FIU alm. del - svar på spm. 331 om det er korrekt, at der i forbindelse med offentlige udbud er behov for ved hvert udbud at kortlægge markedet for de produkter, som udbuddet omfatter, fordi man ikke har adgang til en database, hvor alle varenumre konstant er opdateret

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FIU spm. 331.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/fiu/spm/331/svar/1989038/2767209.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 331 (Alm. del) af 22.
september 2023 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til, om det er korrekt, at der i forbindelse med offent-
lige udbud er behov for ved hvert udbud at kortlægge markedet for de produkter,
som udbuddet omfatter, fordi man ikke har adgang til en database, hvor alle vare-
numre konstant er opdateret? Ministeren bedes forholde sig til, om dette synes at
skabe et unødigt bureaukrati for det offentlige og for virksomhederne.
Svar
Jeg har forelagt det konkrete spørgsmål for Staten og Kommunernes Indkøbsser-
vice A/S (SKI), som oplyser følgende:
”Offentlige ordregivere må ikke ifølge udbudsreglerne efterspørge konkrete varenumre i forbin-
delse med udbuddene. De varer som efterspørges i offentlige udbud skal således efterspørges produ-
cent- og leverandør-neutralt ud fra den offentlige sektors behov, så der kan være en åben og lige
konkurrence.
SKI udarbejder typisk disse kravsspecifikationer med afsæt i intensiv viden om eksisterende ind-
købsmønstre fra offentlig sektor og SKIs indkøbsdata, afdækning af fremtidige behov og inddra-
gelse af ekspertise fra markedet. Som en del af SKIs markedsdialog sender SKI udbudsmateria-
let og kravsspecifikationerne i teknisk høring hos de potentielle leverandører, som markedet har
mulighed for at kommentere inden materialet sendes i udbud.
Markedsdialogen er et væsentligt redskab i forhold til at sikre de bedst mulige aftaler, og hoved-
fokus er således på andre forhold end alene produkternes egenskaber. Dialogen bruges til at kort-
lægge muligheder for CO2-reduktioner, miljøkrav, leveringsbetingelser, produktionsforhold, leve-
randørernes værdikæder, servicemuligheder, bodsbestemmelser, prissammensætning i markedet
mv. således at der kan opnås de bedst mulige forhold mellem pris og kvalitet i selve udbuddene.
Der er generelt stor opmærksomhed på, at virksomhederne ikke pålægges unødige transaktions-
omkostninger i forbindelse med offentlige udbud, herunder i forbindelse med tilrettelæggelse af
markedsdialogen.”
Med venlig hilsen
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister