FIU alm. del - svar på MFU spm. 306 om, hvilke virkninger den foreslåede reduktion af pensionsbidragene med 0,5 pct.-point, hver gang pensionsalderen stiger med 1 år, ville have for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet over de næste 30 år mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 306 (Alm. del) af 28.
august 2023 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke virkninger den i kronikken ”Regeringen satser øko-
nomisk på høj pensionsalder, men hvad hvis folk har penge til at trække sig tilbage
før?”, bragt i Berlingske den 9. august 2023, foreslåede reduktion af pensionsbi-
dragene med 0,5 pct.-point, hver gang pensionsalderen stiger med 1 år, ville have
for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet over de næste 30 år, og for holdbar-
heden?
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at pensionsbidragssatser ikke er fastsat cen-
tralt, men aftales mellem arbejdsmarkeds parter ved overenskomsterne. Det er så-
ledes svært at se, hvordan man inden for rammerne af den danske model skulle
implementere forslaget fra centralt hold.
I den økonomiske vurdering nedenfor er det beregningsteknisk lagt til grund, at
alles bidragsprocent til de arbejdsgiveradministreret pensionsordninger reduceres
med 0,5 pct.-point for alle aldersgrupper i de år, hvor folkepensionsalderen stiger
med 1 år. I de år, hvor folkepensionsalderen forventes at skulle hæves med ½ år,
er det lagt til grund, at pensionsbidragsprocenterne reduceres med 0,25 pct.-point.
Da ikke alle indbetaler til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning vil det
gennemsnitlige fald i alderskohortens samlede pensionsbidrag være lidt mindre.
Det er beregningsteknisk lagt til grund, at reduktionen i de arbejdsgiveradministre-
rede indbetalinger fordeler sig proportionalt på de enkelte ordninger (liv, rate og
aldersopsparing). I praksis vil reduktionens fordeling på ordningerne være af-
hængig af reduktionens størrelse og personernes alder. Små nedsættelser (kort
sigt) vil i højere grad sætte sig i lavere indbetalinger til rate- og livrenteordninger,
fordi der ofte fortsat vil være indbetalinger nok til, at pensionsselskaberne stadig
kan fylde op til loftet for indbetaling på personens aldersopsparing. Ved større
nedsættelser (lang sigt) og for personer sidst i arbejdslivet vil hele personens ind-
betaling i højere grad blive indsat på en aldersopsparing og lavere indbetaling vil
derfor i højere grad kunne henføres til aldersopsparing. Det har med det anvendte
beregningssetup, hvor der er taget udgangspunkt i kohorternes indbetalinger og
ikke individdata, ikke været muligt at tage højde for, at fordelingen af reduktionen
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 306
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 5
i indbetalingerne på de enkelte ordninger i praksis kan afvige fra en simpel pro-
portional fordeling.
Reduktionen af pensionsbidragssatserne antages desuden kun at påvirke de ar-
bejdsgiveradministrerede pensionsordninger, dvs. det antages at de berørte ikke
foretager modgående indbetalinger til de private pensionsindbetalinger for at
kompensere for de lavere indbetalinger til de arbejdsgiveradministrerede ordnin-
ger.
Det er desuden lagt til grund, at pensionsbidragsprocenterne allerede reduceres
med forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2030, og at folkepensionsalderen fra
2040 og frem vil stige i takt med de forventede stigninger i levetiden, selvom de
enkeltvise forhøjelser af folkepensionsalderen endnu ikke er vedtaget af Folketin-
get. De vedtagne og forventede stigninger i folkepensionsalderen fra 2023 til 2100
er vist i tabel 1 sammen med reduktionen af pensionsbidragssatserne og den gen-
nemsnitlige pensionsbidragssats efter reduktionen. Det har i de opgjorte virknin-
ger ikke været muligt at indregne eventuelle fortsatte stigninger i levetid og folke-
pensionsalderen og dertil hørende reduktionen i pensionsbidragssatserne i årene
efter 2100. Men det kan bemærkes, at hvis udviklingen i levetiden fortsætter vil
forslaget om nedsættelse af pensionsbidragssatserne indebære en gradvis afvikling
af de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Tabel 1
Vedtagne og forventede stigninger i folkepensionsalderen fra 2023 til 2100
Folkepensionsalder Fald i pensionsbidragssatserne Gennemsnitlig pensionsbidragssats
År Pct.-point Pct.
