TRU alm. del - svar på spm. 366 om, hvorfor ministeren ”ikke har mulighed for” at imødekomme ønsket fra Ejerkredsen bag Hovedstadens letbane i Ring 3 om at forlænge afdragsperioden med 10 år for så vidt angår lån til anlæggelsen

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af TRU alm del 366.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/tru/bilag/0/2765450.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
13. oktober 2023
2023-4379
Transportudvalget har i brev af 26. september 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 366:
Ejerkredsen bag Hovedstadens Letbane i Ring 3 har ansøgt Trans-
portministeren om at forlænge afdragsperioden med 10 år for så
vidt angår lån til anlæggelsen på grund af øgede udgifter hertil. Mi-
nisteren har den 18. september 2023 meddelt, at han ”ikke har mu-
lighed for” at imødekomme dette ønske. Vil ministeren redegøre
for begrundelsen herfor, idet der i anlægslovens lovbemærkninger
fremgår, at ”vilkårene for låntagning skal i øvrigt følge ministeriets
lånebekendtgørelser. Dispensation herfra forudsætter en konkret
ansøgning”?
Svar:
Kommunernes mulighed for at optage lån mv. er reguleret i be-
kendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes lån-
tagning og meddelelse af garantier m.v. Regionernes mulighed for
at optage lån mv. er reguleret i bekendtgørelse nr. 1581 af 17. de-
cember 2013 om regionernes låntagning og meddelelse af garantier
m.v.
Jeg antager, at der i spørgsmålet henvises til, at der af bemærknin-
gerne til Lov om Letbane på Ring 3 af 26. februar 2014 fremgår føl-
gende:
”Økonomi- og Indenrigsministeriet er indstillet på at give Region
Hovedstaden og kommunerne dispensation til låntagning med en
maksimal løbetid på op til 40 år uden mulighed for afdragsfrihed,
når det gælder låntagning til finansiering af anlægsudgifter opta-
get i Ring 3 Letbane I/S. Der kan ikke lånes til driftsudgifter.
Vilkårene for låntagning skal i øvrigt følge ministeriets lånebe-
kendtgørelser. Dispensation herfra forudsætter en konkret ansøg-
ning.”
Offentligt
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 366
Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Der er således med lovbemærkningerne sat rammer for den di-
spensation, der gives for løbetiden. Denne er maksimalt 40 år mod
lånebekendtgørelsens maksimale 25 år.
Bemærkningen om, at vilkårene for låntagning i øvrigt skal følge
lånebekendtgørelsen, herunder mulighed for dispensation herfra,
henviser således til øvrige vilkår for låntagning end løbetiden, idet
der som nævnt allerede er taget stilling til rammerne for dispensa-
tion fra løbetiden i lovbemærkningerne.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen