KUU alm. del - svar på spm. 135 om ministerens kommentar til artiklen »Divisionsforeningen vil selv producere kampe - men vil ikke sige hvordan«, bragt på mediawatch.dk den 30. august 2023 mv.

Tilhører sager:

Aktører:


Endeligt svar på KUU alm. del - spm. 135.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kuu/spm/135/svar/1988358/2765912.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 129450
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
13. oktober 2023
Folketingets Kulturudvalg har 4. september 2023, stillet mig følgende spørgsmål nr.
135 (alm. del), som jeg hermed besvarer endeligt. Der blev 26. september 2023 afgivet et
foreløbigt svar med henblik på at indhente et bidrag fra TV 2.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen »Divisionsforeningen vil selv producere kampe -
men vil ikke sige hvordan«, bragt på mediawatch.dk den 30. august 2023 og indhente en
kommentar fra TV2 på, hvorvidt TV2s har gjort sig nogle overvejelser ifm. købet af ret-
tighederne til dækning af Superligaen om problemstillingen der kan ligge i, at TV2 ikke
producerer indholdet og derfor potentielt transmitterer live-billeder, der har været cen-
sureret, eksempelvis i form af manglende dækning af fanprotester eller politiske bud-
skaber som ellers burde vises som public service?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en kommentar fra TV 2, som er gengivet ne-
denfor:
”I forbindelse med TV 2s erhvervelse af rettigheder til Superligaen 2024-2030 var det en
udbudsbetingelse fra Divisionsforeningens side, at Divisionsforeningen varetager produk-
tionen af Superliga-kampene. Divisionsforeningen og TV 2 er i dialog om den praktiske
udmøntning heraf.
Det er i øvrigt sædvanligt, at store dele af sportsindholdet ikke produceres af TV 2 selv, og
TV 2 vurderer ikke, at denne arbejdsdeling svækker dækningen. TV 2 har redaktionel fri-
hed, og samtidig har TV 2 mulighed for selv at bemande nøglepositioner til produktionen,
herunder producer, ligesom TV 2 vil have journalister og kommentatorer til stede under
dækningen af Superliga-kampene.”
Jeg vil understrege, at det ifølge TV 2s vedtægter er TV 2s bestyrelse, der varetager den
overordnede og strategiske ledelse af selskabet. Det omfatter også selskabets investe-
ringer, herunder investeringen i rettighederne til Superligaen i 2024-2030. Det er desu-
den bestyrelsen, der har det overordnede programansvar, herunder ansvaret for, at TV
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 135
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
2 opfylder sine public service-forpligtelser. Derfor er det uden for mine beføjelser at
blande mig i, under hvilke betingelser aftalen om rettighederne til Superligaen er ind-
gået.
I forhold til den pågældende artikel vil jeg på den baggrund henholde mig til TV 2s
kommentar.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt