§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 9 om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022

Side 1/9
Besvarelse af spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets § 71-tilsyn
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 (Alm. del), som Folketingets
§71-tilsyn har stillet til justitsministeren den 19. september.
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
§ 71 udvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 17. oktober 2023
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Nathalie Mielche Spottag
Sagsnr.: 2023-0032/31-0042
Dok.: 2987830
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 9
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
Side 2/9
Spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets §71-tilsyn:
”Vil ministeren kommentere temarapporten fra Folketingets
Ombudsmand om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022, jf. §
71-tilsynet alm. del - bilag 72?”
Svar:
Det fremgår af Folketingets Ombudsmands temarapport af 26. juni 2023 om
tilsynsbesøg på voksenområdet i 2022, at det på baggrund af den foretagne
undersøgelse er ombudsmandens samlede vurdering, at kriminalforsorgen
og politiet generelt er opmærksom på at vejlede anholdte og nyindsatte
varetægtsarrestanter om deres rettigheder m.v. og på at sikre arrestanternes
sikkerhed, ligesom ledelse og personale hos de undersøgte myndigheder
viste en gennemgående forståelse for og indsigt i den sårbare situation, som
varetægtsarrestanter kan være i.
I temarapporten anfører Ombudsmanden derudover et antal generelle og
konkrete anbefalinger til kriminalforsorgen og politiet.
Til brug for besvarelsen af de anbefalinger, der retter sig mod
kriminalforsorgen, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen modtog den 26. juni
2023 Folketingets Ombudsmands temarapport 2022 om
forholdene for nyindsatte varetægtsarrestanter. Temarapporten
baserer sig for kriminalforsorgens vedkommende på
ombudsmandens besøg i otte arresthuse på tværs af Danmark.
Direktoratet skal indledningsvist generelt bemærke, at
kriminalforsorgen løbende har fokus på at sikre, at nye
varetægtsarrestanter modtages bedst muligt i forbindelse med
indsættelsen i kriminalforsorgens institutioner. Med
udgangspunkt i anbefalingerne i ombudsmandens temarapport
vil kriminalforsorgen have øget fokus på området.
2. Det fremgår af temarapporten, at ombudsmanden generelt
anbefaler, at kriminalforsorgen sikrer en fortsat opmærksomhed
på, at nye indsatte i forbindelse med modtagelsen i arresthusene
vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder m.v.
Ombudsmanden har således i flere tilfælde konstateret et behov
for at skærpe og fastholde opmærksomheden på kravene til
Side 3/9
arresthusene, når de modtager nye indsatte, herunder
varetægtsarrestanter.
Det fremgår videre, at ombudsmandens undersøgelse har vist, at
fængselsbetjente i vidt omfang foretager afdækning af
psykiatriske forhold hos nyindsatte uden at have modtaget
nærmere forudgående vejledning om denne opgave og uden
supervision. Ombudsmanden anbefaler på den baggrund, at
kriminalforsorgen sikrer, at personalet modtager vejledning
eller undervisning om afdækning af psykiatriske forhold,
herunder selvmordstanker, ved modtagelsen af nye arrestanter.
Det fremgår endelig, at undersøgelsen desuden har resulteret i
konkrete anbefalinger og opmærksomhedspunkter til de besøgte
arresthuse. Disse anbefalinger relaterer sig bl.a. til etablering af
myndighedssamarbejde, herunder udarbejdelse af handleplaner,
samt overholdelse af formelle krav til journalføring.
3. For så vidt angår varetægtsarrestanters modtagelse i
arresthusene skal direktoratet bemærke, at kriminalforsorgens
arresthuse skal følge en fast procedure ved modtagelse af
personer, som er blevet varetægtsfængslet.
Modtagelsesproceduren skal være gennemført inden for de
første syv hverdage efter modtagelsen i arresthuset.
Hovedformålet med proceduren er at skabe de bedst mulige
rammer for den eventuelt forestående afsoning og tiden efter
løsladelse samt at ensarte og kvalificere arbejdet med
modtagelse af nyindsatte varetægtsarrestanter med henblik på
understøttelse af et sammenhængende forløb på tværs af
kriminalforsorgens institutioner. Indholdet i
modtagelsesproceduren består bl.a. af en modtagelsessamtale
og en afdækning af visse psykiatriske forhold.
Kriminalforsorgen har udarbejdet materiale med henblik på at
understøtte modtagelsen af nyindsatte varetægtsarrestanter. Det
drejer sig bl.a. om ovennævnte modtagelsesprocedure i
arresthusene samt en tjekliste og et flowchart. Det fremgår bl.a.
af disse dokumenter, at der som led i modtagelsen skal ske
orientering om og udlevering af informationsmateriale om
varetægtsfængsling. Informationsmaterialet er tilgængeligt på
forskellige sprog og indeholder oplysninger om de vigtigste
regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede, herunder
om indsattes rettigheder og muligheder for f.eks. at få besøg,
deltage i undervisning, fritidsaktiviteter mv.
Kriminalforsorgens områdekontorer fører kontrol med, at
modtagelsesproceduren udføres efter de gældende regler og
tidsfrister. Der føres bl.a. kontrol med, om
informationsmateriale og husorden er udleveret til de indsatte.
Side 4/9
Områdekontorerne orienterer ledelsen på de enkelte
institutioner om resultatet af den gennemførte kontrol, og det
drøftes, om der skal iværksættes tiltag for at imødekomme
eventuelle udfordringer i modtagelsesarbejdet.
Med henblik på at efterleve ombudsmandens anbefaling om at
sikre en fortsat opmærksomhed på, at nyindsatte
varetægtsarrestanter i forbindelse med modtagelsen i
arresthusene vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder m.v.,
vil følgende tiltag blive iværksat:
- Direktoratet vil drøfte ombudsmandens anbefaling med
områdekontorerne, som fører kontrol med
modtagelsesarbejdet i arresthusene. Dette med henblik på
at få deres input til, hvordan anbefalingen kan efterleves,
og hvilke tiltag der bør iværksættes.
- Direktoratet vil bede områdekontorerne om, at de i
forbindelse med deres evalueringer af institutionernes
modtagelsesarbejde har et særligt fokus på, om nyindsatte
varetægtsarrestanter i arresthusene vejledes tilstrækkeligt
om deres rettigheder, får udleveret husorden mv.
- Direktoratet vil via områdekontorerne bede
institutionerne om at sikre, at der efter
modtagelsessamtalen følges op på, om de indsatte har læst
og forstået informationsmaterialet om
varetægtsfængsling/afsoning, og om de eventuelt har
spørgsmål til materialet.
4. For så vidt angår afdækning af psykiatriske forhold hos nye
varetægtsarrestanter skal direktoratet bemærke, at det fremgår
af kriminalforsorgens modtagelseshåndbog, at der som led i
modtagelsesproceduren skal ske en overordnet afdækning af
visse psykiatriske forhold. Formålet er at afdække klientens
mentale tilstand og foretage en vurdering af, om der skal
henvises til læge, psykiater eller andre specialister. På
fængselsbetjentuddannelsen undervises eleverne i afdækning af
psykiatriske forhold. Direktoratet har endvidere udarbejdet
undervisningsmateriale og en spørgeguide, som kan bruges, når
betjente ude på institutionerne efterfølgende skal oplæres i at
afdække de indsattes psykiatriske forhold.
Med henblik på at efterleve ombudsmandens anbefaling om, at
personalet modtager vejledning eller undervisning om
afdækning af psykiatriske forhold, herunder selvmordstanker,
vil følgende tiltag blive iværksat:
- Direktoratet vil drøfte ombudsmandens anbefaling med
områdekontorerne med henblik på at sikre et kontinuerligt
fokus på, at personalet i arresthusene føler sig
tilstrækkeligt klædt på til at afdække psykiatriske forhold.
Side 5/9
Direktoratet er opmærksom på vigtigheden af, at området
prioriteres, og konkrete tiltag kan eksempelvis omfatte
opdatering af materiale til personalet i arresthusene og
udarbejdelse af e-læringskurser til personalet. En nærmere
afdækning heraf udestår.
- I aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025
indgår initiativet ”Styrket indsats for indsatte med
psykiske lidelser”. Med initiativet afsættes midler til at
styrke indsatsen ved at ansætte flere psykiatere og øvrige
kvalificerede faggrupper, herunder læger med erfaring fra
psykiatrien og specialpsykologer, i kriminalforsorgens
institutioner. Med øget bistand fra disse faggrupper er det
forventningen, at det hurtigere end i dag vil kunne
afdækkes, om de indsatte lider af psykisk sygdom, der
kræver henvisning til behandling mv. i det almindelige
sundhedssystem.
- Det fremgår videre af aftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025 at der skal nedsættes en
tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan
indsatte med psykiske lidelser fremover håndteres bedst
muligt og under sikre forhold i kriminalforsorgens
institutioner med respekt for, at psykisk syge med behov
for indlæggelse som altovervejende hovedregel ikke bør
opholde sig i kriminalforsorgens institutioner.
Arbejdsgruppen skal bl.a. se på organiseringen af
kriminalforsorgens indsats over for indsatte med psykiske
lidelser og tilrettelæggelsen af disse indsattes forløb,
herunder hvordan det sikres, at der i kriminalforsorgen i
muligt omfang følges op på indsatte med en
behandlingsplan fra psykiatrien efter psykiatriloven.
5. For så vidt angår myndighedssamarbejde anfører
ombudsmanden i temarapporten, at arresthusenes praksis for
etablering af myndighedssamarbejde og udarbejdelse af
handleplaner gennemgående er velfungerende og i
overensstemmelse med relevante regler og retningslinjer, og at
undersøgelsen derfor kun har givet anledning til følgende få
konkrete anbefalinger:
• I forhold til ét arresthus har ombudsmanden anbefalet, at
det sikres, at fristerne for oprettelse af handleplaner
bliver overholdt.
• I forhold til to arresthuse har ombudsmanden anbefalet,
at de skal overveje, hvordan det sikres, at den indsatte
har kendskab til handleplanen.
Det fremgår af cirkulære om udarbejdelse af handleplaner i
kriminalforsorgen (handleplanscirkulæret), at handleplanen skal
udarbejdes i et samarbejde med den indsatte. Det fremgår
desuden af handleplanshåndbogen, at handleplanen altid skal
Side 6/9
gennemgås med den indsatte, som skal have mulighed for at
læse den. Den indsatte skal derfor spørges, om han eller hun
ønsker sin handleplan udleveret. Der kan imidlertid være
særlige grunde til, at man som sagsbehandler ikke skal udlevere
handleplanen, for eksempel af sikkerhedsmæssige hensyn.
Direktoratet har udarbejdet en handleplansudviklingsmodel
(HUM), som siden 2019 har været brugt som værktøj til løbende
at evaluere og udvikle handleplansarbejdet i kriminalforsorgens
institutioner. HUM indebærer, at der løbende skal udtrækkes
tilfældigt udvalgte handleplaner fra kriminalforsorgens
klientsystem, som efterfølgende gennemgås og evalueres i
henhold til retningslinjerne angivet i handleplanshåndbogen.
Som led i evalueringen kontrollerer områdekontorerne bl.a., om
tidsfristerne for handleplansarbejdet overholdes, herunder om
handleplanen er oprettet inden for fristen, og om den indsatte er
blevet inddraget i handleplansarbejdet. Arbejdet med at
understøtte og udvikle handleplansarbejdet i kriminalforsorgen
er forankret i områdekontorerne.
Med henblik på at efterleve ombudsmandens anbefaling om, at
arresthusene overholder fristen for oprettelse af handleplaner og
sikrer, at den indsatte har kendskab til handleplanen, vil
følgende tiltag blive iværksat:
- Direktoratet vil drøfte ombudsmandens anbefaling med
områdekontorerne med henblik på at få deres input til,
hvordan anbefalingen kan efterleves, og hvilke tiltag der
bør iværksættes.
- Direktoratet vil endvidere bede områdekontorerne om, at
de i forbindelse med kommende evalueringer af
handleplansarbejdet har et særligt fokus på, om arresterne
overholder fristen for oprettelse af handleplaner, og sikrer,
at den indsatte har kendskab til handleplanen.
6. Det fremgår endvidere af ombudsmandens rapport, at
undersøgelsen af de sundhedsmæssige forhold ved modtagelse
af nye indsatte samlet set ikke har givet ombudsmanden
anledning til af afgive anbefalinger mv., som er relateret til
temaet for undersøgelsen. Ombudsmanden har dog over for to
af de besøgte arresthuse anbefalet,
• at det sikres, at den sundhedsfaglige dokumentation
overholder de formelle krav til journalføring.
Direktoratet skal i den forbindelse bemærke, at der med aftalen
for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 vil blive udbredt et
elektronisk patientjournalsystem på tværs af kriminalforsorgen.
Udbredelse af digital journalføring til kriminalforsorgens
Side 7/9
institutioner vil betyde, at kriminalforsorgens håndtering af de
dømtes sundhedsdata på tværs af alle institutioner og
kommunikationen med det almindelige sundhedsvæsen vil blive
bedre. Et digitalt journalføringssystem vil lette sagsgangene for
det sundhedsfaglige personale samt for de fængselsbetjente, der
anvender den sundhedsfaglige journal (f.eks. i forbindelse med
håndtering af medicin) og i højere grad sikre, at den
sundhedsfaglige dokumentation overholder de formelle krav til
journalføring. Det er direktoratets vurdering, at ovenstående vil
imødekomme ombudsmandens anbefaling.
7. Direktoratet skal endelig bemærke, at direktoratet den 19.
september 2023 har afholdt et møde med ombudsmandens
tilsynskontor, hvor rapportens anbefalinger og
kriminalforsorgens tiltag blev drøftet. Direktoratet er i fortsat
dialog med ombudsmanden vedrørende opfølgning på
anbefalingerne i rapporten.”
Til brug for besvarelsen af de anbefalinger, der retter sig mod politiet, har
Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst
følgende:
”1. Det fremgår af temarapporten, at ombudsmanden i
forbindelse med tilsynsbesøg i otte politikredse har undersøgt,
om politiet overholder den vejledningspligt, som fremgår af
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9155 af 18. marts 2010
til politi og anklagemyndighed om anholdtes ret til underretning
af pårørende mv., kontakt til advokat og national repræsentation
samt adgang til læge. Ombudsmanden har ligeledes undersøgt,
hvordan politiet understøtter, at de anholdte kan gøre brug af
deres rettigheder.
Desuden fremgår det, at Rigspolitiets folder, som indeholder
vejledning om anholdtes adgang til at underrette pårørende mv.
om anholdelsen, anholdtes adgang til at kontakte en advokat,
samt anholdtes adgang til at få lægehjælp ved behov, bliver
udleveret af politiet til alle anholdte som en del af en fast rutine.
Undersøgelsen har endvidere vist, at politiet generelt bestræber
sig på at gøre vejledningen forståelig for alle anholdte, herunder
ved at gentage den skriftlige vejledning mundtligt og opfordre
de anholdte til at stille spørgsmål, ligesom politiet gør brug af
tolkebistand efter behov.
Ombudsmanden fandt alene i en enkelt politikreds anledning til
at anbefale den pågældende politikreds at sikre, at det blev
dokumenteret, at den anholdte var blevet vejledt om sine
rettigheder, mens det i forhold til to politikredse blev fremhævet
som et forhold, politikredsen skulle være opmærksom på.
Endelig kunne ombudsmandens besøgshold kun i en enkelt
Side 8/9
politikreds være i tvivl om, hvorvidt politiet i alle tilfælde var
opmærksomme på at sikre tilstrækkelig vejledning af anholdte
om deres rettigheder, særligt når der var tale om gengangere,
som tidligere var blevet anholdt.
Rigspolitiet bemærker, at Europarådets Komité til Forebyggelse
af Tortur – på baggrund af komitéens besøg i Danmark den 3.-
12. april 2019 – udarbejdede en rapport med en række
bemærkninger bl.a. relateret til anholdtes rettigheder i relation
til underretning af pårørende, advokatbistand og vejledning om
muligheden for at klage til Den Uafhængige
Politiklagemyndighed.
Rigspolitiet har på baggrund af komitéens bemærkninger ved
skrivelse af 3. februar 2021 til samtlige politikredse indskærpet
overholdelsen af reglerne angivet i cirkulæreskrivelse nr. 9155
af 18. marts 2010 samt reglerne angivet i bekendtgørelse nr. 467
af 26. september 1978 om vejledning af sigtede om adgangen til
at begære en forsvarer beskikket.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at indskærpelsen af
overholdelsen af reglerne har haft den tilsigtede virkning.
Rigspolitiet finder på nuværende tidspunkt ikke anledning til på
baggrund af resultaterne fra ombudsmandens undersøgelse at
iværksætte yderligere tiltag over for politikredsene i forhold til
indskærpelse af overholdelse af reglerne. Rigspolitiet er dog
opmærksom på ombudsmandens bemærkninger vedrørende
opmærksomheden på politikredsenes dokumentation for, at der
er foretaget den fornødne vejledning.
2. Rigspolitiet har noteret sig, at det på baggrund af
undersøgelsen er ombudsmandens vurdering, at politiet generelt
sikrer, at der bliver rekvireret rettidig lægefaglig bistand til
anholdte med klager over eller symptomer på sygdom, der kan
kræve akut sundhedsbistand.
3. Rigspolitiet har noteret sig, at det er besøgsholdenes indtryk,
at der gennemgående er et godt samarbejde mellem politiet og
kriminalforsorgen om nye varetægtsarrestanters forhold, samt at
besøgene generelt har vist, at politiet udfylder følgesedlerne, og
at arrestanterne via følgesedlerne og mundtlige oplysninger fra
politiet får de nødvendige oplysninger om anholdte.
Rigspolitiet har endelig noteret sig, at ombudsmanden ikke har
fundet grundlag for at afgive anbefalinger til de politikredse,
hvor der i enkelte tilfælde var helbredsmæssige forhold eller
viden om selvmordsforsøg, som ikke fremgik af de konkrete
følgesedler, idet de pågældende politikredse allerede havde
iværksat tiltag med henblik på at sikre, at sådanne oplysninger
blev noteret på følgesedlen.
Side 9/9
4. Rigspolitiet har desuden noteret sig, at tilsynene i venterum
ikke gav ombudsmanden anledning til tiltag af generel
betydning for undersøgelsens tema om forholdene for anholdte
og eventuelle senere varetægtsarrestanter.
Rigspolitiet har endvidere noteret sig, at besøgsholdene i flere
politikredse konstaterede, at det jævnligt skete, at anholdte, som
ikke var påvirkede, overnattede i et detentionslokale, fordi
arresterne ikke havde kapacitet til at modtage den anholdte på
grund af overbelægning. Besøgsholdene kunne i den forbindelse
konstatere, at én afledt konsekvens heraf var, at anholdte i nogle
tilfælde fik udleveret en folder, der var rettet mod
detentionsanbragte berusede personer, mens nogle
detentionsanbragte berusede i nogle tilfælde fik udleveret en
folder, der er udarbejdet med henblik på vejledning af anholdte.
Rigspolitiet bemærker, at detentioner som altovervejende
udgangspunkt udelukkende skal anvendes til berusede og som
hovedregel kun til en person ad gangen. Politiet er opmærksom
på, at anden anvendelse af detentioner end til berusede er
uhensigtsmæssig, hvorfor politiet også forsøger at minimere
anden brug. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af den
gældende detentionskundgørelse § 34, at anden anvendelse af
detentioner kun må finde sted rent undtagelsesvist.
Politiet er opmærksom på, at der skal ske korrekt vejledning,
herunder at vejledningen i form af bl.a. foldere til
detentionsanbragte berusede personer og anholdte er forskellig.
Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at
vejledningsmaterialet til henholdsvis detentionsanbragte
berusede personer samt andre administrativt frihedsberøvede er
ved at blive revideret.”


Side 1 | 1
Til orientering sender jeg ombudsmandens temarapport 2022 om forholdene
for nyindsatte varetægtsarrestanter.
Forholdene for nyindsatte varetægtsarrestanter var således temaet for de
tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur gennemførte
på voksenområdet i 2022.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten
Med venlig hilsen
26. juni 2023
Dok.nr. 23/00193-18/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Folketinget, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
voksenområdet i 2022
Offentligt
§71 Alm.del - Bilag 72
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
Offentligt
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 9
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)
26. juni 2023
Temarapport
Forholdene for nyindsatte
varetægtsarrestanter
Side 2 | 18
Indhold
1. Indledning..................................................................................................3
2. Undersøgelsens hovedresultater............................................................3
3. Baggrund og metode................................................................................5
3.1. Baggrund for undersøgelsen ...................................................................5
3.2. Undersøgelsesmetode.............................................................................5
4. I kriminalforsorgens varetægt .................................................................6
4.1. Regler mv.................................................................................................6
4.2. De undersøgte forhold .............................................................................7
4.3. Modtagelsessamtale og vejledning om rettigheder mv............................8
4.3.1. Grundlaget for undersøgelsen ..............................................................8
4.3.2. Resultaterne af undersøgelsen.............................................................9
4.4. Afdækning af psykiatriske forhold..........................................................10
4.5. Etablering af myndighedssamarbejde (handleplan)...............................11
4.6. Sundhedsmæssige forhold ved modtagelsen af nye indsatte ...............11
4.6.1. Nyindsattes kontakt med sundhedspersonale ....................................11
4.6.2. Dokumentation ved mistanke om overgreb ........................................12
5. I politiets varetægt..................................................................................13
5.1. Regler mv...............................................................................................13
5.2. Vejledning af anholdte ...........................................................................13
5.2.1. Grundlaget for undersøgelsen ............................................................13
5.2.2. Resultatet af undersøgelsen...............................................................14
5.3. Sundhedsmæssige forhold ....................................................................15
5.4. Politiets overdragelse af anholdte til kriminalforsorgen..........................15
5.5. Anbringelse af anholdte i detention og venterum...................................16
5.5.1. Regler .................................................................................................16
5.5.2. Anbringelse i venterum .......................................................................16
5.5.3. Anbringelse i detention .......................................................................17
26. juni 2023
Dok.nr. 23/00193-1/UL
Side 3 | 18
1. Indledning
Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2022 fokus på
forholdene for nyindsatte varetægtsarrestanter.
