§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 10 om kommentar til temarapport fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 10)
Aktører:
Svar på alm. del - spm. 10.docm
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/§71/spm/10/svar/1988104/2765431.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets § 71 tilsyn Folketingets § 71 tilsyn har d. 19. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Folketingets § 71 tilsyn. Spørgsmål nr. 10: ”Vil ministeren kommentere temarapporten fra Folketingets Ombudsmand om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, jf. § 71-tilsynet alm. del - bilag 73?” Svar: Der er mange gode og relevante anbefalinger i Folketingets Ombudsmands temarapport 2022 ” Mindre, private opholdssteder for unge”. Forholdene for anbragte børn og unge optager regeringen meget, hvorfor jeg vil se på en opfølgning på voksenansvarsområdet i løbet af året. Det er klart, at anbefalingerne skal tænkes ind i denne opfølgning. Ombudsmanden beskriver, at de besøgte opholdssteder anvendte fysisk magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i begrænset omfang, samt at tilsynsbesøgene overordnet set efterlod det indtryk, at stederne havde fokus på at håndtere konflikter på en pædagogisk, konstruktiv og dialogbaseret måde. Ombudsmanden beskriver ligeledes, hvordan fristen for at registrere og indberette fysisk magtanvendelse samt undersøgelser af person og opholdsrum i flere tilfælde ikke blev overholdt, ligesom indberetningsskemaerne ofte ikke indeholdt en fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med magtanvendelsen. Herudover fremhæves det, at flere af opholdsstederne ikke i forbindelse med anbringelsen informerede de unge og forældremyndighedsindehavere om deres rettigheder i relation til fysisk magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Dette vil ligeledes blive tænkt ind i den kommende opfølgning. Jeg kan desuden oplyse, at Social- og Boligministeriet årligt, efter offentliggørelse, afholder et møde med Folketingets Ombudsmand med henblik på at drøfte opfølgningen på rapportens anbefalinger. Temarapporterne og dialogen med ombudsmanden giver ministeriet værdifuld viden ind i arbejdet med at styrke indsatsen på anbringelsesstederne. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister Sagsnr. 2023 - 7172 Doknr. 753857 Dato 13-10-2023 Offentligt §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)