SOU alm. del - svar på spm. 37 om ministeren vil oplyse det gennemsnitlige antal uger, personer modtog dækning for merudgifter fordelt på beløbsintervaller i perioden 2017-2021

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 23. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
37 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 37:
”Vil ministeren oplyse det gennemsnitlige antal uger, personer modtog dækning
for merudgifter fordelt på beløbsintervaller i perioden 2017-2021?”
Svar:
Der blev d. 9. februar 2023 givet et foreløbigt svar, hvoraf det fremgår, at So-
cial-, Bolig- og Ældreministeriet ikke har kendskab til en opgørelse, der kan be-
svare spørgsmålet, og at ministeriet vil afklare mulighederne for at besvare
spørgsmålet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har efterfølgende afklaret datamulighederne,
og der gives på den baggrund hermed et endeligt svar. Det lægges i svaret til
grund, at der henvises til merudgiftsydelse til voksne efter servicelovens § 100,
da der i spørgsmålet henvises til beløbsintervaller, der alene er gældende for
voksenområdet, jf. lovændring 1. januar 2018.
Som beskrevet i det samtidige endelige svar på SOU alm. del spørgsmål 36,
indberetter kommunerne ikke oplysninger om, hvilket af de to beløbstrin efter
servicelovens § 100, som en borger får udbetalt hjælp efter, ligesom der ikke
indberettes start- eller sluttidspunkt for visitationsperioden. Beløbsintervallerne
er her lavet på samme vis som beskrevet i svaret til SOU alm. del spørgsmål
36, og opgørelsen er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.
Opgørelsen er lavet for perioden 2018-2022. Det skyldes, at der trådte nye reg-
ler i kraft på området d. 1. januar 2018, samt at der nu er data tilgængeligt for
2022.
Merudgiftsydelser udbetales på månedsbasis, hvorfor opgørelsen viser antal
måneder på ydelsen. Ydelsen er løbende, og der angives ikke et sluttidspunkt.
Det gennemsnitlige antal måneder er beregnet for hvert af årene i perioden
2018-2022, og der tages udgangspunkt i modtagernes gennemsnitlige antal
måneder med ydelser inden for hvert år. Der er derfor ikke taget højde for, at
mange vil være på ydelsen over flere år og derfor kan have flere sammenhæn-
gende måneder end det, som er angivet her.
Sagsnr.
2023 - 834
Dato
17-10-2023
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Borgere, som er registreret til at modtage merudgiftsydelse får i gennemsnit
ydelsen i ca. 10,5 måneder i løbet af et helt kalenderår. Det gennemsnitlige an-
tal måneder med ydelse varierer mellem 10,3 og 10,9 på tværs af år eller be-
løbstrin, jf. tabel 1.
Tabel 1
Gennemsnitlige antal måneder med merudgiftsydelse opdelt på beløbstrin, 2018-2022
2018 2019 2020 2021 2022
-------------------------------------------- Antal --------------------------------------------
Trin 1 10,3 10,6 10,6 10,7 10,5
Trin 2 10,8 10,8 10,9 10,8 10,7
Trin 3 10,7 10,7 10,4 10,4 10,3
Anm.: Er opgjort ud fra de berørte personer i året, hvor der er identificeret et forløb – dvs. hvor borgeren over en
række måneder modtager et nogenlunde ensartet beløb. Borgere, som kun sporadisk og i få måneder modtager
en højere ydelse, er ikke talt med i denne opgørelse, da det er vanskeligt at indplacere dem på et standardbeløb-
strin. I beregningen af antal måneder, er der taget højde for periodisering, hvorved der tages højde for, at hvis en
modtager i en måned har fået udbetalt det dobbelte beløb sammenlignet med andre måneder og ikke får et beløb
udbetalt i den følgende måned, da tælles begge måneder som måneder med en ydelsesudbetaling.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 – (20222) SOU alm. del – endeligt svar på spm. 36.


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 23. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
36 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 36:
”Vil ministeren oplyse antallet af helårsmodtagere og berørte personer, der
modtog dækning for merudgifter efter serviceloven fordelt på forskellige
beløbsintervaller og opgjort for hvert år i perioden 2017-2021?”
Svar:
Der blev d. 9. februar 2023 givet et foreløbigt svar, hvoraf det fremgår, at
Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke har kendskab til en opgørelse, der kan
besvare spørgsmålet, og at ministeriet vil afklare mulighederne for at besvare
spørgsmålet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har efterfølgende afklaret datamulighederne,
og der gives på den baggrund hermed et endeligt svar. Det lægges i svaret til
grund, at der henvises til merudgiftsydelse til voksne efter servicelovens § 100,
da der i spørgsmålet henvises til beløbsintervaller, der alene er gældende for
voksenområdet, jf. lovændring 1. januar 2018.
Satserne for de nugældende beløbsgrænser reguleres årligt med
satsreguleringsprocenten. Opgjort med satserne for 2023 er der med de
nugældende beløbsgrænser et minimumsbeløb på sandsynliggjorte
merudgifter på 589 kr. pr. måned, hvorunder der ikke udbetales
merudgiftsydelse. For sandsynliggjorte merudgifter fra 589 kr. til 1.654 kr. om
måneden udbetales 1.103 kr., som udgør det laveste af de to standardbeløb.
For sandsynliggjorte merudgifter fra 1.655 kr. til 2.757 kr. om måneden
udbetales 2.206 kr., som udgør det højeste af de to standardbeløb. For
dokumenterede merudgifter over 2.757 kr. om måneden udbetales et beløb
svarende til de faktiske merudgifter.
Data er forbundet med en række usikkerheder. Kommunerne indberetter fx
ikke oplysninger om, hvilket af de to standardbeløbstrin efter servicelovens §
100, som en borger får udbetalt hjælp efter, ligesom der ikke indberettes start-
eller sluttidspunkt for visitationsperioden. Derudover gælder det for en stor
andel af borgerne, at de månedlige ydelser varierer over året. Det kan bl.a.
forklares ved en række variable merudgifter til eksempelvis kørsel, som
udbetales pba. fremviste kvitteringer. Her er det muligt, at samle flere
kvitteringer, så der i en eller flere måneder udbetales nogle højere beløb end
ellers. Derudover kan der være store udsving i udgifter til medicin, som får de
Sagsnr.
2023 - 834
Dato
17-10-2023
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
2
månedlige ydelser til at svinge. For at opgøre antallet af modtagere på de
enkelte trin er der således behov for en række antagelser.
Svaret er derfor baseret på en række antagelser. Det er antaget, at personer,
der i gennemsnit får udbetalt mindre end 1.654 kr. (2023-niveau) om måneden,
er indplaceret på trin 1, mens personer, der i gennemsnit får udbetalt mellem
1.654 kr. og 2.757 kr. (2023-niveau) om måneden, er indplaceret på trin 2.
Personer, der i gennemsnit får udbetalt mere end 2.757 kr. om måneden, er
antaget at være på trin 3.
I opgørelsen er der så vidt muligt renset for enkeltydelser for at sikre en mere
korrekt indplacering af borgeren på de forskellige standardbeløbstrin. Borgere,
som kun modtager få større enkeltydelser, som udbetales sporadisk, og hvor
der ellers ikke er tegn på en fast udbetaling, er dermed ikke med i den samlede
opgørelse. Borgere, som både er identificeret med løbende ydelser samt få
enkeltydelser, indgår med de løbende ydelser, mens enkeltydelserne er
sorteret fra. Det skal bemærkes, at nogle enkeltydelser udbetales som en
løbende ydelse, hvorfor de ikke kan sorteres fra i opgørelsen, mens nogle
borgere, der modtager store enkeltstående beløb som del af deres løbende
ydelse, sorteres fra. Der er således tale om et skøn, som er behæftet med
betydelig usikkerhed.
Opgørelserne er lavet for hvert år i perioden 2018-2022, og trinene er hvert år
tilpasset efter satsreguleringsprocenten. Opgørelsen er lavet for perioden
2018-2022. Det skyldes, at der trådte nye regler i kraft på området d. 1. januar
2018, samt at der nu er data tilgængeligt for 2022.
Tabel 1 nedenfor viser antallet af berørte personer og helårsmodtagere af
merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 for perioden 2018-2022. Der ses
over tid et lille fald i antallet af modtagere på beløbstrin 1 og 3, mens antallet af
modtagere på beløbstrin 2 er mere stabilt over tid.
Tabel 1
Antal modtagere og helårsmodtagere af merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, 2018-2022
2018 2019 2020 2021 2022
Antal Helårs Antal Helårs Antal Helårs Antal Helårs Antal Helårs
---------------------------------------------------- Antal ----------------------------------------------------
Trin 1 5.528 4.741 5.083 4.487 4.868 4.293 4.716 4.214 4.700 4.111
Trin 2 1.617 1.457 1.694 1.531 1.590 1.451 1.651 1.492 1.668 1.485
Trin 3 961 861 705 626 659 573 570 496 541 464
I alt 8.106 7.059 7.482 6.644 7.117 6.317 6.937 6.202 6.909 6.060
Anm.: Antal modtagere er opgjort som berørte personer i året i alle aldre. Til beregning af de gennemsnitlige
månedlige merudgiftsydelser er gennemsnittet vægtet efter, hvor mange måneder borgeren har fået udbetalt en
ydelse i løbet af året. Samme vægt er anvendt til at beregne helårsmodtagere. I vægtningen er der taget højde
for periodisering, hvorved der tages højde for, at hvis en modtager i en måned har fået udbetalt det dobbelte
beløb sammenlignet med andre måneder og ikke får et beløb udbetalt i den følgende måned, da vægter begge
måneder som måneder med en ydelsesudbetaling.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister