L 130 - svar på spm. 32, om de reviderede nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik giver anledning til at revurdere, om den planlagte finanspolitik i 2024 er indrettet optimalt m.v.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 32 (L 130) af 29.
september 2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Knudsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om de reviderede nationalregnskabstal fra Danmark Stati-
stik (den 29. september) giver anledning til at revurdere, om den planlagte finans-
politik i 2024, jf. regeringens finanslovsforslag, er indrettet optimalt, og om det er
korrekt, at de reviderede tal alt andet lige giver plads til en vis finanspolitisk lem-
pelse ud over den planlagte finanspolitik?
Svar
Finanspolitikken planlægges blandt andet under hensyntagen til konjunktursituati-
onen. Konjunktursituationen vurderes på baggrund af flere forskellige indikatorer
for dansk økonomi, herunder BNP-vækst, men eksempelvis også beskæftigelses-
og outputgab. Foreløbige opgørelser af nationalregnskabet er altid forbundet med
betydelig usikkerhed, hvilket der tages højde for i den samlede vurdering.
Danmarks Statistik reviderede d. 29. september nationalregnskabet for de seneste
kvartaler. Her blev BNP-væksten for andet kvartal 2023 nedjusteret med 0,6 pct.-
point til -0,3 pct. Samlet set viser de reviderede nationalregnskabstal dog stadig en
vækst på 1,6 pct. for første halvår 2023, sammenlignet med første halvår 2022.
Endvidere var beskæftigelsen fortsat stigende. De opdaterede nationalregnskabstal
indarbejdes i næste konjunkturvurdering i Økonomisk Redegørelse, december 2023.
Der er fortsat højt kapacitetspres i dansk økonomi, jf. også svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 31 (L 130) af 29. september 2023. Det taler isoleret set for, at finanspoli-
tikken ikke skal øge kapacitetspresset i økonomien. Finanseffekten i 2023 skønnes
til -1,1 pct.-point svarende til en markant stramning i 2023 ift. 2022. Med finans-
lovsforslaget for 2024 mv. skønnes finans- og strukturpolitikken at have en neu-
tral virkning på kapacitetspresset i forhold til 2023, idet finanseffekten skønnes til
0,0 pct.-point., hvilket betyder, at den stramme finanspolitik fastholdes.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Offentligt
L 130 - endeligt svar på spørgsmål 32
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. april 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 (L65) af 12. april 2023
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorledes det skønnes at påvirke inflationen at øge
det offentlige forbrug med hhv. 1, 2, 3 og 4 mia. kr. i 2023 og 2024 ift. det foreslå-
ede niveau ved finanslovsforslaget for 2023, kvantificeret ved beregninger i hhv.
ADAM og MAKRO?
Svar
Ekspansive finanspolitiske tiltag fx øget offentligt forbrug vil øge efterspørgsels-
presset på økonomien på kort sigt. Størrelsesorden af inflationsvirkningsvirknin-
gen af ekspansive finanspolitiske tiltag vurderes generelt at afhænge af hvordan
konjunktursituationen er i udgangspunktet.
I en situation med normale konjunkturer og fastforankrede inflationsforventnin-
ger vil ekspansive finanspolitiske tiltag generelt kun have en begrænset effekt på
inflationen (dog afhængig af lempelsens karakter og størrelse). Med afsæt i model-
beregninger på MAKRO og ADAM vurderes en to-årig forøgelse af det offentlige
forbrug med hhv. 1, 2, 3 og 4 mia. kr. (2023-niveau) at have en begrænset inflati-
onsvirkning tæt på nul. Det er i beregningerne lagt til grund, at inflationsforvent-
ningerne ikke påvirkes.
Hvis konjunkturerne er bedre end normalt og inflationen er høj, kan der imidler-
tid være risiko for, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflations-
virkning, herunder hvis de finanspolitiske tiltag øger inflationsforventningerne. I
en sådan situation kan der være risiko for, at der kan opstå en selvforstærkende
pris-løn spiral såfremt øgede inflationsforventninger medfører øgede lønkrav og
derigennem højere priser.
Den aktuelle konjunktursituation med fortsat højt kapacitetspres og høj inflation
taler for en stram finanspolitik. Med regeringens finanslovforslag for 2023 er der
således planlagt en stramning svarende til en skønnet ét-årig finanseffekt på -0,9
pct. point, jf. Økonomisk Redegørelse, marts 2023. Det kommer efter, at finanspolitik-
ken også blev strammet i 2022 svarende til en skønnet ét-årig finanseffekt på -1,6
pct. point.
Offentligt
L 65 - endeligt svar på spørgsmål 66
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
L 130 - endeligt svar på spørgsmål 32
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister