne til § 12, stk. 5 er ændret, i overensstem-
melse med ovenfor præciserede.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.