For varetægtsarrestanter, der ikke tidligere har været fængslet, er arresten
det første møde med kriminalforsorgen. Undersøgelsen er foretaget med
udgangspunkt i forholdene for nyindsatte i arresterne, som i forlængelse af
politiets anholdelse og afhøring er blevet varetægtsfængslet i et
grundlovsforhør i retten. På grund af den nære sammenhæng med
anholdelsen har undersøgelsen også omfattet relevante forhold for anholdte i
politiets varetægt og overdragelsen fra politiet til arresten.
Undersøgelsen har derfor været rettet mod både kriminalforsorgen og politiet.
Ombudsmanden besøgte otte arrester for at undersøge, hvordan nye
varetægtsfængslede bliver modtaget i kriminalforsorgen, herunder hvordan
de nyindsatte bliver vejledt om deres rettigheder og om rammerne for deres
ophold i arresten.
Som led i undersøgelsen besøgte ombudsmanden desuden otte politikredse
for at afdække, hvordan politiet sikrer, at anholdte kender deres rettigheder,
f.eks. retten til at kontakte pårørende og advokat.
Ved besøgene i både arrester og politikredse var der også fokus på, hvordan
myndighederne indhenter og udveksler relevante oplysninger af betydning for
de varetægtsfængsledes sikkerhed og helbred.
2. Undersøgelsens hovedresultater
Det er ombudsmandens samlede vurdering, at kriminalforsorgen og politiet
generelt er opmærksomme på at vejlede anholdte og nyindsatte
varetægtsarrestanter om deres rettigheder mv. og på at sikre arrestanternes
sikkerhed.
Ved undersøgelsen viste både ledelse og personale hos de undersøgte
myndigheder gennemgående en forståelse for og indsigt i den sårbare
situation, nye varetægtsarrestanter kan være i.
Med hensyn til kriminalforsorgen giver undersøgelsen grundlag for enkelte
anbefalinger af generel karakter.
Side 4 | 18
Der kunne således i flere tilfælde konstateres et behov for at skærpe og
fastholde opmærksomheden på kravene til arresterne, når de modtager nye
indsatte, herunder varetægtsarrestanter.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at kriminalforsorgen sikrer en fortsat
opmærksomhed på, at nye indsatte i forbindelse med modtagelsen i
arresterne vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder mv.
Undersøgelsen har desuden vist, at fængselsbetjente i vidt omfang foretager
afdækning af psykiatriske forhold hos nyindsatte uden at have modtaget
nærmere forudgående vejledning om denne opgave og uden supervision.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at kriminalforsorgen sikrer, at personalet
modtager vejledning eller undervisning om afdækning af psykiatriske forhold,
herunder selvmordstanker, ved modtagelsen af nye indsatte.
Undersøgelsen har desuden resulteret i konkrete anbefalinger og
opmærksomhedspunkter til de besøgte arrester.
I forhold til politiet har undersøgelsen resulteret i nogle få konkrete
anbefalinger og opmærksomhedspunkter rettet mod enkelte af de besøgte
politikredse. Det drejer sig primært om politiets dokumentation af
vejledningen over for anholdte personer.
Endvidere har undersøgelsen vist nogle problemstillinger af mere generel
karakter, som ikke har dannet grundlag for anbefalinger mv. i forhold til de
besøgte arrester eller politikredse. F.eks. har ombudsmanden i flere
politikredse konstateret, at politiet undertiden ikke har mulighed for at
overdrage en anholdt til en arrest som følge af belægssituationen i
kriminalforsorgen. Den anholdte må derfor overnatte i detentionen på
politistationen – selv om den ikke er indrettet til det – indtil det ved et
grundlovsforhør næste dag er afklaret, om vedkommende skal være fortsat
frihedsberøvet. Undersøgelsen har i den forbindelse også vist, at der kan
opstå spørgsmål om at sikre den korrekte vejledning af den anholdte.
Ombudsmanden har planlagt møder med Direktoratet for Kriminalforsorgen
og med Rigspolitiet som overordnede myndigheder for henholdsvis landets
arrester og politikredse. På disse møder vil ombudsmanden formidle den
viden og drøfte de problemstillinger, som er afdækket ved undersøgelsen af
praksis i arresterne og politikredsene.
Der vil desuden blive fulgt op på anbefalinger og øvrige relevante forhold
under fremtidige tilsynsbesøg.
Side 5 | 18
De undersøgte forhold og resultaterne af undersøgelsen er nærmere
beskrevet nedenfor i pkt. 4 og 5.
3. Baggrund og metode
3.1. Baggrund for undersøgelsen
Nyindsatte varetægtsarrestanter i kriminalforsorgens institutioner vil ofte
opleve en betydelig ændring af deres tilværelse og kan være i en usikker og
særligt sårbar situation.
Ombudsmanden modtager efter aftale med kriminalforsorgen indberetning
om alle dødsfald, selvmord, kvalificerede selvmordsforsøg og andre
kvalificerede selvbeskadigende handlinger blandt indsatte i
kriminalforsorgens varetægt. Disse sager tyder på, at risikoen for sådanne
alvorlige hændelser er forøget i de første døgn efter en anholdelse og
varetægtsfængsling.
Danmark har desuden flere gange fået anbefalinger fra Europarådets
Torturkommission (CPT) vedrørende bl.a. politiets sikring af anholdtes
rettigheder, senest i forbindelse med et besøg, som CPT aflagde i Danmark i
2019.
I 2015 indførte kriminalforsorgen en ny modtagelsesprocedure i landets
fængsler med fokus på bl.a. vejledning af nye indsatte og en hurtig
afdækning af akutte behov og forhold, herunder mentale udfordringer.
Modtagelsesproceduren følges i tilpasset form også i arresterne.
Samtidig er forholdene i kriminalforsorgen for tiden generelt præget af et højt
belæg i institutionerne kombineret med personalemangel og
rekrutteringsudfordringer.
Med afsæt i disse forhold har ombudsmanden med temaet for 2022 ønsket at
undersøge forholdene for nyindsatte varetægtsarrestanter med fokus på
myndighedernes varetagelse af arrestanternes sikkerhed og vejledning om
rettigheder mv.
3.2. Undersøgelsesmetode
Temaet blev undersøgt ved otte dobbelte tilsynsbesøg – først et besøg i en
arrest og i forlængelse heraf et besøg i den politikreds, som arresten især
modtager varetægtsarrestanter fra. På den måde kunne de oplysninger, som
besøgsholdet havde indsamlet i arresthuset, bruges ved det efterfølgende
besøg hos politiet.
Side 6 | 18
I forbindelse med besøg i politikredsene foretog besøgsholdet også tilsyn
med detention og venterum. Forhold, som blev afdækket ved disse tilsyn, er
inddraget i rapporten i det omfang, de er relevante i forhold til temaet.
Før hvert besøg bad ombudsmanden ledelsen af arresten om at sende en
række oplysninger og materiale til belysning af arrestens tilrettelæggelse af
modtagelsen af nye indsatte, herunder eventuelle interne retningslinjer af
betydning for arrestens modtagelsesprocedure. På samme måde blev
ledelsen af den pågældende politikreds anmodet om at sende oplysninger og
materiale om vejledning af anholdte og overdragelse af varetægtsarrestanter
til kriminalforsorgen, f.eks. relevante actioncards.
