L 130 - svar på spm. 31 om, hvordan en finanspolitisk lempelse i form af øget offentligt forbrug med en umiddelbar udgift på henholdsvis 1, 3 og 5 mia. kr. påvirker den indenlandske efterspørgsel i procent
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2024. (Spørgsmål 31)
Aktører:
FIU 31 (L 130).docx
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l130/spm/31/svar/1988713/2766709.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. oktober 2023 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 31 (L 130) af 29. september 2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvordan en finanspolitisk lempelse i form af øget offentligt forbrug med en umiddelbar udgift på henholdsvis 1, 3 og 5 mia. kr. påvirker den indenlandske efterspørgsel i procent? Derudover bedes ministeren oplyse, hvor- dan en sådan lempelse skønnes at påvirke inflationen med afsæt i f.eks. ADAM- modellen eller Finansministeriets øvrige økonomiske modeller. Svar Ekspansive finanspolitiske tiltag, herunder øget offentligt forbrug, vil øge efter- spørgselspresset i økonomien på kort sigt. Størrelsesordenen af efterspørgsels- og inflationsvirkninger af ekspansive finanspolitiske tiltag vurderes generelt at af- hænge af, hvordan konjunktursituationen er i udgangspunktet, ligesom inflations- virkningen også kan afhænge af, om lempelser øger forventningerne til fremtidig inflation. I en situation med neutrale konjunkturer og fastforankrede inflationsforventnin- ger indikerer modelberegninger på hhv. MAKRO og ADAM, at en et årig for- øgelse af det offentlige forbrug på hhv. 1, 3 og 5 mia. kr. (2023-niveau) vil med- føre en stigning i den indenlandske efterspørgsel på i størrelsesorden 0,05 til 0,25 pct. i både ADAM og MAKRO i året, hvor lempelsen indtræffer, jf. tabel 1. I en periode med neutrale konjunkturer og uændrede inflationsforventninger, vil finanspolitiske lempelser generelt kun have en begrænset effekt på inflationen. I den aktuelle situation med højkonjunktur og høj inflation er der derimod risiko for, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflationsvirkning end nor- malt, herunder hvis de finanspolitiske tiltag øger inflationsforventningerne, jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 (L 65) af 12. april 2023. Det kan betyde, at model- beregningerne undervurderer inflationsvirkningen i den nuværende situation. Offentligt L 130 - endeligt svar på spørgsmål 31 Finansudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Den aktuelle konjunktursituation taler for, at den førte finanspolitik ikke øger ka- pacitetspresset i økonomien. I Økonomisk Redegørelse, august 2023 skønnes finans- effekten i 2023 til -1,1 pct.-point svarende til en markant stramning af finanspoli- tikken i 2023 ift. 2022. I 2024 skønnes finans- og strukturpolitikken at have en neutral virkning på kapacitetspresset i forhold til 2023, idet finanseffekten skønnes til 0,0 pct.-point. Den flerårige finanseffekt – som måler virkningen af finans- og strukturpolitikken i det pågældende år og de forudgående år i forhold til basisåret 2019, dvs. året før coronapandemien – skønnes til -0,3 pct.-point i 2023 og -0,4 pct.-point i 2024. Den samlede finans- og strukturpolitik siden 2019 har dermed en dæmpende virk- ning på kapacitetspresset i dansk økonomi i 2023 og 2024. Kapacitetspresset skønnes fortsat at være relativt højt på henholdsvis godt 2 pct. i 2023 og godt 1½ pct. i 2024, målt ved outputgabet. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister Tabel 1 Første års aktivitetsvirkninger af finanspolitiske lempelser MAKRO ADAM Effekt på indenlandsk efterspørgsel, pct. Lempelse på 1 mia. kr. 0,05 0,05 Lempelse på 3 mia. kr. 0,15 0,15 Lempelse på 5 mia. kr. 0,25 0,25 Effekt på inflation, pct.-point Lempelse på 1 mia. kr. 0,00 0,00 Lempelse på 3 mia. kr. 0,00 0,00 Lempelse på 5 mia. kr. 0,05 0,00 Anm.: Tabellen viser førsteårs-virkningen på den indenlandske efterspørgsel og inflationen af at øge det reale offentlige forbrug (fordelt med 1/3 realt offentligt varekøb og 2/3 offentlig beskæftigelse) med hhv. 1, 3 og 5 mia. kr. (2023-niveau). Den indenlandske efterspørgsel er defineret som summen af privat forbrug, offentligt forbrug og investeringer. Alle tal er afrundet til nærmeste 0,05 pct.-point. Kilde: Egne beregninger på MAKRO og ADAM