IFU alm. del - svar på spm. 216 om, hvorfor frakendelsessager efter indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, angiveligt ikke kan gennemføres, hvis den fysiske eller digitale erklæring ikke kan fremfindes i ministeriet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 216)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Mikkel Bjørn
Bilag - IFU (Alm. del) - svar på spm. 245.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ifu/bilag/0/2767589.pdf
Ministeren Side 1/2 14. september 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2023 - 14130 Akt-id 2453819 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 11. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 245 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 245: Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 189 bekræfte, at det af den dagældende cirkulæreskrivelse om naturalisation – både nr. 61 af 22. septem- ber 2008 og nr. 9253 af 6. juni 2013 - fremgik, at det var en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgav oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet, jf. § 20, stk. 1, og at politiet ved modtagelsen af ansøgningen skulle gennemgå ansøge- rens oplysninger i ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag med ansøgeren, hvor politiet i denne forbindelse skulle sørge for, at ansøgeren forstod betydningen af, at oplysninger og erklæringer afgives på tro og love, hvorefter politiet skulle sende sagen til Integrationsministeriet, jf. §§ 26 og 29, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, om ministeriet har undersøgt, om politiet har oplysninger i den pågældende sag? Vil ministeren endvidere oplyse, om bestemmelserne i den dagældende cirku- læreskrivelse kan anvendes til at fastslå, at en person har afgivet erklæring om kri- minalitet? Spørgsmålet bedes besvaret senest dagen inden besvarelsen af IFU alm. del - samrådsspm. L-N. Svar: 1. Det fremgår af § 20, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation og § 20, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om natu- ralisation, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets med- delelse, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller udlandet. Det fremgår af § 26 i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturali- sation, og § 29 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 i cirkulæreskrivelse om naturalisation blandt andet, at ved modtagelsen af ansøgningen gennemgår politiet ansøgerens oplysninger i ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag med ansøgeren. I den forbindelse sørger politiet for, at ansøgeren har forstået betydningen af, at oplysninger og erklæringer afgives på tro og love. Offentligt IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 245 Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling) Offentligt IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 216 Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/2 2. Det er meget beklageligt, at der i en konkret sag fra 2013 om erhvervelse af dansk statsborgerskab er bortkommet fysiske dokumenter. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet, da det blev kon- stateret, at der i den konkrete sag manglede dokumenter, forgæves forsøgte at fremskaffe dokumenterne ved blandt andet at kontakte den politikreds, som mod- tog ansøgningen tilbage i 2013. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den konkrete sag vurderet, at det er udsigtsløst at anmode anklagemyndigheden om at indlede en frakendelsessag – selvom det må antages, at ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger på tro og love – da det er vurderingen, at sagen ikke alene kan hvile på en antagelse, og da bort- komne dokumenter ikke vurderes at vil kunne tjene som bevismateriale i en rets- sag. Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen
Bilag - IFU (Alm. del) - svar på spm. 222.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ifu/bilag/0/2767588.pdf
Ministeren Side 1/1 6. september 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2023 - 13259 Akt-id 2435115 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 18. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 222 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 222: Vil ministeren i forlængelse af svaret på IFU – alm. del spørgsmål 189 oplyse, hvad baggrunden er for, at det ikke kan antages, at den dømte i lighed med alle andre ansøgere om statsborgerskab, har afgivet en erklæring på tro- og love om strafbare forhold, uagtet at erklæringen ikke fysisk findes mere, når dette var et krav for at erhverve indfødsret på tidspunktet for afgivelsen af ansøgningen? Svar: 1. Jeg har forståelse for spørgerens ræsonnement. 2. Som jeg har oplyst i den besvarelse, som spørgeren henviser til, er nogle doku- menter i en tidligere verserende konkret indfødsretsansøgning fra en person, der har en verserende straffesag ved domstolene, beklageligvis bortkommet. Det er som følge heraf Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det vil være udsigtsløst at indlede en frakendelsessag mod den pågældende. Det skyl- des, at bortkomne dokumenter ikke vil kunne tjene som bevismateriale i en sådan sag, og at sagen dermed alene hviler på en antagelse. Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen Offentligt IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 222 Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling) Offentligt IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 216 Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU (Alm. del) - svar på spm. 216.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ifu/bilag/0/2767590.pdf
Ministeren Side 1/2 19. oktober 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2023 - 14800 Akt-id 2469696 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 15. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 216 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 216: Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 189 redegøre for, hvorfor frakendelsessager efter indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, hvor en ansøger om indføds- ret i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt for- hold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger om begået kriminalitet forud for ansøgningen, angive- ligt ikke kan gennemføres, hvis den fysiske eller digitale erklæring ikke kan fremfin- des i ministeriet, selvom det er ubestridt efter den på ansøgningstidspunktet gæl- dende cirkulæreskrivelse, at erklæringen var et krav for erhvervelsen af indfødsret? Vil ministeren i den konkrete sag alligevel forsøge at tage initiativ til at indlede en frakendelsessag ved domstolene på det foreliggende grundlag, og derved overlade det til retten at bedømme bevisførelsen efter sagens omstændigheder? Svar: 1. For så vidt angår spørgsmålet, om det i den sag, som er nævnt i besvarelsen af IFU (Alm. del) spm. 189, folketingsår 2022/23 (2. samling), er muligt at indlede en frakendelsessag efter indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, kan Udlændinge- og Integrati- onsministeriet henvise til den tidligere besvarelse af IFU (Alm del) spm. 222, folke- tingsår 2022/23 (2. samling). 2. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ministeren vil tage initiativ til en ind- ledende en frakendelsessag ved domstolene på det foreliggende grundlag, kan Ud- lændinge- og Integrationsministeriet henvise til den tidligere besvarelse af IFU (Alm. del) spm. 245, folketingsår 2022/23 (2. samling), hvoraf det bl.a. fremgår, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i den konkrete sag har vurderet, at det er udsigtsløst at anmode anklagemyndigheden om at indlede en frakendelsessag, selvom det må antages, at ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger på tro og love, da sagen ikke alene kan hvile på en antagelse, og da bortkomne dokumenter ikke vurderes at vil kunne tjene som bevismateriale i en retssag. Offentligt IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 216 Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/2 Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen