Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbaneområde

Tilhører sager:

Aktører:


    Grund- og nærhedsnotat vedr. anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbaneområde

    https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0443/bilag/1/2768068.pdf

    GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
    19. oktober 2023
    2023-3455
    Europa-Kommissionens forslag til Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning om an-
    vendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i
    det fælles europæiske jernbaneområde, om
    ændring af direktiv 2012/34/EU og om op-
    hævelse af forordning (EU) nr. 913/2010
    KOM (2023) 443
    Nyt notat.
    1. Resumé
    Kommissionen har den 11. juni 2023 fremsat et forslag til forord-
    ning om anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles
    europæiske jernbaneområde, om ændring af direktiv 2012/34/EU
    og om ophævelse af forordning (EU) nr. 913/2010.
    Den danske sprogversion er oversendt den 22. september 2023.
    Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at optimere an-
    vendelsen af kapacitet på den europæiske jernbaneinfrastruktur
    og sikre en mere effektiv styring af trafikken, således at der skabes
    plads til mere trafik på jernbanenettet, og kvaliteten højnes.
    Forslaget omfatter indførelsen af nye processer for tildeling af ka-
    pacitet af hensyn til bedre at kunne opfylde behovene i de forskel-
    lige jernbanemarkedssegmenter, navnlig inden for godstransport
    og grænseoverskridende transport, hvor det ifølge Kommissionen
    er vanskeligt at få kapacitet i en tilstrækkelig mængde og kvalitet.
    Derudover bliver Det Europæiske Netværk af Infrastrukturforval-
    teres (ENIM’s) rolle generelt styrket, og der indføres som noget helt
    nyt en kompensationsordning ved ændringer af tidligere tildelt ka-
    pacitet.
    Offentligt
    KOM (2023) 0443 - Bilag 1
    Europaudvalget 2023
    Side 2/23
    Forslaget erstatter bestemmelser om kapacitetstildeling i mar-
    kedsåbningsdirektivet (2012/34/EU) og ophæver samtidig forord-
    ningen om godstogskorridorer ((EU) nr. 913/2010). Med forslaget
    nedlægges godstogskorridorerne derfor.
    Forordningsforslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konse-
    kvenser, statsfinansielle konsekvenser og erhvervsøkonomiske
    konsekvenser.
    Regeringen er positiv over for forslagets intension, men er bekym-
    ret for, at forslaget indeholder en række elementer, der kan have
    negative konsekvenser for den danske jernbane. De negative kon-
    sekvenser skal afsøges nærmere i forbindelse med afklaring af en
    række upræcise elementer i forslaget. Regeringen vil arbejde for en
    forsimpling og konkretisering af forslaget, således at forslagets
    forpligtelser og rettigheder bliver gennemskuelige. Ligeledes vil re-
    geringen arbejde for at reducere de økonomiske konsekvenser for-
    bundet med forslaget.
    2. Baggrund
    Kommissionen har ved KOM (2023) 443 af 11. juli 2023 fremsat for-
    slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse
    af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbane-
    område, om ændring af direktiv 2012/34/EU og om ophævelse af
    forordning (EU) nr. 913/2010. Forslaget er oversendt til Rådet den
    22. september 2023 i dansk sprogversion. Forslag er fremsat med
    hjemmel i artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
    onsmåde (TFEU) og behandles efter den almindelige lovgivnings-
    procedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
    kvalificeret flertal. Til grund for forslagets fremsættelse ligger en af
    Kommissionen udarbejdet konsekvensanalyse.
    Forslaget er et element i den europæiske grønne pagt og strategien
    for bæredygtig og intelligent mobilitet. Mens størstedelen af passa-
    gerbefordring med jernbane i EU er indenlandsk, er omkring halv-
    delen af godstrafikken grænseoverskridende, og Kommissionen for-
    venter, at efterspørgslen efter grænseoverskridende jernbanetjene-
    ster vil stige. Kommissionen har i den forbindelse vurderet, at en
    indsats på EU-plan er afgørende for at forbedre punktligheden og
    pålideligheden af grænseoverskridende trafik.
    Der blev med en evaluering af anvendelsen af forordningen om
    godstogskorridorer foretaget i 2021 konstateret en række udfordrin-
    ger. Generelt blev det konstateret, at målene i forordningen ikke var
    nået, og at der blev gjort begrænset brug af godstogskorridorer. Med
    Side 3/23
    forordningsforslaget ønsker Kommissionen derfor at nedlægge
    godstogskorridorer og ophæve forordningen herom.
    3. Formål og Indhold
    Kommissionens overordnede formål med forslaget er at forbedre
    den internationale jernbaneinfrastrukturkapacitet og trafikstyring
    heraf for på den måde at skabe grundlag for at fremme internatio-
    nale jernbanetransporter.
    Forordningsforslaget tilsigter at optimere anvendelsen af kapacitet
    på den europæiske jernbaneinfrastruktur og sikre en mere effektiv
    styring af trafikken, således at der skabes plads til mere trafik på
    jernbanenettet og kvaliteten højnes.
    Kommissionen ønsker med forslaget at korrigere forhold, som Kom-
    missionen siden godstogsforordningens (2010) og markedsåbnings-
    direktivets (2012) ikrafttrædelse har vurderet utilstrækkelige. For-
    slaget har til hensigt at erstatte de eksisterende regler om forvalt-
    ning af jernbaneinfrastrukturkapacitet og trafikstyring i forordnin-
    gen om godstogskorridorer og i markedsåbningsdirektivet
    (2012/34/EU) af hensyn til at skabe en fælles ramme for hele EU-
    jernbanenettet.
    I forslaget lægges der op til en større overdragelse af beslutnings-
    kompetence til fælles europæiske organer på områder såsom kapa-
    citetstildeling, kompensation, trafikstyring m.v. Der vil således fore-
    tages en øget centralisering i EU.
    Det skal bemærkes, at forslaget ikke kun retter sig mod grænseover-
    skridende trafik, men ligeledes kan få betydning for ren national og
    lokal trafik.
    Kapacitetstildeling
    Kommissionen har til hensigt at strømline og ajourføre reglerne for
    forvaltning af jernbaneinfrastrukturkapacitet, således at man bedre
    kan opfylde behovene i de forskellige jernbanemarkedssegmenter,
    herunder særligt i forhold til grænseoverskridende godstogstrans-
    port. Dette er navnlig af hensyn til, at det inden for godstransport og
    grænseoverskridende transport er det vanskeligt at få kapacitet i en
    tilstrækkelig mængde og kvalitet til at opfylde kundernes behov.
    Mere konkret foreslår Kommissionen, at infrastrukturforvalteren
    for en periode på mindst fem år frem planlægger kapaciteten på sit
    jernbanenet. Formålet er at forsøge at foregribe efterspørgslen efter
    Side 4/23
    jernbanetjenester og afspejle den kapacitet, der er tildelt gennem ek-
    sempelvis rammeaftaler. Kanaltildeling skal også ske på årsbasis
    gennem køreplaner og skal være særlig brugbar på overbelastede el-
    ler stærkt udnyttede strækninger af jernbanenettet. Endelig skal der
    åbnes op for ansøgninger om kapacitetstildeling tæt på driftstids-
    punktet, hvilket vil være mere egnet til ad hoc-kørsel.
    Der lægges ligeledes op til øget koordination og samarbejde mellem
    infrastrukturforvalterne om kapacitetstildeling til grænseoverskri-
    dende trafik, således at når en infrastrukturforvalter modtager en
    ansøgning om kapacitetsrettigheder på flere jernbanenet, vil den på-
    gældende infrastrukturforvalter koordinere ansøgningen med de
    andre berørte infrastrukturforvaltere.
    Herudover indarbejder forslaget elementer fra arbejdet med det nye
    køreplanskoncept TTR (Time Table Redesign) i europæisk lovgiv-
    ning med henblik på at optimere anvendelsen af kapacitet på den
    europæiske jernbaneinfrastruktur, jf. artikel 16-18.
    Etablering af ENIM
    Det fremgår af forslaget at der oprettes et nyt organ kaldet ENIM.
    ENIM (European Network of Infrastructure Managers), som et or-
    gan bestående af medlemsstaternes infrastrukturforvaltere. ENIM
    bliver tildelt ansvar for koordination og kommunikation m.v. inden
    for blandt andet kapacitetstildeling og trafikstyring. ENIM kan af-
    give anbefalinger og henstillinger til infrastrukturforvalterne og ikke
    træffe afgørelser om nationale forhold i medlemsstaterne. Fra Dan-
    mark vil det være Banedanmark, som deltager i organet.
    Det fremgår derudover af forslaget, at ENIM inden 2027 skal have
    udviklet og vedtaget europæiske rammer for kapacitetsforvaltning,
    for koordinering af grænseoverskridende trafikstyring, håndtering
    af forstyrrelser og krisestyring og for præstationsvurdering uden
    nærmere beskrivelse af, hvordan det konkret skal organiseres. Ram-
    merne skal danne grundlag for samarbejdet mellem infrastruktur-
    forvaltere, og enhver afvigelse fra rammerne bør begrundes af infra-
    strukturforvaltere.
    Ifølge forslaget får Kommissionen en rolle som medlem uden stem-
    meret i ENIM. Kommissionen får herved tildelt en slags supervise-
    rende rolle på en række områder, der hidtil har ligget hos medlems-
    staternes infrastrukturforvaltere. Kommissionen får således en vig-
    tig rolle i forhold til det løbende arbejde fremadrettet, og får mulig-
    Side 5/23
    hed for at stramme reguleringen yderligere gennem delegerede rets-
    akter og gennemførelsesretsakter på nærmere definerede områder
    efter vedtagelse af forordningen.
    Der lægges desuden op til, at Kommissionen skal kunne bede om
    rådgivning hos et nyt uafhængigt præstationsvurderingsorgan, som
    skal bestå af uafhængige eksperter med erfaring inden for jernbane-
    transport fra forskellige interessentgrupper. Organet skal kunne
    vurdere jernbaneinfrastrukturens og jernbanetransportens resulta-
    ter.
    Kompensationsordning
    Der indføres en kompensationsordning, således at hvis en infra-
    strukturforvalter eller en ansøger ikke opfylder sine forpligtelser
    med hensyn til en tildelt kapacitetsrettighed, og hvis dette resulterer
    i en ændring, der kategoriseres som væsentlig, skal den part, der
    iværksatte ændringen, kompensere den anden part. Kompensati-
    onsordningen gælder for hele jernbanenettet, altså både national og
    grænseoverskridende trafik.
    Det vil være op til et flertal i ENIM at fastsætte harmoniserede vilkår
    for kompensation, herunder hvilke elementer der skal indtænkes
    (tab af passagerindtægter, udgifter til rejsegodtgørelse, m.v.), og
    hvornår kompensation kan udløses (eksempelvis om nedsættelse af
    hastighed udgør en kapacitetsrestriktion, som udløser kompensati-
    onsret).
    Ved ændringer i en tildelt kapacitetsrettighed, som påvirker kapaci-
    tetsrettigheder (og udnyttelsen heraf) på tværs af grænser, vil infra-
    strukturforvalteren imidlertid til en vis grad skulle betale kompen-
    sationen for hele den tværnationale strækning.
    Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter,
    der fastsætter betingelser, som giver anledning til udbetalingen af
    kompensation, kategoriseringen af ændringer af kapacitetsrettighe-
    der og metoderne til fastsættelse af kompensationsniveauerne.
    Dette er tiltænkt som en mulighed i tilfælde af vedvarende uenighed
    i ENIM, eller hvis Kommissionen vurderer at de af ENIM fastsatte
    vilkår ikke er rimelige.
    Det bemærkes, at der ikke er ret til kompensation i tilfælde af force
    majeure. Dog er force majeure-begrebet i Kommissionens forslag
    noget snævrere end de muligheder, der i dag kan begrunde en æn-
    dring i kapaciteten.
    Side 6/23
    Forslaget lægger op til tættere involvering af de nationale tilsynsor-
    ganer, i dansk kontekst Jernbanenævnet, også i forbindelse med til-
    bagekaldelse af tildelt kapacitetsrettighed og kompensation som
    følge heraf, jf. artikel 40. Det vil være op til de nationale tilsynsorga-
    ner at beslutte størrelsen af den kompensation, som infrastruktur-
    forvalteren skal betale.
    Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
    Forordningsforslaget lægger op til, at Kommissionen får bred mu-
    lighed for at stramme reguleringen i forordningsforslaget yderli-
    gere, herunder ved at fastsætte flere vilkår og krav over for eksem-
    pelvis infrastrukturforvaltere, på nærmere definerede områder gen-
    nem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Muligheden
    for at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
    fremgår af flere artikler i forslaget. Eksempelvis får Kommissionen
    mulighed for at vedtage delegerede retsakter med henblik på at
    stramme reglerne for kapacitetsrestriktioner som følge af eksempel-
    vis infrastrukturarbejder (fx sporarbejde), såfremt Kommissionen
    mener, at visse arbejder får for mange konsekvenser for jernbane-
    virksomhederne, jf. artikel 10 (8). Ligeledes vil Kommissionen som
    førnævnt kunne vedtage gennemførelsesretsakter med betingelser
    for kompensation, jf. artikel 40 (7).
    Nedlæggelse af korridorer
    Med forordningsforslaget ophæves forordning (EU) nr. 913/2010
    om godstogskorridorer i 2029, idet en evaluering af forordningen
    har vist, at særskilt forvaltning af kapaciteten i godstogskorrido-
    rerne og i resten af nettet ikke er effektiv.
    4. Europa-Parlamentets udtalelser
    Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings-
    procedure (TEUF art. 294) medlovgiver.
    Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om
    forordningsforlaget.
    5. Nærhedsprincippet
    Kommissionen lægger vægt på, at der er behov for en EU-indsats for
    at fjerne hindringer i EU-lovgivningen for gennemførelsen af sek-
    torinitiativer til modernisering af kapacitetsforvaltningen. Ifølge
    Kommissionen kan en mere effektiv international koordinering op-
    nås ved klare juridiske rettigheder og forpligtelser, som i hvert fald
    Side 7/23
    i et vist omfang skal harmoniseres i hele EU. Hvis der ikke tages
    hånd om problemet på EU-plan, kan manglen på harmonisering/in-
    teroperabilitet mellem digitale værktøjer ifølge Kommissionen føre
    til indførelse af divergerende, inkompatible systemer i forskellige
    medlemsstater.
    Kommissionen vurderer på ovenstående baggrund, at forslaget
    overholder nærhedsprincippet.
    Jernbaneområdet er grænseoverskridende, og der er derfor i et vist
    omfang behov for fælles europæiske regulering. Herudover er om-
    rådet allerede reguleret på EU-niveau. Regeringen er derfor enig i,
    at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
    6. Gældende dansk ret
    I dag er bestemmelser om jernbaneinfrastrukturkapacitet og trafik-
    styring reguleret i markedsåbningsdirektivet og i godstogsforord-
    ningen.
    Markedsåbningsdirektivet er implementeret i dansk ret gennem
    jernbaneloven.
    I jernbaneloven fremgår bestemmelser om kapacitetstildeling af ka-
    pitel 3 og kapacitetstildeling og trafikstyring af kapitel 5. Bestem-
    melserne om kapacitetstildeling er nærmere udmøntet i bekendtgø-
    relse nr. 1245 af 10. november 2015 om tildeling af jernbaneinfra-
    strukturkapacitet (kanaler) m.v. og bekendtgørelse nr. 1503 af 29.
    juni 2021 om jernbanerelaterede servicefaciliteter og tjenesteydel-
    ser.
    I forhold til kompensation er bestemmelser vedrørende de aflys-
    ningsgebyrer m.v., som jernbanevirksomhederne skal betale til in-
    frastrukturforvalteren ved sen aflysning af tildelt kapacitet, nær-
    mere udmøntet i bekendtgørelse nr. 914 af 22. juni 2023 om infra-
    strukturafgifter m.v. for statens jernbanenet.
    Desuden er bestemmelser om Jernbanenævnet behandlet i jernba-
    nelovens kapitel 16 og nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 2424
    af 13. december 2021 om Jernbanenævnet.
    Side 8/23
    7. Konsekvenser
    Lovgivningsmæssige konsekvenser
    Forordningsforslaget vil flytte bestemmelser om kapacitetsforvalt-
    ning fra markedsåbningsdirektivet (2012/34/EU) til forordnings-
    forslaget, som vil have direkte virkning og ikke skulle implemente-
    res gennem national lovgivning.
    Idet markedsåbningsdirektivets bestemmelser om kapacitetsfor-
    valtning er implementeret i jernbaneloven, vil disse skulle ophæves
    i jernbaneloven.
    Økonomiske konsekvenser
    Statsfinansielle konsekvenser
    Det vurderes, at forslaget vil medføre negative statsfinansielle kon-
    sekvenser.
    Etableringen af supranationale organer forventes at medføre kon-
    trolmekanismer og administration, som vil føre til øgede admini-
    strative byrder for danske myndigheder. Forordningsforslaget vil
    også medføre et behov for store IT-investeringer, da der skal laves
    integrerede systemer for kapacitetstildeling m.v., som skal fungere
    sammen på tværs af Europa. Dette kan medføre betydelige udgifter
    for Banedanmark og andre infrastrukturforvaltere.
    Herudover vil Kommissionen indføre en kompensationsordning,
    hvor jernbaneinfrastrukturforvaltere vil have udsigt til at skulle be-
    tale kompensation for ændringer og aflysninger af jernbanevirk-
    somhedernes tildelte kapacitet. Beløbsstørrelser på de foreslåede
    kompensationer fremgår ikke af forslaget, idet de skal fastlægges af
    ENIM, alternativt Kommissionen gennem gennemførelsesretsakter,
    efter forslaget er vedtaget. Statsfinansielle omkostninger forbundet
    med kompensationsordningen er derfor forbundet med væsentlig
    usikkerhed.
    Forslaget kan betyde, at der på EU-niveau kan træffes afgørelse om
    kompensationer, der vil få negative statsfinansielle konsekvenser.
    Hvis infrastrukturforvalteren (Banedanmark) eksempelvis skal be-
    tale en kompensation til en jernbanevirksomhed, skal dette afholdes
    af infrastrukturforvalterens bevillinger givet på Finansloven. Hvis
    en jernbanevirksomhed, der har en trafikkøberkontrakt med Trans-
    portministeriet, omvendt skal betale en kompensation, kan det be-
    tyde, at denne udgift skal afholdes af den kontraktbetaling, som
    Side 9/23
    Transportministeriet (staten) yder til jernbanevirksomheden for at
    udførelse offentlig service trafik.
    Kommissionen får også gennem forslaget mange monitoreringsmu-
    ligheder samt en række muligheder for efterfølgende at regulere om-
    råder. Alt efter hvad denne regulering udmøntes i, kan det også være
    udgiftsdrivende.
    De statsfinansielle konsekvenser vil blive undersøgt nærmere.
    Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsak-
    ter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-
    lingsramme, jf. Budgetvejledningens bestemmelser herom.
    Samfundsøkonomiske konsekvenser
    Transportministeriet vurderer på det foreløbige grundlag, at forsla-
    get samlet set vil medføre negative samfundsøkonomiske konse-
    kvenser.
    Forslaget medfører oprettelse af flere europæiske organer samt
    overdragelse af beslutningskompetence på områder såsom kapaci-
    tetstildeling, kompensation, trafikstyring mv. Da langt størstedelen
    af jernbanetrafik i Danmark, og i EU generelt, er national, kan for-
    slaget medføre, at processer bliver besværliggjorte, bureaukratiske
    og forsinkede, når flere regulerende instanser på EU-niveau skal in-
    volveres.
    En øget centralisering ved for eksempel tilbagekaldelse af kapacitet
    og sporspærringer risikerer at modarbejde projekter på jernbanen.
    Såfremt tidsplaner i jernbaneprojekter vil blive påvirket af tilbage-
    kaldelser i kapacitet fra de centraliserede europæiske organer, vil
    det kunne resultere i store negative konsekvenser. Endvidere kan
    dette føre til forstyrrelser af togdriften og køreplaner til gene for pas-
    sagerer (fx pendlere) og dermed påvirke samfundsøkonomien nega-
    tivt.
    Efter forslagets intention, kan det med en vis usikkerhed medføre
    samfundsøkonomiske gevinster i form af bedre tildeling af jernba-
    nekapacitet. Disse opvejer dog umiddelbart ikke de negative konse-
    kvenser ved forslaget.
    De samfundsøkonomiske konsekvenser vil skulle undersøges nær-
    mere.
    Side 10/23
    Erhvervsøkonomiske konsekvenser
    Forslaget forventes at medføre behov for øgede ressourcer til Jern-
    banenævnet til at varetage de nye opgaver, der følger af forslaget.
    Dette vil som konsekvens resultere i øget opkrævning fra de jern-
    banevirksomheder, som Jernbanenævnet fører tilsyn med efter
    jernbanelovens regler.
    Forslaget om indførelse af kompensation til jernbanevirksomhe-
    derne i forbindelse med kapacitetsrestriktioner ventes at medføre
    positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for jernbanevirksom-
    hederne, idet de vil få dækket tab, som de ikke får dækket i dag.
    Omvendt vil jernbanevirksomhederne også kunne blive pålagt at
    betale kompensation til infrastrukturforvaltere, hvis en ændring til
    kapacitetstildeling er forårsaget af jernbanevirksomheden.
    De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blive af-
    søgt nærmere, når, og såfremt de nærmere specifi-
    kationer ved forslaget fastlægges i delegerede rets-
    akter og gennemførelsesretsakter. Øvrige konse-
    kvenser og beskyttelsesniveauet
    Forslaget vurderes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.
    8. Høring
    Kommissionens forslag blev sendt i høring i EU-specialudvalget for
    transport den 19. juli 2023. Frist for fremsendelse af høringssvar
    var den 6. september 2023.
    Transportministeriet har modtaget følgende høringssvar:
    Dansk Erhverv:
    Den europæiske passagertogs- og godstogstrafik fungerer ikke altid
    optimalt, hvilket der er mange årsager til. En optimal udnyttelse af
    jernbanenettet og dets kapacitet har mange fordele for jernbaneope-
    ratørerne, herunder klimamæssigt men også omkostningsmæssigt.
    Det kan Kommissionens forslag hjælpe til med.
    Dansk Erhverv støtter forslaget, der sigter på at øge tilgængelighe-
    den af infrastruktur gennem bedre planlægnings- og tildelingspro-
    cesser og forbedret koordinering på tværs af grænserne. Udfordrin-
    ger er grænseoverskridende og skal løses på EU-niveau.
    Side 11/23
    Infrastrukturforvalterne af jernbanenettet spiller en afgørende rolle
    i at sikre forskellige jernbanekunders behov. Derfor er det vigtigt, at
    regulering af dem er tidssvarende. Infrastrukturforvalterne skal
    have de rette rammevilkår men også pålægges forpligtelser, der for-
    drer den bedst mulige udnyttelse af jernbanenettet, hvor jernbane-
    virksomhedernes behov og anmodninger i videst muligt omfang bli-
    ver opfyldt i samspil med hensyn til infrastrukturen.
    Hensigten med forslaget om at indføre bedre koordineringsmeka-
    nismer på EU-plan for at lette grænseoverskridende jernbanetrans-
    port, der skal sikre, at jernbanegodstransportens behov for infra-
    strukturkapacitet integreres fuldt ud og i højere grad tages i betragt-
    ning i kapacitetsforvaltningen af hele nettet, hilses velkommen.
    Et styrket samarbejde inden for det europæiske netværk af infra-
    strukturforvaltere er positivt. Kapacitetsflaskehalse på jernbanenet-
    tet er et problem, som forslaget skal arbejde på at forbedre, så det i
    højere grad bliver muligt for godstransporten at finde kapacitet, når
    transportbehovet er der. Prioriteringen af kapacitet til gods på ba-
    nen kan til tider være en udfordring, som giver forstyrrelser i forsy-
    ningskæderne, og derfor vil ekstra kapacitet være kærkommen på
    området.
    Det er også vigtigt, at der er fri og lige adgang til jernbanenettet, og
    at tildelingen af kapacitet foregår på en smidig og fleksibel måde, og
    det skal ændringer understøtte.
    Dansk Industri:
    DI Transport finder Kommissionens initiativ hensigtsmæssigt, og
    kan tilslutte os formålet med forslaget, der skal fremme den grønne
    omstilling og effektivisere den europæiske jernbaneinfrastruktur-
    og kapacitet. Det er dog væsentligt, at initiativet ikke leder til yder-
    ligere bureaukratisering.
    DI Transport bifalder i særdeleshed, at der lægges op til øget koor-
    dination og samarbejde mellem infrastrukturforvalterne og kapaci-
    tetstildelingen til grænseoverskridende trafik, herunder intentionen
    om etableringen af et ”one-stop-shop” system ved tildeling af kana-
    ler.
    Med forslaget lægges der op til at styrke visse dele af ENIMS’ virke-
    felt. Det er dog vigtigt, at ENIMS ikke tildeles beføjelser på de nati-
    onale forhold. Vi bemærker imidlertid positivt, at forslaget lægger
    op til, at der kan afgives anbefalinger og henstillinger til infrastruk-
    turforvalterne. ENIMS får til opgave at udvikle en europæisk ramme
    Side 12/23
    for koordinering af grænseoverskridende trafik mv. men det synes
    dog noget upræcist beskrevet.
    Det fremgår af forslagets betragtning 12, at man skal have mulighed
    for at reservere kanalkapacitet for operatører med relativt ustabilt/
    svingende behov. Herved kan der være en risiko for at man blokerer
    kapacitet, der ikke udnyttes. Det er derfor afgørende, at der findes
    en balanceret løsning, der tager for højde godstransportens behov
    uden at blokere unødigt for passagertransporten.
    Vi bemærker, at forslaget lægger op til at Kommissionen kan ved-
    tage delegerede retsakter med henblik på at sikre en effektiv tilde-
    lingsproces. Vi finder, at delegerede retsakter kun bør finde anven-
    delse på en transparent, og for markedet gennemskuelig vis, og efter
    rådgivning fra ENIM eller ENRBB.
    Der lægges op til ikrafttræden den 1. januar 2026. Vi bemærker dog,
    at der på visse områder lægges op til at ikrafttræden først finder sted
    efter december 2029. De områder, der senere træder i kraft er ret
    centrale områder, herunder søgning af kapacitet på tværs af med-
    lemslandene. Vi finder, at det må undersøges, om disse elementer
    kan implementeres tidligere.
