GRU alm. del - svar på spm. 79 om det vil skabe bedre rekrutteringsmuligheder, hvis man decentraliserede dele af politiuddannelsen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 79)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/bilag/0/2768016.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA). Peter Hummelgaard / Marie Mølsted Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 19. oktober 2023 Kontor: Nordatlantkontoret Sagsbeh: Anders Bertelsen Forman Sagsnr.: 2023-0032/09-0223 Dok.: 2987817 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 79 Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/3 Spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg: ”Har ministeren i forlængelse af GRU alm. del – svar på spm. 66-67, hvoraf det fremgår, at politiet har svært ved at rekruttere lokale politibetjente sammenholdt med, at hele politiuddannelsen foregår centralt i Nuuk, gjort sig overvejelser om, hvorvidt det vil skabe bedre rekrutteringsmuligheder, hvis man decentraliserede dele af politiuddannelsen?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi. Grønlands Politi lægger indledningsvist til grund, at der med decentralisering af politiuddannelsen menes, at hele eller dele af uddannelsen på politiskolen i Grønland flyttes til en eller flere beboede områder uden for Nuuk. Grønlands Politi har oplyst, at politiuddannelsen i Grønland finder sted i Nuuk, da Nuuk er den største by i Grønland og derfor også det sted i Grønland, hvor Grønlands Politi har langt de fleste ansatte og forskellighed i kompetencer. Endvidere er politiuddannelsen placeret i Nuuk for blandt andet at give de studerende på politiskolen mulighed for at få indblik i politiarbejdet i specialafdelinger, hvor alle former for operative opgaver kan trænes i en praktisk kontekst. Dette ligeledes for at sikre, at de rette eksterne undervisningskompetencer kan rekrutteres, herunder bl.a. lærere i psykologi, jura og lignende. Efter Grønlands Politis opfattelse vil en decentralisering af politiuddannelsen i Grønland således ske på bekostning af fordelene ved en central uddannelse og vil kunne påvirke fagligheden i uddannelsen, bl.a. fordi den undervisningsmæssige understøttelse sker ved personer og institutioner, der kun findes i Nuuk. En decentralisering af uddannelsen vil dernæst ikke kunne bidrage med et større optag, idet den kritiske masse til optag på politiskolen i de øvrige grønlandske byer er mere end fire gange Side 3/3 mindre end i Nuuk. Sisimiut er den næststørste by med ca. 5.500 indbyggere, mens der er næsten 20.000 indbyggere i Nuuk. Samlet set vurderes det, at en decentralisering af politiuddannelsen i Grønland ikke kan anbefales. Grønlands Politi har imidlertid oplyst, at politikredsen vil undersøge mulighederne for, at man kan gennemføre dele af praktikperioden uden for Nuuk – f.eks. på distriktsstationerne – for de politiskoleelever, der måtte ønske at bibeholde deres faste tilknytningssted lokalt og alene tage skoleperioderne i Nuuk.”