UFU alm. del - svar på spm. 246 om den forudsatte studietid for studerende på uddannelser med hhv. 60 og 75 ECTS pr. kalenderår
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFU alm. del (Spørgsmål 246)
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Katrine Robsøe
UFU alm. del - svar på spm. 246.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/246/svar/1989401/2767726.pdf
Ministeren Side 1/2 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 21. september har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 246 Vil ministeren redegøre for den forudsatte studietid for studerende på uddannelser med hhv. 60 og 75 ECTS pr. kalenderår? Studietiden bedes opgjort både gen- nemsnitligt pr. uge og gennemsnitligt pr. kalenderår. De anvendte forudsætninger i forhold til omfang af undervisningsperioder, vejlednings- og eksamensperioder, ferie, fri- og helligdage m.v. bedes ligeledes oplyst. Der henvises til ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark” (2023). Svar Med en kandidatuddannelse på 120 ECTS er der forudsat en arbejdsbelastning på 60 ECTS pr. studieår svarende til mellem 1.500-1.800 timer pr. studieår. Et stu- dieår varer ca. 9-10 måneder, jf. besvarelsen af UFU alm. del spørgsmål 245. Med den nye kandidatuddannelse på 75 ECTS er det lagt til grund i den politiske aftale, at antallet af ECTS øges, og at den forudsatte studietid – og dermed den forventede arbejdsbelastning – tilsvarende stiger. For en kandidatuddannelse på 75 ECTS vil arbejdsbelastningen således svare til 1.875-2.250 timer, mens ud- dannelsen er forudsat at vare ca. 12 måneder. Udgangspunktet for den politiske aftale er således, at de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS tilrettelægges over to semestre med hver 30 ECTS – med helt sam- me studiebelastning som i dag – og afsluttes med en stor afsluttende opgave på 15 ECTS hen over sommeren. Der er ikke tale om at øge antallet af ECTS i den semesterstruktur, der findes i dag. Et regneeksempel med udgangspunkt i de forskellige forudsatte studietider viser, at den ugentlige arbejdstid i studiemånederne vil være stort set identisk for en uddannelse på hhv. 120 og 75 ECTS, jf. tabel 1. Idet hhv. en 120 og 75 ECTS- uddannelse er forudsat at vare et forskelligt antal studiemåneder, vil det ikke være retvisende at sammenligne studietidsbelastningen i løbet af et kalenderår. 19. oktober 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 426753 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 246 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/2 Tabel 1 Regneeksempel for arbejdsbelastning og forventet ugentlig studietid opgjort i studiemåne- der Årlig arbejds- belastning (antal timer) Antal studieår (år) Normeret studietid pr. studieår (antal måneder) Gns. arbejdstid (timer pr. uge i studiemåneder) 120 ECTS 1.500-1.800 2 9,5 36-44 75 ECTS 1.875-2.250 1 12 36-43 Anm.: En 120 ECTS-uddannelse er forudsat at vare 9,5 måned pr. studieår. Det er lagt til grund, at antallet af uger pr. måned er 4,33. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det skal derudover bemærkes, at der er nedsat et kandidatudvalg, som skal gøre sig overvejelser om, hvordan det nye kandidatuddannelseslandskab kan se ud, herunder den konkrete tilrettelæggelse af den nye uddannelse på 75 ECTS (f.eks. undervisningsperioder, vejlednings- og eksamensperioder og ferier mv.). Kandi- datudvalget skal aflevere deres afrapportering inden udgangen af oktober 2024. Herefter vil den konkrete tilrettelæggelse af uddannelserne være forankret på uni- versiteterne. Med venlig hilsen Christina Egelund
UFU alm. del - svar på spm. 245.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/246/svar/1989401/2767727.pdf
Ministeren Side 1/1 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 21. september har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 245 Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem forudsat studietidsforbrug og ECTS-point, herunder hvor mange timer studerende forventes at bruge på deres studie pr. ECTS-point og om dette foreslås ændret med ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark” (2023). Svar European Credit Transfer System (ECTS) er en fælles europæisk angivelse for normeringen af kurser og uddannelsesforløbs arbejdsbelastning. EU- kommissionen har fastsat, at 60 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning på mellem 1.500 og 1.800 timer på et studieår. Et studieår, hvor der opnås 60 ECTS, varer i dag typisk 9-10 måneder. Med den nye kandidatuddannelse på 75 ECTS lægges der op til, at den normerede studie- tid udvides til at strække sig over hele kalenderåret parallelt med ECTS-forøgelsen svarende til, at studieåret forøges med 2-3 måneder. Det betyder, at arbejdsbelastningen for den nye kandidatuddannelse vil strække sig over 12 måneder. Den samlede tid brugt på studiet pr. uge forventes således ikke at stige. Med venlig hilsen Christina Egelund 19. oktober 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 426753 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 246 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)