    DSB:
    DSB byder velkommen, at EU-Kommissionen ønsker at styrke den
    internationale jernbanetransport. Det er positivt, at EU-Kommissi-
    onen vil forbedre og øge kapaciteten på det internationale jernbane-
    net. Det nuværende set-up for tildeling af kanaler er uhensigtsmæs-
    sigt ift. at sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen særligt i for-
    bindelse med sporarbejder. Endvidere mangler infrastrukturforval-
    terne økonomiske incitamenter til at tilgodese operatørerne og der-
    med kunderne både nationalt og på tværs af grænserne.
    DSB bifalder, at der med forslaget lægges op til en øget koordination
    og samarbejde mellem infrastrukturforvalterne om kapacitetstilde-
    ling til grænseoverskridende jernbaneforbindelser. Det er positivt,
    at EU-Kommissionen foreslår, at en operatør som ønsker at køre
    grænseoverskridende trafik kan sende en ansøgning om kanaltilde-
    ling til infrastrukturforvalteren i det ene medlemsland, som skal ko-
    ordinere tilbagemeldingen med infrastrukturforvalteren i nabolan-
    det. Det er DSB’s vurdering, at det vil bidrage til, at det bliver mindre
    ressourcekrævende for operatørerne at søge kanaler til grænseover-
    skridende trafik.
    Side 13/23
    Det er positivt, at infrastrukturforvalteren med forslaget skal under-
    søge, om der er mulighed for at omlægge trafikken, hvis der er spær-
    ringer på banen (artikel 42). Dermed er der mindre risiko for, at
    operatøren må aflyse togafgange pga. sporarbejde.
    Med forslaget styrkes ENIMS (European Network of Infrastructure
    Managers) rolle. Det er positivt, at de ”kun” kan afgive anbefalinger
    og henstillinger til infrastrukturforvalterne og ikke træffe afgørelser
    om nationale forhold i medlemsstaterne.
    I forslaget fremgår det, at ENIM skal udvikle og vedtage en europæ-
    isk ramme for koordinering af grænseoverskridende trafik, trafik-
    forstyrrelser og krisestyring. Det er uklart, om det vil få en positiv
    betydning for operatørerne. Kommissionen giver ENIM en række
    opgaver, de skal blandt andet udarbejde nogle principper og proce-
    durer for styringen af jernbanekapacitet. Infrastrukturforvalterne
    skal tage udgangspunkt i principperne, når de udarbejder en net-
    værksredegørelse, og de skal forklare eventuelle afvigelser. Det
    fremgår ikke i forslaget, hvad principperne og procedurerne skal in-
    deholde, derfor er det uklart, om det vil have en positiv eller negativ
    konsekvens for operatørerne. Det er i den forbindelse vigtigt, at der
    ikke blot tilføres et ekstra lag i beslutningsprocessen som øger kom-
    pleksiteten og forlænger arbejdsprocessen.
    I forslaget fremgår det, at ENIM skal overvåge og benchmarke in-
    frastrukturforvalternes performance (artikel 49). Det kan bidrage til
    at øge infrastrukturforvalternes fokus på at overholde fastlagte
    deadlines. Det fremgår endvidere i artikel 49, at infrastrukturforval-
    teren skal måle jernbanetransport-servicen. ENIM skal senest 12
    måneder efter ikrafttrædelsen af forordningen udarbejde nogle
    principper for denne evaluering, som infrastrukturforvalteren kan
    tage udgangspunkt i (artikel 50). Endvidere skal ENIM udarbejde
    en performance review rapport senest 24 måneder efter forordnin-
    gens ikrafttrædelse, som omfatter infrastrukturforvalternes perfor-
    mance og jernbanetransportservicen på det europæiske TEN-T net
    (artikel 51). Det er uklart, hvordan der vil blive fulgt op på rappor-
    ten. I artikel 52 fremgår det, at EU-Kommissionen kan etablere et
    uafhængigt organ, som kan evaluere rapporten. Det er dog ikke et
    krav.
    DSB noterer sig, at EU-Kommissionen kan vedtage delegerede rets-
    akter til at ændre afsnit 4, 5, 6 og 7 i bilag 1 (art. 38, stk. 3) med
    henblik på at sikre en effektiv tildelingsproces. Delegerede retsakter
    skal forstås som den sidste mulighed, f.eks. når infrastrukturforval-
    terne i ENIM ikke kan blive enige. Det skal bemærkes, at de delege-
    rede retsakter ikke bør give anledning til ustabilitet og mangel på
    Side 14/23
    gennemsigtighed, og de skal være baseret på råd fra ENIM eller
    ENRRB (European Network of Rail Regulatory Bodies). Det er afgø-
    rende, at hensigten med delegerede retsakter er kendt på forhånd,
    og at sektoren bliver tilstrækkeligt involveret.
    EU-Kommissionen opdeler i forslaget kapacitetstildelingsprocessen
    i tre faser henholdsvis, ”den strategiske kapacitetsplanlægning”,
    ”planlægning og allokering af kapacitet” og” tilpasning samt replan-
    lægning af kapacitet”. Det er DSB’s vurdering, at de tre faser er en
    formalisering af den eksisterende proces i Danmark, hvor Banedan-
    mark offentliggør en kapacitetsstrategi, en netredegørelse for det ef-
    terfølgende år og fastlægger rammerne for ugeplanlægning.
    Det fremgår i artikel 17, at kapacitetsmodellen skal balancere infra-
    strukturforvalterens og operatørens behov. Det er uklart, hvordan
    denne balance kan tilgodeses.
    I artikel 22 fremgår det, at infrastrukturforvalteren skal udarbejde
    kapacitetsanalyser ved opbrugt kapacitet med henblik på, at flaske-
    halse kan blive udbedret. Det er DSB’s vurdering, at det vil give øget
    transparens. Det vil forhåbentlig bidrage til, at der kommer mere
    fokus på, hvor der er flaskehalse på jernbanen.
    Med forslaget får Banedanmark en rolle i forhold til at tildele kapa-
    citet til operatører, som ønsker at anvende DSB’s servicefaciliteter
    (artikel 29). Det er DSB’s opfattelse, at der i den eksisterende gen-
    nemførelsesforordning 2017/2177 er mulighed for at sikre en god
    adgang til servicefaciliteterne på ikke diskriminerende vilkår. På nu-
    værende tidspunkt kan jernbaneoperatøren ansøge om adgang og
    kapacitet på en simpel måde ved at kontakte den ansvarlige for ser-
    vicefaciliteten, hvorfor der ikke er behov for at regulere adgangen til
    servicefaciliteter i forslaget. Det bør være frivilligt for operatøren,
    som er ansvarlig for servicefaciliteten, om de ønsker at indgå en af-
    tale med infrastrukturforvalteren, om at denne varetager kapacitets-
    tildelingen, uagtet om den ansvarlige for servicefaciliteten stiller op-
    lysningerne til rådighed digitalt i overensstemmelse med gennem-
    førelsesforordning 2017/2177 artikel 6,3. En tvungen ordning kan
    medføre, at den ansvarlige for servicefaciliteten og jernbaneopera-
    tøren skal bruge flere ressourcer på administration, da jernbaneope-
    ratøren forsat skal indgå en benyttelses- og betalingsaftale med den
    ansvarlige for servicefaciliteten. I det omfang servicefaciliteten lig-
    ger på et privatejet spor vil brug af en lods fortsat skulle koordineres
    med den ansvarlige for servicefaciliteten.
    Operatørerne får med forslaget mulighed for at ansøge om ramme-
    kapacitet, som omfatter mere end en køreplansperiode (artikel 31).
    Side 15/23
    Forslaget kan have den konsekvens, at det bliver sværere at søge om
    ny kapacitet til internationale ruter.
    Det fremgår i afsnit 12 på side 13 i forslaget, at nogle godsoperatører
    har udfordringer med at forudsige deres kapacitetsbehov, så de kan
    ansøge om kanaler i tilstrækkelig tid i den nuværende kanaltilde-
    lingsproces. Derfor lægger EU-Kommissionen op til, at infrastruk-
    turforvalteren med forslaget kan reservere ad-hoc kapacitet til se-
    nere tildeling. Det kan have den konsekvens, at en godsoperatør vil
    få tildelt en kapacitet, som tidligere er blevet udnyttet af en passa-
    geroperatør. Set fra et passageroperatørsynspunkt er det uhensigts-
    mæssigt, at infrastrukturforvalteren har mulighed for at reservere
    kanaler til godstransport. Dette skal også ses i lyset af, at de to ka-
    naler som i dag er fastlagt til gods på hovedstrækningen, sjældent
    udnyttes fuldt ud, hvorfor ledig kapacitet går tabt.
    Med forordningen indføres nogle kompensationsmekanismer, hvor
    infrastrukturforvalteren under visse omstændigheder skal betale
    kompensation til operatøren, hvis der foretages justeringer i den til-
    delte kapacitet (artikel 40). Kompensationen vil kunne dække nogle
    af DSB’s udgifter til indsættelse af erstatningstransport. Men det
    primære formål hermed bør efter DSB’s opfattelse være, at kompen-
    sationen skal have en sådan størrelse, så infrastrukturforvalteren
    har et større incitament til i langt større grad at tage hensyn til ope-
    ratøren og dermed kunderne.
    Det fremgår endvidere af forslaget, at operatøren under visse om-
    stændigheder skal betale en kompensation til infrastrukturforvalte-
    ren, hvis en tildelt kanal ikke udnyttes (artikel 40). ENIM skal fast-
    lægge de nærmere betingelser for, hvornår der skal betales kompen-
    sation. Infrastrukturforvalteren skal offentliggøre kompensations-
    størrelsen i netværksredegørelsen. DSB vil med interesse følge dette
    arbejde.
    DSB værdsætter, at EU-Kommissionen lægger op til en sammen-
    hængende digitaliseringsproces ved anvendelse af fælles it-værktø-
    jer og togrelateret datadeling blandt interessenter (artikel 62). Det
    vil bidrage til at øge kapacitetstildelingsprocessens gennemsigtig-
    hed og effektivitet.
    EU-Kommissionen lægger op til, at forordningen træder i kraft den
    1. januar 2026. Imidlertid vil en række væsentlige bestemmelser om
    blandt andet søgning af kapacitet på tværs af medlemslande og fi-
    nansielle instrumenter først træde i kraft fra overgangen til kørepla-
    nen for 2030 i december 2029. Det er DSB’s vurdering, at ovenstå-
    ende elementer bør træde i kraft den 1. januar 2026.
    Side 16/23
    Jernbanenævnet:
    Generelle bemærkninger:
    Der er tale om et meget omfattende forslag, som skal imødekomme
    behovet for en tiltrængt reform med mere sammenhængende regu-
    latoriske rammer for forvaltning af infrastrukturen og trafikstyrin-
    gen.
    Til dette formål forekommer selve reguleringsformen hensigtsmæs-
    sig, herunder at det sker ved en forordning med direkte anvendelige
    bestemmelser om tidslinjer, frister og procedurer, som derudover
    kan blive præciseret nærmere af kommissionen med gennemførel-
    sesforordninger.
    Forslaget tilstræber at modernisere de gældende regler på en række
    vigtige områder, herunder reglerne om midlertidige kapacitetsre-
    striktioner, overbelastet infrastruktur, prioritetskriterier, ændrin-
    ger af tildelt kapacitet og kompensationer herfor, beredskab og kri-
    sehåndtering samt digitalisering, m.v.
    Mange af bestemmelserne er imidlertid formuleret på en måde, som
    gør det uklart, hvorvidt de er bindende for infrastrukturforvalterne.
    Eksempelvis forekommer formuleringen ”take account of” 62 gange
    i forslagets 77 bestemmelser. Som et andet eksempel kan nævnes
    formuleringen (artikel 6, stk. 1): ”Infrastructure managers shall
    strive to follow common principles …”. Uklare formuleringer som
    disse vil kunne give anledning til tvister og være mindre egnede i
    forhold til at opnå ensartet praksis blandt medlemsstaterne.
    En række nye opgaver vil medføre behov for øgede ressourcer til
    JBN’s drift:
    Forslaget rummer en række nye opgaver i tillæg til de nuværende
    opgaver for de nationale tilsynsorganer, som vil medføre behov for
    øgede ressourcer til JBN’s drift, herunder navnlig opgaverne omtalt
    i følgende af forslagets artikler:
    18, stk. 9.
    27, stk. 7.
    29, stk. 6.
    31, stk. 1.
    Side 17/23
    32, stk. 5 (3. afsnit).
    33, stk. 5-6.
    37, stk. 3.
    40, stk. 3.
    52, stk. 5.
    64, stk. 6.
    65-70.
    Blandt andet vil JBN skulle bruge yderligere ressourcer i forbindelse
    med øget repræsentation i ENRRB, som efter forslaget skal oprettes
    som et formelt organ med en række opgaver og et selvstændigt se-
    kretariat, hvortil Jernbanenævnet vil skulle bidrage med finansie-
    ring.
    Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, vil der derfor være
    behov for regulering af satsen efter jernbanelovens § 111, som op-
    kræves hos jernbanevirksomhederne til JBN’s drift.
    Øvrige bemærkninger til indholdet af enkelte af forslagets bestem-
    melser:
    Artikel 6:
    Infrastrukturforvalternes organisation (ENIM) skal vedtage over-
    ordnede rammer og principper for forvaltning af infrastrukturen,
    som herunder også skal indeholde rettigheder og forpligtelser for
    operatører af servicefaciliteter. Servicefacilitetsoperatørerne ses
    imidlertid ikke at have muligheder for at varetage deres interesser i
    den forbindelse.
    Endvidere vil ENIM eksempelvis også efter artikel 6 skulle vedtage
    harmoniserede procedurer for håndtering af ændringer af tildelt ka-
    pacitet.
    Forslaget ses ikke at rumme mulighed for, at hverken de nationale
    tilsynsorganer, ENRRB eller medlemsstaterne kan intervenere over
    for ikrafttrædelsen af blandt andet de af ENIM vedtagne rammer og
    principper.
    Artikel 29:
    Side 18/23
    Hvilke operatører af servicefaciliteter, der skal indgå i koordinati-
    onsprocessen med infrastrukturforvalterne, bør ikke afhænge af,
    hvorvidt operatørerne offentliggør realtidsdata i henhold til artikel
    6, stk. 3, i gennemførelsesforordningen om servicefaciliteter.
    Kun meget få operatører (om nogen overhovedet) offentliggør real-
    tidsdata i henhold til førnævnte bestemmelse.
    Der bør derfor i stedet angives et kriterie for, hvilke servicefacilitets-
    operatører, der skal indgå, hvilket kunne være operatører af ”væ-
    sentlig betydning”.,
    Undtagelsesbestemmelsen i stk. 6, kan herefter udgå, og førnævnte
    foreslåede kriterie vil efter forslagets vedtagelse kunne præciseres
    nærmere af Kommissionen i en gennemførelsesforordning eller af
    ENRRB.
    Artikel 32, stk. 5 (3. afsnit):
    Bestemmelsen er udformet således, at der kan klages til tilsynsorga-
    net allerede når der foreligger et udkast til afgørelse (jf. formule-
    ringen ”intention to refuse a request”).
    Det gælder imidlertid som almindeligt princip for administrative re-
    kursordninger, at en klage til en klagemyndighed over en afgørelse
    truffet af førsteinstansen først kan indgives, når der foreligger en en-
    delig afgørelse fra førsteinstansen.
    Dette princip - som i øvrigt generelt er lagt til grund for administra-
    tive rekursordninger efter både dansk forvaltningsret og EU-retten
    - rummer åbenlyse fordele.
    Formålet med at fremsende et afgørelsesudkast til en part er således
    typisk, at parten skal have lejlighed til at kommentere udkastet med
    mulighed for eventuelt at påvirke afgørelsen, eksempelvis ved at
    korrigere de faktuelle oplysninger, som indgår i afgørelsesudkastet.
    Det giver derfor ingen mening at introducere en klageadgang alle-
    rede inden der foreligger en endelig afgørelse fra førsteinstansen.
    Bestemmelsens formulering må derfor præciseres således, at en
    klage til tilsynsorganet først kan indgives, når der måtte foreligge et
    endeligt afslag fra infrastrukturforvalteren.
    Artikel 33, stk. 5:
    Side 19/23
    Efter bestemmelsen skal tilsynsorganet hvert andet år afgive en vej-
    ledende udtalelse om behovet for at ændre kapacitetsmodellen.
    Værdien af en sådan udtalelse fra tilsynsorganet er imidlertid tvivl-
    som, så længe den ikke er bindende for infrastrukturforvalteren.
    Bestemmelsen bør derfor enten udgå eller ændres således, at til-
    synsorganets udtalelser er bindende.
    Artikel 40, stk. 6:
    Muligheden for at konsultere ENRRB bør suppleres med en frist for
    ENRRB til at afgive svar i tilfælde af de nævnte konsultationer.
    Artikel 64, stk. 3:
    Det ville være hensigtsmæssigt, hvis nationale tilsynsorganers mu-
    lighed for at anmode ENRRB om en udtalelse til brug for en konkret
    sag suppleres med en frist for ENRRB til at besvare sådanne anmod-
    ninger. Fristen kunne eventuelt være 3 måneder efter modtagelsen
    af alle relevante oplysninger.
    Artikel 65, stk. 3-5:
    Efter bestemmelserne skal berørte parter kunne anmode ENRRB
    om en vejledende udtalelse eller anbefalinger i konkrete sager.
    Dette vil på den ene side kunne fremme mere korrekt, ensartet og
    sammenhængende praksis i medlemsstaterne, men på den anden
    side må det også formodes at føre til et væsentligt øget forbrug af
    ressourcer samt forsinkelser af behandlingen af de enkelte konkrete
    sager.
    Værdien af et sådant øget administrativt ressourceforbrug og for-
    længet sagsbehandlingstid er begrænset så længe ENRRB’s rolle
    alene er at afgive vejledende udtalelser og anbefalinger.
    JBN foreslår på denne baggrund, at ENRRB’s rolle styrkes. En måde
    at opnå dette kunne være at tilføje en bestemmelse om, i det omfang
    ENRRB afgiver udtalelser om generel fortolkning af bestemmelser i
    forordningen eller direktivet, vil de nationale tilsynsorganer være
    forpligtet til at lægge en sådan fortolkning til grund i forbindelse
    med afgørelserne i konkrete sager.
    Artikel 68:
    Side 20/23
    Efter forslaget har hverken ENRRB eller medlemsstaterne nogen
    beføjelser overfor ENIM.
    Dette vil svække kontrollen med infrastrukturforvalterne.
    Det vil således efter forslaget være op til hvert enkelt nationalt til-
    synsorgan at tage stilling til betydningen af eksempelvis rammevil-
    kår for forvaltning af infrastrukturen, som ENIM vedtager efter ar-
    tikel 6.
    Det ville kunne skabe en mere effektiv og ensartet forvaltning, så-
    fremt ENRRB’s kompetencer udvides til også at omfatte de af ENIM
    vedtagne rammevilkår i henhold til artikel 6.
    En sådan kompetence for ENRRB ville indebære mulighed for at
    gribe ind overfor rammevilkår, eksempelvis hvis de strider imod for-
    ordningen eller ikke er egnede til at understøtte effektiv trafikstyring
    og forvaltning af infrastrukturen.
    JBN kan som en konkret sagstype, hvori førnævnte kan få betyd-
    ning, henvise til en aktuel sag, hvori nævnet på en række punkter
    har anmodet Banedanmark at ændre håndteringen af midlertidige
    kapacitetsbegrænsninger i forbindelse med sporarbejder. Når der
    foreligger en endelig afgørelse i sagen, vil Transportministeriet
    modtage en kopi til orientering. I en sådan sag ville det – alt andet
    lige – formentlig være vanskeligere for JBN at anmode om ændrin-
    ger af forhold omfattet af rammevilkår, som er vedtaget af ENIM.
    Derimod ville det give rigtig god mening, hvis ENRRB havde kom-
    petence til at regulere rammevilkår vedtaget af ENIM, hvorved det
    således med én enkelt afgørelse ville kunne skabes klarhed om ram-
    mevilkårene herunder også i forhold til andre medlemsstater.
    Rådet for Bæredygtig Trafik:
    Vi finder helt generelt forslagene fra Kommissionen ganske fornuf-
    tige og helt nødvendige for at sikre en god international jernbane-
    trafik i fremtiden.
    Der er, som det også fremgå af forslagets baggrund, i dag store pro-
    blemer for både passager- og godstrafik over grænserne flere steder
    i Europa. Også til og fra Danmark.
    Det er derfor bydende nødvendigt at få styr på denne trafik, så den
    nødvendige overflytning af trafik fra vej/fly til bane kan realiseres.
    Side 21/23
    Der har i de senere år været en større og større interesse for at an-
    vende passagertog på internationale rejser, ikke mindst med nattog,
    og flere operatører har indsat tog gennem Danmark. Der arbejdes
    desuden blandt endnu flere operatører på at oprette nye forbindel-
    ser i de kommende år.
    Det vil ikke mindst gælde når Femerforbindelsen åbner, hvor der må
    forventes en stor stigning i antallet af både passager- og ikke mindst
    godstog via denne forbindelse.
    Dette vil utvivlsomt betyde et stærkt pres på kapaciteten på stræk-
    ninger, hvor der allerede i dag er stor udnyttelse.
    Vi finder derfor også, at bestemmelsen om at se på hvor infrastruk-
    turen giver eller kommer til at give kapacitetsudfordringer er en vig-
    tig og central del af forslaget, der bør bakkes op om. (Artikel 23, Ka-
    pacitetsforbedringsplan).
    Vi er i den forbindelse derfor også uforstående overfor den passus,
    der er om dette i notatet af 22. september 2023 til TRU om det kom-
    mende års transportpolitiske arbejde i EU, https://www.ft.dk/sam-
    ling/20222/almdel/TRU/bilag/300/2753815.pdf, om arbejdet med
    TEN-T forordningen, om at Kommissionen ikke må få indflydelse
    på prioriteringerne i de nationale infrastrukturplaner.
    Dette vil jo betyde, at der så ikke sker de ønskede og helt nødvendige
    udbygninger og forbedringer af infrastrukturen i Danmark.
    Det bemærkes, at sådanne projekter må kunne forventes at få en be-
    tydelige økonomiske støtte fra EU. Også selv om de samtidig kan
    forbedre den indenlandske jernbanetrafik i betydeligt omfang.
    Som eksempler på infrastruktur, der allerede i dag giver kapacitets-
    udfordringer på strækninger i TEN netværket kan nævnes følgende:
    • Enkeltsporet mellem Padborg og Tinglev, der først er plan-
    lagt etableret efter 2030.
    • Enkeltsporet og manglende elektrificering mellem Aalborg
    og Hirtshals/Frederikshavn.
    • Overhalingsmuligheder mellem Øresundsbron og Kalvebo-
    derne, hvor der kun er planlagt ét overhalingsspor over Kal-
    vebod Fælled og ikke de to, der er nødvendige.
    Side 22/23
    • Kapaciteten for ikke mindst godstog mellem Vigerslev og
    Høje Taastrup, hvor de fleste godstog er tænkt at køre på
    grund af mangelfuld udfletning til København-Ringstedba-
    nen nord for Ny Ellebjerg. Her vil en forlængelse af S-banen
    til Roskilde endvidere forstærke presset på kapaciteten for
    alle andre tog, og bør derfor undlades, mens der i stedet bør
    ske en udbygning til 5-6 spor mellem Vigerslev og Høje Taa-
    strup.
    • Manglende niveaufri udfletning ved Ringsted.
    Mange af disse anlæg vil ud over at sikre den internationale trafik
    også gavne den indenlandske trafik. F.eks. ved at der igen kan køre
    direkte fjerntog fra København til Frederikshavn.
    9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-
    ger
    Flere lande har udtrykt, at forslaget kræver en større gennemarbejd-
    ning, samt at de ønsker at bevare jernbanekorridorerne, herunder
    med fokus på medlemsstaternes rolle i forhold til tildeling af kana-
    ler.
    En del medlemsstater har ligeledes udtrykt betænkelighed eller
    modstand mod forslagets brug af delegerede og gennemførelsesrets-
    akter.
    Flere medlemsstater forholdt sig ligeledes kritiske over for den fore-
    slåede organisering. Særligt fremhæves den store usikkerhed om-
    kring de økonomiske konsekvenser, idet en del vilkår, herunder om-
    kring kompensationsordningen, først vil blive fastlagt efter forord-
    ningens vedtagelse ved beslutning gennem ENIM eller gennem
    Kommissionens brug af delegerede retsakter og gennemførelses-
    retsakter.
    Flere medlemsstater ønsker en mere formel rolle tildelt medlems-
    staterne i forslaget, herunder i forbindelse med kapacitetstildeling,
    idet størstedelen af jernbaneinfrastrukturinvesteringer finansieres
    af medlemsstater.
    Der er dog overordnet set en positiv holdning til forslagets intention
    om at sikre fleksibel og effektiv kanaltildeling (TimeTable Rede-
    sign/TTR).
    Side 23/23
    10. Regeringens foreløbige generelle holdning
    Regeringen har sympati for hensigten med forordningsforslaget og
    støtter en effektivisering af den europæiske jernbaneinfrastruktur-
    og kapacitet.
    Regeringen mener dog ikke, at forslaget leverer på formålet på en
    hensigtsmæssig måde, og er derfor i udgangspunktet kritisk over for
    forslaget, som det foreligger nu. Dette skyldes primært, at regerin-
    gen umiddelbart vurderer, at forslaget risikerer at komplicere pro-
    cessen for kapacitetstildeling frem for at forsimple den. Samtidig
    har forslaget en række afledte konsekvenser for muligheden for at
    gennemføre jernbaneprojekter og indfører nye bureaukratiske pro-
    cesser.
    Forordningsforslaget giver i sin nuværende form anledning til en
    række spørgsmål, som forslaget blandt andet lægger op til skal
    adresseres i regi af ENIM eller gennem delegerede retsakter eller
    gennemførelsesretsakter. Dette gør det ligeledes svært at anskue og
    konkretisere konsekvenserne af forslaget.
    Den europæiske jernbanesektor er tungt reguleret af meget kom-
    plekse retsakter, hvorfor det er særligt vigtigt, at fremtidig regule-
    ring på jernbaneområdet enten forsimpler krav og regulering eller
    overskueliggør krav og regler for aktører på jernbaneområdet.
    Regeringen ser gerne, at samtlige tekniske krav og vilkår, som ek-
    sempelvis fastlæggelse af kompensationsordninger, fastlægges i for-
    ordningen frem for efterfølgende i delegerede retsakter og gennem-
    førelsesretsakter, idet brugen af delegerede retsakter og gennemfø-
    relsesretsakter kan give anledning til usikkerhed og manglende gen-
    nemsigtighed.
    Regeringen vil efterstræbe en konkretisering og forsimpling af for-
    slaget, således at jernbaneaktører kan gennemskue forordningsfor-
    slagets forpligtelser og rettigheder, og konsekvenserne af forslaget
    bliver gennemskuelige.
    Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering
    af de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konse-
    kvenser.
    11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-
    paudvalg
    Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
    

    Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet

    https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0443/bilag/1/2769286.pdf

    GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
    20. oktober 2023
    2023-3455
    Europa-Kommissionens forslag til Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning om an-
    vendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i
    det fælles europæiske jernbaneområde, om
    ændring af direktiv 2012/34/EU og om op-
    hævelse af forordning (EU) nr. 913/2010
    KOM (2023) 443
    Nyt notat.
    1. Resumé
    Kommissionen har den 11. juni 2023 fremsat et forslag til forord-
    ning om anvendelse af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles
    europæiske jernbaneområde, om ændring af direktiv 2012/34/EU
    og om ophævelse af forordning (EU) nr. 913/2010.
    Den danske sprogversion er oversendt den 22. september 2023.
    Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at optimere an-
    vendelsen af kapacitet på den europæiske jernbaneinfrastruktur
    og sikre en mere effektiv styring af trafikken, således at der skabes
    plads til mere trafik på jernbanenettet, og kvaliteten højnes.
    Forslaget omfatter indførelsen af nye processer for tildeling af ka-
    pacitet af hensyn til bedre at kunne opfylde behovene i de forskel-
    lige jernbanemarkedssegmenter, navnlig inden for godstransport
    og grænseoverskridende transport, hvor det ifølge Kommissionen
    er vanskeligt at få kapacitet i en tilstrækkelig mængde og kvalitet.
    Derudover bliver Det Europæiske Netværk af Infrastrukturforval-
    teres (ENIM’s) rolle generelt styrket, og der indføres som noget helt
    nyt en kompensationsordning ved ændringer af tidligere tildelt ka-
    pacitet.
    Offentligt
    KOM (2023) 0443 - Bilag 1
    Europaudvalget 2023
    Side 2/23
    Forslaget erstatter bestemmelser om kapacitetstildeling i mar-
    kedsåbningsdirektivet (2012/34/EU) og ophæver samtidig forord-
    ningen om godstogskorridorer ((EU) nr. 913/2010). Med forslaget
    nedlægges godstogskorridorerne derfor.
    Forordningsforslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konse-
    kvenser, statsfinansielle konsekvenser og erhvervsøkonomiske
    konsekvenser.
    Regeringen er positiv over for forslagets intension, men er bekym-
    ret for, at forslaget indeholder en række elementer, der kan have
    negative konsekvenser for den danske jernbane. De negative kon-
    sekvenser skal afsøges nærmere i forbindelse med afklaring af en
    række upræcise elementer i forslaget. Regeringen vil arbejde for en
    forsimpling og konkretisering af forslaget, således at forslagets
    forpligtelser og rettigheder bliver gennemskuelige. Ligeledes vil re-
    geringen arbejde for at reducere de økonomiske konsekvenser for-
    bundet med forslaget.
    2. Baggrund
    Kommissionen har ved KOM (2023) 443 af 11. juli 2023 fremsat for-
    slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse
    af jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbane-
    område, om ændring af direktiv 2012/34/EU og om ophævelse af
    forordning (EU) nr. 913/2010. Forslaget er oversendt til Rådet den
    22. september 2023 i dansk sprogversion. Forslag er fremsat med
    hjemmel i artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
    onsmåde (TFEU) og behandles efter den almindelige lovgivnings-
    procedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
    kvalificeret flertal. Til grund for forslagets fremsættelse ligger en af
    Kommissionen udarbejdet konsekvensanalyse.
    Forslaget er et element i den europæiske grønne pagt og strategien
    for bæredygtig og intelligent mobilitet. Mens størstedelen af passa-
    gerbefordring med jernbane i EU er indenlandsk, er omkring halv-
    delen af godstrafikken grænseoverskridende, og Kommissionen for-
    venter, at efterspørgslen efter grænseoverskridende jernbanetjene-
    ster vil stige. Kommissionen har i den forbindelse vurderet, at en
    indsats på EU-plan er afgørende for at forbedre punktligheden og
    pålideligheden af grænseoverskridende trafik.
    Der blev med en evaluering af anvendelsen af forordningen om
    godstogskorridorer foretaget i 2021 konstateret en række udfordrin-
    ger. Generelt blev det konstateret, at målene i forordningen ikke var
    nået, og at der blev gjort begrænset brug af godstogskorridorer. Med
    Side 3/23
    forordningsforslaget ønsker Kommissionen derfor at nedlægge
    godstogskorridorer og ophæve forordningen herom.
    3. Formål og Indhold
    Kommissionens overordnede formål med forslaget er at forbedre
    den internationale jernbaneinfrastrukturkapacitet og trafikstyring
    heraf for på den måde at skabe grundlag for at fremme internatio-
    nale jernbanetransporter.
    Forordningsforslaget tilsigter at optimere anvendelsen af kapacitet
    på den europæiske jernbaneinfrastruktur og sikre en mere effektiv
    styring af trafikken, således at der skabes plads til mere trafik på
    jernbanenettet og kvaliteten højnes.
    Kommissionen ønsker med forslaget at korrigere forhold, som Kom-
    missionen siden godstogsforordningens (2010) og markedsåbnings-
    direktivets (2012) ikrafttrædelse har vurderet utilstrækkelige. For-
    slaget har til hensigt at erstatte de eksisterende regler om forvalt-
    ning af jernbaneinfrastrukturkapacitet og trafikstyring i forordnin-
    gen om godstogskorridorer og i markedsåbningsdirektivet
    (2012/34/EU) af hensyn til at skabe en fælles ramme for hele EU-
    jernbanenettet.
    I forslaget lægges der op til en større overdragelse af beslutnings-
    kompetence til fælles europæiske organer på områder såsom kapa-
    citetstildeling, kompensation, trafikstyring m.v. Der vil således fore-
    tages en øget centralisering i EU.
    Det skal bemærkes, at forslaget ikke kun retter sig mod grænseover-
    skridende trafik, men ligeledes kan få betydning for ren national og
    lokal trafik.
    Kapacitetstildeling
    Kommissionen har til hensigt at strømline og ajourføre reglerne for
    forvaltning af jernbaneinfrastrukturkapacitet, således at man bedre
    kan opfylde behovene i de forskellige jernbanemarkedssegmenter,
    herunder særligt i forhold til grænseoverskridende godstogstrans-
    port. Dette er navnlig af hensyn til, at det inden for godstransport og
    grænseoverskridende transport er det vanskeligt at få kapacitet i en
    tilstrækkelig mængde og kvalitet til at opfylde kundernes behov.
    Mere konkret foreslår Kommissionen, at infrastrukturforvalteren
    for en periode på mindst fem år frem planlægger kapaciteten på sit
    jernbanenet. Formålet er at forsøge at foregribe efterspørgslen efter
    Side 4/23
    jernbanetjenester og afspejle den kapacitet, der er tildelt gennem ek-
    sempelvis rammeaftaler. Kanaltildeling skal også ske på årsbasis
    gennem køreplaner og skal være særlig brugbar på overbelastede el-
    ler stærkt udnyttede strækninger af jernbanenettet. Endelig skal der
    åbnes op for ansøgninger om kapacitetstildeling tæt på driftstids-
    punktet, hvilket vil være mere egnet til ad hoc-kørsel.
    Der lægges ligeledes op til øget koordination og samarbejde mellem
    infrastrukturforvalterne om kapacitetstildeling til grænseoverskri-
    dende trafik, således at når en infrastrukturforvalter modtager en
    ansøgning om kapacitetsrettigheder på flere jernbanenet, vil den på-
    gældende infrastrukturforvalter koordinere ansøgningen med de
    andre berørte infrastrukturforvaltere.
    Herudover indarbejder forslaget elementer fra arbejdet med det nye
    køreplanskoncept TTR (Time Table Redesign) i europæisk lovgiv-
    ning med henblik på at optimere anvendelsen af kapacitet på den
    europæiske jernbaneinfrastruktur, jf. artikel 16-18.
    Etablering af ENIM
    Det fremgår af forslaget at der oprettes et nyt organ kaldet ENIM.
    ENIM (European Network of Infrastructure Managers), som et or-
    gan bestående af medlemsstaternes infrastrukturforvaltere. ENIM
    bliver tildelt ansvar for koordination og kommunikation m.v. inden
    for blandt andet kapacitetstildeling og trafikstyring. ENIM kan af-
    give anbefalinger og henstillinger til infrastrukturforvalterne og ikke
    træffe afgørelser om nationale forhold i medlemsstaterne. Fra Dan-
    mark vil det være Banedanmark, som deltager i organet.
    Det fremgår derudover af forslaget, at ENIM inden 2027 skal have
    udviklet og vedtaget europæiske rammer for kapacitetsforvaltning,
    for koordinering af grænseoverskridende trafikstyring, håndtering
    af forstyrrelser og krisestyring og for præstationsvurdering uden
    nærmere beskrivelse af, hvordan det konkret skal organiseres. Ram-
    merne skal danne grundlag for samarbejdet mellem infrastruktur-
    forvaltere, og enhver afvigelse fra rammerne bør begrundes af infra-
    strukturforvaltere.
    Ifølge forslaget får Kommissionen en rolle som medlem uden stem-
    meret i ENIM. Kommissionen får herved tildelt en slags supervise-
    rende rolle på en række områder, der hidtil har ligget hos medlems-
    staternes infrastrukturforvaltere. Kommissionen får således en vig-
    tig rolle i forhold til det løbende arbejde fremadrettet, og får mulig-
    Side 5/23
    hed for at stramme reguleringen yderligere gennem delegerede rets-
    akter og gennemførelsesretsakter på nærmere definerede områder
    efter vedtagelse af forordningen.
    Der lægges desuden op til, at Kommissionen skal kunne bede om
    rådgivning hos et nyt uafhængigt præstationsvurderingsorgan, som
    skal bestå af uafhængige eksperter med erfaring inden for jernbane-
    transport fra forskellige interessentgrupper. Organet skal kunne
    vurdere jernbaneinfrastrukturens og jernbanetransportens resulta-
    ter.
    Kompensationsordning
    Der indføres en kompensationsordning, således at hvis en infra-
    strukturforvalter eller en ansøger ikke opfylder sine forpligtelser
    med hensyn til en tildelt kapacitetsrettighed, og hvis dette resulterer
    i en ændring, der kategoriseres som væsentlig, skal den part, der
    iværksatte ændringen, kompensere den anden part. Kompensati-
    onsordningen gælder for hele jernbanenettet, altså både national og
    grænseoverskridende trafik.
    Det vil være op til et flertal i ENIM at fastsætte harmoniserede vilkår
    for kompensation, herunder hvilke elementer der skal indtænkes
    (tab af passagerindtægter, udgifter til rejsegodtgørelse, m.v.), og
    hvornår kompensation kan udløses (eksempelvis om nedsættelse af
    hastighed udgør en kapacitetsrestriktion, som udløser kompensati-
    onsret).
    Ved ændringer i en tildelt kapacitetsrettighed, som påvirker kapaci-
    tetsrettigheder (og udnyttelsen heraf) på tværs af grænser, vil infra-
    strukturforvalteren imidlertid til en vis grad skulle betale kompen-
    sationen for hele den tværnationale strækning.
    Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter,
    der fastsætter betingelser, som giver anledning til udbetalingen af
    kompensation, kategoriseringen af ændringer af kapacitetsrettighe-
    der og metoderne til fastsættelse af kompensationsniveauerne.
    Dette er tiltænkt som en mulighed i tilfælde af vedvarende uenighed
    i ENIM, eller hvis Kommissionen vurderer at de af ENIM fastsatte
    vilkår ikke er rimelige.
    Det bemærkes, at der ikke er ret til kompensation i tilfælde af force
    majeure. Dog er force majeure-begrebet i Kommissionens forslag
    noget snævrere end de muligheder, der i dag kan begrunde en æn-
    dring i kapaciteten.
    Side 6/23
    Forslaget lægger op til tættere involvering af de nationale tilsynsor-
    ganer, i dansk kontekst Jernbanenævnet, også i forbindelse med til-
    bagekaldelse af tildelt kapacitetsrettighed og kompensation som
    følge heraf, jf. artikel 40. Det vil være op til de nationale tilsynsorga-
    ner at beslutte størrelsen af den kompensation, som infrastruktur-
    forvalteren skal betale.
    Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
    Forordningsforslaget lægger op til, at Kommissionen får bred mu-
    lighed for at stramme reguleringen i forordningsforslaget yderli-
    gere, herunder ved at fastsætte flere vilkår og krav over for eksem-
    pelvis infrastrukturforvaltere, på nærmere definerede områder gen-
    nem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Muligheden
    for at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
    fremgår af flere artikler i forslaget. Eksempelvis får Kommissionen
    mulighed for at vedtage delegerede retsakter med henblik på at
    stramme reglerne for kapacitetsrestriktioner som følge af eksempel-
    vis infrastrukturarbejder (fx sporarbejde), såfremt Kommissionen
    mener, at visse arbejder får for mange konsekvenser for jernbane-
    virksomhederne, jf. artikel 10 (8). Ligeledes vil Kommissionen som
    førnævnt kunne vedtage gennemførelsesretsakter med betingelser
    for kompensation, jf. artikel 40 (7).
    Nedlæggelse af korridorer
    Med forordningsforslaget ophæves forordning (EU) nr. 913/2010
    om godstogskorridorer i 2029, idet en evaluering af forordningen
    har vist, at særskilt forvaltning af kapaciteten i godstogskorrido-
    rerne og i resten af nettet ikke er effektiv.
    4. Europa-Parlamentets udtalelser
    Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings-
    procedure (TEUF art. 294) medlovgiver.
    Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om
    forordningsforlaget.
    5. Nærhedsprincippet
    Kommissionen lægger vægt på, at der er behov for en EU-indsats for
    at fjerne hindringer i EU-lovgivningen for gennemførelsen af sek-
    torinitiativer til modernisering af kapacitetsforvaltningen. Ifølge
    Kommissionen kan en mere effektiv international koordinering op-
    nås ved klare juridiske rettigheder og forpligtelser, som i hvert fald
    Side 7/23
    i et vist omfang skal harmoniseres i hele EU. Hvis der ikke tages
    hånd om problemet på EU-plan, kan manglen på harmonisering/in-
    teroperabilitet mellem digitale værktøjer ifølge Kommissionen føre
    til indførelse af divergerende, inkompatible systemer i forskellige
    medlemsstater.
    Kommissionen vurderer på ovenstående baggrund, at forslaget
    overholder nærhedsprincippet.
    Jernbaneområdet er grænseoverskridende, og der er derfor i et vist
    omfang behov for fælles europæiske regulering. Herudover er om-
    rådet allerede reguleret på EU-niveau. Regeringen er derfor enig i,
    at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
    6. Gældende dansk ret
    I dag er bestemmelser om jernbaneinfrastrukturkapacitet og trafik-
    styring reguleret i markedsåbningsdirektivet og i godstogsforord-
    ningen.
    Markedsåbningsdirektivet er implementeret i dansk ret gennem
    jernbaneloven.
    I jernbaneloven fremgår bestemmelser om kapacitetstildeling af ka-
    pitel 3 og kapacitetstildeling og trafikstyring af kapitel 5. Bestem-
    melserne om kapacitetstildeling er nærmere udmøntet i bekendtgø-
    relse nr. 1245 af 10. november 2015 om tildeling af jernbaneinfra-
    strukturkapacitet (kanaler) m.v. og bekendtgørelse nr. 1503 af 29.
    juni 2021 om jernbanerelaterede servicefaciliteter og tjenesteydel-
    ser.
    I forhold til kompensation er bestemmelser vedrørende de aflys-
    ningsgebyrer m.v., som jernbanevirksomhederne skal betale til in-
    frastrukturforvalteren ved sen aflysning af tildelt kapacitet, nær-
    mere udmøntet i bekendtgørelse nr. 914 af 22. juni 2023 om infra-
    strukturafgifter m.v. for statens jernbanenet.
    Desuden er bestemmelser om Jernbanenævnet behandlet i jernba-
    nelovens kapitel 16 og nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 2424
    af 13. december 2021 om Jernbanenævnet.
    Side 8/23
    7. Konsekvenser
    Lovgivningsmæssige konsekvenser
    Forordningsforslaget vil flytte bestemmelser om kapacitetsforvalt-
    ning fra markedsåbningsdirektivet (2012/34/EU) til forordnings-
    forslaget, som vil have direkte virkning og ikke skulle implemente-
    res gennem national lovgivning.
    Idet markedsåbningsdirektivets bestemmelser om kapacitetsfor-
    valtning er implementeret i jernbaneloven, vil disse skulle ophæves
    i jernbaneloven.
    Økonomiske konsekvenser
    Statsfinansielle konsekvenser
    Det vurderes, at forslaget vil medføre negative statsfinansielle kon-
    sekvenser.
    Etableringen af supranationale organer forventes at medføre kon-
    trolmekanismer og administration, som vil føre til øgede admini-
    strative byrder for danske myndigheder. Forordningsforslaget vil
    også medføre et behov for store IT-investeringer, da der skal laves
    integrerede systemer for kapacitetstildeling m.v., som skal fungere
    sammen på tværs af Europa. Dette kan medføre betydelige udgifter
    for Banedanmark og andre infrastrukturforvaltere.
    Herudover vil Kommissionen indføre en kompensationsordning,
    hvor jernbaneinfrastrukturforvaltere vil have udsigt til at skulle be-
    tale kompensation for ændringer og aflysninger af jernbanevirk-
    somhedernes tildelte kapacitet. Beløbsstørrelser på de foreslåede
    kompensationer fremgår ikke af forslaget, idet de skal fastlægges af
    ENIM, alternativt Kommissionen gennem gennemførelsesretsakter,
    efter forslaget er vedtaget. Statsfinansielle omkostninger forbundet
    med kompensationsordningen er derfor forbundet med væsentlig
    usikkerhed.
    Forslaget kan betyde, at der på EU-niveau kan træffes afgørelse om
    kompensationer, der vil få negative statsfinansielle konsekvenser.
    Hvis infrastrukturforvalteren (Banedanmark) eksempelvis skal be-
    tale en kompensation til en jernbanevirksomhed, skal dette afholdes
    af infrastrukturforvalterens bevillinger givet på Finansloven. Hvis
    en jernbanevirksomhed, der har en trafikkøberkontrakt med Trans-
    portministeriet, omvendt skal betale en kompensation, kan det be-
    tyde, at denne udgift skal afholdes af den kontraktbetaling, som
    Side 9/23
    Transportministeriet (staten) yder til jernbanevirksomheden for at
    udførelse offentlig service trafik.
    Kommissionen får også gennem forslaget mange monitoreringsmu-
    ligheder samt en række muligheder for efterfølgende at regulere om-
    råder. Alt efter hvad denne regulering udmøntes i, kan det også være
    udgiftsdrivende.
    De statsfinansielle konsekvenser vil blive undersøgt nærmere.
    Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsak-
    ter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-
    lingsramme, jf. Budgetvejledningens bestemmelser herom.
    Samfundsøkonomiske konsekvenser
    Transportministeriet vurderer på det foreløbige grundlag, at forsla-
    get samlet set vil medføre negative samfundsøkonomiske konse-
    kvenser.
    Forslaget medfører oprettelse af flere europæiske organer samt
    overdragelse af beslutningskompetence på områder såsom kapaci-
    tetstildeling, kompensation, trafikstyring mv. Da langt størstedelen
    af jernbanetrafik i Danmark, og i EU generelt, er national, kan for-
    slaget medføre, at processer bliver besværliggjorte, bureaukratiske
    og forsinkede, når flere regulerende instanser på EU-niveau skal in-
    volveres.
    En øget centralisering ved for eksempel tilbagekaldelse af kapacitet
    og sporspærringer risikerer at modarbejde projekter på jernbanen.
    Såfremt tidsplaner i jernbaneprojekter vil blive påvirket af tilbage-
    kaldelser i kapacitet fra de centraliserede europæiske organer, vil
    det kunne resultere i store negative konsekvenser. Endvidere kan
    dette føre til forstyrrelser af togdriften og køreplaner til gene for pas-
    sagerer (fx pendlere) og dermed påvirke samfundsøkonomien nega-
    tivt.
    Efter forslagets intention, kan det med en vis usikkerhed medføre
    samfundsøkonomiske gevinster i form af bedre tildeling af jernba-
    nekapacitet. Disse opvejer dog umiddelbart ikke de negative konse-
    kvenser ved forslaget.
    De samfundsøkonomiske konsekvenser vil skulle undersøges nær-
    mere.
    Side 10/23
    Erhvervsøkonomiske konsekvenser
    Forslaget forventes at medføre behov for øgede ressourcer til Jern-
    banenævnet til at varetage de nye opgaver, der følger af forslaget.
    Dette vil som konsekvens resultere i øget opkrævning fra de jern-
    banevirksomheder, som Jernbanenævnet fører tilsyn med efter
    jernbanelovens regler.
    Forslaget om indførelse af kompensation til jernbanevirksomhe-
    derne i forbindelse med kapacitetsrestriktioner ventes at medføre
    positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for jernbanevirksom-
    hederne, idet de vil få dækket tab, som de ikke får dækket i dag.
    Omvendt vil jernbanevirksomhederne også kunne blive pålagt at
    betale kompensation til infrastrukturforvaltere, hvis en ændring til
    kapacitetstildeling er forårsaget af jernbanevirksomheden.
    De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blive afsøgt nærmere,
    når, og såfremt de nærmere specifikationer ved forslaget fastlægges
    i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
    Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet
    Forslaget vurderes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.
    8. Høring
    Kommissionens forslag blev sendt i høring i EU-specialudvalget for
    transport den 19. juli 2023. Frist for fremsendelse af høringssvar
    var den 6. september 2023.
    Transportministeriet har modtaget følgende høringssvar:
    Dansk Erhverv:
    Den europæiske passagertogs- og godstogstrafik fungerer ikke altid
    optimalt, hvilket der er mange årsager til. En optimal udnyttelse af
    jernbanenettet og dets kapacitet har mange fordele for jernbaneope-
    ratørerne, herunder klimamæssigt men også omkostningsmæssigt.
    Det kan Kommissionens forslag hjælpe til med.
    Dansk Erhverv støtter forslaget, der sigter på at øge tilgængelighe-
    den af infrastruktur gennem bedre planlægnings- og tildelingspro-
    cesser og forbedret koordinering på tværs af grænserne. Udfordrin-
    ger er grænseoverskridende og skal løses på EU-niveau.
    Side 11/23
    Infrastrukturforvalterne af jernbanenettet spiller en afgørende rolle
    i at sikre forskellige jernbanekunders behov. Derfor er det vigtigt, at
    regulering af dem er tidssvarende. Infrastrukturforvalterne skal
    have de rette rammevilkår men også pålægges forpligtelser, der for-
    drer den bedst mulige udnyttelse af jernbanenettet, hvor jernbane-
    virksomhedernes behov og anmodninger i videst muligt omfang bli-
    ver opfyldt i samspil med hensyn til infrastrukturen.
    Hensigten med forslaget om at indføre bedre koordineringsmeka-
    nismer på EU-plan for at lette grænseoverskridende jernbanetrans-
    port, der skal sikre, at jernbanegodstransportens behov for infra-
    strukturkapacitet integreres fuldt ud og i højere grad tages i betragt-
    ning i kapacitetsforvaltningen af hele nettet, hilses velkommen.
    Et styrket samarbejde inden for det europæiske netværk af infra-
    strukturforvaltere er positivt. Kapacitetsflaskehalse på jernbanenet-
    tet er et problem, som forslaget skal arbejde på at forbedre, så det i
    højere grad bliver muligt for godstransporten at finde kapacitet, når
    transportbehovet er der. Prioriteringen af kapacitet til gods på ba-
    nen kan til tider være en udfordring, som giver forstyrrelser i forsy-
    ningskæderne, og derfor vil ekstra kapacitet være kærkommen på
    området.
    Det er også vigtigt, at der er fri og lige adgang til jernbanenettet, og
    at tildelingen af kapacitet foregår på en smidig og fleksibel måde, og
    det skal ændringer understøtte.
    Dansk Industri:
    DI Transport finder Kommissionens initiativ hensigtsmæssigt, og
    kan tilslutte os formålet med forslaget, der skal fremme den grønne
    omstilling og effektivisere den europæiske jernbaneinfrastruktur-
    og kapacitet. Det er dog væsentligt, at initiativet ikke leder til yder-
    ligere bureaukratisering.
    DI Transport bifalder i særdeleshed, at der lægges op til øget koor-
    dination og samarbejde mellem infrastrukturforvalterne og kapaci-
    tetstildelingen til grænseoverskridende trafik, herunder intentionen
    om etableringen af et ”one-stop-shop” system ved tildeling af kana-
    ler.
    Med forslaget lægges der op til at styrke visse dele af ENIMS’ virke-
    felt. Det er dog vigtigt, at ENIMS ikke tildeles beføjelser på de nati-
    onale forhold. Vi bemærker imidlertid positivt, at forslaget lægger
    op til, at der kan afgives anbefalinger og henstillinger til infrastruk-
    turforvalterne. ENIMS får til opgave at udvikle en europæisk ramme
    Side 12/23
    for koordinering af grænseoverskridende trafik mv. men det synes
    dog noget upræcist beskrevet.
    Det fremgår af forslagets betragtning 12, at man skal have mulighed
    for at reservere kanalkapacitet for operatører med relativt ustabilt/
    svingende behov. Herved kan der være en risiko for at man blokerer
    kapacitet, der ikke udnyttes. Det er derfor afgørende, at der findes
    en balanceret løsning, der tager for højde godstransportens behov
    uden at blokere unødigt for passagertransporten.
    Vi bemærker, at forslaget lægger op til at Kommissionen kan ved-
    tage delegerede retsakter med henblik på at sikre en effektiv tilde-
    lingsproces. Vi finder, at delegerede retsakter kun bør finde anven-
    delse på en transparent, og for markedet gennemskuelig vis, og efter
    rådgivning fra ENIM eller ENRBB.
    Der lægges op til ikrafttræden den 1. januar 2026. Vi bemærker dog,
    at der på visse områder lægges op til at ikrafttræden først finder sted
    efter december 2029. De områder, der senere træder i kraft er ret
    centrale områder, herunder søgning af kapacitet på tværs af med-
    lemslandene. Vi finder, at det må undersøges, om disse elementer
    kan implementeres tidligere.
    DSB:
    DSB byder velkommen, at EU-Kommissionen ønsker at styrke den
    internationale jernbanetransport. Det er positivt, at EU-Kommissi-
    onen vil forbedre og øge kapaciteten på det internationale jernbane-
    net. Det nuværende set-up for tildeling af kanaler er uhensigtsmæs-
    sigt ift. at sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen særligt i for-
    bindelse med sporarbejder. Endvidere mangler infrastrukturforval-
    terne økonomiske incitamenter til at tilgodese operatørerne og der-
    med kunderne både nationalt og på tværs af grænserne.
    DSB bifalder, at der med forslaget lægges op til en øget koordination
    og samarbejde mellem infrastrukturforvalterne om kapacitetstilde-
    ling til grænseoverskridende jernbaneforbindelser. Det er positivt,
    at EU-Kommissionen foreslår, at en operatør som ønsker at køre
    grænseoverskridende trafik kan sende en ansøgning om kanaltilde-
    ling til infrastrukturforvalteren i det ene medlemsland, som skal ko-
    ordinere tilbagemeldingen med infrastrukturforvalteren i nabolan-
    det. Det er DSB’s vurdering, at det vil bidrage til, at det bliver mindre
    ressourcekrævende for operatørerne at søge kanaler til grænseover-
    skridende trafik.
    Side 13/23
    Det er positivt, at infrastrukturforvalteren med forslaget skal under-
    søge, om der er mulighed for at omlægge trafikken, hvis der er spær-
    ringer på banen (artikel 42). Dermed er der mindre risiko for, at
    operatøren må aflyse togafgange pga. sporarbejde.
    Med forslaget styrkes ENIMS (European Network of Infrastructure
    Managers) rolle. Det er positivt, at de ”kun” kan afgive anbefalinger
    og henstillinger til infrastrukturforvalterne og ikke træffe afgørelser
    om nationale forhold i medlemsstaterne.
    I forslaget fremgår det, at ENIM skal udvikle og vedtage en europæ-
    isk ramme for koordinering af grænseoverskridende trafik, trafik-
    forstyrrelser og krisestyring. Det er uklart, om det vil få en positiv
    betydning for operatørerne. Kommissionen giver ENIM en række
    opgaver, de skal blandt andet udarbejde nogle principper og proce-
    durer for styringen af jernbanekapacitet. Infrastrukturforvalterne
    skal tage udgangspunkt i principperne, når de udarbejder en net-
    værksredegørelse, og de skal forklare eventuelle afvigelser. Det
    fremgår ikke i forslaget, hvad principperne og procedurerne skal in-
    deholde, derfor er det uklart, om det vil have en positiv eller negativ
    konsekvens for operatørerne. Det er i den forbindelse vigtigt, at der
    ikke blot tilføres et ekstra lag i beslutningsprocessen som øger kom-
    pleksiteten og forlænger arbejdsprocessen.
    I forslaget fremgår det, at ENIM skal overvåge og benchmarke in-
    frastrukturforvalternes performance (artikel 49). Det kan bidrage til
    at øge infrastrukturforvalternes fokus på at overholde fastlagte
    deadlines. Det fremgår endvidere i artikel 49, at infrastrukturforval-
    teren skal måle jernbanetransport-servicen. ENIM skal senest 12
    måneder efter ikrafttrædelsen af forordningen udarbejde nogle
    principper for denne evaluering, som infrastrukturforvalteren kan
    tage udgangspunkt i (artikel 50). Endvidere skal ENIM udarbejde
    en performance review rapport senest 24 måneder efter forordnin-
    gens ikrafttrædelse, som omfatter infrastrukturforvalternes perfor-
    mance og jernbanetransportservicen på det europæiske TEN-T net
    (artikel 51). Det er uklart, hvordan der vil blive fulgt op på rappor-
    ten. I artikel 52 fremgår det, at EU-Kommissionen kan etablere et
    uafhængigt organ, som kan evaluere rapporten. Det er dog ikke et
    krav.
    DSB noterer sig, at EU-Kommissionen kan vedtage delegerede rets-
    akter til at ændre afsnit 4, 5, 6 og 7 i bilag 1 (art. 38, stk. 3) med
    henblik på at sikre en effektiv tildelingsproces. Delegerede retsakter
    skal forstås som den sidste mulighed, f.eks. når infrastrukturforval-
    terne i ENIM ikke kan blive enige. Det skal bemærkes, at de delege-
    rede retsakter ikke bør give anledning til ustabilitet og mangel på
    Side 14/23
    gennemsigtighed, og de skal være baseret på råd fra ENIM eller
    ENRRB (European Network of Rail Regulatory Bodies). Det er afgø-
    rende, at hensigten med delegerede retsakter er kendt på forhånd,
    og at sektoren bliver tilstrækkeligt involveret.
    EU-Kommissionen opdeler i forslaget kapacitetstildelingsprocessen
    i tre faser henholdsvis, ”den strategiske kapacitetsplanlægning”,
    ”planlægning og allokering af kapacitet” og” tilpasning samt replan-
    lægning af kapacitet”. Det er DSB’s vurdering, at de tre faser er en
    formalisering af den eksisterende proces i Danmark, hvor Banedan-
    mark offentliggør en kapacitetsstrategi, en netredegørelse for det ef-
    terfølgende år og fastlægger rammerne for ugeplanlægning.
    Det fremgår i artikel 17, at kapacitetsmodellen skal balancere infra-
    strukturforvalterens og operatørens behov. Det er uklart, hvordan
    denne balance kan tilgodeses.
    I artikel 22 fremgår det, at infrastrukturforvalteren skal udarbejde
    kapacitetsanalyser ved opbrugt kapacitet med henblik på, at flaske-
    halse kan blive udbedret. Det er DSB’s vurdering, at det vil give øget
    transparens. Det vil forhåbentlig bidrage til, at der kommer mere
    fokus på, hvor der er flaskehalse på jernbanen.
    Med forslaget får Banedanmark en rolle i forhold til at tildele kapa-
    citet til operatører, som ønsker at anvende DSB’s servicefaciliteter
    (artikel 29). Det er DSB’s opfattelse, at der i den eksisterende gen-
    nemførelsesforordning 2017/2177 er mulighed for at sikre en god
    adgang til servicefaciliteterne på ikke diskriminerende vilkår. På nu-
    værende tidspunkt kan jernbaneoperatøren ansøge om adgang og
    kapacitet på en simpel måde ved at kontakte den ansvarlige for ser-
    vicefaciliteten, hvorfor der ikke er behov for at regulere adgangen til
    servicefaciliteter i forslaget. Det bør være frivilligt for operatøren,
    som er ansvarlig for servicefaciliteten, om de ønsker at indgå en af-
    tale med infrastrukturforvalteren, om at denne varetager kapacitets-
    tildelingen, uagtet om den ansvarlige for servicefaciliteten stiller op-
    lysningerne til rådighed digitalt i overensstemmelse med gennem-
    førelsesforordning 2017/2177 artikel 6,3. En tvungen ordning kan
    medføre, at den ansvarlige for servicefaciliteten og jernbaneopera-
    tøren skal bruge flere ressourcer på administration, da jernbaneope-
    ratøren forsat skal indgå en benyttelses- og betalingsaftale med den
    ansvarlige for servicefaciliteten. I det omfang servicefaciliteten lig-
    ger på et privatejet spor vil brug af en lods fortsat skulle koordineres
    med den ansvarlige for servicefaciliteten.
    Operatørerne får med forslaget mulighed for at ansøge om ramme-
    kapacitet, som omfatter mere end en køreplansperiode (artikel 31).
    Side 15/23
    Forslaget kan have den konsekvens, at det bliver sværere at søge om
    ny kapacitet til internationale ruter.
    Det fremgår i afsnit 12 på side 13 i forslaget, at nogle godsoperatører
    har udfordringer med at forudsige deres kapacitetsbehov, så de kan
    ansøge om kanaler i tilstrækkelig tid i den nuværende kanaltilde-
    lingsproces. Derfor lægger EU-Kommissionen op til, at infrastruk-
    turforvalteren med forslaget kan reservere ad-hoc kapacitet til se-
    nere tildeling. Det kan have den konsekvens, at en godsoperatør vil
    få tildelt en kapacitet, som tidligere er blevet udnyttet af en passa-
    geroperatør. Set fra et passageroperatørsynspunkt er det uhensigts-
    mæssigt, at infrastrukturforvalteren har mulighed for at reservere
    kanaler til godstransport. Dette skal også ses i lyset af, at de to ka-
    naler som i dag er fastlagt til gods på hovedstrækningen, sjældent
    udnyttes fuldt ud, hvorfor ledig kapacitet går tabt.
    Med forordningen indføres nogle kompensationsmekanismer, hvor
    infrastrukturforvalteren under visse omstændigheder skal betale
    kompensation til operatøren, hvis der foretages justeringer i den til-
    delte kapacitet (artikel 40). Kompensationen vil kunne dække nogle
    af DSB’s udgifter til indsættelse af erstatningstransport. Men det
    primære formål hermed bør efter DSB’s opfattelse være, at kompen-
    sationen skal have en sådan størrelse, så infrastrukturforvalteren
    har et større incitament til i langt større grad at tage hensyn til ope-
    ratøren og dermed kunderne.
    Det fremgår endvidere af forslaget, at operatøren under visse om-
    stændigheder skal betale en kompensation til infrastrukturforvalte-
    ren, hvis en tildelt kanal ikke udnyttes (artikel 40). ENIM skal fast-
    lægge de nærmere betingelser for, hvornår der skal betales kompen-
    sation. Infrastrukturforvalteren skal offentliggøre kompensations-
    størrelsen i netværksredegørelsen. DSB vil med interesse følge dette
    arbejde.
    DSB værdsætter, at EU-Kommissionen lægger op til en sammen-
    hængende digitaliseringsproces ved anvendelse af fælles it-værktø-
    jer og togrelateret datadeling blandt interessenter (artikel 62). Det
    vil bidrage til at øge kapacitetstildelingsprocessens gennemsigtig-
    hed og effektivitet.
    EU-Kommissionen lægger op til, at forordningen træder i kraft den
    1. januar 2026. Imidlertid vil en række væsentlige bestemmelser om
    blandt andet søgning af kapacitet på tværs af medlemslande og fi-
    nansielle instrumenter først træde i kraft fra overgangen til kørepla-
    nen for 2030 i december 2029. Det er DSB’s vurdering, at ovenstå-
    ende elementer bør træde i kraft den 1. januar 2026.
    Side 16/23
    Jernbanenævnet:
    Generelle bemærkninger:
    Der er tale om et meget omfattende forslag, som skal imødekomme
    behovet for en tiltrængt reform med mere sammenhængende regu-
    latoriske rammer for forvaltning af infrastrukturen og trafikstyrin-
    gen.
    Til dette formål forekommer selve reguleringsformen hensigtsmæs-
    sig, herunder at det sker ved en forordning med direkte anvendelige
    bestemmelser om tidslinjer, frister og procedurer, som derudover
    kan blive præciseret nærmere af kommissionen med gennemførel-
    sesforordninger.
    Forslaget tilstræber at modernisere de gældende regler på en række
    vigtige områder, herunder reglerne om midlertidige kapacitetsre-
    striktioner, overbelastet infrastruktur, prioritetskriterier, ændrin-
    ger af tildelt kapacitet og kompensationer herfor, beredskab og kri-
    sehåndtering samt digitalisering, m.v.
    Mange af bestemmelserne er imidlertid formuleret på en måde, som
    gør det uklart, hvorvidt de er bindende for infrastrukturforvalterne.
    Eksempelvis forekommer formuleringen ”take account of” 62 gange
    i forslagets 77 bestemmelser. Som et andet eksempel kan nævnes
    formuleringen (artikel 6, stk. 1): ”Infrastructure managers shall
    strive to follow common principles …”. Uklare formuleringer som
    disse vil kunne give anledning til tvister og være mindre egnede i
    forhold til at opnå ensartet praksis blandt medlemsstaterne.
    En række nye opgaver vil medføre behov for øgede ressourcer til
    JBN’s drift:
    Forslaget rummer en række nye opgaver i tillæg til de nuværende
    opgaver for de nationale tilsynsorganer, som vil medføre behov for
    øgede ressourcer til JBN’s drift, herunder navnlig opgaverne omtalt
    i følgende af forslagets artikler:
    18, stk. 9.
    27, stk. 7.
    29, stk. 6.
    31, stk. 1.
    Side 17/23
    32, stk. 5 (3. afsnit).
    33, stk. 5-6.
    37, stk. 3.
    40, stk. 3.
    52, stk. 5.
    64, stk. 6.
    65-70.
    Blandt andet vil JBN skulle bruge yderligere ressourcer i forbindelse
    med øget repræsentation i ENRRB, som efter forslaget skal oprettes
    som et formelt organ med en række opgaver og et selvstændigt se-
    kretariat, hvortil Jernbanenævnet vil skulle bidrage med finansie-
    ring.
    Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, vil der derfor være
    behov for regulering af satsen efter jernbanelovens § 111, som op-
    kræves hos jernbanevirksomhederne til JBN’s drift.
    Øvrige bemærkninger til indholdet af enkelte af forslagets bestem-
    melser:
    Artikel 6:
    Infrastrukturforvalternes organisation (ENIM) skal vedtage over-
    ordnede rammer og principper for forvaltning af infrastrukturen,
    som herunder også skal indeholde rettigheder og forpligtelser for
    operatører af servicefaciliteter. Servicefacilitetsoperatørerne ses
    imidlertid ikke at have muligheder for at varetage deres interesser i
    den forbindelse.
    Endvidere vil ENIM eksempelvis også efter artikel 6 skulle vedtage
    harmoniserede procedurer for håndtering af ændringer af tildelt ka-
    pacitet.
    Forslaget ses ikke at rumme mulighed for, at hverken de nationale
    tilsynsorganer, ENRRB eller medlemsstaterne kan intervenere over
    for ikrafttrædelsen af blandt andet de af ENIM vedtagne rammer og
    principper.
    Artikel 29:
    Side 18/23
    Hvilke operatører af servicefaciliteter, der skal indgå i koordinati-
    onsprocessen med infrastrukturforvalterne, bør ikke afhænge af,
    hvorvidt operatørerne offentliggør realtidsdata i henhold til artikel
    6, stk. 3, i gennemførelsesforordningen om servicefaciliteter.
    Kun meget få operatører (om nogen overhovedet) offentliggør real-
    tidsdata i henhold til førnævnte bestemmelse.
    Der bør derfor i stedet angives et kriterie for, hvilke servicefacilitets-
    operatører, der skal indgå, hvilket kunne være operatører af ”væ-
    sentlig betydning”.,
    Undtagelsesbestemmelsen i stk. 6, kan herefter udgå, og førnævnte
    foreslåede kriterie vil efter forslagets vedtagelse kunne præciseres
    nærmere af Kommissionen i en gennemførelsesforordning eller af
    ENRRB.
    Artikel 32, stk. 5 (3. afsnit):
    Bestemmelsen er udformet således, at der kan klages til tilsynsorga-
    net allerede når der foreligger et udkast til afgørelse (jf. formule-
    ringen ”intention to refuse a request”).
    Det gælder imidlertid som almindeligt princip for administrative re-
    kursordninger, at en klage til en klagemyndighed over en afgørelse
    truffet af førsteinstansen først kan indgives, når der foreligger en en-
    delig afgørelse fra førsteinstansen.
    Dette princip - som i øvrigt generelt er lagt til grund for administra-
    tive rekursordninger efter både dansk forvaltningsret og EU-retten
    - rummer åbenlyse fordele.
    Formålet med at fremsende et afgørelsesudkast til en part er således
    typisk, at parten skal have lejlighed til at kommentere udkastet med
    mulighed for eventuelt at påvirke afgørelsen, eksempelvis ved at
    korrigere de faktuelle oplysninger, som indgår i afgørelsesudkastet.
    Det giver derfor ingen mening at introducere en klageadgang alle-
    rede inden der foreligger en endelig afgørelse fra førsteinstansen.
    Bestemmelsens formulering må derfor præciseres således, at en
    klage til tilsynsorganet først kan indgives, når der måtte foreligge et
    endeligt afslag fra infrastrukturforvalteren.
    Artikel 33, stk. 5:
    Side 19/23
    Efter bestemmelsen skal tilsynsorganet hvert andet år afgive en vej-
    ledende udtalelse om behovet for at ændre kapacitetsmodellen.
    Værdien af en sådan udtalelse fra tilsynsorganet er imidlertid tvivl-
    som, så længe den ikke er bindende for infrastrukturforvalteren.
    Bestemmelsen bør derfor enten udgå eller ændres således, at til-
    synsorganets udtalelser er bindende.
    Artikel 40, stk. 6:
    Muligheden for at konsultere ENRRB bør suppleres med en frist for
    ENRRB til at afgive svar i tilfælde af de nævnte konsultationer.
    Artikel 64, stk. 3:
    Det ville være hensigtsmæssigt, hvis nationale tilsynsorganers mu-
    lighed for at anmode ENRRB om en udtalelse til brug for en konkret
    sag suppleres med en frist for ENRRB til at besvare sådanne anmod-
    ninger. Fristen kunne eventuelt være 3 måneder efter modtagelsen
    af alle relevante oplysninger.
    Artikel 65, stk. 3-5:
    Efter bestemmelserne skal berørte parter kunne anmode ENRRB
    om en vejledende udtalelse eller anbefalinger i konkrete sager.
    Dette vil på den ene side kunne fremme mere korrekt, ensartet og
    sammenhængende praksis i medlemsstaterne, men på den anden
    side må det også formodes at føre til et væsentligt øget forbrug af
    ressourcer samt forsinkelser af behandlingen af de enkelte konkrete
    sager.
    Værdien af et sådant øget administrativt ressourceforbrug og for-
    længet sagsbehandlingstid er begrænset så længe ENRRB’s rolle
    alene er at afgive vejledende udtalelser og anbefalinger.
    JBN foreslår på denne baggrund, at ENRRB’s rolle styrkes. En måde
    at opnå dette kunne være at tilføje en bestemmelse om, i det omfang
    ENRRB afgiver udtalelser om generel fortolkning af bestemmelser i
    forordningen eller direktivet, vil de nationale tilsynsorganer være
    forpligtet til at lægge en sådan fortolkning til grund i forbindelse
    med afgørelserne i konkrete sager.
    Artikel 68:
    Side 20/23
    Efter forslaget har hverken ENRRB eller medlemsstaterne nogen
    beføjelser overfor ENIM.
    Dette vil svække kontrollen med infrastrukturforvalterne.
    Det vil således efter forslaget være op til hvert enkelt nationalt til-
    synsorgan at tage stilling til betydningen af eksempelvis rammevil-
    kår for forvaltning af infrastrukturen, som ENIM vedtager efter ar-
    tikel 6.
    Det ville kunne skabe en mere effektiv og ensartet forvaltning, så-
    fremt ENRRB’s kompetencer udvides til også at omfatte de af ENIM
    vedtagne rammevilkår i henhold til artikel 6.
    En sådan kompetence for ENRRB ville indebære mulighed for at
    gribe ind overfor rammevilkår, eksempelvis hvis de strider imod for-
    ordningen eller ikke er egnede til at understøtte effektiv trafikstyring
    og forvaltning af infrastrukturen.
    JBN kan som en konkret sagstype, hvori førnævnte kan få betyd-
    ning, henvise til en aktuel sag, hvori nævnet på en række punkter
    har anmodet Banedanmark at ændre håndteringen af midlertidige
    kapacitetsbegrænsninger i forbindelse med sporarbejder. Når der
    foreligger en endelig afgørelse i sagen, vil Transportministeriet
    modtage en kopi til orientering. I en sådan sag ville det – alt andet
    lige – formentlig være vanskeligere for JBN at anmode om ændrin-
    ger af forhold omfattet af rammevilkår, som er vedtaget af ENIM.
    Derimod ville det give rigtig god mening, hvis ENRRB havde kom-
    petence til at regulere rammevilkår vedtaget af ENIM, hvorved det
    således med én enkelt afgørelse ville kunne skabes klarhed om ram-
    mevilkårene herunder også i forhold til andre medlemsstater.
    Rådet for Bæredygtig Trafik:
    Vi finder helt generelt forslagene fra Kommissionen ganske fornuf-
    tige og helt nødvendige for at sikre en god international jernbane-
    trafik i fremtiden.
    Der er, som det også fremgå af forslagets baggrund, i dag store pro-
    blemer for både passager- og godstrafik over grænserne flere steder
    i Europa. Også til og fra Danmark.
    Det er derfor bydende nødvendigt at få styr på denne trafik, så den
    nødvendige overflytning af trafik fra vej/fly til bane kan realiseres.
    Side 21/23
    Der har i de senere år været en større og større interesse for at an-
    vende passagertog på internationale rejser, ikke mindst med nattog,
    og flere operatører har indsat tog gennem Danmark. Der arbejdes
    desuden blandt endnu flere operatører på at oprette nye forbindel-
    ser i de kommende år.
    Det vil ikke mindst gælde når Femerforbindelsen åbner, hvor der må
    forventes en stor stigning i antallet af både passager- og ikke mindst
    godstog via denne forbindelse.
    Dette vil utvivlsomt betyde et stærkt pres på kapaciteten på stræk-
    ninger, hvor der allerede i dag er stor udnyttelse.
    Vi finder derfor også, at bestemmelsen om at se på hvor infrastruk-
    turen giver eller kommer til at give kapacitetsudfordringer er en vig-
    tig og central del af forslaget, der bør bakkes op om. (Artikel 23, Ka-
    pacitetsforbedringsplan).
    Vi er i den forbindelse derfor også uforstående overfor den passus,
    der er om dette i notatet af 22. september 2023 til TRU om det kom-
    mende års transportpolitiske arbejde i EU, https://www.ft.dk/sam-
    ling/20222/almdel/TRU/bilag/300/2753815.pdf, om arbejdet med
    TEN-T forordningen, om at Kommissionen ikke må få indflydelse
    på prioriteringerne i de nationale infrastrukturplaner.
    Dette vil jo betyde, at der så ikke sker de ønskede og helt nødvendige
    udbygninger og forbedringer af infrastrukturen i Danmark.
    Det bemærkes, at sådanne projekter må kunne forventes at få en be-
    tydelige økonomiske støtte fra EU. Også selv om de samtidig kan
    forbedre den indenlandske jernbanetrafik i betydeligt omfang.
    Som eksempler på infrastruktur, der allerede i dag giver kapacitets-
    udfordringer på strækninger i TEN netværket kan nævnes følgende:
    • Enkeltsporet mellem Padborg og Tinglev, der først er plan-
    lagt etableret efter 2030.
    • Enkeltsporet og manglende elektrificering mellem Aalborg
    og Hirtshals/Frederikshavn.
    • Overhalingsmuligheder mellem Øresundsbron og Kalvebo-
    derne, hvor der kun er planlagt ét overhalingsspor over Kal-
    vebod Fælled og ikke de to, der er nødvendige.
    Side 22/23
    • Kapaciteten for ikke mindst godstog mellem Vigerslev og
    Høje Taastrup, hvor de fleste godstog er tænkt at køre på
    grund af mangelfuld udfletning til København-Ringstedba-
    nen nord for Ny Ellebjerg. Her vil en forlængelse af S-banen
    til Roskilde endvidere forstærke presset på kapaciteten for
    alle andre tog, og bør derfor undlades, mens der i stedet bør
    ske en udbygning til 5-6 spor mellem Vigerslev og Høje Taa-
    strup.
    • Manglende niveaufri udfletning ved Ringsted.
    Mange af disse anlæg vil ud over at sikre den internationale trafik
    også gavne den indenlandske trafik. F.eks. ved at der igen kan køre
    direkte fjerntog fra København til Frederikshavn.
    9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-
    ger
    Flere lande har udtrykt, at forslaget kræver en større gennemarbejd-
    ning, samt at de ønsker at bevare jernbanekorridorerne, herunder
    med fokus på medlemsstaternes rolle i forhold til tildeling af kana-
    ler.
    En del medlemsstater har ligeledes udtrykt betænkelighed eller
    modstand mod forslagets brug af delegerede og gennemførelsesrets-
    akter.
    Flere medlemsstater forholdt sig ligeledes kritiske over for den fore-
    slåede organisering. Særligt fremhæves den store usikkerhed om-
    kring de økonomiske konsekvenser, idet en del vilkår, herunder om-
    kring kompensationsordningen, først vil blive fastlagt efter forord-
    ningens vedtagelse ved beslutning gennem ENIM eller gennem
    Kommissionens brug af delegerede retsakter og gennemførelses-
    retsakter.
    Flere medlemsstater ønsker en mere formel rolle tildelt medlems-
    staterne i forslaget, herunder i forbindelse med kapacitetstildeling,
    idet størstedelen af jernbaneinfrastrukturinvesteringer finansieres
    af medlemsstater.
    Der er dog overordnet set en positiv holdning til forslagets intention
    om at sikre fleksibel og effektiv kanaltildeling (TimeTable Rede-
    sign/TTR).
    Side 23/23
    10. Regeringens foreløbige generelle holdning
    Regeringen har sympati for hensigten med forordningsforslaget og
    støtter en effektivisering af den europæiske jernbaneinfrastruktur-
    og kapacitet.
    Regeringen mener dog ikke, at forslaget leverer på formålet på en
    hensigtsmæssig måde, og er derfor i udgangspunktet kritisk over for
    forslaget, som det foreligger nu. Dette skyldes primært, at regerin-
    gen umiddelbart vurderer, at forslaget risikerer at komplicere pro-
    cessen for kapacitetstildeling frem for at forsimple den. Samtidig
    har forslaget en række afledte konsekvenser for muligheden for at
    gennemføre jernbaneprojekter og indfører nye bureaukratiske pro-
    cesser.
    Forordningsforslaget giver i sin nuværende form anledning til en
    række spørgsmål, som forslaget blandt andet lægger op til skal
    adresseres i regi af ENIM eller gennem delegerede retsakter eller
    gennemførelsesretsakter. Dette gør det ligeledes svært at anskue og
    konkretisere konsekvenserne af forslaget.
    Den europæiske jernbanesektor er tungt reguleret af meget kom-
    plekse retsakter, hvorfor det er særligt vigtigt, at fremtidig regule-
    ring på jernbaneområdet enten forsimpler krav og regulering eller
    overskueliggør krav og regler for aktører på jernbaneområdet.
    Regeringen ser gerne, at samtlige tekniske krav og vilkår, som ek-
    sempelvis fastlæggelse af kompensationsordninger, fastlægges i for-
    ordningen frem for efterfølgende i delegerede retsakter og gennem-
    førelsesretsakter, idet brugen af delegerede retsakter og gennemfø-
    relsesretsakter kan give anledning til usikkerhed og manglende gen-
    nemsigtighed.
    Regeringen vil efterstræbe en konkretisering og forsimpling af for-
    slaget, således at jernbaneaktører kan gennemskue forordningsfor-
    slagets forpligtelser og rettigheder, og konsekvenserne af forslaget
    bliver gennemskuelige.
    Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering
    af de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konse-
    kvenser.
    11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-
    paudvalg
    Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.