2023 67 9,2
2030 68 0,5 8,5
2035 69 0,5 8,0
2040* 70 0,5 7,6
2045* 71 0,5 7,1
2050* 71,5 0,25 6,9
2055* 72,5 0,5 6,5
2060* 73 0,25 6,3
2065* 73,5 0,25 6,1
2070* 74 0,25 5,8
2075* 74,5 0,25 5,6
2080* 75 0,25 5,4
2085* 75,5 0,25 5,2
2090* 76 0,25 4,9
2095* 76,5 0,25 4,8
2100* 77 0,25 4,5
Anm.: *Stigningerne i folkepensionsalderen frem til 2035 er vedtaget i Folketinget. Fra 2040 er det den forventede
folkepensionsalder, der er angivet i tabellen.
Side 3 af 5
Et fald i pensionsbidragssatserne som vist i tabel 1 vil medføre, at de samlede pen-
sionsindbetalinger vil falde for yngre årgange. Dette er illustreret i figur 1, hvor det
er antaget, at udgangspunktet for pensionsbidragssatserne er 10 pct. Med gæl-
dende regler vil indbetalinger vokse for yngre årgange som følge af konstante pen-
sionsbidragssatser og et længere arbejdsliv. Med forslaget vil faldet i pensionsbi-
dragssatserne mere end modsvare effekten af et længere arbejdsliv, hvorfor de
samlede pensionsindbetalinger vil være faldende.
En lavere indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med lø-
bende udbetalinger indebærer en fremrykning af indkomstbeskatningen, idet disse
indbetalinger beskattes på udbetalingstidspunktet. Samlet set skønnes en reduk-
tion af pensionsbidragene, hver gang folkepensionsalderen stiger, således at for-
bedre den offentlige saldo fra 2030 og en længere årrække frem, jf. tabel 2.
I takt med, at pensionsindbetalingerne og -formuen bliver mindre falder pensions-
udbetalingerne, når de pågældende årgange går på pension og dermed også de of-
fentlige skatteindtægter fra disse udbetalinger. Hertil kommer et fald i provenuet
fra pensionsafkastskatten1
.
På lang sigt er forslaget forbundet med en negativ saldovirkning og samlet set
skønnes den finanspolitiske holdbarhed svækket med i størrelsesorden 10,9 mia.
kr. (2024-niveau), hvor det igen skal bemærkes, at det beregningsteknisk er lagt til
1 Det indgår derudover i skønnet for virkningen på den offentlige saldo, at der vil ske mindre modregning af
pensionstillæg til folkepensionen og den supplerende pensionsydelse som følge af en reduktion i udbetalin-
gerne fra livrenter, ratepensioner og ATP.
Figur 1
Illutration af konsekvenserne af forslaget for de samlede pensionsindbetalinger
Anm.: Illutrationen tager udgangspunkt i en pensionsindbetaling på 10 pct. årligt fra personen er 25 år og frem til
folkepensionsalderen. Der er forsimplet antaget en flad lønprofil gennem arbejdslivet.
Kilde: Egne beregninger.
Side 4 af 5
grund, at der ikke foretages yderligere nedsættelser af bidragsprocenterne efter
21002
.
De opgjorte virkninger er eksklusiv eventuelle afledte arbejdsudbudsvirkninger af
at reducere pensionsbidragene hver gang folkepensionsalderen stiger. Dette skal
ses i lyset af, at den samlede størrelse på beskæftigelsesvirkningen er vanskelig at
opgøre, da der er flere forhold som trækker i hver sin retning. Overordnet set er
det vurderingen, at forslaget er forbundet med en beskeden positiv deltagelsesef-
fekt og en beskeden negativ timeeffekt.
Efter de økonomiske ministeriers regneprincipper afhænger deltagelseseffekten af
ændringen i forskelsbeløbet3
. Værdien af pensionsindbetalinger knyttet til beskæf-
tigelsen indgår i opgørelsen af forskelsbeløbet, idet der er tale om indkomst, som
blot kommer til udbetaling på et senere tidspunkt. Indgik pensionsindbetalinger
ikke i forskelsbeløbet, ville den økonomiske gevinst ved beskæftigelse være under-
vurderet. Konkret indgår pensionsindbetalingerne beregningsteknisk med 45 pct. i
det opgjorte forskelsbeløb, svarende til den forventede værdi efter skat og ind-
tægtsmodregning i pensionsydelser for en pensionist, som oplever aftrapning af
folkepensionens pensionstillæg. Hertil skal der tillægges værdien af det ekstra pen-
sionsfradrag som påvirker indkomstskatten på indbetalingstidspunktet. Da ar-
bejdsindkomst i opgørelsen af forskelsbeløbet i gennemsnit indgår med en lidt la-
vere effektiv skattesats end pensionsindbetalinger, vil lavere pensionsindbetalinger
og højere arbejdsindkomst betyde, at forskelsbeløbet stiger. Det vurderes derfor,
at ændringen vil medføre en beskeden positiv deltagelseseffekt. Det skal til den
2 I den opgjorte virkning på den finanspolitiske holdbarhed indgår en styrkelse af saldoen i 2030. Forudsættes
målsætningen om et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. i 2030 fastholdt, vil forbedringen af den
offentlige saldo i 2030 skulle udmøntes. I dette scenarie kan der opgøres en virkning på den finanspolitiske
holdbarhed på skønsmæssigt -14,2 mia. kr.
3 Idet forskelsbeløbet påvirker kompensationsgraden. Det er ændringen i den gennemsnitlige (netto)kompen-
sationsgrad, som bestemmer deltagelseseffekten.
Tabel 2
Virkning på primær offentlig saldo, 2030-2100
2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100
Mia. kr. (2024-niveau)
Øget skatteprovenu sfa. lavere pensions-
indbetalinger
3,3 9,9 14,8 19,8 23,1 26,4 29,7 32,9
Lavere skatteprovenu sfa. lavere pensi-
onsudbetalinger
0,0 -0,5 -1,8 -3,9 -7,5 -12,3 -16,9 -21,1
Øgede udgifter til folkepension 0,0 -0,1 -0,4 -0,9 -1,8 -3,0 -4,1 -5,2
Reduceret PAL skatteprovenu 0,0 -0,6 -2,2 -4,4 -7,0 -9,6 -12,0 -14,4
Saldovirkningen 3,3 8,6 10,4 10,6 6,8 1,5 -3,4 -7,8
Anm.: Der er i opgørelsen set bort fra eventuelle afledte virkninger på arbejdsudbuddet og den frie formue eller
gæld.
Kilde: Egne beregninger.
Side 5 af 5
opgjorte virkning dog bemærkes, at gevinsten ved en lavere afkastbeskatning af
pensionsopsparing ikke indgår i opgørelsen af forskelsbeløbet.
Omvendt må det vurderes, at timeeffekten vil trække i retning af lavere arbejdsud-
bud. Lavere indbetalinger til pension medfører et lavere pensionsfradrag og der-
med en stigning i skatten forbundet med at yde en ekstra arbejdsindsats, idet af-
lønning for den øgede arbejdsindsats ofte vil være til en løn inkl. pension. Den
øgede marginalskat vil trække i retning af en negativ beskæftigelsesvirkning (substi-
tutionseffekt), da det bliver mindre attraktivt at arbejde en time mere. Denne effekt
vil dog kun gælde op til et vist niveau for de årlige pensionsindbetalinger. Om-
vendt vil den enkelte, som følge af en højere marginalskat, skulle arbejde mere for
at få det samme udbetalt. Det trækker i retning af en positiv beskæftigelsesvirk-
ning (indkomsteffekten). Det skønnes, at substitutionseffekten vil dominere ind-
komsteffekten.
Foruden ovenstående, så kan der potentielt være en beskeden positiv beskæftigel-
sesvirkning af, at de fremtidige muligheder for i højere grad at finansiere tidlig til-
bagetrækning for egne midler som følge af stigende pensionsformuer begrænses,
når pensionsbidragsprocenterne reduceres.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister