§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 14 om tvangsindlagte og tvangstilbageholdte psykiatriske patienters adgang til og muligheder for at få forelagt og prøvet forholdene og processen forud for frihedsberøvelsen ved domstolene opfylder intensionerne i grundlovens § 71, stk. 6, og handicapkonventionens artikel 12-14

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i
henhold til grundlovens § 71
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 (Alm. del), som Folketingets
Tilsyn i henhold til grundlovens § 71 har stillet til justitsministeren den 19.
september 2023.
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Christiansborg
1240 København K
Dato: 17. oktober 2023
Kontor: Stats- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh: Josefine Dyrberg
Sagsnr.: 2023-0032/31-0040
Dok.: 2983471
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 14 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i henhold til
grundlovens § 71:
”Mener ministrene med henvisning til henvendelser fra
Patientforeningen til Sundhedsudvalget (SUU, alm. del – bilag
350 og 364), at tvangsindlagte og tvangstilbageholdte
psykiatriske patienters adgang til og muligheder for at få
forelagt og prøvet forholdene og processen forud for
frihedsberøvelsen ved domstolene opfylder intensionerne i
grundlovens § 71, stk. 6, og handicapkonventionens artikel 12-
14?”
Svar:
1. I de bilag, der henvises til i spørgsmålet, omtales sager, der er eller har
været under behandling ved domstolene. Af principielle grunde udtaler jeg
mig som udgangspunkt ikke om sådanne konkrete sager.
2. Det følger af grundlovens § 71, stk. 6, 1. pkt., at lovligheden af en
frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en
dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om
udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der
handler på hans vegne, skal forelægges de almindelige domstole eller anden
dømmende myndighed til prøvelse. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt.,
at nærmere reglerne herom fastsættes ved lov.
Om den beskyttelse, der følger af bestemmelsen, kan bl.a. henvises til Jens
Peter Christensen, m.fl., Dansk Statsret (3. udg., 2020), side 328, hvor bl.a.
følgende fremgår:
”Beskyttelsen efter grundlovens § 71, stk. 6, ligger som nævnt
for det første – og ikke mindst – i, at den, der er administrativt
frihedsberøvet, har en enkel og effektiv adgang til
domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed. En borger,
der vil anlægge en retssag mod det offentlige, skal normalt selv
udtage stævning og bidrage til sagens oplysning og
gennemførelse (…) Den administrativt frihedsberøvede – eller
den, der handler på hans vegne – kan imidlertid nøjes med at
fremsætte en mundtlig begæring om domstolsprøvelse af
frihedsberøvelsens lovlighed over for den pågældende
administrative myndighed. Når der er fremsat begæring om
domstolsprøvelse, er den administrative myndighed forpligtiget
til at indbringe sagen for domstolene, og det må antages, at dette
skal ske snarest muligt (jf. Germer 2012, s. 272).”
Side 3/4
Reglerne om proceduren for domstolsprøvelsen er fastsat i retsplejelovens
kapitel 43 a (§§ 468-475), der finder anvendelse, når andet ikke er bestemt
ved lov. Om disse regler henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Tilsyn i henhold til grundlovens § 71.
3. Danmark ratificerede i 2009 FN’s Konvention om rettigheder for personer
med handicap (Handicapkonventionen) og påtog sig derved en forpligtelse
til at indrette sin lovgivning og administrative praksis i overensstemmelse
med konventionens krav. Danmark tiltrådte tillægsprotokollen til
konventionen den 23. september 2014. Formålet med
handicapkonventionen er at sikre, at personer med handicap kan få fuldt
udbytte af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder
samt at fremme respekten og værdigheden hos personer med handicap.
Det fremgår af handicapkonventionens artikel 12, stk. 2, at deltagerstaterne
anerkender, at personer med handicap har retlig handleevne på lige fod med
andre i alle livets forhold. Af konventionens artikel 13, stk. 1, fremgår bl.a.,
at deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har effektiv adgang
til retssystemet på lige fod med andre, herunder ved tilvejebringelse af
procesretlig og alderssvarende tilpasning, for at lette deres mulighed for
effektivt at deltage direkte eller indirekte, herunder som vidner, i alle former
for retssager, herunder på de efterforskningsmæssige og andre forberedende
stadier. Efter konventionens artikel 14, stk. 2, skal deltagerstaterne desuden
sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsberøvelse i
forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier i
overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal
behandles under overholdelse af denne konventions målsætninger og
principper, herunder ved en rimelig tilpasning.
Handicapkonventionen er gennemført i dansk ret ved konstatering af
normharmoni. Konventionen er ikke inkorporeret i dansk ret. Som det
fremgår af side 34 f. i betænkning nr. 1546/2014 om inkorporering mv.
inden for menneskeretsområdet har der ved beskrivelsen af ikke-
inkorporerede konventioners status i dansk ret i den juridiske litteratur
traditionelt været henvist til bl.a. fortolknings- og formodningsreglen.
Fortolkningsreglen indebærer, at danske retsregler ved fortolkningstvivl
skal søges fortolket på en måde, der bringer dem i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser. Efter formodningsreglen skal de
danske domstole og andre retsanvendende myndigheder tage udgangspunkt
Side 4/4
i, at lovgiver må formodes ikke at ville handle i strid med Danmarks
folkeretlige forpligtelser. Domstolene og andre retsanvendende
myndigheder søger således så vidt muligt at anvende de nationale regler på
en sådan måde, at en krænkelse af de internationale forpligtelser undgås.