UFU alm. del - svar på MFU spm. 239 om hvilken rolle Facebook får i forhold til at give »input til forskningsgruppen« og til at »understøtte den samfundsmæssige forankring« gennem formidlingsaktiviteter, som ministeren skriver i nyheden » Følgegruppe til magtudredningen er nedsat«, ufm.dk, den 18. august 2023?

Tilhører sager:

Aktører:


UFU alm. del - svar på spm. 239.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/239/svar/1988413/2766017.pdf

Ministeren
Side 1/2
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. september 2023 har udvalget efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 239
Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle Facebook får i forhold til at give ”input til
forskningsgruppen” og til at ”understøtte den samfundsmæssige forankring” gen-
nem formidlingsaktiviteter, som ministeren skriver i nyheden ”Følgegruppe til
magtudredningen er nedsat”, ufm.dk den 18. august 2023? Hvorfor har ministeren
fundet at udenlandske tech-giganter skal gives denne privilegerede adgang til at
påvirke magtudredningens retning? Giver medlemskabet af følgegruppen til magt-
udredningen en særlig adgang til information, og hvordan vil ministeren sikre, at
udenlandske tech-giganter ikke får adgang til oplysninger, som ikke vedkommer
dem?
Svar
Følgegruppen til opdateringen af magtudredningen består, jf. den politiske aftale
ml. den tidligere regering (S) og alle Folketingets daværende partier af 12. sep-
tember 2022, af repræsentanter fra Folketinget, erhvervsorganisationer, fagbevæ-
gelsen og øvrige relevante repræsentative organisationer samt personer med
særlig indsigt på området.
Den bredt sammensatte følgegruppe, der består af godt 30 medlemmer, skal, jf.
den politiske aftale, løbende orienteres af forskningsledelsen om forskningsprojek-
tets delleverancer og resultater, ligesom følgegruppen indledningsvist skal drøfte
projektplanen for opdateringen af magtudredningen, herunder emnevalg. Det
fremgår tydeligt af den politiske aftale, at det er forskningsledelsen, der træffer be-
slutning om teoretisk tilgang, metode, valg af emner og lignende, og at forsknin-
gen således skal udføres i fuld armslængde til det politiske niveau, erhvervslivet,
organisationer og andre interessenter. Følgegruppen kan endvidere, jf. den politi-
ske aftale, løbende give input til forskningsledelsen, ligesom følgegruppens med-
lemmer har ansvar for at bidrage til forskningsledelsens formidlende aktiviteter og
for at understøtte en bred forankring af forskningsprojektets resultater.
16. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
425707
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 239
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Det er forskningsledelsen, som består af professor i statskundskab ved Aarhus
Universitet, Michael Bang Petersen, og fire erfarne professorer, der sekretariats-
betjener følgegruppen til opdateringen af magtudredningen og i samarbejde med
Folketingets formand, der er formand for følgegruppen, tilrettelægger dialogen
med følgegruppen og den nærmere arbejdsform.
Jeg har fuld tiltro til, at den erfarne forskningsledelse kan etablere et godt og pro-
fessionelt samarbejde med følgegruppen til magtudredningen med fuld iagttagelse
af forskningsfrihed og øvrige standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder
dataadministration.
For så vidt angår de overvejelser, der ligger bag sammensætningen af følgegrup-
pen til opdateringen af magtudredningen, henviser jeg til min besvarelse af UFU
alm. del spørgsmål 237.
Med venlig hilsen
Christina Egelund


UFU alm. del - svar på spm. 237.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/239/svar/1988413/2766018.pdf

Ministeren
Side 1/2
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. september 2023 har udvalget efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 237
Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier og overvejelser der ligger til grund for
sammensætningen af følgegruppen til magtudredningen, der skal undersøge de-
mokratiets tilstand, særligt i forhold til fravalget af danske medier og tilvalget af Fa-
cebook som repræsentant?
Svar
Det fremgår af den politiske aftale om kommissorium for opdatering af magtudred-
ningen af 12. september 2022, som den tidligere regering (S) indgik med alle Fol-
ketingets daværende partier, at uddannelses- og forskningsministeren udpeger en
følgegruppe til opdateringen af magtudredningen. Det fremgår, at følgegruppen
omfatter repræsentanter fra Folketinget, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen
og øvrige relevante repræsentative organisationer samt personer med særlig ind-
sigt på området.
Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at følgegruppen består af medlem-
mer, som udpeges efter indstilling af relevante organisationer mv., mens andre
medlemmer udpeges direkte af uddannelses- og forskningsministeren, herunder
blandt andet en repræsentant fra mediebranchen og tre til fire medlemmer, som
udpeges i deres personlige egenskab mhp. at kunne supplere følgegruppen med
personer, der bidrager med væsentlige perspektiver og erfaringer uden nødven-
digvis aktuelt at repræsentere en organisation mv.
Som repræsentant fra mediebranchen har jeg udpeget Jakob Nielsen, der er chef-
redaktør på Altinget.
Blandt de tre til fire medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab, har jeg
blandt andet udpeget Martin Ruby, der er politisk chef for Meta Norden.
Jeg har i den henseende lagt vægt på, at opdateringen af magtudredningen, jf.
den politiske aftale, blandt andet skal have fokus på temaet Teknologiens og me-
diernes udvikling og den demokratiske samtale. Af kommissoriet fremgår det her-
under blandt andet, at ”Sociale medier som primær nyhedskilde og følgende risiko
16. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
425707
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 239
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
for ekkokamre og fake news kan være relevant at belyse, ligesom tech-giganter-
nes dominans og ansvar for den demokratiske samtale kan være relevant at be-
lyse, herunder den retlige ramme for deres virke.”
Jeg har derfor valgt at lade dette aspekt være afspejlet i sammensætningen af føl-
gegruppen.
Det har endvidere været et hensyn, at forskellige synspunkter og perspektiver re-
flekteres i følgegruppen. Jeg mener ikke, at der skal tilstræbes konsensus. Tværti-
mod vil det være en styrke og kvalificere input til forskningsledelsen, hvis menin-
ger brydes i følgegruppens drøftelser i god demokratisk ånd.
Med venlig hilsen
Christina Egelund