TRU alm. del - svar på spm. 362 om ministeren vil redegøre for de forventede CO2 besparelser ved at udvide dobbelttrailervogntogs-vejnettet til at inkludere det foreslåede vejnet i Vejdirektoratets analyse ”Analyse af forsøgsordning med dobbelttrailere (DUO2)”, udgivet den 15. december 2021, samt Padborg, Kalundborg og Aalborg
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: TRU alm. del (Spørgsmål 362)
Aktører:
Svar på TRU 362.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/tru/spm/362/svar/1988092/2765405.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 13. oktober 2023 2023-4345 Transportudvalget har i brev af 22. september 2023 stillet mig føl- gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD). Spørgsmål nr. 362: Vil ministeren redegøre for de forventede CO2 besparelser ved at udvide dobbelttrailervogntogs-vejnettet til at inkludere det foreslå- ede vejnet i Vejdirektoratets analyse ”Analyse af forsøgsordning med dobbelttrailere (DUO2)”, udgivet den 15. december 2021, samt Padborg, Kalundborg og Aalborg? Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser føl- gende: ”Den nævnte analyse indeholder et forslag til et muligt vejnet med rastepladser og en række omkoblingspladser, inklusiv Padborg. Da dobbelttrailere er en ny køretøjskombination, er der en betyde- lig usikkerhed i forhold til, hvor stor en andel af godstransporterne der vil benytte denne type. Der er derfor en betydelig usikkerhed i beregningerne af bl.a. CO2-effekterne. Vejdirektoratet vurderer, at for det vejnet, der er besluttet mellem Aarhus og Høje Taastrup, vil CO2-besparelsen efter fuld indfasning på 4 år være ca. 750 tons/år. Samlet set i beregningsperioden på 15 år (2024-2038) reduceres CO2-udledningen med ca. 11.000 tons. Vejdirektoratet vurderer ud fra en række antagelser, at såfremt for- søget udvides til det fulde vejnet samt Kalundborg og Aalborg, vil Offentligt TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 362 Transportudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/2 CO2-besparelsen med betydelig usikkerhed være yderligere ca. 800 tons/år, efter 4 år. Samlet set i beregningsperioden på 15 år (2024- 2038) vurderes CO2-udledningen at blive reduceret med yderligere ca. 11.750 tons, såfremt nettet udvides.” Med venlig hilsen Thomas Danielsen