UFU alm. del - svar på spm. 246 om den forudsatte studietid for studerende på uddannelser med hhv. 60 og 75 ECTS pr. kalenderår

Tilhører sager:

Aktører:


UFU alm. del - svar på spm. 246.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/246/svar/1989401/2767726.pdf

Ministeren
Side 1/2
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. september har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 246
Vil ministeren redegøre for den forudsatte studietid for studerende på uddannelser
med hhv. 60 og 75 ECTS pr. kalenderår? Studietiden bedes opgjort både gen-
nemsnitligt pr. uge og gennemsnitligt pr. kalenderår. De anvendte forudsætninger i
forhold til omfang af undervisningsperioder, vejlednings- og eksamensperioder,
ferie, fri- og helligdage m.v. bedes ligeledes oplyst. Der henvises til ”Aftale om
rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark” (2023).
Svar
Med en kandidatuddannelse på 120 ECTS er der forudsat en arbejdsbelastning på
60 ECTS pr. studieår svarende til mellem 1.500-1.800 timer pr. studieår. Et stu-
dieår varer ca. 9-10 måneder, jf. besvarelsen af UFU alm. del spørgsmål 245.
Med den nye kandidatuddannelse på 75 ECTS er det lagt til grund i den politiske
aftale, at antallet af ECTS øges, og at den forudsatte studietid – og dermed den
forventede arbejdsbelastning – tilsvarende stiger. For en kandidatuddannelse på
75 ECTS vil arbejdsbelastningen således svare til 1.875-2.250 timer, mens ud-
dannelsen er forudsat at vare ca. 12 måneder.
Udgangspunktet for den politiske aftale er således, at de nye kandidatuddannelser
på 75 ECTS tilrettelægges over to semestre med hver 30 ECTS – med helt sam-
me studiebelastning som i dag – og afsluttes med en stor afsluttende opgave på
15 ECTS hen over sommeren. Der er ikke tale om at øge antallet af ECTS i den
semesterstruktur, der findes i dag.
Et regneeksempel med udgangspunkt i de forskellige forudsatte studietider viser,
at den ugentlige arbejdstid i studiemånederne vil være stort set identisk for en
uddannelse på hhv. 120 og 75 ECTS, jf. tabel 1. Idet hhv. en 120 og 75 ECTS-
uddannelse er forudsat at vare et forskelligt antal studiemåneder, vil det ikke være
retvisende at sammenligne studietidsbelastningen i løbet af et kalenderår.
19. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
426753
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 246
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Tabel 1
Regneeksempel for arbejdsbelastning og forventet ugentlig studietid opgjort i studiemåne-
der
Årlig arbejds-
belastning
(antal timer)
Antal
studieår
(år)
Normeret studietid
pr. studieår
(antal måneder)
Gns. arbejdstid
(timer pr. uge i
studiemåneder)
120 ECTS 1.500-1.800 2 9,5 36-44
75 ECTS 1.875-2.250 1 12 36-43
Anm.: En 120 ECTS-uddannelse er forudsat at vare 9,5 måned pr. studieår. Det er lagt til grund, at
antallet af uger pr. måned er 4,33.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det skal derudover bemærkes, at der er nedsat et kandidatudvalg, som skal gøre
sig overvejelser om, hvordan det nye kandidatuddannelseslandskab kan se ud,
herunder den konkrete tilrettelæggelse af den nye uddannelse på 75 ECTS (f.eks.
undervisningsperioder, vejlednings- og eksamensperioder og ferier mv.). Kandi-
datudvalget skal aflevere deres afrapportering inden udgangen af oktober 2024.
Herefter vil den konkrete tilrettelæggelse af uddannelserne være forankret på uni-
versiteterne.
Med venlig hilsen
Christina Egelund


UFU alm. del - svar på spm. 245.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/246/svar/1989401/2767727.pdf

Ministeren
Side 1/1
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. september har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 245
Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem forudsat studietidsforbrug og
ECTS-point, herunder hvor mange timer studerende forventes at bruge på deres
studie pr. ECTS-point og om dette foreslås ændret med ”Aftale om rammerne for
Reform af universitetsuddannelserne i Danmark” (2023).
Svar
European Credit Transfer System (ECTS) er en fælles europæisk angivelse for
normeringen af kurser og uddannelsesforløbs arbejdsbelastning. EU-
kommissionen har fastsat, at 60 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning på
mellem 1.500 og 1.800 timer på et studieår.
Et studieår, hvor der opnås 60 ECTS, varer i dag typisk 9-10 måneder. Med den
nye kandidatuddannelse på 75 ECTS lægges der op til, at den normerede studie-
tid udvides til at strække sig over hele kalenderåret parallelt med ECTS-forøgelsen
svarende til, at studieåret forøges med 2-3 måneder.
Det betyder, at arbejdsbelastningen for den nye kandidatuddannelse vil strække
sig over 12 måneder. Den samlede tid brugt på studiet pr. uge forventes således
ikke at stige.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
19. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
426753
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 246
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)