SOU alm. del - svar på spm. 427 om, hvilke krav, der generelt er til bankerne, om at stille konti til rådighed for borgerne

Tilhører sager:

Aktører:


SOU Alm. del - svar på spm. 427.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sou/spm/427/svar/1988508/2766247.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
16. oktober 2023
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Socialudvalg
Besvarelse af spørgsmål 427 alm. del stillet af udvalget den 22. septem-
ber 2023 efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke krav, der generelt er til bankerne, om at
stille konti til rådighed for borgerne?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Der gælder som hovedregel et princip om aftalefrihed i Danmark. Det be-
tyder, at bankerne som udgangspunkt selv bestemmer, om de vil have en
forbruger som kunde.
Den finansielle lovgivning giver imidlertid forbrugerne ret til to særlige
typer indlånskonti: en basal indlånskonto og en basal betalingskonto. De
to kontotyper kan hver især bruges som NemKonto. Som privatkunde har
man i alt ret til én basal betalingskonto og én basal indlånskonto.
En basal indlånskonto kan en bank ikke uden individuel og saglig begrun-
delse nægte at oprette til en privat kunde.
En basal betalingskonto kan en bank kun afslå at oprette hvis:
- banken vurderer, at det fører til en overtrædelse af hvidvasklovgivnin-
gen
- forbrugeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal beta-
lingskonto
- forbrugeren allerede har en betalingskonto i Danmark
- forbrugeren har udøvet strafbare handlinger mod banken
- forbrugeren har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige
kunder eller ansatte.”
Med venlig hilsen
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 427
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
2/2
Morten Bødskov