ULØ alm. del - svar på spm. 83 om ministerens kommentar til brevet fra Omø Beboer- og Grundejerforening om små frivillige foreningers udfordringer med at betale bankernes opkrævning af stigende gebyrer
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 83)
Aktører:
ØLU Alm. del - svar på spm. 83.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ulø/spm/83/svar/1988529/2766285.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 16. oktober 2023 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Besvarelse af spørgsmål 83 alm. del stillet af udvalget den 22. septem- ber 2023. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere brevet fra Omø Beboer- og Grundejerforening omdelt som bilag 127 (ULØ alm del) fsva. afsnittet ”Bankomkostninger”, der beskriver små frivillige foreningers udfordringer med at betale banker- nes opkrævning af stigende gebyrer for tjenester som kontooprettelse, transaktioner m.v., som kan betyde, at økonomien går til bankgebyrer i ste- det for foreningens formål og aktiviteter, og hvilke initiativer har ministe- ren taget for at imødegå udfordringerne? Svar: Det er en prioritet for regeringen, at der skal være så gode rammevilkår for foreningslivet som muligt. På baggrund af forslag fra Arbejdsgruppen om foreninger, som bestod af foreninger, Finans Danmark og en række myn- digheder, har regeringen iværksat to initiativer. Begge initiativer har til for- mål at lette de administrative byrder, mange foreninger oplever som følge af de regler, der har til formål at bekæmpe økonomisk kriminalitet, såsom hvidvask og terrorfinansiering. Initiativerne omfatter blandt andet en vejledning fra Finanstilsynet om risi- koklassificering af foreninger, som blev offentliggjort i efteråret 2022, og som har til formål, at foreninger med lav risiko bruger færre ressourcer på dokumentation i forbindelse med bankernes kundekendskabsprocedurer. Derudover undersøger Erhvervsministeriet i øjeblikket nærmere, hvordan en model for digital registrering af foreninger kan implementeres med hen- blik på at understøtte en lettelse af den praktiske udførsel af kundekend- skabsprocedurerne. Dette arbejde pågår med inddragelse af foreninger og Finans Danmark. Det er forventningen, at disse initiativer vil frigøre ressourcer hos både for- eninger og banker, hvilket kan gøre det billigere for foreningerne at have en bankkonto. Det er den enkelte bank, der beslutter, hvor meget en for- eningskonto hos den pågældende bank skal koste. Her kan foreningerne – ligesom forbrugere – med fordel være aktive og undersøge, hvor de kan Offentligt ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 83 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling) 2/2 finde det tilbud om konto, som bedst og billigst imødekommer den enkelte forenings behov. Med venlig hilsen Morten Bødskov