Herudover bad ombudsmanden arresten og politiet om at sende
sagsmateriale vedrørende fem varetægtsarrestanter, som for nylig var blevet
overdraget fra politikredsen til arresten. Arresten blev desuden anmodet om
at sende journalmateriale med sundhedsoplysninger for de fem arrestanters
første dage i arresten.
Under tilsynsbesøgene havde besøgsholdene samtaler med ledelsen,
ansatte, anholdte, indsatte og eventuelt besøgsvenner (i arresterne) om
forhold af relevans for temaet.
Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige
tilsynsvirksomhed efter ombudsmandslovens § 18 og som led i
ombudsmandens arbejde med at forebygge, at personer, der er eller kan
blive berøvet deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller
nedværdigende behandling, jf. den valgfri protokol til FN’s Konvention mod
Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling
eller Straf (”OPCAT”).
Ombudsmandens arbejde med at forebygge nedværdigende behandling mv.
i henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Institut for
Menneskerettigheder bidrager med menneskeretlig ekspertise. DIGNITY
bidrager i samarbejdet med lægefaglig ekspertise. Det betyder bl.a., at
personale med disse ekspertiser fra de to institutter deltager i planlægning og
gennemførelse af samt opfølgning på tilsynsbesøg.
4. I kriminalforsorgens varetægt
4.1. Regler mv.
Varetægtsarrestanters forhold er først og fremmest reguleret i
varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 173 af 31. januar 2022) og i
Side 7 | 18
vejledningen til bekendtgørelsen (vejledning nr. 9074 af 31. januar 2022
(varetægtsvejledningen)).
Det fremgår af varetægtsbekendtgørelsen, at varetægtsarrestanter snarest
efter at være anbragt i en institution skal vejledes om deres rettigheder,
pligter og øvrige forhold under opholdet.
Herudover følger det af varetægtsbekendtgørelsen, at en varetægtsarrestant
har ret til lægebehandling, herunder tilkald af egen læge, og anden
sundhedsmæssig bistand efter reglerne i bekendtgørelse om
sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner
(bekendtgørelse nr. 965 af 22. juni 2022).
Af den sidstnævnte bekendtgørelse fremgår det, at kriminalforsorgsområdet
snarest muligt efter indsættelsen skal give den indsatte en generel
orientering om sundhedsordningen i institutionen og mundtligt tilbyde den
indsatte en samtale med en læge eller sygeplejerske, der er tilknyttet
kriminalforsorgsområdet. Dette gælder dog ikke, hvis opholdet må antages at
blive ganske kortvarigt, eller den indsatte er overført fra en anden af
kriminalforsorgens institutioner, hvor den pågældende har fået tilbud om
samtale med en læge eller sygeplejerske.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udsendt et cirkulære om udarbejdelse
af handleplaner i kriminalforsorgen (cirkulære nr. 9741 af 28. juni 2022;
handleplanscirkulæret) og en vejledning om udarbejdelse af handleplaner i
kriminalforsorgen (handleplansvejledningen; vejledning nr. 9926 af 26.
august 2022). Heri er det fastsat, at der skal udarbejdes handleplaner for
varetægtsarrestanter, og at den første handleplan skal være oprettet senest
syv hverdage efter indsættelsen. Kriminalforsorgens handleplaner skal
udarbejdes i samarbejde med den indsatte.
4.2. De undersøgte forhold
Kriminalforsorgen har som nævnt ovenfor under afsnit 3.1 indført en
procedure for modtagelse af nye indsatte. Modtagelsesproceduren blev
indført i landets fængsler i 2015 og er herefter tilpasset forholdene i
arresterne.
Proceduren forudsætter, at arresterne gennemfører følgende tre skridt:
1. Modtagelsessamtale
2. Afdækning af psykiatriske forhold
3. Etablering af myndighedssamarbejde (handleplan).
Side 8 | 18
I lyset af de relevante regler og retningslinjer undersøgte ombudsmandens
besøgshold, om – og hvordan – modtagelsesproceduren var implementeret i
de besøgte arrester, og hvordan arresten i øvrigt vejledte nye indsatte om
deres rettigheder mv.
Herudover undersøgte ombudsmandens besøgshold arresternes praksis i
forhold til at informere nye indsatte om arrestens sundhedsbetjening og
øvrige sundhedsmæssige forhold af betydning for nye indsatte, herunder
navnlig nyindsatte varetægtsarrestanter.
Ombudsmandens besøgshold havde også fokus på, om arresterne gør brug
af tolkebistand i relevant omfang ved modtagelse af udlændinge.
Endelig undersøgte ombudsmanden, hvordan arresterne får relevante
oplysninger fra politiet ved overdragelse af nye varetægtsarrestanter.
Resultatet af denne del af undersøgelsen fremgår af pkt. 5.4. nedenfor om
politiets overdragelse af anholdte til kriminalforsorgen.
4.3. Modtagelsessamtale og vejledning om rettigheder mv.
4.3.1. Grundlaget for undersøgelsen
Som nævnt fremgår det af varetægtsbekendtgørelsen og af den tilhørende
vejledning, at varetægtsarrestanter snarest efter at være anbragt i en
institution i kriminalforsorgen skal vejledes om deres rettigheder, pligter og
øvrige forhold under opholdet.
Ifølge kriminalforsorgens modtagelsesprocedure skal der inden for det første
døgn efter indsættelsen afholdes en modtagelsessamtale. Formålet med
modtagelsessamtalen er at afdække, om den indsatte har akutte problemer,
der skal varetages umiddelbart efter indsættelsen, f.eks. vedrørende børn,
husdyr, arbejde, uddannelse, helbred eller misbrug mv. I forbindelse med
samtalen afdækkes også den indsattes umiddelbare psykiske tilstand, se
nærmere om dette under pkt. 4.4 nedenfor. Der foretages desuden en
sikkerhedsvurdering, hvor bl.a. tilknytning til bestemte grupperinger og
bander og forhold under eventuelle tidligere fængslinger kan indgå.
Centrale oplysninger fra modtagelsessamtalen skal føres ind i et særligt
modul i kriminalforsorgens klientsystem, hvilket skal sikre, at samtalen mere
systematisk dækker alle relevante forhold.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en folder, ”Information om
anholdelse og varetægtsfængsling”, med vejledning om den retlige situation,
anholdte og varetægtsfængslede befinder sig i, og med vejledning om bl.a.
muligheden for at få besøg og for at kontakte pårørende, advokat og
myndigheder mv.
Side 9 | 18
Folderen er oversat til 16 sprog og skal ifølge varetægtsvejledningen
udleveres til de indsatte ved indsættelsen. I tilknytning til kriminalforsorgens
modtagelsesprocedure er der udarbejdet en standardtjekliste, hvori det
indgår, at folderen udleveres til den nyindsatte på et relevant sprog.
Ved tilsynsbesøgene har navnlig ansatte i arresterne peget på, at nyindsatte
varetægtsarrestanter har et stort fokus på deres situation og på akutte
forhold, som skal varetages. Arrestanterne kan derfor ved ankomsten til
arresten være mindre modtagelige for vejledning om rettigheder mv. under
fængslingen.
Ombudsmandens besøgshold har derfor ved undersøgelsen generelt haft
fokus på, om arresternes personale er opmærksomme på i relevant omfang
at følge op på modtagelsessamtalen og den skriftlige vejledning om de
indsattes rettigheder mv., herunder hvordan personalet sikrer, at de indsatte
har de nødvendige informationer, om de indsatte bliver opfordret til at stille
spørgsmål o.lign.
I varetægtsvejledningen er det endvidere forudsat, at der ved modtagelsen af
varetægtsarrestanten udleveres en kort og overskuelig skriftlig orientering om
institutionen. Ombudsmandens besøgshold undersøgte i den forbindelse, om
nyindsatte får vejledning om og kendskab til arrestens husorden mv. med
henblik på at kunne orientere sig om relevante forhold samt rettigheder og
pligter i arresten.
Endelig undersøgte ombudsmandens besøgshold, om arresterne sikrer, at
arrestanter med sproglige udfordringer, herunder udlændinge, forstår
vejledningen ved modtagelsen.
4.3.2. Resultaterne af undersøgelsen
Undersøgelsen har vist, at det er en fast indarbejdet praksis hos arresterne,
at en fængselsbetjent gennemfører en modtagelsessamtale med den
indsatte inden for det første døgn efter indsættelsen.
Generelt har personalet i arresterne desuden fokus på løbende at vejlede
nye indsatte, herunder varetægtsarrestanter, om deres muligheder for at
gøre brug af rettigheder og om forholdene i arresten. Personalet understøtter
samtidig de indsattes brug af rettighederne, f.eks. ved at hjælpe de indsatte
med at få kontakt til arbejdsgiver og pårørende, herunder få iværksat tiltag
med henblik på at få besøg. Som udgangspunkt er personalet også
opmærksom på at hjælpe nye indsatte med i praksis at gøre brug af
mulighederne i arresten for at være i fællesskab med andre indsatte, dyrke
motion mm.
Side 10 | 18
I nogle tilfælde kunne det dog ved samtaler med indsatte konstateres, at de
indsatte selv havde skullet være opsøgende for at få informationer om deres
rettigheder mv., herunder at de indsatte havde måttet søge oplysninger om
forholdene i arresten ved at spørge andre indsatte.
I tre arrester blev ledelsen anbefalet at sikre et fortsat fokus på, at indsatte i
forbindelse med modtagelsen vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder mv.
Det var besøgsholdenes indtryk, at nyindsatte generelt blev vejledt på en
overskuelig måde om de vigtigste forhold i arresterne. En central del af dette
er, at nye indsatte får kendskab til arrestens husorden, i første omgang typisk
i form af en mere kortfattet og overskuelig oversigt (”pixi-husorden” el.lign.).
I forhold til to arrester har ombudsmanden afgivet anbefalinger om at sikre, at
indsatte ved modtagelsen får kendskab til arrestens husorden, og at
husordenen er tilgængelig for alle indsatte.
I forhold til tre arrester blev det anbefalet, at husordenen, herunder den korte
oversigtlige husorden, bliver oversat til relevante sprog.
På baggrund af undersøgelsen er det i øvrigt besøgsholdenes opfattelse, at
arresterne har fokus på at afhjælpe sproglige barrierer og i vidt omfang
inddrager tolkebistand, når der er behov for det.
Ved tre besøg har ombudsmanden dog anbefalet, at arresten sikrer brug af
tolk i nødvendigt omfang, herunder ved modtagelsessamtaler.
De forhold, der er konstateret ved undersøgelsen af arresternes vejledning af
nye indsatte, har samlet set ført til, at ombudsmanden generelt anbefaler, at
kriminalforsorgen sikrer en fortsat opmærksomhed på, at nye indsatte i
forbindelse med modtagelsen vejledes tilstrækkeligt om deres rettigheder mv.
4.4. Afdækning af psykiatriske forhold
Som led i kriminalforsorgens modtagelsesprocedure skal arresterne inden for
det første døgn efter indsættelsen foretage en afdækning af nye indsattes
psykiatriske forhold.
Afdækningen foretages typisk af en fængselsbetjent i forbindelse med
modtagelsessamtalen, som er beskrevet ovenfor. Den forudsætter, at
fængselsbetjenten stiller spørgsmål om den indsattes tidligere kontakt med
psykiatrien og om eventuelle tanker om selvmord eller selvskade.
Med undtagelse af Vestre Fængsel, som er landets største arresthus, viste
undersøgelsen, at fængselsbetjente udførte denne opgave uden nærmere
forudgående vejledning og i vidt omfang uden supervision.
Side 11 | 18
I forhold til to arrester har ombudsmanden derfor anbefalet, at personalet
modtager vejledning eller undervisning om afdækning af psykiatriske forhold,
herunder selvmordstanker, ved modtagelsen af nye indsatte. I forhold til
yderligere fem arrester er dette efter drøftelse med arrestens ledelse
fremhævet som et forhold, arresten skal være opmærksom på.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at kriminalforsorgen sikrer, at personalet
modtager vejledning eller undervisning om afdækning af psykiatriske forhold,
herunder selvmordstanker, ved modtagelsen af nye indsatte.
4.5. Etablering af myndighedssamarbejde (handleplan)
Som nævnt ovenfor under pkt. 4.1 skal der ifølge handleplanscirkulæret
oprettes en handleplan for indsatte inden for syv hverdage efter indsættelsen
i arresten. I overensstemmelse hermed følger det af kriminalforsorgens
modtagelsesprocedure, at der inden for syv hverdage skal ske en afdækning
af den indsattes behovsområder.
Ifølge kriminalforsorgens modtagelsesprocedure skal der etableres et
samarbejde mellem de relevante myndigheder inden for 10 hverdage efter
indsættelsen. Det sker som udgangspunkt ved, at en sagsbehandler i
arresten retter telefonisk henvendelse til den relevante kommune.
Gennemgående viste undersøgelsen, at arresternes praksis på dette punkt
er velfungerende og i overensstemmelse med relevante regler og
retningslinjer.
Forholdene gav derfor kun anledning til få konkrete anbefalinger. I forhold til
én arrest har ombudsmanden anbefalet, at det sikres, at fristerne for
oprettelse af handleplaner bliver overholdt. I to arrester var der spørgsmål om
de indsattes kendskab til deres handleplaners indhold, herunder i tilfælde
hvor handleplanen ikke blev udleveret til den indsatte. Det blev i forhold til de
to arrester anbefalet, at de skulle overveje, hvordan det sikres, at den
indsatte har kendskab til handleplanen.
4.6. Sundhedsmæssige forhold ved modtagelsen af nye indsatte
4.6.1. Nyindsattes kontakt med sundhedspersonale
De besøgte arrester havde alle en ordning, som indebar, at nye indsatte fik
tilbud om at blive tilset af en sygeplejerske i løbet af de første døgn efter
indsættelsen. I den forbindelse fik de indsatte en generel orientering om
sundhedsbetjeningen i arresten.
Arresternes praksis var dermed i overensstemmelse med reglerne om, at
nyindsatte snarest muligt efter indsættelsen skal have en generel orientering
Side 12 | 18
om sundhedsordningen og tilbydes en samtale med en læge eller
sygeplejerske inden for kriminalforsorgen.
Udover det skriftlige journalmateriale om fem nyindsatte, som
ombudsmanden havde bedt om som led i undersøgelsen, blev de besøgte
arrester også bedt om at registrere, hvor mange nyindsatte, der i en given
periode var blevet henvist til arrestens læge eller til ekstern lægebehandling.
De registrerede oplysninger viste, at nye indsatte i et vist omfang blev henvist
til læge og speciallæge mv. Oplysningerne har ikke givet ombudsmanden
anledning til bemærkninger eller til at foretage yderligere undersøgelser.
Ombudsmandens besøgshold havde ved undersøgelsen også fokus på, i
hvilket omfang sundhedsbetjeningen gjorde brug af tolkebistand, og om man
i stedet brugte f.eks. Google Translate eller inddrog medindsatte som ”tolke” i
forbindelse med afdækning af helbredsforhold.
Generelt er det besøgsholdenes opfattelse, at sundhedsbetjeningen ved
kontakt med nyindsatte, herunder varetægtsarrestanter, gør brug af
tolkebistand i relevant omfang, og at andre tiltag af den anførte karakter i
sundhedsbetjeningen kun finder sted helt undtagelsesvist og i ganske
særlige situationer.
Generelt er det desuden besøgsholdenes vurdering, at sundhedspersonalet
og det uniformerede personale har fokus på, at der i nødvendigt omfang
udveksles oplysninger, som er relevante for de nyindsattes helbred og
sikkerhed, herunder oplysninger om nyindsattes psykiatriske forhold, som
afdækkes ved modtagelsessamtalen (se pkt. 4.4. ovenfor).
Undersøgelsen af de sundhedsmæssige forhold ved modtagelsen af nye
indsatte har samlet set ikke givet ombudsmanden anledning til af afgive
anbefalinger mv., som var relateret til temaet for undersøgelsen. Dog har
ombudsmanden over for to af de besøgte arrester anbefalet, at det sikres, at
den sundhedsfaglige dokumentation overholder de formelle krav til
journalføring.
4.6.2. Dokumentation ved mistanke om overgreb
Ombudsmandens besøgshold modtog i forbindelse med tilsyn i to arrester
information og materiale om to tilfælde, hvor der var fremkommet oplysninger
om mulige overgreb fra politiets side i forbindelse med anholdelsen, før den
indsatte blev anbragt i arresten.
Oplysningerne og dokumentationen i de to sager gav anledning til, at
besøgsholdene i flere arrester undersøgte kriminalforsorgens, herunder
navnlig sundhedsbetjeningens, dokumentation samt sikring af medicinske
spor og beviser, hvis der fremkom oplysninger om mulige overgreb på en
Side 13 | 18
person, mens den pågældende havde befundet sig i politiets eller
kriminalforsorgens varetægt.
Arresternes oplysninger indikerer, at der ikke er en fast praksis eller
procedure el.lign. for, hvordan arresternes sundhedsbetjening håndterer
sådanne forhold. Spørgsmålet vil indgå i drøftelserne af relevante generelle
forhold med Direktoratet for Kriminalforsorgen som opfølgning på
tilsynsbesøgene.
5. I politiets varetægt
5.1. Regler mv.
Justitsministeriet har udstedt en cirkulæreskrivelse (cirkulæreskrivelse nr.
9155 af 18. marts 2010) til politi og anklagemyndighed om anholdtes ret til
underretning af pårørende mv., kontakt til advokat og nationale
repræsentation samt adgang til læge.
Cirkulæreskrivelsen indeholder retningslinjer for politiets vejledning af
anholdte om deres rettigheder, se nærmere under pkt. 5.2.1 nedenfor om
grundlaget for undersøgelsen af politiets praksis. For anholdte, som er sigtet
af politiet, supplerer cirkulæreskrivelsens regler om kontakt til en advokat
bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 1978 om vejledning af sigtede om
adgangen til at begære en forsvarer beskikket.
Endvidere har Rigspolitiet udarbejdet actioncards om udfyldelse af
følgesedler for varetægtsarrestantsager, der beskriver, hvordan de enkelte
punkter i følgesedlerne skal bruges. Følgesedlerne er fortrykte blanketter,
som politiet og anklagemyndigheden udfylder digitalt eller manuelt, og som
indeholder centrale oplysninger om den anholdte, herunder oplysninger af
betydning for efterforskningen og den indsattes og personalets sikkerhed.
Følgesedlerne følger den anholdte ved fremstilling i retten og ved
overdragelsen til kriminalforsorgen. Rigspolitiets actioncards og
politikredsenes lokale retningslinjer og actioncards er indhentet og i relevant
omfang inddraget i grundlaget for undersøgelsen.
5.2. Vejledning af anholdte
5.2.1. Grundlaget for undersøgelsen
I den nævnte cirkulæreskrivelse fra Justitsministeriet er det fastsat, at politiet
skal vejlede anholdte om følgende forhold:
• Anholdtes adgang til at underrette pårørende mv. om anholdelsen
• Anholdtes adgang til at kontakte en advokat
Side 14 | 18
• Anholdtes adgang til at få lægehjælp ved behov.
Udenlandske statsborgere skal også vejledes om adgangen til at kontakte
deres lands ambassade eller konsulat. Af retningslinjerne fremgår det
desuden, at vejledningen skal ske på et sprog, som den anholdte forstår.
Under tilsynsbesøgene i de otte politikredse blev det undersøgt, om politiet
overholder denne vejledningspligt, og hvordan politiet understøtter, at de
anholdte kan gøre brug af deres rettigheder.
5.2.2. Resultatet af undersøgelsen
Rigspolitiet har udarbejdet en folder, som indeholder vejledning om de
forhold, der er nævnt i punktform ovenfor, og om mulighederne for at klage
over politiet. Folderen findes på 12 sprog.
Besøgsholdenes samtaler med såvel ledelse som personale viste, at politiet
udleverer vejledningen til alle anholdte som en del af en fast rutine.
Besøgsholdene konstaterede, at der som regel lå eksemplarer af
vejledningen på forskellige sprog ved modtagelsesskranken på
politistationerne (hvor alle anholdte bliver bragt ind).
Det fremgik af politiets oplysninger, at politiet gør brug af tolkebistand efter
behov, enten i form af telefontolkning eller ved tolkens personlige fremmøde.
Tolkning sker ofte på et tidligt tidspunkt, i nogle tilfælde allerede i
patruljevognen efter anholdelse.
Endvidere er det besøgsholdenes generelle opfattelse, at politiet også i øvrigt
bestræber sig på at gøre vejledningen forståelig for alle anholdte, herunder
ved at gentage den skriftlige vejledning mundtligt og opfordre de anholdte til
at stille spørgsmål.
Besøgsholdenes opfattelse af politiets håndtering af denne opgave blev
støttet af udsagn fra indsatte i arresterne, som for nylig havde været i politiets
varetægt.
Dokumenterne i de konkrete sager om anholdte, som ombudsmanden havde
modtaget før tilsynsbesøget, og supplerende forklaringer fra ledelse og
medarbejdere hos politiet viste, at politiets rapporter i vidt omfang udfyldes
efter faste skabeloner. Det gælder også i forhold til politiets vejledning af
anholdte. Politiets sagsbehandlingssystem fungerer på den måde som en
form for tjekliste for politiets medarbejdere, med henblik på at relevante
forhold dokumenteres. Sagsbehandlingssystemet giver dog mulighed for
tilpasninger og tilføjelser på baggrund af de konkrete forhold i sagerne,
hvilket besøgsholdene så mange eksempler på.
Side 15 | 18
Besøgsholdene kunne konstatere forskelle mellem politikredsenes brug af
sagsbehandlingssystemet til at dokumentere vejledningen af anholdte. I
nogle politikredse var vejledningen primært dokumenteret i fysiske
dokumenter og ikke i det elektroniske sagsbehandlingssystem.
I enkelte politikredse kunne der desuden konstateres tilfælde, hvor
vejledningen slet ikke var dokumenteret i sagsmaterialet. I forhold til én
politikreds anbefalede ombudsmanden at sikre, at det blev dokumenteret, at
den anholdte er vejledt om sine rettigheder, mens det i forhold til to
politikredse blev fremhævet som et forhold, politikredsen skulle være
opmærksom på.
Kun i en enkelt politikreds kunne ombudsmandens besøgshold blive i tvivl
om, hvorvidt politiet i alle tilfælde var opmærksom på at sikre tilstrækkelig
vejledning af anholdte om deres rettigheder, særligt når der var tale om
gengangere, som tidligere var blevet anholdt. I nogle af de gennemgåede
sager fra samme politikreds manglede desuden dokumentation for
vejledningen. Ombudsmanden afgav i dette tilfælde en anbefaling om at
sikre, at den anholdte bliver vejledt om sine rettigheder mv., og at dette
dokumenteres.
5.3. Sundhedsmæssige forhold
På baggrund af undersøgelsen er det ombudsmandens vurdering, at politiet
generelt sikrer, at der bliver rekvireret rettidig lægefaglig bistand til anholdte
med klager over eller symptomer på sygdom, der kan kræve akut
sundhedsbistand.
5.4. Politiets overdragelse af anholdte til kriminalforsorgen
Det er besøgsholdenes indtryk, at der gennemgående er et godt samarbejde
mellem politiet og kriminalforsorgen om nye varetægtsarrestanters forhold.
Rigspolitiet har som nævnt under pkt. 5.1. ovenfor udarbejdet følgesedler,
som skal følge den anholdte, når denne overgives til andre myndigheder. En
af disse følgesedler er beregnet til at følge anholdte, der skal fremstilles i
grundlovsforhør, og som kan blive varetægtsfængslet og anbragt i
kriminalforsorgen.
I følgesedlen er det under punktet ”Oplysninger om særlige forhold” angivet i
parentes, at politiet skal udfylde oplysninger om ”sygdom, selvmordsrisiko,
mv.” Formålet hermed er, at sådanne centrale oplysninger er noteret synligt
for myndigheder, som skal modtage den anholdte, herunder
kriminalforsorgen eller eventuelt psykiatrien.
Side 16 | 18
Tilsynsbesøgene har generelt vist, at politiet udfylder følgesedlerne, og at
arresterne via følgesedler og mundtlige oplysninger fra politiet får de
nødvendige oplysninger om anholdte, herunder for at kunne tage vare på
nyindsatte varetægtsarrestanters sikkerhed.
I enkelte tilfælde kunne besøgsholdene pege på helbredsmæssige forhold
eller viden om selvmordsrisiko, som fremgik af de sager, som besøgsholdet
havde gennemgået før besøget, men som ikke fremgik af de konkrete
følgesedler i sagerne. De undersøgte forhold har ikke ført til anbefalinger,
men over for to politikredse er det påpeget, at politiet bør være opmærksom
på at sikre, at alle relevante oplysninger følger en anholdt ved overdragelse
til kriminalforsorgen. At der ikke blev afgivet anbefalinger i forhold til de
konkrete politikredse skyldtes bl.a., at der allerede var iværksat tiltag med
henblik på at sikre, at sådanne oplysninger blev noteret på følgesedlen, og at
besøgsholdene på baggrund af oplysninger fra politiet og den
samarbejdende arrest kunne lægge til grund, at oplysninger af denne
karakter blev mundtligt videregivet til den modtagende myndighed.
5.5. Anbringelse af anholdte i detention og venterum
5.5.1. Regler
Med hjemmel i politiloven er der fastsat regler om detentionsanbringelse i
detentionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2004) og i
detentionskundgørelsen (Rigspolitichefens kundgørelse A II nr. 55 af 2.
februar 2006 om anbringelse af berusede personer i politiets detentioner).
Reglerne i detentionsbekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse, hvis
detentionen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke-berusede
personer. Rigspolitiet har i en rundskrivelse af 12. januar 2011 angivet
retningslinjer for politiets anvendelse af detention og venterum til anbringelse
af anholdte.
5.5.2. Anbringelse i venterum
En anholdt anbringes i venterum på politistationen i tidsrum, hvor den
anholdte f.eks. afventer afhøring og fremstilling i retten eller eventuelt
derefter afventer overførsel til varetægtsfængsling.
Det er i Rigspolitiets retningslinjer forudsat, at anholdte kun kortvarigt bliver
anbragt i venterum. De oplysninger, som besøgsholdene modtog fra politiet,
bekræftede, at det er tilfældet.
Tilsynene i venterum på de otte besøgte politistationer gav ikke anledning til
tiltag af generel betydning for undersøgelsens tema om forholdene for
anholdte og eventuelle senere varetægtsarrestanter.
Side 17 | 18
5.5.3. Anbringelse i detention
Som udgangspunkt bliver kun personer, der er påvirkede af alkohol eller
euforiserende stoffer mv., anbragt i detentionen – og kun hvis den
pågældende er til fare for sig selv eller andre, eller hvis hensynet til at
opretholde den offentlige orden og sikkerhed kræver det.
Anholdte, som skal afhøres og eventuelt fremstilles i retten, anbringes i
stedet i venterum. Ved længere ophold, herunder med overnatning,
anbringes anholdte som udgangspunkt i en arrest.
Anholdte, som ved anholdelsen er påvirkede af alkohol eller euforiserende
stoffer mv., kan dog indledningsvist blive anbragt i detentionen og på et
senere tidspunkt derefter overgå til at være anbragt i venterum med henblik
på afhøring og eventuelt fremstilling i retten mv.
Der er ikke en seng i et detentionslokale, så den anholdte må ved eventuel
overnatning i givet fald sove med et tæppe på en madras på gulvet. Der er
desuden risiko for at blive forstyrret, fordi der kan blive bragt nye anholdte
eller tilbageholdte berusere ind i detentionen i løbet af natten.
Detentioner er forudsat kun undtagelsesvis at blive brugt til personer, der ikke
er berusede. De er således ikke er indrettet til almindelig overnatning for
anholdte. Imidlertid konstaterede besøgsholdene i flere politikredse, at det
jævnligt skete, at anholdte, som ikke var påvirkede, overnattede i et
detentionslokale, fordi arresterne ikke havde kapacitet til at modtage den
anholdte på grund af overbelægning.
Besøgsholdene kunne i den forbindelse også konstatere, at en afledt
konsekvens af den nævnte problemstilling syntes at være, at anholdte, som
havde været anbragt i en detention, fordi der ikke var plads i en arrest, i
nogle tilfælde fik udleveret folderen ”Hvor går du hen, når du går ud”, selv om
den indeholder oplysninger, som kun er relevante for detentionsanbragte
berusere mv. Omvendt kunne besøgsholdene konstatere, at
detentionsanbragte berusere mv. i nogle tilfælde fik udleveret Rigspolitiets
folder, som er udarbejdet med henblik på vejledning af anholdte.
Brugen af detentionslokaler til overnatning for anholdte og spørgsmålet om at
sikre korrekt vejledning vil som nævnt ovenfor under afsnit 2 blive drøftet på
møder med de overordnede myndigheder i politiet og kriminalforsorgen.
Forholdene vedrørende detentioner gav ikke i øvrigt anledning til tiltag over
for de besøgte politikredse.
Med venlig hilsen
Side 18 | 18