§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 11 om kommentar til monitoreringen af tvang i psykiatrien for perioden 1/1 til 31/12 2022
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 11)
Aktører:
(20222) § 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/§71/bilag/0/2766458.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 (Alm. del), som Folketingets § 71-tilsyn har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. september 2023. Spørgsmål nr. 11: ”Vil ministeren kommentere monitoreringen af tvang i psykiatrien for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022, jf. § 71-tilsynet alm. del - bilag 75?” Svar: Jeg er naturligvis ærgerlig over, at den seneste monitoreringsrapport over udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien viser en stigende tendens i anvendelsen af tvang over for voksne såvel som for børn og unge, også selvom antallet for sidstnævnte målgruppe ifølge Sundhedsstyrelsen generelt er lavt. Det er regeringens ambition at få nedbragt brugen af tvang i psykiatrien. I Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra september 2022, er der aftalt en målsætning om, at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes i løbet af de næste 10 år. I aftalen lægges der op til, at der skal forhandles et nyt partnerskab med Danske Regioners Formandskab og evt. regionerne. Af samme årsag er det med økonomiaftalen for 2024 om regionerne og kommunernes økonomi aftalt at indlede forhandlinger i dette efterår om en ny målsætning for nedbringelse af anvendelsen af tvang. Forebyggelsen af anvendelsen af tvang er kompleks og forudsætter kontinuerligt arbejde med en række gensidigt supplerende indsatser på flere niveauer, bl.a. ift. ledelsesfokus, videreuddannelse og kulturændring, og på tværs af sektorer. Den forebyggende indsats ift. tvang hænger også tæt sammen med den generelle kvalitet og kapacitet i psykiatrien. Det er min forventning, at vi fremover vil kunne se effekterne er de varige økonomiske løft, som er tilført psykiatrien siden 2020. De 600 mio. kr., som blev afsat med finansloven fra 2020 har til formål at styrke indsatsen på psykiatriområdet, bl.a. i form af flere sengepladser og mere personale i den regionale psykiatri. Med psykiatriaftalen fra sidste år blev psykiatrien løftet yderligere, i det der er afsat 450 mio. kr. i indeværende år og 500 mio. kr. fra 2025 og fremefter. Dertil kommer, at regeringen med udspil til Finansloven for 2024 giver psykiatrien et reelt og markant varigt løft udover de varige 1,1 mia. kr., der allerede er afsat til området. Profilen for en fuldt finansieret 10-årsplan er lagt frem, hvormed der frem mod 2030 vil være 3,2 mia. kr. ekstra til psykiatrien end da regeringen trådte til, således, at der fra 2020 til 2030 samlet set til psykiatrien vil blive afsat 4,3 mia. kr. yderligere årligt. Folketingets §71-tilsyn Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 16-10-2023 Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh.: Anna Bak Koordineret med: Sagsnr.: 2023 - 1432 Dok. nr.: 16169 Offentligt §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 11 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling) Side 2 Der er behov for at sætte turbo på investeringerne i psykiatrien, hvorfor området løftes markant med 467 mio. kr. i 2024. Regeringen har tilkendegivet, at midlerne bl.a. kan prioriteres til nedbringelse af tvang i psykiatrien. Med venlig hilsen Sophie Løhde