ERU alm. del - svar på spm. 256 om ministeren mener, at det er rimeligt, at 1/3 af virksomhederne skal vente op mod 3 år på at få slutafregnet coronakompensationen, til erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU Alm. del - svar på spm. 256.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/eru/spm/256/svar/1988458/2766116.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
16. oktober 2023
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 256 alm. del stillet af udvalget den 18. septem-
ber 2023 efter ønske fra Nick Zimmermann (Dansk Folkeparti).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at 1/3 af virksomhederne skal vente
op mod 3 år på at få slutafregnet coronakompensationen?
Svar:
Jeg har stor forståelse for, at mange virksomheder ønsker at få en afklaring
på deres slutafregning. Det er dog ikke korrekt at hævde, at 1/3 af virksom-
hederne skal vente op mod 3 år på at modtage deres slutafregning.
Erhvervsstyrelsen har samlet set godkendt ca. 400.000 kompensationsan-
søgninger på tværs af alle kompensationsordninger, som er samlet i ca.
267.000 slutafregningssager. Slutafregningen af alle kompensationsansøg-
ninger skal sagsbehandles af Erhvervsstyrelsen, hvilket er en omfattende
og tidskrævende opgave.
Erhvervsstyrelsen slutafregner kompensationsansøgningerne i to faser.
Fase 1 dækker kompensationsperioden foråret 2020 - sommeren 2020. Her
havde virksomhederne frist for indberetning den 29. november 2021. I dag,
mindre end to år efter frist, mangler ca. 12 pct. af sagerne at blive afgjort.
De tilbageværende sager er komplekse sager samt særlige kontrolsager,
hvor det kræver yderligere dialog med virksomhederne om supplerende op-
lysninger og dokumentation, før styrelsen kan afgøre sagerne.
Fase 2 dækker kompensationsperioden efteråret 2020 - februar 2022. Her
havde virksomhederne frist for indberetning den 28. februar 2023. Syv må-
neder efter indberetningsfrist mangler ca. halvdelen af sagerne at blive af-
gjort.
Samlet set for fase 1 og 2 mangler Erhvervsstyrelsen at sagsbehandle ca.
32 pct. af virksomhedernes indberetninger til slutafregning. Hovedparten
vedrører fase 2.
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 256
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2/2
Derudover vil jeg gerne fremhæve to forhold, som af andre grunde end
selve opgavens omfang har været med til at forlænge sagsbehandlingstiden
af slutafregningssagerne.
For det første har Erhvervsstyrelsen frem til sommeren 2022, da Covid-19-
pandemien efter to år endelig havde sluppet sit tag, prioriteret at sagsbe-
handle kompensationsansøgninger og derved at udbetale kompensation
hurtigst muligt frem for at afgøre slutafregningssager. Det var en politisk
prioritet at få udbetalt kompensation til virksomheder, der stod med en akut
likviditetsudfordring under Covid-19.
For det andet blev det under Covid-19 ad flere omgange politisk besluttet
at udskyde fristen for virksomhedernes indsendelse af slutafregningssager.
Virksomhederne fik fsva. fase 1 fristudsættelse fra den 30. september 2021
til den 29. november 2021, mens virksomheder med ansøgninger for fase 2
- med undtagelse af en mindre ordning - fik fristudsættelse fra den 30. no-
vember 2022 til den 28. februar 2023.
Fristudsættelserne var bl.a. for at undgå at havne i en situation, hvor virk-
somheder i en krisesituation på én og samme tid ansøgte om kompensation
samtidig med, at de blev pålagt at tilbagebetale for meget udbetalt kompen-
sation for en anden kompensationsperiode.
Endelig vil jeg gerne bemærke, at virksomheder umiddelbart efter indsen-
delse af deres slutafregning i hovedreglen modtager en automatisk forelø-
big slutopgørelse. Den foreløbige slutopgørelse viser, ud fra virksomhe-
dens oplysninger, om den udbetalte kompensation er korrekt, om virksom-
heden skal tilbagebetale kompensation, eller om virksomheden er berettiget
til yderligere kompensation. Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af virk-
somhedens slutafregning kan medføre ændringer fra den foreløbige til den
endelige slutopgørelse.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov